OFIGAN FOFI
LONDITOR5TANDEN
AN5VARLIG FIEDA,KT@trI : Cano Jun.losen Hmlcne oSLO
Nr. 1l November 1928 4. aarg.
Grensen mellem conditor-
Av Paul l4elhorn.
Herr redaktor!
I Deres arede blad <Norsk Conditortidende> nr 10, for oktober maaned d. a. er der en artikel: <Gransen mellem conditor og bakerfaget> som det har interessert m,ig meget at lase.
Da jeg som ung conditorsvend arbeidet i nord, syd, vest og ost-Tyskland blev der i alle conditorier tilvirket <Hefendeig>, d. v. s. gjardeig og fremstillet i de forskjelligste faconer eftersom publikum vat' vant til i hver av landsdelene.
Ilvilken autoritet f. eks .i Sachsen vilde vove at negte en conditor i Dresden eller andre byer at bake <Stolln>, de meget bekjendte Sachsiske <Stolln> eller julekaker som bakes hele aaret rundt,eller i Berlin og Hamburg de bekjendte Berliner-Pfannkuchen som bakes hvert nytaar i mangfoldige tusener, forresten hele aaret igjennemi Rhinland. Butter-
og bakerfaget.
kuchen, Rodon og mange, mange andre sorter ar, Hefendeig bakverk.
Ordet <bakverk> har conditorfaget ret til at bruke om sine produkter, og deriblandt er ogsaa de her omstridte wienerbrad kun under mange andre benar. nelser.
Ilvis den tyske conditorstand av idag skulde negtes at tilberede Hefendeig, og gjar bestemmes som granseskjel mellem conditor- og bakerfaget vilde det vare meget interessant at faa vite resultatet av en saadan bestemmelse. Det er simpelthen umulig.
At wienerbrd har sit fsdested i Danmark kan vistrrok ingen bevise; men at dette finer,e Hefendeigbakverk i ethvert land blir tillempet efter-pub'likums smak og behag er let forstaaelig og navnet har ingen betydning.
I min tid som forretningsmand oplevet jeg flere ganger at paagaaende herrer av bakerstanden an-
SA.RPSBORG. PAP- & PAPIRINDUSTRI "/,
Forlang tilbud og prcoetTelefon 22 707
Prcoelager: K. Gronneberg, Toldbodgt. 25Oslo
Roald
Anbefaler sine sammenlegbare som sarlig er skikket til Kransehaher. Opmerks & Conditoresfter emballage {or Blothake-, Kringler & omheten henledes specielt paa vore
mansterbeskyttede Conditorasker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.
Amundsen i Marcipan
I ir. vil -alle sporge efter Roald Amundsen marcrpan. Bide til mindefesten 14. december og til jul. Svovl-former av polarheltens billede:
Byste 250 gr. dobb. form
Hel figur 200 sr. ,, u Profil225 gr. flat form og ,, 200 gr. med luftskib De flate former passende for bestillinger.
Tilsalgs hos
G L O R I A OI,
Tordensftioldsgt. j, OSLO Telefon l6 497
Christiania Meieribol
Telefonert 26712 - l0l0t - 14533
leverer gode Varer i
tydet med en Mussolinis diktatormyndighet, at grrensen i faget mellem baker og conditor sk,ulde vare <gier>. Med dissse paamindelser og medi de kundskaper jeg har erhvervet mig som conditor var dette rart at hsre.
Den paastand de herrer bakermestre her i landet fremkomm,er med nemlig: at ville ha gjar som gran. -"eskjel mellem de to fag, baker- og conditorfaget, findes ikke andre stedEr i verden og er saaledes enestaaende.
At forholdet m,ellem disse to fag for ca. 40_50 aar siden var ganske anderledes end nu vil vistnok alle aldre mestre vare enige i; men det beviser netop den paagaaenhet som de herrer i bakerfaget har overfor conditorfaget, og hvis bakerfagets utovere fort_ satter med samme kjerlighet og energi som hittil skal det ikke undre mig om conditorere om ca30-40 aar fremover ikke faar lov til at bnrke smor paa grund av at bakerfagets utsvere har enerett til at bruke det og rulle det ind i den kjere wienerdeig. At de ellers meget arv;erdige herrer i bakeriaget har steftt wienerbrod siden Adam og Evas tid er jo en meget troskyldig indbildning.
Jeg mA nu komme tilbake til <<Norsk Conditortidendes> oktobernummer d. a. hvor hr. Tobiasson skriver bl. a.: <Dette fenomen kan man virkelig mecl ret kalde konkurrance; men vi conditorer ser stsrre paa tingen, vi misunder ikke vort saa nar beslektede bakerfag. Vi conditorer har til alle tider respektert bakerfaget og standen fuldt ut; men kan det sies med ren samvittighet at de herrer bakermestre respeklerer conditorfaget?> -
Dette er greie ord. Jeg anbefaler de herrer bakermestre at anskadfe sig <Norsk Conditortidende> nr. 10, for oktober d. a. og lase den artikel engang imellem som hr. Tobiasson har skrevet.
Hvis vore saa nar beslektede fagvenner de herrer bakermestre viste det samme hoie sindelag overfor conditorene som de fo,r disse vilde dette tvistsporsmaal om at fremstille dette finere Hefendeigbakverl. i conditoriene ikke eksistere, som dog er blit fremstillet siden conditorfagets oprindelse og har hatt fuld ret dertil.
Paa sproe noiagtig
Bitag til ,,Norsk Conditortidende" nr. 11. 4. drgang 1928.
Nye tider stgrre krav.
Paa maskin lages der delikate, sproe ringer (Gullnstter)noiagtig ens av storrelse og utseende.
CULLNOTTER er av utseende som de kiendte smultringer, men kvaliteten er langt bedre, de er neringsrikere og sardeles velsmakende. Vor maskin fremstiller ringene helt automatisk, urort av menneskehender. Nogen mere saniter maate kan ikke tenkes.
Den gamle maate at lage smultringer paa er ikke langer paa hoide med liden. Der blev forleden fortalt os en betegnende historieen frue saa utstilt delikate smultringer hos sin baker, og spori ,,De har vel endelig blaast fettet godt av dem" - uld, det har vi, frue" svarte bakeren. At der da ikke blev nogen handel av var io ikke saa merkeligog muligens forstod bakeren hvorior vedkommende frue senere gik hans forretning forbi.
Smultringer kokt i gryte paa den gamle maate. Rsk - lugtusanilert.
Sanilattfrit for rok og iugt.
Gullnstter fremstilles av en masliinhelt automatisksat motoren igangog de delikate gyldenbrune ringer I<cmmer trillende ut i kurven.
Stsrre omsatning
Studer bitledet tilhsire, tank Dem maskinen i virksomhetser De ringene som automatisk fsres ned i hvert sit rum i stekekjelen (se avbildning), rummene roterernaar ringene er stekt paa den ene side, snues de av en liten metalhaandnaar de er ferdigstekt, kommer de delikate og gyldenbrune trillende ut i kurven.
Et hiornevindu hos en baker i Amerika. Vedkommende baker har uttalt : ,,Siden ieS fik en Gullnsttmaskin i vinduet gaar f orretningen stadig f removerden trekker kunder til min butikog salger baade huad den selu lager og ntine andre bakeruarer.
Dette er st fordi den er i en kan se stemplet kielen de sidst
, lngen baker kan lage saa gode smultringer som vore ,,Gullnotter" efter
Halvorsens Conditori, Tonsberg, har en maskin ,,type pr. time i sit butikvindu. .,Tonsberg Blad" skrev samme dag maskinen blev ditori" folgende:
Maskinen som lager
Den forslitte SEtning ,, vl lever maskinene S og bruk og undsky g tjetr€t vl igaar fik il ldnin kan at maskin paa kakebakningens omraade. Den lager ,,Gullnotter" som de nu officielt heter, paa dagenhvis det gisr io vore bakermestre. fil Tgnsberg er nu er kjopt av en av byens konditorer og er Skandinavlens maskin *Det som selufolgelig forst og fremst ui publikummer maskin demonstrert, er den renslighet som preger den og nemlig ikke i beroring med menneskehender fsr i det som selvfglgelig er en amerikansk opfindelse, har gaat
* fremhevet av os.
sin specialforretninger hvor der selges og nydes dognet bllr vel like godt mottatskulde en tro.
D tte e Standard modellen
vende andre ne - og De kan snur ringene og dem ut i kurven. produkt on 960
produ 480 (Lincoln) med krion
og r stgrrelser ogsaa, ger pr. time.
sidst
INENS MOTTO
Stsrre fortieneste
er helt synbar en glaskasse. De ringen ned i er lyse i far-
rigtige gyldenbrusmaa hender som er stekt, vipper
For en baker som lager smultringer paa den gamle maate vil maskinen spare tid, arbeide og raastoffer nok til at den betaler sig selv paa kort tid.
Onsker De at opueie de stadig okende utgifter med indtegter saa kiop uor maskinden er midlet.
Her ser De ringene kommer trillende ut i kurven.
Det ligger en stor indtagt og en glimrende reklame i disse trillende ringer. Har De en pen forretning, saa var sikker paa at maskinen yderligere fremhever det sanitare, solide og moderne ved dens utstyrdet er det De samtidig med gode varer samler kulrder paa nu for tiden.
efter vor opskrift. Raastofprisen er nu faldt 20 0!o pr. 1/ro-28. ,,type
, produktion 480 ringer
i ,,Halvorsens Con-
maa endnu engang tas fik uerdens morsomste smultringer eller hvis saa mange da n arrivert, den
Skandinavlens maskin av denne type. naar ui ser en slik den lager, disse er skal spises. Maskinen
sin Man har i U. S. A. og Gullnottene i Norge
Vi-vi.
Dette er fabrikken som leverer de helautomaliske maskiner for fremstilling av Gullnstter.
De 1l maskiner som nu er solgt her i Norge, arbeider udmerketde salges med garanti. Betalingsbetingelsene er serdeles rimelige, og maskinen kan derfor anskaffes selu i de mindste bYer.
Av konkurrancehensyn salges maskinen nted eneret for huer by. I Amerika og flere steder i Europa har det derfor varet en sand rift efter maskinenede gir en glimrende fortieneste. - Tilskriv os strakssikre Dem eneretten fgr Deres konkurrenter gisr det. og 5000 (Premier) rin-
Vi leverer 3 andre
Ellicott Crty.Md.
Vor mats naringsvardi:
Gullnstten
1720 calorier
Brsd 1 170 - Makrel 650Raae egg 695 -
Kokte - 755Hel melk 310 -Flste 860 -
De trillende Gullnstter"
hypnotiserer fuldstandig publikum utenfor Deres butik- vindu - - og de tret<t<ei folt< lno i ieres forretning. AIle mennesker snakker om de trillende ringer i' den helautomatiske og sanitare fremstiiling _ d"erfor, sikre Dem eneretten Jor Deres by strat<s, saa det er Deres forretning som omtales og' ikke Deres konku- renters.
Den vare folk snakker om _ den kioper de og ,det. er naturlig at der samtidig kjopes smaakaker og brod paa samme sted.
I folgende byer er eneretten optat:
Oslo
Trondhjem
Stauanger
Aalesund
Skien
Tonsberg
Arendal
Rjukan, ellers avslutter vi kontrakter snarest mulig for samtlige andre byer _ vore betinqelser gior maskinen lsnsom selv paa ae mirlste sleder.
Tilskriv os straks, og Ia os forelagge Dem betingelsene. !
,,GULLNOTTo maskinen, den mest sindrige maskin for stadig skende omsatning og fortienest6 som hittil er fremstillet.
Her ser De resultatet
maskinens qlimrende rekrame for sit eget produkt har i en fart giort ,,Gullnotter" til byens mest popurere batverk. Averter,Gullnotter,, som frokostret, kontor.og skoremat, kaffekaker etc.Baaae store og smaa liker dem - og det er nering i Gullnstter.
Sukker. .
Den store kamp om en ov t,o/e viktigstc t.oet,orer. Fra firmaet B. Friele & Sonner, Bergen, dets markedsberetning ultimo oktober, tillater vi os at utta folgende:
Naar to parter slaas for livet, er cle ikke saa rroieseende med blocltapet. SIik er det med Kuba og Java sorn fortiden kjamper en haard kamp for sine livsinteresser paa sukkermarkedet. Disse to land producerer tilsammen omtrent like meget sukker som hele Luropa. Kam,pen er praget av bitterhet, sarlig flemkaldt ved at Java ifjor avslog ;rt cfter_ folge Kubas indbydelse til en sukkerkonferance. l)tnne bitterhet fra Kubas side er let forstaaelig, naar det erindres at:{uba nu i f lere aar gje,nnern sin restriktionspolitiilti har ofret millioner av tons sukker for at hindre overproduktion og holde prisene oppe paa et nivaa, der kunde gi levelige vilkaar for sukkerproduktionen over hele verden. rDisse ind_ skrrenkninger i produktionen begyndte Kuba med ;rllerede i sasongen l()25/26, da produktionen blev begranset til 4 884 000 tons; i tg26/27 blev gran_ sen sat til 4 500 000 og i 1927 /29 helt ned til 4 000 000, tiltrods for at der i disse aar efter fore. tagne beregninger vilde ha kunnet vare producert tilsammen ca. 4 millioner tons sukker mere eller omsat i vardi ca. 850 millioner kroner. Det sier sig selv, at en slik haardhen.dt indskrankning i den tidligere frie dyrkning har git anledning til sterk misnoie hos sukkerdyrkerne, som i sine protester overfor Kubas prasident har fremholdt at de ingenlunde har faat erstatning for sine store of re; clen med indskrankningen forventede stigning i prisen er ute_ bl,it; selv ikke en reduktion i renten f or de laan, som var optat for sukkerrcr som maatte efterlates uskaaret paa rnarken, har de opnaad.
Kuba har utvilsomt gjort et stort offer til fordel for alle sukkerproducerende land og hadde derfor ventet forstaaelse og tilslutning til en verdensomfattende regulering av produktionen. Heri er altsaa Kuba blit skuffet, hvilket har tilfalge at dette lancl fra kommende sasong, som begynder i decemberjanuarefter hvad der hittil foreliggerophaver enhver begransning for sukkerindustrien. Dette betyr, at man maa regne med en produktion av mellem 5 og 6 millioner tonsingen kan idag noiaktig si, hvad hsstutby'ttet vil bli -, hvorav det alt overveiende kvantum gaar til eksport. For at bli av med sin store forventede produktion og de endnu i Iandet beroende forraad av indevarende host har Kuha ikke veket tilbake for at opta konkurrancetl med .|ava paa markeder i det fjerne Osten, hvor -lava har anset sig at vare eneraadende. Og dermecl er kampen mellem dlisse to land, for hvem sukker-
Yt Johs. Finborud Oslo
\tole hvet ern elsrnerker VIOL & ADMIRAL har fin fin analyse. Lett at behandle. Stort utbvtte. 1 l' (; Ii,\: K O,\ ^ r/ R,.1,\' C D
Husk
l(X) o/u 1cn{ feltst,f[, i
EN FORTRINLIC MARGARIN TIL BILLICSTE PRIS. ENESTAENDE BAKEEVNE
Ior ulsskte TIIE i 5 kilo OriginalBoxer. ;---*---
ol' Klevdal & Monsen - Bergen
Finere Kolonial Engros
IorIh en i Splril I-Of ft.rte l)aa: MANDLER KRYDDERIER
SYLTEDE FRUKTFJR
Bruk Bjalsens Hveternel
KOHINOOR
Melet er Jorstelllasses. Ptisen er billig'
De ftan ih.ke faa hirpt noget fotdelagtigere mel.
Vort nymonterte, moderne renseri er nu sat i drift,
Frgv vort nye
Aktiemslle.
produktionen er av vital betydning, kontmet i fuld gang.
Juvu paa sin side er i den situation, at dets produktiort har tat et voldsomt opsving i cle siste aar, sarlig fremkaldt ved indfzrelsen av en ny sukkerplante, som vedj videnskabelige eksperimenter viste sig at vare den tidligere benyttede plante langt overlegen. Dette nye sukkerror oket utbyttet med over 20 pct.; dertil kom utvidelse av arealet, slik at dette aars produktion vil overstige 3 millioner tons mot for endel aar tilbake under 2 millioner. Nu gjalder cle't altsaa ogsaa for Java at finde markeder for sin store produktion, og da dets arbeidsfelt i Osten foruten ved konkurrancen fra Kuba er blit indskranket ved Zstens egen uk-ede produktion, har Java sluppet
sit sukker lss i en betydelig stsrre utstrekning end tidligere paa det europaiske marked og paa et kon' kr.rrrancegrundlag som viser, at der er bitterhet tilstede paa begge sider. Der holdes saaledes en ganskc vasentlig lavere pris for salg i Europa end i Osten.
Hvilken av de to kjrmpende parter som vil gaa av med seiren, er ikke godt at si. Den javanesiske su,kkerindustri er bedre organisert, idet 90 pct. av fabrikkene er tilknyttet en sammenslutning, mens fabrikkene paa Kuba for en overveiende del konkurrerer indbyrdes. Desuten producerer Java sit raasukker 5 A 6 sre pr. kg. billigere end Kuba. Paa den anden side staar der bak den kubanske sukkerindustri maktige amerikanske finansilteresser, sonl -- om de vilkan holde kampen gaaende i lang tid. I mellemtiden nyter den del av verderssamfundet, som lor sukker ikke har produktions-, men forbruhsrnteresser, fordel av kampen i form av priser, sotrr aldeles utvils,omt idag ligger under, hvad det koster at fremstille varen.
Da det ikke er git nogen at si, naar striden me!lem de to kjampende parter vil bli avblaast, kan det heller ikke sies, hvor lrenge vi vil faa beholde cie nuvarende lave priser. Der kan bare gjores den bemerkning at omslaget, naar det en dag. konmer, kanske kommer pludselig og uventet, saadan som det ofte sker med de store verdensartikler.
Den europaiske host utvikler sig tiliredsstillende som folge av de gunstige veirforhold som har varet tilstede i den siste maaned,. Utbyttet vil komme til at ligge tilnarmelsesvis paa samme nivaa som ifjorkanske noget hoiere. Nogen hundrede tusen tons mere eller mindre for Europa er dog av lorholdsvis mindre betyd,ning sammenlignet med de begivenhgter. som er omtalt foran i vor beretning.
Sukker av ny host vil iaar komme senere frem end vanlig, delvis som folge av at i'n'dhosfningen av roene er forsinket, og delvis paa grund av vandmangel i elvene, hvorved flodtransporten hindres.
Ved I. R.
kokeplater, stekeovne, komfurer, ovne m, m. hos
Har De HanefossoYn?
Ilois i('('e. l'orlang, forslttg, og priset' pait elektrisk<, Bakeroorrcanlteg fra
Akt iesel s kapet
Flrznefoss Illektriske Bakerovn og Mtrskinfabrik
Fantasi-opsats fra,,lnternationale Lehranstalt fiir Conditoren".
Av Friedrith tlarlmann, Stuttgart.
Opsatsen fremstilles best av sukkerplastikmasse eller tragant i iorbindelse med sproitglasur og holdes helt i hvitt og solv ganske sonr rle engelske bryllupskaker' (wcdcling cakes).
Omkring den fi-kan. tede underbygning er anbragt 4 store delphiner, som er stopt av conserves i de bekjeudte gipsdormer. Paa opbygningen er der' anbragt cn litt storre li' kclc<les fi-kantet sokkcl, som dakkes itv ct skraatrrk. Taket er dekorert med et sirlig gelender av sproitglasur. Dette cr' sprzitet.paa let fettet papir over plastilinmodeller og torret. Den overste 4kantede opbygrting bares av 6 mindt'e conserve<lelphiner, sonr et gt'ttp-
pert rundt en liten staniolkladt bombeform. Likeledes er den sverste opbygning omgit av et g'lasurgelender, og dennc barer en halvmaane av s,proitglasur, pyntet med salvdrag6es som avslutning. Hele opsatsen er pyntet med sarmme gar'ner-materiale, clog meget enkelt, saaat det ikke virker overlasset.Vindusutskjaringene er pyntet med rod gelatine paa indersiden, og vindusrammen og traverket markeres med sproitglasur. Op satsen er 75 crn. hoi og egner sig svart godt som bordopsats cller til vindusdekoration, navnlig overfor sol eller varme, fordi den er Iite omtaalig Fritz Hsrlmann ir.
ll. A. MINDr ''/,
B t,l tt (; t,t N
SpeciaI[orrclr.ring
I'or lralierit'r' ct kondilorier anllcfales.
()arurncll og gorlt rerrorunrrl for l'orsle klusst's varer
'l'clegrarrt arl r.: l). l,ll 'l'claf.: l00i & 1198
Agar-agar.
Agar faaes i handelen i lange baielige strimler som importeres i uhyre store baller. Disse strimler bestaar ikke av torrede sjoalger som mange an,tar, men de er laget av den celluloid som man faar av sjoalgene ved kokning. Den amerikanske konsul i Kobe, Japan, mr. Ceorge U. Vest, fortaller fslgende om fremstillingen a\/ agar-agar: <Japansk husblas eller agar-agar er laget av seks forskjellige slags sjoalger. De beste arter findes ved kystene av provinsen lzu, Tosa og Sado, og de er kjendt under merkene lzu, Nanbu, Misaki, Onikusa, Egokusa og Hirakusa. Naar sommeren er iorbi, opkjopes sjoalgene av grosserele i Osaka og oplagres i store pakhus indtil de kan salges til fabrikantene.
Fabrikation av vegetabilsk husblas kan kun ske om vinteren eller om hosten, ti de andre aarstiders varme og regn adelagger produ,ktet. Det japanske navn Kanten (koldt klima) kan sikkert utledes fra
Til alslags bakning anbefales vor lste klasses
PRESSGJIER
N/' DE F'ORENEDE BAKERES
GJ,TRFABRIK
M0ss
denne ornstandighet. Fremstillingsprocessen er enkcl og de anvendte redskaper primitive. Fabri,kkene findcs i Ibaraki i fjeldene mellem Osaka og Kyotg samt i Nis,hinomiya mellem Osaka og Kobe. Fabr! kationsprocessen kan beskrives som folger: Sjoalgene knuses forst, hver sort lor sig, for at fjerne skal og andre saker som hefter ved, og dernrest vaskes de rene i vand. De vaskede sjaalger anbringes paa en matte og torres indtil de blir hvite av farve ved solens, Irostens og duggens paavir,kning. Dette sker i lopet av september og oktober, og naar algene er tilstrakkelig bleket, har de samtidrig tapt ca. halvdelen av sin vekt. Efter blekningen lagges alle seks forskjellige slags alger i et bestemt indbyrdes forhold i en gryte og kokes i ca. 14 timer indtil de blir oplost. De pr,esses deref,ter gjennem en sak og over i en beholder. Fra beholderen oses vasken over i traug paa ca. en meters hngde og l0 cm. dybde.
Naar massen har staat i traugene ca. 12 timer, .skjares agaren i strimler pi l0 cm. bredde og 35 cm. langde. Disse strimler lagges i en lang lukket trakasse og presses herira gjennem en sil i lange, finc strimler. Agaren dekkes d,erefter til rned en ren matte og torres i solen i to eller tre uker i lopet av januar og februar. Det avhanger av veiret i denne tidl om agarens kvalitet skal bli bedre eller ringere. Den beste kvalite,t faar man, naar veiret er koldt og klart, den daarligste hvis det er varmt og fuktig.>
Det er klart art agaren ved denne grove forarbeidningsmetode utsattes for forurensning ved insekter, sm,uds o. s. v. Derfor maa den agar som findes i handelen, gjennemgaa en om,hyggelig desinfektion og rensning for bruken.
En hoit aktet borger i Bergen, den velkjendte bakermester Bastian fteimers, fyldte den 13. novbr. 90 aar. Det er denne haitarvardige haa,ndverksmester som ved sin szn Trygve Reimers har latt Norsk Conditortidende tilflyte saa meget lunt og godt stot under overskriften: oEn av de ganrle mestre fortaller.> Og hvem av bladets lasere husker ikke disse interessante meddelelser? .Samtidig som vi bringer den gamle mester vor arbodige og hjertelige hilsen i anledning ;w dagen, nytter vi ogsaa leiligheten til at takke ham for de vrrdlifulde bidrag, han har skjrnket vort blad. Vi har henvendt os til kjendt hold i Bergen hvor vi vidste vi kunde faa god,e oply.sninger om jubilanten og har fra Iiterat Adolph Berg mottat falgende:
Tiltrods for sin hoie alder vandrer Bastian fteimers fremdeles rank omkring og tar sine daglige spaserture. Hans venlige trak og varme
aar.
nyt i trden har han trods sit travle virke fundet anledning til at folge med i, likesom han har lart av livet forstaaelsens store kunst, at vare overbarende mot sin nreste. Den som forstaar alt, han tilgir alt. Det er ikke for ingening, at han av vellner er kalt: <<Bastian Bra>. Denneslags saa altfor sjeldne mennesker er det altid err nydelse at faa tale ,med, og man forlater aldlig Boslian Reimers uten med folelsen av at r,rere blit beriket.
Baslion fteimers begyndte i bakerlare i l5 aarsalderen, gik gjennem haandverkets stadier, svendeprorve og mesterprove, og arbeidet i flere aar i utlandet, indtil han i I 864 overtok bakergaarden efter sin far. Denne drev han siden i 4l aar, da han solgte bedriften i 1905 tJaandverksdynastiet Rei mers er allikevel ikke ophort, lor Bostian Reimers son Trygve Reimers har fortsat sin farlars og fars virke, idet han i 1900 begyndte smil lortaller om hans hjertegode natur, og i hans aine ligger dette forstaaelsesfulde som vidner om personen, for hvem intet menneskeligt er fremnred. Mange mennesker kan leve lrnge, bli rike paa aar men fattige paa forstaaelse, de gaar frem gjennern livet uten at det Irerer dem noget, rnen dette passer ikke paa Bastiurt Reimcrs. Alt av
en conditorforretning som nu er vokset til en av byens storste. Og familiens fjerde generation i haandverket er nnder opseiling, idet sistnavntes son, Basliun fteimers, for tiden utdanner sig som conditor i Oslo.
Adolph Bcrg.
B akermester B aslian lleimers.
Figur-kaker.
Jeg gjengiL hcr ct fotogt'afi av enclcl figurkaker'
Disse gjor sig vel saa godt som nogct attdet, mett bsr vel at tnerke benyttes til passende anlednitrger, cla de erstatter kaker med indskriptron. Pigsvin f' eks. er en kake, som benyttes meget til selskap for barn. Puter, rococcodamer etc' passer til syklub' Firklsver betyr som alle vet lykke og skulde folgelig vere anvendelig ved mallge anledninger' Hjerte med pil i skulde vel vare traffende for mange.
Skal nu gi en liten beskrivelse av, hvorledes disse kaker er utfort. Forst og fremst pigsvin. Nogen gamle paaskeformer tas i bruk, hvilke blir fyldt med sanrlmasse og bakes. Deles saa i 3_,4 dele, fylde's helst med en holdbar krem. Selve hodet lages av marcipan, hvorefter det hele blir overtrukket med tynd marcipan. Piggene blir laget av mandler sont skjreres i smaa stykker, hvorefter de rystes i ovnen Det hele blir tilslut overtrukket med tynd kuvertyre Oinene fremhaves med sproitglasur, i hvilke der placeres ett solvkule.
Sonuncrlugl. Omridsct tegncs lorst op paa l)ap, saa mall faar en cltablon, der blir lagt paa e tt sandbund og skaaret ut. Fyldes efter onsxe.. l'aa kantene has rystede mandler. I(antene larrgs vingeue ntarkeres op med kuvertyre, likeledes deler matt samtidig vitrsett i 2 dele, hvorav den forreste blir fyldt mecl rz,d gcl6 og den bakre med gul' Ovenpaa gel6en lagges et par frukter. Selve kroppen fremhaves i kuvertyre, helst tilsat litt vand'
Rotocrodamer. Disse utf orntes i sartdbuttd 0g fyldes. Strykes saa over med smsrkrem. Figuren som e[ av porcclan, placeres paa toppen. Derelter' dakkes hele kaken med roseblade.
Pule. Den er ogsa;r utformet i sandmasse, over'trukket mecl marcipan. rEn marcipanbord legges runclt kanten, og i hvert hjorne er placert en nellik Firhlover. En chablon av pap utklippes' Kaken skjare.s derpaa ut av en sandbund, lyldes med den foronskede krem, hvorefter der has rystede mand'ler paa kantene. Oversiden dekkes med gran marcipan
ffiwue @mmffiffint
Choftolade, Konfeftt, Kaftao, Coulerture etc.
I tlil[iltlI
NESTLI MU ANGLO.SWISS CONDENSED MILK CO
Telefon 23 915 Kirkegaten 14-16-18 -- Oslo Telefon 23915
I midten frukter. Inskription: Til lykke med dagen, og tilslut langs kanten en bord av marcipan.
Pslle. Roulade overtrakkes med marcipan. Et spindelvav med en ed{erkop i garneres. Snorene er ulfsrt i brun marcipan.
H jcrk. Dette utformes av'sandbund, fyldes, strylies med smsrkrem og overtrakkes med lyscrod ntarcillan. Carnerus samt dckoret'es rncd iruktcr. En pil utfort i karamel deles i 2 og stikkes i fra hver sitt sicle.
Anher. Til denne tranges ogsaa en chablon. Sidene og overflatett belagges med tynd marcipatt I)erefter overtraekkes hele kaken med kuvertyre, pa.l hvilken man sikter kakao for mere at faa frem den rustne jernfarve. Tauget er utfsrt i karamel. Birger tl4sllhausen.
GARNERING
Lioetlbegy Erfaringen
nder naar skolen slutler, taler gjennem f atter og mutter
uIltflrllliltrll|ilililllrilIrIllttutllItlrtlllilillltililtllilflrtlllilrtllll|illlIilrtlltilIrll
LYONS'TE
En virkelig kvalitets-Te som alle liker. rii+
Representant; J. GALLEBERG - OSLO
ECG EN CROS
Daglig filforsel av nylagte. Egen preserveringsanstalt. Billigste dagspriser.
BICIRN AV REBO ost.o
Etablert 1897. Telegr adr. ,,Ovrebo". Telefon 2609.2 - 14434.
Agar-Agar, Bourbon Vanilje Vanilline Gelatiner
kun i superior kvaliteter altid' billigst og best hos
J.RANDULF BUIL & SON, OSLO
Representanter for: J. M. Lehman, Anton Reiche Masftiner og f or mer Tfi. B2t3 TtL 21560
vAC H R ISTIANIA GLASMAGASIN
GRUNNL. .1739
Anbefaler sit rikholdige utvalg aw Szlwplett
og Kuvertartikler for Konditorier
Forsteftlasses ftoolitel og modetne manstre. Forlang aor specidlftalalog oaet teslauranlatliftler.
Karamelkurv
fremstillet av
Friedfich Harlmann, Stuttgart, Schlossstr. 94, paa Internationale Lehranstalt lii r Conditoren und Pitissiers.
En av de viktigste legler lol karamelarbeiLlc tr' at iaktta den noiaktigste renslighet vcd kokning av sukkeret, likesom det er meget viktig at skumme ornhygg€lig. Best er det at bruke tablet- eller topsukker, da dctte altid er renere end andle sorter. Fordeletre vcd at anvende vinsten (creflor tartari) ellel kapilliirsyrop (glykose 44 gr.) kan der vare delte meriinger om. Jeg lor min del bmker like gjerne det enc sonr det andet. Naar sukkeret har opnaaet brak-
lage sig smaa spatels av trre, som man altid kan ira staaende i llaskene.
Naar man har heldt sukkeret paa den med olje smurte jern- ellcl marmorplate, og dehe er blit passende avkjalet, dcler man det i passende stole stykker med en saks og larver det derefter. De enkclte sukkermangder blir nu slaat sammet, men mau ma.l paase at ikke farvenc rinder ut, da sukkeret isaafald klaber paa platen og kryper. Naar de enkelte stykker har opnaact der rctte konsistens, maa dc trakkes. Med Iitt ovelse og iaglig undervisning lrerer mar snart dette. Har man ingen hjalp ved dette arbeide, maa man Iagge de forskjellige stykker som e{terhvert lorarbeides varme, f. eks. paa klalten fcran den aapne ovnsdor; man lagger den da i en Iorm, som er strsket med olje.
Paa skolen har vi allerede i flere aar brukt en g;rs'sukkervarmer, som ligner et,<Baumkuchenapparat) med er ovenpaa liggende sil, i hvilken sukkeret kan arbeides i timevis.
lin runtl karanelkuro tttder arbekle.
proverl (l i3 gr. R. sukkertermometer eller ved haanclprove ikke klrber mellem tendene), blir det heldt ut paa en jern- eller marmorplate, som er brstroket tyndt med olivenolje. Under kokiugen har man god tid til at tanke over, hvilke farver man vil bruke, og samtidig gjore dem istand. Jeg har i nange aar paa skolen brukt deiglarver fra Fa. G. Siegle, A/S, Stuttgart, og har endnu aldrig varct uheldig med disx. Deigfarvene har den fordel at de altid er fardige til bruk, saaat de ikke behover at kokes op eller lortyndes paa folhaand, og da de tillike er yderst lite vandholdige, er de svart godt egnet lor karamelarbeide. Da mange farver blir odelagt vecl at komme i beroring med metal, er det heldigst at
I)et storste sukkerstykke llettes saa til eu kurv, rnens resten ligger varmt. Man bruker hcrtil de saakaldte sultker- eller kurvbret, som man anskaller sig i lolskjellige stsrrelser og faconer, runde, ovale, firkantede o. s. v. Materialet skal helst vare haardt tre, og man maa passe paa at hullerre, som kobberrsrene skal stikkes i, bores skjave og ikke lodrette.
De nevnte bret kan rnan skalfe sig {ra (lnternationale Lehranstalt riir Conditoren, Stutigartr. Hullenes antal maa vare ulike, forat man skal kunne ilette fortlopende. Som vcd Iabrikation av drops former man sukkeret som en kcgle (se avbildning) iot at kunne strakke og flette det i €n rund streng. At man maa passe paa noiaktig den samnre styrke er en selvlolge, og med litt svelse er dette let at lare.
fra I lil 20 liter for hdndkr. og motor
ios TORVCI, 1, OSLO
'l'cl<'l',ttttr ltt l. l1). i4iO.
€. e. )ahls brygg€ri nl, '|'RONDLLJEXI har
Den baandlormige lletning Iordrer stor ovelse og rr vanskelig al lftre rrlen underuisning.
Den llettede kurv avkjoles en stund, saa trakkes kcbberrorcne lorsikti.q ut, og kurven sattes pa:r en ollet plate. Saa trakker mall den nedetstc kant litt tvkkere rundt, tviflder den sammetr og lagger den ::aa pad det tom,me flettcbret; dett maa lagges noi-
clet besle al og hlineraloancl
bes godt iast til det inderste av kurven. At pyntc n,ed sloifer og baand kraver absolut ovelse og fagmrssig veiledning. Baandene paas:ettcs i varm tilstantl, de maa trakkes tynde og noiaktig etts, slynges pcnt rundt hanken, og sloifene, som boies over tommeliingerer, paasiettcs.
Kulven lyldes med rosct-av karamelsukker i lor-
aktig over hullene, saaat kurven passer fuldst:endig ind.
Kobberrorcne blir lu elstattet av tynde karamelstenger, og disse klabes fast pt deu nederste kartt av kurven. Den oyerste kant blir laget paa samme maate og paasattes, mells d€n endttu eL vaLm, saaat den kan passes noiaktig ind.
Hanken bestaar av $nde skrallede vidjer, som Iaaes hos kurvmakere. Eller man kan bruke tynd staaltraad som dreies med sukker. Ilanken maa kla-
skjellige farver og storrelser, disse pyntes med kunstig lov o. s. v.
En skriltlig undervisning for fremstilling av karamelblomster og roser har elter min mening kun interesse for den ovede kar amelarbeider, hvorimot den usvede ikke kan lere noget av en saadan. flertil maa man faa praktisk undervisning elter megctt avclse, og under dyktig ledelse larcr man saa, navn' lig av de ieil man selv begaar.
Frilz lTarlnnnn ir' I N GWALD NIELSEN
HIA LMAR A. AM UI/DS EIV - OS LO
Kaketine av Alluminium - 4-delt. Kun ogsou benyttes til kransekake
OPSKRIFTE R
Fronrugtr.
Med fronrager ellcr <Bavarois>, sonl rllan kalder dent i kjokkenfaget, skjelner vi mellem 2 helt forskjellige sorter, hvad fremstilling angaar. A. Kremfromager og B. Fruktfromager.
A. I(renlromogt.
Visp 250 gr. farin og l2 eggeplommer, hcld deri I liter kokende melk, hvori der er kokt en vaniljestang. Ha dette paa val:men og rar godt nrcd crr visp, indtil det blir litt tykkere, men la den absolut ikke koke. Ha deri l2 blade gelatine, som har ligget i vand, og sil dette gjeunem et klade. Naar dctte cr avkjolet, blandes I liter pisket krem.
Forskjellig'e hremfronrugt. Krokan, kaffe, vunilje, chokolade, pistazie, mandel, kirsch, anisette,
violer etc. Disse lages cftcr oveustaaende opskrift, kuu hver gang nrcd sine respektivc parfumer
B. Fruktf ronmge
Ta 1/z liter sukkerlake a 30 gr. og 7:r liter fruktmarv. 20 gelatinblade, som har ligget i vand, oplases og tas i, likeledes 2 citronsaft, som hjalper godt for at fremhave den anvendte frukts smak. Bland deri clen meringage av 3 eggehviter og 1/z liter pisket krem.
Forskjellige lruklfrornoger. Jordbar, bringebar, rips etc., raa fruktmarv. Prerer, fersken, aprikoser etc., kokt fruktmarv.
Alle disse fromager kan brukes til fromagekakcr eller ogsaa fyldt i former og efterat de er avkjolet og stivnet og tat op av formen og scrvert med eller uten saus.
Jeg giengir nedertfor nogen opsklifter paa lromager, som er litt utenfor det almindclige.
l. Bararois (f romage) ti la Normant!a.
Fruktfrornage rned eplesmak og rum. Tilsat 500 'gr. eplepur6 og ca. 150 gr. smaaskaarne og i smor stekte epler. Pynt: Eplekompot kokt i vaniljesyrup cg pisket krem.
Bretter, hoff"- og theftandet, oa', m. m. /NGWALD
TORVGT, 4, OSLO
I)e n bestc baker
l.an ikl.e barLe godt bakverk av darlig rnel. Lyst og kra[tig mar rnelet v.crc' Go.lt norsk tnel,
HVETEBLANDE.T RUGME.L f,,^ MOSS AKTIE,M OLLE,R
cr s;r godt mel soln nocn kan onske sig. Det gir 'alltid en vcllykket bakning.
I I i
'2. Bavarois ( iromuge ) Clr rntorrl.
Vaniljef rornage tilsat 200 gr. kastan je pulri og 200 gr. kandiserte kastanjer i smaa biter. Naar frolnageu er slaat op, pyntes denne med kartdiserte kastanjer og pisket krem.
3. Buvarois i la Criolc.
Fruktfrornage nted ananaspu16. Tilsat stllliaaskaarne og i kirschbrandevin lagte attanasbiterPyntet nted anattasskiver med kirschsmak og krent' ilate.
4. Buvarois ti lu il4ontesquieu.
Fruktfromage mcd battanpurd og kirsch og fruktfromage med jordbarpur6, fylles lagvis i Iormen. Pyntes med kirschgel6, raa bananskiver og pisket krem. P. sclt.
Kaslanier.
Kastanjer eller maroner spises meget i andre land og brukes i conditorier og hoteller til kake, fromage, is'og anden slags dessert. Spiselige kastanjer vokser ikke her, de maa hjemfores, men prisen er ikke saa hoi, og det lonner sig at gjore et
(lt.L.)
Iorsok mcd clenne meget velsmakende frukt' Ristede kastanjer kan spises varme med smsr som m'ellemret og passer goclt til aftens. I spissen av kastanjen gjores et lite indsnit, gjerrre werkors, og saa ristes de paa en plate i ovnen, til de er more, men ka' stanjen kan ogsaa kokes i vand. Efterat det hfirdc skal og den blste hind'e er fjernet, passeres kastaltjene gjennem en lin sikt, og denne pur6 katl nu brukes paa mange lorskjellige maater, men bruk tii cle efterfolgende opskrifter ristede kastanjer'
Pletter.
250 gr. pur6 og litt bitre mattdler blandes ntt'd eggehvite og 250 gr. farin og valses dette' Bruk ikke alt suk,keret, kun halvparten, og ror resten efterhvert med 10-12 plommer til skum' 12 hviter piskes og blandes med 180 gr. mel. Av denne masse sproites smaa pletter,2-3 cm. store, paa papir, og hakkede mandler stroes oppaa; stekes lysebrune og glaseres med vaniljefond'ant.
I(ora mellerle kastani cr.
Man blander pur6 og llorsrrkker til en fast tnassc som formes til smaa kuler, der overtrakkes med karamelsukker. Pyntes muJ, 1/z pistazie'
Kake- og smsrbrodgafler (dobbelte) hos
O, J. E. MOWINCKEL
OSLOBERGEN
Hvetemel - Rugmel
Kolonialvarer
Telefon Oslo: 25 514 - 24 503
Telegramadr. WINCKELS
KJ@LEANLEGG
A,S KONDITORIANLEGG
med spiseisfabrikasjon, iskonservering og rumkjoling.
NB. Et "nl"g, *orll"nf-for avbildet er i disse dager bestilt av Konditor G. Mellhausen, Oslo.
PETER MURER
OSLO
Peter Larsen & Co.
Stenersgalen 10, Os/o
Tlf. t6293, t528t, t4474
Bakke Mslles Rugmel og samt Champion Hvetemel alle bor bruke.
Gropaorter er kvaliteter
De fleste ledende Ameilftansfte Hoetemelsmerfter anbefales frc lager.
Holelporselen er det bedste for Cafeer
I Telefon ,.72274
Wienerbrodfyll
Bringebarblanding
Jordberblanding fra = T.l.fon =72274
ORNULF HELLUM
er best, btlltgst og droiest.
14aron-honfeht.
Den finvalsede pur6 blandEs med sukker, som er kokt til 92 gr., og ristes saa over varmen i en kobberkjel. Til I kilo masse tilsattes 100-150 gr. glykosc. Massen rulles til kuler, torkes l-2 dage og glaseres helst med vandglasur.
tV[aron-krem.
5fiypisker kremflote blandes med maron-pu16, ilorsukker og vanilje. Fyldes i smaa kopper og pyntes med et rsdt kirsebar.
tVlaron-marengs.
2 marerrgsbundter fyldes med maron-p,ur6, sonr er blandet med litt krem, florsukker og vaniljelikor, den overste bund glaseres med kaffe- eller chokolade-fondant og pyntes med knust krokan og m,arotkrem.
lVakaroner.
Makroner paastrykes paa den flate side pur6, som er blandet med flor, glaseres med hvit eller n,occa-fondant og pyntes med en chokolade-spiral og ct rsdt kirsebar.
Maron-pur6 kan ogsaa blandes med litt benediktiner og hakkede, syltede kirseber og krokan.
i4aron-ftake.
500 gr. pur6 blandes med 4 dcl. flote og sukkersyrup til en passe blot masse og blandes med 100 gr. finre\rne mandler, 100 gr. finreven sandmasse, 18 stivpiskede hviter og 100 gr. smeltet smor. Av denne masse bakes bunder, som fyldes med szt pur€; kaken glaseres med mocca- eller chokolade-fondant, pyntes med karamellerte kastanjer og litt finhakkede pistazier.
Maroner kan ogsaa brukes til is, men paa grund av aarstiden har det liten interesse. Fabrikkene sytter ogsaa hele maroner, men dette er et noksaa vanskelig arbeide, som iorlanger noie kjendskap; maroner blir stenhaarde, hv,is de ikke behandles helt riktig. Men prov nogen av de behandlede opskrifter, det lonner sig og blir litt avveksling paa disken.
Sole lomaler.
NORSK CONDITORTIDENDE
Faste, sote tom,ater skoller man i kokende vand og Ilaar skindet av dem. I en sukkersyrup av I kilo farin og I liter vand kokes fruktene nogen sekunder og legges meget forsiktig i et flatt stentoiiat. Sukkersyru,ppen slaaes paa, og det henstaar til naste dagen. Den avsilte saft kokes hurtig med tilsatning av litt farin og slaaes forsiktig paa frukene. Det sam,me gjentas dagen derefter, og lruktene laar et hurtig opkok, fyldes i glas eller sm.aa krukker. Naar' de er kolde, lagges rumpapir paa, og tier tilbindes som vanlig.
Tomat-marmelade.
Tomater skylles, deles over og kjernene klemmes nt. Alt skind fjernes.
I kilo tom,ater og I kilo farin.
Kokes saa fort som almindelig m,armelade. Saften av kjernene kan ogsaa brukes, men det hele laar da en morkere farve. Tilsetning av rum, arak eller cognac forbedrer smaken.
Guldnotmaskinen.
Efter hvad salgskontoret for <Guldnstmaskinen> meddeler, vinder den sanitare fremstilling av smulfringer bifald her i Norge, idet der bare i oktober maaned er 5 baker- og conditorforretninger, som har sikret sig eneretten for sin by. Med hensyn til maskinen og produktet henviser vi til salgskontorets annoncer i dette nummer samt til den uttal'else som gjengis nedenfor lra hr. conditor Findal, Rjukan: <lfolge Deres anmodning om en utta'lelse om den <Guldnotmaskin jeg har og de raastoffer, som nGuld' n6tter> lages av, tillater jeg inig at meddele folgende:
Helt siden jeg kjopte maskinen i mars iaar, har den veret i drift. Den arbeider glimrende, oB jeg har aldrig hat noget klus med den hverken i den
CCRCC
KONDICORVAR€
Terte har i lopet av kort tid vundet almin' delig anerkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og kondi' torer over det hele land. Et forssk vil overbevice Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
Jl'D€h"B€ 9 K A 5 MA POEQINFABRI
SKOYEN OSLO
I[[XllII[1il[[nllilII ilIIilIIilrItllXlllllll N
Eneber.ettiget importor av vin og brennevin til Norge
Hovedkontor Skippergaten 40, 0slo
Telefon l3 600. Centralbord hvor[ra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
Avdelingekontorer i Bergen og Trondhjem
Oprettetl99j
E N S S lVI @RFAB R I K
HALDEN
OprettettTgj
anbe{aler som specialitet vor utmerkede margarin til bakerier og konditorier.
DIPLOM - H. F. M. - REX
Representant ioslo: Hgrr O LS E N H
O
LT E R releron r930 ,Agentu anloges ooerah hoor iftfte repre.sentert,
Frerndeles ('l' ffartrnanng fnternationale Lehranetalt
Opreilel l90i
I'ol t on<lilorer, Stuiigari. St'hlosstrassc 94
det forste og reldste
Ittslitrrt i 'fvsklan<1, rlr.r.[or. kart li garan1t,r.t.[or aller bcrlstc ulrlannelse. 'l'ilirl'rlclst'kan skt' l. og 1i. i hr-cr rnairrt.rl.
Vri rst mest rt.t begynrlr.r l. februar 1929, fila(liit spct illkrrr.st'r i l,r.llirrt' oll Kut.trrrrcltu'lrcirlr.r'. Krrlsels tirr.ighcl r/: til I rrrirrrctl.
ene eller anden retning. Ting som rck ellcr lukt, som jeg nok trodde ikke vilde kunne undgailes, forekommer absolut ikke av selve maskinen.
Raastoffene <Downyflake> mel og <Cr.isco> stekefett er jeg i alle dele mere end almindelig godt fornaiet med. <Culdnottene> faar en hoi naringsvardi og er velsmakende og gode. Ved at raastof{et <Downyflake> indeholder alt det som er nodvendig til deigen og bare behover at blandes med vand, sparer jeg en masse tid. Det andet raastof, ..Criscor, supplerer <Downyflake>. <Crisco> er uten sammenligning det beste stekefett, som kan anvendes, det er helt smakfrit, saa den fine velsmak ved <Downyilake> ikke tas vrek av kokefettet.
Tilslut vil jeg paa grundlag av de er.faringc,r jeg selv har hat med min maskin, faa uttale at jeg mecl tryghet kan anbefale <Guldnotmaskinene> til alle bakt're og conditorer.> Arbodigst rondilor Peder Findd (sign.)
FORENINGSMEDDELELSER
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIILIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Oslo Haandverks- og Industriforening feirer 9O-aars jubileum.
Den 8. november d. a. feiret Oslo I laandverksog Industriforening 90 aarsjubilrcum mccl err stor {est i foreningens lokaler.
Smsrf abrikkenBergen Orn en
Ieverer landshjendte margarinmerher i conditori-
Denne forening er landets aldste og stsrste haandverksforening, og dagspressen karakteriserer den som en forening, som har varet med om at skape byen av idag.Foreningens nuvarende formand er guldsmed Eiler Krog Irrytz og nastformand cli. rektor Hakon O. Bohn.
Foreningens stifter er avdode garvermester N. Y tteborg.
Paa den store fest torsdag den 8. november blcv der avslort et maleri av foreningens stifter, likesom foreningen blev hyldet i smukke taler av statsraarl Oftedal, dcn svenske dr. Stavenov og mangc andre,
Velsmakende fet Kremflste
anbefales
fra C. TUFTS MEIERIER
Referance: hr. condilor Sim. Solberg --Telef,on r6154
som alle fremhavet den store betydrring som h;rauclverket hadde hat i de iorlopne 90 azlr for Oslo og dens utvik'ling.
<Norsk Conditortidencle" slutter sig til dclt store skare av gratulartter og frembrrcr ogsaa sin lykonskning.
Oslo Konditormestres Forening hadde tirsdag den 30. oktober d. a. en selskapelig sammenkomst medl damer i forbindelse med en rneget vellykket pakkea,uktion i Haandverks- og Industriforeningens lokaler, Oslo.
Bla,ndt loreningens gjester var bl. a. tilstecle [-andsforenitrgens formand, fabrikeiel O' Erichsen og frue, Tronclhjem, Lanclsfot'eningens vicelormand, conditor Trygve Reimers og frtte, Ilergen, bakermester Haakott tlansen, Oslo, og conclitor Odd Erichsert Trondhjem.
Festen som varte til ut i de smaa timer, var prrget av en hjcrtelig og kollegial stemning fra fsrst iil sist.
KonditorgrupPens Dameforening, heter cn ny forening som er startet 13. noventber cl. a. inden conditorstanden i Oslo.
Som lormancl blev valgt fru conditor I Iolm, til viceformancl fru con'd'itor Tobiasson, sekretar og kasserer fru cotlditor Melhortl, samtlige i Oslo'
Foreningens formaal er bl. a' den at virke for den nye iagskole for conditorlrerlinger'
Det er foreningens hensikt ved indsamlinger, utlodninger og ellers paa anden maate at skaf{e mid' ler til hjalp for den nye fagskoles oprettelse'
Det forste mste holdes hos fru conditor Holm anden tirsdag i januar 1929'
Nye medlem'mer indtegnes hos kassereren'
Mangeaarig leverandor til de fleste stsrre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Hiemmenes Vel m. fl.
os over 100 utsalg
7Q.gt
Det er en fornaaelse at servere en Cromwell
Qod 12.5 sre, Blaa 1O sre. Junior 7.5 are. Gran 5.5 sre.
Mineralvandfabriken { KILD EN Brus
Tclef. 60336 Marsipanmasse er almindelig anerkjendt som den bedste' (Garanterec at indeholde 2/s mandler og 1/* sukker)
TUR}1ISH CI6ARETTES
C&tt @, (r'
Bruk
Tlf. 22892
VAKSDAL MOLLE
BERGE N
Postbox 195 Telegr.adr. ,Mollen"
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros ititiirimriiiiruiiiuriririmumimiirrrmiuiriiirirumuiliriririiiiriuil
Aube[aler specielt til konditorbruk Flormelis
Smult og Krydderier
lrulIIilrilllrlllllIllllilxlilrIrrIIllIilrrilrrurrilrilruil[lrrrrr[[r!]il[rIr!rnrtr[rxIII Rikstelefon 3648
Telegramatiresse: Mohrgiertccn
N. HAAVELSRUD A
s
indeh. Edu'ard Erichsen og H. L. Erichsen OSLO
For Bakeri og Conditori anbefales
Smsr - Egg - Rosiner - Sukat - Mandler
Telefon 22692267t1
VER,DENS,ELDSTE
GENEAALAGENT
Marzipanmasse
()arantelt 2r'r mandler 1/:r sukker. (Liibeckermeiocle). Den sta<lig skentlc omsaetning viscr bedst rnassens foltlinlige kvaliict. Pasca Chocoladef abrik, Oslo
Vareautomobller
fra kr. 4 500,- og opover
BERTEL O. STEEN
Parkvolen 27-29. OSLO
Meddelelse fra Landsforeningenr styre. <Den 3lte oktober holdtes mste i Oslo av styret i vor landsforening, hvor samtlige modte med undtagelse av konditor Biich-Ho,lm, Lanvik, som hadrle meldt sygdomsforfald. De forelagte saker blev alsidig droftet i en interesseret diskusjon i det 4 timer lange mste. Av de behandlede saker kan navnes:
l. Oplettelse av en fagskole for larlinge:
Conditor Tobiasson gav en utredning av de oplysninger han hadde indlhentet om hvordan dette sporsmaal var sokt gjennemfort i andre land, samt om de undersokelser og konferencer han hadde foretat om muligheten av sakens gjennemforelse hos os. Han konkluderte med at anbefale en aftenskole i Oslo.
Efter at saken var diskuteret gav landsforeningens styre sit tilsagn cm at stotte den, og overlades den videre forberedelse og gjennemforelse til en inden Oslo Conditormesteres forenring nedsat kornit6.
2. Angaande det gam,le sporsmaal om onskeligheten av en bestemtere granse fastsat mellem de to fag, conditori og bakeri, er der bragt i forslag at nedsette en {alleskomite av begge fag opnavnte medlemmer.
Bakerne har opnavn,t sine ved deres sidste avholdte generalforsamling.
Vort styre besluttede at opnavne falgende:
O. Erichsen, Trondhjem, Trygve Reimers, Bergen, Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Os,lo, Otto BiichHolm, Larvik med Sim. Solberg og John Msllhausen som varamend.
Videre behandledes llere saker av interesse for vort fag uten at dette gav anledning til beslutninger som fortide,n er moden for offentliggjorelse.
FORSIKRINGSSELSK.AP Lro A/s _ LONDON _ STIFTDT 771O B R, AND F O RS ]K R,I N G S S E LS KAP DRONNINGENSGT. 20 OSLO. TELEF. 27A39
Alle konditorer bakere
Kjoper nu sine
Norsfte
Fatpapirer, Border & Papirservietter
Nordisk Konditorivareforretning
Stoltenbergsgt. 3, Kjobenhavn V
Telelon Central 6808
Stsrste Specialforretning i Sftandinaoien
Beesk vor store, nye utstilling
NOTISER
ililItllIIillilflililIlililil
,,Berlin im Licht,,.
Til den store lysutstilling <Berlin im Licht>, som avholdtes i Berlin 13.-16. oktober d. a. var de skandinaviske conditorforeninger blit indbudne.
Fra conditor Oscar Mrihring, formand for conditorforbundet Berlin og provinsen Brandenburg, var indbydelse ogsaa kommet til Oslo Conditormestres Forenings formand, hr. Hugo Tobiasson. Fra Sverige modte conditor Filip Siewertz, Stockholm, fra Danmark modte conditor Heinrich Drirffer. Desvarre kunde Osloforeningens formand ikke avse den fornsdne tid denne gang.
Det er os en stor glade at se at det gode skandinaviske samhold inden conditorstanden ogsaa nu utstrakker sig til at omfatte vore tyske kolleger.
Dette vil ganske sikkert bli av stor betydning ogsaa for vor conditorstand i fremtiden.
Hos Mtinter & Co. AA
Brogaten 7
Oslo
Telefon l6 l58.
De er billigere og smuftftere end utenlandsfte.
JENS H. BYE
Tekn. kem. Fabrik
E9E:'8ff$lii GJAVIK Etabr.1862
Anbelaler sine Specialiteter for Konditorer og Bagere 3
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmerket for Stivpiskning af Flsdekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprostekning af Kavringer), G6l6-Extrakt i diverse FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Sp eciali et:
Rum-essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk. Telefon 26955 TORGERSEN & CO. % osLo EN GROS PRISER
Bokbinderi - Protokolfabrik -,rEckefabrik JULIUS MASKE 'lelclort5)0 TRONDHJEM flabl. I88j Kakebrikker, alle sorter presssede og heltede kakebuhder, runde og ovale. Mine sammenlegbare esfter er stetfte og ptafttisfte
Telefoner 10764 - 27457 - 23765
MASKINER for Bakerier og Kondi tori er
Telf. 22915 osLo
Jacob Schjolbergs Maskinagentur Centralbankenc Gaard, Indg. Toldbodgt.
FBnREIRA'S Ponr
Enestdende ftoalitet til ftafter og desserter
"h
e ,
Koftechoftolade, Konge, Grand, Nectar &. Special samt Spisechoftolade, Drops, Karameller O Laftrils anbefales.
Harald Ohlsen & Co.
Etabl.1880 OSLO
Etabl.1880 rlF
Baker- og Conditorartikler. ,li+
T elef oner: 220 1 5 2i7 1 6
FAGLITERATUR
lIt IIIIIIIIil
Ilaandverkets og Industriens Landskonrtor for Fagutdannelse har utgit en meget instruktiv literr bok som heter: <HVAD SKAL DU BLI?>
Her faar man en hel del gode raad og oplysninger til bruk ved yrkesveiledning i en del haandverksog industrifag, utarbeidet av cand. oecon. Chr. Romming.Heltet er utgit med bidrag av Staten.
Vi tillater os at referere, hvad der skrives orn conditorfaget:
<Conriitorfaget. I faget antas som regel bare grrtter. Laretiden er 4 aar og .bor helst paabegyndes i l5-16 aarsalderen.
Da det nu er tat maskiner i bruk til forskjellige arbeider som mandelriving, v"isping o. 1., er det ikke nadvendig at larlingen er i besiddelse av sarlig stor kropssiyrke, men han bor ha en god helbred, en frisk hud og gode oine. Likeledes er det nsdven' dig at larlingen er villig, opmerksom og noiaktig, og at han vanner sig til absolut renslighet.
Oplaringen omfatter baking av finere bakverh og tillaging av desserter og konfekt.
For at bli en dyktig conditor er det av betydning at vare i besiddelse av sans for form- og farvevirk' ninger og ha anlag for tegning, modellering og pyntning.>
Husk
at indsende kontingenten for 1928 og event. restance fra ifjor ! Bladftomiteen.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditormestrenes Landsforening
Ansvarlig redaktsr: Cand. jur. Josef Hanche
Redaktionskomild : Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan beslilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen.
Kontingent: Kr. 3.00 pr. tfz-aar, Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181
Redaktoren privat: Telefon 46085