ORGAN FOR CO ND ITORSTANDEN
Nr. 10
ANS V A RLI G RE DA KTØA: CAND )UR . JOSEF HANCH E OS LO
Oktobe r 1929 5. a a rg.
Brød og brødbakning.
Ef ter radiofore d rag av mgemør Leif L a rsen
Til en stor u tsti lling i Bologna , hvor de italienske bakere uts tillet sine varer, utst edte M,ussolini følge nd e h01i,s temte mø ni:fest. La os elske brødet, hj emmets s ka t, bordets duft, ovnens fryd, la 0 -3 ak te brødet , a nstrængelsenes sved, arbeidets s toHhet og op-ohe lse ns p oes,i ! La os ære brø d et , mark-e ns gla ns, j,ordc:ns ve llukt, li ve ts fest. La os ikke spilde brødet, fed r elandets rikdom, himlens bedste gave, d en menn e, ke;ige mø ies hø ie3te belønning
Denne hymne til brnde ts pris gir uttryk for den betydni ng, som i alle kulturland t ill ægges brødet. Og dog har me nnesk ene i tu se ner av aa r levet paa jorden uten kjendskap til fre mstillingen av ddte viktige nærings mid del. f ørst da menn eskene lærte at nyttiggjøre sig ilden, tar historien om brødets utvikling sin begyndelse. Man begyndte n emlig da at samle græsfrukter og frø, tørret dem ved ildens hjæl p og g j orde dem derved holdbar e og bedr e av smaik Det var kvin.dene som saml et og tilberedte frø.
Br uk
nøtter eg korn . Til bered nin gen bestod til en begyn dels e bare i ris tnin g o,ver fri ild. Herved fiik de stivelises hol d ige frø bedre s mak , sika ldelene skiltes lettere fra d en stivelses,holdige kj erne og føden ble v r ene re og mere ko ncentrert. Senere lærte man at ma le frøen e ved ga nske enk elt at kn,use •diem mellem f la te sten, endnu senere i mortere, og det knus te korn k o-ktes saa i vand i sten- ell er lerkokere, som man 1kastet g loende sten opi.
Det var suppe ell er grøt man saaledes fre ms tille t. Efterlhaanden fik grøten mere ka rakter av dei,g, som uUagdes t.iil tørring paa ,solvarmede sten Det er opr,indelsen til den egentlige brødbak n ing. Efter hvert erstattedes saa solstraa lene med i1d. Man brændte ba.al pa a f,Jate s ten, og naar det var nedtrænc:Lt og asken rak et til s ide , ba kte man direkte paa de varme stener. Det herved fremkommende brød kan betragtes som c.prindelsen til Hatbrødet. Saa lærte man at ski ll e ut enke lte kornsorter som særlig
SARPSBORG P AP- & PAPIRINDUSTRI A/s
llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll
SALGSKONTOR I OSLO
Forlang tilbud og prø verTelefon 22 707
Prø ve la ger : K Grønneberg , To/dbod gt 25 - O,lo
Anbefaler sine sam menl ægba re Bølgepapæsker & Conditoræsker som særlig er s kikket til emballage for Bløtkake-, Kringler & Kransekak e r · Opmerkso mheten henledes specielt paa vore møn s terb eskyttede Conditoræsker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.
brukbare til fremstillin g av brød - særlig hv ete og hirse. Byg har væsentlig betydnin g som grøtkorn. Korn et betegn es i me nneskets histori e samfundsdann elsen , akerbruket a vløste jakten, der hvor muli-ghet ern e for korndyrkhing var bedst, opstod fastboende kultu rsamfiund . Man har i Schweiz fundet talr i,ke r est.er fra den yngre ste nalders pæleboere, og ha r kunn et s lutte, at de dyrket forsk jellige hveteso rter, hir~e, byg, bokihv ete og andre kornarter Man J,ar ogsaa fundet brød og brødrester og kunn et kons tater e at t rød har været bakt paa ste nh elle r. De fu nd ne brød er runde, I 0- 15 cm. vid e og et pa r cm. tykk e.
Største erfaring
og o , er 2'5 å rs pruk s is i s uk atfa brika j o 11. D e rfor kan vi g-a r a n tere al vi\ r s ukat er el et be ste so m k a n skaffes. In iren bakl'r e ll er k o n ditor bør nu k jøµt· a nn et l' llll nor s k
HAN S CLAUSSENS FABRIKER t 902 He qren t 929
EGG EN GROS
Daglig tilførsel av ny l agte.
Ege n pr ese rveringsanstalt
Billigste dagspri se r.
BJØRN ØVREBØ OSLO
Et ablert 1897. Telegr adr. ,,Øvrebø". Tel ef on 26092 - 14434
Diss e flate, paa va rm e s ten bakte brød var ikke som ov nsbrød et gjæret. D e var usy rede, haa rd e og meget s makløse, hvorfor d e blev spist nybakt ell er ri stet. M en snart ia,kitiok man at d en fr emstill edie deig kund e und ergaa visse forandringer. De igen sv ulm et op og fik en syrli g sma k Der va r inntraadt g jær,ing og bakverket av denn e deig fo randret baade utsee nde og s mak. Dette ført e saavel til baik nin g av s urbrød ~o m til fr emstiUing av a lk oholisk drik. Aller ede 3000 aa r før Kristus fr emstill et ba,bylon erne et brød so m va r gjæ ret ve d ti-lsætning av a.yfa ld fra b ryggerier. Der foreligger ogsaa andre histo ris,ke beretn in ge r om brød og brødbakning i de æld ste tid er, men paa et høiere kulturtrin end det primiti ve. Kinesern e reg ner en keiser, som levet 2822 a.ar før vor t-i ds regning, for brødets opfinder og 500 aa r se nere var kultivering av eng utb red t i Kina Her var korn artene ris, fl ere sort er hirs e, hv ete og byg. M en till av nin gen av korn et hos de ældisre kulturfolk var primitiv og h ar rholdi sig ufor a ndret til vore dager. I orn et blev s tampet i mortere til mel, hvornv bl ev laive t en tyk grøt, som saa bl ev form et til ku l e1~ og la,gt i damp eller ristet over fri ild .
Me n det er fra Egypten kjendskapet til a kerbruk og brødbaikning har bredt sig ut over den civi li serte verden Bill edfremstillinger fra kon geg ra ve ne vi ser
hvordan korndyrkning og bakning f.oregik i det gamle Egy,pten Man spiste ristet byg og de tte ikorn gav man ogsaa de døde medi gravene. Der dyrkredes forskjeJ.lige hvetesorter og den saakaldte negrerhirse, som endnu dynkes der. Her opstod ogsaa den fa,gmæssige bakning, idet faraoene og ril<'f.olk holdt eg ne bakes tuer og livegne bakere.
Under sit 430-aarige ophold i Gasen lærte jødene at bake brød. Men det fremgaar av bi-belen at der allerede paa Abrahams t.id fremstil led es kaker a ntagelig bakt i varm aske. Bi1bel-en omta,ler ogsaa hyppig syret og usyret brød. for de gamle grækere ko m ristet kiorn særlig til at spille en rolle, og Solorns love beste mmer at enhver kvinde ska,l ha med i s.it ekteskap en krukke til at riste korn •i. De bakte a,Jmindelig brød i jern- eller lerkar som stod ved ilden, og grækerne hadde en ræiktke forskjeHige brødtyper, 1hvo.rav bygbrødet var s,implest og bestiemt for de n ailmindeli,ge mand -og slavene. I Oræikenland var der virkelii.ge bakere som fremstillet brød med handel for øie og som sociailt set stod meget høit.
I det gamle Rom spiste man oprindelig korn i halv moden, bløt tilstand eller man lavet grøt av kornet. 715 f Kr. indstHtet kong Nu.rna en f est t il minde om den først e fopmalin g a,v korn ti,! mel og forordnet a-t a lt korn skulde r,istes før formal ,ingen . 1 168 f Kr. slog romerne ma:kedon enkiongen Peseus og av d e i slaget tilfangetagne grækere var der a dskillige baike re, der som slaver lærte romerne at fremsHU.e græisk brød I fl ere h undre aar foregik saa brødbakning med slaver, som ogsaa maatte fremstille søte saker, posteier osv. flinke bakers la ver stod høit i kurs og solgtes for høi betaling Naar disse slaver blev frigit eiller løskjøpt, nedsatte de s:ig som selvstendige ,bakere. Dien første romerske baker hører vi om ,i 174 if Kr og under keiser Trnjan fik bakern e laugsrettigiheter. Da vair der i Rom 300 bakere som bare maatte kjøpe ,korn paa beste mt e -offentlige korn· lagre. Bakerhaandiverlæt i Rom s tod meg et høit under keiserdømmet.
M-en med mmerrikets opløsning tapte baikerfa ugene si n betydning, og 'håndverkerne !blev saag;odtsom livegne, hvem godseierne bare tilliot at utøve haandve rket mot store skatter fyrstene kunde ogsaa som s-traf ta brødet fira ,sine lensmænd.
I Frankrike oiprettedes under Pihilip A1ugnst stillin gen «kongens stioribai~er », som ha dde ret tH at utdele bevilling til utøvelse a v baker.faget. StoPbakeren, hvis stilling først gik inn med den ;franske r evoluti>on, undePSøkte melet og fastsatte vekt og pris for brøde t. Der fre mstilledes flere og flere sorter brød, poste ier, søfe og s a.H e, hvi·te, graa og mørk e Brød for adelen, munkene, tjen erne, ja for .henskapshundene
Delikate Konditorvarer
er avhengig av et før s teklas ses mel.
Med
B]ØLSE NS «K OHINOOR »
HVETEMEL
har De alltid fornøiel se n av et finfint re sultat - -
Lett å. bake Delikat av farve.
Theodor Thoresen
Eta b I. 1 8, O
Hv eteme l, Rugm e l Kolonialvarer en gros
Tlf. 23 234 og 2; ?24 Skippergt. 13 , Oslo
PORCELÆN-HUSET
CHICAGO
Det anerkj endt e Kondilorporcelæn anbefales saav el vore ma n ge gamle f orb ind e lser som nye eta bleringer
Gu ldm eda lj e paa Konditorutstillingen 1925
G uldmedalje m e d høi este udmerk e ls e 19 29
Re pr æse ntant for orge:
THOR STRANDLI
Pi lesi r æ d e t 20 111 - Oslo - Te l efon 24 460
I Ty.skiland g,ik ba kerne en rask utviklin g imøte eHer Karl de n stores tid, og i la ugstidien bl ev grunden lag,! til de b aikemet-oder ,som en dnu a nve ndes ver den ov1er
Ca 170 f Kr var man i Rom begyndt at bake i ovner med hve lvinger, og i d et u tgr avede Pompei kan
Drammen§ Smørfabriker · Ltd.
anbefaler som specialitet sin udmerked e MARGARIN til Bakerier og Konditorier.
Agent for Bakere og Konditorer i Oslo:
I
Telefon 11930
man studere den tids bakerhaandverk med st~rre og velindrettede bak,eriier, men ogsaa man ge privathus hiadde sine eg ne bakerovner.
Det gamle brød var ,som reg.el tykkere og tyngre end vort og sank derfor i vand. Dog gaves der letteæ sorter som Høt paa vand . Fra 11omerne kom kjenookapet til brødballmingen til V:est- og NordEirn11opa. Rugbrød forekommer føflSt som almindelig næringsmiddel fna 5te aanhundre, men blev i 1Sde aarhundre eftenhaanden trengt ti'ibake for hvete. Nu anvendes rug,brød væsentl ig i Øst-Europa og Skandinavi,en.
I Norge har kiorn væriet dyfiket a llerede i den yngre stena lder. Det var væsentlig byg, som sammen med h~ete nævnes i Eddakvadene Imidl eritid omfales vi:nterrug i den gamle Gulatings,Jov , saa den maa være dyrket ved vikingetidens avslutning Mestepart.en :av den hvete, - der ansaaes for en finere kornsort - som bruktes, her i landet, ind:førtes fra Englaqd. Havren har opr,indeJ,ig vistnok ba.re været dy11kiet for at tjene til grøtkom.
Det ældste brød i vort land har sikkert været frlatbrød . I 13 . aarhundre hører vi for første .gia:ng om bakerovmer i Norge, vistnok s ur:brød, mnct:t av form. Barkebrød er jo en brødtype som har historisk interesse for oo Det fremstilles av barken av v:ilde løvtrær og desuten av furubark ~orn ,og bark blev blandet ,og stekt som almindeJ.ig brød .
I mid:delalder:en baikte man i Norge -ogsaa fint hvete bI70d, særlig var munk<ene feinschmeokere. I 14. aarhundre lhører vi om en baker, som faar kongelig tilladelse tH ,at opføre en ovn og et bakerhus i OsJ.o.
Indtil midten av 19 aarhundlre har bakningen byg,get videre ,p,aa de gamle rnmemke metoder, men den nye te knik har indført nye midler og metoder for brødfrem.s,tillingen, f eks presgjærens frems,tiUing og bakerovnenes modernisering
Staa sammen, Dere som
Telefon 11 930
U tstyrskak er. Til fagets utøvere.
Det har fonundrret mig meget at byens k,onditorlærUnger og unge svender ikke benytter sig av de faglige hjælpekilder som findes til UJtlaan i « Deichmanske bihli,othe k», fagavdlehngen . Der findes ikike saa faa gode opskriftsbøker for konditorer· nu sids,t ' er anskaffet Er,ic Webers bolk «Pra-ko-ku» (Praktisik konditorbok) Denne avdeling av Deichmanske burde i en ganske stor utstrækning søkes av konditorer; der findes til alle tider noget av interesse for den interesserte fagmand. Desuten er det jo helt gratis for byens folik.
Man ,henvender sig ,til fag.aividlelingen i første etage, hvor man faar alle mulige oplysninger og bl-ir
har samme interesser I
veiledet av en elskværdig betjening. Hvilken nytte 100.11 har av -dette læ.sestof, kan ikke vurdeæs høit nok, især for ~n unge frremadstræbende fagmand. Nu naar aiftnenc blir lange og man vil ha litt til at fordrive tiden med, bør man overveie dette; kanhænde man senere i livet vil angire det bittert at man ikke benyttet sig av det mens man var ,i Oslo. - En lærer nu engang aldrig for meget. - Har d1u interesse for dit fag og din stand, saa betænker du dig ikke to ganger paa at følge mit raad; men da maa du begynde snart! Alf Nicolaysen.
Liibecker marzipan.
Lfrbeckier mMZ!ipan er •benømt som en verdens bekjendlt speciaHtet. Dens oprfodelse gaar tilbake helt til aaret 1526 Der ,eksisterer fra dette aar et dokument hvorfra vi kan se, a1 salget av «Confed Martzapenn» loun er tilladt beste mte kjøbmænd. Man tror i almindelighet, at fremstiUingen av marzipan i Lii,beck foregaar efter hemmdig,holdte opskrifter. Og man skulde ogsaa tro, at derfra skriver sig Liibecker marzipans fortræififelige kvalitet. Men det synes næsten utrolig, at man nu til dags kan hemmeligholde denne fremstiillingsmaate. Grundstof.fene for marzipan er j,o overalt de samme, nemliig mandler og sukker, og lite kan man forandre ved ops-kriiften. Men at Liibecker marzi.pan er av en meget høi kvalitet, roo.a enhver inidlrømme som har spist denne
For nogen aar til-bake da byen Lubeck feiret 700aarsda-gen, fremstillet man saakalte «Inbelkuler» laget av marzipan. Disse marzipankule.r ,indehol,der samtidig et Jodnummer, saa man ge dera:v utkom med værdtifulde gevinster. I anledning rikspresident H.indenburgs 80-aarsdag har senatet i byen Liil;eck sendt rikspræsidenten en kunstnerisk utført marzipantorte . Liibecker «marzipantorten» er ikke bare kjeridt for sin deilige smak, men i likesaa høi grad for formen og dekorationen Slilke gamle marzipanfot'.mer fin.der vi nu til dags kun i forskjell-ige museer , i
Anskaf Hønefossovn l
Forslag, Beregninger og Priser på elektriske Bakerovnsanlegg utfører
A / s Hønefoss
Elektriske · Bakerovn- og Maskinfabrik
Kon/or:
Telefoner: 81 473, 82 582 , 82 282
Ko11ow.sgl. 9, O.s/o
Telegr:adr .: ,MUSCULUS, Oslo
større falbriker, eller ogrsaa i gamle haandverkerfamilliers eie kanske - endnu djsse fint utskaarne former ]. M.
Et vakkert chokoladearbeide.
Dette ekorn som er utskaar-et av en ahokoladeblok vil nok for læserne ha sin interesse, da det gir et godt bevis paa de kunstneriske resultater man kan naa inden konditorfaget.
Støpte chokolade-figurer kan man se O'Vemlt, men derimot en pen utskaaret figur i ohokolade sees ikke ofte og arbeidet har nok sin reklameværdi
Det at u,tføre et saadant arbeide kr~ver en viss rutine, men man har rik anledniing til at øve sig, ti k<uvertunen er taknemlig som matetiale idet alt spill undgaaes Ohokol,aden som medgaar kan efter anvendelsen smeltes op og benyHes paany Ar,beidet er utført av konditor Fritz Matz
Vanlige avbetalingsbetingelser.
NORSK ITALIENSK AUTO~
Sjøfartsbygn. Kirkegt. 7
Tlf. 23 030 • 23 130
Terte har i løpet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land.
Et forsøk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
~An 9 D€n~B€R6t7§
mAR6AQlnFABQIK
SKØYEN OSLO
Harald Ohlsen & Co.
Efobl 1880 OSLO Etabl. 1880
Baker- og Conditorartikler.
Telefoner: 22015 - 23?16
3 kg smør
3 kg. farin
2 ½ kg egg
3½ kg me l Plasmonkak e.
1 ½ kg. korinter.
Sukker og smør røres til skum, eg,g,ene og melet blandes i efterihvert og tilslut lwrintene som er fuktet med rum. Massen gir 25 stykker.
Eng elsk ost, /.
12 Jod farin
12 lod smør
12 lod mel
4 ,lodd Pudder
10 egg
9 !od korint er og rosiner
Smør og suk,ker røres og blommene has i en av gangen. Eggehvittene ,pislæs og blandes lett i massen, sammen med mel , pudder og rosiner
Eng elsk ost, II
375 gr farin
3 75 gr smør
36 egg
375 g,r. mel
375 gr. r,osiner, sukat og korinter
100 gr. orangeat
FaPin røres med blommene og <let avkjølede smeltede smør has i og blandes med de stivipiskede hvittene og melet (hvori rosinene og det øvrige er ,blandet) .
Formkake.
500 gr. farin
400 gr. smør
6 egg
1000 gr mel
30 gr bakepulver melk
Smør og su,krker røres, eggene ,blandes i og massen laves m d mel og melk passe bløt Hvad gjør du /or din organisation Of? din stand I
Citronkake.
200 gr. smør
250 gr farin
3 egg
500 gr mel
1O ' gr. bakepulver
100 gr. grove mandler f 50 gr rosiner
litt melk og det avrevne skal av en citron.
Smør og sukker røres godt, blommer, mel, melk has i og tii-lslut die pisk,ede eggehvitter og alt andet.
Orangekake.
75 gr. smør
1 kg farin
1 kg. egg
2 kg mel
100 gr orangeat
100 gr. korinter
Smør og farin røres og eggene og mel has efter hvert.
Korintkake.
500 gr mel
300 gr. farin
150 gr. smør
3 egg
20 gr. bak epulver ,og melk -Massen behandles som i formkake nævnt ,og has i smaa former Korinter strøes oppaa.
Mandelkake.
250 gr smør
200 gr. farin
4 egg,
500 gr mel
10 gr. bakepulver
100 gr. korinter
100 gr. ros,iner
50 gr. sukat
litt melk, omtrent 1/4, lit-er.
Smør og sukker røres godt, eggene og litt mel røres i. Res,ten av melet og alt andet blandes tilslut ,, og massen tas i form er, som er ,smurt og bestrøet med hakkede mandler.
Det er en fornøielse at servere en
GOLDEN WEST
8 laa 5.5 øre Grøn 7.5 øre
Eneberettiget importør a v vin og brennevin til Norge
Hovedkontor Skippergaten 40, Oslo
Telefon 13 600 Central bord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer
Avd•B••••••..••" Bergen og Trondhjem
VIRGINIA CIGÅAET
International utstilling for hotelindustri, Kjøbenhavn 21.-29. kokekunst sept. 1929. konditori
1
En Week•End tur til Kjøbenhavn og HOKOKO.
De fleste vil ,kanskje spørre: Hvad er ho ko. ko ? Jeg vil straks ta bladet fra munden og fortælle hvad dette betyr Jo, det er et meget greit slagord , en forkortelse av det lange: hotelindustri , kokekunst og konditori . Dette slagord pranget i store bokstaver ove r Tivolis hovedinngang, og to kraftige figurer, en kondlitor og en k,ok flankerte indgangen som et troværdig symbol på hvad man indenfor fik at se.
Lørdag 21. september k I. 2 præcis gik aaipningsskuddet, der ibekjendtgjorde at nu var det hele færdig fra de mange arbeidende hænder
Selve aapnings:høitideligheten var henlagt til hovedindgangen til den store ko ncertbygning med s,ine mange vatkre orientalske spir og taarn, som jo forøvrig er godt kj e ndt av de mange som har -hat anledning til at besøke Kjøbenhavns Ti vol i. formannen, hr dir ektør Viltoft, ønsket d e talrike indbudne et hjertelig velkommen o,g redegjorde i faa ord for hvad hensikten var med denne utstilling.
Derefter grep 1statsministe r Stauning ordet og øns ke1 held og lykke for foretagendet og haahet at det s tore pub likum vilde benytte denne sjeldne anle.dning til at se -og studere de mange kunstneriske og haandverksmæs,sige aroeider som rummedes indenfor denne utstilling.
Saa besteg prins Axel av Danmark talerstolen og erklærede i velvalgte ord utstillingen aapnet, hvorefter de traditionelle 3 aapningsskud blev avfyret. -
Aapningshøitideligheten overvares av et stort internationalt publikum, hvorihlandt saaes en ræikke kjendte konditorer fra Danmark, Sve rige, Norge, Frankrike, Island og Ty,skland
Nu begyndte rund gangen paa utstillingen; men denne gang savnet jeg de udmerkede veivisere fra forrige utstilling.
Konditorernes paviljong var jo dog let synlig,
med en stor, pent bakt kransekake paa taket og med en konditor, der hadde det smukke danske flag i haanden, paa toppen; dette var allikevel den bedste veiviser. Med nysgjerrig forventning styrte vi vcre skridt til dette lille, men meget indholdsrike paradis
Salens midte var, som ved forrige utstilling, optaget av et ar,beidende konditori, og her regjerte den allestedsnærværende, myndige, men lune inspektør, konditor Ehlers som her var i sit riktige es, og utdelte ordrer hit og dit, men hadde dog tid til at ønske os norske hjertelig velkommen til byen og utstillingen .
I dette arbeidende konditori hersket der travlhet. Maskinerne gik dagen lan g og en flerhet av svender arbeidet i sit ansigts sved for at holde puibliikum med nybakte kakier Hr. kondit-or Heokmann fra Koln, der velvinigst ,hadd e stillet sin person og viden til tjeneste for Kjøbenhavns Gonditorfo ren-ing, var sikkert et stort plus i det vistnok heldige utfa~d av utstillingens resultat. «Politiikken» skriver saaled~s om lieckmann: «Ogsaa konditorerne har sin berømthet, verdens første kunstkondifor, Heckmann fra Koln, en høi værdig herre med mørkt, graasprængt haar og et skarpt professorblik Han staar :med et par pinder og lidt sukker og fremtryller roser saa livaktige, at man tydelig fornemmer duften.»
foran Heckmanns bord stod dagen lang fuldt av interesserte. De t lille konditori rundt det arbeide nde konditori var stadig fuldt besat av sultne og tørstige sjæle der lot de nybakte kaker og kaffen ve derfares sin ret!
Utenom ·det serverende kondifori paa hver sin side av salen var en række prak~isk indredede montrer, ca. 40, en for hvert deltagende firma.
Det var mig en glæde at se med hvilken sto~ interesse og al\'or hver enke lt konditor var gaaet igang
Chokolade, Konfekt, Kakao, Couverture etc.
NESTLE AND ANGLO-SWISS CONDENSED MILK CO.
Telefon 23 915 St. Strandgate 5 - Oslo Telefon 23915
med utførelsen av sin kunst for at bidra sit til at utsti!Hngen skulde bli saa vellyk-ket som mulig.
Det var en ,fryd for hver fagmand at se die mange valkre kondit•orarbeider som her va r samlet paa et bæt.
f.or at nævne iflæng endel a:v montrenes ind1hold: Marzipanfmkter, mange meget godt og naturlig malt og modelleret, saasom ferskener , pærer, epler, bananer, delikate overmodne blå plommer, vindrueklaser og meget andet.
Vakre bøker i marzipan, struttende av mangeaarige opsamlede recepter og faglig kunst, til girede og nytte for den unge fr emadstræbende konditor. Utgiveren hemmeli g holdtes
En montre var fyldt av meget godt utførte kaktus i meget morsomme og naturtro va riationer.
I fler,e montrer var der udmerkede prøver paa billedihuggerkunst i utmeislede sukkertopper; denne form fior sikulpturarheide er interessant, og her har de unge kondit-orer et meget stort virkefelt til opøvelse av sansen for det kunstneriske; arbeidet er vanskelig, saaledes fordres der •stor forsi,ktighet og taalmodigihet av den utførende kunstner
Marzipanroser og blomster i vaser og i buketter, diverse karamelarbeider, karamellerte frukter, figurer av opblaast karamel, oipsatser i ikaramel og maikron, petit four ,og dessertkaker, faconkaiker med kakao og farvemalerier paa meget god t utført; mange av disse arbeider v,idnet om stor interesse og faglig forstaaelse, virket godt pæ det faglige •øie og eftet hensikten paa det besøkende publikum
I en av montrene var saafodes selveste LangeHnpaviljongen laget som utstillingsstykke og kunde gjerne faa en forende K. N. S.-nordmand paa andre tank er end utstillin gen. I mange av montrene manglet i1kke det kjendte og morsomme overf1Iødighets-
horn. Det danske ,()IVerflødig,hetshorn bærer sit navn med rette, det virker paa os norske unektelig noget løierHg med sin mangfoldighet av morsomme ting; men hvert land har sine sæder og sikikker, man ikan knapt tæn'ke sig et større selskap i Danmark uten et stort overflødighetsihorn paa bordet; her i Norge er det kort sagt motsat ! -og hvonfor? Nu, lat ,os iklke komme ind paa dette, men tilbake til Tivoli!
En del av montrene vir,ket ipaa mig noget overlæsset; men p,Jaidsen var liten, og man v.ilde gjerne vise publikum mest mulig av den søte kunst, og da saa!
Det hele var udimerket tilrettelagt ,og arrangeret, og -under mine hyppige besøk ved montrene hørte j,eg stadig av publikum ordene «smukt og kønt»til g læde for den utstillende konditor. Vi norske føler os i virkeligheten meget misundehge paa vore · kjøbe111havnsike kolleger der har et saia glimrende utstillingstærreng som Ti\'oli, det er jo som skapt for denne slags s,ukcesser.
Ja, dette gjaldt i korthet konditorutstill,jngen Niu et par ord om utstHlingen i sin helhet.
Det forekom mig at der ved ,den forrige utstilling for 4 aar siden var en større deltagelse fra de forsikje!Hge k,onditorleverandørers side, saaledes savnedes iaar det kjendte f-irma Skandinavisk Gonditor\'areforretning m. fl.
En margarinfaibriik ha,dde en morsom paviljong i form av en høi hollandslk syltekrukke. Inde i den store koncertsal var der en masse uts,Nllere. lnderst i denne sal hadde utstill-ingens ~den store clou sin plads, nemlig det arbeidende kjøkiken og de store restauranters og hotellers delikate anretninger D en Kongelige Skydebane eliholdt Iste præmie for sit bord her var som midtpurukt selve fri:het.ssøilen med , statuer; ,denne var i utmeislet Sllikker o~ ind\'endig
NORSK CONDITORTJDENDE
Fra den internationale konditorutstilling 1
Johanne s Si.een, Amagertorv 23.
H. Therkildsen, Vesterbrogate 45.
F. Lange, Gl. Kongevej 171.
Joh. Hansen, Frederiksborggade 9.
Gustav Nielsso n , Bredgade 49
Vi lh. Larsen , Falkoneralle 4.
NO RSK CONDITORTIDENDE
Kj øben havn 21.-29. se ptembe r 1929.
Joh. Han se n Frederiksborggacle 9.
Einar Ni els en , Gl. Kon geve j 163.
Fri is Jensen, Østerbrogacle 38.
Vermuncl Hansen Gasværksvej 2.
Ernst Nielsen, JagtYej 21.
Reinhold, St. Kong e n sgade 37.
Moss Aktiemøller
navnet er landskjent.
Vårt hveteblandede rug-
1nel er også landskjendt.
Byens og distriktets beste bakere bruker det.
HVETEBLANDET RUGMEL fra MOSS AKTIEMØLLER
Mohr & Giertsen
Berg en
Kolonial en gros
Anbefaler specielt til konditorbruk
Flormelis
Smult og
Krydderier
Rikstelefon 3 648
Telegramadresse: Mohrgiertaen
belyst og tok sig glimrende ut blandt de mange herlige retter forøvrig. De forskjeUige utstillere f.ors01kte daglig at o~ergaa hverandre med ,del1kate og kunstneriske retter og arra.ngements.
De fornkjellige retter blev efter en dags præsentation sat ut som tombolag,evinster, og dette fristet en masse mennesker til at kjøipe lodder, og se, lykkens gudinde var oft e velvillig st emt mot de mange kjøpere. Apropos t,ombola; saa er dette en glimrende
(Rek.)
indtægtskilde ved utstillingen, for som bekjendt, har j,o menneskene en vis svakhet for alslags lotteri - og tomhola.spil.
At beskni-ve de mange vaikre bordarrangements i detail er vanskelig; men nævnes bør dog en tro kopi av den fransdre mesterkok Escoffiers kjendte kokebok. Den var laget som maskeret hønsefarce og i ærbødighet tilegnet den gamle 83-aarige mester . Hr. Escoffier var en daglig gjæst paa utstillingen. Paa et andet bord hadde Nimbs konditor, lhr_ Max Reinhard, fremtryMet av plastikimasse en tro kopi av Tivolis basarbygning, et vaklked uHørt arbeide.
Selve utstillingen var 11-dmerket arrangeret og ganske s,ikkert avsluttet med et g:odi: resultat fo ,r de _ deltagende -organisationer
Publikumsbesøket maa vel siges at være en 'Stor sukces, idet tæHt!apparaterne viste rundt 123 000 . Den store officielle utstillingsfest -blev stilfuld og hyggelig, med 280 indbudne gjæster tilbords, hvorav nævnes prins Axel og prinsesse Margaretha, statsminister Stauning og handelsminister Hauge, utenriksminister dr. Munch, kongens kabinetssekretær, kammerherre Krieger, overpræsident Biilow, politis direktøren og borgermestrene m. m H
festen blev meget vellykket og varte til ut i de små time r Hugo Tobiasson.
J O H S. F I N B O RU D
Bemt Anker<rgt. 6 OSLO
er ikke bare godt - eller bedre - men det beste til WIENERBRØD og BUTTERDEIG.
Svendeprøve utført av Einar Bjerke.
Læretiden er utstaat hos Konditor Johs. Johns en, Vinderen.
NORSK CONDITORTIDENDE
I MINERALVAND
Hansa brus, selters og apollinaris er forfriskende og sprudler længe i glasset.
HANSA BRYGGERI
Konditormessen i Berlin avho ldtes iaar den 17.- 20 september i Zoologische Garten, arrangert av K;onditor.Jauget, St>or-Berlins Bakermestres Forbund og Messeutvalget i forbindelse med en Separatutstining «Det gode Butiksviinduet».
Uts,tillingen var temmelig rikholdig, særlig med hensyn til verlctøi og maskiner hvor der var rik anledning til å se de siste tekniske forbedringer.
Med ihensyn til «Det gode Butiksvinduet» , hvor der var .svært faa utstill e re, var d et en skufifelse og indfriet ikke paa langt nær de forventninger man hadde til en saa,dan Separatutstilling.
Et efterfølgelsesværdig eksempel.
Naar en læregut antages i Nelyen i Tyskland faar han fra konditorlauget et diplom hvor det bl. a . staar:
«Med fri vilje, og efter dine foresattes ønske har du besluttet at lære konditorhaandiverket. Efterat du har utstaaet prøvetiden har din læremester anseet dig for værdig til at indiføres i vor laugsrulle Fra denne stund tilhører du os; vi venter av dig at du av alle kræfter stræver efter at gjøre dit som konditorlærling indskrevne navn ære. Du kan klare opgaven naar du ikke bare trakter efter at bli en god konditor, men ogsaa e fter at bli et bra menneske
Du har nu forlat ,din uskyldj,ge barndomstid for altid; der gives ingen vei tilbake Du skal fremover for nu heter det ikke mer lek men arbeide og omtanke
friv .illig har du valgt ko11ditorhaandvcrket til erhvcrv; i den anledning har dine forældre betrodd ,diig til din læremester. Ha fuld tillit til ham saa at baade han og dine forældre faar glæde av dig
Som konditorlænling maa du stadig ha fire hovedpunkter for øiet.
Renslighet, ærlighet, hø/ liglz et og /lid.
R enslighet først og fremst, fordi en konditors ar1ceide angaar det som hører til vor ernæring. Det fordrer derfor i enhver henseende rensligthet, hvad! du særlig maa være opmerksom paa
Ærlighet; dette punkt skal nøie indprentes dig. Motstaa enhver fristelse. Som læregut er der meget som maa betroes dig. La dig bare ikke friste, for dette kan faa følger for hele dit fremtidige liv; man begynder i det smaa og holder ikke op før katastrofen er der.
Høflighet er et av livets hovedpunkter Vend dig til at ha aktelse for de inennesker du omgaaes. Du skal huske at hilse paa de konditormestre du kjender naar du møter dem paa gaten; dette skal du selvfolgelig ogsaa gjøre for andre folk som du kjender.
Endelig skal du ogsaa være flittig. Vær opmerksom paa dette, for arbeidsskyhet fører til den største fordærvelse. Lediggang er al lasts begyndelse.
Har du hørt disse punkter. Har du for,staaet dem Læg dig dem paa hjerte, følg dem, dig selv til nytte - og din mester og dine forældre til glæde. Lov mig ved haandslag at følge dette Ræk mig din haanrl.
Paa vort laugs vegne ønsker jeg dig lykke til dit erhverv Gud be vare dig.»
Er De innviet i Lotus-hemmeligheten?
Lotus margarinen eier alle gode m~rgariner s beste egenskaper- til bordbruk, stekning, bakning, o. s. v. og allikevel koster den hverken 1,80 eller 1,90, men bare kr. 1,60 pr. kg.
l91FUI
margarinen som ingen kan efterligne
IIIIIIIIIIIIIIIIIUlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll lllllllllllllllllllllllllllllllllllllll
Smukt resultat av Hornbechs plantager i Danmark.
I fornkjellige ,førende dagblade finder vi lange artikler om bærf r:ukt og ihædrende omtale av den S'tore fni.ktplantage, Rosedale , som tilhører brødrene Johan og Axel Hornbech, hvis gode marmelader og fruktgeleer er de fleste av dette blads læsere bekjendt.
Et storstilet bevis paa hvad der kan opnaaes ved dyrkning a~ bærfriukt, sees i Hadsund, hvor brødrene Hornbech har anlagt store fru'ktplantager.
Ojennern mange aar forsynte de sin fruktsaftog fruktvinfab11ik med ,indtkjøpt frukt, men i aaret 1913 begyndte de selv med fruktav'1. I en :halvrnaane omkring Hasund by laa der tildels øde arealer, sandhuller, lyngbanker og sikrænter awekslende med let aikerma11k ,o,g sure dalstrøk.
Hele dette terræng, der er efter.haanden indtat 55 tønder land, er nu i de n herligste kultur Det er d dyktig og beundrin gsvæ rdig arl:eide der her er
utført. Der er planeret og dreneret, der er indhegnet og plantet læ, og indenfor de skermende læibelter 1-igger der plantage ved ,plantage, snart med talrike r~kker av epletrær eller kirsebærtrær, snart med talløse fruk~bus ker: ribs,, stikke lsbær, solbær og fremfor alt bringebær, hist og her ogsaa en aker med rabarber eller et jordbærstykke.
Saa godt er dette plantn.ingsarbeide lykkedes, at fabPiken nu faar en stor del av sit for:bmk av frukt , ganske særlig av 1bærfmkt, fra egne plantager Der er i denne sommer avlet en si:or grøde: 38 000 kg ribs , 30 000 kg . bringebær, 6 000 kg. solbær, 3 000 kg. stikkelsbær og 60 000 kg rabarberstilk er og store mængder jordbær, likesom der ogsaa er rik høst av epler og kirsebær.
Ogsaa i tidligere aar har der været rikdom av frulkt, trær og busker s,taar sykdomsfri, og alt tyder paa, at der ifremdeles kan ventes g,odt utbytte
Der er :kun godt at si om den ting, at brødrene Hornbech har hat 1held med sit smukke foreta-
N ORSK CO NDITORTIDENDE
CHRISTIANIA~ GLASMAGASIN GRUNNL.
Anbefaler sit rikholdige utvalg av Sølvplett og Kuvertartikler for Konditorier
Førsteklasses kvalitet og moderne mø n stre.
1739
Forlang vor specialkatalog over restaurantartikler.
87 (i Norge henregnet til «andre utgifter»); for andre utg-i1ter, foruten til beklædning, 70 , 78, 128 . Gjennemsnitsprocenten blir for Danmark en stigning med 73 (juli 1928: 76), Sverige 69 (73), Nor,ge 81 (95) pCt. Sverige er saaledes det bilHgste land, mens der i No.r,ge, trods det fald med 14 point for sidste aar, stadig r aa:de r dyrticl, Fag- og medlem sblad es væ rd i til re kla me.
En god k op T e ?
LIPTON
gende, og det maa være en skjøn tanke for de virksomme mændl, at de nu kan tilvirke store kvanta av fruktsaft er, fruktvine, marme lader og geleer av egen avl, frembragt paa jorden, dier før laa delvis unyttet hen
En sammen lignen d e d e tail p riss tatis tik for S kandi navien
er utarbeidet av Statistisk Departement. I juli iaar (respektiv juJ,i 1928) var prisstigningen for fød evare r i fonhold til juli 1914 : I Danmark 49 (53), S\'erige 48 (56), Norge 56 (71) pCt.; for ,husleie henho!.dsvis 96, 100 og 75; fo r skatter, kontingenter etc 119,
D ocent Max Kjær Han sen har paa Hasse lhal ohs forlag utgit en bok, «Den danske Presse», hvori han søker at skape forøket forstaaelse av reklamens værdi, og fremsætter her mange gode tanker. Med hen,bl,ik paa fagblad er og tidsskrifter, skriv;er forfatteren ibl. a. følgende:
Skal man derfor undersøke den periodiske presse, maa man straks gjøre sig klart at den maa deles i forskjellige grupper, s,om hvier har sine særlige fordeler og hver for sig virker paa vidt forskjellig maate Vi har med henbhk paa de danske fonhold g je nnemført en d!eliing i 3 grupper, nemlig:
1) Fag'blade og tidsskrifter
2) Ukeblade og magasiner.
3) Distriiktsblade.
Inddelingen er foretat paa den maate, at den første gruppe utgjø11es av fagbladene og tidsskri ftern e. fæH es for dem er, at de henvender dem til en kreds av personer, som samles om e n fælles interesse, der enten kan være av materie! ell er aandeli g natur. Dreier d et sig om en mere materie! interesse, staar denne i almindelighet i forbindelse med et fæil les ed1verv, ,og man taler da o m fagblade, men s tidsskrifter henven der sig til folk der samles om en
Velsmakende fet Kremfløte
anbefales fra
C. TUFTS
MEIERIER
Referance: Telefon hr. condifor Sim. Solberg 161s4
fælles aand elig interesse, f eks. kunst, literatur eller li gnende.
De t sier sig selv, at av disse bladle hair fagbladene langt den s,tørste betydning som annonceorganer, idet de menne.siker som læser disse, i regelen staar paa nogenlunde samme sociale n~vaa og derfor utgjør en ret ensartet kjøperklasse. Navnlig hvor d er er tale om medlemsblad e for hele fag, som praktisk talt komm er hver eneste av er!zvervets utøvere h er i landet i lzænde, findes der udmerkede r ek lamemidler for alle de va rer vedkommend e er!z verv særlig eft erspør. f,onholdet blir det, at mens dagbladene og magas inene navnlig eg ner sig for ann-0ncering ,av a lmindelige forbruksvarer som benyttes i hjemm ene, saa træd er fagbladene r forgrunden for de varer s om benyttes i erhvervsvirksomhetene fagblade for skotøiihandlere vil saa ledæ være ,oplagte annonceorganer for alle de artikler som sdrntøihandlerne sælger eller benytt er i sin virksomhet
fagbladene kan dog ogsaa ha tetydning forr annonceringen av specielle forbruksartikler som maa formo des at !kunne avsættes i særlig grad til · de klasser &om !æser viedkommende fajblade
Naar talen er om lagbladenes og tidsskriftenes reklame mæssige betydning, maa der nævnes en speeiet annonce, hv;is værdli ofte offentlig fordømmes, men som dog al Iikevel kan ha sin stor,e betydning Det er repræsentati-0nsannoncen , der i motsætning til de alimindelige annoncer vinker mer e ad ind1irekte vei.
Mange sammenslutninger er meget ivrige efter at kunne utgi sit eget blad, der skal holde sammen paa medlemmene og gi disse meddre l,else av fæll es interesse. Nu er det imidlertid ofte saadan, a~ det kun ved hjæilp a:v en viss annoncemængde vil være mulig at holde et medlemsblad gaaende, ,h,vorfor me dlemmene betragter annonoene i sit blad s om en
M a ng eaarig leverandør fi l d e fleste større bakerier i Os lo , Freia Chocoladefabrik, Hje m menes Vel m. fl.
over 100 utsalg
IK..JØL~Å~EGG
A · S KONDITORIANLEGG med spiseisfab rikasjon, iskonservering og rumkjøling.
NB . Et anlegg (det tredje) som ovenfor er netop levert til Konditor G. Møllhau$en, Oslo.
PETER MORER OSLO
venlighet de føler sig forpliktet til at g je ngjælde Paa lignende maate er det med tidssik,f'iifter, omend re præsentationsannoncen i saadan ne virker e ncllnu mere indirekte end i fagbladene. Virksomheter, der tegner annoncer i tidsskrifter som kjæmp er for visse almene formaal, vi ser de rigje nn em en interesse for samifundsforhold, der i den offentlige bevissthet forlen er dem med en v,iss soc ial atmosfære , de r er av ·
FABRIKAT BROWN BOVER I
Frithjof Rasmussen, Sten e r sga t e n 24 , Oslo
Telefone r : 10 764 - 2 7 457 - 23765
Kolonial- & Melforretning en Gross
fabrikate
Marzipanmasse 0
Marzipanmasse 1
Backmasse
Nougatmasse
Makronenmasse
Fondantmasse
Konfektiirer til Konditorbruk er ahid foran i k valiteter.
Fo rlang prøver og priser av min O slo-re præs entant.
Telefon 12 622
E. E. LINDA L
Tlf. , 5 4,7 Etabl. 1889. Telgr adr.: L i 11 Ja lm
,11,11111 111111 ,1111,,,,,1,,1, ,,1,,11111 111,,1,11111111,1111111,11,,,,,, 11
I Pinler.mi.ronen pre.rerPerle egg fra egen pre.rerPering.ra 11.rla Lt.
den allerstørste betydning for virksomlh.eten•es almind elige ansee lse.
Som følge derav er repræsentationsannoncen ikike pengespi,ld som den ofte ansees for Den kan godt gi penge ne igjen med renter, naar den plasseres med omihu -og efter en forutgaae nde nøie undersøkelse av f.onholdlene. Den hører i første række hjemme i fagblade og t,idssikriifter, der det heie tat som reklamemidler virker mere indirekte end dagib ladene og magasinene, men som derfor ikke har mindre betydning for deres specielle omraa.der.»
Paa den 4de vesttyske Gjæstgiveri- og Hotelfagutstilling i Koln hadde Heckimanns Konditorenfadhschule ogsaa utstillet og blev tildelt guidmedalje.
H ve te i stedet for v m .
Mussolini erklærer overfor en engelsk journalist, at han vil tørlægge ltalien Han har hittil lukket 27 000 utskjænikningssteder, og de skal bli lukk et allesammen, sier han
De mæktige a:real,er som nu anvendes til v,inavl ka~ meget bedre brukes til hvetedyrkning, erklærer dikta-toren .
Li tt om gjær tab le tt er.
Gjær indeholder, som d:et vil være Dem bekjendt, ikke alene betydelige mængd er let fordøielige næringsstoMer, me n det er ogsaa gjennem prøver bevist, at almindelig pressgjær er en udmerket kilde for B-vitaminer Man har nylig gjennem undersøkelser ved Stat ens Vitamininstitut faat bekræftet dett e.
I ut-landet og specielt i Amerika er detior gjær mere og mere blit benyttet av 1ægene mot en række sygdommer, idet man har fundet, at anvendelse av g jær egner s ig udmerket ikke a lene mot sygdommer, der skyldes mangel av B-vitaminer, men ,ogsaa specielt mot stofstkiftesygdommer og fordøielsesbesværligheter med derav følge nde ur en ihud, kviser, hyld er og lignende
I Amerika brukes gjær saa at si daglig av millioner av mennesker og der sælges almind!elig ba,kerigjær i smaa pakker saa giodt som overalt.
De tabletter s,om nu bringes i handelen av De Norske Gjær- og Spritfaibriiker, garanteres at indeholde absolut r en , tørret gjær og har den samme næringsværdi som almindelig gjær I tabl etform er gjæren lettere at opbevare og behage ligere at ta ind end gjær i frisk form
er alm indelig anerkjendt som den bedst e. (Garanteres at indeholde 2/s mandler og 1/a sukke r)
Telefoner 181 , 142, 3450.
C. C:. J)ahls bryggeri Als
TROND HJEM
har elet beste Øl og ~fineralvancl. I
llllllllltlllllllllllllllllllllll\111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111!!
I BERIGTIGELSE I
~lllllltllllllllllltlllllllllllllllllllltlllllllllltlllllllllllllllltllllllllltllllllllllllllii
H Prr r ed aktør!
Maa jeg faa lo v at takke baade D em o,g ædaktiornsko,miteen for d en ov ermaadie smukke nekrolog D e ga min far i se ptemb ernummeret av Norsk Conditortidende d. a Sa mtidi,g maa jeg faa gjøre opmerksom paa en feil vedrøre nde avdødes persona,lia i ,amme artik kel.
«Som saa mang e Bergense re pløiet hån i un ge dage s jøe n Men et uheld tvang ham bl at opgi sjølivet o. s v.» D ett e r efererer sig· til avdødes far, dier ogsaa het Bas tian Reim ers , men født 1803 Ved en inkurie har Bergens Tidende - fra hvem De saa vidt jeg fo.rstaar har gjengit arbkk elen - faat d enne feilakt ige medd el else fra s lægtsregiste r i Bergens off Bi bli otek
u- mener jeg ikk e det er en forkl e inel se at «-ha ·pløiet bølgen », men da d et altsaa er ukorrekt, finder jeg ået riktig at meddele det.
Ellers kan jeg med glæde erkj en.de riktigheten av de lov ord min far beæres med.
M.od venlig hil se n Dere.s ærbødige T. R..
Adolph kunde ikke spise Adolf
En svensk avis fortæller: f or kort t id siden kom en ung mand ind i en av byens fineste konditori er.
« I-l a r De fødselsdagskringl er ?>> spurte han. ' «Ja .»
« Med navn paa ?»
MASKINE R
for Bakerier, Konditorier og Næringsm1ddelbranchen o I.
Telf. 22 9 15 - O S LO
Jacob Schjølbergs
Maskinagentur
Centralbankens Gaard , - REA D-MI XE ~ inng. Toldbodgt
Utstyr for Konditorer
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIJIIIIJIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Hvite Jakker , Hue r, Forklær syet av pnma stoffer og med første klasses sø m Rimelige priser.
SVERRE W . MONSEN
Tidl. Andr Monsen - Vaskerelvgt. 26, Bergen
Telefon = 72274 \
W ie ne rb rø d fy ll
Bri n ge b ær b lan d i ng
Jo rdb ær b landing
An nanas b la n d ing
Æ b lem o s fra
'. Telefon ' ! 72274
ØRNU L F HELLUM
er best, billigst og drøiest
VAKSDAL MØLLE
BERG EN
Postbox 19 5
Tele g r.adr. ,,Møllen"
SUN FORSIKRINGSSELSKAP LTD A/s ~T~t'1i?g~
VERDE N S .ÆLDS TE B RAND F OR SI KRI N GSSELS KAP GENERALAGENT A FOR NORGE AANONSEN DRONNINGENSGT. 2 6
OSLO. TELEF. 21839
Alle konditorer og bakere
Kjøper nu sme Norske
Fatpapirer, Border & Papirservietter
Pete r L ars en & C o.
S t e n e r s g a t e n I 0 , 0 s l o
Tlf. 16293, 15281 , 14474
Bakke Mølles Rugmel og Grøpsorter samt Champion Hvetemel er kvaliteter alle bør bruke
De f/e,ie ledende Amerikanske Hvetemeismerker anbefales fra iager.
EN GROS PRISER
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk.
Telefon 26955
TORGERSEN & CO . A /s OSLO
·•·~Kr~~1s~-; !.\ 11 ltnstalt %
K I RKEGT. .)0 TLF 2.Q228 - 201f 5 2
«Ja.»
<,Med Adolph?»
«Nei.»
«Kan De lage en?»
«Ja .»
« Hvor fort?»
«Ti l imorgen.»
«Tak, da kommer jeg indom og faar den .» Næste dag kom den unge mand igjen.
«Er kringlen færdig?»
«Ja .»
«La mig faa se den. Men De har jo skrevet Adolph med f, og jeg staver mit navn med ph Kan
De lage en med ph ?»
Hos
Miinter & Co. A/s
Brogaten 7
Oslo
Telefon 16 158.
De er billigere og s mukker e end utenlandske ffi,. -~-il
Denne vin fåes i AlsVinmonopolet
Kr. 5 , 20 pr fl
<< Ja.»
« Hvor fort?»
«Til imorgen.»
Dagen efter kom mand en tilbake.
«Er kringlen færdig?»
«Ja.»
«La mig se - Tak, den er bra Hvad koster den? »
«fire kroner. Skal vi pakk e den ind?»
«Tak, det behøves ikke. Jeg spiser den her. »
Og saa hug den unge mand sk jeen i ph, saa det gik kaldt nedover ryggen ipaa konditoren.
Ho tell gjenta !agar til senga åt den nye gjesten:
«Seg meg, kva ende ynskj er De å ha hovudet i? »
IT1,,1,,1,1,1,,,1,111,1,11,,,,,,1,,,,,, ,1,,,,,,11,,,,,,11,,,,,,, ,,,,,1,,1,1,,1,,,,,,,,,,11,1,,ff
En gut, 19 aar, færdig med bakerlæren, ønsker plad.s i konditorlære.
Eksp. anv.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgi! av •Conditormestrenes Landsforening Ansvarlig redaktø r: Cand. jur. Josef Hanche Redaktionskomite: Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved allelandets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen
Kontingent: Kr. 3.00 pr. ½-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Han eh es Forlag, Raadhusg'aten 24, Oslo, telefon I 2 181 Redaktøren privat: Telefon 46 085