Ansoarlig redafttor: Cand. iur. IOSEF HANCHE' Oslo
1O
Kaffekokning.
En av de mest omstridte kunster paa det kulinariske om,raade er kaffekokningen. Utallige er de opfatning€r om hvilken er den eneste riktige fre,mgangsrnaate. Konditorer, kaf6indehavere, kaffegrossister, fabrikanter av kaf,feapparater og ikke minst husmldre har: hver isrer sin egen bestemte mening om kaffen, dens blanding, brrending, traktning (kokning) og anretning. Under de forhold el det npsten risikabelt i et faetidsskrift effentlig at fremkomme med betraktninger over det tema. De f'leste bsere vil efter al sandsynlighet ha sin private og fra denne artikkel avvikende mening. Men om nogen av disse i dette maanedsskrifts spalter tar til gjenmrele og rlber
nogen av sine erdaiinger paa dette omraade til gavn for kolleger og kanske vekker diskussion orn saken, er meget opnaad.
Dette indl'ag er ikke ment som nogen fyldestgjlrende utredning, det er kun et litet streiftog ind i dette vanskelige felt.
De spredte be,merkninger i denne artikkel vil omhandle 'de vanli ge 2-traktemetoder, nemlig med po,se og med metaltornister.
I de mindre bedrifter er. apparater med trakteposer de almindeligst forekommende, mens apparater med metaltornistre vesentlig anvendes i de stlrre forretninger, hvor kravet til en rationel kaffekokning er stlrre. Ved sammenligning mellem disse 2 metoder her-
Frft. Agnes Norman uttaler om ,,NOR" bakepulver: Jeg har en tid anvendt ,,Nor" bakepulver saavel i formkaker som smaakaker og linder det helt tilfredsstillende. Det hrver let, gjor bakverket porost og efterlater ingen bismak, hvorfor jeg vil anbefale det som staaende fuldt paa hoide med de hiemforte.
GRIJNNL.
CHRISTIANIA GLASMAGASIN I 17ss
Anbefaler sit rikholdige utwalg aw
Solvplett og Kuwertartikler for Konditorier
Farsteklasses kwalitet og rnoderne rn@nstre
Forlang vor sPesia.lkatalog over restaLrrantartikler
sker der blandt mange den dpfatning, at man erholder en renere kvalitetskaffe med traktepo,se-ap,parater, men at disse ap'parater ikke ar' beider saa ,/konomisk som, f,ornisterapparat efne.
Eneberettiget importor av viner og spirituosa til Norge
Hovedkontor Raadhusgaten 6, 0slo
Telefon 25880 med l0 linjer
hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdeling A's (vinavdel.) kontorer.
Forinden der vies selve kaffens behandling n&rmere omtale, skal fdrst de ved de 2 metoder benyttede ap,parater gis en riktignok litt overfladisk utredning.
Til apparater for posetr.aktning benyttes vaniigvis stengodsbeholdere, da tilhengere av trakteposemetoden mener man faar en bedre kaffe derved, udelukkende fordi kaffen ikke kommer i berlring med metal som let kan oksydere. Posene, eller filtrene, er av middelsgrovt m,usselin eller av flanel.
Apparatene for torni3tertraktning er av metal, of,test baade beholder og filter' Og det er netop metal som saaddn der overalt har dannet grundlaget for den meningsforskjel der hersker om hvilke av metodene er den beste' Og det kan neppe herske'tvil .orn at metallet hittil har voldt mange vanskeligheter ved leengere tids bruk av metalka,ffeapparater. Paa den anden side er disse apparater gjennemgaaende lkonorniske i drift og greie at betjene, foruten at de ogsaa, som ovenfor nerrnt, er godt skikket i bedrifter hvor kaffekokningen maa gaa rationelt. Som fflge av at, me' tallet efter en tids bruk oksyderer, og dette indvirker uheldig paa kaffens velsmak, har fabrikanter av denne type apparater derfor forslkt de for,skjelligste m'et'aller. Aluminium er forsi/kt, men opfylder efter sigende ikke de forventninger man hadde til det metal. Fortinnet kob,ber ma^a altid omfortinnes efter en
enkelte bedste og dobbelle av konstruklion hos ING\YALD NIELSE TORVCT. 4, OSLO
tids bruk. Fprst ganske fornylig er der kommet i handel,en apparater av m,etal, sorm, man nu skulde ha grund til at tro ikke oksyderer' eller virker ,ugunstig paa kaffens velsmak, selv efter en tids bruk. Denne metallegering heter <<Monel>, cg er en amerikansk nyhet. Legeringen er en garantert syrefri nikkellegering, sorn det heter sig har <<sfllvets egenskap og staalets styrke>>. I Amerika har dette metal i den korte tid det har vreret paa markedet hat en rivende ut,bredelse saavel i sykehus som i restaurantkjflkkener. Og de kaffeapparater herhjemme utflrt av dette metal har hittil vist sig meget gode, og man har derfor grund til at formo,de, at de vil komme til at tilfredsstille selv strenge krav.
Den alminde igst benyttede typ'e av kaffeapparater herhjemrne er utstyret med 3 metaltornistre (metalfiltre). Dette er gjort med heniblik paa fuld utnyttelse av kaffen, hvis dette er lnskelig. I det tilfrlde fvldes det ene tornister med nymalt, brcndt kaffe, dqn 2den fyldes med 1 gang t'raktet, og den Sdje med 2 gange traktet kaffe(-grut)' Kaffegruten i det tornister der saaledes er traktet 3 gange er helt uttraktet. Dog vil man hvis man skal ta hensyn til kaffens velsmrak, finde at denne fremgangsm,aate godt kan rnodereres noget. I de finere konditorier vil en kaffe som er helt uttraktet ikke findes atr vrere god nok. Ka'ffen er da tilflrt en bedsk bismak i nog:en grad, en bismak som har sin aarsak i at de ateriske oljer blir for sterkt fremtradende. I praksis finder man temmelig snart ut, i hvor sterk grad uttraktningen av hensyn til kunderne hlr ske. Finder man at uttraktningen blr begrrenses, kan man f. eks. sllife Bdje gangs traktning. t
Med posetraktning maa der utvises den pinligste renslighet. Saaledes maa man meget ofte skifte poser (filter), da disse efter en tids bruk enten blir sure eller slitt. Denne f'orm for trakt'ning vil her gis ell nre'rmere omtale'
En av de ting man blr paase ved posetraktning er selve behandlingen av trakteposen' Trakteposen blr man ikke direkte t'firre efter bruken. Det er mest tilraadelig, at den blir grundig spylet ren, og derpaa lagt i klart, koldt vand. Hretrger man posen op bil trflrk, vil dett bli sur. Et andet moment man ikke helt skulde se bort fra, er forholdet mellem den malte kaffes finhetsgrad og m\usselinets eller flanel-
lets maskefinhet. Tar m,an ikke det hensyn med i betraktning, vil man let risikere at faa en tykt flytende, uklar kaffe. Dette undgaar man som sagt best ved at benytte de riktige kaffefiltere, som ho,lder kaffegruten tilbake. For litt grovere rrnalt kaffe skulde slike filtere vrcre av middelsgrovt musselin og finmasket nok til at forhindre at gruten tranger igjennem. Benyttes ganske finmalet ka fe, vil nok en flanelspose vrere at foretrakke., Har trakteposen det riktige maal, og den ikke er overfyldt, vil vandet hn tilstrakkelig :rnlecining til at rinde ig.iennem. Itrr kaffen for grovmalet og ikke slik beskaffen, at de aromatiske oljer blir trukket ut vecl vanclet i en passende grad, r,il det vare tilraadelig at matr. lar den allerede traktede kaffe endnu eng,ang l)assere traktep,osen.
I praksis kan man ofte komme over den feil, selv blandt kyndige, at posen er syd saa stor, at den hrenger ned i den frerdigtraktede kaffe. I det tilfrelde utszetter man sig tbr muligheten av at kaffen faar den bedske tri,srnak. En forekcrnmende ting i praksis er at der arbeides <<paa slump>> eller paa liemiaal. Det burde ikke tilstedes i et flrsteklasses konditori. En Iornuftig konditor blr strengt forlange at kaffen maales nfliaktig, og i det forhold som erfaringen har lrert at kunder"ne sretter pris paa. Nliaktig maa,l er desuten n/dvendig hvis marr altid vil holde kaffen like sterk. I almindelighet skulde det f,orhold sies at passe, at 1 kilo brandt, nyrnalt kaffe gir ca. 10 liter passe sterk traktekaffe. Ved traktning i smaa portioner
?orlang ultid:
Naonet lfu,?l8a borg", for at saaoel produfttion som aotapning og emballering sfter under de mest bebgggende hggienisfte I forhold.
= i llxl[iltilIil tI il [il[ ilIt
er det om at gj@re at vare op,merksorrn paa det faktum, at en kun delvis fryldt pose trak_ tes hurtigere forholdsvis end en helt fuld. Efter denne omtale av de 2 vanlige metoder, skail ogsaa berlres forholdsregler at iaktta ved anretning av kaffen. -- a Naar traktningen er fardig maa mian ikke la danap undvike fra den traktede va,rme kaffe, da aromaen taper sig derved. Kaffen blr stadig staa varna, men ikke komme hel,t til kokning. Og helst blr den anrettes saa snart som mulig efter at vrr.e traktet. Selv den beste kaffe vil lide noget ved at henstaa lrenge. Ved avkjlling mister kaffen endel av sin aroma, som ikke lar sig hente tilbake ved opvarmning. Det anbcfales, hvor det. kan ha sine vanskeligheter at skaffe kaffen riktig vhrm frem paa kundens bord, sorm, en god ekstra sikker.helsforanstaltning at ha baad,e kande og kop godt opvarmet flr anretningen.
R. ol, J. E. MOWINCKEL
OSLOBERGEN
Specialitet : I(ry dd erl e r fra egen molle, garanteres ekte, Tsrrede og syltede frukter, sukker, sirup, eggehvite, eggeplomme etc.
r"r"r..l3'r'25fr!r5 ,"hr;;T:i,
Havnegade
Kjobenhavn,
ll K.
DE BRUYN OI,
Har
De
ennu ikke provet FLEX?
FLEX anvendes daglig i de fleste land av Deres kolleger av folgende grunner:
Telegr. Adr.: FLEXDER Telefon: Central 7893
FLEX ., .1. t\|oii f.ttstoff, og De betaler siledes hverken for vann, salt eller annen tilsetning ved kjop av FLEX.
FLEX er utelukkende fremstillet a, de mest utsakte ristoffer, inneholder hverken bomullsfroolje eller animalske fettstoffer og besidder derfor stor holdbarhet.
FLEX gir et velsmakende brod, der holder sig lenge friskt.
FLEX er besparende pi grunn av varens meget store drsihet. l-lvis De f. eks. blander 'i'r FLEX med '/a andre fettstoffer, ber vi Dem om kun i bruke ca. "ft av det sedvanlige anvendte kvantum, da brsdet ellers blir for fett og for tungt.
FLEX er spesielt fabrikert til i rulle i wienerbrod og butterdeig, hvorved opnis en behagelig (lang) blanding i arbeide med.
FLEX h", "r, enest$.ende bakeevne og gir foruten et stort, smukt brod ogsi det umidelig sprode brsd, som nu foretrekkes bide av fagmenn og kunder.
FLEX absorberer mere vate end de lleste andre fettstoffer og gir derfor storre utbytte.
FLEX er pakket i kasser i 25 kg. netto.
PROV FLEX!
Finn den blanding, der passer Dem best, og vi har en begeistret kunde mer.
Skriv i dag til nedennevnte firma eller til oss efter en kasse ! Oplag for Oslo os omesn: A/S JOHS. FINBORUD, Bernt Ankersgate 6. Tlf. 24391 - l0l8i
Med ,,Stavangerfjord" til Nordkap.
Sommeren 1926.
Naar navnet <<Stavangerfjord>> ttifvttes,'gienkaldes sikkert behagelige nrittder i erindringert hos alle dent som Irar varet med paa turen til Nordkap. <Stlvangerfjord>> ned kaptein lrgerrs og lrans ntanilskap omhord er da r.-rgsaa virrdige rept'esentanter for landet. Ved de steder, livor skibet skulde drage Iorbi eller liggc tilankers, m/ttes vi som regel lenge i forvcierr av velkomsthilsener Ira den omkringboende belolkning i feststemning, som inrengder av stlrre og mirtdre flagsrnykkede [-'aater stevnet os im14te under avf 1'ring av gladessktrd og hrtrr+ rop som nesten ingen ende vilde ta,eller lraar skibet nied sagte fart gled gjennent de smale og trange sund, da hadde ogsaa unge og gantle samlet sig paa hpiderne rundt omkring for at hilse paa <Stavangerfjord>. SelvIglgelig blev <<Stavangerfjord> ikke svar skyldig, skibet loi hlre sin veldige r14st. At passagererne under saadanne forhold kom i feststemning og begeistring var jo bare naturlig, og de gjengjeldte da ogsaa al deu hyldest skibet blev beeret med.
Livet ombord artet sig saaledes: Fra kl. yz8 til I formiddag servertes grapefrtrkt eller appelsiner, ll Iorskjellige slags gr/t med melk,'2 kokte eller stekte egg med skinke, kaffe, ll sorter brld, ferske rundstykker, 3 fcrskiellige slags ost, kjltpaal"eg og appelsinmarmelade. Derefter gik vi lraa dek, der var jo altid meget
at se, r'i hilste paa vore nrallge bekjendte, gik rnorgenttrr eller ogsaa plaserte nran sig genrytlig i sitr stol for at lrlire lraa musikken. Naar kl. blev r/z l, l6cl gongottgett og vi gik til et stolt lr,rrrchbord bestaaertdc av nrarlgfoidige retter. Kl. .1 sen,ertes te med kaker, Kl. 6 lyder gongongen igjen for dinner kl. 7/27, som varer omtrcnt 1 tirne. I den tid sorr blcv tilovers meliem maaltidene Inndt kalrteinen paa saa meget rart til vor underholtlnirrg, at cler nesten ikke blev tid til at sove. Hver aftett var der dans onrbord paa to steder.
<Stavangerfjord> hadde jo sin ltestenrtc reiselute nred kortere eller langere ophold paa de forskjellige sieder ogr den holdt ankomst- og avgangstider med beundringsvardig nliaktighet. Pa.ssagererne hadde let for at fllge nred i det som skulde foregaa, fqr vi lik ltlevert et lite hefte eller program, hvor der var opflrt clc turer iland, som kunde loretages under ledelse av Bennetts reisebureaus 'repre*entant som var med paa turen, og som s/rget for at bestille biler, kjlretlier ctc. Ior deltagere som lnsket dette. Passagererne blev sat iland og hentet ombord igjen. Hver clag trlcv paa cpslagstavler meddelt dagens underholdrting.sprogr;1nl, onr nteste dags tttrer etc. Kaptein Irgens sier i sit lille hefte, at <Stavarrgerfjords> Nordkapsttrr i 1926 cr blit til efter harts forslag, forrli han selv blev saa begeistrct
CCRCC
KONDICORVAR€
Nymen saa omhyggelig sammenEat av de mest utsskte raastoffesaa smidig og foielig i sin konsistenssaa frisk og velsmakende som konditorer og bakere vel kan snske sig et margarinmerke er vor ,,TERTE".
.D€ll'B€ 9 MAA6ARINFABRIK
SKOYEN osLo
KONDITOROVNER
1"*.-.- ..*'t 1r !.t r
il,--^i-i*-*fi l;.----.iii.rll lr.rl I i*-$,;\*l lr lf. 'll--t
Ovnene er trleget okonomiske i drift, og utfort av aller beste sort materialer.
Innhent tilbud o/= Per Kure Osl o
for Nordkapsturen i 1925 og vilde saa gjerne at ikke bare folk med dollars, men ogsaa folk med kroner skulde faa adgang til en saadan oplevelse. Naar en kaptein, som har hat anledning til at se saa meget vakkert verden baade paa land og paa hav, blir begeistret hvor meget mere gjaelder da ikke dette for andre stakl'arer som f. eks. dem, som utenlor Oslo ilte har y41s1 lengere end til Drfbak! Kaptein lrgens har i alle fald il<ke forregnet sig. I120 taknemmelige passagerel viste en enestaaende begeistring for turen fra flrste til siste ciag. At skildre noget av det vakreste'jeg har set blandt alle de nralrge evurtyrlige vidundere paa den langstrakte kyst er ikke saa let at bestemnte sig til at gjlre. Naar <Stavalrgerfjord> stevner ind en fjord, cla ser det ut som den farer like kloss mot fjeldvaggen, sonl kan vere llere tuserr lot hgai, men den finder allikevel en aapning og dreier saa rundt our fjcldvaggen til nye overraskelser: himmelhlie kjemper av fjeld med toppeng drkket av sne sonr aldrigl forsvinder. Vi passerer particr saa skjlnne! For eksempet Oeirangerfjorden. Vandet strlmnrer nedover de hlie fjeld tat itiet, det ser rut som T sllvstrimer og disse kaldes da ogsaa De 7 Spstreog de nrange mindre fosser med flere tusen fots fald fortoner sig i farten gjennem luften som brudesl,rr. Veldige brrcer fvlder f6ldypningerrre mellenr fjeldene. Og saa de rrange hytter og hus sonr ligger i svimlende .h/ide rundt omkring. Menneskene flrer ocr et meget n/isomt liv paa de nesten utilgiangelige gaar_ der med smaa fattige jordstykker like ved siden av err veldig avgrund. Og ikke at forglemme de vakre turisthoteller som ligger saa fredelig i de majestetiske omgivelse. Jeg er sikker paa at om ikke i alles saa dog i de flestes hjerter steg lrem tanken paa <:Ja vi elsker dette landet Naar skibets flittige orkester spillet fadrelandssangen, saa blev den ogsaa i al erbrrdighet sunget av kraftige stenrmer, og sangen vil aldrig lvde rrred en skjlnnere klang crrd den gjorde der nord rnellem Norges hlie fjelcle.
Den 8. juli rciste vi fra Hantmerfest kl. I ern., seilte forbi Fuglebjerg og korn kl. 6 em. til Nordkap. Desvarre var det rcgtrfuldt og taaket. .Heie Nordkap var halweis indhyllet i tat taake tit stor skuffelse for os allesammen, men al.likevel kl. l2 om natten var det likesaa lyst som onr dagen. Paa grund av det ugunstige veir fik ingen lov til at gaa op paa selve Ijeldet; kun nogen faa gik paa egen risiko. Kl. l2 servertes midnatslunch, og saa gik rcisen med fuld fart sydover igjerr. Den 9. juli var vi indom Harstad, der var det markeCsciag som Iignet markedet i Kristiania i ganrle dage. Byens kjakke militerkapel spillet paa torvet og slog tappenstrek tilslut. Men rridnatsolen hadde endnu ikke vist sig. Vi seilte saa videre sydover til Bodl, sonr laa yndig solbeskinnet for os nred snedekte fjelde rundt om. Kongen hadde nogen dage forut aapnet utstillingen deren riktig pen utstilling; bom passet godt for Nord-Norge. Alverdens forskjellige slags fisk kuncle der sees, utstillet i clc forskjelligste tilberedninger. t_ikesaa vistes de forrrrrderligste fangstredskaper frent, nretl meget nrer. Efter ct opholcl i tlenne by paa 4 tirner sonr gik saa altfor hurtig, oltrandt den 10. juli. Kl. llr/z aften paa det aaltnc havder.ser vi rniduatssolen i
err glalrs og prakt sonr aldrig tlrlstor glede ontbord. Skibet laa stille vel en halv tinre for at passagererne riktig kunde sole sig i nridnatssolen; der avl:,'rtes skud og nrusikkerr spillet. Ileisens egentligc ntaal var nu naad. Der servertes nridnatskaffe og passagererne kunde vere oppe saa l:enge de hadde l1'st. Videre sik saa reisen s1'dover for fuld fart til 1-orghatten nred 516 tinres ophold; her nraa jeg irrdflette sont en sjeldeuhet at en begeistret dante paa 7ti aal greide clen lalge, bratte og stenete r,ei utetr hjelp, paa ett ttoksata varm dag, helt op til Torghattelts hule. Der krrnde skri\es noget onr, hvordau huletr skal vere blit til, men det tar vist for megen plass. Tiden er onrnre og vi ntaa lengere svdoverind i Sunrtnrlrfjordene til det vakre Geiranger-Merok. Saa nred bil 1020 nreter over havet til Djupvashl,ttt'rr og tilhake. Ornbortl tales nu allercde om Roald Amundsen. Mert skil-rrrt nraa flilst ind i Sogrrcfjorden, Narpfjordrn, til Oudvangerr. I)csr'rerrc hlcv her ingen landsat for tur til Stalheint, av forskjeltige grunde blev dette ikke rroget ar'. [)et blev bl. a. sagt at intet turist-skib skulde landsette sine passagerer her so,nl cn protest nrot dett kotttntuttale avholdsbeslutltirtg dersteds. Saa s/rgelig sont det var, saa blev opholdet tlerfor kun en Yz tinre i ()trdvarrgerr. Ileisen gik derefter til Balholmen, nrett cler var det travlhet og liv i Kr,ikne Hotel. Desverre nrakter jeg ikke at skildre de vakre omgivelser, nren dcn sonr ikke har vitret paa disse kanter i dette vakre lanrl, httrtlc se at gjlre det nrulig at komm,e dit, for mittdcrnc vil hli uforglemrnelige, og nran angrer ikke paa rcisctt, hvad tlctt ettd koster. Paa tupslagstavlerr staar siste haat fra land kI. 10.40 enl. -liden her cr omnlc og vi rrtaa si dig farvel, du skjprrne Balholmnlen paa gjertsl'n. Vi konrnrer ntt f ra eventyrlandet til mcre tilvattte traktertil Bergen, Norges rreststlrste by. Passagerertle cr blit gjort bekjendt mEd at Iloald Amundsen, sonr kont,nter fra Amerika med <Bergensfjord>, skal reisc- viderc nted <Stavangerljord> til Oslo. Det viste sig ogsaa ved indseilingen til Bergen at noget ekstra stod paa i byerr, lor alle flag var tiltops og hli leststemning overaltl ntusikken spillet uavbrutt; et hav av mennesker lra kaien og langt op i byen stod og ventet for at gi }loald Amundsen en hilsen, da han gik ombord paa <Stavangerfjord>, for al hyldest heretter gjaldt kun Norges berlmte sln, Iloald Amrrndsen. Det hele lignet nermest ert seier- eller triumffart, helt til vi kom til Oslo. I
Vi konr saa tit Stavanger og her gjentok den santnle scene sig sonr i Bergert: et hav av nrenlteskcr, veldigc hurraer og musik.
Men rekorden slog Oslo allikevel. Baater i hurrdrevis, av alle stlrrelser, ftrlgte skibet indover fjorden og hurraropene tok ingen ende hele veien. Den 15. juli kom saa <Stavangerfjord> nted sine I 120 taknemmelige passagerer til Oslo igjert. Skibet stanset ute ved l(avringen, hvor Iloald Anttrndsetl blev sat ovel i en motorbaat, der f/rte hanr irrd tiI Honnl4rbryggen. l-itt fr,r han steg iland, begyndte alle dampskibsll/itene med <Stavangerfjord>> som bas at gi lram en veldig velkomstog avskedshilsen.
<Stavangerfjord>> har n/iaktig holdt tiden, som desvarre atter er omme.
Nye forbedrede og prisbillige rnodeller av kassaregistre Passende for ethvert konditori
Skriv eJter trYhsaher.
NATIONAL KASSA REGISTER
Enef orhandler f or Nor ge Kirhest.20 J. Aspaas Osto
Det bedste
Hvetemel
Ved Kaptein Irgens' festmiddag den ll. juli reiste en hegeistret herre sig, idet han opfyldte alle passagerernes /ros INGWALD NIELSEN fra 1 til 20 liler for hdndkr. og motor
Vi anbefaler: COUVERTURE
Vort rikholdige utvalg i finere spisechokolader
Vor delikate konfekt i lcartons og los vegt. Den egner sig brilliant til kakedekoratiou
Vor kokechokolade ,,Paraplyen" bor benyttes i Dqres serveringslokale. Den er ,.lr-"g.nd., hu, "n fin arf;ma og vil sikkert vinde Deres kunders bifald.
H. & A. Minde Chokoladefabrik
WILH. I)VILLUMSEN, Oslo
TEKN. AVDELING
Telf. Centralbord 21 850
Telegr. Adr. Richard,
Elektriske
Konditor Baker Grisle I Ovner I
Dampkjeler Varmtvandsbeholdere
Indhent referanser og tilbud.
A gor-A g ar, Bourbon Vanilj e Vanilline Gelatiner
pnske ved at takke kapteirrett i hjerteligc ord for clett vclll'kkede tur idette vidurrderlige lantl.
Derelter reiste kapteirt lrgens sig og uttalte sin gLede over, <at der om.bold ikke fandtes gantle ntetineskcr, nren kun unge og begeistrede nrettttesker.-Men, om vi ogsaa engang skulde bli ganrle og muligens skulde nriste alt her i livet, saa var clet ialfald ingetr sont kuttde ta rurirrderne Ira os>>, og det var vi vist alle enige ont.
Uuder reis.eu blev jcg kjeudt med en'av skibets konditoter, sonr fortalte nrig at til festmiddagen dett Il, juli lavedes indbakt is, som vistnok kaldtes <<Coupe Africaine> i 155 anretniuger. Denne bestaar av en kakebund nederst, saa tykt med vaniljeis, som derefter overstrykes med en Iet marengsmasse, formes rund eller langaktig, besprlites med nogen sniikler rundt om og avbrendes med en loddelanrpe. Jeg trodde flrst jeg h/rte teil og spurte 2 ganger. Jo, sa konditoren: med en Ioddelampe, ellers vilde vi ikke bli. fardige, svarte han freidig. Jeg syntes avbrending med loddelampe var saa utmerket, at jeg maatte la det gaa videre. Kanske et genialt hod'e karr lindc paa eu endnu lrtdre anvendelse fot en loddelanrpe i konditorfaget.' Ved Iestmiddagen stod ogsaa midt i salonerr ltaa et bord <Stavangerfj<-rrd> i ca. I meters lerrgde, Iavet av tragant, elektrisk oplyst og i sntLfkt utflrt arbeide. Kun skade at den har staat lor tlrt. Der var paa <<Stavangerljord> paa reisen til Nordkap kun dn klasse, og der holdtes et fin-f int kjdkkerr. Der'trengtes for at tilbercde maten 15 kokker, 1 kjlkkenchef, 3 konditorer o1i desuten 4 bakere. Scrveiingen beslrgedes av 220 opvartere. Av raastol bruktes under hele reisen ,190fi) egg, 2200 kg. meierismlr, ,1m0 kg. mel, 15000 kg. poteter, 3000 kg. fisk, 780O kg. kjlt, 3000 kg. grlnsaker, 28(X) llter flflte, 5000 liter melk.
J. GALLEBERG
Box 26, Oslo.
Distansen til Norclkapfrem og tilbakeer 3421 sjlniil, 100 mil lengere end fra Bergen til New York. 1 sjlmil : 1852 meter. <Stavangerfjord> er indrettet for oljefyring og bruker pr. dlgn ca. 135 tons olje; lot at bringe skibet frem og tilbake fra Nordkap bruktes ca.2025 tons olje.
P. M.
kokeplater, stekeovne, komfurer, ovne m. m. hos
Natursmor
- romessens - kremflote.
Bengttelse ao natursmar i ftonditoribaheri. Det har forundret undertegnede at se den maate som vi her hjemm,e bruker natursmflt: paa.
Man bruker til eksempel halr,t smlr og halvt ntargarin lil smaakaker, dette kan vrere bla nok i og for sig i mren man opnaar ikke derved at faa utnyttet natursmlrret helt og holdent. F or mange aar siden lrerte undertegnede i Kjlbenhavn fllgende: Vi arbeidet en tredjeCel natursmlr og to tredjedele margarin sammen, la dette ned i store rene kar og saltet lel ovcr, clerpaa blev lagl et pent klede over, og saA blev dette staaende 4 uker i en Iuftig kjelder eller lager. Da flrst fik vi lov at bruke av dette og da var der blit kraft i det, kan I tro. Det skulde glade mig, om en interessert mester vilde prlve dette ganske enkle middel, selv er jeg ikke i lvil om at vedkommende vil se fordelein derav og i aarets llp vil mange penger spare,s paa denne maate.
Litt om rom og romessens.
I disse forbudslidel' hvor det gjrelder at utnytte det tilmaalte kvantum spirituosa paa beste rnraate, vi,l jeg gi kolleger fllgende raa"d: Ta 6 liter vand, kok dette op, la det staa, til det blir koldt, bland saa vandet op med en Iite,r spiritus vini 96o, og €n liter romessens; men denne maa vrcre av allerbeste sort, personiig har jeg gjennem, mange aar brukt et merke Rivoir & F ils og kan anbefale dert som utmerket.
Man faar da 8 liter sterk god rom, som med fordel kan brukes til kaker og Wienerbrld, og at dette er /kononrisk og i lang:den i:egningssvarende, vil enhver forstaa.
i<
Bruften ao ftremflote i ftonditori.
Med denne arlikke,l kan der lkonomiseres ikke saa ganske lite. S,kal man til eksernpel blande flf,ten med bringebe'rmarmelade, la da fllrst saa meget bringebrer som tranges til smak, ha deri 2 iL 3 skeer vaniljekrem,alt
Erenstsens Marcipanfabrik
Bergen
Fabrik og Lager Sigurdegate 25, Kontor Stromgate 26
Telefoner: 5-3-2-4, 4-O-1-3' 5-8-2-7
Telegramadr.: PIano
MASKINER for Bakerier og Kondi tori er Telf . 22915 osLo
Jaco Schjolbergs Maskinagentur
Centralbankens Caard, Indg. Toldbodgt'
6AqPffg*
Konfeftt - Spisec hoftolade
Couoerture
Nestle & Anglo- Swiss Condensed illilk Co.
Telefon 2391 5 Oslo, Kirkegaten l'1, 16, l8 Telelon 239t5
FpnREInfs
A.A FERREIRA. OPORTO ETABL:1751 M@RK-FYLDIG-FYRIG
VAKSDAL MALLE
BERGEN
Postbox 195 Telegr.adr. , Mollen "
Speciallabrik for Marcip anmasse
Kransekakemasse
Bedste ftoalttet - Btlligste pris - Huttigste leoering
Fobnilrote
Jllarzipanrnasse O
lllarzipanrnasse 1
Backrnasse
Nougatrrasse
lllakronerlrnasse
Fondantrnasse
I(onfektiirer til l(onditorbrrk er altid foran i kvaliteter.
Forlang prsver og priset av min Oslo-reprasenlant
I{ASPER STORSETH
Telefon 12622
OEHME & BAIER
LEIPZIG
Essenser, Farver, lEther, Oljer, Lak
for Konditorbruft, Suftftert)arer, elc.
Uovertruffet i Kvalitet
Nyheter:
Krgddefi- og Frugl-aromaer tgftt flgdende og i Pasto, alftoholfri.
Iorrrr Kakepapir, Vasepapir, Desseltkake-kapsler. Kttallbonbocs & Attiafsi rikt Utvalg til )tlerst lave Priser. Prsver og Lager hos Husets Agent Kaeper Stof sethr Keysersgt, lJ. 'I'lf. 12 022
KASPER STORSETH, Oslo
Keyrerrgt. 8 Telelon 72622
i"t:":j':.: I buk.r- og konditorartikler Lager av I
THOMSEN & STAHR
YOUNGSGATEN 9 * OSLO
Smor, Sukker og diverre Baker- og ConditorTcler'. 27035 Artikler l'elel. 27035
cfter den mrngde fllte som skal brukes, - hcld saa pisket fllte i. Det er utrolig hvad rlet drlier, samtidig som det gil en god smak og vaniljekremen er jo ikke saa lite billigere end fl/ten, men til gjengjrld maa fllten vare beste sort og godt opp,isket. 3
A. N.
Litt om kokning av Vingel6.
Jeg maa bemerke at den fprste betingelse i'or at tilberede gode gel6er er, at matt har en lrod gelalin. Den franske og tyske el' den besle; der findes audre merker, men disse har en svakere bindekraft og elt ubehagelig linllukt.
Den anden belingelse er et smukt, hvitt sukker og ende:lig aldeles rene kat', hvori -geI6ertre Iilberede,s.
Klarinq oo pelatin.
Til 1 liter gel6 las altid ti platet gelatin; gel6en vil da ha en passende stivhet, ikhe vrere for fast og ikke for l/s. I en kasserolle'har man 10 plater gelatin, t1 fl. hvitvin, 3 eggehviter og safletr a\I en citrort. Dette slaaes med en staalllaadvisp, indtil det koker; endnu skal gelatinen staa ved siden av varmen for at trrekke sig i nogen minutter og saa siles det gjennem et klrede.
Klaling ao suftfter.
t/,2 liter koldt vand og 1 eggehvite slaaes godt samm,en i en kasserolle. Nu tilspttes 500 gr. sukker, som rlres over varmen, indtil det koker op, endnu tilsattes litt koldt vdnd, og nu l.oker det langsomt en stund. Av og til skummes sukkeret, hvorpaa det siles gjennem et rtrnvaskel klede eller serviet.
Klaring ao citronsaft.
I{ertil tar man rent rldt e,ller hvitt trrekpapir, som rives i smaa stykker og lagges nogen minutter i koldt vand for at bl6tes. Papiret trykkes saa godt tlrt og hakkes fint med en kniv, derpaa lregges del utover en utsprndt serviel, og den til idaring bestemte citron- eller appelsinsaft heldes derover og siles igjennem' Skulde saften ikke vrere klar nok fgrste 8&n9' siles den om igjen, indtil den er krystalklar.
Citrongeld.
Geldb tte iitt'ons.
560 gr. sukker kokes med t/t liter vand, skummes godt, siles gjennem en serviet, srttes :;aa bort for at avkjples. Derpaa trykkes saften
ut av 8 i 10 citroner og klares som oveufor ruevnt; citronsaften og 15 plater klaret gelatin blandes nu i sukkeret, it/1. liter koldt I'and tilsettes endnu, alt rlres godt sammen, og gei6en fylde,s i former', som har staat nedgravet i is.
*,, n " I'!'n1,i,'!; r,, n, 500 gr. su,kker kckes op med t/2 liter vand og skum,mes godt; der tilsrettes 1 liter friske, godt vaskede rips, som ogsaa gives et opkok. Dette dakkes godt til og sattes bort for avkjlling. Derpaa heldes det op paa r:n ulsprendt serviet, ,og saften siles igjennem dPn; deri blanries 18 plaler opllst gelatin, 1 glas lhinskvin og saa meget vand som, til 1t,/s liter gel6. Alt rlres nu godt om for at blaudes, og for at gi cien en riktig pen kul/r kan man jut've deu med karmin. Den fyldes i former og saettes paa. is.
Vingela. Gelde au t:tn blanc.
2 fl. hvitvin og 2 fl. vand helde-.. i eu kasselclle; deri har man 625 gr. sukker', det tynCt zrvshraellede skal av en citron, et slykke hel kanel, 34 plater i koldt vand opldst gelatin og 8 eggehviter, som rfres over varmen med en staaltraadvisp, indtil gel6en koker op. Da srttes den lilside, et laak lregges over, og gel6en skal staa i omtrent 10 min. De,rpna sprndes en serviet over et fat og ge,l6en heldes ut paa servietten, saa den siles igjennem. Hvis nu gel6en ikke er riktig klar, saa lar man den gaa over servietten en gang til. Den fyldes nu i form,er, som seettes paa is. Ted anretningen dypper man formen et lieblik'i ua.-1 vand og hv,plver den saa pa,a et rundt fat, som man {Iarnerer med syltede frukte,r.
Champagnegeli.
Gelde au uin de ChtmPagne. 1ti- fl. hvitvin og 7t/z fl. vand heldes i en kasse,rolle; der tilsettes 625 gr. sukkel', 40 piater gelatin og 8 eggehviter. Dette rlres over varmen med en staaltraadvisp, til det koker op, hr"orpaa kassero'llen settes bort med laak over i ca. 10 min. Da siles den gjennem en serviet over i et fat. Naar ge{6en er halvt avkjllet, hel'cies en hel flasko charnpagne og et vinglas cognac deri. Noget av gel6en tas da i en kasserolle og slaaes med en staalvisp til stivt
elektriske KONDITOROVNE
=
-ed de patenterte Magnesium oxyd varmeelementer er skonomiske i drift, renslige i bruk' lette at holde rene, holder jevn stekctemperatur og er meget holdbare. Forlang prisopgave.
AiS PYROX, aeRGEN
ECC EN GROS
Daglig tilfsrsel av nYlagte. I-gen preserveringsanstalf.
Billigsle dagspriser.
bl@RN AVREBO
O SLO
Etablert 1697. Telegr adr. ,,Avrebs'' Telefon ?.6A)2 - 14454.
WoRRMANN & CO.
Berlin S. O. 16Wurterhaurcnerstr. 14
Fabrihation & ExPort av alle passende Artikler for Chokolade(abriker og Konditoriet'
Repr. ROLF CHRISTOPHERSEN
TlL 41 122. Biorn Farmandsgt. 3 - Oslo
skum, med dette fyldes form'eie "t71. ftide; dette s:kal stivne paa is og derpaa fyldes resten av den klare champagnegel6 ovenpaa, hvorefter formene stikkes godt ned i s:maahakket is.
Toftaiergeli.
Gelde utt u'in d,e 'Tokui.
lt/z fl. hvitvin, lvz fl. vand, 750 gr. sukker, 40 plater gelatin, et stykke hel kanel, skallet av en citron og 8 eggehviter rlres over varmen med en staalvisp, til det koker oP, hvorpaa man satter gel6en bort nogen minutter fcr at trrekke, sig. Derefter lar mau det gaa gjennem en serviet. Naar gel6en er halvt avkj/let, heldes deri 2 halvliterflasker tokaiervin, samt den klarede ,saft av 2 citroner. Gelrlen fyldes i former som srettes i smaahakket is.
A. N.
Branden og konditorierne i Bergen. ,
riene, og de forretninger der atter har h:evet sig av aske ligger mere spredl. "Iatsctz h:..r' i;ygget paa @vregaten t,ed Tyskebryggeri. Erenstsert har sin hovedforretning paa Nygaard og ny moderne kaf6 i Olaf Kyrresgate, Iletmers har konditoriet i den gamle bycjel ved korskirken og kaf6 i kombination med lVlindes chokoladefabriks nlsalg i nybygg. paa Smaaslrandgaten. Mich?lsen og Mirtdes kondilorier er endnu i barak. Roberls kondil.ori gik efter irrdehaveren Ro,b,ert Hansens dld gjentagne gange over paa nye hrender, men drives nu ikkc *tti; stdrre konditoridrivende but .ri". nt"u skaanet for branden, men alt i alt el clet likesom, man endnu venler paa noget av det sont, an{Jang uar og som gav vor stand saa god position i Bergen.
Vi har henvendt os til Bergen for om mulig at faa lidt billedsto'f fra de velanskrevne konditorier -.om i saa stor utstrrekning maatle bukke under for den sidste store brand der.
Desvrerre var det kun Trygve Reimer,s der kunde skaffe os endel fotcgrafier fra dengang.
Som en flerhet av vore lresere vil erindre, dominerles strlket omkring byparken av meget pene forretningc;: netop i vor branche, meit krig'ens, i fo,r.bindelse med brandens efterrecr' 3v rlc forskjelligste slags, har endnu ikke fo,r'maad at gi Bergen tilbake det den taple paa dette omraade.
Ved byparken laa dengang samlet Mtchel,senReimersJensenuq Illitr,tles konditorier. Det er barakkene der nu i flere aar har vrer'et tilholcissted for en flerhet av specialkondito-
Vi haaber og lnsker al del vil lykkes vore kolleger i Bergen at vinde frem, over de vanskeligheter som endnu maatte me,lde sig, og at cle, efter de mange treengselsaar vi forstaar der har vreret, efterhaanden vil formaa at nq;a fre-rn til de allerbedste resultater. D,et fortjener de.
Velsmakende fet Kremflste
anbefales fra
C. TUFTS MEIERIER
Referance: ---_T.l.ton
hr. condilor Sim. Solberg : fg]!-
Feriereise, ostekaker og andet slags.
I somrner paa'min feriereise sydover, kom jeg til at se m,angt'og meget, forskjellige ting, som kanske hsere av Conditoltidencle har interesse av at kjende. I Kilbenhavn opholdt jeg rnig kun i 24 timer og den tiden benyttet jeg lil at bese byen, glane Iitt i vinduene hos kolleger og om aftenetr i Tivoli. Jeg kom sent undet dyneue, ,cg konstaterte om mol'genell, at jeg abrolut ikke var i form, eftel det lange ophold i forbudslandet Norg'e. Men i Kjobenhavn tincles gudskelov hoteller med rindende vand i v,arelsene, og en kold dusch over h,odet 2-3 !,anger gilr nok sin virkning.
I Hamburg var regnveir, likedan i Kdln, nen i Paris straalte solen allerede riktig varmt kl. 7 om mol'genen. Vrerelse hadde jeg bcstilt fcrul, og en stund senere sat jeg allei'ede ved frokostbordet og fik servert nog:en tleilige friske Briochei. Jeg skal fortrelle litt om parisernes yndlingsbakverk'Der findes lirange slags <Brioches>>, men de mest efterspurle er La brioche de t6te (Bri,cche med hode) eller mrest kaldt La brioche.parisienne.
Til briochedeigen brukes fra 4 optil 8 egg (alnr,indelig stlrrelse 16 pr. kg'), til 500 gr. mel.
Deigen b@r guu r,t'p rnindsL 2 gyanger flr den brukes, og skal hver gang nedpresses godt iirjen. Om somm,eren kan man lave gjardeigen med koldt vand, imen om vinteren er lunkent at foretrrekke. Deigen opbevares paa et koldt sted, om somrneren helst i isskap.
Opskrift til deigen.
500 gr. mel, 10 gr. gjrer, 15 gr. salt, 30 gr. sukker, 6 ecg og 400 gr. usaltet smlr. l/r, del av melet blandes med gjreren og vand til ert
Mangeaarig leverandor til de flesle storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefobrik, Hiemmenes Vel m. fl.
'f,fF os
over 100 utsalg
dessertknive med ruslfrie blade
H cli krza.litet Rirnelig pris Repa.ra.sjoner La.dninger
ikke altfor bldt deig, og srettes til hrevning. Re,steni av m,elet, salt, sukker og eggene arbeides godt og e'ltes tilsidst med gjrerdeigen.
Nu blandes saa smlrret Iitt av gangen' merr m,aa altsammen arbeides saa godt til deigen slipper bordet og fingrene. Has i en melet bolle. Denne deigen laves dagen forut. Skal den brukes allerede om nogen timer maa man ta mere gjrer. Nu deler man deigen i biter av passe st,firrelse. Av hver [if {11 man t,L lil hode som man ruller i prereform. Nu former rnr?n en kule av deigen og l:e'gger detl i t-'n smurt form. Med fingeren laver man et hul i midten og cleri har man det prereformede hode. La den nu hreves. I)erefter pensles med egg, men pas paa at ikke ho'de og kulen kleber samrmen. Klip 3--4 gange med en saks i kuIen og stek i tem,melig varm ovn, helst med iitt dlamip til at begynde med. Denne brioche er deilig.
En anden dag drak jeg te i el" kondilori og spiste dertil en riktig god pariserspecialitet, trn kake St. Honor6. Denne lages paa ffllgende maate: Av avfalds,butterdeig ruller man ut en ruud bund og steker den. Av vandbakkelsdeig lages smaa fldteboller ikke sllrre end en tofring. Disse fyldes med vaniljekrem,
PETER LARSEN & CO.
Bakke Mslle
Telefoner:
t6 293 t5 2Bt t4 474
STENERSGATEN I O OSLO
CROFTS PORT\ZIN
I(r. E.oo pr. Ilaske.
RcDr. Lun,l t, Rcder AIS
for Konditorer
Hvite Jakker Huer Forklar
syet av prima stoffer og med fsrsteklasses som. Rimelige priser
SVERRE W. MONSEN
Tidl. Andr. MonsenVaskerelvgt. 26, Bergen
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: lst52 - ts28o
smak efter fnske. Med kokt sukker sattes de clerefter fast rundt smlrdeigbunden og fylde_s med fllgende varme krem: , Opskrif t:
500 gr. melis rlres godt med 16 eggeplom_ rner. og 100 gr. mel. Tages i en liter kokende nrelk og' gis et opkok. Smak efter fnske, vanilje, kaffe eller chokolade. Derefter blan_ des 24 A 30 stivpiskede eggehviter. Lager. rnan kaken frrdig om morgenen. og disse skal r'rere tilsalgs i forretningen gjennem hele dageu, er' .litt gelatin i kremen fordelaktig. En 6-8 gelatinplater sorn man har dpbldt i koldt raud og godt utpresset, has i kremen flr man blauder eggehvitene.
I(akene fyldes ofte ogsaa bare mecl pisket kremrfl6te, forskjellig parfymert.
Sdndag nat reiste jeg fra Paris'og det fdrrite som kildret mig i naesen da jeg passerte gransen av Schweiz vat duften av en ostekake. Hvilket velkomsthilsen ! Istedenfor at {telde glredeslaarer, begyndle det at rumstere i min mave. Mr€ll i jernbanerestauranlen fanrllcs heldigvis nok ostekaker for at .tilfredsstillc !r-la\:ens mest nationalistiske ffllelser..
Disse kaker er altsaa en specialitet i Schrveiz, men hovedsagelig i Jura. Man.spiser clem helst varme om mandag morgen. Det er store flate kaker, ofte 70-80 cm. i gjennemsnitt. Men man laver disse ogsaa som smaa tarteletter i konditorierne, som man kalder <<Ramquins> og dis,se egner sig nok bedst for konditoriene.
OPskrif t.
lzi lt. melk eller fllte, 150 gr. reven schweizerost, 2 egg, I klype mel, lidt salt og peper. Tartelettef,ormler utklades med m,prb- eller avfaldsbutterdeig og fyldes m,ed d-enne masse.
Slekes lysebrune.
Pa:r mange ,steder laver man ogsaa osteIiaker med stekt l/k til, eller stekte fleskebiter, Iidt grasllk eller: og:saa skjrerei man osten j smaa terning:er og laegger disse i formene. Varmt servert smaker disse kaker deilig til et glas hvitvin eller lil en kold pils.
Paa min feriereise spiste jeg ogsaa forskjellige varme og kolde kjddposteier i konCiloriene som kan,ske ogrsaa gik an at faa avs,retning for her i Norge. Men derom skal jee si<rive i neste numrner. Paul Shaltenbrand.
Kransekakearbeide.
En meget interessert abonnent har vrrr:t ,saa relskva,trdig at indsende dette smukke'fotografi, som fore. stiller en gainrnel kjendt herregaard i Oslo. Dette arbeicle av kransekakc er lavet av en dygtig konditorsvend,
Huset er et litet bevis paii hvilke vakre arbeider iom *l<an gjlres av kransekitke'mrtsse.
Kransekakerrlr&SSe er igrundel et taknemlig arbeidsmateriale som kan anvendes til at cjengi forskjelige trygninger o. s. v.Bohandlingsmaaten er f/lgende:
Man skjrrer til shabloner. Paa en fettet og melet plate sprdites saa op med en glat rund tylle, et antal stenger trett ved siden av hverandre og skjeres saa ut dg lgsrp€ktive stykker. Vinduerne er bedst at skjrere ut efter bak-
i4r dclene srettes sammcn.
ningen, og na.ar saa de enhelte dele er bakt, begynder selve finpudsningen, og opbygningen kan finde steC. Til vinduerne benyttes klar glat gelatin og ved hjrlp av sprflileglasur trrel<kes de forskjelIige vindussprosser op. Dette gjlres for lethets skyid
Skal huset vrere hvit kan det hele overstryhes m,ed sprliteglasur eller penest med pa.ssende tyn,d utrullet miarsipan. -
Se"lve taket rulles ut av kold ristet kransekakemasse, gjerne tilsat med en smule mel. Straks efter bakningen maa disse trykkes pent glat med en blikskive eller man kan istedet anvende krokan.
Fra'Oslo bakermestres
Flere Osloaviser indeholdt ttylig nted reklantent.tssig opsiktvrekkende utstyr og isensatiorrel form, artikler om veining av brld, sonr kontrolttlerrlrden hadcle i Elangsat.
Iflrlgo artiklene skulde der- hos 34 bakere i Oslo vere fundet <undervektige> hr14d. I <Oslo Aftenavis> lut endog korrtrolnavndens formnttd sig interviue ont afferen. Intervjuet er i hele sin fornr saa infamt og i Ilere av sine uttalelser saa utilb/rlig, at det ikkc [r1,1r staa uimotsagt.
l'-lrst insinueres der, at <iendel bakere begyttdte at sielge undervektig brld>> efterat <trustkontrolraad,et>> lradde gjenindf/rt maksimalpriser paa brlirl i ()slo og sanrtidig nedsat brldpriserte nred en (rre.
I intervjuet uttales ogsaa, at <det sy!tes .iottl ont cler
tarifkomit6.
nl paa enkelte hold er ctablert et helt systenr, eftersonr henimot halvdelen av bakerne har nedsat den lovhestemte brldvekt>.
Denne tankekbmbination: at enkelte ttr/cl veicr Ior lite fordi brldprisen er nedsat, er opstaat i kontrolna,vndens eller dens formands egen hjerne. Denne uttalelse karakteriserer dcrfr-rr kontrolnrcvndelr, nren il<kc hakerne. Vi .fl4ler os overbevist ont, at irrgen [raker har forand,ret hrldvektene av heusvn til nraksimalprisen eller efterat maksinralpris var fastsat. I)eigenrnerte cr sikkert i alle bakerier opdelt og avvciet og baktringen har foregaat ganske paa somtite moutc alttr rnaksirnalprisen sonr fdr. Det vilde jo ogsaa vieret err utenkclig tlapelighet onr nogen traker skulde he giit sine svende or-tlre til at avveie deigene lettere nu end flr og av
Christiania Meieribola
Telefonerz 2671210f0f14533
leverer gode Varer i
MELK, FL0TE, SM0R og 0ST
BRODRENE THOMSENS EFT.
KARL 12. GATE NO 18 - OSLO
TELEFON: 10011' - 14923
FINESTE SMAR
Naste gang kiclP
G@@ffijpEEAR
hensyn til cle nye priser. Saadant er ikkc tankelig ru,tcler uutidetts arbeidsf orhold.
I intervjuet ttttates bl. a. vitlcre, at <kjviperen blir snydt tor 4,0 nire> ved kj/p av br'14d, scnr <nrangler 100 gram paa vektetr>>at 3'i bakere <<santisyrlligvis aile biir straflet rned blter for overtreclelse av lovett>> og kotrtrolnevnclelts forntattcl slrrtter nled at uttale til itttorvjueren, at han lrar gjort sig <refleksiotler>> sonl <frisier til alt anclet eud taushet>>.
Nu er clet vistnok saa, at I.tlatr {ra visse l<riseinstitutioners side'cr blit varrt til disse stadige nrecldelelscr til avisette nreC reklanre ior instituticttetls - - i dette tillalde korttrolnaevndensr'irksomhet. Man skal vise, at man er nyttig. Ellers pleier jo offentlige tjenestemend efter gammel god skik at gjlre sin gjerning og plikt i taushet uten disse stadige henvendelser til oI-
Er kontingenten betalt?
Hvis ikke - gior det g1!g$r eaa det ikke btir glemt!
f crtligheten. Eir viss undskt'lclnirrg f or kontrolnevnrrens henvendelser til dett sensationsll'strre del av publikrrm kan man vistnok se deri, at kontro.lnav-ndell netop nu kjaemper for sin lortsatte eksistens. Men visse gr&nser hlr der jo allikevel vere for en enlbedsmands crg en otlenttig ombudsmands beskyldninger mot mcdIrorgeres moral og Ior hans avsigelse arr straffedomne iraa- forhaand.
Lov .av llte jurti 19l5 om bry'dvekt bestemmer, at en del av de alntindelige br/dsorter kun skal salges i bestemte vekter (2 kg', I kg., 7a kg. eller a/z k'J')' <Iirldet skal viele velstekt og den vekt, det har de il,rrste l2 tinrer, ef terat det er trakt, skal lregges til grurtcl ved veiniugetl>sier lovetl.
Ved f astsettelsell ;1v alle brldpriser helt f ra f lL 1t'14 og i alle aar og nu fremdeles (ogsaa ved siste inaksimalprisfastsaette,lse iOslo) er der gaat ut Ira, at cier av en srek mel av 100 kg.s vekt faaes 130 a 133 t,r'fld ifaerdigstekt stand. Det er jo hvert deigernne -- den raa cleigsom rraa veies. Deig-emnene veies ogsaa altid saa nliaktig, som det lar sig gjdrel like flL rlc legges incl i ovrtetr til stekning. Baker-svenden (ellcl ert ntaskitr) skjarer cleigemnet til, veier det og legl:t'tger det i ovnen. Naar tltt deigenlnet avveies med en ,,,k-i, tonl ertaringsmaessig vil gi dett lovbestemte brld' vr:kt i stekt tilstancl, katt clel fra bakerens eller svetlcicrrs side ikke gjlres ntere for at ollttaa. den rette vekt' irla clet lliettlil< av, cla det rrln deigenltte er veiet, Iler',rr det altsaa paa selvg nattlrlovene og tilfeldigheter ( rttelets art, stekningens lielrgde, bry'dets lllas i ovnen' ovncns tempe ratttr nt. m.) hvilken vekt det f erdige trrld nl,liaktig iaar. Eftar stekningen vil det da allitl visc sig, at intct hrld veier ganske n/iaktig det samnte sonr nabobrridet. Nogen brpd veiel bcl.ydelig nrcrc crtcl dert lovbestcrnte vekt, andre tlrl4ds vekt liggcr noksal lricr clert lovbestentte, atter andre lrrr4d katl under stekningert vere svttttdet saa meget ivekt, at dc Iiggcr lritt uncler. Det er dette siste, som kontrolnrevnijcn nu mener pludselig at ha opdarget. Men denne kontrolnevndens store opdagelse har ikke beriket ver<it:ns tekniske viden,iorholdet er et gatnmelt kjendt
{:enomen i alle land og til alle tider og vil altid bestaa saalenge hrldbakningen og steknirrgen lrestaar. Man fuar et ganske grelt indtryk 61: gehalten av kontrolrrievndens bebudede politianmeldelse av dette f orhold, tiaar man erindrer, at et lite brev nred et ark i olitav{otmat og konvolut veier ca. 2O granr. }los en hcl r;tkke av de nevnte ll.1 lrakere er den f oref unJne .,:r'ektntanko>> 5 eller l0 granr.. Det vil da Iorstaees, at det er cn sardeles llvtynfl deigskive, sonr her vilde tjort trtslaget. Men dette utslag kan intct urenne:ske kjettde paa forhaand, flr stekningen. Av 100 kilo nel iaaes lll0 kiio stekt br/d. Altsaa ll0 kilo av brldvektcn eller nzer '/,.del av hvert hr14d er ttond, tilblarrdct rnelet. Dette vand fordarnlrer under str.kningen og efter rlenne, mcn i ulikt nra:ngdcr fra hvcrt clei[enrne. ,\1elcts kr,alitct og en hcl del kenriske cgenskallcr vecl vedkonrnreudc rrrelsolt kjcnder hakel'c.n sjcltlc'n ltaa forlraand, isitr ikke unclcr clelr entlntr ltestalcrrclc orclrrinu, hvorunder bakclne Jtaclig har faat err ra:kke Iorskjcllic-c vnlierertcle nrelpartier av rrl<jcnclt urel. Og nrelets kvlli;et har her melt,t at si. Noget nrrl sliltpt,r r,lrrtclct lettere crttl anclet. 1\.1en drrtiI konrnter, lrt crr strtr del av Oslos publikum vil ha det sa:rkaldte <dobbe,ltstel<te> l.lrrld. Ved forsflk, foretat nu av bakcrtre i arrledrring ztv heromhartdlecle sak er det llaavist, at hr/d, sont cftcr almindelig stekning (<vel stekt>> sonr Ioveri sier) har ntere end den lovbefalte vekt, ved at settes ind i ovnerr igjen og <dobbeltstekes>> teper saa meget i vekt, at det i fardig dobbeltstekt tilstand ligger under lovvekterr. ,\'1en brldets neringsverdidets indhold av naringsstolferer jo selvsagt ganske den santnte, enten Cet ilr dobbeltstekningen veier mere end _lovbestemt eller d,et elter dobbeltsieknirrgen veier minci e. Det burcle selv en ukl,ndig kontrolnzevnd forstaa. I rclation hcrtil blir paastauden om, at publikunr hlir <sn5'dt> vcd dettc ;iv stekningen forvoldte vektsvind, staaende i en milclt:st talt eiendommelig belysning. 13rlclets nrae tte nde virkning forsterkes, uaar clet dobbeitstekes, ifllge f1,sioIogenes nreniug. Et enkeltstekt brld, sonr f. cks. r,cier 1030 gram, har delfor ntintlre nrettende cvne end clet trlsvarertcle dobbeltstektc' brld paa 980 granr. Sprekkel i brlidet er ogsaa t rr av de tilf ieldighcter, sonr gil slerl,ig stor f ordampnirgg og tilsvarende upaaregnelig stort vekttap.
Som vektloven au llte juni l9l5 lydcr er clcn men in gsl ls.
Egentlig er det nenrlig ogsaa strafbart nt s;elge br1ld, sont veier nrere end lovens vekter! Vrcrre er t!rt, a1 Oslo kontrolnavndvistnol< i strid med lovens forutsatninger og ialfald i strid nred al bakerteknik og selve de kemiske og lysiske love, som ingen menneskelov kan forandreveier brldene enkeltvis. Hvis man f. eks. vilde veie 10 og 10 brld ad gangen og legge brQdenes gjennentsnits't'ekt til grund, vilde nran borteliminere de nevnte tilfaldighett,r og faa et retfardig resultat. lVIen det har altsaa ikl<c ltirssct kuntiolnevnden. Veiningene er ogsaa foretat med de vekter som forefindes i bakeriene. Der er intet oplyst om, ai disse vekter veier nliaktigenhver sont kjender tie forskjetlige vekttyper vet, at det vel kan tenkes, at vekterre av o.g til veier Ior. lav vekt. Alle disse forhold gtlr at den brfldkj/per, som den cne dag kanske kj/-
vinglas, karafler
skaale, fate m. m,
JENS H. BYE
Tekn. kem Fabrik
IVE:"8iE$lii GJaVIK Erabr.1862
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og
Bagere
a
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmrerket for Stivpiskning af Flodekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprastekning af Kavringer), G6l6-Extrakt i diverse FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Specialitet:
Rum-essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
Mecina Marcipanmasse
Efler fagmends uttalelser uooertruffen i ftoolitet
Harald Arvesen & Son
Fredriftsstad.
per et brld, sonl er en brevkoltvekt c.ller to10-20 gr. <for Iet> niestc dag vil kj/pe et br11d, sonr er tilsvrrrende eller nrcre lctr tungt og cla nrarr jo ikke barc spiser brld cll gang ilivet nren flere ganger <laglrg fra vuggerr til graven, viI nran ialfalcl gjcnnemsnitlig fa;r fuld valuta fur llengene. Irrgerr forbruker har tler{lr nogen iuteressc ar', at bakelcn ved Iov eller.straf sxtrlde tvinges til at veie brldeuc ogsaa efler stekningen og kassere alle de brld, sonr var nristrenkelig m. h. t. fuld vekt. Hvenr skulde forlvrig betale de saalr:iJes l<assertc brld? Og hvorfor skLrlde cle kasseres? IIvad skLrlde de brukes til -- hvis <ie ikke skul<ie ktrttne salges? Skulde disse bryid kassc,res vilde clct v,erc eu nationallkonomisk rrerditaprring lil<esaa uintclligent og pengeldeleggendc sonr f. eks. Statens Iovbttndne indkj@p av de ve!dige konjakiagre, som ingen har bruk for. Eller skulde hvert frerdig br/,d veies ved disken flr satg? Skulde kip,peren faa en liten skive ttrpd i tilgift, hvis brr4det veiet f. eks 9S0 gram ellcr err skalk hvis det .rciet 950? Hvilken kilper vilde lra disse almisser? Elier hvem vilde i klen av br/dkj/pele opholdcs ved denne veining og aft det klrrs, den vilde medfpre'? Det eneste fornufti.ge og det ellcstr: bakertekn,isk mulige er derf or, at loven lagger glcrrrtemsnitsvekten til grund. Dette har bakerne ogsaa paavist un'der lovens forheredelse. Men clet er jo rrnder krisetidens adrninistration ikke, ofte nrulig at Iaa gch,4r
irros I N GWALD NI ELSEN
Strandgatenl2l BEROEN
DAYTON 3 Kg".
Bedst Billigst
Kr. 595,oo
DAYTON VEGT
Dronningene gt. 25. Oslo
Fedevare- og .FEgforretning
f or f agf olks r-rttalelserdesto ntere vekt lagges der paa sakukyndige <<nevnders) og prismyndigheters bekjanrpelse av branchen og beskyldninger Inot ders tttfrrvere og paa politiske lovvoteringer.
Man kan si: gaar det ikke an at veie deigemnene saa tunge, at man altid kan vere sikker imot undervekt? Jo, til en viss grad. Men da maatte deigemnene avveies til f. eks. l20O gram. A{en da vilde en sek mel kun gi ca. 120 hrpd og brrldprisen maatte tilsvarende forh/ies. Desuten sier vektloven at de paagjelde;rde brldso rter <<kurt>> skal salges i de navnte vekterog overettsstetnntende hermed har ogsaa olerlektig br@d av ingen ringere end fhv. statsntinister (lunnar Knudsen v&ret <annleldt>> til politiet!
Prismvndighetenc krrcver altsaa: 130 stykker I kg. hrld pr. sak nrel. l.oven krever: ikke ovelvektig og ikke rrrtdervektig br/d! Nevnden veier hvert [rrld for sig. l:ysiken og kemien, stekningerl og nrelkvaliteten gir Iorskjellig brldvekt, tlpaaregnelig paa forhaand. i\lan vil efter dette forstaa, at det ikke cr let at vare I aker.
I anledrting av, at Oslo kotrtr<-rlnicvttds fornrand slttttel intervjuet i<Osto Aitenavis>> ntecl at slaa paa <<oflcntl,iggjprelse>> av de forefundne vekter, ntaa vi uttale' a1 en saadatr offentliggjl4relse skulde bli ganske morsonr. Byen vilde sanske sikkert faa sig en god latter - - men denne vilde neppe trli ltaa kontrollrevndens side. !,kultle en saadatr offentligg,j/relse bli re{faerdig, nraatte tlrrr ogsaa nredta aile rJe ouervektigc ltrldnletl ovcrvekterte har vcl uevttden ikke ttotert.
Nordens farste margarinfabrik.
Liten tuc kan vaelte stort lass,saa lyder et godt Iolkelig ordtak. Men like sandt er det, at litet lrl kan nrodnes til stor frukt. Dengang da den flrste margarinfabrik blev aapnet i Norge i 1876, ante neppe noge6. at her blev lagt frl t;l en storindtrstri i Norden.
Forhistorien er dettne: En ung nordmand, Eilert Srnd7, konr tilfieldiigvis en aften iParis til at vare sammen nred en ung f ranskmand, Augttste Pellerin. Irransknrauden fortalte nordmanden om den nye vare, scm nylig var bragt paa markedet dernede. Det var keiser Napoleon III, som like fpr den fransk-tyske krig hadde sat op en prisbellnning ior den, som kunde finde paa et nielingsnriddel til erstatning Ior smlr. Sakens fremnr,e blcv hemnret ved krigen, men problenret var llst og der var lru igang fabrikation av den nye vare. Begge de unge og ivrige mend var enige deront, at err slik vare maatte ha lremtiden for sig. Verdens behov fcr fettstoffer var sterkt stigende, smprr'et steg stadig i pris og et billigere surrogat haddc derfor al chance for' at vinde f rerrr.
f)a Eilert Sundt kom tilbake til Norge, forela han saken for sine brldre Oluf C. Sundt og J. L. Sundt. Og disse tre brldre, som allerede dengang var godt paavei til en fremskudt stilling i hovedstadens forretningsliv, blev enige om at financiere det nye foretagt'nde: Margarinfabrikationen i Norge.
Da man her i landet ingen indsikt hadde i {abrikationsmetoden og desutert trengte ret til at utnytte det f;anske paterrt, blev Aug. Pellerin, som hadde kjlpt 1;alentretten for N<lrge, knyttet til foretagendet. Og i ti aar stod han i spidsen for fabrikkens tekniske letielse, nrens den lkotlom,iskc forvaltning laa i henderne. paa bryldrenc Sundt. l-'ra 1886 av, patentet var tttl/pet og hr'. Pellerin var vendt tilbate til Frankrikc (lrvor hnn cnclnu lever sont Norges generalkonstrl i Pe ris) har derr hele virksomhet varet styrt og ledet av norske krafter.
Da fabrikken startet i 1876, skedde det i al stilhet og i beskedert ntaalestok. Eltersorn varen blev kjendt oe farrdt stadig nye kundekredse, blev blnderrle tlrolrge og cler hlcv Iorsf,lkt at lagge nratrgeslags hindringer iveiert lor kunstsmlrrets f orhandling paa det lri marked. Men nu er det lorlengst slaat fast sonr alnreugyldig sandhet, hvad landbruksnrinisterett, statsraad Five skriver iett kgl. prop, til $tortinget i 1925: <Margarinen cr rtu i virkeligheten et av f olkets viktigste neringsntidler.>> Varen Iindes overalt, i bygdernc ikkc nrittclrc end itrl,erne. Der blev iNorge i 1925 fabr'ikert nasten 44lz tttilliotr kg. margarin, alt-
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanterec at indeholde '?/s mandler og r/a sukker)'
sammen til indenlandsk bruk. Det vil atter si, at paa 2C aar er den norske margarinfabrikation mer end fordoblet, den utgrjorde nernlig i1905 20y4 mrillion kg' I de aar, som omfattes av den o{ficielle statistik paa clette omraade, d. v. s. tidsrummet fra 1-7-1902 til og med 1925, utgjorde den samlede tilvirkning av norsk margarin over 672'l, mittion kg. Peller:ins andel i disse mange mrillion.t 6i- for de navnte aars vedkommende noget over 161 mifiioner kg., merr i de svundne 50 aar har fabrikken i det hele producert 243 millioner kg.
Om denne stadig stigende virksomhet, om fabrikkens vekst og utvidelse, om dens imponerende pensionssystem, om den revolution i margarinfabrikationen, som har fundet sted ved optagelse av vegetabilske oljer som raastof, om krigstidens vanskeligheter m. m. gir fcstskriltet utllrlig besked. Av sertig interesse vil det vere, at man her Ior flrste gang i norsk skrift Iinder en nliagtig redegj14relse baade for smlrrets og margarinens historie, og endvidere en samlet oversikt over kampen om margarinen i Norge, saaledes som denne fik form i odelstings og lagtings behandling av de forskjellige lorslag til margarinlove,kampe, hvorunder alle de vanlige politiske partiskranker blev brutt ned.
Naar man lreser lestskriitet, vil man laa et sterkt indtryk av det arbeide, som fabrikkens ledelse har nedlagt ior altid at holde den paa h/iden i allelhenseender. Hvilken betydning et slikt industrielt anlag har fr.rr det samfund, hvori det virker, viI fremgaa allere<le derav, at lirmaet alene i tiiret 1915-1924 har betalt i direkte skatter kr. 4,196,930 og siden aarhundredeskiftet har utredet ca. l5femtenmillioner i lgtnninger til funktionerer og arbeidere.
Ilnlllu!
x u I r lllltlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltlllllllllllllll
MEDDELELSE
il [tl tll I I [[ililI It
uNorsk Conditortidende)> aa,pner rn'ed dette numlmer en ny rubrik for pladse som slkes og pladse som er ledige. Bladets abonnenter faar saadanne annoncer sardeles billige, idet en annonce i st/rrelse 30 rram. over en spalte koster kun kr. 2,00.Det henstilles til alle konditordrivende, samt svende at benytte <<Norsk Conditortidende>, na.ar pladse skal besrttes eller sfkes. Aua.
STAFF & RIISE-HANSSEN
(Tidl. F. C. Balling & Co. og Brsdr. Riise-Hanasen) Tomtegaten 2lb, Oslo
Anbefaler sit laget oo:mel, farin, flor, rosiner m.
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk. Teleloner t4L23 - 266602743o.
!il[[l
C,cuciffx
,, 6i[[s[1t fot
Syltetoi )
Purr6 \ kr, "ht" naluruare!
Gel6 )3 guldmedaljer -
HALVARD DR,€.GNI
A/S
Repr. i oslo: M. SIDSELRUD Tett. 24990
Tak!
For det udmre'rkede foredrag, herr Trygve Reimers nylig holdt i radio: <<Om en svendei vandring for 30 aar siden>>, og som blev saa glirnrende fremfflrt, vil vi faa lov til at si vor hjerteligste tak..-
Herr Reimers's hyggelige maate, at fortelle paa, hensatte os ,lyttere i en tilstand sorm ort vi var med. Haaber snart at faa hflre fra De;m igjen. '-
R. B.
I tilslutning til ovenstaaende kan meddeles, at for,edraget i sin helhet efterhvert vil bli indtat i <Norsk Conditortidende>> og paabegyndes i naste nummer.
Jeg slker en tlink konditor omkring 30 u"r"nu som arbeider selvstandig og sorn kan l/se borgerbrev. Maa v&re alsidig, serlig i pyntesaker og dessertkaker m. m.
H. NdstmYr, Troms/.
PLADS SOKES
En absolut dyktig og for sit lag interessert, arbeidsom og paalidelig konditorsvend /nsker plads i Oslo. Billet mrk. <<Straks 10.> bedes sendt <<Norsk Conditortidende>>s eksp. adresse Raadhusgaten 24 lY..
Leverandorer!
Husk at conditorne kjoper sine varer hos de firmaer som averterer i ,,Norsk Conditortidende".
Chokoladeavgiften.
Ifl4lge opgjlret for august over avgiften av chokol:rde- og sukkervarer er der i denne maaned indkassert i avgift 57g,7gS kr. netto.
I de to flrste maaneder av indevarende budgettermin (juli-august) er indkassert iait 1,135,603 kr. Til sammenligning kan anflres at avgiften i det tilsvarende tidsrum av f orrige budgettermin indkassertes med 1.340,967 kr.
Avgiften er lor termiinen 1926-27 optlrt paa br.rdgettet med en indtekt av 7 millioner kroner.
.Lut'e gre'iet".
Liile Hans er paa seiltur med far og for ffirste gang har han faat lommer og split i L;uksen sinnye hvite seilerbenkirer.
Han er selvfdlgelig begeistret, og efter irt tle var kommet i land paa Langaara, maa hrtt bort til familien Hansen, som hadde slaat sig ned like ved, ,og vise frem den nye buksen. Han komrne'r stabbende op bergknausen til Hansen,s og hilser paa d,eres unge datter.
Med et srtter han op et alvorlig fjas, peker paa splitten i buksen og siger:,
nDet er jam,en lu,re greier dette, du Karin.>>
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditorrnestrenes Landsforening
Ansvarlig redahtsr: Cand. jur. Josef Hanche
Redaktionshomili : Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oblo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen.
Kontingent: Kr. 3,00 pr. L/z-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telelon 12181
