20. aargang \\ nr 9.
NORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
U dkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt e ller S. & Jul Sørensens bokt r y kkeri , Munkedamsveien 5 b, Kristi&nia., hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 30 øre pr. petitlinje, udenland s ke 40 øre
lndbold : B a kermestrene6 Land sfo ren ings 16. l ands møte. - Utviklingen av den e le ktri ske opvarmnin g av a ll e sorter bakerovu e. September 1921.
ELEKT ·RISKE BAKEROVNE
Foruten bygning av mme bekjendte dobbelte kanalovner, har jeg efter indgaaet overenskomst med det store landskjendte firma
A / S Per Kure, Norsk Motor og Dynamofabrik
overtat eneagenturet og monteringen av dette selskabs elektriske bakerovne Disse ovne vil bli bygget efter nutidens mest moderne principer basseret paa d e erfaringer som er indhøstet ved m a ng e aars fabrikation av elektriske bakerovne samt koke- og varmeapparater
Ovnene bygges i 2 eller 3 etager i størrelser paa 6-20 plater pr. h erd.
Opvarmningen kan ske med spildkraft eller jev.at kraftforbruk døgnet rundt
Ovnene forsynes med eget dampapparat og varmtvandsbeholder samt alt andet moder._ utstyr.
Ved forespørsel bedes opgit strømart, pris og spænding, samt hvilken tid av døgnet strømmen kan disponerli!s.
Arkitekt Julius Fos eid
Kristiania.
Telefon 2121. Telegr.adr.: Foseid.:
Reads Kombinerte
PISKE=, KNADE= 00 ÆLTEMASKINE
for konditorier, bakerier, hoteller og r esta uranter. Knader enhvilkensomhelst tung deig.
Forlan,q offerte.
Head 3 speed mixer
Rimelt:r;c betalin,qsbetingelser.
Jacob Schjølbergs Maskinagentur
Raadh usgt. 28.
Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA,
anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
Tlf. 25 004 Kristiania.
Jeg har overtat eneforha 11dlin gen av b<1kermester Vald. Niel~ e ns pa• ten terte:
Tv Bbakski ær Bill askill B.
Absolut verdens bedste.
Skjærer alle boller, smaa og store
Billigste tilbud foaes veil dir ekte henYendclse til N. Groes-Petersen, Aarhus.
Kavringskjæremaskinen
skjærer 2 000 : kavringer paa 6 ' minutter. I brug i flrre st orn bagerier i NorgE', Sverige og Danmark
Patentindeh .: Chr. Z.Petersen
1 Ahlefeldhgade 26 III Kjøbenhavn
Telefon Byen 2801 Y
Bakermestrenes Landsforenings
16. landsmøte
i Kristiania den 21. juni 1921. (Forts.)
6. Programpost 6: Understøttelseskassen.
Kassens midler og funktion referertes. Formanden anbefalte kassens formaal til lokalforeningernes opmerksomhet.
7. Bak er /aget og arbeid er b es kytt elseslo ven ,; § 18.
Efter en utredning av advokat Malm fattedes enstemmig saadan resolution som formet av hovedstyret og referert i Bakertidende nr. 7 for 1921, side 59.
-8. Brødp1'i se1·
Hr. Fl em indledet: I Aalesund hadd \? man anset sirups brød ikke undergit veg}. regulering. Provianteringsraadet hadd e krævet vegten paa sirupskaker forhøietprisen bibeholdt. Bakermestrene fastholdt vegten; dette førte til politimæssig paatale og meddomsretssak verserer nu. Tal. er tiltalt paa foreningens vegne efter mulktforelæg a kr. 50,, 100,-, 200,- som ikk e var vedtat. Hr. Flem ønsket gjerne en uttalelse fra landsmøtet om, hvilken vegt og hvilken pris man har paa disse brØd i de resp. byer.
Ffr. Hans en hadde aldrig anset sirup sbrød indgaaend e under vegtlovene. Fle111 kunde faa landsmøtets erklæring for, ar sirupsbrØd som var et kvalitetsbrød ikke var gjenstand for vegtregulering av raadene.
Hr. Christiansen: De samme vanskeligheter som i Aalesund hadde ogsaa l'rovianteringsraadet i Tøn s ber g skapt, likesaa i Holmestrand. De herrer Jo r dfald. R ei nh. Nielsen og H. A. Brun belyste nærmere reglene om vegt og priser.
Fonnand en refererte skrivelse fra Kongsbergs bakermestre om provianteringsraadets nedslag paa brØdpriserne der nylig.
Ang. hr. Fl ems sak blev det bestemt a i· opsætte en erklær{ng, undertegnet av de tilstedeværende, om vegter og priser paa sirupsbrød september 1920.
Ang. Kongsb ergs vanskeligheter besluttedes at tilskrive Prisdirektoratet mect krav paa, at provianteringsraadene ikk e fastsætter priser uten at konferere med bakermestrene.
Hermed avsluttedes landsmøtets forhandlinger for idag.
1921 den 22. juni fortsattes landsmøtet. Tilstede de samme som igaar.
Protokollen for igaar oplæstes og ved. tokes.
Formand en bemyndigedes til at send1' hilsningstelegrammer til:
Norges Haandverkerforbund, Nicolay Martens, Direktør L. Rasmussen. , 9. Programpost 10.
D e kommu n al e bak erie rs indkjØpsb eting els e1 ·.
Advokat Malm refererte skrivelser fra Bakermestrenes Landsforening til Provianteringsdirektoratet av 30. december 1920 , Provianteringsdirektoratets skrivelse av 5. januar 1921, BLF.'s skrivelser til Kornog Melgrossisternes Landsforening og til Kolonialgrossisternes Landsforening av 7. januar 1921. Skrivelser fra sidstnævnte til os av 10. februar 1921 og fra Melgro ssisternes Landsforening av 25. januar og 3. mars 1921.
Der utspandt sig en debat, hvori delto: , Auy. Olsen, Smith-Sivertsen, R ein h. Nielsen, adv. Malm, M. H elges en , M. Oan æ.-;. Man fandt, at saken hadde flere sider: et var spørsmaalet om de kommunale bak eriers ( og andre baker-importørers) ret til at faa varer paa grossistbetingelser, et au · det var den u h eldige m elford eling og de'l slette kvalitet av hvetemelet i enkelte <lei r av landet.
Man opfordret hovedstyret til at arbeid ~ for, at myndigheterne behandlet alle pri · vate bakerier li kelig.
Valg:
10. 1. Fo rm ands v alg. Hr. Kullerud foreslog hr. Hansen gjen · valgt.
Der foretokes derefter skriftlig avstemning som hadde det utfald at Hr. Haakon Hansen, Kr.a valgtes som formand med samtlige stemme r.
2. 3 medlemmer av hovedstyr e t istedenfor de efter tur uttrædende W. B. Samson, M. Helgesen og M. Oanæs. Hr. Helgesen erklærte ikke nu at kunne motta gjenval g og foreslog i sit sted Wilh. Hoff.
Valgt blev: a. ~r . M. Oan æs , Stavanger, med 25 st . 71
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for [l/erner & 1>fleiderer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje . .Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Dampbakerovne {indskuds-oguttræksovne) Knade- og eltemaskiner
Avbrækkermaskiner, Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner for stort og smaat brød.
Forlang katalog og offerter
b. hr. W. B. Samson, Kr.a, med 24 st.
c. hr. Wilh. Hoff. Trondhjen, med 21 st. Gjenstaaende d'herrer N Martens, Bergen, B. Jordfald, Kr.sund N. og Joh. Kullerud, Hønefos.
3. 7 suppleanter til hovedsty1·et.
Valgt blev:
1. hr. H. A. Brun, Kristiania, med 25 st.
2. hr. H. Hernæs, Kristiania, med 25 st.
3. hr. Smith-Sivertsen, Bergen, med 25 st,
4. hr. Krabseth, Fredriksstad, med 25 st.
5. hr. M. Helgesen, Trondhj., med 25 st.
6. hr. Kr. Nielsen, Aalesund, 25 st.
7 hr. M. Samuelsen, Bergen, 20 st.
4. Unde1'handlere ved tarifrevision e1·.
Valgt blev:
a. Repræsentant: M. Samuelsen, Bergen.
(Gjenstaaende fra før hr. W. B.Samson valgt 1919 og H. Hansen val gt 1918).
b. Suppleant: H. A. Brun, Kr.a.
(Gjenstaaende fra før : B. Jorafald, va lgt 1919. Fr. Martens va lg t 1918).
Konditorovner, piskemaskiner og ·Brødvogner levere~ omgaaende fra lager.
5. Repræsentanter til Norsk Arbeidsgiver! or ening: Valgt blev: D'herrer H. Hansen og W. B. Samson. Suppleant: Hr. H. A. Brun.
6. Reviso1'e1·: De uttrædende: Hr. Anton Johannesen og Johan Hansen, Kr.a, gjenvalgte,s.
7. Repræsentanter til Norges H a.andverkerf orbunds generalmøte i Bergen august 1921: Efterat der i denne forbindelse var diskutert ge neralmøtets programpost Læregutspørsmaalet (man fandt ikke , de i indst illingen foreslaaede mange komiteer heldig) blev følge nde herrer valgt:
1. Hr. H. Hansen, Kr.a, med 24 stemmer
2. Hr. Samson, Kr.a, med 22 stemmer.
3. Hr. Samuelsen, Bergen, med 15 st.
4. Hr. M. Olsen, Bergen, med 12 stemmer.
Suppleanter:
For nr. 1 og 2:
1. Hr. Aug. Olsen, Kr .a
2. Hr. H. Hernæs, Kr.a. For n1' 3 og 4:
3. Hr. Ferd. Brun, Bergen.
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDAL MOLLE.
fOIRiMAUINJG CSl '4tr~O 000 lt\gi!i':, IK\OR~J p. lDOGNJ. !!,J\\F'iJ0~~ ~,r~~s~Tlf;, IMJ~l!..11.~~~y~.
Under møtet blev forevist ved kinematograf 2 filmer:
l. Bakningens og bakerteknikkens utvikling fra 1860-1921, optat av Bergens Bakerm ~sterforening.
2. Fremsti ling av brød direkte efter den patente1 te tyske Gross' Growitt-metode.
11. Programpo :t 13. Bakerforholdene under og efter st )rstreiken 26. mai til 11. juni 1921:
Hr. W. B. Samson indledet. Han redegjorde for ordningen i Kristiania: Den 24. mai 1921 hadde Kristiania-foreningen et møte og nedsatte en komite med tal. som formand og d'herrer H. A. Brun, Hernæs og A. Johansen. Derefter eksproprierte provianteringsraadet alt mel i Kristiania. Dette blev stillet til komiteens disposition. Bakning foretokes saa ved samfundshjælpens assistance og ved at faa overlatt Aug. Olsens, H. Hansens og N. Johansens bakerier, hvor der baktes med mestre, samfundshjælpen og andre frivillige. Komiteen overtok ogsaa melkjørsel og brødkjørsel. Allerede 3dje streikedag var der fuldstændig nok brød til byen og senere viste der sig at være overflod paa brød, saa bakningen maatte ind-
skrænkes. Arbeidshjælpen var 30 mand foruten mestre og der blev dermed gjennemsnitlig bakt 85 000 - ottifemtusenkilogram brød pr. dag, enkelte dage 92 000 kg. brød. Der blev fastsat et par bestemte brødtyper og priser. De første dage var der smaa mellagre hos bakerne, komiteen fordelte derfor 510 sække mel pr. dag. Ved komiteens hjælp blev ogsaa sykehusene og alle offentlige anstalter forsynet. Gjærproduktionen og gjærkjØringen skedde ogsaa ved samfundshjælpen.
Til ,slutning oplæste taleren flg. skrivelse fra Kr.a komm. provianteringsraad: Bakermestrenes komite, hr bakermester Samson, Hersteds.
»Forsyningen av brød har under streiken været tilfredsstillende. Dette skyldes hovedsagelig, at byens bakermestre paa raadets anmodning har holdt sine bedrifter igang. Man tillater sig at anmode Dem om at overbringe byens bakermestre Provianteringsraadets tak for det værdifulde arbeide, de har ydet«.
Kristiania, den 9. juni 1921.
H. Petterøe, (sign.), formand.
Hr. Hansen bragte under forsamlingens tilslutning hr. Samson en varm tak for hans og komiteens arbeide under streiken.
Fra andre byer bragte Selmer, Christiansen, Helgesen, Smith-Sivertsen, M. Oanæs, H. A. Brun rapporter. Produktionen hadde overalt været tilfredsstillende under streiken. I BeFg en hadde man producert ogsaa smaa brødsorter. I Tønsberg vh lØnningerne efter streiken slaat ned og arbeidstiden sat til begyndelse tidligere om morgenen.
Fra enkelte taleres side (Smith --Sivertsen, Samson, Oan æs, Jord fald) blev pa atalt, at arbeidernes bakerier kun levert e brød til arbeidernes egne formaal.
Hr. Hansen rettet paa Landsforeningens vegne en tak til bakermestrene i de forskjellige byer for deres arbeide under streiken.
Til slutning bragte hr. Aug. Olsen under alles tilslutning en varm tak til hr. Haako n Hansen for hans ledelse av dette landsmøte s forhandlinger og forberedelsen derav.
Hr. Haakon Hans en takket og gav et resurne over programmet og forhandlingernes resultat. Han takket for fremmøtet.
Møtet hævet.
Utviklingen av den elektriske opyarmning av alle sorter bakerovne.
Ved Haako n Hans en .
Overskriften over nærv. er titlen paa en artikkel i »Zeitschrift fiir das gesamte Getrei. dewesen« av en hr. M. H. Bungartz, Berlin, og da dette tema ogsaa maa være av største interesse for os, skal jeg la Bakertidendes læsere faa artikkelen i sin helhet i oversættelse. Hr. Bungartz skriver: ·
I de senere aar er der blit gjort saa mangl• forandringer og delvis ogsaa store forbedringer ved de forskjellige systemer for elektriske bakerovne, at det kunde være paakrævet at offentligjØre en almindelig oversigt herover. Jeg vil her forsøke at belyse de mig bekjendte forbedringer fra teknisk synspunkt. - Fot' at erholde et klart billede over utviklingen er det nødvendig fØ ·rst kortelig at beskrive de nuværende forskjellige bakerovnssystemer for kul og vedfyring, da specielt de sidste forbedringer paa det elektriske ovnsgebet støtter sig til disse typer.
Den gamle saakaldte vedovn ·er vel fremdeles idag den mest utbredte ovnstype i de for -
skjellige lande. - Paa grund av sin prisbilli ghet saavel i anskaffelse som i bruk, er denn e ovn at finde i de fleste smaabedrifter. I err saadan bedrift blir den ved opfyringen fren ibragte varme bedst utnyttet. Blir bakeriern :~ større saa tilfredsstiller denne opvarmningsmetode ikke mer, idet varmetapet gjennem pipen blir for stort; videre fordi opfyringen tai · for meget av den før saa korte og dyre arbeid stid og for det tredje fordi vedforbruket verl en større eller storbedrift vilde bli saa stort at unødige store lagerpladse for brændselen vilde fordyre produktionen. Jeg vil ikke en . gang ta med det usanitære opfyringsarbeid 2. En mellemtype mellem vedovnen og d en senere beskrevne dampbakeovn er den saa kaldte kanalovn.
I denne finder en indirekte opvarmnintr av bakerummene og desuten en sterk opmaganisering av varmen sted. Saadanne ovne opfyres som regel flere timer før avbenyttelsen og maa derfor bringes op i en temmelig hØi temperatur. Ildgassene trækker gjennem fles t. mulige og lange kanaler for at varmen kan fordele sig jevnt over den hele ovn. Paa denn 8 maate blir det hele svære ovnsmateriel saa sterkt opvarmet at det under den efterpaa fØl gende arbeidstid kan avgi varme nok til selve ovnsrummene, derav benævnelsen kontinuer lige bakerovne, saaledes at man kan bake uaYbrudt uten efterfyring.
Denne ovnstype har den fordel fremfol· vedovnene, at den kan benyttes uavbrudt og at r.erterne, som gjerne er 2 eller 3, ikke til. smudses av ved eller kulaske.
Hovedanken mot disse ovne er, at der gaar en hel del varme tapt under den forholdsvi s lange opfyringstid. Likeledes er der et gansk e stortvarmetap gjennem ovnensvægge paa grund. av den altid store temperatur murmassen maa ha, for at vedlikeholde baketemperaturen. - -· Ved praktiske forsøk er det ofte fastslaat a '.en saadan kanalovn koster mindst 50 pct. m e r at opfyre end en alm. vedovn eller en dam pbakeovn med samme belastning (bakeydelse).
Den allerede gjennem mange aar i baad r-· middels og store bakerier anvendte dampbak e. ovn er ubestridelig den bedste ovn for kulfy ring. I denne ovn er fordelene ved den ind irekte fyring samt den bedste utnyttelse a v brændematerialet begge tilstede. Naar en saadan ovn er bygget som sig hør og hør med tykt murverk og tilstrækkelig utfyldt med kis, dertil fyret paa en fornuftig maate, da opnaar man den allerstørste nytteeffekt. Ved en saadan ovn kommer kun det direkte varmetap gjennem pipen eller murvæggen i fyringsrummet
BJØLSEN VALSEMØLLE
Maler indenfor de av staten bedste Hvetemel og Rugmel.
fastsatte grænser landets ubetinget Overgaar Im portkvaliteterne.
i betragtning. Den største fordel ved dampbakeovnen er den fordelagtige varmeoverflod fra fyrstedet gjennem vandrørene til bakerum • ii1et og den herved mulige lette regulering a" baketemperaturen.
F.ør jeg kommer over til en nærmere bes krivelse av de enkelte elektriske bakerovnssystemer vil jeg forutskikke den bemerkning, at den elektrisk ovn kun kan konkurrere med ea \·ed eller kulovn i de tilfælde, hvor strømprisen e r tilsvarende billig. Videre maa en elektris i-~ ovn være bygget saaledes, at de uundgaaeli g;f \ armetap som f Ø!lger ved og kulovnene uncl • g aaes mest muligt.
Strømprisen kan kun bli billig der, hvor d en fremstilles i elektrisk verk med stor vandk raft. Saaledes som tilfældet er i Schweiz o g S verige osv. Derfor er ogsaa de fleste elekt riske bakerovne bygget i Schweiz de sidste aar. Det er ganske interessant at se hvorledes strøm, p riserne har forandret sig i dette land i d e s idste 3-4 aar. Som følge herav maa ogsaa ele elektriske ovnssystemer forandres og av passes efter de nye forhold og priser. Før krig en hadde f. eks. de fleste elektricitetsverk r i Schweiz rikelig med strøm og kunde saaled e s sælge den billig, saaledes kunde den elektriske c pvarmning trods let tilgang paa god og bi'.. lig kul godt konkurrere med disse. Men da den elektriske bakerovn paa denne tid ikke var f eilfri blev der forholdsvis faa saadanne ovne installert.
Under krigen indtraadte kulnøden og med den de uforholdsmæssige priser. Videre blev alt luksusbakverk forbudt og man tillot kun d saakaldt enhetsbrød (vort landsbrød). Herved kom den elektriske bakerovn i sving især dc:1. elektricitetsverkene hadde disponibel strøm. Gjennem den stadig voksende kulnød blev flere dampmaskiner og andre kulforbrukere indstil • let og overført til elektrisk drift. Herved blev elektricitetsverkene snart utsolgt for dagstrøm, N atstrøm stod end nu til disposition og de bakere som hadde elektri,ske ovne maatte derfor begynde sit arbeide om natten igjen for at vær e is tand til at tilfredsstille kunderne. Ovnene rnaatte forandr e s og blev litt efter litt bygg e~ s om varmeopmaganiseringsovne forat man i dem kunde oplagre mest muligt av den dispo nible natstrøm saaledes at man ved denne ogs aa kunde forts æ tte bakningen om dagen.
Dette problem er til en viss grad løst. D a man efter krigens slut igjen fik frigit luksus bakningen mens samtidig natarbeidet i bak e. rierne delvis var blit indskrænket efter de n ye tid e r 3 arbeidsforhold, saa holdt disse ovne ikk e ut med oplagret energi av den billige natstrørn baade til det alm. br ød og til luksusbakverket, det sidste blev ofte av mindreværdig kvalitet paa grund av den avkjølte ovn. Dagstrøm kunde intet verk mere yde, da de var overb elastet og nye utbygninger kunde ikke foret ages paa grund av d e uhyre omkostninger. Av di s se grunde blev saaledes en forandring a v de indførte forskjellige ovnssystemer paa nyt
/ ,)
nødvendig og dette skal bli beskrevet nedenfor.
Alle elektriske bakerovne bestaar for det ' første og væsentlig av det elektriske varmelegeme (element) som i almindelighet frem sti i• les av de bekjendte motstandstraade, dernæst murverket, samt det vanlig kjendte ovnsutsty1·, og tilslut den elektriske tilfØ'rselsledning. Som oftest er murverket beskyttet mot utstraaling av varmen ved passende isolation.
Den hovedsagelige del er altid de elektriske varmeelementer og deres anordning i ovnen. Ideelt vilde det være om en saadan ovn kunde bygges saaledes, at den utstraalende varme fik virke mest mulig direkte paa bakervarene mens ovnen samtidig holder paa den avgivne varme, saa intet gik tapt av denne. Ved de mange nødvendige elementer vilde ogsaa en ideel regulering av baketemperaturen let være mulig.
En saadan ovn blev ogsaa konstruert og bygget, men den hadde liten utsigt til videre utbredelse, da motstandstraaden meget snart rustet av paa grund av de i ovnen altid utviklede dampe og desuten var forbindelsen mel • lem disse traade og den ytre ledning vanskelig at anordne dampt æt for bakerummets vedkommende.
Da en saadan ovn kun kan benyttes naar den har vedvarende strøm og elektricitetsverkene ikke kunde yde saadan som billig dagstrøm, blev driften for dyr, om e ndskjØnt den er den mindst strømforbrukend e
Desuten avgir en saadan ovn ingen varme til bakeriet, saa dette maatte ekstra opvarmes. Med det samme jeg nævner dette vil jeg ogsaa paapeke at ikke al varme som strømmer ut av en hvilkensomhelst bakerovn og ut i bakeriet er bortkastet, dette gjælder derimot om den varme som gaar i pipen eller utstraales fra ovnene til andre uvedkommende rum. Foruten denne her beskrevne ovn med direkte elektrisk opvarmning er den med delvi ,;; indirekte fyring den mest utbredte. Paa denne ovn er varmeelementerne indbygget over hvælven og under herden i selve skurmaterialet ogopvarmer saaledes bakerummet indirekte. En saadan ovn arbeider i likhet med kanalovnene. Opfyringen av denne ovn kræver nogen timer og der behøves kun en liten del av den tilsluttede strømmængde for at vedlikeholde temperaturen under bakeprocessen. Der gives nu mange sorter av varmelementer, som i mer e eller mindre grad har ensartet indmuringsanordning, men alle er forarbeid e t av motstandstraad som ikk e f ormaar at uthold e en v ed v arnnd e t emp eraturpaalcj ending paa ov er 450 g r. C. Ved denne temperatur hos varmeelementet kan kun vanskelig den fornødne bakevarme opnaaes, da der opstaar et temmelig sterkt varmetap i murverket mellem varmelegeme og bakerum ( ovnens indre).
(F o rts. )
De norske Gjær- & Spritfabrikker
hvor i er optaget :
A/S _ Gerners Gjær= & Spritfabrik, A / S Kristiania Presgjær- & Spritfabrik, A / S Bagernes Gjær- & Spritfabrik, 0. Letmolies Presgjær= & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A / S Gj~rfabriken "Fram'\ Trondhjems Presgjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Kongensgt. 33
Telegrafadr .. : "Spritgjær", Kristiania - Telefon 6922
S & Jul Sørensens Boktr., Kristiania.