16. aargang li Udkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa n ærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, li nr . 9. Haakon Hans en, Universitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre
15 septbr. 1917.
lndhold: 75 aar. - Arbeidsdragten i bakerier. - Erstatningssøksmaalet mot Norges Jubilæumsutstilling for kontraktsbrud. - Brødpri se rne. - ,,Fin bakningen". - Ca. 3 millioner mel- og brødrationeringsk6i·t sendtes 6. oktober utover landet.
Porsgrunds Gjærfabrik
(Indehavere: P. M. Petersen & Se-n)
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær.
Als Haldens Smerfabrik, Fredrikshald
(Guldmedalje Jubilæumsutstilllngen 1914) anbefaler sin ekstra fine margarin til baker- og husholdningsbruk Mange kvaliteter og tidsmæssig emballage ,
Kontor og lager i Kristiania hos
Telefon 7390.
Olsen Holter" Raadhusgaten 1-3, nr.
MOSS AKTIEMØLLER
Hovedartikel:
Patent Rugmel
HVEDEMEL
af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
Agentur for Kristiania hos "GjærfabrikBil STAVANGER"
Herrer Antb. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg.
anbefaler
prima holdbar ·Gjær. '-,
K. 0. DIDRIKSEN
handl er ined Mel, Havre Bastematter m. m. Hoedemel
Salt for Bakerier
h aves st adi g paa Lag er og anbefales av H. Willumsen. Telefon 1271.
Speeialforretuing engros iArtikler for Bagere og Konditorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstek!. Fabriker. Sigte- og Blandingsanlæg udføres Tegning og Overslag gratis. -· Skriv efter Kataloger og Oplysninger
Albert Mohn~ Eft.,.Bergen. Johan Baulllann eo.
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19. Rugmel, siktet 000" og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. " Bakerimel fl. Sorter.
Telefon 700 - 3636 - 18612
• Amk. Jrug- og Hoefemel.
~ICH . OSMUN D SEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for {Nerner & 1'fle1derer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Damp bakerovne (indskuds- oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog .og offerter.
75 aar.
Hr. L. A. Ellingsen i Kristianssand S. fylder den 28. oktober 75 aar. ,,Bakertidende" vil føie sin lykønskning til de mange, som sikkerlig vil sendes hr. Ellingsen paa hans fødselsdag. Hr. Ellingsen som er æresmedlem av Bakermestrenes Landsforening, leder fremdeles driften av sit bakeri med _ usvækk et kraft og dygtighet.
Bakermester og konditor Jacob .Aas avgik den 8 oktober ved døden i en alder av 74 aar. Begravelsen foregik 12. oktober paa Nordstrand pr. Kristiania under stor deltagelse.
Arbeidsdragten i bakerier.
Denne sak har som bekjendt hat et ganske besynderlig forløp. Grunden er, saavidt vi kan se, alene den, at myndigheterne har søkt at fastsætte regler, som ligger helt utenfor l ovens ramme Kalamiteterne begyndte med den bekjendte kongelige resolution av 26. august 1916,
Sækkebankermaskine m. m.
som fastsatte nye regler for renhold i bakerier. Hadde disse regl er alene indskrænket sig til at omhandle renholdet, vilde spørsmaalet med arbeidernes dragter staat i en helt anden stilling. Bakeriarbeiderne vilde da holdt sin dragt iorden efter resolutionen saaledes som de hadde gjort det før. Men resolutionen søkte med ett at indføre et helt nyt system; mestrene skulde paabydes at beklæde sine arbeidere. Et saadant paabud gir imidlertid arbeiderbeskyttelsesloven ikke adgang til at fastsætte, hverken ved bestemmelse av fabriktilsynet eller ved kongelig resolution.
Resolutionen kunde derfor ikke gjøre nogen forandring i det forhold, at bakermestrene intet hadde med dragtholdet at bestille. Men paa den anden side gjorde den dog den forandring, at s vendene efter resolutionens fremkomst begyndt e at vise større og større uvillighet til at holde den dragt, som de efter gammel praksis i bakerfaget altid før hadde holdt. Der staar vi endnu den dag idag . Sakens utvikling vil, foruten av vore tidligere artikler om denne sak, hvortil henvises, desuten fremgaa av følgen d e:
Resolutionen av 26 . august 1916 bestemmer i § 6 bl. a (v i uthæver de ord, som v1 anser *
for ulovmedholdelige, og hvor resolutionen m. a. o. maa antages at ha overskredet sin myndighet):
"Enhver arbeider skal faa utlevert en egen dragt, om hvilken chefinspektøren for fabriktilsynet træffer nærmere bestemmelse. Dragten maa ikke brukes utenfor bakeriet og skal renvaskes mindst en gang ukentlig. Bedriften har ansvaret for, at disse forskrifter overholdes. Hvis ikke anderledes er avtalt mellem arbeidsgiver og arbeidere, bekoster bedriften dragt og vask."
Det næste stadium i saken var saa cirkulæret fra chefi,nspektøren for f abriktilsynet av januar 1917 saalydende:
Ved kongelig resolution av 26 august 1916 er der fastsat regler for renhold i bakerier, som gaar ind under arbeiderbeskytte l sesloven.
I disse reglers § 6 er det paabudt at arbeiderne i bakeribedriften skal ha sin egen dragt, om hvilken chefinspektøren for fabriktilsynet træffer nærmere bestemmelse.
I henhold hertil bestemmes:
1. At den arbeidsdragt som benyttes av mandlige arbeidere skal bestaa av benklær, busserul eller jakke, forklæ og hue, alt av hvitt stof, som - let kan vaskes.
2. At den arbeidsdragt, som benyttes av kvindelige arbeidere, skal bestaa av vaskekjole med forklæ - · eller forklæ alene, som i saa tilfælde maa være stort, forknappet, med lommer - samt kappe eller hodetørklæ. Forklær, kappe og hodetørklæ skal være av hvitt stof, som let kan vaskes.
I februar 1917 gik saa Bakersvendenes forening til et skridt, som uten ovennævnte resolution visselig vilde været ut ænkelig: Svendeforeningen utsendte et cirkulære til bakermestrene, hvorav fremgaar, at bakersvendenes foreninger forbyr sine medlemmer at holde den av chefinspektøren p aabudte -dragt.
Da saken var kommet i denne stilling, blev Bakerme strenes Landsforening nødt til at sende følgende skrivelse, datert 5. mars 1917, til chefinspektøren for fabriktils-ynet:
Hr. chefinspektøren for fabriktilsynet, Victoria terrasse 11, Kristiania.
Undertegnede Bakermestrenes Landsfor ening tillater sig herv ed paa samtlige d e i vor forening staaende bakermestres vegne at fremsende følgende forestilling i anledning av hr. chefinspektørens cirkulære av januar 1917 om bakerarbeideres dragt.
Cirkalæret blev av bakermestrene uopholdelig meddelt bakerarbeiderne til ef terfølg else
Bakersvendenes forening har imidl ertid tilstillet mestrene cirkulærer, dat. 9 februar 1917, hvorav et eksemplar vedlægges. Det vil herav sees, at Bakersvendenes foreningforbyr sine medlemmer selv at holde den i chefinspektørens cirkalære for svendene paabudte dragt.
Paa grund av den stilling, saken saaledes er kommet i, kan de bakeridrivende ialfald indtil videre ikke foreta yderligere skridt til efterfølgelse av chefinspektørens cirkulære for de svendes vedkommende, som tar hensyn til cirkulæret fra Bakersvendenes forening.
Vi opfatter ikke chefi nsp ektørens cirkulære av januar 1917 som et paabud til bakermestrene om at anskaffe dragter, men kun som et paabud til svenedene om beskaffenheten av den arbeidsdragt, disse efter gamme l kotyme eier og bekoster, kfr. ogsaa cirka lærets ord "arb eiderne skal ha en egen dragt" og "den arbeidsdragt som benyttes".
Vi er ogsaa opmerksom ' paa, at det henligger under hr. chefinspektøren at avgjøre, om der skal træffes yderligere skridt overfor bakersvendene til gjennemførelse av paabudet om dragten. Skjønt saken, efter vor mening, saaledes ikke direkte angaar bake:i;mestrene, som er helt villig til at paase, at svendene anskaffer og benytter den paabudte dragt, skal vi dog paa grund av spørsmaalets store betydning for alle bakeridrivende allerede her kortelig anføre enkelte hovedpunkter om vor opfatning av dragtspørsmaalet.
Den kgl. resolution av 26. august 1916 er avfattet i henhold til og kan kun virke indenfor omraadet av arbeiderbeskyttelsesloven og sundhetslovgivningen.
Arbeiderbeskyttelsesloven hjemler ganske sikkert ikke nogen adgang for fabriktilsynet til at paabyde, at arbeidsherren skal holde og bekost e klær for arbeiderne. Paabud om særskilte klær kan av tilsynet kun rettes til arbeideren og efter arbeiderbeskyttelsesloven bare i de tilfælde, hvor det av hensyn til Arbeiderens sikkerhet ansees nødvendig Cirkulæret av januar 1917 angaar imidlertid ikke hensynet til arbeiderne, Rom jo i bakerier, uten hensyn til paaklædning, ikke er utsat for skade.
At arbeiderbeskyttelses lov givningen medfør er, at arbeidsgiveren i ethvertfald ikke har pligt til
GERDT MEYER, BERGEN
ETABL. 1786 .
VA KS DALS M ØL.LE
FO R MALING CA. 350 ooo K G R . KORN PR. D Ø G N
at bekost e arbeidernes klær, fremgaar aldeles kl art baade av lovens tekst og av d ens forarbeider. Fabriktil synsl ove n av 10. september 1909 § 5 vendte paabudet om klær kun mot arbeider en, kfr. J ebes ut gave av l oven § 5 n ot e 2, hvor d et blandt andet siges: ,, Til synets paalæg om, at arbeiderne er h e nsigtsm æssig paakl ædt, skal rett es til arbeid erne selv."
Det oprindelige utka st til arbeiderbe skytt e lses lov e n, se bila g til ot. prp. nr. 35 for 1914, hadde som bekjendt i § 8, 3. passus den uttrykkelig e best emmelse, at arbeiderne selv sku lde bekoste kl æ dedragt; kun hvor paalæg om særlig dragt utsted tes til beskyttelse mot farlig maskineri, skulde bedriften bekoste dragten
Denne sidste bestemmelse om bedriftens pligt til for et enkelt tilfæld e (ulykkesbeskyttelse) a t bekoste dragt var saaledes ny i utkastet, men selv paa dette omraad e vandt det ikke Stortin get bifald, at klædehold skulde paahvile bedriftseierne; lovens forarb eider h a r en række , v æg tige uttalelser om de ulemper, som det vil forvolde, hvis b e driften skul de holde klær; vi henviser saaledes til ot. prp. nr. 35 for 191 4 side 36 og 37 og Den forsterkede socialkomites indstilling, dokument nr. 49 for 19 15, side 52 , 57, 75 , 86, 110 og 162 m. fl.
Det var altsaa netop for po sitiv t at utelukke,
a t bedri ft erne skul de kunne paalægqes a t bekoste dragter, at a rb eid erbeskyttelsesiov ens § 6 fik sin nuværend e !ydel se tilsvarende § 5 i fa briktilsynsloven av 1909, saa ledes at ov enc itert e not e 2 a v Jebe fremdeles m aa gjælde. A r be id erbeskyttelseslovens § 17 viser jo ogsaa, at arbeiderne h a r en dir e kte pli gt til a t efterkomme de pa a læ g , som gjælder dem.
Heller ikke sundh ets - eller bakerilovgivningen indehold er no ge n hjemmel for paabud om, at bedriftseierne skal bekoste klædedragten og der har hittil i bakeribranchen aldrig vær e t tale herom.
Hvis der - meget mot formodning - skulde bli spørsmaal om, at bakerieierne skulde overta den pligt til klæd eshold, som efter lovgivningen og praksis hittil ialfald kun kan paahvile arbeideren selv, maa vi allerede nu bestemt erklære, a t en saadan overtag else av klædesholdet vi l være uoverkommelig for bakerieierne baade av økonomiske og arbeidsmæssige grunde.
I saa henseende bemerkes :
For det første strider ~ t mot enhver forutsætning for lønstar iferne, at bakermestrene skulde overta at holde sine svende med klær den størst e del av dagen og saaledes ha en ekstrautgift for
B.A.KERTIDENDE
at gi svendene, en ekstra økonomisk fordel. Omvendt vil det jo for svendene, selv om de selv bærer utlægget til varedragt, allikevel betyde en besparelse, da de undgaar slit paa de dyrere almindelige gangklær
.A.rbeidsdragtens varighet blir dernæst meget mindre, om arbeideren ingen egeninteresse skulde ha i dragten. Eier han dragten selv, passer og reparerer han den og den vil bli velholdt. Er dragten derimot ikke hans egen, vil dette uvægerlig i de :fleste tilfælde føre til, at han fordrer ny dragt, om den faar et litet rift eller ikke er v elsittende - og ustanselige arbeidskonflikter vil kunne imøtesees.
Desuten vil der, hvis bedrifterne skal holde dragten, selvfølgelig ophobes lagre av halvbrugte e11er kanske ganske nye klær sydd til nyansatte arbeidere - som atter er fratraadt - og som ikke passer efterfølgeren. Man maa jo erindre, at arbeidsstokken stadig veksler; eier arbeiderne sine dragter selv, tar de dem med fra sted til sted; eier bedriften dragtene, maa der som regel sys en ny dragt for hver ny plads, arbeiderne ansættes i. Forgjængerens avlagte dragter passer ikke altid, især i bakerier, hvor arbeidsstokken jo ikke er saa stor, at alle størrelser av folk og klær findes; og selv om dragten passer vil nye tiltrædende arbeidere ikke ha brugte klær. Der vil altsaa stadig ophobes lagre av næsten ubrugte eller halvbrugte dragter; dette vil betyde et spild av værdier, som er like følelig for den enkelte bedriftseier som det fra samfundsølconomisk synspiinlct er forkastelig, især under de nuværende forhold, hvor det vel vil ha sine store vanskeligheter overhodet at faa stof til det antal dragter, som medgaar til arbeiderne; og behovet vil ganske sikkert ikke kunne dækkes, hvis man ogsaa maatte ha stof til alle de overskytende dragter, som bakerierne sikkert inden kort tid vilde komme til at sitte inde med efter fratraadte arbeidere, hvis bakerierne skulde holde dragterne.
Sluttelig bemerkes, at svendene altid hittil selv har bekostet, holdt reparert og renholdt sine dragter: vedl. eir kulære fra Bakersvendenes forening er derfor ogsaa av den grund uhjemlet.
I henhold til ovenstaaende gaar vi ut fra, at hr. chefinspektøren direkte forhandler med eller træffer fornøden forføining mot Bakersvendenes forening, hvis dragtpaabudet ønskes fastholdt. Vi vil imidlertid være taknemlig for at bli holdt underrettet om sakens videre forløp og hr. che:finspektørens opfatning av denne, idet vi indtil videre intet yderligere foretar.
For de bakersvendes vedkommende, som ikke er tilsluttet Bakersvendenes forening, skal vi paase, at svendenes dragter, som disse hold er, efterhaanden blir i overensstemmelse med hr. chefinspektørens cirkulær e av januar 1917.
Denne skrivelse førte til, at der 1 mai 1917 under cbefinspektørens ledelsø optoges forhandlinger mellem Norsk Baker- og Konditorforbund og Bakermestrenes Landsforening. Herunder fremsatte Landsforeningen et længere detaljert forslag til ordning av dragtspørsmaalet; forslagets hovedprinciper var:
1. Eiendomsretten til bakeriarbeiderens dragt er hos arbeideren selv. Dragten tilhører altsaa arbeideren, naar han :flytter eller fratræder. Ansvaret overfor fabriktilsyn og helseraad ,for, at dragten er i reglementert og forsvarlig renholdt stand, paahviler som følge herav bakeriarbeideren (svenden)
Bakermesterens ansvar gaar ut paa at paase, at svendene holder reglementert ren dragt. Skulde svendene i noget tilfælde undlate at holde anden d ragt, er mesteren ansvarsfri, naar skylden' herfor ikke ligger hos mesteren.
2. Bakermestrene bærer halvdelen av de omkostninger, som svendene har med dragtens anskaffelse og vask. · Derefter følger en utregning av disse omkostninger i henhold til indhentet materiale, hvorefter den sam l ede utgift til klædeshold og vask pr. aar pr. svend skulde bli kr. 80,76.
Landsforeningen uttaler saa videre:
Av dette beløp skul de altsaa efter vort forslag halvdelen med kr. 40,38 dækkes av bakermesteren.
Vi er enig med repræsentanten for svendene i, at den for alle parter mest hensi gtsmæssige ordning med utbetaling av denne klædesgodtgjørelse vil være utbetaling efterskudsvis pr. maaned, altsaa med kr. 3,36 pr. maaned pr. svend uten hensyn til om vedkommende svend er gift eller ugift, id et det naturligvis bør være overlatt til svendens egen bestemmelse i sin egen interesse at avirjøre, hvorledes han paa billigste og bedste maate vil vaske sin dragt.
Naar svend er fraværende fra arbeide, enten paa grund av sygdomsforfald, militærtjeneste eller av bv:ilkensomhelst anden grund, sker forholdsmæssig fradrag i beklædningsgodtgjørelsen for det anta! hele dage, fraværet omfatter.
:BJØLSEN VALSEMØLLE A ;5
Hvor de landskjendte merker
HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.
Naar svend fratræder arbeide faar han forholdsv~s opgjør for den forløpne del av maaneden hos den mester, han forl a ter . Naai: ·svend har tiltraadt hos en mester, faar han ved maanedens slutning klædesgodtgjørelse forholdsmæssig fra tiltrædelsesdagen. til maanedens slut.
3. Svendenes repræsentant stiller kravet om, at svendene desuten skulde faa godtgjørelse for endnu et sæt av dragten, naar den her nævnte ordning skulde føres ut i livet, idet han nemlig fandt det hensigtsmæssig, at sv~ndene har en dragt i reserve. Vi vil gjerne anbefale vor organisation at stille sig velvillig overfor dette krav, men betingelsen maa da være, at det andet sæt av dragten ogsaa virkelig anskaffes. Hvis svenden legitimerer en saadan anskaffelse utbetales han av mesteren en gang for alle yderligere kr. 18,88. Vi understreker imidlertid at denne tillægsbetaling kun kan ske ved den her nævnte ordnings første gjennemfø rel se og altsaa ikke fremtidig for hver ny svend.
4. De saakaldte "hjelpetropsarbeidere" maa holde sig selv med dragt uten godtgjøre l se.
5. Vi maa absolut anbefale, at de her nævnte bestemme lser fastsættes ved kongelig resolution, saaledes at altsaa den tidligere kongelig resolution forsaavidt avændres. I resolutionen bør d et tillike fastsættes, at ved-
kommende departement 1 gang aarlig kan revid ere klædesgodtgjørelsen, hvis krav derom fremsættes fra nogen av part erne. D epartementets fastsættelse skal ske efter bedste skj øn over de virkelige foreliggende priser paa klæderne og vask og mestrene skal herav altid kun bære halvdelen. Ved at faa bestemmelserne ind i d e n kongelig re solution vilde man undgaa, at de organiserte svende og mestre stod anderledes end de uorganiserte Skulde man ikke faa kongelig resolution herom, men ha en egen særavtale om bakeridragten, utenfor de almindelige tarifavtaler, vilde man ogsaa faa sta,dige tarifkampe bare paa grund av dette spørsmaal.
Skulde den her foreslaatte ordning derimot ikke bli fastsat ved kongelig resolution, maa forholdet med bakeridragten reguleres ved bestemmelser i de almindelige tarifavtaler og iøvrig følge reglerne for disse.
Da Bakerforbundet ikke fandt dette forslag antage li g, fremsatte chefinspektøren i møte 2. juni 1917 følgende mæglingsforslag:
Den kon gelige resolution om regler for renhold i bakerier av 26 august 1916 § 6 og den i henhold hertil fattede bestemmelse om dragt av januar 1917 har git anledning til uenighet mellem arbeidsgiverne og arbeiderne. I paragrafen pekes der uttrykkelig paa at der kan
NORSK BAKERTIDENDE
træffes en ordning gjennem avtale mellem arbeidsgivere og arbeidere.
I henhold hertil er der ført forhandlinger mellem repræsentanter for de interesserte parter og undertegnede.
Da der imidlertid ikke opnaaedes enighet blev det i møte 30. mai d. a. overlatt til chefinspektøren for fabriktilsynet at fremlægge et forslag, overfor hvilket den av Bakermestrenes forening og den av Norsk baker- og konditorforbund valgte repræsentant stod uten forbindtlighet.
I overensstemmelse hermed tillater jeg mig efter indhentede oplysninger at forelægge _ for de ærede organisationer følgende forslag om en ordning:
1. Bakeriarbeiderne forpligter sig til at holde den i henhold til kongelig resolution av 26. august 1916 av chefinspektøren for fabriktilsynet paabudte arbeidsdragt, samt vask av denne, og har som følge herav overfor sin arbeidsgiver ansvaret for at dragten til enhver tid er forskriftsmæssig.
2. Det forutsættes at arbeiderne hvoi; det ansees ønskelig gjennem n:'iestrene faar adgang til at gjøre sine indkjøp til en gros pris. Som godtgjørelse for anskaffelse og vedlikehold av dragt skal enhver arbeider den sidste i hver maaned faa utbetalt kr. 3,60 For renhold ,, 5,00
tilsammen kr. 8,50
N aar svend fratræder arbeide, faar han forholdsvis opgjør for den forløpne del av maaneden hos den mester han forlater. Naar svend har tiltraadt hos en mester, faar han ved maanedens slutning godtgjørelse forholdsmæssig fra tiltrædelsesdagen til maanedens slut .
3. Denne ov erenskomst træder i kraft den 1. juli d. a. og gjælder i 2 aar til den 1. juli 1919, og kan av hver av parterne opsiges med 2 maaneders varsel.
Opsigelse maa ske skriftlig og inden den 1. mai 1919.
Dersom ingen av parterne har opsagt overenskomsten inden nævnte dato, ansees den fremdeles gjældende i 1 aar ad gangen.
4. Denne overenskomst er ikke til hinder for · at den enkelte arbeidsgiver kan holde sine arbeidere med dragt og vask eller en av delene.
Dette forslag kunde ha bilagt striden, hvis bare svendene ikke hadde krævet, at godtgjørelsen
skulde utbetales fra lste juli og uanset den hadde anskaffet dragten da eller e1. hviler altsaa nu hos departementet.
om svenSaken
Erstatningsseksmaalet
mot Norges Jubilæumsutstilling for kontraktsbrud.
Bakermestrenes Landsforening har vundet processen ogsaa ved Høiesteret.
Ved stevning av 28. mai 1914 anla Bakermestren~s Landsforening som det vil erindres sak m ot J ubilæumsutstillingen til betaling av erstatning for utstillingens angivelige brudd paa en mellem foreningen og utstillingen indgaaet kontrakt angaaende foreningens . ret til eneleverance av alt bakverk (deriblandt konditorvarer) til alle restauranter og bevertninger paa utstillingens oniraade. Foreningen forlangte en erklæring fra utstillingskomiteen om, at foreningen var sikrat en saadan eneleverance, og tillike, at erklæringen sk'ulde vedtages av utstillingsrestauratøren og andre, som maatte v,ære . tilstaat rettigheter, der kom i strid med foreningens eneret. · Da utstillingskomiteen ikke vilde avgi en saadan erkl æring, trak foreningen sig tilbake fra kontraktsforholdet og deltok ikke i utstillingen.
V ed Kristiania byrets dom blev J ubilæumsutstillingen til pligtet at betale Bakermestrene s Landsforening 9683 kr. i anledning av en utgift til nogen ovne samt erstatning efter skjøn for det tap av fortjeneste, som foreningen ·maatte ha lidt ved utstillingens kontraktbrudd Sakens omkostninger ophævedes.
Høiesteret kom nylig til samme resultat som byr e tten, hvis dom stadfæstedes, hvorhos Jubilæumsutstillingen ilagdes 400 kr. i saksomkostninger. Ved kontrakten maatte foreningen ansees at være forbeholdt eneretten ogsaa til salg av konditorvarer, og det var derfor ganske uhjemlet, naar utstilling en hævdede, at restauratøren, trods denne foreningens eneret, skulde ha adgang til ved egne folk at forarbeide varer, som han paa den maate kunde is ta ndbrin ge, hvad der vilde frembringe et meget betydelig skaar i foreningens eneret. Foreningen maatte være berettiget til at betragte utstilling ens standpunkt som et saa væsentlig kontraktsbrudd, at den maatte ha ret til at hæve kontrakten.
Tre av de voterende voterte for utstillingen s frifindelse forsaavidt angik spørsmaalet om be-
taling av 9683 kr. for de i saken omhandlede bakerovne, da foreningen ikke fandtes at ha ført noget avgjørende bevis for, at den hadde overtat noget ansvar for disse ovne, som av vedkommende leverandører var stillet til gratis disposition for foreningen under utstillingen, og som, da foreningen trak sig tilbake fra denne, vedblev at være i leverandørens besiddelse Disse -voterende voterte derhos for ophævelse av forsvarsomkostningerne for begge retter. Ved et av Landsforeningen efter byretsdommens avsigelse optat skjøn blev erstatningsbeløpet fast·sat til 14 000 kr., hvilket skjøn utstillingen imidlertid har tat forbehold om at paaanke til overskjøn, hvis byrettens dom blev stadfæstet av · Høiesteret.
Overskjønnet er endnu ikke paastevnet. Skulde saa bli tilfældet, vil der jo bli spørsmaal om kontraappel av underskjønnet fra Landsforeningens side, · for at faa erstatningsbeløpet -end yderligere forhøiet. Det ved underskjønnet ansatte erstatningsbeløp kr. 14 000 er jo ikke -det ringeste for høit ansat i betragtning av den vældige omsætning, som Landsforeningen ved utstill in gens kontraktsbrudd gik glip av.
Brødpriserne.
Bakermestrenes Landsforening har i løpet av september og oktober hat en række underhandlinger med statsmyndigheterne for at faa fastsat saadanne brødpriser, at bakernæringen kan bevare nogenlunde levelige vilkaar.
Landsforeningens hovedstyre var saaledes samlet møte i Kristiania d. 11 september sidstl. -og hadde d. 12 september en konferance med Statens prisreguleringsraad. Samtidig avleverte hovedstyret følgende skrivelse, undertegnet av ,samtlige hovedstyremedlemmer: Til
Provianteringsdepartementet.
Siden 15. august sidstl., da bl. a. Kristiania, Bergens og Stavangers bakermesterforeninger ansøkte det kgl. departement om fastsættelse av priser paa de paa ethvert sted almindeligst brugte husholdningsbrød (langebrød, grislebrød) -og hvetevandloaf, er der indtraadt :flere væsentlige forværrelser i forholdene som gjør det nød·vendig at hæve brødpriserne, for at bakningen ikke skal foregaa med yderligere direkte tap. l!'ørst og fremst er der siden 15. august indtraadt en fuldstændig mangel paa hvetemel og -rugsigt. Disse melsorter er nu praktisk talt ikke længer at faa kjøpt i det aapne marked. De
aller fleste bakerier mangler desuten totalt beholdning av hvetemel. Som bekjendt er det imidlertid saa, at det særlig er omsætningen av de finere brødsorter som har holdt bakernæringen eppe. Bakningen av disse brødsorter er nu for en flerhet av bakerier ifærd med at stanse og har ihvertfald maattet betydelig indskrænkes. Som følge derav maa priserne for husholdningsbrød og hvetevandloaf nu reguleres op til en saadan høide, at bakningen av disse brød avgir en rimelig fortjeneste, - imotsætning til forholdet hittil, da bakningeD; av disse brødsorter har godt med tap.
Desuten er priserne paa raastoffer for d e heromhandlede almindelige brødtyper atter yderligere steget for en række væsentlige posters vedkommende. Vi nævner særlig:
Mel.
Ved kalkylerne av 15. august gik man, som det vil erindres, ut fra en pris pr. sæk av kr. 66,65. Paa grund av den foreliggende knap• het paa mel, er denne pris nu altfor lav, idet prisen paa de fleste steder i landet er steget endog ganske betydelig. Der har saaledes i en flerhet av tilfælde maattet betales ca. kr. 100,00 pr. sæk rugmel og kr 120,00 pr. sæk hvetemel, d. e. en stigning paa melprisen av ca. 50 pt c.
Friserne bl. a. salt og olje er ogsaa steget betydelig.
Selve produktionsomkostningerne (arbeidsomkostningerne) er ogsaa gaat betydelig op i den forløpne maaned. I flere av landets byer (saaledes Kristianssund, Trondhjem, Kristiania, Stavanger og Kongsberg) har bakermestrene maattet indrømme svendene yderligere krisetillæg fra kr. 4,00 og til kr. 7,00 pr. mand pr. uke,i flere tilfælde efter paatryk og trusel om omfattende arbeidsnedlæggelser (gjennem masseopsigelser) fra svendenes side. Desuten foreligger der paa andre stede r yderligere krav fra svendenes side. Av det ovenfor anførte sammenholdt med de supplerende oplysninger vi mundtlig vil gi, vil fremgaa:
1. At priserne paa de almindelige husholdningsbrød og hvetevandloaf maa forhøies tildels ganske betydelig, for at bakningen av disse brødsorter ikke skal medføre direkte tap, 2. at det er ·særdeles vanskelig for de her nævnte brødsorter at fastsætte en fælles pris for hele landet, eller for større bestemte strøk av landet, da priserne paa f. eks. mel paa de forskjellige steder er noksaa forskjellige, paa grund av de høist ulike beholdninger av mel paa de forskjellige steder.
Skiens Aktiemølles
melkvaliteter er de bedste paa .markedet
Agent for Christiania
THORLEIF WIBE
Raadhusgt. 28
Telefoner: 18_266, 25283.
Vi tillater os derfor at foreslaa:
Principalt: at priserne paa hernævnte brødsorter frigi ves fra regulering av departementet og statens prisreguleringsraad. Det er efter vor mening overhodet tvilsomt, om de her nævnte brødsorter kan regnes til denslags varesorter, som loven 6. juli 1917 og resolution av 21. juli 1917 underlægger statsregulering. Disse brødsorter er jo utover landet i sig selv variable, bakt av raastoffer til forskjellig pris og med stedlig sterkt begrænsede omsætningsomraader.
Subsidiært, hvis Provianteringsdepartementet fastholder, at hernævnte brødsorter fremdeles skal undergives prisregulering av departementet,at priserne væsentlig forhøies.
Departementet svarte kun med den nu saa sørgelig bekjendte kundgjørelse av 15. september saalydende:
Herved meddeles, at departementet under 15. september d. a. har utfærdiget følgende kundgjørelse:
Med hjemmel av lov 6. juli 1917, jfr. lov av 18. august 1914 og tillægslov av 1. mai 1917, bestemmes herved:
a) De nugjældende priser paa almindelig husholdningsbrød av :finsig tet mel maa indtil videre ikke nogensteds forhøies uten Provianteringsdepartementets samtykke.
b) I byer, hvor prisen pa a de t al mindelig e husholdningsbrød nu overstiger 75 øre pr.
kg., skal den straks nedsættes til dette beløp, forsaavidt angaar salg fra bakernes egne hoved- eller fi.lialutsalg.
c) Til den pris som er fastsat for salg fra bakernes egne hoved- eller :filialutsalg, kan der, naar brødet sælges fra andre utsalg eller av bakerne efter kjøperens begjæring bringes til hans bopæl, indtil videre beregnes et tillæg av indtil 3 øre pr. kilogram brød. Disse bestemmelser træder i kraft straks. Overtrædelse straffes med bøter ellerfængsel indtil 6 maaneder.
Bøter - eller fængse l indtil 6 maanederdet er altsaa den løn, som venter den bakerr som tar en saa høi brødpris, at hans bakning· ikke gaar med direkte tap!
Vi gir "Stavanger Afteublad" ordet til en nærmere karakteristik av denne kongelige kundgjørelse undertegnet: Vik. Bladet skriver' angaaende departementets fastsættelse av priserne· til 70 og 75 øre nogen tid forut for kundgjørelsen av 15. september:
,,Nye økonomiske principer: Naar melprisen gaar op med 6 kroner, gaar brødprisen ned med 2 øre.
Paa foranledning av indkomne andragender fra Bakermestrenes forening i Kristiania, Tønsberg, Bergen og Stavanger om forhøielse av pris en paa det almindelige husholdnings b rød av finsigtet mel, har Provianteringsdepartementet efter henstilling av Statens prisreguleringsraacl
NORSK BAKERTlDENDE
bestemt, at prisen ikke maa være over 75 øre i Kristiania og Tønsberg og 70 øre i Bergen og Stavanger, alt pr. kilo.
Bladet fortsætter:
Der er efter de foreliggende oplysninger et skrikende misforhold i Prisreguleringsraadets indst illing og Provianteringsdepartementets avgjørelse for Stavangers vedkommende
Bakerne her i byen (Stavanger) har tidli ge re faat sit mel gjennem Provianteringsraadet til en pris av 56 kroner for hvetemel og 62 for rugmel.
· Da var b rødprisen 66 øre pr. kilo. Saa besluttet
· Provianteringsraadet at forhøie hvetemelprisen til 62, uten at brødpriserne blev forhøiet. Derefter blev prisen for begge melsorter forhøiet til 64 kroner, og brødprisen blev da av Provianteringsraadet sat til 72 øre fo r fint og halvfint. Da raadet ikke kunde eller vilde skaffe bakerne det hvetemel de trængte, blev denne sidste overenskomst ophævet, og melprisen forhøiedes til 70 kroner sækken for rugsigt og 75 for hvetemel. At ogsaa bak ernes andre utgifter er gaat op, er selvsagt.
Stavanger provianteringsraad har altsaa pa a grundlag av betydelig lavere melpriser tillatt en høiere pris for finbrødet, end Prisreguleringsraadet nu vil tillate. Og Bergens Provianteringsraad har anbefalet en forhøielse fra 70 til 80 øre pr. kilo; endog socialisterne i Bergens Provianteringsraad vilde indrømme bakerne nogen forhøielse, men fandt at 10 øre var for meget. Vi finder Prisreguleringsraadets optræden merkelig. Saa meg~t merkeligere, som det i og for sig ikk e er noget vigtig spørsmaal at holde prisen paa en luksu sartikel, som finbrødet nu er blit, i forhold til statens sunde og gode billige brød, nede paa et for bakerne ruinerende punkt. · Det imponerer os heller ikke særlig, at Prisreguleringsraadet sl aar ned paa bakermestrene i Stavanger. Efter skatteligningen har de hat en endog meget beskeden fortjeneste. Desto uretfærdigere virker den trufne avgjørelse.
Bakermestrene har gjort henvendelse til departementet i sakens anledning, og vi antar, at den trufn e avgjørelse ikke kan opretholdes."
Saa langt "Stavgr. Aftbl.". Bladets haab i sidste ovenfor citerte linje gik altsaa forsaavidt i opfyldelse, som Landsforeningen opnaadde at brødprisen blev hævet til 7'5 øre over hele linjen. Bakerstanden kan imidlertid selvfølgelig ikke bli staaende herved. Saalænge produktionsutgifterne ved brødbakningen faktisk og bevislig
overstiger indtægterne ved brødsalg til Pr ovianteringsdepartementets priser, maa bakerne paanyt og paanyt søke at fremskaffe saa fyldig materiale, at departementet ikke kan undskylde sig med, at prisernes fastsættelse kan være gjenstand for skjøn. Derfor vil Landsforeningen nu indsende til departementet detaljerte kalkyler og regnskaper over brødbakning, attesterte av autoriserte revisorer; saa faar man se, om departementet allikevel vil fastholde, at det h ar l ovlig adgang til at paalægge en enkelt klasse medborgere at ha direkte pengeutlæg for at skaffe resten av borgerne brød til underpris.
Flere l okalforeninger av bakermestre bar indsendt protestlignende andragender om at faa forandret d epartementsbestemmelsen av 15. september. Vi indtar ber følgende andragende av 19. september fra Mold es bakermesterforening:
Til Statens Provianteringsdepartement.
Proviantering-sdepartementets bestemmelse av 15. ds. hvor prisen paa husholdningsbrød er sat til 76 øre pr. kg. bringer os direkte tap.
Vi har vore indkjøp av finsigtet hvetemel til kr. 78,00 + fragt og omkostninger, der for os beløper sig til kr. 3,00---,4,00 pr. sæk.
Vore produktionsomkostninger stiger daglig , - arbeidslønnen er nu kr. 42,00-44,00 pr. uke og dertil her paa stedet frit brød til bakerne der beløp e r sig til kr. 8,00-10,00 pr. ukealtsaa kr. 52,00 - 54,00 pr. mann pr. uke.
Vi kan ikke forstaa hvorledes departementet kan fastsætte en saadan lav pris paa brøduten hensyn til vore indkjøp, der nødvendigvis bringer os store tap.
Hvor for skal i disse saa vanskelige tider bakerne knebles og bindes til bestemte priser og helt avskjæres fra fortjeneste.
Vi har indtryk av, at departementet særlig kaster sig over bakerne, der trods flid og arbeide intet utbytte ser av sin forretning.
Selvfølgelig er der her mindre fare for de store forretninger med ,·ældig omsæt~ing -Oft' billige melindkjøp - det er de mindre forretninger der er Norges bakerstand, som det gaar ut over.
Samtidig vi l vi oplyse om hvad statens mel koster her levert fr a Provi anteringsraadet.
Samm. hvetemel kr. 33,00 " rugmel " 26,50
Rugsigt (statens) ,, 70,00 levert fra amtets
Hvetesigt " proviantering kan overhode ikke skaffes.
· NORSK BAKERTIDENDE
· Vi vil være departementet taknei:nmelig for snarest at :faa vite om nogen godtgjørelse vil bli ydet for det mel vi har paa lager og som er betalt med over kr. 75,00 pr. sæk, og likeledes vil · vi paa det indstændigste anmode departementet om at forhøie maksimalprisen paa husholdningsbrød . Høiagtelsesfuldt for bakermestrene i Molde. Bernh. Schistad. (Sign.)
,,Finbakni.ngen".
Skal der bli yderligere indskrænlrning 1 Ratione1·ing ogsaa av det flnsigtede mel!
Beholdnin gerne av finsigtet mel er saa smaa og utsigterne til nye større tilførsler saa usikre, at statens provianteringsdirektorat har anbefalt at utvide melrationeringen til at omfatte ogsaa finsigtet.
Dette vil da komme til i første række at gaa ut over "finbakningen" - kaker og andre konditorvarer, wienerbrød o. lign. Man har været betænkt paa helt at forbyde denne "finbakning" for at bevare beholdningerne av finsigtet mel for brødbakning,,, husholdningsbrødet" skulde jo supplere den noget knappe rationering av statens "sammalte".
Imidlertid er man efter Landsforenino-ens " andragende, som vil bli indtat i næste numer av "Bakertidende" foreløbig blit staaende ved at indskrænke "finbakningen" med en tredjedel eller høist en halvdel, væsentlig under hensyn til de ved bakeri- og konditorierne ansatte arbeidere, som ved et forbud vilde bli delvis eller helt arbeidsløse.
(Forts. )
Ca. 3 millioner mel- og brødrationeringskort sendtes 6. oktober utover landet.
Fordeles gjennem de lokale provianteringsraad. ( Forts.)
Hvordan denne fordeling skal foregaa, kan provianteringsraadene ordne efter forgodtbefindende, dog med iagttagelse av visse, av departementet foreskrevne regler, og alle skal hente, -
saasandt de da vil nyte godt av sta tens billige sammalte mel og brød.
Kortet er opdelt i 16 ku poner, 8 for hver av aarets 2 sidste maaneder. Hver kupon eller merke giver ret til 3/4 kg. landsmel eller 1 kg. lundsbrød.
Naar man er blevet indehaver av det værdipapir, som kortet jo er - og det gjælder at passe godt paa det -, saa gaar man med kortet til sin bager eller sin Handelsmand, siger, at · man skal ha f. eks. 2 landsbrød, leverer sit kort til vedkommende bak disken, denne klipper av 2 kuponer og l everer kortet sammen med brødene til kunden.
I Kristiania har, som bekjendt, hittil været forhandlet ogsaa 3 / 4 kilo-brød av samma let kneipp Efter rationeringens ikrafttræden ophørte dette. Der er nu a kr. 0,40 kun kilo-brød.
De avklippede kuponer oj:>bevares av bageren eller handelsmanden. Han sender dem hver uke til provianteringsraadet, som kontrollerer antallet og for næste uke sender ham et tilsvarende kvantum sammalet mel til forhandling som mel, hvis det er en kjøbmand, eller til opbakning til brød, hvis det er en baker
Statens provianteringsdirektør har paa sin side at overvaage, at hvert provianteringsraad faar det kvantum sammalet mel, sorri vedkommende kommune rettelig tilkommer.
Er man i behov for en større utlevering med en gang, kan man faa klippet for en hel maaned. Saa har man altsaa brukt op kortet for maaneden. . Men vil man med en gang ha klippet for baade november og december, utkræves hertil amtsprovianteringens tilladelse.
Dette er systemet, vi alle gaar ind under. Det er fordelagtigst for familier med mange smaabarn under den sammalte alder. T( det kan d~ tilaarskomne brødføde sig rundelig paa barne~ortene, - hver familie faar nemlig saa mange kort, som der er familiemedlemmer. Det hele er m. a. o. et pr.--snude-system.
_ Det kan tilføi es, at forhaandsfraklipning paa kortene vil finde sted før utleveringen, hvis den opgave over lagrede melforraad, som vil bli enhver :avkrærnt, viser, at man har lagret mere end et vist mindre kvantum selv om denne lagring omfatter finsigtet mel. De resp. kommunale provianteringsraad avgJør, hvor stort melforraad brødforbrukerne kan sitte inde med uten at bli kortbeklippet.
Prisliste og Dimensjoner
paa elektriske Bakerovner fra Karl
Mjelvas
Fabrik, Geiranger.
Antal Antal Ovns- Strøm- Murfot-
Ovnenes Maal Priser Brød Etager høide forbruk høide
Utvendig Utvendig For Ind- 1 Isoleret Indvendig isoleret indmuret muring fra Fabrik.
Nu er Tiden inde til at anskaffe elektriske Bakerovner. Underhandle med Deres Elektricitetsverk om Leie av Spildkraft fra Kl. 9-3 om Da.gen, om Sommeren i længere Tid. En 60 Brøds r Ovn steker saa fort, som en Mand kan arbeide. Stekningen tar samme Tid som en Stenovn, er letvindt, renslig og tidssparende.
Elektriske Grisleapparater kan erholdes
Fabrikken har nu solgt over 40 Stkr. her i Landet i forskjellige Størrelser fra 40 til over 200 Brøds Ovner her i Landet. Fabrikken forlanger ingen Betaling før Ovnerne er prøvet og godkjendt, altsaa ingen Risiko.
Skriv til Fabrikken efter Anbefalinger og nærmere Oplysninger.
Peler .Larsen & eo.
anbefaler
Je.ugmel
Je.uggrøp
Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller, Sterke Pastiller etc. ude/ukkende i Iste Rangs Kvaliteter
Specialmerket Perfekt:
Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummere
Merk: Holdbar.
Hvetemel .(loetegrøp ,
Elektriske
med stenherder eller jernherder av nyt system me _ d eller uten uttrækherder leveres i flere størrelser for .større og mindre bakerier.
A
s N~r~k El~ktri~k AnnaratfaDrik,
Hønefoss.
DENNE ÆL TE~ OG BLANDINGSMASKINE
er absolut Nutidens bedste. Denne er so lid, enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskine paa Markedet. Leveres i Størrelser fra 100 til 400 Kilos Deigindhold. Rimelige Åfbetalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinger fra en Række af Landets Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris. og Katalog til Eneforhandleren for Norg e Søren Isvald, Dronningensgd. ti KRISTIANIA. -
