NORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
16. aarg ang li Udkommer en gan g maanedlig Abon n ement, kr. 2.4 0 aar lig, t egnes paa n ærmes t e postan stalt ell er hos bladkomiteens formand, li 15. a ug ust ur. 8. Ha akon Hansen, Universite tsgade 8, K ris t iania, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 ø r e pr. petitlinje, udenlandske 20 øre 1917
Indhold : Bakermes t renes Lan d sforen ings aarsberetning for 19 16- 1 7. - K on flikten i bak erfaget. - Arbeidsdragteu i bakerier Potetesti]sætninge u til brødet - Prisen paa h u sholdningsørød av finsigtet mel. - Brødprise rn e. - Fra Stavanger. - Provianteringsdepartementet. - Kommunalt bakeri ogsaa i Haugesund! - I kke poteter i brødet i Kristiania. - Ca 3 millioner mel - og b r øaratione ringskort sendtes 6. oktober utov e r landet.Bakermes t re n es L andsfore ni ng
mt1U4a4174»&1N
Porsgrunds Gjærfabrik
(Indehavere: P. M. Petersen & Se-n) fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær. .
Als Haldens Smerfabrik, Fredrikshald
(Guid medalj e Jubilæumsutstillingen 1914) anbefaler sin ekstra fine ma:rgal'in til ba k e r- og hu sholdningsbruk. Ma ng e kva lit eter og tidsm æs si g e mb a ll age, Kontor o g lager i Kristian ia h os T
n 73 90 Olsen Holte:r~ Raad h usgaten 1 -3, III.
MOSS AKTIEMØLLER Joh,s Finborud Gold
Hovedartikel:
Patent Rugm·e1
Agentur for Kristiania hos Herrer Antb. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg.
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA
Rugmel og Hvedemel.
Telefon 29 29.
Salt for Bakerier
haves stadig paa Lager og anbefales av
H. Willumsen.
Telefon 1271.
H . l A A d
Je.ugmel, Hvedemel, 'Bagepulver, Je_osjner etc.
HVEDEMEL
af bekj en dte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D' Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
Hoedemel
Tor Bakhunved
haves altid paa Lager. '4 Frelsesarmeens Yedhuggeri
t~ontor: Urtegt. 16. Telf.: 3504, 15664 Tomteplads tilleie Hasleveien 23.
K. ·O. DIDRIKSEN handl e r med Mel, Havre Bastematter m. m .
Den bedsteSuccade bærer oven- R staaende Mæ rke, ,,GREGORJ" Of'lller er uovertruffen i Veismag og ·
Aroma og har e t særdeles s mukt paa Lager og efter Bestilling Ja mar • mun sen, Udsee nd e. ·
• Blikkensl.
K:::e::e~:~A, ,,Gjærfabriken STAVANGER" 0. K . ROBARTH
Specfalforretning for Bagerier & Conditorier.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
an b efa ler
Gunnerusgt 17 - Tel. 14880. prima holdbar Gjær. Etabl. 1860.
For Bakere: Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier ete ete.
Letmolies Presgjærfabrik .__ __Teleg-ram-adr._:,,I-RIS"-T-elef.,~,_ 409 •
Drammen
anbefaler kraftig og god gjær.
Borge & Rønning
Telefoner 88 84 - 13699, Rugmel, Hvedemel, Sukker, Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat = engros =
IRIS KEIVI. FABRIK Als, Stavanger.
SØREN ISVALD
Akersgaten 15, Christiania.
Specialforretning engros i Artikler for Sagere og Konditorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekl. Fabriker. Sigte- og Blandingsanlæg udføres Tegning og Overslag gratis Skriv efter Ralaloger og Oplysninger.
AlbertMohn ~~!~1?o~rs Eft., Bergen. Johan Baulllann & eo.
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19. Rugmel, siktet 000 * og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. " Bakerimel fl. Sorter.
Telefon .. ·700 - 3636 - 18612 ..:lmk. 1t'._ug- og Hvetemel.
~ICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 188.35.
Generalagent fol' {l/erner & 'f'fle1derer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje .Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser:
Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter.
Bakermestrenes Landsforenings aarsberetning for 1916-17.
(Fort s .)
Landsforeningen vil dog ikk e undl a t e herved at henstille til alle sine medlemmer at vi rk e for bladets utbredelse, at gjøre annoncerende lev er andø rer og andre firmaer opmerksom paa bladet og fortrinsvis eller helst utelukkende at kjøpe bakerimate rial er hos de firmaer, som averterer i "Bakert id ende " ; gJøres dette, er bladets position sikret.
L andsmøte, hovedstyre- og bestyr else smøter.
Sidste land s møte avholdtes i Dramm e n 20. og 21. juni 1916.
Møt er av det samlede hovedstyre har senere været holdt :
i Dramm en 21 / 6 1916, i Bergen 31/10 og 1 / 11 1916, samt i Kristiania 5. og 6. mars 1917.
Ved sidstnævnte møte var ogsaa hovedstyrets suppleanter tilstede, d e suten formændene i Bergens og Kristiania kredsfore ninger, d ' hrr.
Olaus Hansen og H. A. Brun, likesom chefen for provianteringsdepartementet, statsraad Vik, provianteringsdirektør Peders en med konsulenten, hr. konsul Haldor L arsen fremmødte til forhandling om de nye brødtyper.
Sækkebankermaskine m. m.
Foruten de her nævnte sam l ede møter av hovedstyret har Landsforeningens formand og vicefo rm and holdt en flerhet av konferencer og møter, likesom en række spørsmaal er avgjort mellem hovedstyrets medlemmer ved votering pr . korrespondance.
2. Gj•mnemf'ørelse av 12. landsmøtes beslutnin ger . Bakerfagskolen
Bak erfagskolens fond u tgjør nu kr. 8 200,00. Eft er oprettelsen av det ny e Teknologiske institut i Kristiania er underhandlingerne med dett.o om plass for fagskolen fortsat. Fagskolens oprettelse vilde nærmet sig sin fuldendelse, men er nu forsinket ved mangelen paa husrum, idet Kr.ania Pro'7ianteringsraad og Brændsels-central har la g t beslag paa de rum, det teknologiske institut disponerte.
Bakeribedriften og arbeiderbeskyttelseslovens § 18.
Denne l ovparagraf indeholder som bekjendt adgang for Kongen til jat fastsætte endel særli g skjærpende bestemmelser for de bedriftsarter, som antages at v ære særlig farlige eller sundhetsskadelige for arbeidern e. Efterat arbeidsraadet hadde anbefalet, a t bakerier skulde indgaa under nævnte lovs § 18, henstillet 12. landsmøte til hovedstyret at foranledi ge almindelig lægeund ersøkelse av alle bakeriarbeidere for om mulig at
avkræfte arbeidsraadets paastand om, at bakerier var særlig sundhetsskadelige bedrifter.
Det har imidlertid se nere vist sig, at disse almindelige lægeundersøkelser ikke har kunnet igangsættes bare paa Landsforeningens initiativ, idet baade omkostningsspørsmaalet og visse læg emæssige administrat ive hensyn stillet sig hindrende iveien. Hoved styret vil derfor isteden foreslaa for 13. landsmøte at medlemmerne selv - ved besvarelse av sp ørsmaalsskema er - skaffer det fornødne materiale tilveie til bedømmelse av bakeriarbeideres sundhetstilstand og at man andrager staten om gjennem medicinalstyrelsen efte rhaand en at igangsætte eller støtte saadanne lægeundersøkelser.
U nderstøttelseskas sen.
Den paa 12. landsmøte oprettede understøttelseskasse har nu en forvaltningskapital av kr. 12 330,57.
Da kassen efter lovene kan træ ikraft, naar kapitalen er kr. 10 000,00, kan understøttelse sportioner naarsomhelst utdeles. Hittil er ingen ansøkning om utdeling indkommet til kassen.
De øvrige beslutninger paa 12. landsmøte er alle gjennemført og foranlediger her ingen særlig bemerkning.
Il.
3. Diver se anliggender, som ikke forelaa for 12. landsmøte.
Arbeidskonflikter.
Fot\:..ten en række konflikter av mindre betydning har i aarets løp følgende større arbeidskonflikter rammet medlemmer av Landsforeningen. Det gjæ lder heldigvis uten undtagelse alle disse konflikter, at de er bragt til avslutning gjennem A.rbe idsgiverforeningen og Landsforeningen uten at foraarsake altfor store avbræk i driften.
Bergen: ·
Her utløp tarifen 15/11 191 6. - Efter endel underhandlinger fastholdt svendene et uantagelig standpunkt. I Landsforeningens hovedstyremøte d. 31/ 10 1916 besluttede man derfor at meddele A.rbeidsgiverforeningen, at man maatte kræve samtlige svende over hele landet opsagt i alle bedrifter, tilhørende medlemmer av Landsforeningen, m. a. o.: Generallocko ut i B. L. F. Samtlige vore medlemmer blev samtidig varslet om sakens stilling. Ved denne leilighet blev Landsforeningens styrke og nytte samtidig sat paa en avgjørende prøve, som blev bestaat paa den m est glimrende maate. Stillet overfor lockouten
redu certe nemlig svendene sine krav, saa tarifen kunde prolongeres til 1. mai 1918 (samme utløpstid som vore andre tarifer).
Aalesund:
Denn e by indtraante først i Landsforeningen i april 1917, samtidig med at sv0ndene alle hadde opsagt sine pladser og krævet en ny tarif, som vilde blit skjæbnesvanger baade ved lønssatsernes høide og ved en række indskrænkendebestemmelser om arbei dsforholden e. Svendene nedlagde arbeidet.
I de første dage av mai holdtes i Trondhjem und erhandlingsmøter, som maatte avsluttes uten resultat, og arbeidsstansen vedvarte fremdeles,men heldigvis i paaskehelgen, da skaden jo blev mindre - Efter paaske tok man saken 'under mægling i Tr ondhjem. Efter ganske forbitrede mæglingsunderhandlinger fik man endelig fra mæglingsmanden et forslag, som blev vedtat av begge parter: A.alesundmestren e hadde faat en ny tarif, endog gunstigere end deres tidligere (omend med noget større dyrtidssatser), og gjældende til 1. mai 1918.
Lillehammer: Forholdet var her i mai 1917 det, at svendene hadde krævet tarif oprettet, mens man før ingen hadde, da mestrene hittil hadde staat utenfor B. L. }!.,_ Efter div. forhandlinger gjennem A.rbeidsgi verforeningen og Landsforeningen fik byen oprettet ny tarif gjæ ldende til 1. mai 1918 og væsentlig overensstemmende med Kristianiatarifen.
Fredriksstad: Svendene hadde opsagt tarifen ved dennes utløp 1. mai 1917. Gjentagne underhandlinger om prolongation blev resultatløse, da svendenes lønskrav var abso lut uantagelige. Den gamle tarif utløp altsaa 1. mai, uten at nogen ny traadte isteden. Uten tarif fortsattes derpaa arbeidet til 23. juni sidstl., da svendene pludselig uten opsigelse negtet natarbeide. Mestrene møtte øieblikkeli g, meget resolut, dette kontraktsbrud med straks at avskedige samtlige sven de. Efter 8 dages arbeidsstans kom saa svendene og androg om ansættelse paa de samme betingelser som før arbeidsstansen (fremdeles uten tarif). Slaget var altsaa helt vundet for mestrene; Fredriksstadsaltid kampglade mestre fortjener ogsaa denne gang en særlig kompliment for sin holdning.
Underhand ling erne med Provianteringsdepartementet og dettes forskjellige dyrtidsforanstaltninger har skaffet Landsforeningen adskillig arbeide i det forløpne aar. Den 15. juli 191&
Afs
ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. D ØGN
blev der saaledes sendt en henvendelse til Provianteringskommissionen ang. mulig anvendelse av gammelt brød av billig mel til andet end menneskeføde. Salg til saadan anvendelse blev absolilt forl;rndt.
Møllerne hadde negtet at overføre gamle ordrer om andet mel til at gjælde sammalet. Paa vort andragende samtykket imidlertid staten i saadan overførsel.
Paa vort andragende er ydet godtgjørelse til bakere for beholdninger av sammalt mel (juli 1916).
Hovedstyret tok paa hovedstyr e møtet 5. mars 1917 bestemt front mot provianteringsmyndigheternes forsøk paa at indføre yderligere indskrænkninger i brødtyperne. Med Provianteringsdepartementets chef, direktør og konsulent hadde hovedstyret længere møter, som resulterte i, at hovedstyret indsendte en forestilling, som forsvarte berettigelsen av de hittil brukelige hovedbrødtyper og smaabrød ogsaa under den nuværende situation. Denne forestilling er hittil lagt til grund for dep a rtementets politik og der vil samarbeides med os fremdeles. Nogen a"!:>solut endelig form har departementets overveielser dog endnu ikke faat, hvilket vi har konstatert ved flere senere skrivelser.
.A.rbeiderbeskyttelseslo ven.
I december 1916 indsendte B. L. F. andragende om, at arbeidstiden i de konditorimæssige dele av bakeribedriften kunde forbli som hittil, saaledes at arbeiderbeskyttelseslovens ikrafttræden forsaavidt utsattes, indtil tariferne utløper . Dette andragende blev avslaat - i likhet med alle
andre ligne n de andragender fra andre arbeidsgrene.
For bakeribedriftens vedkommende hadde dog dette avslag ingen synderlig betydning, idet det derefter bragtes paa det rene, at kun bakerlovens a r beidstidsregler var anvendelig i bakerier. I konditorier gjaldt haandverksloven, saalænge ikke konditoriet ha r motor over 1 hestekraft eller flere end 4 arbeidere. Til forklaring av de indbyrdes grænser for arbeiderbeskyttelsesloven, haandverksloven og b akerloven blev der fra B. L. F. sendt rundt detaljerte cirkulærer til alle vore medlemmer, idet forholdet hittil hadde været noksaa uklart, da de tre loves - særlig den førstesbestemmelser var adskillig indviklede i hinanden
Bakerloven.
Denne lov revideres f. t. av en departemental komite, hvis medlemmer er: 1. Assessor H. Lie, 2. Bakerforbundets forretningsfører Nygaard og 3. Landsforeningens formand H. Hansen.
Bakeridragten.
Underhandlinger er ført utover hele aaret 1917 for at faa omgjort den kgl. resolution av 1916, som paalægger b akermestrene det hele dragthold. Chefinspektøren har fremlagt et mæglingsforslag, som i alt væsentlig imøtekommer de av Landsforeningen hævdede principer. Forslag et vil avgjøres av 13. landsmøt e.
Retsavgjørelser.
Ogsaa i det forløpne aar er der faldt flere retsavgjørelser av almen interesse for bakerfaget. Her skal nævne s et par:
NORSK BAKERTIDENDE
Det er saaledes ved en høiesteretsdom avgjort, at arbeidet kan paabegyndes kl. 10 aften, naar den 17. mai falder før eller efter en helligdag, idet 17. mai altsaa i denne forbindelse ansees som helligdag.
Ved høiesteretsdom er ogsaa avgjort, at ar beide med ovnsfyring og hævlægning nat til lør dage kan begynde før kl. 2, idet bakerlovens § 2, punkt 1 her gjælder. Kr.a meddomsret hadde behandlet saken i første instans, og kom til det resultat, at arbeide før kl. 2 var forbudt; saken indbragtes da for høiesteret med netop nævnte resultat. Den urigtige meddomsretsdom blev ophævet.
Bakermestrenes Landsforenings erstatningssak mot jubilæumsutstillingen for utstillingens kontraktsbrud ved at tillate restauratøren at servere bakverk andetstedsfra end fra bakernes bakeri paa utstillingen, blev av L,mdsforeningen vundet ved Kr. a byret. Erstatningen, som tildels fastsattes ved skjøn, blev kr. 23 700,00. Utstillingen appellerte byretsdommen til høiesteret, hvor saken nu er procedert og optat til doms, m en endnu ikke paadømt.
Endeli g skal nævnes e n ganske interessant høiesteretsdom om en bakerforenings ret til at hindre illoyal konkurran ce : En bakermester i Kristiania, som stod utenfor mesterforeningen, utbød sine varer til lavere priser end fastsat i foreningens tarif. Foreningens tarifkomite svarte med at blokere vedkommende baker for raamaterialer (mel og sukker), idet de leverende grossister respekterte ta1-ifkomiteens i c irkulære uttalte opfordring herom. Den blokerte baker anla saa retssak til blokadens tilbakekaldelse og -erstatning, men tapte saken baade ved byretten og høiesteret Retten la vegt paa, at tarifkomiteens cirkulære kun hadde git rigtige oplysning er
Konflikter i bakerfaget.
Av mere betydelige konfliktstilfælder, som alle er bragt til ro ved Bakermestrenes Land sforenings indgripen og støtte, nævner vi her de vigtigste i løpet av den sid ste maaned: Kristianssund.
I slutten av juli fordret svendene her et større ukentlig lønstillæg. Svendene valgte herunder den taktik, som de ogsaa har forsøkt i alle de nedenfor nævnte tilfælde, nemlig at de alle op sier sine pladser samtidig. At dett e faktisk virker som en arbeidsnedlæggelse i hensigt
at fremtvinge en· arb eidsløn som svendene hverken efter tarif, ei heller efter personlig lønsavtal e har krav paa, er jo utvilsomt. Disse samtidige masse9psigelser staar derfor i klasse med de syndikalistiske kampmidler. Anvendes saadanne masse?psigelser, kan at beidsgi verne derfor ikke underhandle med svendene, og enhver mindelig løsning av kravet blir umulig. Landsforeningen h a r derfor h enstillet til sine medlemmer at forklare svendene, at det eneste, de opnaar ved masseopsigel se r, er øieblikkelig at umulig gjø re e nhver utvei til ordning. Landsforeningen gaar i slike tilfælde straks til s øksmaal for Arbeidsretten. I Kristianssund utviklet stillingen sig paa denne maate, men svendene -1afgte dog den fornuftige utvei at ta opsigelserne betingels esfrit tilbak e. Efterat forholdet saaledes var bragt i orden, gav mestrene e fter Arbeidsgiverforeningens samtykke et midlertidig kri,;;etillæg av kr. 3,00. Moss.
Omtrent samtidig med Kristianssund fordre t svendene ogsaa her samtidig krisetillæg, men da de fik forklaret, at lønnen allerede var naaet til samme høide som i andre byer paa like linj e, tilbakekald te svendene sine krav.
T r ondhjem.
Her utbrøt i slutten av august en ganske ondartet konflikt, som bar sterke spor av den desorganiserende syndikalistiske paavirkning. Samtlige svende fordret 30 °/o tillæg i lønnen og opsa alle samtidig sine plads er. Landsfor ening e n svarte m ed at kræve opsigelserne betingelsesfrit tilbak etat eller i motsat fald ar beidsr etssø ksmaal. I sidste øieblik tok svendenes centralorganisation igjen ledelsen over sine Trondhjemstropper, og de ulovlige opsig elser blev tilbakekaldt. Dereft er gav mestrene av hensyn til dyl'tiden et krisetillæg paa kr. 7,00 for gifte og kr. 5,00 for ugift e svende. (Noget anderledes gik det litt sener e det nye kommunale bakeri i Trondhjem, tiltrods for at dette straks efter kommunens overtagelse hadde forhøiet lønningerne til en tidligere ukjendt høide; samtlige atbeidere nedla uten varsel sit ai:beide i et par dage, vistnok paa grund av konflikt med et par kjørere; utak er verdens løn !) Kongsberg.
Her var stillingen i begyndelsen av denne maaned som i Kr.sund og Trondhjem: samlet opsigelse med stort lønskrav, tilbakekaidelse Ogsaa her blev git et krisetillæg, efterat konflikten var bilagt.
Kristiania.
I et par bedrifter opsa alle svende samtidig. Opsigelserne utløp og mestrene engagerte tildels
Hvor de landskjendte merker HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.
nye folk; endel av de æ ldre svende fik forblive i arbeidet Kristianiaforeningen androg derefter om tilladelse for disse bedrifter til at forhøie lønnen noget, hvilket blev gjort.
I samt lige ovennævnte tilfælde er arbeidsstans undgaat, og mestrenes organisatio n, som saalede s atter har staat sin prøve gang paa gang i disse dage, maa sies paa en udmerket maate at ha hævdet stillingen
.Arbeidsdragten i bakerier.
I et senere nu.mer av bladet skal red. gi en samlet fremstilling om, hvad der hittil er passert i denne interessante sak. Foreløbig meddeler vi som sidste nyt, at den overenskomst mellem svendenes prganisation og Landsfor eningen, som paa Landsmøtet i juli saa ut til at kunne bringes saa smukt i havn, senere er umuli ggjort ved, at svendene krævet klædesholdsgodtgjørelsen utbetalt samtlige svende fra 1. juli uanset om d e hadde forskriftsmæssig dragt eller ei (!). Landsforeningen hadde intet imot at de svende, som hadde forskriftsmæssig dragt, fik godtgjørelse efter kr . 8,50 pr. maaned ira 1. juli, men man kund e selvfølgelig ikke organisationsmæssig forpligte sig til ogsaa at utbetale den samme godtgjørelse til svende, som ikke hadde foi:skriftsmæssig dragt eller kanske ing en særlig arbeidsdragt overhodet! I det møte hos chefinspektøren i begyndelsen av august, hvor Landsfor en ingen hadde haabet at kunne bringe denne sak til en endelig ordning, ,maatte man istedet avslutte forhandlingerne som ·resultatløse.
Saken blev derefter sendt Socialdepartementet; vi har grund til at tro, at dette gav Landsforeningens sidste forsl ag sin tilslutning, og at departementet har rettet henvendelse til svendene om at indrette sig derefter og indgaa paa det engang vedtagne forslag, saaledes som dette blev :fortolket av Landsforeningen. Men svendene har fastholdt, at det ikke skulde komme an paa, om den enkelte svend hadd e an skaffet dragten eller ei. Ogsaa departementet har derfor maattet foreløbig henlægge saken. Om der senere kan indgaaes paa klædesholdsgodtgjørelse til svendene, faar a ltsa a tiden vise, foreløbig er det umulig, og ansvaret derfor hviler alene paa sve n de nes besynderlige fortolkning av chefinspektørens forslag om ordning: forslaget gik ut paa at holde og vask e dragt, - men svendene vil ha pengene, selv om dragten ikke er der. Et saa underlig standpunkt kan jo ingen administration billige; det virker ogsaa saa litet gjennemtænkt, a t det vel endnu tør være h aa b om en ordning, n aa r svendene paa sin side nærmere faar tænkt over saken og rigtig opfattet godtgjørelsens karakt e r av godtgjørelse for klæder, som virkelig forefindes og holdes av svende ne ; klær av den art, som keiserens bekjendt e nye, gir derimot ingen ret til "klædesholds god tgj ørelse".
Potetestilsætningen til brødet.
Mange tegn tyder paa, at tilsætning av potetesmal blir nødvendig , naar hvete- og rugbeholdnin gerne snart blir utilstrækkelige. Under et nylig avholdt møte i Landsforeningens h ovedstyre har saaledes dettes medlem hr. N. Martens
hat endel konferencir med sakkyndige teknikere om dette spørsmaal.
Det kan ogsaa ha ii! in interesse for vore læsere at se, hvad fabrikinspek t ør fr u Kjelsberg nylig har uttalt om denne vigtige sak til T. T.; fruen u ttal er:
Alle r ede i juni maaned g ik vi til forsøk med at bake brød tilsat med p oteter. Prøv erne er foretat hos baker Aug. Ol se n og ved statens læreri n desko l e i husstel - foru t en et par andre steder . B r ødopskrifter er u tarbeidet efter samraad med professor Thor up. Og jeg har faat i opdrag at organisere avhol dt oplysningskurser rundt i hele Norge i anvendelsen av poteter, byg og havre til forskjellige brødsorter og i middagsretter. Departementet sender i disse dager ut anmodning til provianteringsraadene i byerne og de landdistrikter, hvor der er større ansamlinger av forbrukere, for eksempel i industri-distrikterne, om at foranstalte demonstrationer. Samtidig tilskrives bestnerinderne ved de forskjallige husmorskoler og andre for saken interBsserte kvinder med anmodning om, at de vil sætte sig i forbindelse med raadene for at faa saadanne demonstrationer igang. Opskrifter paa forskjellige retter og bakervarer er utarbeidet av bestyrerinden og lærerinderne ved statens lærer-skole i husstel og vil nu bli trykt i flere tusen eksemplarer og sendt rundt hele landet for at anspore folk til at utnytte vore egne kornsorter og poteterne mest mulig i husholdningerne. Likeledes vil provianteriugsdepartementet henvende sig til forsvarsdepartementet for at faa poteter, byg og havre brukt i større utstrækning end nu ved ekserserpladser og andre steder, hvor militære har kosthold, og for at de fire militære kjøkkeninspektricer under sit arbeide kan være opmerksom ogsaa paa dette forhold. Samme henstilling vil bli rettet til kirkedepartementet - forat skolekjøkkenerne kan komme til at ta
sig av saken og til landbruksdepartementet, som kan paavirke landbruksskolerne, og endelig til justitsdepartementet - forat heller ikke fængslerne skal undgaa at bli paavirket i samme retning.
Prisen paa almindelig husholdningsbrød av Dnsigtet mel
fastsat av P rovianteringsdeparte mentet.
Paa foranledning av indkomne andragender fra bakermestrenes forening e r i Kristi a nia, Tønsberg, Bergen og Stavanger om for h øielso av prisen paa det almindelige husholdni n gsbrød av finsigtet mel, har Provianteringsd epartementet efter iudstilling av statens prisreguleringsraad bestemt, at prisen ikke maa være over 75 øre i Kristiania og Tønsberg og 70 øre i Bergen og Stavanger, alt pr. kilogram.
Da departementet meddelte denne prisfastsættelse til Bergens bak ermesterforening, besluttet trykfeildjævelen imidlertid at gripe ind; bemeldte herre viste ved denne anledning en rigtigere vurdering av de av bakerne indsendte kalkyler end departementet og fastsatte prisen til 75 øre, som derfor blev Bergens pris i nogle dage, indtil departementet opdaget skrivfeilen og "berigtiget" prisen til 70 øre. (Et forlydende vil vite, at den i disse dage forcerte utmyntning av kobbermynt har sin grund i en række erstatningskrav fra de bergenske husmødre til refusion for de formeget utlagte 5-ører).
Landsforeningens hovedstyre hadde d. 13 . september foretræde for Prisreguleringsraadet og fp:emstillet paanyt bakernæringens krav, bilagt med kalkyler. Hovedstyret krævet priserne paa de alm. hushosholdningsbrød frigit fra prisregu-
lering, da denne brødtype under de nuværende forhold nærmest maa betragtes som luksusbrød. Ihvertfald krævet man priserne hævet. Dette sidste andragende er endnu uavgjort. (Se dog nedenfor s. 109).
Brødpriserne.
Vi offentliggjør herved priserne paa almindelig husholdningsbrød i omtrent samtlige landets byer, saaledes som disse priser forefandtes den 15. september:
I 1 by, Notodden, er prisen 85 øre. ,, 1 by, Skien, er prisen 80 a 86 ,, 71 7 byer, Kongsvinger, Lillehammer, Hauqesund, Aalesund, Mold e, Kr.sumd N. og Bodø, er prisen 80 " " 27 byer, Fredrikshald, Moss, Kristiania, Hamar, Gjøvik, Hønefoss, Drammen, Holm estrand, Horten, Tønsberg, S andefjord, Larvik, Kongsberg, Porsgrund, Brevik, Kragerø, Risør, Arendal, Grimstad, Egersund, Trondhjem, Røros, Namsos, Narvik, Harstad, Vardø og Vadsø, er prisen 75 " ,, 13 byer, Fredriksstad, Sarpsborq, Lillesand, Mandal, Farsund, Flekkefjord, Sandnes, Stavanger, Bergen (før Provdep.tets bestemmelse 75 øre), Florø, Levanger, Tromsø og Hamm erfest, er prisen.
71 2 by~r, nemlig Kristianssand N. og Stenkjær, er prisen blit liggende
70 " igjen helt nede paa 65 n St.enkjær bebuder dog forhøielse til 70 a 75 øre.
I Drammen tages 3 øres tillæg for utsælgere. I Arendal tages 1 øre for papir og 2 øre for til bringelse.
2 byer, Svelvik og Tvedestrand, baker ikke husholdningsbrød.
Fra Stavanger.
Blandt al den underlige admiaistration, som de med enhver forvaltnings- og ret spraks is ganske ukjendte nydapnelser, nemlig provianteringsr aadene har beriget vort sociale liv med, er vel ' . . rekorden hittil naaet av Stavangers proviantermgsraad. Ifølge "Stavanger Aftenblad" maa det her tilgavns forholde sig saa, at der er en ret for Kong Salomo og en ganske anden for Jørgen Hattemager. For tilfældet utføres Kong Salomos
rolle av Produktionslaget "Samhold", som saaledes debuterer i kron e og scepter, mens Stavangers øvrige bakere har maattet nøie sig med hattemagerens mere beskedne kaar. Følgende to artikler i "Stvgr. Aftbl." vil nærmere belyse forholdet :
En bombe, som springer: Samhold faar sit mel til 64 kroner, mens bakermestren& niaa betale 70 og 75.
Provianteringsraadet og bakermesterforeningen.
Fra Stavang er Provianteringsraads formana har vi mottat følgende : Det er beklagelig, at De, hr. redaktør, atter igaar har fondet det formaalstjenlig at gi misvisende oplys ninger fra sidste provianteringsraadsmøte.
Arbeidet med provianteringen er sandelig vanskelig nok allikevel, om man ikke til stadighet skal bli utsat for d e n slags .
I raadsmøte den 27 august fastsattes melpriserne til 64 kroner pr. i,æk, samtidig som brødpriserne fastsattes til 72 øre for fine og halvfine og hvetebrød til 74 øre. Samtidig VGdtoges ogsaa begrænsning av sigte- og hvetemel til henholdsvis 40 og 20 pct. Jeg er fremdeles overbevist om, at disse priser var meget fordelagtige for bakermestrene.
Disse vilde paa disse vilkaar ha betydelig mere utbytte for sit arbeide end bakermestrene i Bergen og Kristiania. Man maa ogsaa her ta i betragtning , at byens bakermestre har høiere priser paa kneip-, land sbrød og grovbrød, henholdsvis 5, 3 og 3 øre, end bak ermestrene i Bergen og Kristiania. Friserne for det sammalte mel e~ ens overalt.
Produktionslaget Samhold har i lang tid solgt kneip-, landsbrød og grovbrød for henholdsvis 28, 33 og 33 øre, bakermestrene derimot tar 34, 35 og; 38 øre. U agtet vi til ·en mel pris av 64 kroner pr. sæk satte brødprisen til 72 og .74 øre, har Samhold allikevel ikke tat mer end 68 øre.
Trods dette var bakermestrene, misfornøiet og bad sig fritat for overenskomsten for at faa bedre vilkaar av Statens prisreguleringsraad. Dette gik vi selvsagt med paå, fordi vi vistnok alle ønsket at bakermestrene skulde faa en retfærdig behandling og undergit samme bedømmelse som bakermestre i landets øvrige byer.
Samtidig fastsatte vi melpriserne til gjældende dagspris av 70 og 75 kroner med uttrykkelig tilføielse av "indtil melprisen blir fastsat av statens prisreguleringsraad".
Denne pris blev fastsat som rent midlertidig, indtil endelig avgjørelse forelaa fra statens pris-
Skiens Ak.tiemølles
melkvaliteter er de bedste paa markedet
Agent for Christiania
THORLEIF WIBE
Raadhusgt. 28
Telefoner: 18 266. 25283
reguleringsraad. Produktionslaget Samhold, som leverer over 1 /3 av byens brødforbruk, har akceptert raadets beslutning og faar selvfølgelig ogsaa mel til 64 kroner pr. sæk. Det samme er ogsaa tilfældet med byens handl ende.
Vi har altsaa ikke foretat en almindelig forhøielse av melpriserne. Det er blot gjo rt likeoverfor bakermestrene for at faa b aade brød- og melpriserne fastsat av statens prisr eguleringsraad.
Naar dette standpunkt blev fastholdt i sidste raadsmøte, saa var det ikke for at straffe bakerne for sin uforstandige optræden mot raadet eller fordi vi fandt brødpriser og melpris er i rimeli g forhold til hinanden. Det blev klart og tydelig fremholdt, at grunden utelukkende var den, at et spørsmaal, som var indanket for Statens prisreguleringsraad, ogsaa burde faa sin avgjørelse av dette. Vi kjender ikk e grunden til Prisreguleringsraadets avgjørelser, men den institution, som for det hele land skal ha avgjørelsen av disse spørsmaal, har naturligvis bedre oversigt over dette end vi, og jeg kan ikke tænke mig, at dette prisreguleringsraad træffer vilkaarlige avgjørelser og behandler vor bys bakere anderledss end andre byers. Min personlige opfatning er den, at ent en maa brødpriserne forhøies eller maa melpriserne nedsættes, eller det maa være meningen at forby b a kning av sigte- og hvetemel, men dette er ting, som ligger under Statens prisreguleringsraad at avgjøre. Det ligger ikke under herværende provianteringsraad. Skal melpriserne nedsætt es, hvad jeg anser rimelig, saa maa det selvfø l gelig ogsa a gjælde grosserernes m elpriser. Eller er det Deres mening, hr. redaktør, at det blot er Provianteringsraadets melpriser som er for høie, uagtet ogsaa De, hr.
redaktør, vet, at kjøbmænd har tat optil -80 kron er pr. sæk hvetemel. Det er noget paafaldende, syn es jeg, at D e ikke h ar det allerri:ngeste at indvende mot grosserernes melpriser. Kunde ikke disse med større ret betegnes med "melaagring", hr. redaktør. Vi sæ lger mel til Samhold og byens handlende for 64 kron er pr. sæk; kjøbmændene for optil 80 kroner. He / kunde være grund til kraftig indskriden fra Statens prisreguleringsraad, og jeg haaber det blir gjort Jeg vil gjenta, at Provianteringsraadets forhøiels e for bakermestre er rent foreløbig, indtil Prisreguleringsraadet har fastsat melpriserne. S. Loge. *
Det forholder sig ikke, som hr. Løge anfører, at pri se n for sammalet mel er ens overalt
Det er tvertimot oplyst i Provianteringsraadet,. at Bergens kommune har besluttet at yde et til skud av 5 kroner pr. sæk sammalet mel for at kunne holde den l ave pris paa det sam malt ebrød i Bergen.
Vi er forøvrig tilfreds med hr. Løges uttalelser om misforholdet mellem mel- og brødprisen i Stavanger. Men da burde ogsaa konsekvensen været tat i forrige raadsmøte, saaat Provianteringsraadets forhøielse av melprisen v a r blitmidlertidig suspenderet.
Især efterat den bombe er sprunget, at ,,Samhold" faar sit mel til 64 kroner, men s. bakermestrene maa betale 70 og 75 kroner henholdsvis for rug-, sigt- og hvetem el.
Indtil videre oplysninger foreligger. skal vi: avholde os fra at benytte den betegnelse, som syne s at ligge nærmest, for dette forhold.
Provianteringsdepartementet
har under 15. september sidstleden bestemt:
I medhold av · lov av 6. juli 1917 jfr. lov av 18. avgust 1914 med tillægslov av 14. mai 1917 fastsættes herved som gjældende indtil følgende maksimalpriser for sigtet hvetemel og rugm el:
1) Ved salg engros til handlende, bakere o.s.v kr. 75,00 pr. sæk a 100 kg. inkl. sæk.
2) Ved salg i detalj til forbrukere:
a) i sække - og halvsækkevis kr. 78,00 pr. helsæk a 100 kg. og kr. 39,00 pr. halvsæk a 50 kg.
b) i mindre dele kr. 0,90 pr. kg.
Sæl gere utenfor Kristiania, Bergen og Stavanger kan lægge til de · omkostning er som de har ved varens transport indenlands til salgsstedet. Disse omkostninger skal specificer es i $algsnotaen.
Om sælger_ens pligt til at levere varen frit til · kjøperens bopæl, nærmeste jernbanestation, dampskib~nløpssted o.s.v. gjælder den paa etl;i vert sted sed vanemæssige regel.
D'enne bestemml'llse træder ikraft straks.
Overtrædelse straffes med bøter eller fængsel indtil 6 maaneder.
Skrivelse fra Det kongelige Provianteringsdepartement til Bakermesternes Landsforening a-v 21. september 1917.
I skrivelse av 11. september har den ærede forening andrat om principalt at priserne paa almindelig husholdningsbrød og hvetevandsloat frigis fra regulering av departementet, subsidiært at de nuværende priser væsentlig forhøies.
I anledning herav meddelfls, at departementet under 15. september 1917 har utfærdiget bestemmelser om priser paa alminde li g husholdningsbrød sai:nt paa sigtet .hvetemel og rugmel. Idet der vedlægges avskrifter av disse bestemmelser, bemerkes at departementet for tiden ikke :finder grund til at foreta noget yderligere i anledning den ærede forenings andragende. Kommunalt
I bystyrets møte i Haugesund 26. september blev der med 32 mot 15 stemmer besluttet oprettet kommunalt bakeri.
Holgersens bak eri, soill er stort nok til at forsyne hele byen med brød, besluttedes ind-
kjøpt. En komite til at fastsætte priser m. v. blev besluttet nedsat.
I tilknytning til denne meddelelse kan vi oplyse, at Bakermestrenes Landsforening nærmere undersøker de former, hvori de saakaldte kommunale bakerier agtes oprettet, f. eks. i Trondhj em. Det vil vistnok vim sig, at ingen kommune, selv efter et noksaa sindrig system for omgaaelse av loven, kan komme over i lovlige former for kommunal bakeridrift. Ti saadan bakeridrift kjendes ikke av haandverksloven, og bakeridrift uten haandverksbrev kan heller aldrig bli lovlig som "fabrikdrift". Landsforeningen vil sandsynligvis komme til at kræve domstolenes løsning av dette spørsmaal, enten ved straffesak ell er gj ennem ei vilt søksmaal. Desuten vil Landsforeningen gjøre de kommunestyrer, som fremdeles har planer oppe om oprettelse av "kommunalt · bakeri", opmerksom paa, hvor ulønsom en saadan bakeridrift i virkeligheten er, særlig med de nuværende brødpriser. Er det at overvurdere kom1nunestyrernes økonomiske sans og pligtfølelse mot skatteyderne at tro, at man -vil avstaa fra videre eksperimentering paa dette omraade, naar man ser, at saadan bakerdrift baade er ulovlig og ulønsom? Er det bare en skjøn drøm om man men er, at vort land endnu har mange magistrater, som virkelig ben ytt er sin jurid iske indsigt til at praktisere og skaffe respekt for landets love ogsaa inden kommunestyrerne og ratlede disse naar de farer udenfor 10v og ret?
Spørsmaalet er uavvi selig og det kræver sin snarlige løsning. Vi minder om vor tidligere opfordring til vore medlemmer om straks at indsende rapport til Landsforeningen om alle tilfælde av "kommunale" bakerier og de former, hvori loven er søkt omgaat.
Ikke poteter i brødet i Kristiania.
Proviantering sraadet og bakerne tinder vanskeligheterne for store.
Raadet tror, at folk allikevel vil konsumere mere poteter.
Staten har som bekjendt søkt at faa istand ti potettørkerier, hvor det er meningen at fremstille et potetmel, som kan iblandes brødmelet for at drøie dette. Da det nødvendige maskineri imidlertid først vil kunne være færdig opstillet · sent ihøst, faar disse tørkerier foreløbig ingen praktisk betydning. Istedet har provianterin g sdirektøren meddelt provianteringsraadene at pla-
NORRK BAKERTIDENDE
nen om potetblanding maa real ise r es p aa ande n maate, n æ rme st v ed iblanding av kokte poteter; staten · v il medvirke ved opførelsen av de n ødv endi ge potetkokerier. Adgangen til at anvende sa mmalt mel vil overhodet være avhængig av, at der fra et tidspunkt, so m d e partement e t fastsæ tt er for hvert enkelt sted, t il sættes en nærmere bestemt mængde poteter.
Kristiania provianteringsraad har drøftet denne plan om kogte poteter i brødet med s tyr et i bakermestren es forening, og man kom en stemmig t il det r esultat, at den hele foransta ltn ing vil medføre betydelige vanskeligheter samtidig so m fordele n e ved den synes tvilsomme . D er anføres en h el mængde tekniske ind vendinger mot metoden: Potetstappen vil paa forskje llig v i s skade eller helt ød elægge deigen; den kan ikke utbringes varm, saa bak ern e kan ha den i deigen med engang; bakerne maa derfor varme den op, hvad der vi l medføre store og kostbare anskaffelser; uten at man derved kommer paa den sikre side; sel v kan bakerne ikke koke potetstappen; a lt ialt vi l man ikk e s pare mere end høist 15, sandsynligvis bare 10 pct. av br ødmelet ve d blandingen.
Provian t er in gsraadets konkhisio n er da den, at brødet bø r rat ioneres ut fra den forutsætning, a:t befo lknin gen spiser me.re poteter end før ved siden av brød et. Raadet mener nemlig, at i det øieb lik da d er :andes nok av poteter, me n for li t et brød, vil poteterne for en væsentlig del komme til at indta brødets plads enten de spises i eller til brødet:
Raadet haaber under · disse omstændigheter at det ikke maa bli gjort til en absolu t pligt ,for byen at realis ere blandingen. Hvis ma~1 allikevel finder det sikrest at opføre et koken, gaar raade t ut fra, at det se lv faar bestemme paa hv ilk en maate, i hvilken utst rækning og fr~ hvilk et tidspu nkt po t etkokning skal komme 1 anv endelse.
·Det tilføies , at b aker m es t erforeninge ns r epræsentant er er en ige i de her fremholdte betragt-
Provianteringsraad et har tidlig ere opfordret byens husmødre til at anskaffe større vinte rfor:. raad av poteter iaar end tidligere. En li g nend e opfordring har provianteringsdire kt ør en nu 1:et~et ti l a ll e landets husmødre. En h ver samv1tbghetsfuld husmor maa følge denne henstilling
Ca. 3 ·millioner mel- og ·brødråtioneringskort sendtes 6. oktober utover landet.
Fordeles gjennem de lokale provianteringsrdad;
Kristiania . Provianteringsraad nr. 1. Kort for Landsmel og Landsbrød. November og december 1917
Et helt kort indeholder merker for ialt 12 kg. landsmel eller
16 kg. landsmel.
Merkerne gjailder overal t i l a ndet. De ei• gyldi ge ogsaa for efterfø lge nde ma:med. Merkerne fraklippes av sæl geren. Løse merker er ugyldige Kortet medfører kun ret for · den hvortil det er utdelt og maa ikke overdrages.
navn aclrosse.
Venstre side a v kortet i Kri s tiania.
1. november b~gynder ra tioneringen av la~d smel og l andsbrød ove r det h ele land, ens for all e uanset alder, indtægt osv. Oldingen og barnet i vuggen, -~ all e faa~ de hv e rt sit r a tio~eringskort, gjældende for n ovembe r og december
De faa r det fr a state ns rationeringsdirektør; hr. Five, som - har færdig fra trykkeriet en vældig bunk~, 2 1/ 2 :\ 3 · millioner kort, tilsvar en~e Norges folkemængde plus endel at løpe paa, Hald noget sku l da h ænde, som n ødv endiggjør e n supplering.
Kortenes fordeling utover landet begyndte 6. oktober. Hvert av l å n dets kommuna.le ptovianterino-sraad i by og bygd faar sig tilstillet b , sin beskikkede bunke, - Kristiania provianterings r aad faar den s tørste , ca 260,000. · ·
Saa blir det da diss e provianteringsraad ~ sak at sø rg e for, at hvert individ inden kommunen faar sit kort ihænde. (F orts .)
Bakermestrenes
Landsforening
har i skrive l se av 6. oktober til · Provianteringsdirektoratet p rot es t e rt mot forbud mot ba~ning av finere brødsorter og konditorvarer. N æ rm er e meddelelse maa - pa a grund av pladsmangel utstaa til n æste num er av "Bak ertid e nde;\
Prisliste og Dimensjoner
paa elektriske Bakerovner fra Karl Mjelvas Fabrik, Geiranger.
.A.nt al A n tal Ovns- Strøm- MurfotBrød Etag:er hø i d e forbruk hø i de
Ovnenes Ma al Priser
Utvend i g I Utvendig For Ind- 1 I soleret In dv en di g iso l er et in dmur et mur i ng fra Fabrik
Nu er Tiden ind e til a t a n sk affe el ektriske Bak erovner. Underh a ndle med Deres Elektricit etsverk om L eie av Spildkr a ft fra Kl. 9 -3 om Da g en, om Sommeren i længer e Tid. En 60 Brøds Ovn steker saa fort, som en Mand kan arbeid e . St.ekningen tar samme Tid som en Sten.ovn, er letvindt, renslig og tidsspar ~nde.
Elektriske Grisleapparater k a n erholdes .
Fabrikken har nu solgt ov er 40 Stkr. her i Landet i forskjellig e Størrelser fra 40 til over 200 Brøds Ovner her i Landet. Fabrikken forlanger ingen Betaling før Ovnerne er prøvet og godkjendt, altsaa ingen Risiko.
Skriv til Fabrikken efter Anbefalinger og nærmere Oply s ninger.
J. E. Swedenberg~ Kanalbakerovn
Stabæk
eneste lndenlandske firma
Telef. Stabæk 108. Er bedst. Billigst.
Mest tid- og brændselbesparende. Største ydeevne. Let at betjene.
Egner sig baade for brød og :finbakeri. Grisleanordning indrettes i ovnene efter ønske.
Mine ovne er elegant utstyret og med de nyeste paa bakerovnsteknik ens omraade.
Korrekt utførelse . Fineste anbefalinger. Største garanti. i
Tegninger over anlæg utføres gratis: Wahl & Engebretsens
Trikotagef orretning
Brogaten 14.
'fe_ugmel
Jr.u.qgrøp anbefaler
Hvetemel
Hoetegrøp Udmerket levevei.
Herr M. Sjuves bak e rforretning
Elektriske
er absolut Nutidens bedste. Denne er solid, enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskine paa Markedet. Leveres i Størrelser fra 100 til 400 Kilos Deigindhold. Rimelige Afbetalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinge1· fra en Rmkke af Landets Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og J{atalog til Eneforhandleren for Norge Søren Isvald, Dronningensgd. 11 KRISTIANIA.
Telef. 2626. Christiania Telef. 2626
ved Vittingfos er i kort tid tilsalgs Anbef ler ved undertegnede. Iste kl. under- a
fyringsbakeri. Fin forretningsgaard. Stort lage: av birkeved og mel kan a'le art'1klerfor Bakerier og Conditorier medfølge 1 handelen. Henv r • A. A. Trandum eller H. J. Grøtterud, Vittingfos. (Rek)
Drops, Drage, Lakris, Fladekarameller, Sterke Pastiller etc. udelukkende i fste Rangs Kvaliteter.
Specialmerket Perfekt: Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummere. Merk: Holdbar.