7.
NORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermestrertes Landsforening".
Bladkomiteens rormand : Haakon Hansen .
\\ U dkommer en gang maanedlig. Abollnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller S. & Jul Søren se n s bok- li trykk e ri , Munkedamsveien 5 b , Kristi&nia, hvo~ -~gs a.a. a.nnon cer bestilles ; pris 10 øre pr. m /
lndhold: Mæglingsinstitutionen uten overbevisning - : Det nordiske fagskolemøte i Stockholm. - Statens kjøp av nor sk k orn
Als Per Kure
NORSK MOTOR- OG DYNAMOFABRIK KRISTIANIA
Elektriske bakerovner
,Juli 1924
grisleovner dampkjeler varmtvan ds beholdere
Henvend~lse kan ske direkte til os, vore avdelinger i Trond hj em, Bergen, Hamar og Kr ist i ans and S. , eller til vor repræsentant p a a dette om raa de: Arkitekt Julius Foseid, Torvet 9, Kristiania.
Skal De anskaffe ELEKTRISK BAKEROVN saa anskaf HØNEFOSSOYNER,
som er den mest solide, varigste og billigste ovn.
Kombineret ælte- og pisk.eniask.ine
Read 3 speed mix er
lever e t til :
Kiellands Fabrikker
Freia C!wkoladef abrik
Barni.ingen Tekn iske Fabrik
·Wdrn . 8 chioldborg Parfum er1fabrik
Olaf La1·sen C!wkoladefabrik
Nor d en Lakritsfabrik og mange flere.
B emærk · de mange rosende anbefalinger av RE AD jMI XER
Til laveste dagspr iser anbefales.
Sukker, (Flor og farin) Sirup Hosiner Krydderier Smult Mel Sukat Salt ( Vacum ) Honning m. rn. Mandler
Borge & Rønning A/
s
Telefoner : 136\J<J - 38884.
Marsipanmasse.
Kjøp Freias anerkjendte, rene og velsmakende marsipanmasse , garantert fremstillet av : 2 / 3 mandler + 1/ 3 sukker
Rugmel
fra vor Bakke-Mølle gir et sm u kt og fordelagtig Brød med virke li g Rugsmak. A
Peter Larsen & Co.
Scotia Bakepulver
Hø i este kv a litet ! G a ra nt eres r ent!
S c olia anvendes n u i a lle Englands bakerier og forøvrig paa store del e av k on tine nte t. Det er anerkjendt som del absolut be d st e bakepulver i handelen.
Bedst !
Tel e fon 18 777.
•• 1 Ægte Maltkage
La vet al ren Malttxtrakt fra lnd r e gi !>t re r e l.
Kun
Ut<! n kon k urance i p ri sb il li g h et! Sc o tia styrker mel e t!
Hovedforhandler for Norge : Ak.ti ese lak.ap e t HERLOFSON & CO.LTD . A k.er s ,: aten 4 1. Kristiania Billigst!
"VACUUM"s rene
M altextrak.t
Tlgr.adr : ,,Herlofco "
m e d løve me rke e g ne r sig til b ak n in g av ægte Maltkak e.
cJi har inslallerl el moderne mar~ ·.
sipananlæg 09 oil i 1928 6eslræ6e os p aa al leoere ren, lin marsipanmasse (raamasse) li/ dagens 6i/li9sle pris.
Jlndhenl of/erle hos os lør :i)e dæh~ · her :i)eres 6ehoo for sæsonen.
Mæglingsinstitutionen uten o,e rbev isning .
Kun parternes budbærere.
(Forts æ ttelse fra nr. 6)
Den norske krone s kal reddes. Vi ska l arbeide os op mot guldpariteten, i et hvert tilfælde maa vi holde os en yderligere inflation fra livet. Kampen for denne linje i vor Økonomiske politik kan bli fØrt med større eller mindre kraft og med større eller mindre overbevisning fra de forskjellige, men ofifcielt har vi aldrig set noget menneske holde paa inflationen, selv ikke de folk, som det kan skaffe en stakket glæde.
Men samtidig med, at statsmaktene fors -øker at fØre en nogenlunde bevisst og konsekvent politik for at redde landet fra inflationens ulykker, opGrerer mæglingsinstitutionen i arbeidstvister helt paa egen haand eller efter helt andre linjer. Den har ingen bevisst Økonomisk politik. Den tilstræber intet Økonomisk eller retfærdig resultat. Men den søker intenst at skape overenskomster, likegyldig paa hvilket fundament. Og som forholdene nu ligger an er det ganske utvilsomt det aller letteste at s kape en ny overenskomst ved at gi lØnspaalæg. Arbeidsgivernes motstand mot at forhØie tallene paa de utbetalte papirpenger bunder i sa mfundshensyn og i ønsket om at undgaa den ulykke, som det f. eks. var for det tyske rike at gjennemleve hele inflationen. Men ønsket om at opretholde den norske krone er diktert av sociale og politiske betragtninger og hensyn til det hele samfund. Rent egoistisk set vil de (!Pleve ialfald en foreløbig guldalder ved at la kronen rutsche nedover, hvad der enklest opnaaes ved store lønspaalæg. Man kan derfor forstaa, at deres motstand mot den offentlige mæglingsinstitutions lØnsforhØielses- eller inflationspolitik er vanskelig. Den konstellation, so m paa denne maate fremkommer, er besynderlig. Ledende bankkredser, regjeringen og
de ledende kredser i stortinget hævder et Økonomisk politisk princip, og i overensstemmelse med dette Økonomiske politiske princip arbeider arbeidsgiverne, mens den offentlige mæglingsinstitution, i enkelte tilfælder støttet av Socialdepartementet, arbeider paa tvers av h ele den Økonomiske linje, som er og maa være enhver nors k regjerings. Der er ikke her spØrsmaal om parti. Og til trods for alle mulige sakkyndiges utredninger og al mulig officiel magt, saa er det mægling sinst itutionen, som i denne tid seirer. Efter langvarige kamper i vinter, kamper, som tilsiktet at stabilisere vort næring s liv, at skape respekt for lov og orden og fred paa arbeiåspladsen, fremtvinger den offentlige mæglingsinstitution betydelige lØn spaalæg, uagtet al Økonomisk politik i dette land tilsier lØnsnedsla g.
Herpaa kom følg-ende imøtegaaelse:
>> Aftenposten« for torsdag den 31. juli indeholder en indsendt artikel betitlet >>Mæg ling sinstitutionen uten overbevisning. Kun partene s budbærere« Forfatteren kritiserer meget skarpt riksmæglingsmandens og kredsmæglingsmandens virksomhet, saaledes som denne har artet sig i den senere tid. Da nedskriveren av disse linjer i stillings medfør har hat befatning med vor mæglingsinstitution i en række av aar, maa det være mig tillatt at fremkomme med et par bemerkninger.
Den førte kritik forekommer mig i alt væsentlig at være uberettiget, idet den bygger paa en efter min mening feilagtig opfatning av selve mæglingsinstitutionens formaal og karakter.
Indsenderen fremholder, at det først og fremst er mæglingsmandens plikt at danne sig en overbevisning om, hvad der i en konflikt mellem arbeidsgivere og arbeidere er den ob-
(.HO KOLA0EFA6R It')
Van den Berghs Bakermargarin
sælges over hele verden.
jektivt rigtige løsning. Han sku l de repræsentere det h ele samfunds interesse og gi uttryk herfor i sit mæglingsfors l ag Som det nu er, menes mæglingsmanden at l ægge a l tfor stor vegt paa for enhv~r pris at faa konflikten l øst, og derfor i sit forslag ku n at ta h ensyn til, hvad partene kan ventes at v ill e gaa med paa, uten hensyn til, om de foreslaat t e vi lkaar ogsaa kan ansees ønskelige ell er hel dige fra et sa mf undsmæssig standpunkt set. P aa denne maate vil det ofte være den svakeste part, det gaar ut over, da denne er lettest at faa bragt til eftergiven h et. Det vil ogsaa efter indsenderens mening kunne hænde, at arbeidsgiverne ikke egentlig har saa meget imot en av arbeiderne forlangt lØnsforhØielse og derfor lar sig trykke til at gaa med paa den, se l v om det hel,e samfund har al interesse av, at lØnsnivaaet ikke gaar op -og derv ed en ny inflati onsproce s begynder.
Overfor dis se betragtninger maa det be ste mt
I Pris billigst.
I Kvalitet bedst.
Te lefoner: 41788 42788 - 4378 8
T el egra m adresse: Va n de n be rg h , Kristia ni a frem h oldes, at det dog er mæg l ingsmandens første og v i ktigste p l ikt at sø k e at faa bragt de str i dende parter t i l e ni g h et. D ette ligger i selve mægl ingsinst itu:tione n s eget , ' begrep, og man sk ulde ikke tro, at d ette k u nde bestrides. Det første, mæg l ings m a nd en h ar at gjøre, er at faa p aa det rene, h vad p artenes standpunkter i vir k e li g h eten er, h vor langt de i tilfæ lde er v illi ge t il at stræk k e sig for at k om me den anden part i møte. Ofte k an dette fremby store vanskeligheter, dels fordi der kan være en r æ kke spØrsmaal av juridisk eller teknisk art, som først maa klarlægges, de ls fordi partene, s om selvfØlgelig hver paa sin side gjern ~ vil opna:a mest mulig, nødig vil ut med sit siidste ord Ut fra den overbev i sning, mæglingsmanden herved har dannet s i g om, hvad partene j virke l igheten er villige til at gaa med paa , bør han efter min men i ng fremsætte forslag, hvis tvisten ikke kan løses ved dire k te overenskomst mellem partene . H ar mæglingsmanden
som leverandør av Melk og Kremfløte fordi de der blir godt betjent og faar god Melk og en sjelden god Kremfløte.
BJØLSEN VALSEMØLLE A s
Maler indenfor de av staten bed s te Hvetemel og Rugmel.
fa s ts atte g ræns e r landets ubeting et Overgaar I m port k valiteterne.
den overbevisning, at tvisten kan lø ses ved, at han fremsætter et forslag, vil han efter min mening i almindelighet gjøre sig skyldig i pliktforsømmelse, hvis han undlater at fremsætte dette forslag. Det vilde føre til ganske urimelige tilstande, om det ogsaa skulde kræve s av mæglingsmanden, at han under slike forhold sku l de ha ansvaret for, at det fremsatte forslag gav en løsning, ,som maatte ansees for d en heldigste for den Økonomiske u tvikling i vort samfund. Mæglings.institutionen i arbeidstvister er av lovgivningen hverken tiltænkt eller utrustet for at lede den Økonomiske utvikling i forholdet mellem arbeidsgiver og arbeider. Var dette tilfældet, vil de en del av de indvendinger, som med god grund h ar været reist mot den tvungne vo ldgift i disse tvistigheter , med ganske anden vekt kunne gjøres gjældende mot mæglingsmandens indflydel se paa tvistigheternes avgjørelse Han er kun en enkelt mand og kan vanskelig tænkes at være s-aaledes
inde i alle de for s kjellige industrigreners økonomiske vilkaar, at han skulde kunne træffe en he l t objektiv, retfærdig avgjøre lse av, hvor llrngt det i hvert tilf æ lde er riktig at gaa ved lønningene s forhØielse eller nedsættelse. Vil man ti ll ægge rnæglings manden en slik rolle, gir man stillingen en utpræget politisk karakter, og det er at formode, at dens indehaver e vilde skifte med de vekslende regjeringer, hvad der neppe vilde være til gavn for utførelsen av det virkelige mæglings-arbeide. Jeg tror saav el industrien som arbeiderorganisationerne ,il ha sig meget frabedt en saadan formynder, so m mæglingsmanden efter den antydede ordning vilde bli Det maa væ re partene selv overlatt at avgjøre, hvor langt de i ethvert tilfæ l de vil gaa. Kun i enkelte, forholdsvis sjeldne tilfælder bør efter min mening mæglingsmanden frem sæ tte forslag til lø sn ing uten hen syn til, om dette kan ventes godtat av partene, nemlig naar dis se har vist sig urimelig s teile ,
HERM. BERTRAM, Halle a S.
Vi har overtat agenturet for denne velkjendte fabrik for bakerovne og andre bakerimaskiner og tillater os at a n befale
Yort firma paa det beclste
Vi gjør specielt opmerksorn paa fabrikens del e - og opslagsmaskine "Triumphator" hrnrav der er levert 15 stk. her i landet og er denne maskine uten konkurrance.
WITT & BORGEN
Torvet 9
'Drop s Drag e L akrjs
Inge n i ør er. Telefoner: 38 826 - 30 475.
Kun det bedsle er godt nok. Bruk •
i i ma ltka k erne og Deres kunder b lir tilfredse.
Tlf 37316 ØRNULF HELLUM Kristiania
BRUKALTID
( H. 0.)
Karameller
Can dy- lD'ss P a s fj/Je r
A ll e slags Essen ts e r av fineste kvalitet, sterkt c oncentreret, tilvirket av friske bær, frugter og urter, anbefales BAKERE & CONDITORER
Tel efo n 37 316. Tele
: " Strikt".
Ess ents fa brik . Kristiania.
KAMFER DROPS
BEDSTE FABRIKAT
Elektriske Bakerovne
gri sleovne og kondito r ov ne av eget fabrikat leveres i alle størr elser promt. Ovnene er særdeles økonomiske i dri f t og billige i ans k affelse.
Specielle transportable e l ektriske o vn e med stenherter for ba k erier, hoteller, sanatorie r , etc. El ektriske dampkj eler for bakerier anbefales.
Tlf.: 21323 Wilh. Willumsen, Telegraf.adr.: 2 1 746 Teknisk a vdeling, - Kristiania. ,,Ri cha rd"
Gahres kem. fabrik A /s
K ri st ia n ia Wessels g ate 16
Te lefon B 2 5 32 6
Te legr.adr. : Garkem
Artikler for Bakerier og Cond itorier. Specialitet : Essenser .
Telefoner Kristiania 31 082, 35 007 k, 10 082.
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ET ABL . 1786 .
VAKSDAL MQLLJe. BEROE N
saa ledes at intet forlik har været at opnaa, se lv om . dette efter mæglingsmandens mening burde ha været mulig. Ved fremsættelsen av forslag i s like tilfælder maa mægling s manden se lvfølgelig ikke gaa utenfor, hvad hari er overbevi.st om er objektivt retfærdig og til gavn for det hele samfund.
N aar mæglingsins titutionen s opgave begrænses saa meget, so m det efter foranstaaende ansees riktig, kan det spørsmaal reises, om det overhodet er paakræv,et at ha nogen offentlig rnæglingsinstitution. Indsender en av forannævnte artikkel minder om, at der fra arbeiderhold er faldt uttalelser om mæglingsinstitutionens overflØdighet, og at disse utta lelser ikke er motsagt av a rbeid sg iverne. Jeg tillater mig at tro, at ingen av partene, naar det kommer
Anbefaler :
Rosiner - Kryderier - Smult - Honning
Sirup - Sukat - Me l - Mandler - Salt m.m .
til sty kket, gjerne ser den offent lige mægling s lØifet . Vistnok er det s aa, at der som regel ingen vanskelighet er for arbei d sg ivern e og arbeider n e at komme sammen til forhandling, sel v uten nogen offentlig mellemkomst. Jeg tror imidlertid ikke, man ska l undervurdere den betydning, mæglingsinstitution en har derved, at den i nogen gr.ad forandrer forhandlingernes karakter i retning av a,t gjø re dem mere l i k forhandlingerne for en d omstol. For en dyktig m æg lingsmand vi l enhver svak h et i argumentationen, enhver l øs het i de faktiske anførsler uhjælpelig blottes, og de paastander som stilles herpaa, vil falde sam men. Man maa erindre, at det her ikke gjælde r bare l Øns• spØrs maal, kan ske ikke engang først og fre m st di sse , men ogsaa en ræ kke spørs maal om ind-
Telefoner 30 8 4 9 - 10 187.
,,Bakervare" og " S vane"
viklede arbeidsforhold, hvor en !kltarlæggelse av de faktiske forhold er av største betydning.
Ogsaa et andet hensyn bØir komme i betragtning:
Undertiden kan det hænde, at det samme forslag til forlik, som bifaldes av partene, naar det fremsættes av mæglingsmanden efterat denne ved mere eller mindre fortro l ige underhnandskonferancer med for handlern e har fØ l t sig overbevist om, at det vil bli vedtat, ikke uten videre vilde blit vedtat av partene, om disse hadde vært overlatt til sig selv. Ofte kan det dreie sig om rene honnørspørsmaal, som gjØr, at et forslag, som ellers aldrig vilde være bifaldt av partene, godtas av disse, naar det kommer fra den striden utenforstaaende mæglingsmand
Jeg har fondet at burde fremkomme med disse bemerkninger, ikke fordi jeg mener, at den nuværende ordning er fuldkommen, men fordi den nævnte artikkel baade gir uttryk for en feilagti,g opfatning av se l ve vor mæglingsinstitution og en undervurderi n g av det intense og dygtige arbeide, som er utført av de udmerkede mænd, som bek l ær stillingene som mæglingsmænd
Det nordiske fagskolemøte i Stockholm.
Stockholms stad gav en vellykket mottagelse i stads hu set for deltagerne i kongressen. De ca. 500 gjester blev mottat av borgerraad Oscar
6-1:
Larson, og efterat champagne var budt om, Ønsket byens viceordfØrer, Tengdahl, gjestene ve lkommen. Profe ssor Li.itken fra Danmark takket paa gjestenes vegne. En ve lk omstk v artet i rokokodragter und er h oldt derefter gjestene med Bellmansmelodier, og tilslut blev der servert te i Gyllene Salen.
Møtet fortsatte med foredrag og diskussioner. Diskussionsindlederne fra Norge var direktør, dr. techn. J. Arnebe rg og fhv. veich ef Roshauw. Direktør Arn eberg indled et til diskussion over e mn et: »Endagsskolen, dens fortrin og mangler«. Det andet foredrag, »E r h vervsverkstedets betydning for fagutdan n elsen« skulde egentlig været holdt av konsul Dan Huun fra Bergen , men da herr Huun saa sig nødsaget til at melde forfald, holdt herr Ro shauw foredraget i hans sted.
I diskussionen deltok fra Norsk side bl. a . direktør H oel, gu ld smed Elier Krog Prytz og direktør Stub
I det hele tat maa man si, det var en respektabel forsam l ing av fagsko le folk fra saavel Norge so m de 3 øvrige land ved dette første nordiske fagskoJ.emøte Fra Norge deltok foruten de tidligere nævnte komitemedlemmer og foredragsholdere raadmand Chr. Lund som repræsentant for Kristiania kommune, konsulent Grenness og sekretær Steen fra Kirkedepartementet, direktør KjØlseth ved Skiensfjordens mek. Fagskole, s lØidinspektØr Johnsen fra Bergen, arkite:C~ Keyser Frølich, Kristian s-
Fineste bakemargarin.
sand, dekoratio n smaler D avidsen, Kiristiania, ,snekkermester BØh le, Sk ien, m. fl., ia lt ca. 70 personer.
Den svenske komite hadde opsat et udmerket program for møtet. Forut en for ,edragene og sko leutstilling en var der arrangert besøk paa en række .av byens yrkess k oler. Alt gi k efter det opsatte program. Den sv,enske, ikomite, hvis formand er undervisningsraad Nils Fredriksson , har her nedlagt et arbeide, som der staar respekt av Ogsaa den se lskabe l ige del av møtet v:ar meget veU~kket Alle del:tok i en middag paa Skansens Hi:iganloftsal efter en vakker biltur rundt Djurgaarden. En anden dag var der arrangert en utflugt med dampbaat i Stockholms skjærgaard. Middagen blev indtat paa dæk i det herlige veir.
Ved møtets avslutning blev det bestemt, at der skulde nedsættes en permanent komite for .=i.l holde liv i de nordiske fagskolemøter. Det vedtokes, at ,denne komite skulde besitaa av møtets præcidium, for Norges vedkommende av direktørene Hoel og Stub, fra Sverige overdirektør Bergquis,t og undervi,sningsraad Fredriksson, fra Danmark professor A. Liitken og forstander E. Paulli, fra England rektor Max Sergelius og industriraad Pero.
Det er meningen, at saadanne nordiske fagskolemøter skal avholdes hvert femte aar. Der forelaa allerede indbydelse til at avholde næste møte i Kjøbenhavn og deTefter kommer antagelig turen til Norge.
Møtet blev avsluttet av overdirektør Bergquist, som i s i n avslutningstale gav et kort resume av, hvad der var behandlet paa møtet, og uttalte haabet om, at de tanker som her var vakt, og de forbindel se r , som her var knyttet, maatte bære rike frugter.
Paa d e norske deltageres vegne takket saa
direktør Hoel i vakre ord for den elskværdighet, som var utvist fra svensk side og komplimenterte den svenske komite for den udmerkede maate, hvorpaa den hadde lØsit s in opgave. Ved tilblivelsen av disse møter er et nyt kultur,element ført ind i de nordiske folks liv.
his kem.. Fabrik 3/a. Stavanger
Agentur :
Einar Bentzen
Tordenskjolds Pl. 3. - Tclcf. 39504
( Her ol den \.
Elektriske Konditorovne og Bakerovne
transportable med stenherter ogsaa utmerket egnet til brødbakning, billig i anskaffelse og drift, leyere s i Jlere s tørr e lser. lnidhent prisop gave.
Horsk El ektr isk Maskinfabr i k, Høne fos s
Telefon: ( 430 214
Telegramadr.: »Maskinfabrik •
Konditorier
Kontrol med servering og salg opnaaes eUektivt og billigt med
National Kassa Register
J. lspaas
Statens kjøp av _ norsk korn.
Prisene skal svare til monopolets utsalgspriser.
Stortinget behandlet kort f Ør sin oplØsning landbrukskomiteens indstilling om indkjØp av norsk korn av 1924 aars høst. Komiteens flertal foreslog at staten forplikter sig til at kjøpe fra producenterne norskavlet hvete, rug og byg ef ter priser, som tilsvarer hvad indfØrt korn til enhver tid gjennemsnitlig kan leveres for cif. norsk havn med et tillæg av 4 kr. pr. 100 kg.
Fjærli (v.) optok paa ·et mindretals vegne den nye landbruksministers forslag, hvorefter s taten forpligter sig til at kjøpe nor s k korn eft er priser som til enhvei;, tid tilsvarer utsalgspriser paa mølleprodukter.
Statsraad Five anbefalte dette forslag. Det v il lønne sig bedst for producentene, selv om provianteringsdirektørens utsalgspriser nu er lavere end priserne paa verdensmarkedet. -
Mindretallets forslag er naturlig under et mo11 opol, flertallets forslag bygger paa fri oms ætning.
Jahren (h.), komiteens formand, anbefalte indstillingen, s om er overensstemmende med den forrige regjerings proposition.
Ramberg (k.) optok kommunistenes principale forslag om at det norske korn skal betales med hvad indfØrt korn gjennemsnitlig kan leveres for cif. norsk brygge. Subsidiært sluttet han sig til venstres forslag.
Berg ers en (s.) vilde stemme for venstre s. forslag.
Sundby (b.) arisaa det unyttig at opta bondepartiets principale forslag og sluttet sig subsi" diært til hØirefraktionens.
Venger (h.) bemerket at da det her gjaldt en midlertidig foranstaltning hadde den forrige regjering holdt sig saa nær som mulig til den nuværende ordning, men hadde søkt at bedre kornpriserne nog-et. Det skulde ikke være nødvendig at reise ien vidtløftig debat om spørsmaalet nu.
Mellbye (b.) og Mohr (h.) anbefalte flertallets indstilling.
Efter endel videre debat blev Ramber,gs forslag forkastet mot kommunistenes 23 stemmer . Ved alternativ votering mellem indstillingen og Fjærlis forslag blev det sidstnævnte bifaldt med 66 mot 63 stemmer.
Abonner paa "Norsk. Bakertidende"
Til laveste pr iser a n hefales.
T e lefon
Thomsen & Stahr
Youngsgt. 9.
Telf.: 1 4360 - 3 6 10H - 15862
B J 0 R N 0 V R E B ·ø
BERNT ANKERSGATE 4 - KRISTIANIA
TELEFONER 14434 & 37168 - TELEGR ADR. ,, 0VREB0 "
EGG EN GROS
EGEN PRESERVERINGSANSTALT
Hjalmar A~ -Amundsen,
a nbe fa l er s in
Anbefaler sin
Trygve Rødsrud
Telegr. adr. 38 546 - 11911 (Sv en B raathe ns Eft f.) ,,Svenbraalh " Rødfyldgt. 10 . Kristiania. ·
Hv is De vi l ha billig indkjøp paa Deres egg s aa godhetsfuldt ring ove n staaende telefonnummer. Prima nylagte stempl. og ustemp l. egg ank ommer to gange uke n tl ig.
Preserv e r t e egg i vinterhalrnaret ti l dagens billigste priser.
Werner & Pfleiderer !
Kristiania.
Telefon 63840. .ø · .ø Pilestrædet 75 c.
Generalagent for {l/erneræ 'F'fleiderer, Cannstatt
Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Elektriske- og dampbakerovne (indskuds- og uttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Avbrækkermaskiner, Automatiske
avbrækkermaskiner og o.pslagsmaskiner
fo r s to r t og s maat b r ø d
Forlang katalog og offerter.
Elektriske-og di1mpkonditorovner, , piskemaskiner og Brødvogner leveres omgaaende fra lager.
De norske Gjær- & Spritfabrikker A s
hv or i er opt age t :
A /S Oerners Gjær= & Spritfabrik, A /S Kristiania Presgjær- & Spritfabrik, A / S Bagernes Gjær- & Spritfabrik, 0. Letmo!ies Presgjær- & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Fram" , Trondhjems Presgjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Stavanger" · - ·
Hovedkontor: Kristiania. Treschowsgt~ 1
Telegrafadr .. : ,,Spritgjær", Kristiania - Telefon 36922
leverer gjær over hele landet hurtigst, bedst og billigst.