llldhold:
NORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermestrenes Landsforening". Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
ELEKTRISKE BAKEROVNE
E1ek.triske gr1s1eo-v:n.er
E1ek.tr1ske co:n.d1 toro-v:n.er
E1ek.tris;ke dampk.Je1er :ror bakerier E1ek.tr1ske -varm t-va:n.ds1:>eh..o1dere
Als Per Kure
NORSK MOTOR - OG DYNAlVIOF ABRIK
Skriv [ og utbed Dem prisovel'slag. Henvendel se kan ske d i rekte til os, vore avdelinger i Trondhjem, Bergen, Hamar og Kristiansand S., ell er til vor repræsentant paa dette omraa d e:
Herr Arkitekt Julius Foseid, Torvet 9, . Kristiania. Telefon 32121.
Reads Kombinerte
VISPE, RORE- OG I{NADEMASKINE for konditorier og bakerier
lever es fem forskje llig e størrelser, nemlig 11, 17 , 34, 68 og 90 l. beholder.
Gaar med 3 hastigheter
1. For vis pning av krem, egg, o. I.
2. For .r øring av mellemtunge masser som sandkakemasse og li~t tyngre deige, marsipan o. I.
3 Ælt n i ng - knadning av tunge deiger , som butterdeige, etc
T a r a 1 t a r b e i de f o r k a k e b a k e r e.
Forlang of1er te. Rimelige betalingsbetingelser.
Jacob Schjølbergs Maskinagentur
Raadhusgt. 28. Tlf. 11012 Kristiania. hvor maskinernc kan demonstreres
Marsipanmasse. ; -
Kjøp Freias anerkjendte, rene og velsmakende marsipanmasse; garantert fremstillet av : 2 / 3 mandler + 1/ 3 sukker.
Meyers
Kjeks
Meyers Drops
Fr. Meyer j~
K r i s t i a n i a.
Ovne og Æltemaskiner til Salg.
Ved Salg og N edlægning af en af vore Fabriker har vi til Salg 3 dobbelte Teleskop - Ovne af \Verner & Pfleiderers Fabrikat samt dertil hørende Æ ltem askiner Mat eriellet er kun brugt i faa Aar.
Ma,n henvender sig til A/S. Københavns Brødfabriker, Ryesgade 27, København.
IHjalmar A. Amundsen,
Johansen & Nygren KRISTIANIA, anbefaler sin Kirkegt. 30. Kristiania . Telf. B 14 629
Elektriske baker- og konditorovne av all e større lser i 2 og 3 etager samt elektriske g risleovne Gratis overslag. Kort leveringstid . Bedste sort c hromnicheltraad Fu l d garanti. Send os Deres fores pørs el.
A/s ARENDALS MARGARINFABRIKS
Specialforretning for Bagerier & Conditorier. Æ gt e Rade burger Herd f I iser føres pa a Lager.
Bruk
Skiens "Konditorvare"
Fremstilles av fine raa var er. Tør , t æt og smidig.
ANBEFALES SO M FORTRiNLiG TIL
'7.Ji har in s la l!erl el moderne mar~ sipan anlæ9 09 oil i 1923 6eslræ6e os p a a al leoere ren, lin marsipanmasse (raamasse) /il da9e n s 6ilh9sle pris. dndhe n f of/erle hos os lør fi)e dæh~ her deres 6ehoo for sæsonen.
De nye ferieregler for tarifperioden 1. mai 1923 - 30. april 1924.
(Forts fra forr. numm er )
De nye ferieregler maa betegnes s om en stor forbedring fra det tidligere forhold, somsaalede.s som reglerne praktisertes av arbeidsretten - var ulogisk og uretfærdig.
Arbeidsr etten hadde bl. a helt s at sig ut over, at det var sommer-ferie, som, arbeideren skulde ha, og at det altsaa kun var sommerferie, som kunde 1optjenes. Arbeidsretten gav en arbeider adg1ang til at være helt utenfor faget (eller for den saks skyld drive dank) helt fra 1. januar til 14. september - altsaa med 8 ½ maaneds ferie og saa allikevel faa ret til ferie ved juletider, da jorden paa sin gang gjennem verdensrummet for al evighet er rullet forbi sommeren, naar arbeideren hare saa sent so m den 14. september ikke gad drive længer men arbeidet i 12 uk e r.
Det er at haabe, at d:en nye ferieordning vil virke heldigere og m ere efter sin hensigt !
Litt om ros ine r og rosin brød.
Der stilles efterhvert større og større krav til hygiensk behandling av alle piiodukter som skal anvendes til fremstilling- av matvarer. Publikum blir efterhvert vant til at 'kræve, at de raastoffer som skal anvendes til fremstiUing av det som skal spises maa være absolut rene.
L . ~ :,;. GJ. E~eN:
Landets bakere har derfor forlængst tat hensyn hertil, og dlet kan ve,l ikke sies om noget norsk bakeri, at det ikke tilfredrsstiUer de krav man naturlig maa ha til hy,giene. Det mel som anvendes leveres fra gode møller, og de mange andre stoffer som anvendes i ba!kerierne blir ogsaa efterhvert levert i en absolut tilfredsstillende form.
En av de varer som i stor utstrækning kommer til anvende1se i bakeribedriften er imidlertid rosiner, og denne vare er meget Ømfindtlig, og da den jo er sterk sukkerholdig er den let mottagelig for smuds under d'e forskjellige processer s,om rosinerne er gjenstand for før de kommer til anvendelse i bakværket.
Druer dyrkes jo paa smaa gaarde hvor tørringsprocessen foregaar ute i det fri og de forskjellige smaa vingaardes produktion av rosiner indsamles saa av opkjØpe,rne som bringer rosinerne til kystbyern e hvorfra eksporten foregaar. Rosinerne pa,srserer saaledes mange hænder fØr de i pakket stand indskibes for at gaa til sit bestemmelsessted. Det har derfor været almindelig, at rosiner fø ,r de benyttes i bakværk vaskes, grund:ig, men selv en grundig vask vil ikke kunne fjerne det smuds og de fremmede partikler som har fæ stet sig til rosinerne. Det det gjæld'er er at ~,ørge for, at rosinerne under tørringsprocesse n blir gje nstand for en saadan behand1ing, at de ikke utsættes for smuds, og for.Øvrig at rosinerne under videre behandling behandles paa en absolut sanitær maate. Denne store opgave er det, som
(HOKOLA0 FAaR 11')
,,Bakervare" og "Export B"
det verdenskjendite firma Sun-Maid Raisin Growers i Kalifornien har optat. Dette firma som er en sammenslutning av over 14 000 vindruedyrlrere har organisert drueavlen, tørkningsprocessen, la,grin.g ,og pakningen av rosiner paa en saadan maate, at der av en k,emisk analyse av Sun-Maid rosiner foretat f. eks. av Schmelck i Kristiania fremgaar , at smudspartikiler ikke kan paavises.
Da nævnte firma i 1913 blev dannet var rosiner i De forenede Stater en vare , som ikke var anerkjendt. Der var en række forskjel!lige mere eller mindre g1ode kvaliteter som ikke var sa.mvittighetsfuldt behandlet, og dier blev ikke anvendt sær1ig meget rosiner i De forenede Stater. Efterat Sun-Maid optok sit arbeide med at kontrollere produktionen fra de ca. 14 000 vinhaver, er der indtraadt en kolossal forandring heri. De forened e Staters bakere og konsumenter forøvr ,ig har faat en grundfæstet tillid til, at ogsaa rosiner kari lever es i en absolut uklanderlig kvalitet, og forbruket er i løpet av 10 aar vokset til det tre-
dobbelte. I de lande hvor Sun-Maid's ros,iner efterhvert hl,ir kjendt b1ir det klart for bakerne, at nogen vaskning av rosiner som skriver sig fra Sun-Maid er overflødig. Bakerne undgaar derved det tap av sukker som nødvendigvi•s maa bli hvis rosiner skal vaskes i varmt vand
Et andet forhold ,som ogsaa er av stor betydning ved Sun-Maid rosiner er_. at de er absolut uten stene, og at rosinerne paa grund av de gunstige tørkeforhold i Kalifornien har en mindre vandgehalt end andre rosiner. Av denne grund holder de sig bedre end andre ros,iner, og det er selvfØigeiHg mest Økonomisk at kjØpe den vare, som har den mindste vandgehalt.
Det har vist sig i de lande hvor Sun-Maid ro,siner er hlit introducert, at baker ne ser sin fordel i at kunne bruke disse rosiner. Sun-Maid vil til enhver id være garanti for kva,litet, og paa grund av sin samvjttighetsfulde behandling av rosinerne leverer Sun-Maid likesaa gode rosiner i juli maaned som i ,oktober maaned det
V an den Berghs
Bakermargarin
sælges o,,, er hele
verden.
Telefoner : 41788 - 427 88 - 437 88
La gere t : 32470
Te le gra madresse: Vandenbergh, Kristiania
Kav ringskjæremaskine .
Den bedst e av alle Ka v ring s kj æ r em askin er er absolut "S ka n tl i a". - Skjærer alle Boller - smaa o g store - flere Gange hurtigere og bedr e en n ogerisomh e ls t andet tidligere sy stem. Billigste Tilbud ved He nvendel se til N . Dansk Bagerivarekomp Aarhus.
Piske & Røremaskinen "Petit".
Den ny este og bedst e av alle R ø rema s kiner er ubetinge t " Petit". Prisen e r kun Kr 350.- incl. Motor fragtfrit Kristiania. Enestaaende Salg. Maskinen tilsluttes Lysledningen. - Strøm og Lysstyrke bede s opgit Billigste Tilbud ved Henvendelse til N. Dansk Bagerivarekomp., Aårhus.
BJØLSEN VALSEMØLLE
Maler indenfor de av staten b ed ste H ve tem el og Rugmel.
fastsatte grænser landets ubetinget Overgaar lmportkvaliteterne.
foregaaende aar. Sun-Maid T 1ompsons rosiner kan holde sig like gode i 2 a 3 aar, og bakerne undgaar saaledes at faa sukrede rosiner.
En av Sun-Maids specia1liteter er de avstenede muskatelrosiner. Ved en specialproces fjernes stenene i disse store rosiner, hvorefter rosinerne steri,l,iseres, ,og det har vist sig, at disse rosiner overnlt hvor de er blit kjendt er blit overmaadie eftertragtet I De forenede Stater og England har man for endei1 aar tilbake begyndt at anvende disse rosiner i enke:lte brødtyper, og det har vist sig, at dis,se saakaldte rosinbrød har slaat saa giodt an hos, forbrukerne, at man kan s i, at rosinbr Ød er gaat ind som et daglig brød. Det er vanske1ig at finde et nyt br,ød som kan slaa an hos forbrukerne i et land, men det har vist ,sig, at de som har tat op rosinb11ød i Norge har hat en sukces. Der bakes saaledes alHerede nu i Kristiania rosinbrød, og det viser sig, at de familier som har prø,vet brØdet kommer ti,lbake og spør efter det igjen. Det er nemlig lægevidenskabelig bevist, at rosiner i rikelig kvantum i et brød hvorav man da.g!lig s ,piser meget er særdeles sundt. Frugts ukkeret i rosinerne foruten at være den lettest fo:vdøie li ge sukker:art særdeles styrkende og energ i givende.
Særlig blir dette tilfæ1de naar fr u gts u kke,ret kommer sammen med mel i et godt bakt brød.
I De forenede Stater paagaar der for tiden en meget stor kampanje for at faa befolkningen
til at spise mere brød istedetfor kjØt. Man beviser at det er s u ndere for den menneskelige organisme at spise brød istedietfor kj ,øt, og i denne forbindelse fremholdes det ogsaa fra bakerih-0ld, at rosinbrød er s u ndere end noget andet brød . Det er u tvils,omt rigtig, og naar dertiil kommer, at rosinbrød med rette betegnes som »brø,det uten paalæg« saa vH det s ,ikker t ogsaa internssere de norske haikere at ta op en brødtype som kan bidra ti l, at der ho ,s det norske publikum kan bli et større forbr uik av brØ<l paa bekostning av andre matvarer som kj,øt, fisk, o.!S.v Rosinbrød blir ogsaa meget ØkonomiS1k i br u k av den grund at det spises kun med smØ,r, og det viser sig, at en skive rosiI1JbrØd med smør paa gir en stø,rre næringsiværdi end en skive alminde lig bl'IØd med smør og et el[er andet sla,gs paalæg paa samme.
ø,orfor er brødet dyrt?
»Aftenposten« skriver:
For henved et par maaneder siden paaviste vi, at det •er Statens kornmonopol og Statens provianteringsdirektør, som er Slky;ld i, at brØdpriserne holder sig saa hØit oppe. Vi paaviste, at hvis in,df,ø,r :selen av hve t emel hadde været fri i 1922, vH<le en sæk hvetemel ha kostet 11 - elleve - kro ne ,r mindre end staten tok flor sit hvetemel. I 1922 h adde staten paa den maate
N'"yt! - N'"yt!
Bringebærpurre.
(kjern efrit syltete i)
Billigst i bruk. - Intens Smaksvare.
Guldmedalje Ri o.
Halvard Drægni 1 Sogn
Agent i Chri.a: M. Si ds e 1ru d. Telefon 36 084
Kristiania Meieribolag.
Telefoner : 10101 - 14533 - 30712.
Leverer al tid god Melk, Fløte og Smør.
Elektriske Bak.erovne
grisleovne og konditorovne av bedste og mest anerkje ndte fabrikat le veres i alle størrelser p romt . Ovnene er særde le s økonomiske i drift og billige i anskaffelse
Speciell e transportable el ektris ke ovne med stenher ter for bakerier, hot ell er, sa nator ier, etc. Elektriske dampkjeler for bakerier anbefales
Tlf.: 3321 ~ 368 97 Wilh. Willumsen, Teknisk avdeling , - Kristiania.
Tclegrafadr.: .Richar d"
Kuvertyre og marsipanmasse - Anerkjendt fabrikat - til laveste dagspri s.
Salgskontor: ULF NILSS EN Havnelageret A1
,,Anker''
Kassakontrolapparater.
Specialregistre for Bakerforretninger
Michaelsen & Østbye l ;S Toldbodgaten 3 T elefo ner 31842, 18736
Gahres kem. fabrik A/s
K ris tian ia Wesselsgate 16
Varemerke
Telefon B 13466
Telegr,adr.: Garkem
Artikler for Bakerier og Conditorier. Specialitet: Essenser
1 Ægte Maltkage
Lavet al ren Man ext ra kl fra
fndregi5tre re t.
Kun "VACUUM"S rene
med løv emer ke egner sig til bakning av ægte Maltkake.
Den bedste kremfløte, samt anden fløte og
melk faar man a 11 i k eV e I fra • - ---- ~ Kristiania Melkeforsyning.
Als Smørfabriken
Bakerispecia Iiteter
kvaliteterne SECCO 000 Ko n ditorbruk
00 Wiener- & Butt erdeig gir a l tid det bed ste resultat. 0 Al mi n delig
Bernh. P. Durmann
Kristiania
Sukk.er, Flor, Corinther, Rosiner .
Anbefaler sin
som iff e bør sa vn es i noget f on~itori ell er baf eri.
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ETABL. 1786.
VAKSDAL MQLLlc~
I8EROEN
fordyret vort hvetebrød med 8½ m'iillion kroner.
Provianteringsdirektø,r Peders en fø ,lte Slig meg et ilde berø,rt ve:d die faktiske kj endsgjerninger, vi trak frem. Han kunde ikke benegte rigtigheten av vore beregninger. Men han hadde en undskyldning paa rede haand: Han sa, at han hadde tat saa stor fortjeneste paa hvetemel for at kunne siælge rugmelet ,saa meget bi'1tlige,re. Og det var ,godt og rigtig i enhver henseende, for rugmel' er jo vort folks brØdmel sa han. Under denne skriftvei"ks,e:1 sendte han os til indtagelse i »Aftenposten « en skrivelse, som vi gjengav i facs :imille paa grund av dens hØist eiendommelige form og utseende. Vi har nu skrivelsen i g'Ja& og ramme paa vor væg s ,om en erindring om en av statsdr.iftens hØieste funktionærer i det herriens aar 1923.
Hr. Pedersen roste ,sig altsaa av, at. om han end tok en ublu avance paa hvetemel, saa solgte han ti,l gjengjæld r:ugmel ,billigere, end det kostet staten.
Vi lovet senere at komme ti'1bake til denne hans undlSkyldning, og -efter at vi nu har foretat nøiagtige undersøkelser av den nye paastand , maa vi desværre atter holde ham op i :1y,set.
Vi har fra paalidel.ig hold faat os forelagt opgaver s om viser, at hr. Pedersen ogsaa har fordyret rug brødet for det norske folk. D e private grossister har været nødt til at k jøpe r.ugme:Let fra Staten, og i 1922 har de private grossister maattet beta:le hr. Pedersen 2 kroner mere pr. sæk rugmel, end ,om de hadde importeret rugmel frit og uhindret. Og endlda var hr. Pedersens rugmel relativt tarvelig, mens de private grossister kunde faat et adskillig bedre amerikansk rugm.el 2 kroner b,ilHgere pr . sæk.
I 1923 er forh01ldet endnu meget værre. P11isdifferensen utgjør nu omkring 5 kroner pr. sæilc Systemet Pedensen betyr saa:l.edes iaar en s tadig fordyrel•se av det daglige brød for os aJ.le sammen. Staten opretholder en voldsom elrntrabeskatning av det norske folks vigtigste næringsmiddel.
Skulde det absolut være nødivendig at lægge en skat paa det daglige brød, maatte det da ialfald væne bedre at lægge en liten told paa rug og hvete for at beskytte det norske l'and,bruk; det vilde administrativt være en urnaadelig vinding, o,g- for folket viilde det være lettere at føre kontrol. Under fri import vilde- klonkurrancen her som ellers lede til bedre ind-
kj •ØP og i natioalnØkonomisk henseende betyde et plus, som især i disse tider kunde komme vel med.
Statsdriften maa for hvetemel og rugmel ha bragt store penge indi i ,statskassen s -om gevinst, men -hvor er die?
Paa samme maate maatte det norske folk i 1921 betale 50 millioner kroner for hØi pris for sukker, fordi der dengang eksisterte statsmonopol paa s,ukker.
LØnningerne tvinges ned og staten fratar sine funkti1onærer dyrtidisti1liæg, men samtidiig opretholder staten det monopol, som fordyrer det daglige brødl. Provianteringsdirektør Pedersen staar som diktator over det norske folks vigtigste ernærings,middel. Han bør nu pensioneres og hele kileresiet ,i provianterirngsdirektoratet bØr forsvinde.
Da vil brødet blii biililigere.
Og en ting til: Der sk1l;).l være mange værelser deroppe i pr-ovianteringsdirektoratet. D~t vilde være et litet bidrng til at avhjælpe bolignøden, om disse værelser nu blev ledige. Men i hvert fald vi1de brødet bli biHigere.
En brødpristvist - prisreg uleringen igjen.
I »Bakertidende« nr. 11 for 1922 side 108112 indtok vi de lio1Vregler og kundgjØrelser, som gjaldt for de kommunale kontrolnævnders funktion. Det fremgaar derav, at det ikke er enhver meningstilkjende,give!se av en kontrolnævnd eller ethvert brev eller ord fra ,en kontrolnævndsformand, som er forbindende for borgerne. Det gjælder nemlig for kontrolnævnderne s•om for enhver offentlig myndighet, ombudsmand og embedsmand, a.t vedkommende myndighet maa holde sig ,indenfor sit myndighetsomraade o,g handle paa for es krev en maate og i foreskrevne former, hvis myndighetens paabud skal faa retsJig eHer :forpligtende virkning.
De kommunale kontr101nævnder e r jo oftest »lægmænd, helt ukjendte med al administration« og alts aa »bra.ve borgere men - i retslig henseende - slette musikanter«. Det h æ nder derfor - sel,vfØ1lgelig - undertiden, at kontrolnævndernes handlinger lar noget tilbake at ønske i de nævnte henseender. Derfor ber vi vore læsere vel merke sig reglerne i »Bakertidende« nr. 11 for 192 2.
For nylig fik bakermestrenie i en by, uten forutgaaende forhandling med ehler forespørsel fra byens kontrolnævnd, pludselig ,som lyn fra kliar himmel meddeLe.1'se •om, at »kontrolnævn-
den hadde nedsat br1Ødpriserne«. Nævnden indrØmmet, at den ikke hadde indhentet isarrlige oplysninger fra vedkommende by. Isteden hadde nævnden bare gjennemlæst en tabel (formentlig mottat fra prisdinektorat€t) om, at brØdpriserne i flere andre byer var saa og saa lave! Om nævnden hadde behandlet saken i samlet møte - saaledes som dens instruks paabyrer heil'ler ikke oplyst . Til nærmere belysning av saken hitsætter vi to breve fra Bakermestrenes Landsforening til vedkommende nævnd:
1. B. L. F . 's brev til nævnden av 9. april.
Vore medlemmer har sendt os vedlla.gte skrivelse med protest mot det prisnedslag som den ærede Kontrolnævnd •senest har for1etat paa brød. I den anledning vil vi f,ørst fremhæve at kundgj.Ørnlsen av 21. juli 1922 om Kontr,olnævnderne i sin § 3 uttrykke1ig sier at prisreguleringsbestemmelser bare blir at træffe i den utstrækning, nævnden finder diet nødvendig til hindring av urimelig prisheregning. KundgjØrelsen utta,ler uttrykkelig, at en indgripen fra Nævndens sidle bør være en undtCJ;gelse og kun ske hvor det er nødvendig. Endvidere sier nævnte kundigjØrelse uttrykkelig: »Før en sa.adan prisreguleringsbestemmelse utfærdiges, bØr nævndien foreta die undersiøkelser som maa ansees nødvendige, likesom :saavidt mulig repræse ntanter for vedkommende næring gis anledning til at utta le sig«.
Efter hvad, vore medlemmer har meddelt os er den sidste bestemmelse fra Kontrolnæv ndens side direkte tilside:sat ved: den sidste prisnedsættelse, id et nævndien ikke engang skal ha gjort noget forsøk paa at faa uttalelser fra bakerne fØr prisreguleringen.
Heller ikke kan det sees av nævndens skri-. velse at der er foretat nogensomhelst under~ søikelse fØr den gik til den betydeli,g,e prisnedsætteLse Nævnd:en henviser nemlig selv bare til en skrivelse fra Prisdire ktoratet, som jo ikke kjender forholdene i (byen,s navn) og som ogsaa, saavidt det kan sees, har tat positivt feil angaaende forholdene dersteds. Des uten er jo direktoratets skrivelse til næ•vnden ingenlunde noget paalæg om at nedsætte priserne, men bare en h ensf.i lling om at opta saken til b eh(J/Y/.,dling. Vi maa ogsaa gj-Øre opmerksom paa at Direktoratet heller ikke har nog,en myndighet til at fastsætte maksimalpriser paa brød eller gi paalæg til andre myndigheter om at saadanne maksimalpriser skal fastsættes; regulering av brØdpriserne henligger under Kontro.Jnævnderne og ikke under Direktloratet.
Endvidere er det spørsmaal om nævnden s
SUCCADE
Ovenstaaende merke byr al mulig garanti. Hvert stykke kan utnyttes fuldt ut.
Smaken er fortrinlig, og holdbarheten større end hos no get andet merke.
" Gregorj"-Succade glaceres ikke med sukker, hvorved succaden selvfølgelig blir mindr e værdifuld, da sukkeret jo er betydelig billigere end succaden
I tider som disse, med høie succade-priser, blir stor og kjødfuld succade den fordelagtigste i bruk. Smaastykket vare blir selv ved større prisforskjel for dyr, og i smaastykket vare er oftere· skallene haarde, og derfor ubehagelig at spise.
Man hør være yderst forsiktig og ikke kjøpe " Succade" fabrikert av Spadaforesr" frugter. Disse frugter er e n tarvelig erstatning for de virkelig fine Cedrats.
"Succade av Spadaforesifrugt er let kjendelig paa det haard e knort ed e skal, der har en ubehagelig ~, bitter smak, som overføres paa brødet. Produktet blir oft e sterkt sukret for at dække over det trevlede indhold
Ved at kjøpe merket "G r eg orj" , er man altid sikker. Det blir det bedste og billigste merke i bruk.
Telf. 12551 - 307 49 S u k k e r ,
Etabl. 1886. Tomlegt. 19 .
si dste maksimalpriser ,er fastsat efter behandling i samlet møte av nævnden, if,ø,ige protokol og med beslutningsdygtig møte, saaledes som kundgjørels-e rn e om kontrolnævndens fun.ktioner som bekjendt paabyder.
Efter ovenstaaende maa vi formode at den he le sidste brØdprisfastsætte ls e i - - - er ugyldig, idet d e n ikke er fastsat paa fores kr evet maate. Et enkelt nævndsmedlem kan so m bekjendt ikke utføre nogen nævndsfunkti on , men er, enkelt optrædende, bare at anse som privatmand og har ingen offentlig myndighet i sine handlinger eller paabud, som alt.saa ikke kan ansees retskraftige medlmindre de er en utf ør el!Se av nævnd ens beslutning paa samlet møte.
Hvis det forholder sig saa, at saken ikke er under søkt paa forhaand, at bakermestrene ikke har faat anledning ti l at uttale sig og at saken ikke er behandlet i sam let møte av n ævnden, .anser vi derfor den s id ste næv nte brØdprisfastsætteJ.se ul ovlig og u fo rbindende for bak8rmestrene, likesom vi i ærbØ di ghet tør h ens tille til den ærede nævnd at gi no,get tillæg i de s id stnævnte brødpriser, sa aledes at bakermestrenes tap ved forde lin g,en av brødet ialfald bortel iminere s.
2. B. L. F.'s brev til nævnden av 18. mai 1923.
Vi kommer ved nærværende sk rivel se tilbake til Deres ærede skr i velse til os av 22. f. m.
Det indrømmets i Deres s krivelse at der ikke er konferert med bakermestrene i Dere s by før Kontrolnævnden foreto k de s id:ste prisreduktioner Som g rund he rfor anfører D e at »Kontrolnæv nden fandt dette unødvendig «.
Som vi i vor forrige skrivelse fre:mhæ-v et , er imidlertid de adm inistrative organens myndighet , derunder ogsaa Kontrolnævndernes myndighet, stedse regulert', del1s ved uttrykkelige lovbestemmelser, dels ved overo rdnede administrative myndigheters forskrifter (kgl. res,olutioner, departements.skrivelser el. lign.) Endelig har man ogsaa alminde lig god praksis at henvise til.
Nu er d et i forskriftene om Kontroln ævnders myndighet og v irksomhet u tt ry kk eli g nævnt, at d er bør konfereres paa forhaand med de borgere, hvi,s Økonomi ske eksistens man reg ul erer, før r eg uleringen .sker. Dette princip er saa selvind lyse nd e rigtig, at det eg e ntlig ikke hadde været n ødvendig uttrykkelig at uttale prin ci p pet i nævnte instruks, princip,pet fØ l ger nemlig av almindelig god administrativ praksis, 1som tilsier, at en administrativ myndighet ia lfa ld ikke positivt hØr udel ukke sig se,lv fra oplysninger eller fra at høre paa med84
delelser netop om det emne, som myndigheten behandler, og neto,p fra d,e borgere, i hvi s li v myndigheten agter at gripe ind.
Men naar dertil i nærværende til!fæ lde k o mmer, at det som sagt er uttrykkelig fremhæve t i instruksen, at der s1kal konfereres paa forhaand med bakermes tren e, eUer at disse skal gis anledning til at utta;le sig, fØr prisreguleringen paa brødvarer sker, saa vil den ærede Kontrolnævnd visselig medgi, at det hadde været det rigtigste, om og:saa byens kontrolnævnd hadde forholdt sig saaledes. Vi for v-or del maa ialfaid fastholde at de se n est av Dem regulerte brødpriser ikke kan betragtes som lovlig forpligtende for bakermes tr e ne , fordi de ikke er kommet istand efter en fremgangsmaate i de former, so m k,ontrolnævndens instruks paabyder. Vi maa i det hele tat ind:s kjærpe, at den administrative myndighet, in casu den ærede Kontrolnævnd, ikke er helt suveræn i si t skjØn, og at det ikke hare er, naar Kontrolnævnden »f ind e r d•et nødvendig « at overholde ve dkommend e regel, at reglen skal overholdes , men at et tvertimot er saa at paabudte re g ler altid s kal oiver-ho ld es av administrationen, uanset hvad vedkommende myndighet eller d e n e nkelte perso n for s it ve dkommende »fi nder « e-ller ikke finder med hensyn til reglens overholdels e
Vi ser at Kontroln æ:vn den paa vort spørsmaa l om saken er b ehandlet i samlet m øt e, kun sva r er , at d ette spørsmaal er en insinuation og at den er »altfor lavtliggende t il at besvares« De t maa hertil være os tillatt at b emerke at intet spØrsmaal, so m fremsættes til en a dministrativ m yndig h et ve dkomm ende ekspe diti on en av en sak, som angaar spørge ren, kan s i es at indeholde nogen insinuation Borgerne maa ha krav paa at faa rede paa de saker og affærer, som angaar dem _ seLv. Endnu mindre er d et rigtig, av Kontrolnævnden at betegne vort spØrs maal om saken s behandlings maat e som »lavt li gge nd e« Dette sipØ r s maal er ikke m ere lavtlig ge nde end s ,piørsmaalet, om Kontr oln æv nd e n hadde konferert med bakermestrene før prisreguleringe n, og da det alt s aa viser sig, at Kontrolnævnden i sidstnævnte henseende (konferanc e med bakermiestrene) faktisk ikke har efterkommet s in instruks, er det s elvfø lg el ig hell er ikke overfJ.ø,dig og endnu mindr e »la vtliggende « at rette s ,pørsmaal, ,om instruksen og s aa er efterkommet med hensyn ti-1 behandlingen i s amlet møte . (Fort s .) .
T elefon 38546 - 11911
benytter nu C . Tufts Meieri
som leverandør av Melk og Kremfløte fordi de der blir godt betjent og faar god Melk og en sjelden god Kremfløte . T e lefon 3 0 328.
Til laveste dagspriser anbefales .
Sukker, ( Flor o g farin )
Sirup
Mel Sukat
Mandl er Ho s in e r
Krydderier Smult Salt ( Vacum ) m . m .
Borge & Rønning A/ s
Te lefoner : 13 699 - 38 884.
TØIIN6ATEN 29-31-33
Trygve
Rødsrud Telegr. a dr (S ven Braathens Eft f.) ,,Sven bra ath " Rødfyldgt . 10 . Kristia nia.
Hvis De vil ha billi g indkjøp paa D eres egg saa god h etsfuldt rin g ovenstaaend e telefonnumm er Prima n y la gt e s t empl. og ustempl. egg ankommer to gange uk e ntli g. Pres e rverte egg i vinterhalvaaret til dage ns billi gs t e priser.
faa1' rnan kun ved at bruk e
MUST ADS
Land e t s b e d ste B a.k e r ma r ,qarin
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for ælerner & ?.fleiderer
Paa l\lalmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje
.Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Damp bakerovn e (indskuds- og uttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Avbrækkermaskiner, Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner for stort og smaat brød.
Forlang katalog og offerter
Konditorovner, piskemaskiner og Brødvogner levere~ omgaaende fra lager.
De norske Gjær- & Spritfabrikker 1 s
hvori er optaget:
A /S Gerners Gjær= & Spritfabrik, A /S Kristiania Presgjær- & Spritfabrik, A / S Bagernes Gjær- & Spritfabrik, O. Letmolies Presgjær= & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Fram",. Trondhjems Presgjærfabrik, A/S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Raadhusgt. 23 b
Telegrafadr .. : ,,Spritgjær", Kristiania -·· Telefon 6922
over
S. & Jul Sørensens Boktrykkeri, Kristiania.