NORSK BAK ER TIDENDE
utgit av "Bakerme st i·ene s Lan dsfo rening ".
Bl a dko mi teens for m and: Haakon Hansen
16. aarga ng !.\ "G dkommer en gang maanedlig Abonnement, kr. 2.40 a:1rl ig, tegnes paa n æ r meste postanstal t eller hos bladkomiteens formand, -----------;;;;;;;;;;;;;aiiii,iii------------------------==----------==----=--
nr 6. Haakon TI ansen, Universitetsgar/e 8, Kristiania, hvor ogsaa annon<.;er bestill es; IH"is 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre.
Hi juni 1917 .
lndlio l d : 'l'ak. - Bakermestrenes L a nu sforening avholder l andsmøte iaar - Frn Tysk lan d. - El ekti-i sk brødbakning. - Haand verk f'rst ip endier - Arbeids~ dragten i bak erie r. - Planer om kommunal e bak e rier. - D et dyre brød. - F æ lle sstyre for haandverksforskolerne i Kri s tiania. - Rationeringen i Ber lin. - Korn og mel. - Den raadg ivende proviantering skommis s ions fo r s l ag om clyrt i dsforan s taltninger. - Stats reguler in gen av va r epriserne.Vil Trondhj ems k ommune kjøpe Hal se th s bake ri - Arbeidsstans i Fredriksstads bakerier. Mestrene optrær r eso lnt - Brødpriser.
Porsgrunds Gjærfabrik
(Indehavere: P. M. Petersen & Se-n )
Als Haldens Smerfabrik, Fredrikshald
(Guidmedalj e Jubil æum sutstillingen 1914) aribefaler sin elc~tra fin e m ø r Q'ad n ti l baker - og hush oldningsbruk. Mange kvaliteter og tidsmæssig emballage .-
Kontor o g Jager i Kris ti ania hos
MOSS AKTIEMØLLER Joh.s Finborud
Hovedartikel:
Patent Rugmel
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg.
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA
Rugmel og Hvedem el.
Telefon 29 29.
Salt for Bakerier
anbefa l e fra Lager og Yentende L a s t.
H. Willumsen.
Telefon 1271.
CASPARY & JOERGES
fr.ugme/, 1/vedemel, 'Bagepulver, Jr.osjner etc.
HVEDEMEL
af bekj en dt e gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D' Hcrrer Bagcre. Telefon 1271 H. Willumsen.
Den bedsteSuccade bærer oven-
Hoedemel
Tor Bakhunved
haves altid paa Lager Frelsesarmeens Vedhuggeri l"~ont or: Urlcgt. 16. Telf.: 3504, 15664 Tomteplads tilleie Hasl eveien 23
K. 0. DIDRIKSEN handler med Mel, Havre Bastematter m m
staaende Mærke, ,,GREGORJ" UOr'J1ler er uovertruffen i Veismag og 1 ·t Aroma og har et særdeles S1?ukt paa Lager og efter Bestilllnn
COLONIALFORRETNING EN GROS Udseende. H· ,,Gjærfabriken STAVANGER" Blikkensl. 0. K . ROBARTH nb e falc r Gunn rusgt 17 - Tel. 14880
0. Letmolies
Presgjærfabr ik
Drammen
anbefaler kraftig og god gjær.
Borge
& Rønning
Telefoner 88 84 - 13699. Rugmel, Hvedemel, Sukker , Krydderier, Mandler , Rosiner, Sirup, Succat = engros =
Hjalmar A. Amundsen,
_prim_ah_oldb_arG_jær~.---=-----Etab-1.lBG_o.-
For Bakere:
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc etc.
IRIS KEM. FABRIK Als, Stavanger. Telegram adr .: ,.IRIS" - Telef. 1409.
SØREN ISVALD
Akersgaten 15, Christiania.
SpeeialforretningengrosilrtiklerforBagereogKonditorer.
KRISTIANIA, Alle Slags Maskiner og Inventar i nyest e Konstruktioner fr a anbefaler sin førstekl. Fabriker. Sigte- og Blandingsanlæg udføres.
Specialforretning for Bagerier & Conditori e r. Tegning og Overslag gratis. Skriv e ft er Ralaloger og Oplysninger
Albert Mohn Eft., Bergen. Johan Baulllann &
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19
Telefon 700 - 3636 _ 18612 Rugmel, sikte t 000" og samfængt Bakervare . Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter.
Jrug- og Hoefemel.
eo.
~ICH. OSMUNDSEN
, . ., ; . ..
Forlang lwfalo] og offer/er.
Tak.
Bak ermest r enes Landsforen ings fo r mand, hr. Haakon Hans en og fru e fe ir et d. 4de ds. sit sø l vbry ll up i Kristiania o g mottok i d en an ledni n g en mængde hi l sener, b l omster og t e legrammer fr a fo r eni n ger, kolleger og venner over det h ele land Hr. Hansen og frue ber •herigj e nnem at faa fremsend e sin hjertelige tak til enhver is æ r av dem, som saaledes h æ dret og g l æ d et sølvbrudepa r ret
Bakertidendes r eda kt ion sender herv e d ogsa a i ærbødig h et si n hjerteligste ly k ønskning til det landskje n dte og avho l dte sø l v b rudepar.
Bakermestrenes Landsforening avholder landsmøte iaar.
lndbyde l ser til Landsforeningens 13de landsmøte utgaar i disse dag e Prog r ammet følger som bilag i næ r vær e nde n ummer av "Bakertidende". Kristianssunds bttke rforen i ng har med knap frist paatat sig at sørge for lokale til møtet , med en r ede bon h et, som paa k alder samtlige kolleg er s st ørste taknem li ghet Som man av programmet vil se skal der iaar behandles sær l ig mange saker, hvorav fl ere e r av vital intere sse for bakeribedriften, v i n æ v n er saalcdes : Ny bake rl ov, utvide l ser av vor organisa t ion , bakeri -
K R I S T I A N I A
T lf. 18835.
Ge n eralagent for [ff/er11er & Ji)f/e1derer
Paa Malm øn tst illin ge n fi k W & Pf s elte mask i ner og andr e -app ar at er ]{gl. sve n sk medalje.
Mod e rne , kom pl ette bak er ian l æg av a ll e stø rr elser:
Dampbakerovne (ind sk uds -o guttr æ k s ovn e )
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og n1askiner
Brødvogner og knadetraug
Sækkebankermaskine m. m.
dragten, tarifrevisionerne i 1918 . Diss e sa kn tiltrænger jo alle behandling i a ar; l a ndsmøt et 1 kunde derfor ikke utsætte s til næste aar
I Foruten de del egerte fra lokalforeni n gerne
J vil der sandsynligvis ogsaa møte gjæst e r fra Danmark og Sverige og fra flere bye r , som endnu ikke e r t il sluttet Landsforeningen, men som denn e snart haab er at tæll e i sin midte
Landsfor e nin ge n ber alle s ine med l emm er - om at ti lstille kredsens delegert e all e de oply sninge r , som kan ha sin i n teress e ved programsa kernes behand l ing
Fra Tyskland.
De tyske f orbucl mot bakning av kaker og fin ere br øds orter l ater til at ha skapt adski ll ig · forvir ri ng Det e r ukl a r t, hvi lke so r ter bakverk, som omfattes av betegne l serne i d e for s kjelli ge forbu d . Saal edes ha r det vakt tvi l, om b a knin g av k a v ri n ger , skonrokker og lign er t ill att. Enke lt e po litimyndigheter har fo r budt dette , ; mens dog i n t et e r si k re r e, end a t d e nne sla gs - bak ver k sær d el es hyp p ig :mvendes t il fo r sende l ser, !'Liebesgaben " , t il skyttergravene, og det skulde j o væ r e ]idet r atio n el po li t i k at forbyde ti l førs l en a v godt, sundt bakverk til soldaterne Ogsa a et andet pun~t ved "kakeforbud e ne " har va k t tvil ; forb u dene gjælder mnn l ig ikke de private hush o ldn i n ge r . Hvis n u en ba k er i sit bakeri baker
finere brød til direkte privat bruk, for sig familie og bekjendte, er dette da strafbart? Et sachs isk blaid utbryter i denne ap.ledning: ,,Nu maa man snart søke at sto ppe virvaret i krigsanordningerne, - intet menneske kan snart finde ut av dem. Bedst hadde det været om kakeforbudet var uteblit; men vi hengir os til det · haab, at man paa ledende hold befrir os fra den iver, enkelte viser i at efte rligne de prøi ssiske · feilgrep i næringsmiddelpolitiken".
Det i ovenstaaende notis berørt e forhold har adskillig interesse ogsaa for os, nemlig som advarsel. Som bekjendt har den raadgi vende provianteringskommission her været tilbøielig til at stemp le som "luksusbrød ' alt, som ikke gik ind under kategorien landsbrød og grovbrød. Efter en konference Bakermestrenes Landsforenings hovedstyre hadde bl. a. med provian- \ teringsministeren i april sidstleden er der dog • grund til at tro, at man ikke hos os paa ansva rli g hold finder det hensigtssvarende at bringe alt mel i landet ind i landsbrød og grovbrød, selv om melet kan finde en heldigere, mere næ r ende, mere holdbar og derfor mere okonomisk anvende l se i andre, finere brødtyper. Provianteringskommissionen har nylig hat møte; nogen meddelelse derfra om dette spørsmaal foreligger ikke, men vi har grund til at tro, at man ikke hos os vil gaa videre paa nogen forbudsvei mot bakernæringen.
Elektrisk brødbakning.
Der vil med tilstrækkelig billig kraft aarlig spares 1 mtlllon paa det i Kristiania.
Man har nylig begyndt forsøk med brødbakning med elektriske ovne.
Enkelte saadanne ovne kan i 2 etager samtidig steke 280 stykker 1 kg. grovt brød. Hver stekniug tar høist 1 1/2 time, og av elektrisk energi bruker disse 2 ovne maksimalt 32 kw. Man har tænkt sig, at kraften kan faaes for 50 kr. pr. kw. Kristianias bakerier bruker nu tilsammen ca. 30 000 favne ved og ca. 2000 tons kul efter en pris av lavt regnet henholdsvis 30 kroner pr. favn og 150 kr. pr. ton. D. v. s. 1 200 000 kroner i utgifter til stekning av hele byens brød og bakverk.
Regner man 5 bakninger om dagen med to elektriske ovne, saa blir det 1400 brød. I Kristiania spises der pr. dag ca. 100 000 stykker 1 kg. brød. For at steke disse 100 brød trænges
altsaa 70 ovne med et energiforbruk a 32 kw. Altsaa 70 X 32 = 2240 kw. medgaar for at steke 100 000 stykker 1 kg. brød. Til at steke hvetebrød og andet bakverk behøves høist 50 pct. av det som medgaar til at steke det grove brød, eller 1120 kw. + 2240 kw. = 3360 kw. Man regner imidlertid med et rundt tal 4000 kw. for at ha nok. Utgifterne til elektrisk energi blir altsaa 4000 kw. a 50 kroner pr. aar = 200 000 kroner. Sammenlignet med kul- og vedfyring skulde der altsaa efter disse beregninger spares 1 000 000 kroner.
N aar man dertil føier, at ovnene koster bare halvparten av tidsmæssige underfyringsovne, og at man paa bygningerne kan spare 50 pct. fordi der ikke behøves pipe, vedp4ads o. s. v. saa høres det hele ganske lov ende, om alt holder stik, Bakerne vil ogsaa kunne arbeide under bedre sanitære forhold. De slipper den svære varme, støv og aske
Spørsmaalet er nu, om Kristiania kommune kan og vil skaffe kraft nok og til rimelig pris.
Haandverkerstipendier.
Av stortinget er for budgetterminen 19171918 bevilget kr. 20 000,00 til stipendier for haandverkere og tekniske arbeidere til reiser i Norge, Sverige og Daumark.
Dette beløp vil bli utdelt i løpet av høsten 1917. De som ønsker at komme i betragtning ved utdelingen, kan indtn lude fuli d. a. indgi sine ansøkninger til departementet, ,qjenn em am/man.den i det amt hvor ansøkerens arbeidssted er beliggende. Ansøkningerne maa skrives paa de av departementet utfærdigede slcemaer, som faaes hos vedkommende amtmand (eller paa landet hos lensmanden ) Ansøkningen skal indeholde oplysning om vedkomme.tides alder og nuværende stilling, fremdeles en ove:rsigt over tidligere utdannelse, sæ rlig om ansøkeren har avgangseksamen fra teknisk skole, samt om ansøkeren tidligere er blit tilstaat haandverkerstipendium og i tilf ælde naar,- endelig bør ansøkningen indeholde angivelse av hvilket sted eller hvilke steder i utlandet eller indlandet agtes besøkt, samt hensigten med opholdet. Tillike ønskes angit den omtrentlige størrelse av det beløp som antages at ville tiltrænges, hvorhos ansøkerne opfordres til, forsaavid t det efter fagenes beskaffenhet uten vanskelighet kan sk e , at ledsage ansøkningerne med tegninger eller prøver av deres arbeider, i særskilt
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
indpakning og nøiagtig merket m ed navn O,f/ adresse.
Utenlands-stipendierne vil antagelig bli utdelt med summer fra kr. 500,00 til kr. S00,00 og indenlands-stipendierne med summer fra kr. 200,00 og derover. Som regel vil u t enlands·stiJJCndium ikke bli tildelt nogen som ikke allered e har forskaffet sig d en iitdannelse i faget som eler , r anledning til at opnaa h er hj emme. Saadanne ansøkere bør derfor ·helst søke indenlunds-stip e ndium.
Samtlige st ip endiater vil bli tilpligtet at indgi til dep :utementet iudberetnin g om reisen og om de resultater som ved den antages at nr>re opnaadd, og de maa sti ll ; Rikkerhet for at stipendiet vil bli tilbakebetalt saafremt beretningen ikke er indsendt inden 6 maaneder efter reis0ns avslutning.
Uten l ands-st ip endiaterne maa tillike stille Eikke rh et for at stipendiet v il bli tilbak e betalt saafremt de efter to aars for løp - re~net fra stipendiebe løp ets anvisning - ikk e er vendt tilba ke her til l andet Ansøkn in g om utenlandssti pendium ska l endvidere indeholde oplysning om vedkommende har uttjent sin vernepligt, eller i benegtende fa ld nærmere forklaring om vernepligtsforholdet.
Sluttelig bemerk es at samme ansølcning kun maa angaa en t en ut enlands- elle r ind enland ssiipendium _; h vi .,· el er sø kes om beg_qP- del e (e fter de utdelende myndigheters va lg ), maa el et ske i to særskilte ansøkninger. Ansøkeren maa opo1: nøi-
a qti.o adr ess P, og hvis han forandr er opholdssled efter at ha indsendt ansøkning en, rnaa d ett e snarest meddeles Han1lels- og Industrid epart ement et.
Vi henstiller til bakermest r ene at interessere sig for den her nævnte sa k og tilskynde dygtige bakersvende til at melde sig.
lrbeidsdragten i bakerier.
Vi vil her først, nærmest som en munter underholdning for vore l æsere, i si n helhet indta en artikel, som for en tid siden stod i "Norsk baker- og konditorforbunds blad " ; vi vil dog tilføie, at artikelens slutningspassus ogsaa kan indbyde til litt tristere betragtninger,
Drive r de bakeridriv en de obstruktion?
Den kgl. resolution angaaende r enho ldsr egler for b akerier blev som båjendt utfæl'di get de n 26. august 1916 og skulde træde ikraft 1. oktober s. a,
Chefinspektøren for fabriktilsynet sku l de som det vil er indr es fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende arbe id sd r agte n.
Og endelig i januar d. a. hadde chefinspektoratet sine bestemmelser færdig - men tiltrods for den lan ge tid ~om er gaat, er det kun et faatal av bedrifterne som har gjort skridt til at gje nn emfø r e reformen. Det ser unegtelig saaledes ut som om de bakeridrivenda foldstændig agte r at ignorere re solutionens bestemmelser an -
NORSK BAKERTlDENDE
gaaende arbeidsdragten - og vi har tillike e n temmelio- sterk mistanke til Bake rmestrenes Landso forening om at den har latt utgaa en parol e herom til sine medlemmer.
Imidlertid forlyder det nu at Bakerme st r e n es La nd sfor e nin g har ind se ndt a ndr age nd e til r egjerin ge n om at faa uts æ tt el se med at gjennem- . føre resolutionens bestemmel ser angaaende ar- · beidsdragten.
Og ifald dette medfører rigtighet, ligger heri ' e n erkjendelse av a t bedriftern e pligter at hold e '. dragt og vask.
Men som sagt, det gaa r smaat.
Allik e v el tror vi at vore medlemmer bør ta sa ken med e n likesaa kyni sk ro som bak ermestrene gjør.
De stedlige fabrik til syn pligter nemlig at føre kontrol med at resolutionens bestemmels er blir opretholdt (heri ogsaa indbefattet arbeidsdragten) oq bedrifterne er ele an svar lig e
Medlemm erne bør derfor gaa med de traser de har - og uten at vaske dem - saa faar vi se hvorlæng e myndighe tern e holder skandal en gaaende.
A. S.
Vi sk al selvfølgelig ikke indlat e os i n ogen diskussion med forfatteren av oven staaende artikel; dertil er " B a kertidende" ikke stedet. Vi skal bare tilføie den faktiske op lysnin g, at Bakermestrenes Landsforenings fremstilling angaaende dragtspørsmaalet ikke k a n betegnes som noget andrag en de om utsættelse med resolutione ll' men tvertimot so m en protest m o t den og en: paavisning av, at reso lution e n om bakeridragten var ensidi g forberedt, i sig selv ulovmedhold eli g og ubillig og d ern æst praktisk talt umuli g at gje nn emføre. Som følge av Landsforeningens fremstilling har der i længere tid paagaat und erhandling er, hvis forløp i detalj det vilde føre for vidt her at utred e, men som nu er avs lutt et med e t forsla g fr a c hefinsp ektøren til en mind eli g · ordni n g, a dskillig forskjellig fra den, som de n kgl. resolution tilsigtet. Forslaget er nu und er behandling i organisationerne, hvorfor vi anser det heldigst at vente med offentliggjørelsen a v forslaget, indtil organisationerne e ndelig har ta t sti llin g til dett e, hvilket for Bakerm estrenes Landsforenings v edkommende vil ske pa a d et landsmøt e, som vil bli avholdt i Kristianssund 17 juli førstk. Vi kan dog allered e nu meddele, at chefinspek tør ens forslag hviler paa det samme hovedprincip, som altid var gjæ ldende før den kgl. resolution og som bakermestrene har hævdet, men so m r eso lutionen saa pludselig og umotiveret forlot, nemlig at arbei-
dern e se lv faar e ie, hold e i orden og rengj ør e sin arbeid sd ragt, paa samme m aa te som ethvert menneske ogsaa ellers - soldaterne undtat eier og holde r s ine klær. Alene derved k an s vend ene faa den nødvendige p e r so nli ge int eres se i at holde en ordentlig dr agt , o g alene derv ed k a n det undgaaes, at bakerme s tren e maa h old e lagre av nye klær for de stadig skiftende svend e og oplagr e halvbrukte kl æ r efter fratra ad t e svende; - alene derved kan man undgaa unødi ge besværing er fra sve ndenes side over upass end e eller da a rli g e ll er utilstrækkeli g renholdt dragt. Sammenhamgende herm e d foreslaar chefinsp e ktør en en vi ss kl æ de sholdsgodt gjørel se fra mestren e , ti l svend en e Ordningen er tænkt gjennemført som en overenskomst mellem organisatio n erne, gjældende foreløbig i 2 aar.
Planer om kommunale bakerier.
Man horer av og ti l om forsøk fra ko mmunernes ell e r provianterin gsra adenes side p aa direkt e at befatte sig med brødbakning i større stil. Vi sk al sene re i e n sæ r skilt artikel behandle proviant ering sraa denes st illing til næring smiddelindustri e n, sæ rlig bakerib e driften. Hvad angaar kommun ernes forsøk paa at drive bakeri maa det fremhæves, at d e t hittil kun er blit med planer, s idst berettes det fra Drammen, at man d er paatænker at opr et te e t kommun alt bakeri m ed ele k t ri ske ovne i e n av kommunen s gaarde; man skulde dog knn befatte sig m ed baknin g a v landsbrød . Imidlertid maa d e t jo erindres, at haandverkslov e n medfører, at bak eri et maa ledes a v en bakermester, ogsaa om det er "komm un alt". Det er vel dog adskillig tvilsomt om der kan opdrives det tilstrækkelige antal bakermestr e, som har an l edning til at la ane kommunerne sit haandverksborgerskap, sin arbeidskraft og erfar ing, saalænge de priv a t e bakeribedrifter kan s ka ffe tilstrækk elig brød. ,,Bakertidende" vil ofre kommunernes b estræbelser for at overta bakermestrenes funktion e r a l opmerksomhet. Vi ber derfor vore læsere om hver paa s it sted a t være opm erksom paa muli ge bestræbelser i her antydede retning fra kommunernes side og vi mottar gjerne meddelelser om disse spør sma a l fra de for s kj ellige kanter av landet. Vi henviser forøvrig i denne forbindel se til vor notis a nd e tsteds i bladet om Trondhjem s kommune s pa a tænkte kjøp av Halseths bakeri.
Hvor de landskjendte merker
HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.
Det dyre brød.
I "Norske Intel.sedleru skriver advokat Karl Johanssen under overskriften: ,,Det dyre brød."
Brødet er grundlag e t for menneskets e rnærmg. Det abso l ut uundværlige. Det er brød, der ropes efter under hungerdemon st r ationer og revolution. Prisen paa brød er det væsentligste moment i det store folk s matøkonomi. Intet bør d e rfor forsømmes fr a samfundets side for at skaffe billig brød. Ingen foranstaltning kan være for radikal, naar det gjælder det formaal.
V ort la nd har hittil paa en 1y kkeli g maate løst den opga v e at skaffe det fornødne melog ære være myn digheterne for det . Men ingen vil kunne benegte, at pris.en p aa det færd ige p rodukt - brødet - i al a l mi nd el i ghet er for høi.
Dette sky l des mange omstændig het er, som ikk e l ar s ig oph æ ve. Men la os saa op hæve dem, som er til a t fjerne.
Der e r nemlig dem, som tjen e r paa brødet. Det ska l ikke bare dække de nødvend i ge o mkostninger, me n det s kal avg i en meget betyde li g drifts h err egevins t. Gjennem aarr ække r er e n hel kla sse blit rike folk paa at bak e brød, og de haarde tider har ikke av8kaffet d e sto r e indtægter pa a det mest primitive av a ll e næringsbehov.
Jeg har a n skaffe t mig en opgave over Krist i aniabake rn es indtægter i 19 16. For de ti største er tallene: 43 200, 40 000, 36 800, 34 200 24 000, 22 000, 15 000, 12 800, ·12 000 - altsaa ti l sammen over e n kvart million for bare de t i - og der e r ikk e langt fra hundrede n æ ringsdrivende i denne branche her i byen (ome nd naturligvis indt æg t en g j ennem snitlig er l angt mindre).
Man vil altsa a se, at det er en uhyre sk at,
som betal es av borgerne til enkeltmænd og den lum p neste av a lle skatter, den som utredes av dem, der har mindst at betale med.
Dette forhold maa ændres, og det kan ændres Stat og kommune kan og maa præstere den fornødne produktion av brød uten at befolkni n gen utsuges. De fornødne lovregler maa gi ves, og administration en skapes.
Bakernæri n ge n er ikke en spekul ationsbedrift, so m kr æ ver høi indsigt og vidtskuende initiativ.
S olid teknisk kyndighet og ordentlig økonom i sk le delse er n ok. Og de ege nsk aper findes lik e go dt hos funktionærer som hos private ,
I et senere nummer av bladet svare r en in dsender følgende:
Hr. K arl Johans sens artikel i "Norske In t elli genssed l er" for 20 ds. bærer tydelig præ g av ubekjendtskap med de forh old advokaten her sk riv er om
Det e r l e t at agitere med at fordyre brødskiven for folk; men hr. Karl Joha n ssens agi t at ion er l it t for letkjøpt.
Jeg tillater mig at spørge advo k aten:
1. E r det paa basis av en fagmæssig kalky le at D e beskylder vore ~akere for at ta for høi p ri s for sit brød? ·
2. Har de erfa r et, at de bakere de r har ha t de store indtægter, har tat sig bedre betalt for sit brød e nd de ø vri ge bakere, der som re gel · kun lever fra haand til mund?
Jeg tror de store fortjenester som de st ørst e bakere har, ved siden av en dygtig, forretningsmæssig ledelse av bedriften, maa tillæ gges s tørr e o ms æt ning og rikeliger e p e ng emid ler .
Det er kun skadelig i tid er som disse at sæ tte produ ce nt og forbruker op mot hinanden.
At kommune eller stat kan skaffe os billiger e brød end vore baker e, uten at det skal ske paa bekostning av ska tyderne, vil vistnok betvil es av de fl e ste.
Og naar hr. Johanssen mener, at der t il bakernæringen hverken trænges indsigt eller nitiativ, saa bevis er dette hvor liten rede h a n har i det hele paa drif ten i moderne bakeri. Mit navn er uten interesse, men opgives paa forlangende av redaktionen.
G. A.
Redaktionen er helt enig med hr. G. A. Fra visse hold har det altid været en ynd e t politik at blade efter i ligningsprotokollerne og mistænkeliggjøre de medborgere, hvis indtægt er man finder høiere end sine egne og altsaa f or høie. Men denne art virksomhet hører k u' n hjemm e i et kreditoplysningsbyraa, ikke i ~t I dagblads spalter. Og desuten fortæller d en enkelte persons indtægter os intetsomhelst om, hvor m e get der gjenn emsnitlig tjenes pr. brød ' i de almindelige bak erier. Dot er v el ikke hr. J ohanssens mening, a t ligningsmyndighetern e , samtidig med at de iligner bakeren skat, ogs ~a skal fastsætte prisen paa brødet i bakerens specielle forretning særlig lavt, alene for a, t hindre at bakeren ved næste aar s ligning kah tillate sig at komme igjen med en selvangivel se om, at han atter har tj•,mt nogenlunde anstændi g i forhold til sin omsætnings størrelse? Baker' haandv e rket kan hr. Johanssen ikke med et slag faa om gjort til et stats- eller kommunestyr et funktion ærvæsen : vi maa, særlig i vort vid tstrakte land med de spredte befollrningsforhold, ha baade store og sma a bakerier om hinanderi; vi maa ogsaa ha ens brødpi-iser, enten brødet er bakt i et stort eller litet bakeri. Hvis h ~. Johan ssen kunde sænk e brødpriserne, vilde man g e mindre bak erier maatte slutte; men da blev de
store private bakerier endda større, ut e n at de kommunal e bakeriers brød d e rfor blev m ere veismagende eller mere eft e rtragtet. Det kan derfor trygt sig es , at hr. Johanssens brødpolitik ikke er uten farer, men heller ikke uten humor
Fællesstyre
for haandverksforskolerne i Kristiania.
Kristi a nia haandverks- og industriforenings undervisningsk o mite, formand verk sei er Stuv , har utarbeidet en utførlig betænkning med forslag til fællesstyre for haandverksforskolerne i Kristiania
Der er for tiden i Kristiania 5 saa danne skoler igang: for metalarbeidere, skræddere, guldsmede, barber ere og skomakere. Offentlig bevilg-ning er givet til følgende 6 nye: for smede, blikken- og kobberslagflre, tømrere, snedkere og pølsemaker e og slagtere. Endvidere h a r man grund til at gaa ut fra, at der snar e st vil bli søkt oprett et forskoler for: boktrykkere, litografer, malere, instrumentmakere, gibsmakere og stukkatører, reprodusører og fotografer.
For a t vedlikeholde fagene tiltr æ nge s der al e ne for Kristiania og om e gn følgend e aa'r lige tilgang av lærli11ger:
Av skræddere mindst 76 a 100 . Guidsmede mindst 30. B a rb erere 40. Skomakere 40. Smede 6 0. Blikken- og kobb ersl a gere 30. Tømr ere 30. Møbelsnedk ere 50. Bygningssnedkere 26. Pølsemakere og slagtere 40. Mindst altsaa.
Enhver vil forstaa forskolernes store betydning og værdi for ha a ndv erkets utvikling. Komiteen hævder, at sb l der komm e den rette fart i arb e idet for forskol e saken i Kri s tiania, maa der en f æ lles admin i stration t i l - skolerne
arbeider nu med sin egen bestyrelse ut e n nog e n særlig forb i nde l se med hinanden.
Der foreslaaes: fo r samtli ge skoler et fællesst y re med en direktør som administrerende, lønn e t med mindst 6000 kroner For hvert fag et særski l t fagutvalg.
Fællesstyret fores l aaes sammensat av: 1 med l em opnævnt av Undervisni ngsdepartem entet, 1 av magistrat og formandskap, 1 av Fællesforeningen for haandv erk og industri, 1 av Kr i stiania haandverks og industriforenings bestyrels e , 1 av denne forenings undervi s ningskomite. 6te m edl e m dir ektøren, som ansættes i sin direktørsti ll ing av depa r tementet efter indsti ll ing fra m a gistrat og formandskap efter forslag fra fælle ss tyrets øvrige medlemmer.
Fa g utvalget bestaar av skolens direktør (fæll es direktør) og 3 medlemmer opnævnt av faggruppen i Kristiania haandv e rks- og industriforening
L æ rerne ansættes av f ællesstyr et efter vedkommende fagutvalgs indstilling.
Formændene i fagutva l gene dann e r sammen m e d f æl lesstyret et raad.
U nd e rvi s ning s komiteen henstiller, at den foreslaatte ordning skal iverksættes og dir ektør snarest mulig ansættes. *
By e ns vi ce ordfører, hr. Sverre Iv ersen , uttaler i en skrivelse til magistrat e n, at ogsaa h a n finder, at ledel se n a v di sse forskoler nu bør centraliseres. D e rv ed vil der ogsaa komm e mer e kraft og tyngde i arbeidet
Sake n har - tilføier han - stor kommun a l int ere ss e og er av stor betydnin g for arbeiderne, saå det ri g tige maa være , at formandskapet op11 æv n e r en komm una l komite, sam m e nsat av r ep ræsentanter for arbeidsgivere, arbeidere og sko l evæse n et., som faar at sty r e m e d disse tin g under magistraten.
Mag i s traten, borgermester He iberg , er e,nig heri og foreslaar, at form an dsk ap e t opnævn er e u saadan komite og indbyd er departement et og Haandverks- og industriforeningen til at l a sig rep r æse nter e i komit ee n, hv er med 1 medlem. Formandskapet har erklæret s ig enig med mag i s trat en og har sendt sa ken til v a l g komite e n.
Ovenstaaende vækker tillive spø rsmaalet, om ikk e ogsaa den planla g te f orslcole for bak ere bør sam m enslutt es med d e her n æ vnt e øvrige ha a ndv e rkerskoler under d en fælles led e lse. .:::lom bekjendt er Bakermestrenes landsfor e ning allerede kommet et godt stykke paa v ei i arbeidet for opre tt elsen av en bakerforskole. Paa Landsfore-
ningens landsmøte ifjor besluttet man saaledes at indsaml e midler til skolen s opr ettels e Red. · har grund til at tro, at en forskole for bakere let vi l kunne føies ind i samarbeide med de 5 ovennævnte s koler, som allerede er igang D et er jo indlysende, at meget vil kunne vindes for bakerskolen derved, bl. a. vil man sikre sig en lett e re tilgang av de bedst e lærerkræfter i ) flere mere a l mindelige haandverksfag.
Rationeringen i Be rlin ~
For tiden faar hver person i B erlin ukentlig følgend e kvanta av ned ennævnte fødevarer: Brød 1600 gra m Kjød 500 "
Poteter 2 500 ,, Sm ør 80 11
Korn og mel.
Hvad aarsvekstens stilling rundt i de europæiske lande angaar, forelig g er d er kun sparsomme og lite t paalidelige m ed delel ser. Hvert a v de krigførend e landes myndigheter forsøker at hold e ' befolkningens mot oppe ved beretninger om om gunstige utsigter. Men "gunstig" kan jo ogsaa be ty relat ivt gunstig, og der er v el neppe tjo gen av d e krigfør end e stater, hvor ikke ma ngelen paa a rb eid skraft, trækdyr og gjødningsstoffer har virket til at n e ds æ t te korn.dyrkning e ns 6 mfang i en grad som intet nok saa g un stig ".eirlig kan opveie helt.
I Tyskland har markerne lidt adskillig av forken. D e t • sa mme gjæld er Frankrig og England, m en d et paasta aes at tingene s k a l ha I r ett et e nd el paa sig i slutten av mai og be gy n4 elsen av juni. Frankrigs hveteavling anslaaes i ~a r til 4 million er ton, og selv med den s t ør st e s'parsomhet i forbruket ma a der indføres ca. 2 millioner ton fr a utland e t. I England skal man ha be gyndt at bruke de svære forraad - ca 1/ 2 million ton - av byg som laa i bryggerierne, t,il at drøie paa brødkornet med. I Sydeuropa e r hvetesk ur e n tildels lan g t fr e mskredet, saai ~des i Spanien, Italien, Sydfrankrig; paa B alkan r ogsaa skuren begyndt. Hvad særlig det for ~e ntralma g ternes forsyning saa vigtige Rumænien ~ngaar, er der opstillet m a nge formodninger om &vdelingens størrelse, men de militære myndigheter har ikke git nogen offe ntli ge m e ddel else r o m forholdet.
Skiens Aktiemølles
melkvaliteter er de bedste paa markedet
Agent for Christiania
THORLEIF V/IBE
Raadhusgt. 28
Tel e foner: 18266. 25283.
Paa de amerika n ske markeder gaar prisbevægelserne fremd eles i bølgegang. Nu gaar noteringerne atter nedover, og hvet e not ertes i Chicago den 20. d s i 200 cents. De amerikansk e myndi g h e t er øver et ster kt tryk paa spekulan -terne og alene herved kan det forklares at ikk e priserne stiger til svim l ende høider . Der b e bude s ogsaa skarpe forholdsregler mot de n e utral e la ndes indkjøp .
Paa det hjemlige marked h a r priserne nu noksaa l ænge holdt s ig stabile. 22. ds. not e rte s fremdeles a lle melpri ser uforandr et .
Paa Kr.a børs notertes een 22. juni:
Hvetemel: 1917 19113 rundmalet 1. klasse 2. 4. :6.nmalet 1. kr. 7 5, 00 " 74 ,0 0 72,60 ~,, 73,60
Rugmel : Norsk formaling 1. kl. » Amerik. 1. kl. ,, Bygmel 00 ,, Havregryn, ame rikansk ,, 68,00 Rugdernæst Rugklid Mais, hel Maisgrøp .. ,, ,, " Potetmel, Supe rio r "
Sukker. Paa Kr.a børs notertes den 22. juni.
Fari n, lys amerikansk kr. 1,03 pr. kg.
Raffinade, ,, i sæ kk e . . ,, 1,16
do. ,, i fat 1,20
Ra:6.nade c ru s h ed ,, pr. kg
do. ,, amerik. ,, 1,20
do. Flor a merik. i foust. og kas. ,, 1,20-1,22 -:----
do. granulated ,, 1,0 5
do . store krystaller . . . ,, 1,10
Kandis ,, 1,86
B et ingelser: -+- 2 °/o pr. 30 d age elle 3 / mdr_
akcept. Ved forsku-isbeta l ing 2 1/ 2 °/0 •
Kornma r ked et: Chicago 18/ G ln /G
Hv ete pr. juli 211 1/s 205 " - sept 186 181
Mai s - juli 165¼ 15 4 7/ s " - sept. 146 3/ s 145 1/2
Rug 245
Havre lo co
New Yo rk 10 / 0 . 76 1/3
Rug ,, H aa rd vinterhvete nr. 2 2 50 . mgl.
35,00
16,6 0 20,8 5 21,85
Do do. ny h øs t " Do. prima do ,, 36,00 35,00
tal pr. 100 k~. netto kontant inklusiv e sæk.
K ornmarkedet: loco } levering_ ur ege lm æss ig
1/2
20; 0 74 3/4 249
Do. do. ,, 1 20 / G
northern (Duluth) mg!. mg!.
Mais, lo co 184 3 i4 182 1/ ~ Mel 11,26-11,75 11-11 ,5 (}
Fragt for korn til Liverpool nom. nom ,, ,, ,, ,, London nom . nom.
Winnipeg 14 / o 1s; 6 20 / G
Hvete pr. juli mgl. mgl. mg-l. " " oktober 210 198 192 1/ s
Sukke r :
New York 14/ 6 18/o 20 / G
Sukker ce ntrifu ::;-a l 6,77-6,89 6,77 - 6,87 5,96 -
NORSK BAKERTlD:E
Den raadgivende provianteringskommissions forslag om dyrtidsforanstaltninger .
Den r aadg iv ende provi ante ringilkommi ssion har i en række møt er drøftot forskjellige foransta ltninger med s ig t e paa at lindr e dyrtidens tryk. Paa grund la g av den disku ssion, som har fundet sted, enedes kommissionen om at anbefale f øl gende foran sta ltnin ger for kommende bud getaa r.
1. Salg av sammalet me l ti l neJsat pris. Me d hensyn t il gjennemføre l sen aY denne fora n sta ltning har h er und er forhandling-erne været fr e mholdt forskjellige synsmaater: A. Staten ford e ler et bestemt pengebe løp til komrnunerne paa g rundl ag av disses ulike trang til dyrtidshjælp. B. Staten ti l de l er paa samme gruncllag kommunerne bestemte mængJer billig sa mmalet mel. C. Omsætningen av d0t sammalte mel til nedsat pris fortsættes i det væsentlige efter de nu gjæld e nd e p rin ciper.
Under hensyntagen til storting s beslutning av 16 mai d. a. om at fordele stat s tilskuddet t il det billige sa mm alte mel paa et mindre kvantum og at omsætte melet saaledes, at det kun kommer de mindr e bemidlede tilgode, finder kommi ss ione n a t maatte anbefale: Der st ill es et vis st be løp til disposition for kommu:1erne til n eds l ag a v pri serne paa sammalt mel av rug og hvete og paa mel av byg og havre i on saadan utstræknin~, at de nuværende priser paa me l et for de mindre bemidlede ikke kommer til at ov ers tige de nuværende priser paa sammalt rug og hv ete eller om mulig bringes ned. Det bør overl ates til kommun erne at fordele dette ststs bidr ag paa retfærdigste maate indenfor en a v· cent r a l adm ini strationen opstukkct ramm e Da state n ef t erhve rt har komm et til at overta en væsentlig del av kornimport e n, tiltar produktionen av det sa mmalt e mel saa at si automatisk. Det vi l derfor bli n ødvendig at opta salg av dette mel ogsaa til ful'1 pris til allo som ikke nyter godt av den her omhandlede dyrtidsforanstaltmn g Fo r det m el som om sættes med sta t st iHrnd bør der da anvendes r a batm erker for saav e l mol som brød.
2. D e priser hvorefter forbrukerne nu faar kjøpt saltet sild og saltet og tørret fisk bør søkes bib ehold t, se l v om de nuværende maksimalpri ser ma a tte bli forhøiet.
3. Direkte pengebidrag til kommunerne til be stridels e av utgiftern e ved de dyrtidsforanstaltninger, so m de under hensyntagen til de ste dlige forho l d :finder at burde iverksætte for at formindske dyrtidens tr y k for de mindre be-
midlede. Herunder ogsaa foransta l tni ng or, som tar sigte paa at skaffe billig brændsel og eventuelt yderligere reduktiorl av prisen paa m akre l. Bidraget ydes i følgende 3 former:
A. Kommunerne tildeles et beløp beregnet e fter 5 kroner pr. individ. Av hensyn til de forskjellige kommuners ulike trang til dyrtidshjælp bør dog centra l arl ministrationen staa noget frit med l1ensyn ti l det sam l ede beløps fordeling mellem kommunerne.
B. Til dyrtidsforanstaltninger, som kommunerne maatte finde paakrævet, men som ikke kan bestrides av de midler som efter punkt 1 o~ 3 A sti ll es ti l d ispos iti on, bidrager staten med / 3 indtil G kroner pr. individ.
C. I yderligere dyrtidsforamtalt nin ger som maatte findes paakrævet, deltar sta t en med 1/ 2 ind til 6 kroner pr. individ. ·
Statsregulering av varepris erne .
I stats ra ad 6. ds. er der besluttet fremsat proposition om utfærdigelsen av en lo v om regulering· av varepriserne. Propositionen tilsigter at aapne adgang til at regulere priserne paa fødevarer, brændse l s- og belysningsstoffer, fo rstoffe r og andre varer v ed hjælp av andre midler e nd maksimumspriser og de forføin in ger som ellers er hjemlet i de hittil under krigen utfærdigede love Den foreslaar i dette øiemed, at kongen eller den han bemyndiger indtil vide r e ska l kunno utfmrdige forskrifter for producenter og handlende om sal get av va r erne og den fortjeneste so m sæ lg ero og mell e mmænd k an beregne sig.
Vil Trondhjems kommun e kjøpe Halsetb s bakeri?
'l'rondhjem s kommune optok for en tid siden ti l overveielse spørsmaalet om at gaa i gang med kommunal brødbakning. Der nedsattes en tremandskomite og efter dens indstilling har formandskapet med 10 mot 7 stemme r fremsat forslag for bystyret om at kjøpe det store Halseths bakeri for 900 000 kroner. Formandskapets flertal bestaar av 8 social iste r, e n av venstre og en av høire. Det ansees avgjort, at indstillingen blir vedtat av bystyret.
Forretningens indeh ave r, hr. Adolf Halseth , har, i sin fremrykkede ald er, vistnok all er e d e fm;
flere aar siden ønsket at træ kke sig tilbake fra forretningerne.
Bakeriet er et av de største og mest moderne i de nor dis k e lande. Fabrik- og forretningslok ale rn e omfatter et aree l paa over 2200 kvadratmeter, støtende til flere gate r i byem ce n t rum. Eiendommene med tilbehør er takseret for v el en million kron er . Fabri k en har ikk e mindre end 28 ov n er, hvorav 4 e lektriske, og 10 nye er k o ntr ahe r et. Der kan fremsti ll es 40 000 brød om dagen, hvad der er mer e end h el e byens befolkning behøver. Kond itori et kan fremstille et snes tusen kaker om dagen, ved forceret drift : Kommunen ska l i ti lf æ ld e overta hele forretningen med akti v a og pass iva fra 1. januar iaar. Der blir ausat en driftsbestyrer som l ønnes med 7000 kr. om aaret og der blir en tilsynskomite paa 3 medle~mer. D et er sandsynl i g at bakeriet bare kommer til at levere brød av ;;am m alt mel.
Antagelig vil der i forbi nd else med bakeriet bli oprettet store kommunale me ll agere. Ti l fabri k en hører a1lerede et stort l agerh u s p aa 7 etager, forsynet med el e va tor er; mellem l age rhuset og fabrikerne fører en underjordisk jernba n e. Denne g·aar under Krambodgaten og under to hus i en 50 mete r lan g, overordentlig so l ig bygget tunnel. Med denne bane føres mel og andre raamateria1ier fra lageret t il fabrikerne .
Anlægget har i studieøiemed væ r et besøkt ?..v baade utlændinger og indlændinger og der er ofte git lærere og e le ver ved forskjellige anstalter an lednin g til at bese fab rik en . Dennes drift., maskiner osv. er blit gjort til gjenstand for foredrag i Trondhjem s polytekniske forening. Den har ogsaa 1 en række av norske og utenlandske blade været omtalt med cJ e n største anerkjende l se. Fabrike n har en ræ kk e utmerkelser fra diverse utstillinger, hv or den har deltat.
Arbeidsstans
i Fredriksstads bakerier. Mestrene
Svendene hadde opsagt tarife n til utløp ] mai i aar, men ny tar if er ikke oprettet, da sve ndenes kr av var mintagelige. Arbe ide t h ar se n ere fortsat u ten tarif. l)en 20 ds. negtet svendene at utfør e vanli g natarbeide og effe ktuert e endog denne negtelse uten forutgaaende varsel. Som følge av dette kontraktbrud fra svendenes s ide blev samtlige byens svende d 23 ds. avs k ed ige t paa stedet. Nærme r e meddelelse m aa ut staa paa grund av pladsmangel.
Brødpriser.
Vi minder om, at d e forskjellige t ari fkomiteer i de respektive b yer a ltid bør indsende til Lanrls(oreninqen pr iso pgaver, hv ergang prisen forandres. Vi er ikke gi,, n sk e sikk er paa , at dette altid iaglta.ges, men haaber, at ned e nstaaende opgaver overalt er d e s id s te.
Brødpriser
i e nd el av Norges byer den 20 juni 1917.
Hush.n.br.
Il) ø ..., Il) ul ·c 0.0 i-' Av Prov. m e l
St ed Pris Pris Pris
Bergen
Drammen
Drøb a k
Farsund
Flekkefjord
Hamar
Haugesund
Horten
Hønefos
Kongsberg
Kongsvinger
Kristiania
Kristiansand S.
Kri stia n s und N. I ,i ll e ham mer
Lillestrøm
Mandal
Molde
Namsos
Notodde n Risør
Rjukan
Sandefjord
Sarpsborg
Son
Stava n ge r
Trom sø
Trond hj e m
'l'øn sbe r g
Vadsø
Som bilag med nærværende nr. følger: Program for Landsmøtet.
Prisliste og Dimensjoner
paa elektriske Bakerovner
fra Karl Mjelvas Fabrik, Geiranger .
I
Ovnenes Maal Priser i Antal Antal Ovn sI Strøm- MurfotBrød Etager h øide forbruk høide
Utvend ig I Utvendig For Ind- 1 Isoleret Indvendig is oleret indmuret muring fra Fabrik
N u er T i den inde t il at a nska ffe elektr iske Bakero vn er. Underhandle med Deres Elektricitetsv erk om L ei e av S p ildkr a ft fra KL 9-3 om Dagen, om Sommer en i længer e Tid. En 60 Brøds Ov n steker s a a fo r t , som en Maud k an arbeide St.ekn i nge n tar sa m me Tid som en Stenovn, er letvi nd t , re n sli g og t idsspare n de.
E lek t r iske G r isleapparater kan erho l des .
Fa brik ke n ha r nu so l gt ove r 40 S t kr. he r i Lande t i fo r sk jelli ge Størr el ser fra 40 til over 200 Brø ds Ovn er he r i La nd et. Fabrikken forlanger inge n Betali ng før Ovnerne er prøvet og godkjendt, altsaa i nge n R isiko.
S kr i v til F a b rikke n efter A nb efalinger og næ r me r e Op lys nin ger
Stab æ k
eneste indenlandske firma. Telef. Stab æ k 108 Er bedst. Billigst.
Mest tid- og brændselbesparende.
Største ydeevne
L et at betj ene.
Egner sig b aade for brød og finbakeri
Grisl eanordning indrettes i ovnene efter ønsk e
Mi11e ovne er elegant utstyret og med de nyeste paa bakerovnsteknik ens omraade.
Korrekt utførelse Fineste anbefalinger.
Største garanti.
Tegninger over anl æ g utføres grat is.
Wahl & Engebretsens
Tril\otageforretning
Brogaten 14.
Peler harse11 & eo.
Je.ugmel
'lr_ uqgrøp anbefaler
Drops , Drage, Lakris, Flodekarameller , Sterke Pastiller etc udelukkende i 1ste Rangs Kvaliteter.
Specialmerket P erfekt: Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige N umm crc. Merk: Holdbar. Hvetemel Huetegrøp
Elektriske
enke], let at rengjøre og dertil den billigste Maskine paa Markedet. Leve r e s i Størrelser fra 100 til 400 Kilos Deigindhold. Rime-
lige Af'betalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinge1· fra en Række af Landets, Bagermestere fo1·eligger. - Skriv efter Prisog Katalog til Eneforhandleren for Norge Søren Isvald, Dronningensgd. 1t l{RlSTIANIA. M. ØDEGAARD, Telef. 2626. Christiania
Telef. 2626 al Ie artikler for 8 ake ri er og Con d ito ri er.
Anbefaler