Norsk Bakertidende 5. utg. 1927, 26. Årgang

Page 1


NORSK BAKERTIDENDE

utgit av "Bakermestrenes Landsforening".

26. aargang. 11 Udkommer en gang maanedli g- . A bonnement , kr. 2.40. aarlig , tegnes paa n 1&rme- li Nr . 5. ste postan st a lt eller S. & Jul Sørens e ns boktrykkeri, Munkedamsvn. 5 b, Oslo. ' Mai 1927

A/s Per Kure

NORSK MOTO~ OG DYNAMOFAB~K Oslo Be r gen - Trondhjem - Hamar - Kristiansand S.

Elektriske

Magasin" baker" ovner

Grisleov " ner,

Elektriske

Varmf" vandsbe ..holdere

Dampkje" ler.

Marsipanmasse.

Kjøp Freias anerkjendte, rene og velsmakende marsipanmasse, garantert fremstillet av:

2 / 3 mandler + 1/ 3 sukker.

Alle slags Essentser

a v fineste kvalitet, sterkt co n centreret, til v irket av friske b æ r, fru g ter og urter, an befales

BAKERE & CONDI TOR ER

Ørnulf Hellum.

Telefon 72-27 4

Tel egr. adr .: strikt".

(2 0 )

Esse ntsfabrik. Oslo.

Pantelaan.

Mot absolut sikkert pant paa lste prioritet i rent ebr in gende byeiendomme utlaanes l e dige midler av Bagermestrenes Landsforenings Understøtt els~skass e Skriftlige ans.økninger med alle oplysninger, hvoriblandt takster og panteattest, sendes H.øiesteretsad vok at E. Malm.

Karl Johansgt. 27, Oslo

( 21)

Den bedste kremfløte, samt anden fløte og melk. faar man a 11 i k. e ve I fra

Melkeforsyningen i Oslo.

,,Vort daglige brød".

Fordi:

Hvorfor?

bør m an kj øpe Hvetemel og Rugmel sa mt, øvrige mølleprodukter fra

SKIENS AKTIEM8LLE, Skien . Representant i Oslo :

Skiens Aktiernølles tid smæssigemaskinelle utst yr le ve rer Pro via nteringsdirekt.ørens m elt ype r i de bedste kvaliteter fri for al fremmed forurensning.

Peder Fjære . ..

NB ! Av hens yn til at skaffe kjøperne en ab1olut ren og prima kvalitet, lar Skiens Aktiemølle , Skien, den ved enhver mølle forekommende nødvendige ren gjøri ng ske ved en kemisk proces (28) under Helseraads og Fabriktilsyn1 kontrol.

NORSK BAKERTIDENDE

Utgit av "Bakermestreijes Landsforening"

26. aargang. Nr. 5 Redaktion: Bakermestrenes Lapdsforenings Hovedstyre Eksp; S. & Jul Sørensens Boktrykkeri, Munkedamsvn. 5 b, Oslo. Mai · 1927.

ALLE HENVENDELSER ANG. ANNONCENE SKER TIL S. & JUL S ØRENSENS BOKTRYKKERI, MUNKEDAMSVN. 5 B

Indhold: Nicolay Martens - Aarsberetning - Faglige artikler. - Folkeavstemning blandt Englands læger om næringsværdien &v finmalt hvitt hvetemel sammenlignet med sammalt eller mørkt. - Tekniske indretninger i tys ke bakerier. - Lovreglerne om vegt for husholdningsbrød, politiets og domstolenes praksis.

Nicolay Martens

65 aar den 22. mai 1927.

Den 22. mai 1927 oli.r virkelig en lyk!kelig dag! En av den nrorrs;ke lbakerst;ands mest fremtr ældende rruænd vil den dag som fØdselsdag,S1ba1r,n bH hyldet av venner, kolleger og forr,et1ningsforbinid:efaer rundt om r hele · Norgie - Nicolay Martens, Beir1gen, fylder dJa. 6'5 aar. Bakeristanden vil iden d1ag fØlc sig :sto lt og g1ad over at ha hr. Martens i sin midte, og hr. iMartenB s~lv vil med rette kunne fØle s ig stolt ov,er sit straalende liv3-

verk , s<Ym han staiar · mi,dt oppe i, og glad over den enstem'mi ,g,e varme hengiv,enhet so m hans a1rbeide og persomligihet og han s hele færtdl har vaJkt ,hosi aUe rdem, som han k!r kommet i berøring m ed. Derfior hjertelig ti1lyklke merd dagen og aarerue, - de saa vel anvendte aar !

I ein menneskealder har Nicolay Mrartens hØrt til Bergenrs mest foemtriædenidie indusitridrivendle og forretninglS/mænd Han va1· b!:andt stiftern-e av Bargermestreines Fo rening i Bergen og iiltraiadte st.r,aks ved sin i:ndtrædel,se i Landis.for-eningen i 1902 B. L. F.'s hoved/styre, hv<or han sat uavbrudt tii juli 19123, da han bad sig entlediget Isteden va lgte Landsforeningen ham :da til sit æresmedlem, som det staar i ibeslutningen om valget : «!Som en anerikj endeLs;e og tak fra BlJkeTmestrenes Landsforenings side for hans m fa,n:geaaiige, fremr 1a.gendre og ibety.dningsfol1de 1a1r:beidie for Lanrdls±'oren.ingen og for ib~kerfag,ets tarv i rdet hele.»

Det viste s i,g iimirdlertid at Marfons' ut.tt~de1'se av ih1ovedstyret ingenlurndie betød, at h ~ tr.aia:dte tilibake fra ,dteltagelrse i Landsforeningens ar15eidie, n.a.ar nog,et isærlig v;anskelig ie llrer betydningsfuldt stod paa. Like til ' nu h ar Mart,ens stadig tat aiktivt del i L4ndl3fureninrg,ens arbeide og p,aa sidste

' er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanteres at indeho]de i;s mandler og 1 /s sukker).

landlsmøte i maris iaar tok han virk~omt del i debattene og hadlde forut for møtet i flere maaneder efter eget initiativ foriber .edt en særordn ing av det omtvistede spØr,smaal om ha!kermestrene1S1 sti lling solll/ arbeidsgivere. Og Ma-rtens' raad t skriy,eJser og personlige henvendelser om hakerf1agets salke,r til Landsflorenin,gien og; otffontli,g:e myn,d/igjheter har været like mang,e, godle og klartseende efter 19Ø3 som før. Hans usedvanJ.ige energi, k1ar1e ,aand og els,kværdigie venniesælihet vil for alle tider sikre ham den siamime f.remtrædende pladis blanldt fag,ets mænd.

En del biografiske ,d,ata fra ,M,artens bakerliv V'il d iet ha sin interes se atter at re.ka pi tuler,e

Efter endt sikolegang begyndte ihan i 17aarsal<lieren i farens forretning og bakeri i Bergen. Han var saa der et aars tid og ,r ,eiste 1d!e:red"ter Vaa/l'en 1880 til ,Danimark, Tyskl ,andl og Østerdk,e, hvor ,han arbeidet i en riælkke av dis.se lands stør,r,e bakerier. Efte,r 2 aars utenlandsrei se kiom han tilbåke og gjorde sit 1mesters•tykke paia s i.n 20-aars f Ø, dsel•sd.a,g, 22. mai 188.2. Efter denne dag overtok han den tekniske ledelse av farens bedirift ,der hittil kun haididle omfattet ba' keri. Der ,bJ,ev imidlertid nu straik,s gaat ig,ang ogsaa med konditori.

1. mai 1888 overtok han den ga,ml1e for-• retning og omdannet bedriften fra manu el til ma ,skine l drift. Den gamle ei,endlOm paa Bryggesporen ,blev ,desuten utvidet gradvis, rna lærnge loikalet tillot. Da grænsen her var naa:d, ,blev, fo ,rr1etning,en høsten 1'9113 ovel'fØrt til den store nyopfØrte ei,endom i Ros enkrantzgaten 3. Efter d'en tid er der ogsaa for,etat flere utvidelser, saaledies at saaye l brØdfaibriikkien som kondito,riet idag maa regnes bland de størs:te -Og mest moderne i s it s1ags i Sikanidinavien.

1. septemlber 192•0 blev sø nnen F. Martens optat som medindehaver.

Det har ,s•i,n inte,1,esse at notere, at den ,ga ml e eiendiam paa Bryggesporen kom ii:ld i familien Marteml eie 1753, idlet den da bleY kjØpt av baikermeste,r Hans Kl1einow Martenc;, og den var siden uavbrudt i faimiHens hænde,r indtil furretningen i 1913 blev overført '

til RJosenikrantzgaten 3, og Bryggespore n solgt.

N;icolay Martens er den 5. generation, Frithjof. Martens det 6. s 1'egtled, ,s,om indiehar forretn ingen, hvis navn nu siom bekj,endt er Ditlef Martens N. S.

.larsberetning

for

Bakermestrenes Landsforenings virksomhet i tidsrummet fra sidste ordinære Landsmøte 10. august 1925 i Trondhjem (18. Land~møte) til t. mars 1927. (F ort s. fra forr. nr.)

Bakerfagskolen.

Arbeidet med at befiæste og utvide sko len s virk somhet er i be retni.ngstidsruni.met fortsat og skolen er nu en kjend1sgjerning. Sommerie,n 1925 indsamlet . hr. H. Hans•en de sidste bidrag til sko}ens .igangsættelse og lokale og laboratorium for sko1'en blev !•eiet i Fuglehaugsgaten 11, Oslo, hvor skolens aapning foregik i juli 1926.

Senere har det ved avtale mellem Landsfor ,eningen og 'Tekno!o,gisik Institut lykkes at faa Instituttet til at ,overta ledelsen av lmrs,ene ,i samraad med ,Landlsforeningens repræsentanter. F lere kurser er allerede av ho1dt. Nyt kursus ,er indkaldt til april 1927. Planen var, at det of:fentilige sk ulde gi fornød,ne bevilgninger til sko,1,ens fortsatte dr:ift og kurser. Haahet om diss,e bevilgninger svi,gtJet dmidlertid tildels, me n vanskeiigheterne · er nu l øst ved avtale mellem Tekno,logisk Institut og Bakermestr,enes Landsforening under gjensidig imøtekommenhet.

Forøvrig har hovedstyret og Landsfore ningens ekretariat var,eta.t Landsfo,renin,g.enSi oig fagets tarv paa bedste maate ved forhandlinger e ller korre,spondance med alle paagjældende mynd\igheter. "'

Saaleides blev der ført læng,e,rie forhand~ linger med Prov:ianteringsdirektoratet for at faa de bed s t skikkede melme~~~r, efter a t ----

VAN DEN BERGH'S BAKERVARE

Anvendelse av utelukkende førsteklasses raavarer i for:: bindelse med den høieste tekniske erfaring har sat os istand til at frembringe en margarin, ypperlig egnet til bakerbruk.

BJØLSEN VALSEMØLLE~

( 7)

Werner & Pfleiderer 1 1s, Oslo.

Tel efon: 63 840 Pi/estræde t nr. 75 c.

Generalagenter for Werner & Pfleiderer ' Cannstatt-Stuttgart. Leverer moderne, komplette bakeri- og k o nditorianlæg av alle størrelser. Bakerovnene leveres efter .ønske elektrisk, gas, eller dampophetede . Knade- og eltemaskiner, automatiske avhrækkermaskiner og opslagsmaskiner for stort og smaat br.ød, p isk emask in er, valse r , rørverk , tippeindretninger etc. etc. le\•eres i anerkjendt utførelse

For l a n g k a t a I og.

direkte fyr ede og akkumulerende, er billige i anskaffelse og bruk, driftssikre . og leverer et bakverka v høieste kvalitet.

Jl endvend D em til : IUTO LUX CO.

1ofcllioagat;i4~0si'o eller Jeløy pr. Moss.

s,ensk Konditori-& lonfektyrtidning

Officielt organ for Svenska Konditorforeningen

Led ende annonseorgan for Choko/ade-, Karamel- og · Konfekli nd11stri en s aml for leverandører av all materie/ og behovsvar er for Fabriker og Konditorier ind en br an schen.

A bon n eme nt sp ri s kr. .9 pr aar.

Redaktion og ekspedilion:

S:t Eriksgatan 9 ·7, Stockholm.

Tel egr adr.: ,,Ko nfekt yrlidni ng " T e ler , 804 02 (9)

H ja I m ar A. Amundsen, OSLO

Anbefaler 1Sin

Specialforretning for .Bakerier & Conditorler .

!Egle Radebllrger H erdfliser føres paa Lager. ( 10)

Pakning 40 stk. ~l 25 øre.

SERIE 8 GL ANSBILDER

STORE FIGURER PAAKLÆBET POSER

INDEHOLDENDE 5 KARAMELLER (li)

statf, st is ke oplysninger og bakernes utt a lel ser vai!' indhentet

Der er sø rg1et for, at det van:sikelige spØr :omaal om adgangetr for bakeri,er til at ha flere uts1algis steder blir heldli,g lø st ved den forestaaende r 1evi s ion av lo v om hande l sn!æ ri:ng.

:Der er ogsaa ydet utta1'el s er til bruk for d'en store k ommdssion, s om arbeider med l'lev i,siio nen av den hele næring s middellovgi vn ing.

F ør de store h Øi tidl er og e ll e r s ved sær1,ige anledninger for enkelte bedrifter er der sø k t ,e,Uer git 'Uttalehser om di spen s:at ioner fra bak erloven og u ndeirretrning om alle dispensatio n er er sendt Landsforeningen s medlemmer I be1retni,ng stidsr1ummet har der ikkei været s aa mang'e v,a n ske li gihete r so m tiidl~1gere med svendene ved i ver k s ettel se av d ispensati onsa:ribeid 1er

Som en almindelig bemerkni ng om forho l dene i bakerfaget i beretruing,s tl id sru mm et gj æ lder det, at baade om sætnin ge n og priserne er gaat ned. Konk•urrancen om kunder h ar været ska-rp og fo ir manig,e b edrifter har vil k a.arene været mindre aevelli~. Særlig d!e store b rødtyper sælge s som f Ør nævnt uten fortjeneste , tildels lik efoe m med' positivt tap, ba r e for at holde bedriften i.gang_ ' · Under disse omstændigheter s øker be:dr~fterne s in styrke å konoentration og ind skrænkning av arhei,det, naar forretni ,ngen s budget ikke længeæ kan bær e die store utgifter Tiltrods for d:i,ss,e van ske li ghe ter er den gavnli ,ge utvii k ldng med a,nskaffelse av mod·erne maskineiri og andre forbedringer fremdeles fortsat i bakerfaget, der som haandverk sfag i Øieblikket sta:ar ,saa h Øit som ov.erhodet mulig. K an m an ibare und'gaa ·alt for m ange u kloke og u betiimeltlge indgr,ep fil'.'a for s kjel -

lige my ndig:heter, ,som m ener at tjene en e ller anden av de mange moderne sooi a l e reformplaner , vil det endnu i fremtiden kunne bli en tiltalende li vsg jernring at være baker idri vend'e, om det end i Øiebli kke t Økonomi sk set for ma nge ikke se r l y::at ut.

Faglige artikler.

Bakermestrenes Landsforenings æresmedLem og dens tidligere mangeaarige fo.rmand h r H aakon H ans en, som ogs.aa i sin tid st~f tet N ,ors,k Bake1rtidende og ,i en aarrække var dets redaktør, har velvilligst igjen, loviet vort bl ad f.ra ti,d til a nden at skrive endel artikl er av f aig m æs,s.i.g i ndrhold. Vi off.entliggjØ'r idag de første av .disse ,smaa avhandilinger og vi føler os forviiSset om , at bladets l æsere med den stø r ste interesse vH fØlge den ser i,e av artikler, s om hr Hansens anseede forfai:Jbe1rskap vi l tilføre bladet.

Folkeavstemning blandt Englands læger om næringsværdien av finmalt hvitt hvetemel sammenlignet med sammalt eller mørkt.

ved Haak on , Hansen.

«The grain seed a nd oil reporter» i London skri ver følgende, so m vi bringer i ove rsætte l se, da det :kan være av i,nteresse og sa,a hos os, h vor man stmide!S om det fine og det ,sammalte meis egenskaper

Nationalforeningen for 1br>iti'Ske og ,irlands ke møller har s endtt en rund skrive l se til læges tand'en i de forenede kon,geiriker m ed

forespørsel om læ,gerne s mening om det hvite hvetebrøds n æ ring s værdi.

Før st blev d•eif s endt :sipørsmaa1sschema til 156 læger, 2 eller 3 na vne b lev plukket ut av adresseboken i hvert grev.skap i Engla nd, Scotlan d! og Wales. Men paa grund av det st ore anta! av Iæ,ge r ,i landet b le v det bes lut tet a1 t gjØr,e Hsten mer e fyldig, hvoirfo r man sendte schemaerne ti l mere end 10 00 l æger over h ele kong erik et 911 besvarte schema e r er tilbwk,e.sendt foreningen og di sse g i1r følgende re s ultat:

Sp Ø r s m a a 1 1.

Er D e eni g med præsiclenten for «New H e:xlth S oci e ty » i hans er klæ rin g om at : «vor tid{;alde1 ·s f orbandel se er at vi har f aat d et hvite brød» ?

115 ste mte ja. 88 an saa erklæriingen for vildJ ,edende og overdr 2ven. 665 var av anden merii.ng. 43 gav •inteit elleir ube temt sva r.

S p Ø r s· m a a 1 2.

E1· De av den mening at d et hvite brød er god og nærende fø de naar rnan tar i betragtning gj enn emsni tsko sten ho s landets befolkning?

702 st emte ja, 10 gav en begrundet godkjendrels-e 160 gav henægtende sva r og 39 -intet eller u,be,stemt svar.

S p Ør m a a I 3.

Er D e av den m enin g , at hvet e brød et sorn del av d en almindelige bland ede kost virker n edsættende paa sundhetstilstanden ?

698 svarte nei, 1:61 ja. 5,2 gav intet e ller ube s temt sva,r

. S p Ø r s m a a I 4 .

Spiser D e selv h vete brø d?

7215 svarte ja. 71 svarte ogsaa ja, men foretrak sa mmalt. 98 svarite nei , og 17 gav intet s •var .

V.ed gjennemgaae lse av ovennævnte tal viser d et s ig at:

89· pct. av læge rne nyter ~1elv hvetebirØJ, 76,6 pct. av d.isse forka s ter præs•identen for «N)ew Health Society»'.s erklæring og 11 .1 pct. . betragter den s om v ildledende ; over 80 pct. ans er hveteorØd fo.r en s und 11:æring. s om pas.ser godt ind i det a lmindelige kosthold og vaæ ikk,e av den mernin,g at det kunde «vi rke nedsættende paa den almindeli,ge s un dh et stilstandl ».

Blandt de indkomne meningsytr inger f.ra læg e rne kan fØlg,ende fr.emhæves :

«Ho s en nation utvikle s litt efter litit det kosthold, som den i(indei:r fordieJ.agtig s t og mest passende for .s i g, aldeles paa sa mme maa1te som spiro,get .»

Krigstiden trækkes of te frem so m be'Vismateriel.

En l æge spØ·r, hvorfor netop i den tid !hv,et ebr,ød b l ev forordnet for sy ke, naar det g,rovere brune brød .sk ulde v,ære s aa meget bedr€

En anden læge s kri ve1r:

Folket har en kort hukomm.els,e, men je,g tvi ler paa om de kan ha glemt ,erfa ri.ngerne fra kirig:en og alt det ond1e som ful-gre med dlis,s e.

Nogen anbefalte n y,del sen av baade grovt og fint hvetebrød, nogen holdt det grove fo r ·godt mot forstoppel s e.

Nogen y derli g;gaa,ende fra begge retninger , gav deres m e ning ti-lkjenide i temmelig energi s ke ut,tryk, .som f. eks. en tilhænger av ei et hvite hve teb rød s om skr iver: «Spis aldirig mørkt hrØd, naar Du kan faa h vitt», han s motstander .s~rivier der-imot: <~Ak hadde vi •en Mussolini i England , som kunde jage ut av !andlet baadle de «røde1» og -d'e ibaker,e som ikke v;i l levere mørkt brØd » ! !

Bemerkel s,esv.æ1rdig er det s t!j'1e anta! av læger , so m fakker foreningen fo'if ' briti sike og irl a ndske møUere for, at de ved dette spørre-

Telefon: 16 154.

som leverandør av Melk o~ Kremfløte fordi de der blir godt betjent og faar god Melk og en sjelden god Kremfløte.

(1 )

Als Hønefoss ,;

Elelitrislie Balier=

ovn & Maskinfabrik

Disponent:. H. M usculus.

Elektriske Bakerovner

Grisleovner Konditorovner Dampkjeler Varmtvands= beholdere

i vore patenterte konstruktioner. Økonomiske - Driftsikre - Rim elig e anlægsomkostninger. Hurtig og grei l ev ering

Ud merkede anbefalinger fra mere end _ 80 utførte ovn11anlæg her i landet foreligge r . Alle .videre oplysninger o g personli ge forha ndlin ge r ved hen ve nd e ls e til hovedkontoret.

Hovedkontoret: Arbinsgt. 1, Osl o.

Tefogr.adr : :\fusculus Oslo Tele f. : 41 G49 - 44 794.

FLEX

anvendes <laglig i de fl este l a nd av Deres kolleger av følgend e grunder:

FLEX er et 100 °/0 fettstoff, og De betaler således hverken for vann, sa lt eller annen tilsetning Yed k jøp av Flex.

FLEX gir e t ve lsmak ende /Jrøil , som h o ld er s ig lenye /i·iskl

FLEX er bespar<'ncie på yrunci av vare ns meget stor e <irøihet. H ui 5 De f eks. blander 1/s Fle:i: m ed 2/ 3 marg ar!n elle r andre . / ettst offer f ek s Ciro, ber ui D em om k1111 å bruke ca. 3,'4 au del sl'll van ' ig a11vl'l1dte kuan/11111.

FLEX er specicll fabrikert til å rnlle i wienerbrød og butterdeig, hv orved opnåes en behagelig (la ng ) b l anding å a rh e id e med.

FLEX a b sor b erer mer e væte enn de flest e · and re fettst offer og gir de rfor større utb y tte

PRØV FL~X!

Finn d en blandin g, som pass·er Qem be s l, og vi har en IJegeislrel kunde mer.

.Elektriske Bakerovne, Konditorovne og Grisleovne av eget fabrikat leveres i alle s tørrelser prompt Ovnene er særdeles økonomisk e i drift, billi ge i anskaffelse og utført av bedste s ort materialer. Elektrisk e da mpkjeler og varmtvand s beholdere for bakerier a nbefal es.

b'ne/orhandler /'or Noryc: Alfsen & Gunderson A/ S Als JOHS. FINBORUD

Ingeni ø rer. Osta. ( l ) Bernt Ankersgt. 6, OSLO Telf.: 24391, 10187 Tlf. 2308 5, 231 85, 23285 Telegr.adr. .,Gunderalf" ------------,.-----------...:.:.;;13~ J° · --------------------

r, ( 15)

BAKERE! -

Benyt Bakke M.e-lles Rugmel- og Or.øp • sorter som .i kvalitet er det bedste den moderne mølleindustri kan frembringe. God bakeevne, stort utbytte .

BEMERK: Vore melsorter er altid naturlig lagret - ikke kunstig bleket.

Peter Larsen & Co., Oslo. Stenersgaten 10.

Telefoner: 16 293 - 15 281 - 14 474.

,,Anker'' Kassa Registre

Xy mahogny 1926=model. 4 totaltællere. •1 kontroltællere, salgsum til kr 99.99 og

4 skuffer kr. 1960,00

l=skuffede registre med totallællere fra kr. 450.00.

Indb y ttede registre, vegter, opskjærmaskiner bortsælges.

GUSTAV

A. RING

Skipp ergaten 19, til Pri n sensgate, Oslo ·

Søren Isvald

Skipp ergt. 3 . Oslo . Telf. 20 128 - 14 282.

Anbefaler sin Engrosforretning for Bakerier & Conditorier.

Krydd erimø ll e - Syltetøikokeri, Chem Laboratorium til Fremsti llin g av a lle slags Essenser - Bakepulver - Vani lj es 11 kkerFarver etc

Maskiner og alt bakeriinventar. (18) (17)

READ

Kombinert piske,- røre-, æ lte og knademaskine. HABAMFA

br ødæ ltem as kine med selvroterende og kippbare kar HABAMFA

bolleop s lagsmaskinc, helt a utoma1is k.

Bakerimaskin er av enlwC'r art.Jaeob Sehjølbergs Masiinagentur. ·

Kirkegt. 14-16-1 8, Osl o - T elef: 22 915

schema har faat -istand' et ,slag,s referendum, folkeavstemning for autorativ,e uttalelser fra la ndet s læg er, om diet fiine hvetebrøds gode ,,,,_ og nær ende egen s kaper.

Tekniske hidretninger i tyske bakerier.

\'ed Haakon Hansen.

Fra Allgm. Deu tsche Backer und Ifonditorzeitung Stutbgairt s tammer f Ølgende interess!arute sta,t i stik.

«Der Germantiazentralve~band deuts cher \ Backer Innunigen >> (tHsva;rende vor beskedne: «Bakerme,st renes Landsforening), tæ ller s om medl·emmer de fleste tyske bake•riv;irks omheter. Forenimgen har optat en stati stik bla ndt s ,ini 86 777 medlem~er , so m vis,e,r at av di:s ,se h 47 945 masklinel arift, og av disse igjen var 44 483 drevne elektris k, 210 med gas, re s ten medl damp eller vand. Likeled es interess ant er fordelingen av ovnstyper.ne. 9 ,015 bedrifter hadde vedfyr ing, 17 617 hadde damprør sovne og 43 163 hadde andr1e kulovne, bare 11'6 hadde gas og 76 elektri s ke hak'erovne ,r.

Besøkende ved dien stor,e tyske ibakerifia gut stiUing i Essen i juli iaar vi l faa rikel ,ig og o~•rsigtHg anledning til at fØlg,e den tekni s ke utvi kling i bakerhaandverket fra de æ ldste til de nyeste frembringel s1er.

Lovreglerne om .vegt ror busboldningsbrsd , politiets og domstolenes praksis.

I aaret 1909 blev der i Kri st ianfapre ssen av profo s,sor Ol af Broch · (prpfessor i slaviske s prog) og likeled es · av K'vind'eforeni,ng,en

<~Hj emrrienes Vel» s la at til .l yd for e n reform ,om, at husholdining sbrØd skiUlde ilia visse lovbestemte fa ste vegter. Hr Broch hadlde, fortalte han i av i serne , indkjØpt birØd fr a forskjellige bakerier for at ,sammenl.igne deres vegt og ,størrelse og det viste s ig, at vegterne var meget forskj ,elli-ge og s t rr,elsen likesaa, s kjønt p,rifs en var om:trenit dien .samme. Denne sa k blev ogsaa deh atb e rt pa a •et møte i_ Kristiania Bakermesterforen ing den 7. nove mb er 1910. Under debatt,en paa .dette møte ydet bakermestrene i og for si g sin anerkjendelse av de tanker, .s om laa til grund for den ovenfor nævnte a-vfrsdi-sk u ssion , m en man fand 't dog ikke, at d'en paatænkte reform var hvelfken nødvendig eU e r gavnHg Enh ve r brØdkjØper kunde j ,ctselv veie 1brødet og kunde kjØpe s ine brØdl hos den baker, han s:e lv vilde efter frit valg, under hens yn til vebt og kvalitet. End'videre gjolfde man opme,rik s om paa, at melets· beskaffonhet a ltid g av saa varierende brødvegter,at .beste mmelser om fa s te v,egter ikke altid kund!e overholdes o,g man kunde •ialfald aldrig med sikkerhet paa forha-and si, hvor tun,gt et brØd vilde bli i færdigbakt tilstand',.

'Da verdenskrigen, som s kapte s aa mange n ye s ituatiorner, 'brøt ut, bragte den o,gsaa n ye momenter ind i s pørsmaalet om lo\'be:stemte brødvegter. Sta,1:, e,ns prroviwnterringskommission tok s ,aken op, men fra et ganske n )1; ynspunkt: man maatte ha fa ste brØdve'gter, forat provianterin,gsmyndighete.rne ;paa for:haand kunde ha hedst mulig oversikt o v er !andlets forbruk av brødvarer . Allerede de n 30. september henstillet dedor Staten s .Plfovia.nteringskommission til R;eg jerinigen at utfærdige ,en brØdvegtlov og dette s ked!de ve d provisorisk ano1~dning av 3 . oktob er 1914. Sqm de fleste provi,soriske anordrninger var ogsaa denne ve dta:t i s ,tø r ste hast uten synderlig forber e d10Js,e og med korte bestem me lser, so m ikke tok eller hadd e tid ti l at ta de .

Tønsbergs Smørfabdks, margarin :udmerker sig ved sin fine smak. foruten at være enestaaende til London og T" B. rulling og terter.

tflbØrJ.ige hen syn til e mnets vanskelighet. Da · den provisoriske ano,rdning hadde v~rket % aar-s tid, maatte dren gis lovs form, hvi s d eni sk,ul,d,e for:tsætte at gjælde. Man burde da kunnet v,ente; at emnet nu b l ev bedre forberedt, naar det gjaldt at skape •en vami ,g lov. Men saa blev ikke tilfældet: den provisoriske anordnings rieglet g ik uforandret over i regj eiri.ngen1 s forsl ,ag · til varig lov om brØdvegter, - vi &ka l ·sienere s 1e, paa hvilken maate regjeringens chef opnaadde at :faa loven vedtat i Stortjnget, skjØnt nia.n fTa alle hold der var klar over, at hestemmelse rne var uheldfg formet. Lovens forber 1edels e bar ogsaa tydelig karakteren av et hastverksarbeide, og dette b1'ev endog uttrykkelig inidrøm:met fra J)epartementets side i lov,ens forarbeider-! Nogen særdeles ·sterk stemning blandlt pub li kum for lovens vedt ,a,ge!se var der heller ikke. iDepartementet hadde paa forhaand spurt kommunestyrer

· og magistrater, om en if>rødvegtlov var ønsk,e1ig Ikke -mindre end 11 fonmandskaper ·og 12 magistrater ,utta lt ,e sig prinicirpielt mot · salg ,av brØd ef.ter veigt og 7 formandskaper og 10 magi,strater fraraaidet loven. Departementets· utredining var ogsaa skikket til at vildledie; Den s:iger paa ,et sted, at «forman. de,n - og ·. næstforinanden i Bakermestrenes

· Land:sforiening hadde intet særlig !imot, at brød under d ie nuværende forhold solgtes efter v,egt». Bl.ar man videre i lovens forarbeider, finder man imidlertid en meget utf Ørlig protest fra de nævnte herrer (protesten har i si,n tid været referert j Ba:kertid•~nde). D~partementet, som jo skuldle gi

. den klare og autoritative veiledn~ng i anledning av spØrsmaalet, ha,r som sit væsentligste argument kun fØlgende uttalelse : «>De-

;bruksdepartementet, ,chef: S 1tiat.sminister Gunnar Knud sen - som forfattet propositionen, ,ikke hadde evnet at træn,ge ,dypere ind i emnet end at samlm.enligne brØd med andr,e vegtva:rer som rf. ·eks. pØ lse, smør ,eller ost, er det jo forklarH ,g, at lov,en er ,blit 'Som den blev. Loven fik vi som bekjendt den 11. juli 1915. Den uttalte :bl. a.: «Efternævnte brødsorter iSkal sælges •efter vegt og kun i f Ølgende stø,rrelser : Grovt ,rugbrød so m 2, 1 og 1h kg.'s brød, - det paa ethvert sted va 1nlige husholdni-n-gsbrø,a og hvetevan1d- * loff soin 1 og % kg.'s brød Brødet skal være velstekt og ,den vegt, det har die første 12 timer efterat det er bakt, skal lægges tii1 ·g~und ved veiningen.

I E:ærlige t-ilfælder kan departementet dispensere fra vegtbestemm e l serne. Overtrædelse av l ov,en striaffies m ed lbØ'ber.»

Vi .sa ovenfor, at det fremgik av lovdebatten · i Storting.et, at ·man var fuldt klar over at lovens ordlyd var uheldig :Dette vil fremgaa av nedenstaaendie refierat fra ,Odelsting.ets for h andlinger 28. mai 1915, h vorav vi :gj,engir en debat me!l,em den kj 1endte repræ1senta,nt fra Trondhjem, konditor 0. Erichsen og Statsministe-r· Gunnar Knudsen (Forts.) .

Piske,- Røre- og Deiglægninøs-

•Partementet finder det . i og for s ig rimel,i g, maskine. · at brød -solgte3 efter vegt paa .samme maate · som andre husho l dnin,g,s.var,e-:r. Enhver v.ilde da faa s ikke:rhet for, hvilket kvantum man faar for sine p1en,g•er, og ,kontrollen vilde være let at føre ». Et andet sted siger departementet: «Nærværende departement -har paa grund av den korte tid: ikk e hat anledning til nogen selvstændig gjennernga.ae-lse av det fri Socialdepartementet mottatte materiale» ( !) Na-ar det departement - Land-

Forhandler for Norge søkes for en saadan Mask i ne i førs t e Klasses Ut f øre lse og til konkur r e n cedyg t ig · Pris. Mas k inen er solgt i stort Antal i Sverige og Da n m a r k.

Billet mrk. S; og Jul Sørensens boktrykkeri, Munked&msveien 5 b, _Oslo. (36)

IOIIDITORIER

Kontrol med servering o g s a lg opnaaes effekti vt og billigt med National lassa Register

J. Aspaas

Kirkegaten 20.

.{gte MattKag~ L•vtlllm,{:4illexlfallt fra faltri-keri.~AC\JUM"

lnd reg i !>treret ,Kun.

Maltextrakt

med løvemerke egner sig til bakning av ægte Maltkake

Kun det b e dsl c er go dt nok !kuk ,,Ørnemaltek.strak.t"

m:iltkakernc og Deres kunder blir tilfred s e.

ØRNULF HELLUM Tlf. 72274. Oslo.

S. & Jul SØRENSENS

BOKTRYKKERI MU NKEDA~SV.EIEN

5

Vi ul/ør er ·lJer es !l'yksak cr lnl1'ti,r; og rim elig. Rin,r; lel<-f. 1 1 3 0 3

1 \s J. E. MOWINCKEL

OSLO - BERGEN

SPE CIA LITE T: Krydderier fra egen melle, garanteres ekte. Tørrede og syltede frukter, sukker, sirup, eggehvite, eggeplomme etc .

T elefon : { Osl o ~6 514: · Bergen 51 85 (25 ) ~ ·. Telegramadr vVinckels

·Nilen Fabrikker

· Telegramadre sse - ,,N i 1 w o 11 o".

N!J,.1.N

Telefon : 12 441 - Oslo

Anbefaler de herrer bakere og conditorer essenser sterkt consentrert. Bakerpulver, vaniliesukker, krydderie r m. m

V AKSDAL MØLLE, BERGEN ·

VAKSDAL MOLLE . BEROEN DE NORSKE GJJ\.R SPRITFABRI KKtR

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.