RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for
[l/erner - & 'Pfle1derer
Paa MaltnøutstiUingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater I{gl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Damp bakerovn e (indskuds- og uttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskine1 og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter.
Bakerne bør motarbeide bjemmebakningen.
Et ord _ til vore lokalforeninger. . -
Der bør fornuftigvis ikke være mere end en mening om, at hjemmebakningen er forkastelig, hvad enten man ser den fra l ægens, husmorens, s ocia løkonomen s eller bakerens sy n spunkt. Hjemmebakningen gir ofte skjæmt, daarli g , tungt brød, den er derfor usund. Den er kostbar og byrdefuld for hjemmene og forøder en mængde gjær og brændsel.
I en av vore byer indrykket derfor to av de større bakerier i dagbladene følgende avertissement, dengang den nye rationering begyndte:
Private melb eho ldnin ger kan indleveres til bakning Brødet k a n erholdes efterhvert som melleverandøren m aa tte ønske det. Nærmere oplysninger erholdes i brødutsalgene og paa vore kontorer.
(Nav n e. )
Sækkebankermaskine m. m.
De folk som ikke har skilt sig ved sit me er jo uten brødkort. Disse folk gjælder det for bakerne at komme · i forbindel s e med for at faa dem til at utlevere sit mel til bakning i bakerierne, istedetfor at folk skal begynde med hjemmebakning. Hjemmebakning er specielt i tider som disse høist uheldig. Publikum bør gjøres opmerksom paa følgende:
1. Melet utnyttes l angt bedre i moderne bakerier end i hjemmene, baade derved at melsp ild undgaaes og derved at private i sine for brødbakning mere eller mindre uheldige ov ner stadig faar brød med raarand. Denne maa fraskjæres brødet, hvad der betyr et betydelig mel tap.
2. Ved hjemmebakning brukes et uforholdsmæssig stort kv antum gjær i forhold til i et bakeri. Gjæren fremstilles av korn, av hvilken grund der bør økonominiseres med denne i s tørst mu li g utstrækning. ·
• 3. Ved hjemmebakning sløses sterkt m'ed brændsel, hvad der ogsaa i disse tider har meget at si
4. Endelig v il enhver hjemmebakning øke den arbeidsledighet · baade blandt bakerne og
blandt de andre til bakeriforretningen knyttede arbeidere og funktionær er , som har meldt sig v ed den store indskrænkning i brødomsætningen.
Bake ren bør da motta mel til bakning paa den maate, at han bet a ler maksimalpris for melet, og til gjen gjæld for det mottagn e mel skaffer sælgeren brød i forhold til m elk v antummets størrelse. Til praktisk gjennemfør else av denne ordning ma a benyttes kortsys te m, det tænkes i v erksat s a aled es :
Alle kunder der ønsk er at faa bakt sit m e l i bakeriet, hen vise s til at bringe melet dit , h v is det er et lite t k v antum. Er det et større k v antum v il det kunne avhentes av bakerens kjørere.
Der utstede s sa.a av bakeren kort for de t k v antum brød, det avl e verte mel mots v arer. Kortene for fint h v etemel og fint ru g mel er . :f. eks i seri er pa a 5 merker
En prø ve v is es her saaledes:
Fr a brød utsalg l ever e s mot a vk lip ning av en av d isse k up onger 1 s tk. hve t ebrø d p a a 260 gram, d e r m otsvarer 200 gr am m el. M ott at a v Herr
ad r _ kilo hv ete m el, d er mo t svare r kup on g er. I
1918 1 25 kupong er
Hvert kort indehold er 6 sen er, a lt sa a ialt 25 merker. Hv ert merke motsvarer 200 gram indlevert mel hvorfor leveres et stykke brød a 260 gram. Dette er altsaa nøiagtig samme forhold mellem mel og brød, som statens rationeringskort tilsig er og 260 gram brød er en dags ration. En serie paa 5 merker motsvarer _ altsaa 1 kg. mel og et helt kort med 25 m erker, motsvarer 5 k g mel. Enhver sælger faar dakort motsvarend e det antal kilo av den ene eller anden sort mel som indlevere s N aar s a a kortene er utlevert til melleverandøren, kvitterer denne for mottagelsen. Vedkommende maa saa opgi i hvilket utsalg brødet ønskes kjøpt. Samtidig hvilke dage det ønskes og hvormange brød hver , gang. Dette meddeles saa av bakerens kontor til det utsalg det gjælder. Alle utsalg faar sig tilstillet et skema hvor disse ting indføres, forat man kan ha et let oversigt over det daglige kvantum der tiltrænges. Herved opnaaes en absolut nøiagtig daglig bestilling.
Naar brødleverancen begynder klippes kor~ tene pa.a samme maate som brødkort. Brød og ,
kort kontrolleres daglig _paa samm e maate som landsbrød.
For a t hindre misbruk bør alle merker overstemples med bakerens firmastempel.
Før var det alkoholen, nu hvete- brødet!
Hvad skal lægerne gjøre 1
En uttalelse av Bergenslægen, dr. Kreyberg.
,, Lægerne er atter i en meget vanskelig stilling Først blev de ov erlatt rationeringen av a lkohol, en alt a ndet end hy g gelig op g av e " , uttaler dr B..r eyberg til " Bergens Aftenblad", ,, men endnu værre er det med rationeringen av hvet ebrød " . Folk kommer i stimer tiL lægerne og • vil ha hvete brød, store og smaa, unge og gamle H ar m a n h a t en opkastel se , en mavesyke eller e t andet ild ebefin~ende, saa gir de konsekvent landbrødet skylden. Det er som at slaa hodet mot væggen at faa folk til at spis e d et, tiltrods fo r at l a ndsb rø d et er betydeli g næringsrik ere e n d hv e tebr ød. Spec iel t e r d et v a nskelig· a t faa s m a afolk til at føie sig i rationeringsbest e mm e lserne. Vi læg er komm er paa den m a ate i en vanskelig stilling, og folk blir yd erst fornærmet, naar m a n n e gt e r dem hvetebrød, som kun er forbeholdt syke. Efter mit skjøn er. situ a tionen nu a ld ele s haabløs. Det viser sig n e mlig, a t l æ ge rne ·'optræd er meg et forskjellig. ·Den ene er streng og avvis ende, mens den anden ~r meget føi eli g Føl g en er, at enkelte læger blir favoris ert paa de øvriges b ekostning.
Sa a vidt jeg kan skjønne, lar d e t sig ikke g odt ordne paa nogen anden maate, end at der av lægerne blir nedsat et utvalg, som faar at avgjøre hvert eneste spørsmaal om hvem d er skal faa hve t e brød. - F ordelingen av dette bringer nu uhygge over hver ene ste av vore arbeidsdag e siger doktoren.
Dette med dette fine brød har været vor forbandelse i en menneskealder. Dette har nu forholdene bragt til en absolut utmerket løsning. Saa vigtig for hele vor nation er dette med landsbrødet, at naar krigen engang slutter, saa maa vi fort sætte med det grove brød som standard- eller -national brød. "
VAK -S -DALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
londit1r Bøhm's proees mot Drammens bakermestre.
I et foregaaende nr av "Bakertidende " refererte vi, at konditor Bøhm hadde anlagt retssak mot alle sine i Drammen boende kolleger i bakermesterforeningen der.
Saken, som Bøhm hadde anlagt i injuriesaks form, behandledes ved Drammens meddomsret 30. april og lste mai. Av referat e t om saksforhandlingerne, som ogsaa for " Bakertidendes" læsere kan paaregne adskillig interesse, gjengir vi efter ,, Drammens Tidende" følgende: 10 bakermestere paa tiltalebænken. ,,Bakerisaken" for m eddomsretten.
Ved Drammens meddomsret behandledes idag den av bakennester Bøhm anlagte injuriesak mot en række •bakermestere.
Retten administrertes av byfoged Rolfsen med inkassator Hagen og skrædder Tollefsen som domsmænd. Aktor var overretsakfører Orning, Drammen og forsvarer v ar advokat Malm, Kristiania. De tiltalte var bakerm estrene K. Strand, C. I. W een, Ludv. Nicolaistin, N. Gabrielsen, C. H. Johansen, H. Linnæs, Axel Moe, Th. Tho-
massen, G. Arentzen og Sverre Moe. Ingen a v a v dem erkjendte sig skyldig.
Sakens sammenhæng er i korthet følgende : Drammens proviantering sraad foreslog som bekjend t i sin tid at kommunen oprettet et kommunalt bakeri, idet det mente at bakning hos de forskjellige bakere vilde fordyre brødet for forbr ukerne. D et te forsla g blev ikka vedtat a v kommunestyret, derimot fik et av grosserer Brecke fremr.at forslag om centralisering av brødbakning tilslutning og en komite til at utrede saken blev nedsat. Paa foranledning av denne komite tilbød hr. Bøhm sig at bake omtrent alt det brød byen trængte (4500-5000 brød) for en pris av 27 øre paa visse betingelser. De andre bakere kunde, hvis de vilde, hente brød hos ham og sælge det igjen med en avance av 3 øre pr. brød.
- Bakermestrenes ·_ forening, hvis formand hr. Bøhm var, holdt saa et møte hvor de møtende uttalte at " Bøhm paa. denne maate vilde gjøre sine kolleger overflødige. Naar hr. Bøhm saaledes forsøkte at faa tilintetgjort de øvrige bakere her i byen og at reducere sine koUeger til brødkjørere fandt møtet ikke at kunne være bekj~ndt av at beholde ham som medlem langt mindre som 1formand" Ran blev derfor · ekskludert av foreningen. Denne beslutning og de , f.åldna ut-
talelser har Bøhm fundet ærektænkende for si g hvorfor han har a nlagt injuriesak mot de ovennævnte t i b a k erme ste re. Fornærmede har i stevningen nedlagt paastand paa straf, mortifikation, erstat ning for ær estap, erstatning for avertering av domsresultatet i en eller flere aviser samt at de saksøkte tilpligtes at betale ham sakens omkostni n ger.
De tiltalte fastholdt ,a t ha uttalt sig som nævnt og tok ansvaret for beslutningen i foreningen Hv ad de hadde sagt var · rigtig og skulde det ikke være rigtig saa hadde de ialfald handlet til berettiget varetagelse av sit og andres tarv.
N. Gabrielsen forklarte at bakernes eks istens stod pa a spil ved Bøhms tilbud. Blev dette ., tilbud a ntat av kommunen var det det samme som ruin for de andre bakere Det var urigtig av Bøhm at indlevere et slikt tilbud · uten at ha forelagt det for foreningen. Brødprisen h ar besta ndig været en· a;v hovedsak erne i , foreningen,
Adm.: Var De bekjendt med Bøhms tilb u d?
Saksøkte: Ja, som medlem av d en komit e som skulde utrede spørsmaa l et om centralisering a v brødbakningen.
Aktor: Har ikke ogsaa De levert et tilbud?
Saks.: Jo, men i utredningi!lform.
A.: Hvor mange brød sk uld e De levere og for hvilken pris?
S : .3500 brød dagli g e fter en pri s av 35 øre pr. brød.
A. :· Hadde De forelagt tilb ud et for foreningen?
S.: Jeg hadde he nv endt mig til fle re av mine kolleger.
Forsvareren: Er det ikke saa a t ba k ern e her i byen har hat mange vanskeligheter m ed provianteringsraadet for at faa brø dprisen forhøiet?
Saks.: Jo , nu nylig har vi faat pr isen forhøiet fr a 33 til 36 øre.
For sv.: Kjender De til at et medlem av S t a tens . prisreguleringsraad h a r utt al t , at han fa ndt brødprisen i Drammen for lav.
Saks.: Ja.
Forsv.: Har ikke B øhms tilbud lagt a ds killige vanskeligheter iveien for bakerne til at iaa brødprisen forhøiet?
Sak s .: Jo.
If. L'innæs forkhi.rte at med .en brødpris av 36 øre tjener h a n ca. 1000 kroner aitrlig, mens en .svend tjener ca.. 2400-3000 kr.. En brød " pris av 27 øre er det umulig 11, t leve paa.
G- . Arentz en: : La os si at Bøhm baker de -60 00 brød, b yen træn,ger og at vi ka~ faa kjøpt
brød hos ham. Det er ca. 15 b a kerm est er e her i byen og sk al d e 6000 brød deles likt blir det 400 b rød paa h ver Men e n ava nce paa 3 øre pr . br ød tj e n er vi saa l edes 12 kroner dagen, hvori fragaar ut g ifter til b est og vogn. Hestefor in gen kommer nu p aa ca. 6- 7 kroner da gen. Bakerne k a n umulig leve p aa den d agløn sa mtidig so m bakerier og egne utrnlg maa nedlægges. Sverre Moe,· hadde -følt sig krænket -over Bøhms t ilbud t il sine kolleger angaaende brødhentningen, ban hadde opfattet det hele som ironi.
Bakermester Bøhm avgay d erefter forkl ar ing som vid ne , og forkl a rte, at han p aa foranledning a v den komm un a le komit e til utredning av bakeri saken . hadde git ende l oply.sninger som . ovenfor nævnt. Det var en redegjøre l se han l e verte kommunen. Spørsmaa let om erstatning : ti l byens bakere fik kommunen avgjøre, det h a dde han in gentin g m ed. Med utleveringen av brødet vild e h a n ikke ha nog et at gjø re. H a n hadde før st levert et tilbud paa 30 øre pr. b r ød · men da et medlem av komiteen, grossere r Brecke fo rt alte ham at melprisen og brødets vegt skulde nedsættes forandret han prisen til 2 7 øre. Paa aktors spørsm aal svarte v idnet a t en pris a v 27 øre kunde g i ham et god t utkomm e m ed det fuldt moderne og konkurransedygtige maskineri han har. En saa stor produktion som 4600 brød daglig spiller ogrna en viss roll e. ·
Vidnet f9rkl arte vider e .at naar ordføreren har uttalt at v idn et kunde gaa med paa at utle vere brød et til de andr e ba k e re maatte d ette bero paa en misforstaaelse . Vidnet har. aldrig ville t ha nog et med det at gjøre. D et er mulig a t h a n h a r anty d e t n oge t saada nt til et p ar av komiteens m e dlemmer men d e t h a r aldrig været h a ns mening a t f aa de t fr em i et offentlig . dokument.
Han h add e nu sta at som formand i bake rmestrenes forening i 2 aa r og skuld e i vaa r ha gaat av som saadan. Formandsstillingen i den forening har bestandig været en uri as post - en stilling !? a n ikke 1:Ilott a r med glæde
D et har a ldrig været h a n s mening a t krænke eller skade sine koll ege r ved det fr emsatte tilbud, hadde d et faldt ham ind vilde tilbudet ikk e været fremkommet. Gabrielsen , og Pedersen h ar tilbudt sig a t bake 3500 brød hver, vp. r di sse tilbud blit a nt a t h ad de de a ndre bake.re v æret i samme situation som ele nu ,si ge r .de vilde p. 11, blit hvis vidnets tilbud va r akcept~rt. _ Proyi a nterjJ].gsraadet har ogsa ~ ,foresla !it oprl:lttet et komm,uMlt bakeri med en , bFødpris av 24:l> øre Dep. f:rømstilling b a,kerme~ti:e11e hai: git i siµe forh andlinger er i l).øi gr!l, d overdrev ne og i).cke kori:ekt,e :, , \
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
Hvor de lands~iendte HVETEMEL KOHINOOR merker RUGMEL - KRONE, og BIKUBE formaltes.
GrOliiserer Johs. Brecke, 1 sm tid medlem av "ce ntraliseringskomiteen " 1 forklarte at komiteen · gjorde henvendelse til 3 bakermestre om h Yormeget de kunde producere, deriblandt var ogsaa Bøhm. Efterat komiteen hadde indle ve rt sin indstilling var melprisen og brødets vegt nedsat -0g Bøhms første tilbud holdt derfor ikke længer st ik. Vidnet henvendte sig ogsaa til B0hm om at faa et nyt tilbud og Bøhm gik ogsaa med paa at nedsætte brødprisen med 3 øre til 27 øre. Vidnet spurte Bøhm om hvormeget han ansaa for en rimelig fortjeneste for de andre bakere for at sælge brødet fra han s bakeri, hvortil Bøhm svarte øre. Vidnet kunde ikke skjønne at Bøhm har handlet ukollegialt ved sin optræden. Hvis ikke Bøhm kunne bake ca 5000 .brød daglig vilde prisen bli en anden, da..- en ra tionel utnyttelse av hans bakeri med bl. a. 14 timers drift i døgnet v ar forutsætningen. Med hdnsyn til Bøhms forklaring om ordførerens m'isforstaaelse uttalte vidnet at ordføreren efter at ha faat Bøhms skriftlige tilbud ringte op til ,d enne og hadde en samtale med h!:1,m. Hvad :. de11ne telefons.amtale gik ut paa kjender vidnet ikke næ rmere Det hadde været vidnets menin,.g .at alle baker~e i byen burde ar beide sig sammen _for at skaffe byeI;1s indvaanere billig brød, Dette .nævnte han ogsaa Jor Bøhm !$Oill trodde at dettø neppe _ vilde gaa, d)1 det var saa v1,1,n~kelig at faa, .noget samarbeide istand.
Ingeniør Grosch forklarte at -arrangementet
om bakernes hentning a.- brød m r pua tale i komitee n, De bakermestre som var medlemmer av komit een mr ikk e særlig begistret for dett e, men det va r de forresten heller ikke for nog e n av planerne, sa v idn et.
Bakermester F'is cher hadde forstaat det slik at Bøhm skulde bake 6000 brød eller med andre ord, alt som brukes i byen, de andre ba,k ere vilde saaledeå intet faa at gjøre. Det mindste en baker nu maatte ba for et brød er 40 øre ; med den nuværende brødpris g,aar bedriften med tap. Det kan fors vares at levere et brød for 40 øre som en kriseforanstaltning men det ka.n kun gaa hvis mestrene selY er med i bakningen og utfører alt andet arbeide . som bokførsel etc. i sin fritid, Han syntes Bøhm va r blit behandlet pent altfor pent, saa han skulde ikke ha noget at beklage sig over. Vidnet hadde villet brukt de kraftigste midler for at faa Bøhm væk og ut av foreningen, han stod iveien for a t _ faa brødprisen op. Vidnet kunde ikke finde sig i at Bøhm optraadte som diktator, naar bakernes liv sinteresser stod paa spil. Hans opfatning er at Bøhm _satte prisen · ned for at faa de andre væk eig se_lv ,behold e det hele alene, for 27 øre pr. brø.d er meningsløs lav pris.
Bøhm hadde i stevningen paastaat sine mot;. parter straffet, sig tilkjendt ·- omkostninger• til dommens :indrykkelse i aviserRe 'samt .· morti,_
fl.kation, erstatning og saksomkostninger. Ved den endelige paastand for retten blev av di sse kra v kun fastholdt mortifikations- og omko st ningspaastanden, samt paastanden paa bekjendtgjørelse av dommen pa a de tiltaltes bekostning. - Alle Dr a mmensavis er har længere referater a v retsforh a ndlingerne og saken har vakt adskillig opsigt. Ved dommen bl e v samtlige de 10 sa ksøkte helt frifundet for Bøhm s tiltale og omkostningerne blev ophævet. Hr. Bø hm er altsaa ikke længer medlem av Drammens bakermesterfor~ning og der er ikke rokket ved de uttryk , som hos Bøhms kolleger hadde brukt i medlemsmøtets beslutning.
lalkylering av brødpriser.
Bakermestrenes Landsforeni n g har godkje ndt nedenstaaende kalkyler, som tar sigte pa a at v ise, h vo rlede s brødpri serne maa reguleres v ed den indskrænkning av arbeidsstyrken, som nu er forega a t..
Landsforeningen henstiller til sine medlemmer at benytte disse kalkyl er ved utrednin ge n likeoverfor prov iant a ringsraadene, overfor hvem man stadig maa paav ise, hvor meningsløst lave de nu v ærende brødpriser er:
Ordinær arbeidsstyrke 6 mand 1;ænkt redusert til 3 mand.
3 sækk e mel pr da g a kr. 27,60 kr. 82,60 pr. dag
Arbeidspeng e : mestersvend kr.
60,00, 2 svep.de a kr. 60,00 pr. uke »
2 kg. gjær a kr. 2,40 »
4 1/ 2 kg. salt a kr 0,26 »
1 1/ 2 kg. olje a kr 6,00 »
-Brændsel l1 /4 hl. kul »
Belysning kr. 200,00 pr. aar . »
Butikbetjening 3 damer kr.
100,00 pr. mnd. »
Husleie kr. 3 000,00 pr. aar »
Papir 4½ kg. a kr. 0;60. »
Reparation og slitage
Kredssykekasse, riksforsikring og assurance . . , . . >
Kontorhold og rekvisita >
Opvarmning av lokalet »
Rentetap av ca. kr. 6 000,00 » Kjører kr. - 46,00 pr. uke. >
Hestehold, ass., sta ldlei e, f or, smed, slitage av v ogn et c. sum kr. 2 688,60 pr a a r kr. 8,60 pr. dag
Samlede utgifter k~. 200,17 pr dag
Kr. 200,17: 390 brød = pr. brød 61,3 øre + mesterens fortjeneste 3,8 » 65,1 øre pr brød.
Ordinær arbeidsstyrke 3 mand tænkt redusert. til 2 mand.
2 sækker mel pr. dag a kr. 27,50 kr 5 5,00 pr. dag· Arbeidspenge: mestersvend kr. 60,00 + 1 svend kr. 60,00 pr. dag » Gjæ r 1,5 kg. a kr. ~,40 » 3 kg. salt a kr. 0,26 » 1 kg. olje a kr. 5,00 » Brændsel 1 hl. kul » Belysning » Betjening kr. 200,00 pr. mnd. » Løpergut kr. 4,00 pr. mnd. » Husleie kr 2 400 ,00 pr. aar » Papir 3 kg. a kr. 0, 60. » Rabat til utsælger. » Reparation og slitage » Kredssykekasse, riksforsikring og assurance » Kontorhold og rekvisita » Opvarmnining )) Rentetap av kr 3 000,00. » 18,33 » » 3,60 » » 0,75 » » 5,00 » » 20,00 » » 0,30 » » 8,00 » » 1,60 » » 8,00 » » 1,80 » »· 2,60 » » 1,30 » » 0,20 » » 2,00 » » 4 ,80 » » 0,60 » »
Samle de utgifter kr. 133,78 pr. dag
Kr. 133,78: 260 brød = pr. brød 51,4 øre + mesterens fortjeneste 3,8 » 55,2 øre pr brød.
Ny arbeiderbeskyttelseslov igjen.
Den nyeste arbeiderbeskyttelseslov er som bekjendt lov e n av 18. september 1915. Forgjæves betegnet arbeidsgiverne denne lovs forarbeider som et hastv~rksarbeide; li vet og erfaringen har imidlertid git arbeidsgiverne ret. Da loven hadde opnaadd den for en norsk lov anseelige alder av 1 1'/ 2 aar blev det besluttet, at hele loven skulde revider es! En departementa\ komite blev nedsat Denne har anmodet Arbeids-
foreningen om at indhente uttalelser fra de for..skjellige arbeidsgrene. B a kermestrenes Landsforening uttaJer bl. a. følgende for bakerfagets vedkommende :
Man finder at burde fraraade, at bakerbedrifterne medtages under arbeiderbeskyttelsesloven. Ialfald vil bestemmelsen om arbeidstid ikke kunne pas se for bakerfaget, hvis disse bestemmelser gives i samme retning som hittil i ~ rbeiderbeskyttelsesloven eller hvis da skal falde sammen med bestemmels en for andet haand verk og industri. Saken er nemli g som bekjendt den, at det materiale hvormed bakeribedrifterne arbeider, er et levende materiale (d eig under sammensatte gjæringsprocesser) som ikke ligner materialet i andre industrielle arbeidsgrene. Det vil altid være ganske umulig at tvinge arbeidet med deiglavningen ind under bestemmelserne om normalarbeidstid, overtid og natarbeid e. Vore lovgivende myndigheter har derfor altid likesom ~ndre landes git særegne love om arbeidstiden i bakerier og derved bør det ha sit forblivende, ikke mindst i disse tider, hvor det paa enhver maate gjælder at økonomisere mest mulig med landets næringsmidler O!! brændselsforraad.
I forbindelse med arbeid~rbeskyttelseslovens revlsion tillater vi os ogsaa at gjøre opmerksom paa et andet pun~t i lo ven. Bakernæringen har nemlig faat føle uheldigheten ved den uklare avfattelse av arbeiderbeskyttelselovens § 18. Departementet har nemlig paabudt arbe id sgiverne at bekoste særegen arbeidsdragt for arbeiderne samt vask av denne, tiltrods for at dette standpunkt neppe kan begrundes med hensynet til arbeidernes beskyttelse, som i bakerier vil være ganske den samme enten dragten er reglementert eller -ei og enten den bekostes av ar beidsherren eller .ei. Departementets hensigt med dragtpaabudet er derfor sikkerlig kun at beskytte produktet -og dettes renhet, men det · ligger sikkerlig utenfor arbeiderbeskyttelseslovens ramme at gi denne slags paabud under henvisning til arbeiderbeskyttelseslovens regler. Dette bør derfor komme tydelig frem i lovteksten Likeledes bør det -ogsaa i lovtek ste n fremhæves, at en bedriftsgruppe ikke opsættes paa fortegnelsen ove r særlig sundhetsskadelige bedrifter uten at vedkommende bedriftsgruppe har faat adgang til i detalj at uttale sig herom, likesom dette spørsmaal, som et specielt hygienisk spørsmaal, ikke bør avgjøres uten åt medicinalstyrelsens betænkning -er indhentet.
Revisionen av bakerloven.
Vi paabegynder her offentliggjørelsen av d e lovforslag, indstillinger, motiver og skrivelser, som har været utarbeidet, siden den nye lovrevisionskomite traadte sammen i 191 'i'..
Vi begynder med det mest presserende, Socialdepartementets med saa stor hurtighet utarbeidede utkast til ny, midlertidig bakerlov, forelagt Stortinget ved kgl. proposition av 19 . april 1918. Forslaget lyder saa:
Utkast til midlertidig lov om arbeidstiden i bakerier. § 1.
Arbeidstiden for de arbeidere, hvis arbeidstid er begrænset ved lov av 24. april 1906 om indskrænkning av arbeidstiden i bakerierne, maa indtil videre ikke overstige 60 timer i kalenderuken og ikke 9 timer i noget arbeidsdøgn. I disse tider er de nu sædvanlige spise- og hviletider indbefattet.
Arbeidsdøgnet kan ikke begynde før kl. 6 morgen og ikke utstrækkes til efter kl. 6 aften.
Dog kan vedkommende regjeringsdepartement, naar forholdene i enkelte bedrifter gjør det særlig paakrævet, tillate at sur- og hævlægning og opfyring henlægges til mellem kl. 6 og 8 aften. Arbeide i dette tidsrum skal i saa fald fratrækkes i vedkommende arbeiders arbeidstid den følgende dag med sin dobbelte længde.
Likesaa kan vedkommende regjeringsdepartement tillate at arbeidstiden gjøres længere end ovenfor best emt de sidste dage før skjærtorsdag og før julaften og for enkelte særlige anledninger som medfører upaaregnet arbeidspress
§ 2.
Arbeidsgiver, som overtræder denne lov, straffes med bøter. Med samme straf ansees arbeider, som utfører arbeide utover den i § 1 fastsatte tid.
§ 3.
Med de undtagels er, som bestemmelserne i § 1 medfører, blir lo\f av 24. april 1906 om indskrænkning av arbeidstiden i bakerierne fremdeles gjældende .
§ 4.
Nærværende lov trær i kraft straks.
I .Sverige ventes bakerstreik.
Repræsentanter for bakeriarbeiderne og for bakermestrene i Sto ckholm har holdt endel møter for at drøfte konflikt spørsmaalene i faget. For· handlingerne er imidlertid blit avbrutt; og situati one n er d ermed blit saa tilspidset, at man i den n æ rm es te fremtid vent er s treik i bakerfaget over he le l a ndet
Tarifunderhandlingerne for Riksmæglingsmanden.
Manglende prisregul ering - Bakerstreik 1
Under handlin gerne mellem svende og mestre paabegy nd te for Riksmæglingsm a n den den 23. april (se vor artikel i "Bakertid." nr. 4, si de 42 ) F ørst d. 15. mai kunde forhandlingerne avs1uUes uten at enighet var opnaad Riksmæglingsmanden fr emsa tt e imidlertid d enne dag mæglingsforslag til ny e t arifer baade for bakere og konditore r. Forhandlerne erk l ærte, at de loyalt sk ulde anbefa l e disse m ægl in gsforslag for sine organisat ioner ; forutsætningen for en saad an anbefaling fra mestrenes s id e hadde imidl ertid under hele mæglingen været en fuldt tilstrækkelig forhøielse av brødpriserne.
'Mæglingsforslagene e r nu sendt organisationerne til uttalelse. Straks den 15. mai indg a v Landsforeningen e t l æ ngere andragende til statens prisraad, med detaljerte utregninger om brødprisene under de ny e forutsætninger og med anmodning om fastsættelse av landspri s , eller ialfald regulering av pris e rne ved Næringsraadet (Statens prisraad ).
Den besynderlige uvilje, som Sta tens pri sdirektorat stadig har fastholdt likeoverfor bakermestrenes anmodning om at ta overledelsen av brødprisreguleringen i sin haand, fornegtet sig - desværre - hell er ikke dennegang. Atter viste næringsraadet og depa r tementet saken fra sig og puffet den over p aa d @ stedlige provianteringsraad.
Hos disse gik det som man kunde vente: Idet øieblik, dette skrives, foreligger der endnu ikke i en eneste by beslutning fra raadet om et t i lstrækkelig paalæg paa brø d prisene; der er kun kompromisser og prutning. Fra de aller fleste raad foreligge r overhodet intet , h v erken beslt.1tning eller engang anmodninger til bakermestrene om uttalelser.
Det ser altsaa smaat ut med bake r mestre n es adga n g til at vedta Riksmægli n gsmande n s fo rsl ag. En offentl i g myndighets - R i ksmægl ingsmandens - langva r ige og vel u t førte a rbeid etruer altsaa her med at stra n de fordi en and en offen tli g myndighet (prisdirektorat og departemen t } ikke tør fold ende Riksmæglingsmanderis gjerningog ta ansvar et for den prisregulering, som det netop er prisdir ektorat ets og departem e nt ets daglige gjørem aa l at foreta .. I andre nærin gsgren& er dep a rtem e nt et ell er s ikke ræd for a t r eg ul ere pr i serne. Men de sta kk ar s 7-8 øre paa brødett det enk le r egnes tykk 0 med utgifter og indtægter i bakerfa ge t , - det er for va n s k eli g for prisd ir ektorat et!
Blir der nu stre ik i bakerfaget saa er det altsaa ik k e mest.renes sky ld, heller ikk e Riksmæglingsmandens.
Bakeravendene, Stor ting et og Provi anteringsde p arte mente t f aar dele ære n for streiken mellem., sig, som de er venner til.
Vi s k al i n æste nummer av " Bakertid. " offentli g-gjøre de ak t stykker , hvorom vi har talt i nærv. artikel. Stortingets behandling av forslaget til den midlertidige bakerlov trækker i l angdrag, hvilk et ogsaa gjør at t ariffors l aget en dnu hænger i luften
t
Bakerme st er Peder Paulsen
er død i en a ld er av 60 aar. Han var født p aa Toten , hvorfra han som ganske u n g kom til Kristiani a Efter at ha gjennemgaat lær et id en som baker hos bakermester Fossum blev h an ansat hos bakermester N. Johansen i Raadhusgaten, hvis forretning han overtok i 1898. Paulsen var vel kj e ndt og almindeli g anset inden byens haand v erkerstand.
B egravelsen fandt sted den 24. mai und erstor deltagelse fra ka pell et i V o r Fre l sers g ra vlund, h v or bl.a mange av Pau l se ns k olle ger var fremmøtt under floromvunden fane. Residerend e k apellan Maroni holdt mindetalen over bibel o rdet ,, Bered dig at møte din fre l se r ." Fra Bakermestrenes fo r ening nedla forma n den, hr. H A. Brun, en vakker krans med tak for godt og interesse r t arbeide for sta n den. Fra personaletne d l a gde h r Strømme B erg e n sm uk krans m ed en v arm tak til den avho l dte che f. Marskalk e.var bakerm esterne N. Joha n sen og Thv. Hj orth.
Nedenstaaende tabel over gjennemsnitsløn april 1918
i bakerfaget i endel byer kan, særlig under de nu paagaaemle tarifforhandlinger, paaregne vore læser es int eres se :
Nyntl æ rte indtil 1 aar
Kr.
Bergen . I 4 3, 00 !
Stavanger. I 45,00
Hauges und ' I T r ond hj em ' 40,00 l
Kristia nsund N; I 2 9 ,00
Le v a ng er ' 28,00
Tro ms ø . 35,00
Moss. 37,00
Horten 35,00
Lilleha mmer. 32,00
Hønefoss . 40,00
Kongsberg 42,00
Molde 39,00
Kristiansan d S 3 1,00 Total-gjennemsnit: 36,50
Cellulose i brødet.
Et oTerraskende godt resultat.
Professor Torup i Kristi a nia h a r en tid for etat undersøkels er med cellulosemel ogsa a som menne skeføde, og har i den anledning beny tt et to studenter som forsøksob jekter
Professoren utt aler paa vor forespørsel, at di sse forsøk har git et ov erraskende godt resultat, idet det er godtgjort, at man kan b enytte e n 40 proc e nts tilsætning av cellulose.
Professoren haabet, at result a tet av en mere de taljert undersøkelse v il kunn e foreligge en tid €fte r pins e
Møllerne maa gi
varsel naar
der pludselig skiftes meltyper.
Landsforeningen h a r tilskrevet Proviant ering sd ep a rtementet saalede s:
Vore medlemmer har gjent agne gange erfar t , .at m øll erne pludselig skifter meltyper, som de uten varsel sende r bakerierne.
Indtil 2 aar Øvrige \Ansvnr s ha;ende Uest e rsvende
Kr. Kr. Kr. Kr
45,00 I 49 , 00 51,0 0 56,00 I 46,00 I 47,00 44,00 ; 55, 00 57,00 i ' 41,00 46,00 47,00 ! ' 38,00 I 45,00 47 ,00 52,00 I i I 33,00
I
Naa r bakern e saa l edes pludselig faar ny e melsorter til bakuing ut en at vite, a t melet er forskjellig fra det, som bake r i et elle rs senest b a r a rb eid et med, ødelægges uvægerlig en hel del brød eller brød et blir av slet kv alitet eller undervægtig, idet som bekjendt hver meltype kræver sin særlige behandling baade i deig og under stekning.
Da dett e forhold i det senere stadig har gjentat sig ov erfor alle b a kere og da disse b ar lidt tildel s større tap derved, henstiller vi herved t il
Proviante ring sdepartementet og Rationeringsdirektø r en a t gjøre møllerne opmerks om pa a det uheldige i det her paapekte f orhold og anmode møllerne om fremtidig at gi bakerierne besked, helst nogen tid i for v ei e n, hvis en ny meltype leveres, s aaledes at bak eren k a n faa uteksperimentert dette mel inden det sættes til i fuld bakning.
Provi a:riteringsdirektøre n h a r nu sendt paal æg til all e møller om at rette sig ef ter Landsforeningens hernævnte hen stilling.
