16 aargang I\ U dkommer en gang maanedlig. Abo nnement , kr 2.40 aarlig, tegne s paa n ærmes t e po s tanstalt eller hos bladkomiteen s fotmand , nr . 5. I Haakon Hans en, Un ivers ite tsgarl e 8, Krist iania, hvor ogsaa anno n cer bestilles ; pri s 15 øre pr. p etitlinje, udenlandske 20 øre
15 mai 1917
Indllold: Bakermester H. P. Hauge. - Løn s- og tarifbev æ gel s er i bakern æ r in gen. - Hvis der blir endnu større kornmangel. - "Hvetebrødet og sto ckhcilin er~ nes mav er. - Samvirke mellem bakermestre. - Teknologisk Institnt. - De dansk e brødkort. - Mangelen paa rugmel. - Pi-istarif for s alg av bakerv ar er :i Kristiania. - Brødsurrogater. - Varemarkedet. - Brødpriser.
Porsgrunds Gjærfabrik
(lndehavere: P. M. Petersen & Sen)
Haldens Smerfa,brik,
(Guldmedalje Jubllæumsutstillingen 1914) anbefal er sin ekstra fine marga r in til bake r- og hu shold n ingsbruk Mange kvaliteter og tidsm æs si g emballage , Ko n tor og lager i Kristiania hos
Telefon 73 90
MOSS AKTIEMØLLER Joh.s Finborud Gold Medal
Hovedartikel:
Patent Rugmel
Agentur for Kristiania hos Herrer Antb. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg.
J. Ødegaard & Co. KRISTIANIA
Rugmel og Hvedemel.
Telefon 29 29 .
CASPARY & JOERGES
M r-:.coLONIALFORRETNING EN GROS
0. Letm olies Presgj ærfabrik
Je.ugmel, lloedemel, Bagepuloer, Jeosjner etc.
HVEDEMEL
af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
Tør Bakhunved
ha ves altid paa Lager
Frelsesarmeens Yedhuggeri
lfontor: Urtegt. 16. Telf.: 3504, 15664
Tomteplads tilleie Hasleveien 23.
K. 0. DIDRIKSEN handler med
Mel , Havre Bastematter m m. D
er uovertruffen i Veismag og rammen Aroma og har et særde l es s mukt
IRIS KEM. FABRIK Als, ~tavanger. Kolonial· og Melvarer en gros. Telegram adr .: ,,IRIS" - Telef. 1409.
KONTOR: Dronningens Gd. 16 I - Telefon 9421, 16369. ~---------------------
VARELAGER: Dronningens Od. 13 II & Ill Telefon 16369. Telegrafadr.: ,,Arnestang".
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen.
- Etabl. 1800 -
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19. Rugmel, siktet 000,.. og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. " Bakerimel fl. Sorter.
Former
paa Lager og efter Bestilling. Blikkensl.
0. K. ROBARTH
Gunnerusgt 17 - Tel. 14880 . Etabl. 1860.
SØRE)'J ISVALD
Akersgaten 15, Christiania.
Speeialforretning engros i Artikler for Sagere og Konditorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekl. Fabriker Sigte- og Blandingsanlæg udføres Tegning og Overslag gmtis Skriv efter lfolaloger og Oplysninger
Johan Baumann & eo.
Telefon 700 - 3636 - 18612
.in1k. Jrug- og Hoefemel.
RIC H. OSMU N D S EN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for [{/erner & J@)f/eiderer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje. Moderne, komplette bakerianlæg av alle støuelser: Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
For!an,q JwfaloJ o_r; oller/er
Konditorovner og maskiner Br ødvogner og knadetraug Sæ kke bankermaskin e m. m.
Ba kerm est <ir H. P.
Hauge avg-ik ved døden her i byen den 12. april kun 51 aar gamme l. Ha n var født i Søndre Odalen. Han blev utdannet hos bakermester Jakobsen i Kristiania. Efter avsluttet læretid blev han i februar 1888 a ns at hos baker Bremer paa Moss, hvor han var i to aar. I 1890 r e i ste
Hauge til Amerika, hvor han efter nogen
tids forløp op r e ttet sin egen forretning i Minneapolis. Allerede efter 5 1/2 aars forløp drev dog kjærligheten til hjemlandet ham tilbake til No rge. Han start et sit bakeri i Kristiania, som han siden har drevet op til en a n se lig forretning ; siden 1908 hadde
Hauge sit bak eri i Havegaten 30 i egen gaard.
Løn s- og tarifbevægelser i bake rnæ ringen .
Det ser ut til at kunne bli endnu mer urolige tider i bakerfaget end hittil. Fra bakerarbeiderorganisationernes side gjøres der stadige bestræbelser for at holde fagets arbeidsavtaler i en uavladelig bevægelse. De krav, som fremsættes fra arbeidernes side, omfatter stadig flere og flere omraader samtidig som de gjøres mere og mere økonomisk byrdefulde for mestrene.
Parolen er gjerne: mindre arbeidstid, mere løn og alskens krisetillæg, gratis dragt, gratis vask av dragten, fagforeningens myndighet ind i det personlige arbeidsforhold overfor den enkelte arbeider, fri 1. mai, ekstra betaling for lovforutsat søndagsarbeide, lange ferier, som endog tari fmæssig søkes fastsat til sommeren, særskilte spiserum, særskilte omklædningsrum.
Dette kampprogram fra svendenes side er det, at de bakeridrivende over det hele lånd nu energisk maa berede sig ti l at møte. Men dette kan alene ske organisationsmæssig. Det viser sig stadig, at de bakeridrivende, som ikke staar i Arbeidsgiv erforeningen og Bakermestrenes Landsforening, ikke magter at holde igjen likeoverfor disse krav, men maa gi efter for overhovedet a t kunne holde arbeidet igang for de nærmeste dage. Ofte har ogsaa de uorganiserte bakermestre, særlig i de mindre byer, liten erfaring i og liten oversigt over konsekvenserne av enkelte av svendenes ovennævnte krav og gaar med paa dem, indtil en dag følgen viser s ig; men da er det oftest for sent, veien tilbake er stængt og den uorganiserte bakermester har bare valget mellem enten at bøie sig for svendene med utsigt til økonomisk ruin for bedriften eller miste gamle arbeidere og bli "blokeret" for nye.
Ganske anderledes er forholdet for de mestre ' der staar i Bak ermestrenes Landsfor ening. V ed første øiekast paa en tarifavtale vil man kunne se, om den er avslutt et med Landsforeningen eller ei; mens de uorganiserte mestres tarifavtaler oftest virker som diktert av svendene i seirrig triumfrus, holdes altid alle tarifavtaler, som Landsforeningen indgaar, konsekvent inden de grænser, Arbeidsgiverforeningen og Landsforeningen i samarbeide fastsætter, under rimelig hensyn til billighet overfor svendene.
Det maa derfor gaa op for de bakeridrivende over det hele land, at deres næringsdrifts tarv har dette uavviselige krav til hver bakermester: meld Dem ind i Bakerm e str e n e s Landsf orening og dermed i Arbeidsgiverforeningen.
Følgende fortegnelse over de byer - 15 i tallet - hvor der for tiden er tariftvister, er en illustrerende kommentar til ovenstaaende artikel og maner til eftertanke: Vi begynder sydpaa ved svenskegrænsen og gaar landet rundt, det er ikke store strøk av landet, som svendenes krigserklæringer ikke har rammet: Fredrikshald. Fredriksstad.
Sarpsborg. Moss.
Hamar.
E lverum. Lillehammer . Modum.
Sandefjord. Larvik.
Kristianssand S. Bergen, konditorier Aalesund.
Narvik.
Vardø.
En flerhet av disse byer staar endnu utenfor Bakermestrenes Landsforening, hvilket selv- · følgelig ogsaa er den væsentlige grund til, at disse byer er blit valgt som objekter for svendeorganisationens angrep nu. Men det er selvfølgelig, særlig under de nuværende tider bare et tidsspørsmaal, naar indt.Iædelsen i Landsforeningen sker, - vi tænker her bl. a. særlig paa Kristianssand: baade nødvendigheten i egen bedrift og hensynet til bakernæringen i det hele maa snarl ig ti l sige Kristianssands bakere at indtræde i Landsforeningen.
To andre av de ovennævnte byer, nemlig Aalesund og Lillehammer er allerede nylig indtraadt i Landsforeningen, efterat tariftvistene der var traadt ind i et akut spor og begyndte at anta en truende karakter; i Aalesund stod endog arbeidet i paaskeuken. Disse to byers arbeidsforhold er nu gjennem Landsforeningen ordnet, dels ved helt ny tarifavtale (Lh.r), dels ved prolongation paa antagelige vilkaar (Aalesund). Det kan trygt siges, at vilkaarene for de to byers bakermestre var blit. utaale l ige, hvis de hadde undlatt at organisere sig gjennem Landsforeningen.
Hvis der blir endnu større kornmangel.
Det gjælder at være forberedt paa den eventualitet, at landets forsyning med brødkorn blir helt utilstrækkelig.
ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 000 KGR. KORN PR. DØGN
Der gjøres utvilsomt, hvad gjøres: kan, for at øke den indenlandske korndyrkning. Men at det allerede iaar skal føre frem til at dække behovet, kan man ikke regne med. Saa har man kun a nd re inden l a n dske prod u kter at fa l de ti lbake paa, hvis tilførse l en stopper.
Det sk u lde synes at være en opgav e for statens provia n teringsmyndighe t er i tide at ta op spørsmaal e t om, hvordan m elet skal drøi es ved t ilsætn i ng av andre næringsho l dige stoffe, so m vi sel v kan av l e. Det er et bakeri-spørsmaal, som der maa ekspe r imente r es med for at finde det , bedst mu lige resu l tat og ha e n løs ning parat i nøds tilfæ l de
Bakermester Johan sen, Kristiania, foretok for halvandet aar siden efte r opdrag av provianteringsdirektøren og under medvirken av dr. So pp endel ba k ningseksperimenter i den her antydede retning. Der regnedes dengang med tilførsel av mai;; t il at ibla n de det alm indeli ge kornmel.
I det sisste har hr. Johansen tat spørsmaalet op paa n y og nu formaaet at bake brød av mel m ed saadan sammensætn ing: 30 pct skrællet ~aalr abi, - ogsaa tu r nips er anvende l ig, 10 pct. skrællecie po t eter, 30 pct. sammale t hvete, 10 pct. rugmel , 20 pct. havremel.
B r ødet ska l være mygt, smake ganske godt og ha et tiltalende utseende
Det kan jo ogsaa være, at der gis andre og endnu bedre maat e r at utnytte de forskjellig e tilsætni nger til brødet, som paatvinger sig, hvis der bli r en end n u mere uts t rakt ko rn mange l.
Men ne t op de rfor sl u tter vi os til hr. Johansens
anbefaling om, at staten burde faa bakerikyndige til at uteks p erime n tere denne sak i tide : siden kan det bli for se n t.
Hvetebrødet og stockholmernes maver .
I Stockholm har man i længere tid maatt et undvære al slags luksusbrød. En mængde av dem, som tidli g ere var vant til at spise hvetebrød , taalte ikke forandringen, og i et antal av ca. 500 har de nu skaffet sig lægeattest for, at de maa ha hvetebrød. De r er derfor truffet e n ordning, ved hvi l ken hvetebrød kan kjøpes mot sæ r s k il te stemple r paa brødkortene Efter hv a d de svenske aviser meddel er, oversvømmes efter d ette brødkontoret med dispensationsandragend er
Samvirke mellem bakermestre.
Fællesmøte av Aalesunds , Kristiansunds og Moldes mestre . Et eksempel til efterfølgelse.
Bakermeste r Bernh Schistad har ved fler e lei l igheter vist sin store interesse for organisationsideern e inden bakerstanden og flere vigtig e sak er er fremmet efter hans initiativ
Efter hans m otion hadde bakermestr e fr a Aal esund, Kristia n sund og Molde i mars sidstl. et møte ti l drøfte l se av og b es lutning om fælles
NORSK BAKERTlDENDE
anligge nd er Blandt de saker, man behandlet, kan nævnes:
1. Ens brødpriser for de tre byer.
2. Rabat til landhandlere
3. Betalingsvilkaar.
4. Tillæg for ombringelse og indpakning av brød.
5. Nyt lønningssystem.
6. Beklædningsspørsmaalet m. m.
Man enedes om, at sætte pris en paa 1 kg. langbrød t il kr. 0,60 - at henstille t il de stedlige provianteringsraad om forhøielse av landsbrød (grovbrød) fra 27 til 32 øre pr. kg. at forhøie de a ndre større brødsorter med 5 øre.
Forhøielsen traa dt e i kraft fra mandag 19. mars. Videre besluttedes at sætte rabatten til l andha nd elen ned til 10 pct. cif e ller 15 pct. fob., ingen rabat paa brød med bestemt vegt (lan gbrød, landsbr ød o . s. v.).
Denn e bestemmelse t r a adte ikraft 1. april.
For Moldes vedkommende besluttedes at sløife a l bakning av "Grislet brød " av brændselsbesparende grund e i likhet med Aalesund og Kristiansund. Betalingsvilkaar 30 dage n etto kontant.
Man blev enig om at ar beide for en sammenslutning til e n Romsdalsk bakerkreds.
Samtlige møtend e var av d en mening, at en Romsdalsk kreds vi lde være overordentlig betydningsfuld og nu naar Aalesund ogsaa er kommet med i Landsforeningen er den Rom sda lsk e kreds sikret.
Som det fremgaar av ovenstaaendo beretning har dette møte adski llig betydning. Det vilde være at ønsk e at ogsaa andre byer med fælles interesser gaar h en og gjør lik esau, sa a vi faar en ster kere organisation - bedre samho ld i vore rækker
Teknologisk institut.
(S l utning).
Efter en reise, 1;om jeg pa a komiteen s opfordring og for Ha and verks- og lnd ustrifor e ningens regniu'g, foretok til undersøkels e av sakens sti lling i utlandet, blev Teknologisk Institut i Kjøbenhavn tat til vort nærmeste forbi.Hede, og komiteen utarbeidet en plan i overens8temm el se h ermed, avpasset efter vore forhold. Planen blev god kjendt av Haandverk s- og Industriforeningens bestyrelse i 1910, og henvendelse skedde til regjerin ge n og Kristiani a ma g istrat og formankskap om bevilgning av d e nødvendige pe1_1ger.
:-; e r man hen til de andre erhversgrener, saa fir.der man at disse næsten altid har en utdann e; s e, som t a r sigte paa de praktiske øvel se r, og naar de er færdig e hermed og saal ede s kan sit fag, en videre og me ro teoreti sk utvikling.
'randlægerne har sin praksis og de har sit tandlægeinstitut. Lan<lbrukern e har sine pr a ktiske øvels er, men de har ogsaa sin høiskole. Kæst en all e har d e s in utdannelse ti lrett elagt. , saaledes som det passer for deres specie lle krav.
Teknologisk Institut, som i 1\116 blev bevi lget , og som nu hurt ig st skal ~ættes igang , skal bli haand verkerne s fagskole til videre utdannelse. Det er ikke l ærling e ns fagskole, men det er et institut til videre utvikling av folk, som allerede k a n sit haaud verk. Det er insti-J tutets opgave at hjælpe haandverkeren og den mindre industridrivende i hans konkurransekamp.
Paa det T ek nologi ske ln st itu t s k a l da haandverkeren først og fremst l ær e at faa tillid t il tidens hjælpemidler og til fagets maskiner, saavel driftsmaskiner som arbeidsmaskiner. Han skal l ære at bedømm e maskinern e og utenom disse mere faglige ting, skal han der kunne erhverve sig de kundskaper, som man under de forandrede omsætnings- og h ande l sfor hold kr æver av ham, for at være leder av en bedrift, som skal være h aandve rksdrift og hande lsbedrift.
Naar m a n har valgt et navn som n Teknologi sk lnstitut" og ikke ganske enke lt kald t det f. eks ,,Haandverker n es Fagskole" saa er det fordi institutet vil vir k e ved flere midl er e nd undervisning. Nav net fagskole vilde da ikk e dække institutets virksomhet.
De midler som institutet har tænkt at virke med, sku ld e dog før s t og fremst være und ervisningen med korte kurse r , dernæst utstillin gsvirksomhet for maskiner, for fabrikata, for hal vfab rik ata og dernæst konsulentvirksomhet , hvor det gjælder kjøp og bedømme lse av maskiner, og hvor det gjæ lder raad angaaende ny e a rb e id smetoder Som en særlig opgave skulde institut et, naar d et har virket en tid, opta prøvefabrikation av varer, som nu i stor uttrækning hj e mføre s fra utlandet, men som med fordel maatte kunne overtages av vore haandverk er e og mindre industridrivende.
De tre virkemidler har institutet valgt, for a t m an skal kunne naa flest mulig. U ndervisning s virksomhet e ns dagkurser vil vare fra 4 - 6 uk er, og det e r ikke alie som har adgang til at forsømme s it arbeide, for at delta i kurs en e Fler e har adgang til at besøke en utstilling og
Hvor de landskjendte merker
HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.
paahøre nogen enkelte fagforedrag, men alle kan nyttiggjøre sig institutet som konsulent.
Til at begynde med vil der naturlig bli lagt mest vegt paa undervisningsvirksomhet, ti denne gir haandverkeren kundskaper og indsigt, og gir ham midler til selv at studere videre- og undervisningsvirksomhet e n, vil gi instit"Q.tet erfaring og materialer til sin øvrige virksomhet.
For nu at gi saa mange som mu lig adgang til kurserne, er disse tænkt opdelt i to forskjelligartede grupper. Dagkurser med en varighet fra 4 - 6 uker og med arbeidstid fra 8 om morgenen til 6 om aftenen . Aftenkurserne med en varighet av 12 uker, og med en arbeidstid fra 7 aften til 9 aften. Aftenkurserne er i det væsentli ge beregnet paa Kristiania bys og nærmeste omegns haandverkerstand . Ved at besøke aftenkurserne kan haandverkerne tilegne sig endel av de nødvendige kundskaper, uten at forsømme sit daglige arbeide.
Dagkurserne er beregnet paa a ll e landets borgere, som forøvrig tilfredsstiller optagelsesbetingelserne
En hovedbetingelse for at institutet skal kunne yde sin hens igt tilfredsstillende er at de utstyres med de bedste og mest moderne maskiner. Særlig maa maskinernes kvalitet og deres arbeidsnytte være det bedste som findes paa markedet. Med hensyn til antallet av maskinerne, saa maa man jo her rette sig efter den plass man har og de midler man disponerer. Der maa her indskydes at maskinleverandørerne, ·med hvem man har ført forhandling, har vist stor forstaaelse av institutets betydning.
Institutet har med velvilje fra Kristiania
kommunes side faat lokale anvist i St. Olavs plads 5 og i Kristiania Kunst- og Haandverksskoles bygning, Ullevoldsveien 5. I disse lokaler skulde til at begynde med være plads nok til at oprette et kursus for snekkere, et kursus for smeder og et kursus for blikkenslagere. Til indredning og verk sted for disse kurser er der a ll erede bevilget penger saavel av staten som av Kristiania kommune.
De danske brødkort
En praktisk ordning.
,,Kanske er der liv i manden endnii".
En medarbeider i "Berlinske Tidende" skildrer meget anskuelig, hvorledes ordningen med de danske brødkort fra 1. april vil virke: Det brødkort, vi nu faar fra l. april, er undergit fa ste og k lar e regler. Det giver os ret til at kjøpe rugbrød paa franskbrødmerker, men vi kan ikke faa et franskbrød istedetfor et rugbrød, og kortet skal vi hente paa det samme sted, hvor vi ogsaa henter vort sukkerkort. Det kan ikke godt være nemmere. Hvis vi ikke vil kjøp e hverken rugbrød eller franskbrød, men bare vil spise litt smørogbrød paa en kafe , kan vi ikke bruke vort brødkort, men vi maa hent e os noget, som heter et byttekort. Det kan heller ikke være svært at huske . Det kort skal vi hente paa posthuset. Der skal være orden i alt. N aar vi først har væ r et paa et posth.us, kan vi spise paa hvilken som helst kaf e , vi vil, idet kortet gi r adgang til dem a lle, men vi kan naturli gvis stadigvæk ikke faa et stykke fransk-
brød i ste detfor et stykk e rugbrød. Franskbrødet kommer jo ikke med po sten.
Imidlertid er d et jo ikke alle folk , som er friske. Der er jo mange, so m slet ikke taaler at spise rugbrød Selv om folk maaske nok taaler at g aa pa a post hus e t, kan det godt være, de slet ikke taaler at spise andet end franskbrød. Hvad skulde de saa paa po st hu set? Man har d erfor be stemt , at de m enn es ker først og fremst sk al gaa til en læ ge, hvilk et mange a v dem ma as ke læn ge har trængt til, og av ham skal de faa en att est. Saa snart de har faaet den, ska l d e straks gaa hen paa et po sthus . Attesten skal nemli g se ndes til statistisk departement , for der bør jo st ad ig være orden i alt, og attesten er der jo ingen, som kan s pise. Naar de har sendt den at t est, k a n de heller ikke faa fr a nskbrød . D et ska l de først ha ti llad else t il. Men naar d e har faa t den tilladelse av statistisk departem ent, som maa siges a t være den nærmeste t il det, kan de mennesker gaa, hvor de vil, for at faa det franskbrød, de trænger til. D e kan gaa did, hvor d e plei er at hente sit sukkerkort, eller d e kan gaa hen paa det n ærmeste posthus . De kan ogsaa gaa hjem i sin seng. Man maa jo huske, de ikk e er friske.
De folk, som i ntet sukkerkort har og aldrig har været paa det sted , hvor man faar d e t, e r formentli g personer, s om a nkommer hertil og aldrig har været her før. Dem g ir toldvæsenet b r ød kort, so m gjælde r for en dag ell er to . H vis e n saadan reis ende ik ke er frisk, kan det vær e, det er værst for ham selv. Han maa selvfølgelig først til en l æge, og derfra m aa han gaa pa a et po sthus for at sende sin attest. Inden tillad els en kommer fra statistisk departement, som gir den fremmede l ov til at spis e sit franskbrød, er manden maaske reist igjen. D et kan jo toldvæse n et ikke gjøre noget ved
Dette brødkor t er fremstillet i 9 millioner
eksemplarer, saa man skal ikke v æ re bano-e fo r - n ikk e at faa det. Og det siges a t være ualrnindelig smukt og omhygg e lig u t ført. Man kan hell er tro a nd et, naar man har hørt litt om de t.
Mangelen paa rugmel.
Mølle~ne faar ikke male finslgtet rugmel.
Som vi meddelte i forrige nummer fir d et mange av byens b a ker e som har me get vanskelig for at skaffe sig det kvantum :finsigtet ru gmel mm de hver dag trænger for at fremstille brød nok til sine kund er. Møllerne maler vi stnok fr emdeles d e tte mel, m e n da dere s rugforraad er begr æ nset kan de ikke levere til nye kunder, men maa indskræ nk e sig til at levere mel til dem av sine kunde r som h a r bestilt saadant :finsigtet ru g mel. Og det kvantum korn som møllerne nu sitter ind e med er allerede bortbestilt.
Aa rsak en til d enn e situation er ikk e at der er m a ng el paa korn , men det ko r n, som nu e r i landet er enten statens eller møllernes eiendom ' og i sidste tilfælde er det som ovenfor nævnt a ll ere de sol gt til bakerne. Siden den tyske bl okad eerklæring av 1. feb ru ar d. a. har n e mli g møllerne ikke faat hjem korn, de har ikke faat fr ag tet en eneste baat, hvad d erim ot staten har faat gjort.
Da møllerne ikke læng er kunde produc er e det v a nli ge kvantum :finsigtet rugmel h e nv end t e man sig til staten for o m mulig at faa overlatt korn til denne form a ling. Men dette h a r man endnu ikke faat, og der er vel efter d e sid ste bestemmelser liten sa ndsynli ghet for at der av sta t en s la ge r e vil bli utl e vert korn t il andet end sammaling . .
. 5
NORSK BAKERTIDENDE
Pristarif for salg av bakervarer i Kristiania. Vedtat i ma ssemøte den 8. mai 1917.
I. Mindre brødsorter og julekak.er.
Va rer.
Smaakaker (tidl. 1-øreskaker) .
Do.
Æggekringler
Knepkaker .
Fyldte kaker
Wienerbrød Rundstykker
Couvertbrød Franskbrød Vø1·terkaker
Rug- og hvetekaker.
Hvetebrød og boller
Do. do.
For fastelavn en særbestemmelse
. Hveteskonrokker ..
Rugskom·okker
Sundhetsskoil.roklrnr
Kavringer
Honningkaker (de mindste)
Hvete- og Wienerkringler
Prinsessekaker
Tertehorn
Wienerhorn
Topper og cakes i forskjellige
f'aconer
Julekaker
Do.
Do. Tyske.
Do.
Do.
Do.
Do.
Do.
Do.
Il. Større brødsorter.
Pr. stk. Pr. stk. Butikpris Til u t sæ lg e re.
Tyskebrød (keiserbrød) bergensbrød, militær og karvebrød, store rugkaker og vandlof
Gj æst- og frøbrød Alle sorter melkelof, store » · smaa .
Selskapskake, vørter- og hvetekake, store smaa
Landsbrød, bakt av halvdelen hvete og rug 35 » l
For di sse brødsorter er vegten fri.
Grislet og ugrJslet brød pr. stk. 65 øre 36 øre 62 øre 34 ør e
Samsigtet rugbrød (grovbrød) 32 )> Efter provianteringsr aad e ts bestemmelse.
Kneipbrød. Vegt 3/4 kg. 29 »
Der er adgang til at holde de samme priser i bakernes egne butiker som til forhandlere for disse brødsorters vedkommende.
Ovenstaaende priser gjælder fra og med den 14. mai 1917 og indtil videre.
Skiens Aktiemølles
melkvaliteter er de bedste paa mark.edet -
Agent for Christiania
THORLEIF WIBE
Raadhusgt.
28
Telefoner: 18 266 25283.
Brødsurrogater.
Svar fra dr. Sopp.
En hr. Odd Stub er i "Aftenposten" meget misfornøiet over min ad varsel mot at sprede vort arbeide paa at skaffe brødstof nok i l andet. Over at jeg anbefalte at koncentrere os om foruten øket kornavl, tillike ved forcert potetdyrkning og dyrkning av kjøkkenhavevekster.
Jeg lik er ikke at opta nogen de bat om dette spørsma al. Det passer sig ikke ind byrd es at slaas nu i disse tider. Vi faar slaa s med jorden for at pine saa meget som mulig ut av den rnar. Alle mener det jo vel, ogsaa de, som vil samle brødmose. Der er ingen, som tviler paa den gode vilje.
Men jeg maa huske paa en gammel definition av surrogater av professor Schi.i.bel er . Den lød omtrent saaledes:
"Surrogater er noget s krap, som man vil indbilde folk er likesaa godt som d et, det skal erstatte."
Jeg har selv i mine tidligere skrifter ofte anve ndt denne definition. Og jo mere uvant og fremmedartet stoffet ser ut og smaken er, jo vanskeligere blir det at faa folk til at nyte det og - - - - fordøie det. Barkebrød faar vi ingen til at spise - heldigvis. Tilsætningen av det vil vistnok nedsætte værdien av det a ndet. Noget lignende er det med brød l aven ogsaa.
For det første er den langt tilfje l ds her i det søndenfjelske og vanskelig at fragte frem om sommeren, og indeholder altid en masse barnaa le o. lign ., som den maa omhyggelig befries for. Dernæst maa den kemisk renses for bittersto ffet og ege ntlig ad kemisk vei gjøres
brukbar for vor fordøielse. Spørg bare professor Cranuer Hansteen, om hans præparat var som fot i hose at fremstille.
I rolige tider med ri ge lig adgang til arbeidshjæ lp etc., · bør vistnok saken optages, saa vi har den færdig for paakommende tilfælde. Iaar er det forsent.
Med poteter og kjøkkenh avevekster er det anderledes. Det er ikke s urrogat er, det er erstatningsmid ler, som er prøvet gjennern en l ang tid. Gulerødder er ikke brødsurrogat, men man kan indskrænke sit brødforbruk, hvis man har nok av dem. Med poteter forholder det sig likedan. D et er en velsmakende erstatning for brød. Men dertil kommer, at poteten i store egne av l andet i . lange tider har været ikk e melsurrogat, men en ønskeværdig tils æ tnin g til brød e t. Ja for enkelte sor ter en absolut nødvendig tilsætning. Flatbrød blir rent ut sagt ikke godt, med mindre man baker det av poteter og knar melet uten vand direkte ind i knuse pot e ter. Poteten er her ikke surrogat, men hovedsak. Og selv i ovnsbrød har man paa Hedemarken og Toten i de sidste 60-60 aar fondet, at en tils æ tning av poteter saa langt fra er surrogat, men tvertimot meddeler brødet værdifulde egenskaper. Det blir mykere t mere velsmakende og holdbart. Nu for tiden er poteterne for dyre for den, som skal kjøp e dem, men neppe for dem, som har dem selv
Men so m jeg ogsaa nævnte: Det er ganske sandt, at poteterne kun kan fragtes i den frostfri de l av aaret. Skal derfor poteten kunn e tjene i nogen stø rr e g r ad som meltilsætning, maa vi her i landet . som i andre lande skaffe os et produkt, som er saaledes præparert, at det kan
opbevares likesaalet som mel, forsendes og la gres selv i kulde. Det er jo aldeles ikk e noget nyt.
Jeg har her netop staaende foran mi g paa bordet et amerikansk produkt, som heter "msta nt potatoe s", som en mand i Kristiania velvilligst har sendt mig netop i anledning mit opsæt.
Jeg vil prøv e det til brød. D e t gir ikke netop potet er, m en dog e n m ege t behagelig potetst appe , og jeg tviler ikke paa, at d e t eller e t lign e nd e produkt kan a nv end es ved brødbakning, naar det skorter paa mel. Jeg skal, naar jeg h a r prøv et dette og andre, komme tilbake til sake n.
En gammel for eg angsmand i v o rt landbruk , den 86-aa.rige Peder Sendstad, har netop sendt mig et forslag. H an ber mig prøv e det, og derav utarb eide nog et som kan fremstilles og a nvendes i hv ert hjem. Naar jeg har gjort det, saa skal jeg skrive om det. Men jeg a ntar, at a utorit eterne allerede h ar f æ rdig metod en til potettørknin g, som forhaabentlig kan a nv en des i sommer (f. eks. ved vor e brænderier).
Saa meget h a r jeg eksperimentert med saken , at jeg kan si: ,,Faar vi nok av poteter, n ok av frostfri lagerrum for dem, samt en god konserveringsmetode og begrænsning av p otetmelfabrikernes drift, like saave l som av brænderi ernes, saa behøver vi ikk e at. frygte for m a ngl ende mel sto f, i sær hvi s korn av l e n øke s og rotveksterne i haven slaar til.
J eg kund e ha ly st til at s tille hr. Odd Stub et par s pørsmaal, f. •eks.:
Hvor i det Søndenfjeldske der er saa meget brødmose (cet r a ria islandica ), at den kan sam l es til all e aarets tider ut e n hensyn til føret?
Likesaa om han selv h a r vær et med at samle slik, (for d et har j eg nemlig j eg)?
Je g er uvidend e om, hvor der fin.des saa store masser, som man k a n ta hjem uten sy nderlig folk e - og he stehj æ lp .
Likesaa vild e jeg gj erne vite: Hvem som har gjort denn e an a ly se av denne lav og fundet 80 p ct. stiv els e forut e n d e an dr e bestanddele, slik som laven er, som m a n sa ml er d en?
Likedan hvilke metoder der an vend es til a t r ensk e l a ven for s muts og na a ler, og til at lute ut bitt ers toffe rne, so m ikke sk al ko st e m er e bryderi end "a t harve og pløie en potet ake r" ?
L ik e saa sk uld a je g gje rne vite , om h a n nogengang har laget brød av d et, og faaet folk til at spise det brød?
J.eg har nemlig se lv i mi n grøn n e ungdom
gjort en d el eksperimenter, skrev et om dem, og har havt mange sk uffe l ser. Jeg vet derfor, at ulø se lig er vanskeligheten ikke, men vansk eligheterne er eft er min e r far in g lidt for store under d 8 nuværende a r beidsdy r e tider.
Derimot er der en anden ting ved sa k en , som je g ikke har set tilstrækkelig fr em h ævet. Det er at finde g od e fodersurrogater for v or e husdyr. D y r ene sk al ogsaa ha mat. En hel del av ko stE: n h a r tidligere været fælles for folk og fæ. Nu bør jo mindst mulig av det, som kan anvendes til menneskeføde, gis til dyrene. Her er s urro ga t ern e paa si n pl ads, og h er er vistnok ogsaa mo se pr æ p arate rne p aa sin pl a d s. Og det er netop h er tyskerne har været s tora rt@de opfind er e i den sid ste tid.
Jeg h ar for et par aa r siden utgit en avhand l in g om, hvorledes d e ved hjælp av gjærprodukter ska ffer kvælstofføde til, del vis til menn es kefød e , m en væsentlig til dyreføde.
Jeg skal i en se n ere artikel komme tilbake ti l disse spør sma nl, og d a sæ rlig p ote t en . K ap, 2den a pril 1917. SopJJ.
Varema rke de t.
Korn og mel.
D e ber et ning er , som hittil foreligger om uts igterne for dette aa rs k ornhøst i de store landbruksland e, har virket avgjo rt deprimerende. Kornprisern e er selv i Amerika naadd 2-3 ga n ge saa høit som før krigen under indtryk av de slette _utsigter paa den ene side og d en store efte r sp ør sel pa a den anden. ,,T he London G r a in, Seed and Oi l Repo rt er " deler imidl erti d ikk e den a lmind eli ge pe ss imism e m e d hen sy n til utsigterne for kornmarkedet. Blad et skriver n em lig, at det fra paalidelig kild e erfarer, at den amerikanske vaarhveteavling t egner til at bli en rekordhøst, og da forrig e aars utbytt e p r. ac re var en av de mindste, som Am e rika uo ge nsin de har hat, er det e fter bladets menin g høist sandsyn li g, at det sl ette r esu l ta t av vinterhvetehøsten iaar vil bli mere end opveiet ved e n større avling av vaarhvete D ette vil si , at Ame rik as hvetehøst iaa r v il bli stø rr e end i 1916.
Denne meddelelse stemmer ogsaa godt med en anden meddelelse, som det am erikan ske hand e lskammer i s id s t e uk e utsend t e om, at Amerikas utlagte kornareal er ia a r er betydelig større end sidste aa r I Kan ada er, efte r hvad nævnte bl a d m eddeler, hve t earealet iaar ca. 10 pct. større end ifj or og en gjennemsnits a vling fra de iaar utl agte arealer vil gi ca , 35 mill. quarters hvete mot 27,5 mill. q uarters i 1916
Indiens avling ansættes iaar of:ficielt til 46,33 mill. quarters, det er ca. 6,6 mill. quarters mere end ifjor. Normalt forbruker Indien selv 38,5 mill. qnarters, saaledes at der fra dette marked iaar skulde kunne eksporteres 8 mill. quarters av ny høst og desuten ca. 2 mill qnarters, som pr. 1. april var i beholdning av gammel høst.
Baade Australien og Argentina tilsaar iaar større hvetearealer end tidligere.
I Europa derimot er i!itillingen ugunstigere, idet det i mange lande nu er yderst vanskelig at holde produktionen oppe av mangel paa arbeidskraft. I Rusland er saalodes de tilsaadde arealer iaar mindre, og da vinteren har været streng med svære snefald, er meget korn gaat til spilde. Det Rier sig imidlertid selv, at der nu, efter at Ruslands korneksport i 3 aar har været tilbakeholdt, maa være store beholdninger av korn i selve landet. Transportforholdene der er 1midlertid nu saa fortvilede, at befolkningen mange steder maa sulte.
Friserne i Amerika har endnu ikke naadd den høide, de var drevet op paa den 12. ds. ; men børserne er nervøse og sandsynligheten taler for at prisniveauet fremdeles i det store og hele vil hæve sig.
Paa det hjemlige marked har man brødkorn for nogen maaneder fremover, men forstoffer er det yderst knapt om, hvad der er saa meget føleligere som man jo nu næsten ingen tilgang har paa kornavfaldsvarer.
Her paa pladsen er i løpet av uken 20. -26. mai melvarer paalagt 3 kroner pr. sæk.
Paa Kr.a børs notertes den 29. mai :
Hvetemel:
1917 rund malet 1. klasse kr. 75,00 2. ,, 74,00 4. ,, 72,50 finmalet 1. ~- " 73,50
Rugmel: Norsk formaling 1. kl. Amerik 1. kl. ,,
Rafinade c ru shed ,, pr. kg
do. ,, amerik. ,, 1,20 do store krystaller ,, do. Flor a meri.k. i foust. og kas. ,, 1,20-1,22.:._ do. granulated 1,05 Kandis ,, 1,70
Betingelser: +- 2 °/o pr. 30 dage elle 3/mdr. akcept. Ved forskurlsbetaling 2 1 / 2 °/0 •
Brødpriser.
Vi minder om, at de forskjellige tarifkomiteer i de respektiv e byer altid bør indscndc til Lanclsforeninqen prisopgaver, hvergang prisen forandres. Vi er ikke gl:1.nske sikker paa, at dette altid iagtt ages, men haaber, at nedenstaaende opgaver overalt er de sidste.
Brødprise r
endel av Norges byer den 21. mai 1917.
Hu sh n.br. Av Prov.mel "H
Sted Pris Pris Pris
Bergen 60 · 55 65 33 31 127
Dramm en 50 50
Drøbak 50 50 24
Farsund 50 50 55 23 23 23
Flekkefjord 55 25
Hamar 50 232 23 23 23
36,00 35,00 34,00 36,50
Bygmel 00 ,. Havregryn, amerikansk ,, 66,00 Rugdernæst n Rugklid " Mais, hel ... . " Maisgrøp .. .. . Potetmel, Superior " Do. do. ny høst " Do. prima do. ,, 1916
alt pr. 100 kg. netto kontant inklusiv e sæk.
Kornmarkedet :
loco } le vering_ uregelmæssig.
Sukker. Paa Kr.a børs notertes den 25. mai.
Farin, lys amerikansk kr. 1,03 pr. kg.
Raffinade , ,, i sække . . . . ,, 1, 13 do. ,, i fat 1,17
Nu er Tiden inde til at a nskaffe elektriske Bakerovner. Underhandle med Deres Elektricitetsverk om L e ie av Spildkraft fra Kl. 9 -3 om Dagen, om Sommeren i længere Tid. En 60 Brøds Ovn steker saa fort, som en Mand kan arbeide. Stekningen tar samme Tid som en Stenovn, er letvindt, renslig og tidssparend e
Elektriske Grisleapparater kan erholdes.
Fabrikken har nu solgt over 40 Stkr. her i Landet i forskj ellig e Størrelser fra 40 til over 200 Brøds Ovner her i Landet. Fabrikken forlanger ingen Betaling før Ovnerne er prøvet og godkjendt, altsaa ingen Risiko.
Skriv til Fabrikken efter Anbefalinger og nærmere Oplysninger.
J. E. Swedenbergs Kanalbakerovn
Stabæk
eneste indenlandske firma . Telef. Stab æ k 10 8.
Er bedst. Billigst.
Mest tid - og brænds elbesparende Største ydeevne. Let at betjene.
Egner sig baade for brød og :finbakeri. Grisleanordning indrettes i ovnene efter ønske.
Mine ovne er elegant utstyret og med de ny este paa bakerovnsteknikens omraade.
Korrekt utførelse Fineste anbefalinger. Største garanti
Specialme r ket Perfekt : Delikate indpakkede Drops i 10 for s kj e llige Nummere Me rk : Holdbar
Hv e temel
DENNE ÆLTE~ OG BLAHDINGSMASKINE
e r a b s olut Nu tideri s bedste. Denne er so lid , enke], let at rengjøre og deriil den biUigste Ma s kine paa Markedet. Leveres i Størrelse r fra 100 til 400 Kilos Deigindhold. Rim elige Af'betalinger tilstaae s . De me st udm ærked e Anbefalinger fra en Række af Landets Bagerme s tere foreligger. - Skriv efter Pri s og Katalog til Eneforhandleren for Norg e Søren ·Is vald, Dronningensgd. 11 KR1S1'1ANIA.
M. ØDEGAARD, T e lef 2626
Christiania
Telef. 2626 alle artiklerfor Bakerier og Conditorier
Anbefaler
a nbefal er sin Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
