fJlveteblandet fR u g m e I . fJ{vetemel "fl< oh in o or" , Bakke Mølles Rugmel
Grøpsorter
som'· i kvalitet er de bedste den moderne mølkingu stri kan frembringe, 1 _ bør _ brukes av alle. : God bakeevne, stort utbytte!
i, B 1 E M. ER K: Vi sender kun ut . mel som er analy, i sert og prøvebakt ved Bakeriabora, · ·· totict , - Statcris - T cktiologiske · Tnstitut. ·
Peter
·Larsen
6. Co.,
Oslo i - Steners gaten 10.··; Telefoner : 16293 • 15281 • 1H74
Bruk
MARSIPAN-MASSE
og De vil bli tilfreds!
«Viennara» knade og blandemaskine.
'Denne maskine gir stort deigutbytte, bruker lite kraft og er paa grund av sin robuste bygning overordentlig holhar. Leveres i 8 størrelser for deige fra 2 til 520 kg Forlang vor bakerikatalog.
HOBA -RT
har faat guidmedalje ved de utstillinger den har deltat i. Den er anerkjendt som den: mest sanitære, - mest driftssikre, ·mest økonomiske
og derfor i længden den billigste
Indhent offerte og vi vil tilstille Dem referencer i massevis fra bakere og konditorier .
A / S VAN BE R K E L S Patent. Tomtcgatea 13 - Oslo
WERNER 6. PFLEIDERER A /S. Telefon 63 940. 0 s I o. Pilestr 75 c.
FRITZØE MØLLER
Telegramadr. •Møllerne• . Telefon 34 334
Hvedemel. Bl. Sigtemel. LARVIK
Ultveits Snekkerifabrik
lndeh Interiørarkitekt Ingvar U I tveit.
Specialfremstilling av indr~dninger 6. møbler.
Dekoratør og tapetserverksted.
Sagveien 21. Tel efo ner : 70 197, 14194.
Benyt Essentser fra H.
A. J. Buchholdt
Derved sikrer De Dem et godt Resultat.
Landets ældste Firma z Branchen.
T elegr.adr. «B uchholdt» . T elef. 14 717
Keysersgate 3, Oslo.
Lager i Bergen : A.S H. ter Jung 6- Co.
NORSK BAKERTIDENDE
Utgitt av "Bakermestrenes Landsforening"
Nr. 4
1930
Redaktion: Bakermestrenes Landsforenings Hovedstyre R edaktør Ing. Leif Larsen, Teknologisk Institutt, Oslo. Telf. 64676 Abonnement kr. 2.40 pr. år tegnes ved postanstaltene eller i eksp . Ekspedisjon: A/S J. Rose Deist, Munked.vn. 3 b Oslo. Tlf 24320
April 29. årgang
Innhold I Litt om grunnlaget for Kornmonopolets priser. - Bakning i det 16. år hundrede - Bakermester Jordfalds 40 års jubileum - Uni,Lever. - Kornmarkedet i mars. - Små meddelelser.
Litt om grunnlaget for Kornmono:: polets priser.
Av direktør Oskar Jahnsen, Statens Kornforretning.
En del av de innlegg som i den s enere tid er fremkomm et i pressen i an ledning av Kornforretningens priser rØber ---:-- for så vidt de ikke er bevisst vill-ledende - en s !\ total mangel på forståelse av forutsetningene for monopolets virke og dermed av vårt kalkylegrunnlag , at jeg gjerne vil kbmme med nogen redegjØrende bemerkninger.
Den beskyttelse for den innenlandske kornavl , f;!Om i enkelte andre land ydes i form av toll , er her ordnet som en overpris·, der utbetales av Kornforretningen og innkalkuleres i melprisen , for tiden med kr 1.30 pr. sekk.
Mens melnoteringene i vårt naboland er fob, leveres melet her fraktfritt over hele landet. Det betyr eksempelvis til Kautokeino kr 11.03 pr. sekk, til grensetraktene i Hedmark og Trøndelag op til 6 a 8 kroner pr. sekk. Bestemmelsen fordyrer melet for befolkningen i og i nærheten av importbyene , mens det blir billigere for de fjernereboend.e. For kalkylen betyr denne ut gift kr 1.50 pr sekk.
Loven bestemmer at Kornforretning en efter hvert skal holde lagre tilstrekkelig til et års forbruk sammen med landets egen av l basert på innskrenket forbruk . ForelØbig
har vi kun anledning til å holde litt rummelige lagre, likesom de nordlige landsdeler er beskyttet ved mulig kommunikasjonsstans på grunn av naturhindringer, streiker osv ved 10 reservelagre på passende steder. Disse foranstaltninger medfØrer at vi må kalkulere med en del rundeligere renteutgifter
Loven bestemmer at Kornforretningen skal bære sirie egne utgifter og forutsetter oplegning av fonds. Til administrasjon og fondsoplegning innkalkuleres 4 procent.
Alt dette er som man vil forstå anslagsposter.
Hertil kommer så de varierende utgifter tg remburser,assuranse osv.
HandelsmØllene har nu en malingsgodtgjØrelse av kr. 3.25 pr. 100 kg. rug og kr . 3.00 pr. 100 kg. hvete med nogen reduksjon for de større m~Hlers vedkommende for hvad som ma les over et nærmere bestemt kvantum . Dertil 1 ¼ pct. omsetningsgodtgjØrelse . For importmel ets vedkommende godtgjØres import ø ren e kr . 2.25 pr. sekk plu s 1 ¼ pct. Melet må da tas på bryggen og betales forskudd. Ved avhentning fra vår e lagre i de større byer er den sa m lede godtgjØrelse kr. 2.00. Importørene har prisgaranti.
Ordningen har ennu virket for kort til at man kan gjØre sig op nogen helt begrunn et mening om godtgjørelsen til importører og møller er passende.
Der trommes stadig med det billige tyske
rugmel. Godt tysk rugmel kalkulert riktig blir ikke billigere enn det rugmel vi herhjemme maler av tysk rug Det kan tenkes, at en del tyske og polske møller, som i vinter har vært i vanskeligheter, har foretatt enkelte tvangssalg for å skaffe sig kontanter. Slikt kan selvsagt ikke være prisbestemmende her. Og selv om det kunde bringe en forelØbig vinning, vilde import av utenlandsk rugmel på bekostning av våre egne mØllers produksjon i det lange lØp kunde komme til å bli oss en dyr historie, hvis det skulde resultere i Ødeleggelsen av vår hjemlige mølleindustri. Veien fremover må være en rasjonalisering av denne med sikte på større konsentrasjon og derav fØlgende lavere malingsomkostninger. Men forholdene, som de nu en gang foreligger, krever en lang og varsom linje her - også den ting tatt i betraktning, at vår nye kornordning kan vise sig å få betydning i denne forbindelse.
Da en forandring av våre priser berører alle forhold i forbindelse så vel med importerte som innenlandske kornvarer og man · har funnet en viss stabilitet i disse forhold ønskelig, har loven bestemt at prisforandringer. helst ikke bif>r foretas oftere enn med minst en måneds mellemrum. De urolige markedsforhold vi har hatt det siste år, har dog medført at vi har hatt 10 og 11 noteringer for henholdsvis hvete- og rugmel siden starten i juli. Det er flere enn møllene hadde i det tilsvarende tidsrum i de to frie -år: -
Ved bedømmelsen av våre hvetemelpriser må man huske at vi av praktiske hensyn må holde et visst forhold mellem norsk og utenlandsk mel og også til en viss grad mellem
de forskjellige utenlandske sorter. Det kan . nok derfor tenkes at man leilighetsvis kan trekke frem et ~n-kelt merke og si: Se bare hvad kornforretningen beregner sig på det. Erindres må det da, at kalkylen kan bli tilsvarende snau på en annen kant. Fransk hvetemel f. eks. dumpes der bort en del av iår på grunn av den rike franske hØst. Belgien har av den grunn forbudt import av det, for å beskytte sine møller. Vi som for hvetemels vedkommende må importere en del og som kan bruke noget av det franske mel, selv om det er litt svakt, kjØper det hjem, selger det til en efter kvaliteten rimelig pris og tjener bra på det til utjevning av andre priser. Det franske mel har vært borte fra markedet her i mange år og vil rimeligvis forsvinne igjen, så snart man der nede har gjort unda den kronhØst man fikk ifjor. Det er da liteh grunn til å la et slikt forbigående fenomen bringe flere forstyrrelser enn hif>ist nødvendig.
Det har vært skrevet så meget om Danmarks priser i forhold til våre. Det har formelig vært et kapplØp om hvem som kunde komme med de verste beskyldninger. Rekorden er satt i Kristiansand, hvor man beskylder oss for å ligge vel så 100 pct. over Danmark. Da vi bruker andre typer enn vårt naboland, vil helt ut riktige sammenligninger være vanskelig. Jeg skal ta de typer som ligger hverandre nærmest.
Det hvetemel der nede som - skjØnt svakere enn vårt - nærmest svarer til vårt norskmalte, kalles bakerim el. Jeg benytter Foreningen af danske HandelsmØllers notering, som blev regulert omtrent samtidig med vår. Den blev da satt til kr. 33.00 eks-
klusive sekk fob., mens vår blev satt til kr. 32.00 inklusive sekk fraktfritt over hele landet. Danmark har ingen toll og intet bidrag til innenlandsk korn.
En rugmelskval itet som vårt blandede siktemel males ikke ut -i Danmark. Det danske rug-siktemel består vesentlig av dansk og / eller tysk rug og svarer nærmest - men ikke helt - til • vårt norskmalte tyske rugmel. De danske handelsmØllers notering var kr 23.00 eksklusive sekk fob. - vår for «tysk>> , rugmel kr. 22.50 inklusive sekk fraktfritt. Dette mel regnes i Danmark nærmest som et luksusmel, og hovedvekten legges på de grovere sorter. De danske handelsmØller har et såkalt halvsiktet mel til kr. 20.00 og grovt rugmel a kr. 13.00, begge eksklusive sekk og fob. Vårt billigste er et sammalt rugmel ·a kr. 18.25 inklusive sekk fraktfritt. I Danmark utgjØr den slags kva -
NYHET
Mitt nye
OLJEFVRINGSAPPARAl ·
for baker- og konditorovner er nu færdig. Brenneren er roterende :så den av sis
selv kaster varmen over hele ovnens steke.flate.
Forlang til bud.
Apparatet vil paa forlangende bli sendt enhver kunde til demonstrasjon
Hjalmar A. Amundsen
Oslo.
liteter hovedmas se n av forbruket; hos oss er de meget lite anvendt.
Også for rug gjelder det at man i Danmark ikke har hverken toll eller kornbidrag å kalkulere med
For9>vrig må man i den forbindelse erindre at Danmark er et land som på et areal som våre to trønderske fylker har en befolkning større enn Norges, og at av denne befolkning vel ¾ million bor samlet i en by med forstæder. Tenk på hvad slikt betyr i innsparte omkostninger ved vareomsetningen - salgsapparatet etc. - i motsetning til forholdet i vårt vidstrakte og spredt bebyggede land. Husk videre ved sammenligningene på, at f. eks. de i det siste så meget omtalte sekker er tollfrie der. Det betyr bare på denne post et handicap for oss av ca. 20 Øre pr. jutesekk og ca. 30 øre pr. bomullsekk.
Til slutt: Jeg har tatt dette så vidt grundig for å gi avisene de nødvendige faktorer til bedømmelse - hvis de vil - av d e innlegg de måtte få. Forresten vil jeg gjent a hvad jgg fØr har sagt , at en saklig bedømmelse av de resultater vi måtte n å til for de forskjellige formål Statens Kornforretning .. har å tjene, fØrst kan gjøres når nogen tid er gått. Vi arbeider jo ikke bare for dagen.
Oskar Jahn sen.
Bakning i det 16. århundrede.
Gyldendalske Boghandel utgir for tiden Troels Lunds bekjente verk: «Daglig li v i Norden» i en festlig illustrert utgave. Verket er enestående i e uropeisk litteratur og vi vil gjerne anbefale det til de av våre lesere som interesserer sig for gamle dager og finner glede i å fordype sig i gamle seder og skikker. Og en mere interessant veileder enn Troels Lund eksisterer ikke.
Gyldendalske Boghandel har elskverdigst gitt oss tillatelse til å avtrykke nedenstående avsnitt av verkets 5. bok: Fødemidler
En · raktisk Ovn, der til den ene Side varmer i Bad,tue n og til den ande n Side tjener som Ba, gerovn (Eft er Olaus Magn us 1555)
Maaden at forsyne sig med det fornødn e til Huset var i det 16de Aarhundrede nog et afvigende fra N utid ens. Den Forskjel mel -
l e m By og Land , som e n se n ere Tid h ar set udvikle sig, var end nu ikk e ret til Stede. Se l v i Byerne forsynede m a n sig for l ang e Tider ad Gangen, og e nhv er større Husholdning besørgede selv sin Bagning, Brygning, Slagtning og ofte SmØrkærning tillige . Forsyningens og Tillavningens Arbejde var en dnu ikke udskiftet og fordelt paa de mange Hænder En flink Rusmod er skulde se lv kunne foresta a den Rækk e af Omdannelser, der h Ørte til , fØrend Kornet paa Marken, Oks en i Stalden, Honningen i Bistadet stod som et velsmagende Maaltid paa Bordet. - De t var altsaa store Fordringer der i det 16de Aarhundrede stilledes til en Husmoder. Hendes Hverv var ofte vanskeligere end Mandens. Med et Fremsyn, d er strakte sig Aar et rundt, skulde hun være forberedt paa alle Muligheter Forstaaende sig paa alt, maatte hun selv være den ledende allevegne, fra det Øieblik Hjemmets Skude udrustet til Aartogt lagde ud: Voksne , flinke Døtre var under saadanne Forhold en fortrinlig StØtte. Men selv de kunde forØge V a nskelighederne, naar de i A,.arets LØb krævede deres Part af--Forsyningen til et nystiftet Hjem.
B rØ d n if> d es ligesaa almindeligt i det 16de Aarhundrede som nu , og var en af de LivsfornØdenheder, hvorm ed Huset hyppigst maatte forsynes At bage hver Dag var dog noget, hvorpaa kun de aller færreste Hjem indlod sig . En Gang hver Uge eller hver fjortende Dag synes at have været det almindelige. Man faar et Indtryk af, hvor lidet Datiden var forvænt med friskbagt BrØd, naar man ser, hvorledes det i saa Henseende gik til ved festlige Leiligheder . Sel v ved kongelig e Fester blev BrØdet bagt længe i Forveien og ofte fØrst forsendt fra en Landsdel til en anden. HvedebrØd, bagt ugevis forud i Odense eller Kalundborg, var ikke meget friskt, naar det endelig naaede til Koldinghus eller Kronborg Men langt at foretrække var det dog uden Tvivl for , hvad der vankede til daglig for dem , der nØd kongeligt Underhold. Rugbrif>det bagtes hyppigt om-
Den beste Mattkake fåes ved bruk av MOSS MALTEXTRAKT
Forhand le r i Oslo: BILLE GODELL, Skippergaten 27.
kring paa Lenene i Efteraaret , for fØrst ve d Foraarstide at uddeles paa Københavns Slot
Und er saadann e Omstændighede r maatt e det synes i hØj Grad fristende at ty til Bagerne. De havde den store Fordel dagligt at levere friskbakt Brød. Intet Under derfor om mangen velstaaende Husmoder i en snæver Vending fulgte Fattigfolks Eksemp el , ja, at selv Kongen i det mindste paa Reiser stundom ligeledes lod hente hos Bageren. Om Christian den Tredje f. Eks. veed vi tilfældigt, at ,da han Aar 1541 var paa MalmØhus, lod han baade Morgen og Aften kØbe BrØd hos en af Byens Bagere.
Men Ulykken var, at Bagernes BrØd hyppigt var meget slet tilla vet. Det var jo beregnet paa Smaafolk, der ikke kunde bage selv og altsaa ikke havde Raad til at stille store · Fordringer 'Forlangte man finere B rØd , Peberkager og sligt, kunde man let faa noget, der havde ligget gjentagne Gange tilfals paa Landets Markeder Og holdt man sig til de almindelige Slags , var selv dette i Regelen daarligt bagt. Betegnende for For, holdene er Tilstanden i Helsingør under Kronborgs OpfØrelse. Kongen kom i denne Tid hyppigt til Byen, og da der ingen Husholdning kunde fØres paa Slottet, var han med sit FØlge henvist til, hvad der kunde faas fra Staden. Men selv under disse For'~ hold var det ikke muligt at faa Bagerne til at oppe sig. Bestandigt klages der over deres daarlige BrØd, der var halvt raat og slet ( bagt, og Borgmestre og Raad maatte den ene Gang efter den anden kalde Dem op paa Raadhuset for at udskælde dem eller idØmme -dem BØder. Tilsidst greb man til det yderlige Middel at ophæve hele Helsingørs Bagerlav , saa at det nu stod enhver frit for at bage og falbyde BrØd. De Fribagere, som herved opstod, viste sig imidlertid snart at være en meget uregerlig Race. Bagerdrengene bandede og sloges paa Torvet, saa at man maatte forbyde dem at have Stade der og henvise alt Salg ud elukkende til Bagernes Vinduer. Snart saa man sig ogsaa nØdt til at oprette Lavet paany, og nogle faa Aar efter var Brødet ligesaa slet som forhen. En Klage, saa gammel som Bagerlavet selv, er den over undervægtigt BrØd. I det 16de Aarhundrede gentoges den hyppigt Den besvaredes imidlertid stadigt fra Bagernes Side med Paastand om, at det var umuligt længere at levere BrØdet til de gam-
Køben ha vns Bagerlavs Lade fra omkring 1600 , hvori Lavets Papirer opbevaredcs. (Dansk Folkemuseum)
le Priser. Uafbrudt maatte d erfor Takst e rn e forandres, eller som Datiden kaldt e det , en ny Skik gives. Et Sigtebr Ød til en H vid, omtrent fire Øre i Nutids Penge, skulde saaledes endnu i Aaret 1579 i H elsing ør veje 15 Lod, kort efter sank d e t ti l 13 og i KØbenhavn Aar ·1590 skulde det kun veje 10 Lod Et HvedebrØd til samme Pri s skulde i det fØrstnævnte Aar veje 8 Lod , i d et sidste kun 5. En af Grund e ne h er til la a n a tu r li g-
Elektriske
Bakerovner - Dampkjeler
Varmtvanns beh oId ere
¼ Per Kure
NORSK MOTOR - OG DYNAMOFAB RIK OSLO
B ERGE N • TRONDHJ E M - HAMAR
SKI E N
Br ø dba g ntn g i O v n nied U nder fyr. Sæ dvanligvi s fy rede s først o g b ag tes s en e re ;, i samme Rum efter at Gl ø d e rn e va r ta ge t ud og O v nen fejet ren (E ft e r J o st A mman ). ·
v i s i de s ti ge11:de K o r npri se r . En TØ nde R ug
f. E ks , d e r ve d A a rhund re d e t s Mid t e kostede lidt o v e r 3 Kron er i Nutids P eng e, b etaltes A ar 15 90 me d h e n ve d fem K ron e r . Men lige sa a s i k k e rt syn e s d e t a t væ r e, at Bage rn e stæ rkt b e nytt e d e sig a f ·d en d e rv e d
ops t aaede Forv i rri n g En e j e n d omm elig Maade at hindr e s l igt paa, anve n d t es i KØb enhavn i Begyndel sen af de t fØ l ge nde Aa rhu n dred e . Det befa l e tl es n e mli g all e Bage rne
i Bye n h ver Ons d ag og LØr d a g fra Klokk e n
7 t il 10 at h ol de Uds a l g paa N y to rv. Saal e -
d e s k u n d e K und er n e m e d L e th e d samm enli gn e dere s Varer, o g hvis m a n hav d e e t
BrØ d mis t æ nkt fo r a t v ære und e rv æ gti g t, s aa h a n g d e r e n V æ gtskaa l t il Afb e nytt e ls e paa Raa dh u s et li ge over fo r . De B rØ dsort er, der e r de almind e li ge i
Da nm ark , i d et min d s te i Bye rn e, v ar li ge-
s om n u til D ags de tr e: Ru g brØd , S igt ebr Ød o g Hvede b rØd , R u gb rØ d b agtes af R u g o g ibla n det K lid Det ka ld tes ge rn e fo r «Grovt
BrØd » Formen var endnu enten den gammeld a gs, runde, e ller den moderne , aflange. De runde RugbrØd kaldtes for «Leve » , de aflan g e for «Grovkrop ». Den Skik, at bage runde RugbrØd, synes dog at have været s tærkt Aftagende I Helsingør blev Bagerne
Aar 1579 enige om helt at ophØre med denne Form - Sigt ebr Ød gik under det fælles Navn: «Skonrog », vistnok af det tyske: S chon ro ggen , fin Rug. Af Rug bagt e s fremd e l es Tveb a kk e r, der synes is æ r at være anvendt t il Skibsbrug. Til den Flaade, der sk uld e f Ør e den dansk e Prinsesse Anna til S kotl a nd, bagtes der saaledes 144 TØnder Ru g tv ebakker i KØbenhavn. Da Togtet skulde ga a til fremmed Land , hed det udtrykkeligt i Befalingen, at disse Rugtvebakker s kuld e være «vel flyede, saa at de kunde v ære ustraffede hos fremmede Folk » _ De hyppig s t forekommende Arter af Hved ebr Ød v ar Kringler , «Strudter », Vegger og Simler. Und e r samme Benævnelse forekom de i Tyskland, hvorfra de vel var indfØrte i Norden. Derimod vilde man i hin Tid forgæves have henvendt sig i et Bagervindue om «FranskbrØd » eller «WienerbrØd » , disse Navne kendtes ikke. Af alle Slags HvedebrØd synes 8imler at have været mest yndede, de omtales meget hyppigt. Under det o venomtalte Ophold paa MalmØhus lod Chris tian den Tredje hente Simler baade til Morg en om Aften. Aar 1577 gav Frederik den Anden Daniel Simlebager Lov til at bosætte sig i KØbenhavn og dyrke sin Specialitet uhindret af alle Bagerlavets AnlØb.
Medens man i Byerne i Danmark kun lavede BrØd af Rug og Hvede, var dette langt fra Tilfældet paa Landet. I enkelte Egne synes man at have bagt BrØd af Byg alene, og meget hyppigt blandede man Byg i Rugen. Paa Falster gav BØnderne saaledes Præsten RugbrØd i Offer, og selv paa MalmØhus blandetles der ved Tilla vningen af det tarveliger e
Møre Kjøpmænds
Bien utfører
mange
Henders Arbeide
Eltemaskinen « B I E N » er fineste pres1• sjonsarbeide og uundværlig for bakere, konditorier, slakterier, hoteller, hospitaler samt alle større kjøkkener. «BIE N >) er utstyrt med alle tenkelige nye forbedrin, ger, svikter aldrig og kan betjenes av en, hver. «BIEN» s elektromotor, som kan tilsluttes almindelig lysledning, føres i for, skje llige strømstyrker. La oss se nde Dem nærmere oplysninger. Forhandlere søkes.
HANS L.LAASEN &Cl!
Tilkjennt gullm dalje på Konditor•utstillingen i Kjøbenhavn 1925
GrandlPrix Verdensutstillingen i Barce 'ona 1929
Christiania Meieribolag
Telefoner: 26 712 - 10101 14533
Leverer gode Varer i
MELK, FLØTE, SMØR og OST
Egg!
Garanterte nylagte, preserverte og kjølelagrede egg anbefales. Trøndelag Eggcentral Trondhjem
ING. OLAF MØQK
Aut. Ele~tr Installatør. Norb yga ten 5. Telefon 81443
Utfører :
Elektr. Bakerovnsanlæg, Motor• og Lysan• læg, Ringeledningsanlæg, Hustelefonanlæg, Stigeledninger, Etc.
V. VOLDGATE 6 - KØBENHAVN
STORMS
CHEM. LABORATORIUM
Telef. 11057 Telegr.adr. Stormlabor. OSL.O
Alle sorter Essenser.
Desuten: Agar,Agar, Bakepulver, Chokolade, lak, Citronolie, Farver, Glykose, Hornsalt , Kardemomme, Kremortartari, Krempulver, Man• delolie, Marcipanlak, Roscnolie, Sukkerkulør, Tørrd eggeh vi tte , Vaniljestænger, Vaniljesukker, Etc. Etc.
Konserveringsmiddel S. C. L. for konscr, vering av: Saft, Syltetøi og Marmelade.
Bagning af Smaabrød af Hvede. De formede Brød ligger paa l ange Brædder og skydes ind i Ovnen paa en Gresel. Faarekyllinger holder til ved Varmen (Olaus Magnus).
BrØd en Skæppe Bygmel i hver tre Skæpper Rugmel. - Saa det saaledes ud i det kornrige Danmark, var det en SelvfØlge, at Forholdene hØjere mod Nord var langt fattigere. I Sverige ~9m i Norge anvendtes i Regelen Byg og Havre til BrØd. Endnu i en meget senere Tid var RugbrØd en saadan Lækkerbidsken i Dalarne, at enhver, der ved et BesØg ho,s Provsten fik sig et Stykke, troligt gemte det, og ved Ankomsten til Hjemmet uddelte sin Knackekaka i smaa Bidder. Det almindelige BrØd i Dalarne var lavet af Ærtemel og det Mel, der faas, naar Byg eller oftest Havre males sammen med sine Avner stundom med hele Akset. I enkelte Bygder i det nordlige Norge, hvor Kornet hyppigt fryser bort fØr Høsten, var BarkbrØd den bedste FØde. Hertil benyttedes den indre Bark af Fyrre- og Elmetræ, der afreves om Sommeren inden August . Maaned; efter denne Aarstid led Trærne nemlig for meget ved saadan Behandling. · Barken tørredes i Ovnen, skares i Stykker, stØdtes smaat og maledes derpaa til Mel.
Det var en SelvfØlge, at i vanskelige Aaringer, under Hungersnød og Dyrtid, trængte d en Skik at spise BarkbrØd ogsaa ned til de sydlige Egne a f L a ndet. I Aarene 1596-98 maatte saaledes selv i det sydlige Norge hver Mand , baade fattig og rig, nære sig hermed, da Korn ikke .var til at opdrive. Tilfjelds brugte man da Fyrreba:rk, langs sø ,. kanten Elmebark, hvilket ansaas for mere nærende og bedre lod sig bage til BrØd. En Samtidig beskriver Tilstanden saaledes : «Hvo, som vilde give et fattigt Menneske et Elmetræ i sin Skov, gjorde da en stor Vel.gerning; men paa det sidste tog hver sig selv Lov at flaa Elm, hvor de den kunde finde, for blot at berge Livet dermed.»Fælles for Sverige og Norge var den Skik at bage BrØdet meget haardt til KnækbrØd. I Danmark synes haardtbagt BrØd kun at være brugt til Flaaden En egen Art haardt BrØd var det norske «FladbrØd». Det bagtes, som ovenfor meldt, af Byg- og Havremel blandet sammen. Ved Tillavningen brugtes runde Kværnstene, af Størrelse som Bunden
Bagning af Fladbrød eller Knækbrød fore?aar her paa en J ernplade ovet en Trefod. K vinden hl højre ruller Dejgen ud I Baggrunden opstablede Brød (Olaus Magnus).
Stopp før De bestemmer Dem 1
Se først «Gia11t mixer».
Fagfolk som kjenner «Giant>) såvel som tilsvarende andre maskiner sier : «Giant» er absolutt den beste på markedet idag». «Giant» har 4 hastigh~ter, der, for kraftig til alle slags deiger og stor piskeevne. De behøver ikke være forsiktig med en •Giant» «Giant» er en kjempe. «Giant>s gearanordning vil overbevise Dem. «Giant > fabrikeres av TheCentury Machine Co., Amerika . Gullmedalje Bergensutstillingen 1928.
LIBERG &. CO.
Rådhusgt. 21 - Oslo Te I ef on 2 2 8 7 9.
Hjalmar A. Arn u n d sen, OSLO
Anbefaler sin Sp eci alfor ret nin g f or Bak er ie r & Conditorier
Ægte Radeburger llerdf/lisez · føres paa Lager
GA HRES KEM . FABR IK \;
OSLO
Telefon : 25326 Tclegr.1madr : B.1kepulvcr
·Essenser, KrempuJver, Bakepu l ver, Eggult, Konditorfarver, Citrono lie, Cardemomme etc. etc.
- A nerkjendte kva l ite t er. -
En flmk bak er bruk er g ode sa ker: KONDITORVARE
EXTRA BAKERVARE
F ra
Skiens Margarinfabrik A; S
Vi anbe fa ler D e m a t forsøke vor bakerma r g a rin
De blir sikkert fo r nø i et.
E. B. A AMOD T
Tomtegaten 3 - Oslo.
Sirup - Suk ke r - Rosiner - Sukat - Ma n dler
Smult - Friske og førrede F ru k t er.
Telefoner: 145 80 - 1627 9 - 1636 7.
Snekkenes & Ecklund
Speci al f o r r e tn i n g fo r b ak eri er o g k on d ito r ie r. Hav n elageret, Oslo. Telefon 25 456
MASKINER
Fo r Bakerier, Kondit o rier og Næ ringsmiddelbranchen o .- I.
Jacob Schjølberg& Maskinagentur.
Kirkega t en 14,16, 18 - O,lo. Telefon: 22915. Bru e mas k iner bill ig ,
JUL. B. THOMASSEN OSLO
KO L ON I A L EN GROS
Al s Aalesunds Smørfabrik 22824 T ELEFONER
0 LJ E FYRI N G ,SAPPARA
TET
CALEFAX
for direkte og in d i r ek t e fy r i n g
(Patentert i alle l and)
Fransk opfindelse
Statio n ære og t ransportab l e anlæg for Bakerier - Konditorier - Kjeksfabrikker.
lnsfall e rt paa ca 2000 bakerier i Frankrig. Enestaaende for grisling og bakning, Ved Calefax fyring opnaar man den største bespa --: else TID - ARBEIDSHJÆLP BRÆNDSEL i forhold til ved fy ring etc.
RENSLIG - AVPASSET FYRING - LET AT BEHANDLE
CALEFAX appara·et er høitryks an 1 æg og med 100 0/o forbrænding og viser derve d en ubestri• delig overl e genhet fremfor andre sys t emer som lavtryksa n læg, so m forsøkes a t faa in d , pas paa ma rkedet
C A LEF A X a pparatet kan anbrin g es paa alle typer av bakerovner
C A LEFAX • fabrikken i l'rankrig ha r 10 aa r s erfaring i oljefyring specielt for bakerie r CAL EF AX e r nu installert paa mange bakerier her i landet og til d'he rrer bakermestres folde tilfr e dshet.
INST A LLERING, APPARATER OG UTMERKET RESULTAT GARA TERES. Forl a ng oplysning og forslag De beds t e referencer haves fra norske bakermestre.
Genera/represe n tant for Skandi n avien og Finland
A I S NORSK CALEFAX
Telegramadr. : CALE FAX
Ekeb erg veien .3 - Ollo
1 ele f on 82565
i en TØnde, de huggedes i Hardanger og forsendtes over hele Norge. Naar Bagningen skulde foregqa, anbragtes den runde Kværnsten ovenpaa en tre-fire opstillede Stene som Stivere, og Ild antændtes derunder. Naar saa Kværnstenen, der kun var en Finger tyk, var ret ophedet, lagde man forsigtigt ved Hjælp af et eget Slags Træsv~rd den papirstynde Dejg derpaa. Der hØrte Behændighed og Paapassenhed til for i rette Øieblik, fØr Pandekagen svedes, at stikke Træsværdet ind der under og smække den om og samtidig stænke den glohede Kværnsten med Vand for at svale den Hvert enk elt FladbrØd bagtes kun kort, og sn~rt kunde der staa en hel Stabel. De opbevaredes derpaa i et lille, særskilt Hus, det tidligere omtalte Stabur , der hvilede paa Stolper, ofte kugleformigt udbuede opefter, for at ikke Rotter og Mus skulde kunne kravle op og gØre Indbrud. FladbrØd nØd den Gang som nu særlig
Anseelse i Norge. Det paastodes at være drØjere og ;:it mætte bedre end samme Slags Mel tillavet paa hvilkensomhelst anden Maade . Paa Grund af BrØdets Tyndhed mærkede man ikke saa meget til, at Dejen egentlig var baade tØr og klæg, tværtimod, det var _ r et velsmagende. Og fremfor alt, dette BrØd kunde gemmes i lange Tider uden hverk en at skimle eller mulne, ja man paastod endog , at det vandt i Smag ved at gemmes i aar evis. Dette var en ubetalelig Fordel. I gode
Aaringer kunde man forsyne sig til de slette , og enhver sø,rgede for at være mindst et Aar forud med sin Bagning. Paa velforsynede
Gaarde kunde man endog ved at kikke ind ad StaburdØr:en til de ventende Stabaler se tyve Aar og stundom mere frem i Tiden I saa Henseende gav iØvrigt det svenske BrØd ikke Nordmændenes naget efter. IfØlg e gammel Skik bagte man her KnækbrØdet saa stenfast, at «hvad der var bagt til en Daab, vel kunde holde sig, indtil Barnet fik Bryllup».
40 års jubileum.
Bak e rm e st er B e rnhard Jordfald , Kristiansund , kan feire 40 å rs jubileum som bakermester den 22 april fk. A dvele nærmere ved herr bakermester J orfal ds kvalifikasjoner i Norsk Bakertidende skulde synes . helt overflØdig. Den hyggelige joviale mann er kjent av alle bakere fra Lindesnes til Nordkap og det er ikk e for intet at han i 22 år har vært medl em av Bakermestrenes Landsfo re ning s hov e ds t y r e Jordfald f y lte 68 å r i forrige m å n e d ; han er altså 'Emda ikk e n å dd st øvets å r og vi f å r h å pe at hovedstyret kan gjØre regning på ham ennu nogen år. Foruten sine bakerinteresser er bakermester Jordfald en stor lokalpatriot. · Han har et enestående kjennskap til sin by og er en flittig og populær foredragsholder og avisskribent.
Vi Ønsker ham av hjertet tillykke med de 40 år , med takk for like langt arbeide for den organisasjon han tilhØrer.
Unilever!
lJnilever er navnet på ert mektig verdenstrust innenfor fett- og såpeproduksjonen. Unilever er den fullbyrdede sammenslutning av den engelske såpetrust Lever og den engelsk-hollandske margarintrust. Vi har allerede hØrt tale om disse to mektige koncerner , som nu også har optatt i sig våre to hjemlige og efter våre forhold ganske betydelige industrier, nemlig De No Fa og Lilleborgs fabrikker. Margarinkonsernets engelske selskap: Margarinunionen sammensmeltetles fra fØrste januar 1930 med såp ekonsernet Lever Brothers og forvandledes til Unilever Ltd. For innbringelsen av Lever-stamaktier (preferensekapitalen på 54.2 mill Lstr. berøres ikke herav) får Lever en andel på to tredjedeler i Unileveraktiene. Dessuten innbringes en pakke sær-
lig privilegerte aktier fra den tidligere Margarinunion og de privilegerte stamaktier i N. · V. margarine-unie (Den hollandske gren av margarinkonsernen) med halvdelen i et engelsk og halvdelen i et hollandsk holdingselskap. Grunnkapitalen i det nye engelske holding går så helt over 'til Lever -grup pen , og kapitalen fra det nye hollandske holdingselskap til familien Itirgens, Van den Bergh & Schicht, de egentlige eiere av margarinkonsernen.
. I?enne omgruppering av selskapene har også medfØrt en nyordning i ledelsen. Representantskapet for d e n Hollandske Margarine-Unie, der fre1J1tidig skal hete N.V U ni elever , er forØket til 17 medlemmer; senere blir det fordoblet med samme antall representanter fra den engelske Levergruppe. En lignende utvidelse og fordeling er også planlagt for representantskapet for Unile,ver Ltd. i London
I kontrakten er planlagt en enhetsledelse av de sammensluttede foretagender.
' Hensikt en med sammenslutningen er utelukkelse av konkurranse for samme art produkter fra disse to selskaper Et så intimt samarbeide som mulig skal navnlig bringe store fordeler med hensyn til forsyningen av råprodukter. De to konserns egentlige bedrifter forblir ad skilt. Kun for råstoff-forsyningens vedkommende er der skjedd en egentlig sammenlegning av bedriftene.
Den ifjor fullbyrdede sammenslutning av de to mektige handelss elskaper fra koloniene under navnet United Africa Co. Ltd. er allerede blitt supplert ved, at et antall afrikanske råstoffselskap er, der stod under margarintrustens kontroll , samt lagrene og andre besiddelser i Vestafrika er overgått til kolonisamlingsfirmaet United Africa Co Dettes kapital er forØket til 14.5 mill. Lstr. Lever deltar med halvdel en heri, mens marg arintrusten har rett til å få 1 ½ mill. stamaktier til preferensepris.
Kun Maltextraktfabriken
Denne samling av de enkelte konserndeles krefter på kolonial-innkjØpets område v il muligvis i forsterket målestokk få monopolistiske fØlger, således som man i den senere tid har bemerket på ver densmarkedet for kopra og hvalolje Begge disse markeder ligger under pristrykk. I 1928 sank kopraprisene sterk, hvorved de i hØi grad på virket forskjellige sydhavsforetagender Også stillingen for de periodevis sterkt blomstrende hvalfiskerier synes trykket.Ve d konsentrasjonen av hovedavtagernes in nkjØp av olje og kopra etc. forØkes ytterlige re påvirkning av det felles råstoffmarked for såpe- og margarintrusten.
Dette er gitt alene av den grunn at de rås toffer som anvendes til margarin eller såpe i hØi grad kan gjØre .det ut for hinannen, uten at der for forbrukeren vil skje nogen bemerkelsesverdig endring i det ferdige produkt
Verdensproduksjonen av olje og fett ( uten hvaltran)_ anslåes for 1929 til ca. 7.74 m ill. eng. tonn. Hvilke verdier det her dreier sig om fremgår av ; at verdens koprahØst, der kun leverer 1/s av verdens samlede oljef orbruk, alene har en verdi av ca. 40 mill. Lstr. Oljemengden fra bomull- og linoljefrØ representerer en verdi av 150 mill. Lstr.Allerede av disse tall får man en innblikk i betydningen av den konsern der optrer som hovedavtager av råstoffproduktene Både Leverkonsernen og Margarinkonsernen har i 1929 over 20 pct. dividende til rådighet e ft er foretagelsen av diverse avskrivninger og efter betaling av 7 pct. preferensedividende. Men alle de tre selskaper (Levermargarin-unionen, London, og Margarine- i Uni e, Amsterdam) vil likesom ifjor kun gi 10 pct. dividende til stamaktionærene. Konsernets ledelse står på det standpunkt at den vil ophope reserver . Stamaktionærene skal til gjengjeld ha fordeler gjennem gunstige betingelser ved fremtidige aktieemisjoner.
Vil De sikre Dem
, Margarintrusten l:' sammenslutning med Lever h a r nødvendiggjort en forhØiel se av a ktiekapitalen i den enge lsk e margarinunion p å 7.5 mill. Lstr fo : 1e n denne forhØieises ikrafttr e den androg selskapets kapital i begge margarinkonsernene sig nominelt til 320.68 mill. Gylden I forhold til den nuværende bØrsverdi utgjØr dette 716 mill. Gylden, altså ca 1.2 milliard Mark Kapitalenes nominalverdi i begg e diss e se lsk aper samt de fem viktigste datterselskaper b e l Øp sig , når der sees bort fra alle gjensidige interesser , for Lever-sammenslutningen til ca. 430 millioner Gylden
Trustens andel i m ar garinindustrien er umåtelig stor. Av margarinfabrikasjonen, so m i 1928 i de 8 viktigste produksjonsland androg til ca. 1 .25 mill. tonn, falt d e r godt 1/3 p å Tyskland, omtrent ¼ p å Englan cl. og næsten 1/s på U. S. A. Bortset fra U. S. A., hvor margarintrusten likeledes er trådt i forbinde l se med det derværende forenede såpe- og fettselskap Proct e r & ' Gambl e (s'.:>r.1 pro duserer 40 pct. av Amerikas forbruk av spisefett) inntar trusten e n beherskend e stilling i de nevnte hov edpro duksjonsland: I Tyskland r å der den over ca . 80 til 85 pct . av margarinproduksjonen , i England over
Melk, fløte og kremfl ø te Mottar daglig nymelket varm melk.
Tlf. 1161, Eksp. 2537
B . kerimargariner
Bj ørsvigs Melforretni ng
Halfdan Irgens
- Be rge n -
anbefaler prima Melvarer fra Bjørsvigs Mølle og lma importert Hvetemel.
Bergen
leverer landskjendte margarinmerker i bakeri::: og co!lditorikvaliteter.
T clegramadr «Ø rnen ,.
Forsøk vor bakerimargarin
Conditorvare og Bakervare
A/5 Smørfabriken V IK ING
Bergen
1 H. ter Jung & Co.
Bergen
Alle sorter krydderier, baker:.: og konditorartikler
Telefon 3802 T elegr .adr . J ungco
Kontor og lager : Nye Sandviksvei 56 a
Mathiesen & ·Gjertsen 3/s
Bergen
Pakpapir og alle papirartikler for bakerier og konditorier. Pos,er fra egen posefabrik.
TELEGRAMADRESSE : VALSEM OLLEN
TELEFON : 0994 - 4.364 anbefaler
sine prima Mel varer 6VLAGER
en lignende del, i Holland over ennu mere og likeledes over en hel del i de skandinaviske land.
Trusten kontrollerer altså godt ½ av de nevnte hovedproduksjonslands fremstilling. Derts innflytelse i Østerrike og Tsjekkoslovakiet turde være av lignende størrelse.Antall av datterselskaper og interesser i andre foretagender er likeledes meget stort. Her å gjennemgå dette vilde være formålsløst.
I kapitalkraft overgås som bekjent margarinkonsernen av sin partner, såpetrusten Lever. Av sin autoriserte grunnkapital på 130 millioner Lstr. er der innbet~U 56.63 mill. Lstr., hvilket representerer en bØrsverdi på over 70 mill. Lstr., altså næsten 1 ¼ milliard kr.
Konsernens omsetning steg i 1928 med 3.25 mill. Lstr. og nådde op på 75.67 mill. Lstr., dledes at nettoutbyttet utgjorde ca. 7¼ pct. c.v omsetningen. Vi h~r allerede tidliger~ redegjort for dens besiddelser i råstoffhandelen (United Africa), dens opbyg-
ning og mange Økonomiske interesser Her skal kun nevnes at den utenfor Europa også har datterselskaper i Kanada, U. S. A., Kina, Japan, Australia , New Zealand , Sydog V estafrika.
Med sammenslutningen av Lever og Margarine-Unionen og dannelsen av «Unilever » er der opstått en virkelig verdenstrust som behersker margarin- og såpeindustrien og dermed har den avgjørende ' innflytelse på hele fettforarbeidningen. Den planmessige funksjon i retning av rasjonalisering og undgåen av unyttige veier i produksjonen og avsetningen innenfor alle konsernenes bedrifter er i fØrste linje et organisasjonsproblem. Gjennem monopolistisk utnyttelse av maktstillingen er det ikke vanskelig å forØke den privatøkonomiske rentabilitet
I dette fine selskap er nu også vårt eget Lilleborg og D e No Fa opslukt. +
Dampkjeler og Varmtvandsberedere for bakerier.
30 aars erfaring. - Salvmedalje Landsutstillingen i Bergen 1928.
- Forlang tilbud. -
Chr. M. Vestrheims mek. Verksted & Rørforretning A/s Bergen.
Repr. i Oslo : Hj. A. Amundsen og P. Fjære.
Oversikt over kornmarked et i mars måned 1930.
Medddt ved Statens Kornforretnin g.
Kornprisene var i de fØrste to uker av mars måned gjenstand for en jevn og ganske betydelig nedgang. Hveteprisene . i Nordamerika falt fra 1. til 14. mars med 10-12
c. og rugprisen med ikke ·mindre enn c a. 17
c. pr. bushel. Nogenlunde tilsvarend e fall i prisene fant også sted på de øvrige korn-
Hvete.
Winnipeg
Chicago
markeder. Fra midten av måneden steg prise ne igjen, for så i slutten av mån e den atter å gå en del tilba ke. Prisnivået ved månedens slutt lå s å ledes for hvetens vedkommende en del lavere og for Chikago-rugens vedkommende betraktelig lavere enn ved måned ens begynnelse.
Vi gjengir nedenfor noteringene, henholdsvis pr. 1. , 14 og 31. mars, hvorav prisbevegelsen i. lØpet av måneden nærmere vil sees:
1/3 30 14/J 30 31/J 30
pr mai 1151 /2 c. 1035/s C. 108 c
pr. mars
Buenos Aires · p r. mai
Berlin _ _
Rug.
Chicago
Ber 1 in rug
Havre.
pr. mai
pr mars
pr. mai
Bueflos Aires , pr mai
Stemningen har også i mars vært usikker og de europeiske kjØpere har fulgt den samme forsiktige innkjØpspolitikk som tidligere , d. v. s. kun dekket de mest nødvendige partier i prompte posisjoner. - Prisfluktuasjonene fra dag til dag har i den forløpne måned vært mere normalt preget enn tidligere i sesongen, hvilket muligens kan tydes derhen at nivået er nogenlunde riktig innstillet i forhold til situasjonen. Man bØr kunne gå ut fra at prisene er kommet så vidt langt ned at et omslag nårsomhelst kan inntreffe.
Meldingene fra N ordamerika har i m ånedens lØp ikke budt på særlig interessante nyheter. Skibningen fra det nordamerikanske kontinent har vært fortsatt små, hvilket har hatt til fØlge at de derværende kornbeholdninger fremdeles er rikelige. Der har vært meldt om mangel på elevatorrum.Argentina og Australia er nu i full gang med skibningen av sine nye hveteavlinger. De fØrste partier av den argentinske hvete er allerede for nogen tid siden kommet til Europa; å dØmme efter det materiale og de meldinger der hittil foreligger ser det ut til spesiell importtoll på utenlandske klivarer. Enn videre er der besluttet å oprette et offentlig maismonopo l , som skal kontrollere såvel importen som den innenlandske omsetning av mais. Det nystiftede maismonopol tar, såvidt det kan sees, sikte på m est
1113/4 C Pesos 10 35
Mark 255 .-
75 1/4 C.
Mark 171.-
Pesos 4.90
102 7/s C. 1063/4 C
Pes o s 9.30 Pesos 9.75
Mark 2511/4 Mark 270.-
58 c. 605/8 C
Mark 1621 /2 Mark 170 .-
Pesos 4.30 Pesos 4.75
at kvaliteten ikke er fullt på hØide med fjorårets.
Russland . har fortsatt vært i markedet som selger av forskjellige kornsorter. Der er også til Norge innkjØpt en del russisk korn i månedens lØp. - Fra Frankrike foreligger der ved månedens slutt meddelelse om at der av myndighetene er bevilget betraktelige belØp til støtte i forskjellig form av det innenlandske landbruk. Der er bl. a. ydet direkte bidrag for eksport av et begrenset kvantum hvete og hvetemel til og med 31. juli d år. - Utviklingen i Tyskland har i de siste uker vært betraktet me.d megen opmerksomhet innen kornverdenen. Efter langvarige rådslagninger mellem regjeringen og de ledende menn innen Tysklands kornhandel er der i slutten av mars måned vedtatt en rekke bestemmelser som for det tyske landbruk må antas å bli av stor betydning og som også må formodes i nogen grad å innvirke på det internasjonale kornmarked. De nye bestemmelser fastsetter betraktelig hØiere tollsatser for hvete, havre og bygg (for hvete således M. 120.- mot tidligere M. 95.-). Der er likeledes innført mulig å begrense Tysklands maisimport for herigjennem å Øke forbruket av tysk rug og tyske poteter. Ennvidere er den tidligere bestemmelse om tvungen anvendelse av mi- · nimum 50 pct. tysk hvete ved maling av hvetemel forlenget ut april måned. Disse nye bestemmelser medførte straks ved sin ikrafttreden en rask prisstigning, og det tyske kornmarked lå således ved månedens slutt meget stramt
Med hensyn til vinterseden i Nordamerika og Europa går rapportene ut på at overvintringen har vært tjlfredsstillende. Utviklingen hittil har gjennemgående vært normal, og vi er nu kommet så vidt langt ut på vårparten at et av de viktigste faremomenter, nemlig frostskade, kan settes om ikke helt så i hvert fall for en stor del ut av betraktning.
Oslo, 2. april 1930.
Små meddelelser.
Bakermester Anton Kleven) Oslo, er efter lengere tids sykelighet dØd i en alder av 61 år. Han var fØdt i Eidsberg og var en yngre bror av bakermester N . Johansen, hos hvem ha:n var utlært og i hvis bedrift han var ansatt i mange år. I de siste år var han medinnehaver av Fagerborg elektriske Bakeri (firmaet Klfven og Hansen). Han var en pliktopfyllende og samvittighetsfull mann. *
Bakermester Ingemar Olsen ) StjØrdal, er dØd, 38 år gammel. Olsen var fØdt i Verdal av foreldre Oline og Karl Olsen , som i en årrekke har drevet bakerforretning på VerdalsØra. Som 14 år gammel gutt kom _.Jngemar irin i bakerlære og har hele tiden vært knyttet til dette fag. I de siste 3 år har Olsen drevet egen bakeriforretning som han etablerte i Steinkjer. Siden februar iår har han hatt forretning på Stjif)rdalshalsen
.Deres bakverk fJ/ir bedst naar melet er fra :
Mellem Statsbanene og Kornmonopol et er der sluttet en kontrakt som . tr å dte i kraft fra 1. april og som tilsikter å skaffe Statsbanene større forsendelser av m e l og kornmonopolet lavere frakter.
Staten har hittil, som bekjent, betalt en godtgjØrelse for den slags transporter svarende til hvad jernbanefrakten vilde utgjøre i hele vognladninger. Hvis f. eks. en landhandler ved Mysen kjØpte sitt mel i Oslo og fraktet dette hjem pr. bil, fikk han en godtgjØrelse for transporten svarende til frakten på jernbanen i hele vognladninge r fra Oslo til Mysen.
IfØlge den nye kontrakt vil denne godtgjørelse fra 1. april bare bli utbetalt, hvor det ikke faller naturlig å la denne transport foregå med jernbane, men med dampskib eller bil.
Samtidig er fraktene på jernbanen satt ned for statens mel med 10 pct. Man h ar beregnet at dette, tross fraktnedsettelsen, vil \i)ke jernbanens årlige inntekter med et par hundre tusen kroner.
Også for kornmonopolet mener man at dette vil medfØre besparelser uten at det for Øieblikket er mulig å si , hv ad det kan ;kommetif å dreie sig om.
I
Høiesteretsadvokat E. Malm I
Karl Johansgt. 27, Oslo
Procedure for alle retter . Øko• nomiske ordninger. - Formues• bestyrelse . Eiendomsomsætning.
THORVALD GRAN 1/s
Etableret 1892 TØNSBERG Telegram.idr. GRAN
KOLONIAL=, MEL= & BAKER VARER ENGROS
TELEFONER : NR. 80 - 318
Dampkjel tilsalgs
Kun bruk_t et år. Henvendelse Stabekk 398
IfØlg e Be rlin e r Tag e blatt skal der t il det tyske ernæ rin gs- og landb ru ksminist eri um være inngitt forslag om å utstede forbud mot fremstilling av rent hvetemel og p å bud om tilsetning av 60 pct rug. Det fremheves at en merkbar forøkelse av rugsalget bare kan gjennemfØres, hvis rugen i hØiere grad inngår i den menneskelige ernæring Forslaget har vakt en storm av uvilje i bakerkretser og har neppe nogen sannsynlighet for å bli vedtatt *
Man vil erindre at der på luftskibet «Graf Zeppelin»s Amerikatur som blindpassasjer medfulgte en bakerlærling, A. Buschko Han hadde som arbeidsløs i Stuttgart lest om den forestående ferd, var cyklet til Friederichshafen og hadde sneket sig om bord, hvor han efter opdagelsen naturligvis blev betraktet som fange. Tyske bakerblade, hvor han selv har fortalt om sine oplevelser, har også avtrykt et senere brev, hvori den unge svenn ber dr. Eckener om forlatelse for sin dumme strek og lettsindige handlemåte og den berømte luftskibsfØrers svar, hvori han tilgir ham og uttaler gode Ønsker for hans fremtid.
BAKERFORRETNING
En ca. 3 å r gl. 2 etages moderne forretningsgård på fri grunn med 3 v., hall og stor butikk i første sarrit 4 v og hall i annen etage, er i kort tid bit lig tilsalgs, sam tidig med overdragelsen av gammelt veldrevet, udmerket bakeri med stor omsettning Henvendelse >Norsk Bakertidende»'s ekspedisjon.
C. M. TANNE
Høiesteretsadvokat
Telefon 13127 Grænsen 17, Oslo
Norsk Bakertidendes ekspedisjon er nu flyttet til nye lokaler i Munkedamsveien 3 b, 2. etasje, Telefon SOlll _ før : 24320 .,;.
R e daktør : In;:eniø t leif Larsen
Gi aldri kunden
anledning til å klage over brødet Deres 1
Bruk hveteblandet ruglltel fra
MOSS AKTIEMØLLER
så er De på den sikre side.
/JRl1Slf-W1/i;J .
PATENTERTE BAKEROVN
Konstruert for elektrisk, gass, olje og vedfyring, .er den eneste i sitt slags.
Transportabel mindre baker og konditorovn
Grii leovn muret og transportabel.
Raskeskap ( egen type) · Dårnpkjeler.
Varmtvannbeholdere.
Forlang prisoverslag og referan ser.
Tlf 13081 Kr 4desgt. 4 Tclegr.adr .: Prv 630
VAKSDAL MØLLE · BERGEN
Telegr . ad~ . : MØLLEN Telef. 5010
Johs. Finboruds ·Eftf.
(F. K. Finhorud)
Bernt Ankers gt. 6 - Oslo.
Telefoner :
Kontoret 24391 • Lager 10187 , Bolig 59020
FLEX!-~--
er ikke bare godt - eller bedremen det bedøte til WIENERBRØD og B U TTERDEIG.
I til chokoladeovertrek I til smørcreme' I ii1111111111111111111111~1111111111111111;1~1;rrrrrrrrrrrrrrrri1111111111111111111111ii til røretin g og § skjærebrød § ii11111111111111111111111
piske:::, røre::: og deiglegg:::: ningsmaskiner Type B
