21. ·. aargang \I U dkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller S. & Jul - Sø~en~:ns bok- li nr. 4. trykkeri, Munkedamsveien 5 b , Kristiania , hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 30 øre pr. petitlinje, udenl ands ke 40 øre. . --::ilt,;:::..,....._________
April 1922
h .dhold: Praktisk videnskap for bakere og konditorer. Hjelpestoffe i bak erierne. I. Sukker etc. ( fortsat fra nr. 2) II. Fet tsto ffe. Av Haakon HansC' 11. - Fra Bergen s Bakermesterforening. - Brødr atio nerin gen i Ty skland skal op h re ves.
ELEKTRISK-E BAKEROVNE
Per Kure
NORSK MOTOR- OG DYNAMOFABRIK KRISTIANIA Telefon 15 658.
Skriv og utbed D e m prisoverslag. Henvendelse kan ske direkte til os, vore filialer i Tro ndhjem, Bergen og Kristiansan d, eller til vor repræsentant paa dette omraade: Herr Arkitekt Julius Foseid, Torvet 9, Kristiania . T e lefon 32121.
Reads Kombinerte
PISKE=, KNADE= OG ÆLTEMASKINE for konditorier , bakerier , hoteller og restauranter. Knader enhvilkensomhelst tung deig.
F01·lang offerte Rimelige betalin,qsb eti ngelser
Jacob Schjølbergs Maskinagentur
Raadhusgt. 28. Tlf. 25004 Kristiania.
Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA,
anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
Jeg har o vertat eneforhandl inge n a v bakermester Vald. Nielsens pat ,mterte :
1'Tye
Ka vri n[ski æromas kino.
A bsolu t verdens bed ste Skjærer alle boller, smaa o.g store Ny vandret Kniv, den upraktiske Saandl\niv avskaffet.
Hilligste tilbud raa es ved direkte h e nvendel-;e til N , Groes-Petersen, Aarbus.
Billigste og bedste kilde for ind kj øp av alle slags maskiner. redskaper, bak eformer. isformer. chokolade.former ele kakepapi1·. kakepynt. farver, essenser m m.
Ovne og Æltemaskiner til Salg.
Ved Salg og Nedlægning af en af1 vore Fabriker har vi til Salg 3 dobbelte Teleskop - Ovne af Werner & Pfl.eiderers Fabrikat samt dertil hørende Æ ltemaskiner. Materiellet er kun brugt i faa Aar.
Man henvender sig til A/ S. Københavns B rødfabrike r. Ryes- I gade 27, Københa vn l
Betydelig tysk c hok o ladefabrik søker forbindelse med et anset fir ma, som har en passende organ1sation, for at kunne o\'erta sa lget for hele Norge av bedste og fineste e hok o lad e og konfec-.L i _ el egant utføre l se.
Ltførl.ig tilbud med opgave oYer referenzer utbedes under L . G. 3984 til
& YOGLER, LEIPZIG.
s kjære r 2 000 · k avr in ge r p aa 6 minutter I bru g i flere st ore ba' gerier i N or g e, Sverige og Danm ark.
1 Patentind e h.: ; Chr. Z.Petersen
' 1 Ahlef1ldt1gade 26 Ill ! Kjebenhavn ; ; Te lefon By en 28QI Y I
Praktisk videnskap for bakere og konditorer.
Hjelpestoffe i bakerierne .
Artikkel f :
Sukker og and re . søtningsmidler .
Av Haakon Hansen.
(Forts. fra nr. 2 )
Den handelsvare som invert sukker væsent.lig brukes til er kunstig honning Den er meget hydroskopisk ( trækker vand og fugtighet. til sig) og anvendes derfor meget til hakverk for at holde dette saftig. ~lange hakere lav er derfor selv invert sukker av sirup.
Jnverl sukker kaieles ogsaa "ji-llkf-sukker fordi del forelindes i saften av frukt. Dextrose kjen<les ogsaa under navnet drue-sukker og handelsvaren stivelses-sukker. Det Jlndes i honningen sammen med Lnulos e og i frukter , i glucose. Det er ikke saa sødt som almindeligt sukker men gjærer l ettere.
Rørsukkeret som saadant er ikke direkte næring for gjæren. \faar det anYendes til bakningen forundres det av Enzymierne i gjæren til Dextrose og Len1lose, el ler in vert sukker som ovenfor nævnt. Im;ert sukkeret forandres igjen under gjæringen til .\lkohol og Kulsyregas som foraarsaker deigens hævning. Sukkeret gir kuløren , smaken og aromaen i bi'ødet. Ved \'ækgjøringen av en deig, hYori man vil brnke sukker maa man Yære opmerksom paa at el pund sukker paa det na.'rmeste remplacerer 1/2 pund vand, man maa derfor hrnke mindre yancl i deigen , hvis man vil bruke mere sukker.
Anm. Alle <lisse opgaver gjælder amerikansk hveteloff.
Melke-sukker kjenclcs under na\'n Lactose. Det er av liten værdi for bakeren som søtningsmateriale. Naar melken surner forandres melkesukkeret til melkesyre.
Melasse (Sirup) er det produkt som blir igjen av den koncentrerte sukkersaft efter separeringen og skul<le ikke indeholde mere end 25 °/ 0 vand.
Den ægte gam le New Orleans melasse var et produkt av sukker-fabrikationen e fter den ga,mle methode hvor saften kokes i aapne pander og ikke i m oderne vacuum kjeler.
Den koneentrerte saft henstaar i beholdere hvor sukkeret krystalliserer sig uten separation. Denne vare blir aldeles enestaaende i smale Desværre forsvinder denne gamle fremgangsmaate,. ja man : kan næsten si den eksisterer ikke -mere; derfor er ogsaa den nuværende :New
Orleans sirup en ganske anden ,are e nd d en gaml e haade i smak og karakter.
Siden indførelsen a, moderne methoder i sukkerfabrikationen hvorYed sirupen berøvemere av sit sukkeri,idhold , kan man trygt si at sirupen stadig claler i kYalitet. \"e d den gamle methocle foregik der kun e n utkrystaliscring av den koncentrerte sukkersirup , Ye<l den nye i vacuum kjedler indtil tre.
Efter første krystalisering kaldes tien tilhakebievne sirup lste melasse: efter at denne igjen er opblandet mecl vand og paanyt incldampel (e vaporeret) i vacuum og ul.krystaliserel , 2den melasse. I-:fter 3die behandling faar man den ildeluktende ::ldir melasse - som hoved· sagelig anvendes til fremstilling av melassegjær, kreaturfor, e ll er som tilsætning til hrændselshrikketter.
Den hedste sort sirup 1,mclasse ) indeholder indtil 52 °In sucrose og l(~ 0 /o invert sukker.· Undertiden blandes en simpel grad sirup med Glucose for at gins utseende av fin lys Yare. Glncose mangler den syre som er tilstede i god sirup og er derfor uten hæYeesnc i bakenare , fremstiilet med bakepulver
Honning.
Honningen er et andet søtningsmidclel som har Yæret anvenJ.t siden de allerældste tider og mr i de forhistoriske tider sandsynligvis det eneste sukkerslag man kjendte. Honningen forklares som Nectaren og sukkerudsondringen a,· planten, samlet, renset og lagret aY honningbien , elet indeholder ikke niere end 25 °/0 Yand og ikke over 8 °/0 sucrose. Den er den natur- . lige form for invert sukkeret og indeholder gjennemsnitlig omkring 72 °/o derav. Honnin g forfalskes undertiden med kunstig innrt sukker og glucose.
Der er en uendelighet av recepter for bakværk med honning som søtningsmiddel. Det bibringer varen en herlig honningaroma. - Da honningen er et hovedsagelig invert sukker er det en fortrinlig føde for gjærbacillen. Naar clen anvendes til lofffremstilling gir den skorpen en varm brun farve og krummen blir 1løtegul.
Bakværket tar tilsat honning hurtigere kulør i ovnen, derfor maa man være forsigtig at ovnen ikke er for "braauarm". Loff som fremstilles med honning Yil holde sig frisk og saftig i nere clage.
Maltose.
Hent ma l /sukker ei intet bandelsprodu' er hovedbestanddelen a v maltextrakt r maltose. Maltextrakt indeholder gje· omkring 68 °/o maltsukker (malt<-
RICH. OSMUNDSEN
KRlSTlANlA
Tlf. 1 88 35
Generalag ent far
@erner .& 'F'fleiderer
Paa Malmøutstillingen fl.}{ W. & Pf.s elte ma s k i ner og andr e apparater Kgl. svensk meda1je.
Moderne, kompl et te bakerianlæg av alle fi!tørre l se r:
Dampbakerovne (indskuds-oguttr~ksovne)
Knade- og eltemaskine r
Avbrækkermaskiner, Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Forlang katalog o_q offerter.
vand. Det er ikke saa sø dt som rørsukker.Naar det underkastes paavirkning av gjæ r forandres det av Enzymierne til Dextrose og forbrukes fuldstændig av gjæren ;\laltextr akt en in d eho lder en enzyme, kaldet diastase, som har den egenskap at den forand re r stivelsen i mel et til maltsukker.
Diastasen i sig selv har en langsom i nd flydelse paa stivelsen, men i forbindelse med gjæren i deigen ø ke s i ndfl yde ls elsen betrakte lig. Anvender man maltextrak t i b rød e t (L off ) har maltosen en opstrammende v ir knin g pa a g jæren og indi rekte paa va rens størrelse og kulør Maltosen trækker fuktighet til s ig ( hydroskopisk ) og bidrager saa le des til at brød med maltextrakt holder s ig længer saftig Maltextrakten indeholder ogsaa en mindre de l proteiner og m 'ineralske stoffe som er fordelagtige.
Der bringes desværre paa markedet en hel del maltpræparater som indeholder store m æ n gder glucose, altsaa forfalskninger.
Gluc ose.
Gluco se er i alminde li g kjendt s om s tivel sessirup fordi den fremstilles av s tivelsen Den er et tyk t sirupslignende, farve løst produkt, som fremstilles ved at behandle stive l se med fortynd e t sy re, hvorpaa det blekes og inddampes. Man ge mennesker b ar næret en viss fo rd om m o t g lu -
for s tort og smaat brød. Konditorovner, piskemaskiner og Brødvogner levere~ omgaaende fra lager.
cosen som n æ rin gs middel. D et er dog i v irk es ligbeten et meget sundt produkt, som indeholder væsentlig Dextrose , den samm e form for sukker hvortil vort eget leg e m e overfører de søte saker vi sp is e r før de optas i vort fordøiel sessystem. D et brukes i konditorierne til g lasur er , m arrri elader og forskjellige kakeopskrifter.
Stivelses=sukker.
er et fasl prod uk t av sy rebehandlet stivel se, det er kjendt i 2 kvaliteter , sterkt koncentreret som i kke indeholder mindre end 95 °lo D ex trose , o g det a lmind e li ge som igje n indeholder 2 kvaliteter 70 °/0 e ller bryg ge ri- su kk er og 80 °lo so m kaldes Klimax e ll e r Ac me sukke r. Naar en eller ande n av (lisse dextros e -kvaliteter anvendes som tils æ tn'in g til ·deigen sk affer man e n rikholdig kilde av færdig g j æ rføde, da den ikke behøver at omforandres før gjæ ren k an utnytte den. Dextrosen ska ffer ogsaa brødet e n p e n kulør og a roma
Bakernes hjelpestoffe.
Artikkel II .
Om fett og dets egenskaper som tilsætning til hvetedeige.
Av Haak?n Hamen.
I Amerika, hvor hveteloff er hovedbrødet, anvend es altid en tHsæt nin g av et fettstof for
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ET ABL. 1786
VAKSDA.L MQLLE.
FQIR(MALUNG Ce\ 000 KgJf'., lf"M)~IN p . 00GtNJ. ll.ArtJ~~!i'§J
.at gjØre deigen smidig (midlet kaldes paa .amerikansk shor tenin g agent). »Bakers Review« skriver fø lgend e om dette emne I o-versættelsen vil jeg ka:lde shortening: at g}Øre smidig.
Problemet om at gj 1Øre loffdeigen smidig -er et særlig praktisk spørsmaail for bakerne, men har været lite diskutert i fagpressen. D er -er forskjellige fett - og oljesorte r, som brukes ,.dertil, og a'1le varierer de i deres evne til at -opnaa et godt resultat.
Sm.ør.
Den officie lle forklaring eller definitionen :av begrepet smør er av staten fastsaf saaledes: :Smør er det rene, ikke harske produkt, so:qi fremkommer ve d paa en eller anden maate at · :samle fettet i n ys i.Jet, uskummet melk eller fløte ti l en masse, det kan ogsaa indeholde smaa -dele av andre melkebestan ddele , med eller uten ti ls ætning av sailt, det maa ikke indeholde mindre end 82.5 % melkefett, det kan ogsa.a ti lfØies et farvegivende middel.
Smør er en av de æ ldste fødemidler Det paastaaes ~t hinduerne anvendte det i religi•Øse Øiemed allerede 1400 aar før Kri sti fødsel. Romerne brukte det til at salve kroppen med _s amt til haarfriseringen. I fordums dag e
brukte man i England at grave det ned i jorden for :filere maaneder, forat det s kulde o pnaa den rette smak og aroma.
Det fik paa denne maate en mørk rød farve og stod hØit i kurs .
I de forenede Stater har man regnet ut, at hvert individ fortærer pr. aar 20 lbs. pr. hode pr. aar og dette utgjør omkring 2 1-; av det samlede fødeforbruk.
N aar smør anvendes til kakebakning, gir det varen en egen herlig aroma , som ikke kan frembringes ved noget andet _ fettstof. Da smør som gjennemsnit indeholder om.kring 1 5 'X vand, er det nødvendig at bruke 115 lbR smør for at erstatte 100 lbs andet fett, der som rege-1 ik k e indeholder nogen nævneværdig procent vand.
Naa.r smø rret viser større vandgeha-lt, kommer det av, at det ikke er gjennemarbeidet nok.
Salt anvendes som konserve rings middel ; det befordrer aromaen og gjør farven dypere
Salt smør indeholder som regel 1 % mindr e vand e nd u s altet :
Smørrets naturlige farve kan varie re fra næ ste n hvitt til orangegult. Farven er vanligvis mørkere om sommere n e nd om vi nteren
Det synes at var ier e baade med k rea t.urfØ den
og k reaturracen. Vort dagli ge smør serve1·es os som regel i samme farvetone, og da man saaile des er vant hertil, har man i umindelige t:id er været vant til kunstig farvning av smøret, det blir appetitligere for Øi et derved.
For.skjellig ubehagelig smak og aroma har smør ret let for at trække til sig, men hovedsagelig foraarsakes dette av bakterier og har skhet. En speciel transma;k, som smøret undert ide n kan ha, tror man skriver sig fra. en fettspaltende enzyme. Det kan ogsaa angripes av g asa rter og flygtig e vellugtende ting, likeledes __ a v k oens fØde, hvis den faar fat i l Øk , vild h vitløk og forskjelfrge andre urter.
Smør :skal ha en smeltetemperatur av omkring 32° C og har ved 13-15° C samme konsisten s som talg og smult.
Anvendt som smidigh~tsmidde l i loffdeigen har l'lbs smør ikke den sam m e nyttee ffekt som 1 lhs smult.
Forfalskning av smør sker hovedsageli,g ved blandinger av forskjellige animalske og veget abilske fettsorter: N aar man brænder r -ent smør, saa gir det ingen ubehagelig l ugt , mens margarin eHer forfalsket smør vil gi en stram taiglugt. Hvis man tar et lite stykke sni.ør i en ske og holder over en flamme, saa v 5l d et kok~ ganske rolig og utvikle temmelig meget skum, smør som er blandet med margar in vil sprake og sprute.
Renoveret eHer opfrisket s mør.
Na,ar smørret bJir usælgelig og harskt, opf nsk es det paa fØ •lgende maate:
Det smeltes over et vandbad, efterpa a lar man saltet, vandet og kjernemelken synk e ti lbunds Fettet øses derpaa forsigtig av. Lu ft blaas es derpaa gjennem fettet for at fjerne den generende smak og lugt, hvorefter det avl~jØles hurtig. Derpaa kjernes det med frisk melk for at fremskaffe den karakter istiske aroma og smak som friskt smør har. - Det ski11e r sig dog fremdeles fra egte smør;. naar de t s meltes paanyt over et vandbad vil det væ r e uklart, mens det friske smør er aldeles k 1art. Det benævnes undertiden processmør. Staten definerer det som et produkt fremstill et v..ed at smelte og omarbeide smør uten bruk eJ!ler tilsætning av kemikalier eller noge n ,ande n subståns end melk, fløte eller salt og som ikke in<leholder mere end 16 % vand og aHermindst 82.5 % melkefett.
Margarin.
Margarin e r et navn, som betegner en r.ækk e a:v *mør-subst it utter og som bestaar av
en blanding av animals k og vegetabilsk fett; · __ fremstillet i en saad an form at det skal -ligne smør. I de forenede Stater er der omkring 80 margarinfabr ikker; av disse laver de 75 margarin ved b landing av animalsk og vegetabilsk fett . Resten fremstiller et produkt utelukkend e av plantefett. Margarinen skilles lite fra smø r i aroma og sm ak, og sy11es at være likesa.a let fordØielig som dette.
De væsentligste fettarter, som brukes til mar garinfremstillingen, er okse- eller - faaref~tt, smult og fettoljer, bomuldsfrøolje og stearin, kokusnøtoilje, jordnØt- og ma.isoVje. Det væsentligste fettstof og som brukes · mest er Oleo-ma rgarinen av bomuldsfrøolje og maisolje Fettsorterne kjernes sammen med melk for at frems kaffe smørsmak i blandingen. Efter kj erningen heldes det op i kjølebeholdere, hvor d et kommer i berøring med js va nd, som stiv_ ner massen til almindelig smørkonsistens. -
De1· anve ndes fettsorter av hØi eller lav smeltetem peratur, alt -efter de landtes behov, hvo r t il det se ndes.
Mange mennesker har en fordom mot bruken av margarin , idet de beskylder fabrikanerne for at bruke gammelt fett til fremstiJli ngen. Dette er ikke sandt, saa hvad renhet ang.aa r kan det , trygt sidestilles med smør. Mange bakere bruker det utelukkende som smørerst atning. Det brukes ogsaa særdeles meget ti l fre mstilling av smø-rkrem.
Smu)t.
P1ire Lard (smult) e r det utsmeltede -friske f ett fra fles ket av fuldt sunde nyslagt ede svin, det er rent, frit for harskhet og ind eholder ikke over 1 % av andre stoffe end fett og fettsyrer.
Leaf Lard (s idesmult) er et smult, som utsmelt es ved moderat temperatur av talgen i maven p aa sv inet, tarmetalgen er ikke medtat. Fettet avkjøles og mases sammen i maskiner hl en masse eller grøt, overføres der• eft er til sme-ltepander, hvor <fut opvarmes med d amp under hØit trvk. En hel del av denne Sipultsort anvendes til magarinfabrikationen.
Neutra l Lard nr. 2. Dette fremstilles paa samme ma:ate men av rygflesket.
Kjedel Lard. Efter at neutra;J. Lard er fre mstillet av side- og rygflesk overføres hundfaldet til en dampopvarmet aapen k:,jlede,l og utsættes her for en hØiere temperatur. Dette s mult smelter først ved 45° C, hvilket er noget høi ere end ved de andre sorter
Prima Damp Smult er av ringere kvailitet og utvi ndes av simp-lere raav are e nd den, som ;
BJØLSEN VALSEMØLLE As
Maler indenfor de av staten
bedste Hvete mel og Rugmel.
anvendes til de bedre grader; det smelter ,·ed 38° C.
Compound Lar.d. Dette smult fremstill e s av s-ekunda fle sk i forbindelse med bomuldlsfrØolje og stearin, okse- e ller faarefett, mai s-olje etc. De smeltede fettsorter kjernes sammen og avkjøles hurti g for at forebygge at massen skiller sig.
fastsatte grænser land et s ubetinge t Overgaar lm portkvaliteterne .
Smaa portioner av stearin kan ogsaa anveri'• des i glasur e r fo r at gi disse gl ans.
A ndre hjælpemidler til at gjøre d eigen smid ig med.
Smult har den bedste evne av alle fettsorter til at gjøre loffdei ge n smid ig. Naar det anvend'es ti1 kakebaknin g gjør d et bakverket fyldigere og lettere Det gir kleberen elasticitet og Øker d e,ns · utvidelsesevne. I denne hensigt maa man passe godt paa, at sm ultet eltes ind i deigen. Da smult er 100 % fett, forbrukes det praktisk talt fuldstændi g· i den menneskelige organisme, naar det tages i rimehge por~ioner. Smult forfalskes undertiden med andre ·animalske eller vegeta.bilske fettsorter Stearin tilsætte s undertiden sm ul t, som er fremstillet av rygf.lesket, da dette gjerne blir oljeagtig. Stearinen gjør det fastere og forhØie r smeltetemperaturen. Okseftt , bom u ld,sfrØol;j:e, stearin, mais og ses amolj e brukes likeledes til forfalskninger.
Hvis smult e r utsat for et hØit tryk uten at opvarmes, fremkommer noget, som kaldes for fleskeolje. Det tiloversblevne kaldes smult~ ,· · ·· .stear in Stearinen har et hØiere smeltepunkt og:' brukes derfor til at tilsættes andre fettsorter for at gjøre disse stivere; stearin har ogsaa hat stor anvendelse i lys.fabrikationen. Andre s orter stearin fremstilles· pa a samme maa.t e.
Kok u snøtolje, bom u ldsfrØolje, jord-nø tol j e , o g maisol je er meget hyppig anvendt s om hj æ lpem idle r i bakerierne. I den senere tid er disse o ljer blit hærdet ved, at man blaase•r \ andstofgas g j!ennem dem , og de s~lges da un-d€r forskjellige benævnelser. De kan g i ve:,, fasthet som talg e ller som smult ganske efter ønske, det kommer bare an paa mængde n a v vandstofgas, som anvendes. Jo s terkere p r ocessen drives, jo ha.ardere blir oljen, samti dtg som smeltepunktstemperaturen stiger . Kokusoiøtolfen faaes fra kje rnen av k okuspalmens frugt, d~m kaldes undertiden for copraolje. Den kommer fra t roperne og brukes meget av de indfØdte der paa grun d a v religiøse fo1:b ud mot animal ,sk fett. Det b,r u -kes ogsaa meget under navn av kokus smør (Pa lm in ) som erstatning for s mør. Mode 1: i1e raffineringsmetoder har bid rat megiet til at for bedre holdbarheten av denne olje. Andre fett~ sorter, som har · l et for at bli harske i vai"n'ie lande, erstattes derfor meget av p almin i kakebakninge!l ~aa disse steder. ' ' d :;l' ! , B01nuldsfrøoljen er oljen so m presses', µt ~V fl"Øet a \' bomuldspfanten. Den b~ukb::{i:e , olje e r den, -som er blit raffinert. De fine ste s o r te r e r e n meget nærende fet tsort . 1 ton frø gi r omkl"ing 180-190 liter olje Fr.øene
sigtes først for a t fjerne fremmede bestanddele, avskalles derpaa , hvorefter kliden fjernes og kjernerne presses koldt gje nnem va lser. Resterne opvarmes for at befries for olje, hvorefter de presses , mens de endnu er varme. Den raa olje maa derpaa raffineres- - Bomuldsfrøoljen brukes meget i bakerierne, enten i naturlig form eller fortættet eller som margarin eller hær det fett. Mange mennesker har ogsaa næret fordomme mot denne olje og betragtet den som usund, noget som selvsagt er urigtig.
Mais- og jo r d nø tolj e er muligens ikke anvendt saa meget s om de andre ojer, omendskj -Ønt deres anseelse som vegetabHske bakehjælpemidler stadig vokser. Maisolfen faaes ved stivelsesfabrikationen sammen med glucose og maismeL Jordnøtolf en er extrahert fra jordnøtten og er raffinert paa samme maate som andre oljer Den fineste kvalitet faaes ved kold presning.
Fra Bergens Bakermesterforening.
Torsdag 9. februar avholdtes generalfors amling i Bergen s Bakermesterfor~ming.
Formanden oplæ:ste aarsberetningen. *)
Derefter foretokes valg :
' ) Aarsber etni n g i n æ st e n u mme r
Utfolde t av valgene blev at foreningens bestyrelse blev samme nsat saaledes :
Herr Bakermester M. Samuel,sen, formaµg;
» » H. Smith-Sivertsen, viceformand.
» » » >> » » Martin Olsen, kasserer F. Martens, sekretær A Johannesen.
» » H. Larsen, 1. suppleant. Fore ningen s vektkomite bestaar av :
Herr Bakermester N. M. Berven, formand_
» » Ferd Brur\..
» » J. Flornes.
Herr H. Smith-Sivertsen takket formanden herr. M. Samuelsen for hans dygtige og energ iske ' arbeide i det forløpne aar . ·
Brødrationeringen i Tyskland
skal ophæves.
Den preussiske landbruksminister meddelte nylig i landdagen, at ophævelsen av hrødrationeringen i Tyskland var nær forestaaende. Rationeringen har nu varet i syv aar Ministeren haahet at ophævelsen vilde bidrage til at · øke korndyrkningen i landet, samtidig som dette skridt ogsaa vilde føre til en bedring paa arbeidsma~kedet, idet man kunde gaa ut fra, at der vHde bli behov for landbruksarbeiderne langt større utstrækning end f Ør.
De norske Gjær- & Spritfabrikker
hvori er optag et :
A / S Oerners Gjær = & Spritfabrik, A / S Kristiania Presgjær - & Spritfabrik, A / S Bagernes Gjær- & Spritfabrik , 0. Letmolies Presgjær= & Sprit fabrik , Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gj ærfab rik , A / S Gjærfabriken "Fråm", Trondhjems Presgjærfabrik, A / S Gj æ rfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Kongensgt. 33
Telegrafadr .. : "Spritgjær", Kristiania - Telefon 6922
leverer gjær over hele landet hurtigst, bedst og billigst.
