N-ORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermestuenes Landsforening".
Bladkomi te ens forma n d : Haakon Hansen
11 ,aargang 1 1 1 U d kotnmer en gang m a anedlig. Abo n nement, kr. 2.4 0 a arlig, teg~e~ p~a n ærmes t e postanstal t eller hos bladkomi~~ns fo;~a:-d, ' 1·1· 15 , apr il nr 4. H aakon Hansen, Un iver.site t s9a rl e 8, K ristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 ø~e p~- petitlinje, ~denlands k e 20 øre. 1918.
lndhold : V µ,ns k e li gh et()rne med )wetetilførs l en. - Hvetemel og hvetebrød til syke - K undgjøre lse fra Pro vianteringsdepartemen tet, dat. 28 februar 1918. fOm brødvegten - Oi'n forho l det mellem mel og brøi!. - A.rbeidslediglu'lten blandt b akersvendene behandlet i Stortinget. - Tarifrevisionern e L K ondi tormestrenes Landsforening. - S kj æ rpnings bestemrnel serne i arbeiderbeskyttelses l ovens § 18. - Alle brød l ike store. - ~kal Kristiania k omm un e og-saa gaa til oprettel se av et k ommunalt bakeri? - Cellulose i brø det. - Deu store matvaretællings resultat.
Porsgrunds Gjær fa brik 0. Letmolies Presgjærfabrik
I (Indeh av er e: , P. M Pete r sen & Se-n) Drammen fabrikerer den kraftigste og fineste
1 ,,Gjærfabriicn STAVANGER"
a nb e fal e r prima holdbar Gjær.
K. 0. DIDRIKSEN
handl er m ed MPl. Havre Bastematter m m
Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA,
a ørovne
Specialforretning i:l; e;:~:~ier & Conditorier. med stenherder eller jernherder av nyt system med eller uten uttrækherder
For Bakere:
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc etc
IRIS KEM. FABRIK Als, Stavanger. Telegram adr : ,,IRIS" - Telef. 1409.
leveres i tiere størrelser for større ou mindre bakerier. As Nor~k HI~ktri~k
Drops, Drage, Lakris, .Fledekarameller, Sterke Pastiller, etc. udelukkende i Iste Rang6 Kvaliteter . Specialmerket Perfekt: ~Delikate indp11~køde r Drops i 10 for s kjellige - Num-ni ere Me rk : Holdb a r
SØREN ISVALD
Skippergt. 3, Ghr-is-tia~ia.
Speeialforretning engros i lrtikler ror Bagere og londitorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstek!. Fabriker . Sigte- og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gr a tis - Skriv efter Katalog er og Oplysning er
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIAN'IA
Tlf. 18835 . Generalagent for {l/erner cC: F'fleiderer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemasi og andi.·e apparater l{gl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakei-ianlæg av alle størrel se r:
Dampbakerovne (indskuds-oguttræk sovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Sækkebankermaskine m. m.
florlang katalog og offerter.
Yan skeligbetern e med hvetetilførslen.
. ·
Amer ik a h a r in tet overskud av hvete.
Ikke engang de alli erede kan faa, lnad de behøver.
Av aaret 1D17's amerikanske hvetehøst er de r ikke mere igj en, en d hvad De forenede stater se lv bruker under n ormal e forhold. For fremt iden kan der altsaa ikke sendes mer e hvete til <le a lli erede end det, som spares ved, at <let amerikanske fo l k nedsætter sit forbruk.
F or hv e r av de første maa ned er i 1918 har de al li erede best il t 400 000 to n hvete, som de abso lut behøv er. Endel vil bli sendt, men det er umu li g at skaffe hel e det forlangte kvantum.
I an l edni n g av denne foruroligend e meddelelse har state n s kons ul ent i melspørsmaa l , _kons-q l Haldor Larsen, utt alt sig om spørsmaa let, hvo rdan det under disse o m stæ ndi gheter st ill er si g med hensyn til de melparti er, vi var lovet fra Ame rik a.
Hr. La r sen m ind ede om, at det mel, som vi ifølg e kontrakten s kulde faa, allerede var beg yndt at . k omme,)aaledes va; 3 skibsla s ter all e-
rede ankommet i december 1917. Kontrakten gjaldt, som det vil erindres, 18 000 ton rugmel, hvetemel og havregryn, som sku l de leveres i 2 partier, !)000 ton straks og 9000 t on e fter 15 november. Med de 3 skibslaster, som er kommet hjem, kan man anse den ene halvpart av kontrakten for opfyldt.
Ma n venter imidlertid flere skibe med mel fra Amerika, og hr. Larsen trodde ikke, at man der vilde gaa fr a sit ord D er var ihvertfald ingen meddele l se kommet om, at vi ikke fik vort mel.
Hvetemel og hvetebrød til syke.
En henvendelse fra lndremedi cinsk for ening .
Lægere ce pter kan utst edes paa hvet emel og -brød men maa ov erse ndes proviantering sraadene til amisning.
P aa møte i In dremedici nsk fo r ening 12. no~ vem ber 19 17 stilledes der forslag om ~env~nd else til myndigheterne om sikrin g av hv~_!:emeJ t il diætbruk. Efter drøftelse av henvendelssen
indhold bemyndigedes bestyrelsen til at tilskrive medicinaldirektøren herom, og den 14. novemb er avsendtes følgende skrivelse:
Hr . . medicinaldirektøren.
Bestyrelsen i Indremedicinsk forening tillater sig herigjennem pa\t foreningens vegne at henvende sig til hr. medicinaldirektøren a'ngaaende sikring av tilstrækkelige forraad av hvetemel til bruk for syke.
Vi behøver ikke nærmere , at begrµnde den store betydning av tilstrækkelig adgang til let fordøielige fødemidler til diætetisk bruk ved fordøielseslidelser og andre s ygdomme. Specielt fæster vi os ved hvetemel som det i diætetisk henseende vigtigste av de næringsmid ler der er avhængig av forhaandenværende lagre og av import. ,
Hvilke l ~gre sykehusene sitter inde med, er os ubekjendt, men utenfor sykehusene er det allerede nu vanskelig at skaffe hvetemel til diætetisk bruk, og denn e vanskelighet vil stadig bli større.. Efter indhent ede oplysninger synes de offentlige forraad av hvete i landet at være smaa, og specielt i Kristiania ; og paa den anden side maa behovet for hvetemel til bruk for syke anslaaes høit.
Det er derfor under den nuværende situation av vigtighet at der til diætetisk bruk snarest sikres de størst mulige forraad av hv ete, som kun kan utleveres til syke ef ter recept ell er rekvisition fra læge. Man vil anbefale at saadan rekvisition utfærdiges efter et fastsat skema, hvorpaa er anført en bevidnelse om, at det paa grund av patientens sygdom er nødvendig at han faar hvetemel til sin ernær ing. For at skaffe til veie tilstrækkelige forraad forekommer <let os nødvendig at salg av hvete til almindelig bruk og luksusbruk indskrænkes eller stanses, eventuelt ved beslaglæggelso av private lagre Vi tillater os at anmode om hr. medicinal<lirektørens velvillige mellemkomst til at opnaa en tilfreds s tillende ordning av denne sak.
I anl edning av denne skrivelse har medi12inaldirektør Holmboe oplyst, at allerede før d~rme henvendelse fra Indremedicinsk forening fremkom, var der skedd en henvendelse fra medicinaldirektoratet til rationeringsdirektoratet og direktøren meddelte videre at henvendelsen var oversendt rette vedkommende ti l videre forføining. H vad de tekniske detaljer angaar visste ikke direktør Holmboe hvordan saken skulde gripes an, men man vilde antagelig bli staaende ved
pen ordning, som i hovedsaken gaar ut paa at hvetemel bare blir utlevert sykehuse og private mot lægerecept, avfattet paa dertil indrettede blanketter .
Rationeringsdirektør Five har meddelt, at de, som har faat lægerecept paa hvetemel, skal henvende sig til provianteringsraadene og der faa anvisning påa at henvende sig til de utsalg og bakerier, som fører hvetemel og hvetebrød. Recepter gjælder ikke for ubegrænset tid, men maa fornyes og der vil kun bli utdelt begTæn, ,sede mængder. Na ar bestemmelsen om, at raadene skal faa recepter til anv isnin g, er satind i reglementerne, er dette gjort for at forebygge misbruk og for at hindre en massetilstrømning, idet man har den utstrakte utstedelse av brændevinsrecepter i frisk minde. 'ril slutning meddelte direktør :Five at raadene ikke er forpligtet til, at gi anvisning paa hvetemel; forekommer det · raadene at der H grund til at frygte misbruk i e nkelte tilfælde saa kan de negte at gi saadan anvisning, der her er tale om.
.. Kundgjørelse fra Provianteringsdepartementet, dat. 28. februar 1918.
I medhold av lov nr. 5 av l;I:. mai 1917 med tillægslov av 14. decemher s a., jfr. kgl. res. av 23, november og 21. docember 1917 har Provianteringsdepartementet under 28. februar 1918 bestemt:
1. Det er indtil videre forbudt at sælge mykt brød fremstillet i vegt over 1/2 kg. forinden der er h engaat rnindst 12 timer e ft er bakningen.
2. Statens Rationeringsdirektorat bemyndiges til i særlige tilfælder at dispensere fra denne bestemmelse.
3 Bestemmelsen træder i kraft s tr aks. Overirædelse st raffes med bøter ell er fængsel indtil G maaneder.
Om brødvegten
har Bakermestrenes Landsforening d. 8 . mars Hl18 sendt rationeringsdirektøren følgende skrivelse:
Provianteringsraadene har i flere tilfælder vist tend enser til at træffe uberettigede foranstaltninger (f eks. ved at true med negtelse til utleveringav mel) til de bakerm6stre, hos hvem der
GERDT ·MEYER, BERGEN ET
ABL . 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR . DØGN
er forefundet et enkelt landsbrød, som veier 910 gr.
Landsforeningens hovedstyre har paa sidi!te møte hat denne sak oppe. Man var enig om, , at det baknings-teknisk var ganske umulig i ethvert tilfælde at gardere · sig mot en mindre undervegt paa brødet, særlig paa de steder, hvor publikum fordrer det saakaldte rundstekte brød, som under bak n ingen hyppig brister i skorpen og derved tørrer mere ind under stekningen end normalt og saaledes foraarsaker et vegttap, som baade er langt større end normalt, og som selvfølgelig paa forhaand er ganske uberegnelig, naar deigen avveies før brødets indlæggelse i ovnen.
Efter hovedstyrets mening er de nugjældende regler for brødets vegt saaledes at forstaa, at brødvegtfm skal avveies gjennemsnitlig, og ti og ti brød veies ad gangen, likesom man har et spillerum for brødvegten av 10 pct. nemlig 5 p c t.· opad og 5 pct. nedad. Man er opmerksom paa, at den fastsatte brødvegt skal henføres til 1~ timer efter bakningen.
Land sforeningen ønsker at ut send e et cirkulære til underretning for sine medlemmer pa a dette punkt og tør derfor andra om rationering sdirektørens uttalelse om o vennævnte forhold.
I tils l utning til det i denne skrivelse anførte skal red. uttale, at Landsforeningen vistnok vil ta skridt til at gjøre det forstaaelig for råligneriugsmyndigheterne, at en avveien av brødet absolut paa grammet er en teknisk u m uligh .r:_ hvis rationeringsdirektoratet meget mot formodning vil hævde en saa stiv fortolkning 11v de derhen hørende bestemm elser. Disii~ ' ' tflii,nger isaafald tillægsbestemmelser; hvad _: t~ 'it : ~~iier.: mesteren ellers gjøre med de brød ,' som uten hans skyld, f. eks. ved at SP,ræiilil IiW\1ii' er bakningen, damp er ind til en' titt' l tter ~-iii3g1t : J ' 1 (_; <' ( I f end normalen'? Disse brød ·foir . JO · ao g 1 ogsalli det samme vegtindhold tør ~t6f,og \ \t~:i'its~k ~~ n~ringsværdi. som. de hel,t_; wi~t~g1[13'J ?l~f ,, 1P. Ft, v1lde fra rat10nermgens standpun~l være :i;negel uheldig, om disse litt 'ii nd J ~v'egtig'e •. br~ it sk.u1cl ~ kasseres. Og hvorlecie's '' s'k af der'- t:}}b'Jid{?~in ~d de brød, som er fuid~ ~g ~i·g~ .12 } 1p1~~ :·gft ~V:' ~ ak : ningen, men so~.-. ~ f]f 'Ui/i~p)fo 11,1~r~i f1{ sælges, og som f~Ii . ~ :' '.e,r a ,.,_yec\_ v · ~\ fl øt~ing blir lettere eriå ,"no 1 "''.1.v k ' (er,i.? ' 1 Pu]jJ1kiim 1 r~ n ',. ··~ ',, ~f),,t , Ri"'' "' f" 1····-· ' 11['1 I I •.,.t jo ikke se u'eeJn a tfrøde t', ·".' aef' er over lfl timer gamm ~lt'. f\7'f 'r 's er ,.-å lf i;} i'.kfe.1 reit~re i;J ita at altfor -~tf,i,~1i~ 'l"lg I s'.ti t ~ '' b esi~hiiri'.Ji~er )1 ei1\·•~ril føre ba~~e 1 t[I, 1 ;s\li't1 ~~•~1\~4'.'.<~kf il ~~dif c h1K,~n i t b k;,..'' j,,,,, "1 1,1 " "1 ·1: k "' k'' ,., !, t '"'· ' •IJ0 ,:s -'t t. mo _ a :"-~~n, ,s.?tP· .10 .1~ e __ ai:_i P,~~ a ~1g ~~sYI:'!~ f b .f,. [; ),1 Lfl jd t t.,u r (/,,,, ,,,,) l -l f ' f.) l la kt:_J ~-;;:...,;.J or røaecs m ørrmg og vegt ormm s e se vect
luftens indvirkni ng. I Kristiania e r der paabudt vegter i bakerbutikkerne, ,, for at publikum ska l kunne øve kontr ol". Dette maa betegnes som anstaltmakeri, kun besluttet av teknisk ukyndige autoriteter.
Om forholdet mellem mel og brød
oplyser rationeringsdirektoratet som svar paa kla ge r, at i den meldi ng, som direktoratet sendte provianterin gsraadene om, at fra 15. december sættes normen for forholdet mellem mel og brød til · 100 kg. mel - 130 kg. mykt brød, stod der tilføiet : ,,men raadene har adgang til at fravike denne norm, naar det godtgjøres, at der under bakningen fremkommer et andet forhold" Raadene har saalede, alt i to ma aneder hat anledning til at r eg ulere mulige m is forhold . Det er raadenes pligt at kontrollere, at der ikke b egaaes ulovlighe t er fra bakernes side. Publikurµ har forøvrig ikke interesse av, at der blir sat et for kn a pt forhold mellem me lm æng de og brødantal, da man derved risikerer at fua et daarlig stekt og ster kt vandholdig brød.
Arbeidsledigheten blandt bakersveudene behandlet i Stortinget.
Statsuude1·støttelse paa 1 million kron e r til (l e arbei(lsledige.
Stortinget behandlet 16. mars sidstl. følgende forespørsel fra repræsentanten Lian: "Hvad agter regjeringen at foreta for at avhiæ lp e den inc1traadte arbeidsledighet blandt bakerne og sjøfolkene?('
Lian begrundet sin forespørsel saaledes: Det har heldigvis vist s ig, at den utstrakte arbeidsledighet, man har frygtet for, ikke e r indtruffet. ld etheletat saa han ikke saa mørkt paa arbeidsforholdene, idet man maa forutsætte at jordog skogarbeidene til vaaren vil kræve adskillig a.rbeidshjælp. Men der er to stænder, som lider meget under arbeidsledig h et - nemlig bakerne og sjømændene Blandt bakerne opstod der en stor arbeids lø shet ved krigens utbrud i 1914. Da kom deres arbeidsledighetskasse i et u nderskutl paa 6000 kroner Mens de· arbeidsløses antal i dette fag var 85 i septembe r ifjor, 1 29 i oktober, 181 i november og 1 93 i december, steg deres antal til 399 i januar iaar og nu antages det at d er er ca. 500 ledi ge bakersvend e
Og det t iltr ods for at 150 bakersvende har faat a nd e t arbe id e . Fagets arbeidsledighetskasse, som alle r ede nu e r komm e t i et under s kud av 4000 kr. , maa bj æl p es av staten -og des~ten ~-~r-" c1~r · et andet effek tiv t middel , som bakersvendene selv mener vil hjælp e. Det er avs ka ffe ls e a v natarbe ide og indførelse av 8-t,irnersdag. ;Bakerne finde r det menings l øst, at enke lt e -maa gaa l ed i ge mens an<fre maa a rbeid e ogsaa om natten. Og mestrenes enes t e indvending mot sløifning av natarbeidet: a t man da ikke kunde faa bakt. tilstrækk eli g brød, er jo bortfaldt ved den streng e rationering.
S tat srnacl Abrahamsen var enig i at samfundet maa gjøre bvad gjøres kan for a t motvirke arbeidsløsheten. Først naar det viser sig at der ikke paa nogen mu li g m aa te kan skaffes arbeid e maa man g aa til direkte understøttels e. Dette bør man kun gjøre i yderste nødsfald, da direkte t ilskud virker demoraliserende . Departementet har længe a r beidet med at støtte bakerfaget under den tiltagende a rb eidsledighet. En de partement a l komite har i ]ængere tid arbeidet med en revisiou a v bakerloven i mere lib e ra l retni n g, men han ha elde ikke haab orn at en forlwrtelse av arbeids tiden vilcle hj ælpe synclerl-iy.
Rtatsraaden sa tte sin lid ti l, at matproduktionen vil kr æve a ll e ledig e hænder til vaaren
I statsraad samme dag, lf>. mars, er der besluttet fremsat kgl. proposition om en ekstraordinær bevilg nin g paa en million kroner til understøttelse av arbeidsledige og til ekstraordi~ nære bidrag til arbeids ledighetskasserne.
Der forlyder imidlertid intet om, hvilk e garantier re so lutionen har opsti ll et for at hindr e, at de bevilgede penge ogsaa tilfalder de bakersvende som blir l ed ige ;-ed den fra svendenes ege n side for eta gne opsigelse av tarifferne, og som saaledes selv har valgt at stille sig uten a rbeide.
Tarifrevisionerne.
Som bekjendt krævet Bakersvendenes Landsorganisat i on i januar r evisio n av tariffern e i praktisk talt alle vore større byer og opsa disse tariffer til utløp 1. m a i. Formodentlig av taktiske gru nd e hadd e svendene ikk e medtat alle byer i sit krav paa rev i sion straks. Da Bakermestrenes Landsforening under de nuv æ rende tider ikke fandt at ville kræve revision av tariferne, opsa imidl ert id Svendeforbundet i løpet av februar ogsaa resten av tariferne. ;
BJØLSEN · VALSEMØLLE A/s
Hvor de landskjendte merker RUGMEL KRONE, HVETEMEL · KOHINOOR og BIKUBE formaltes.
Der blev saa optat forhandlinger mellem de to landsorganisation er ,, Bakertidende" har i et tidligere numi:ner bragt fuldstændig referat av forhandlingsmøtet. Uri.der det te fremkom der ingensomhelst antydning fra svendenes side om, hvilke forandringer det var, som de ønsket. Under disse omstændigheter uttalte mestrenes forhandlere, at de var villige til prolongation. Efter denne erklæring avbrøt svendenes forhandl ere kort og godt al vider e forhandling. Det er ,denne sakens enkle sammenbæng, som i arbeiderpressen er b li t ti l , at "bake rme st r{;lne hadde st ilet sig s teilt avv isende " og at det var paa mestrene, at forhandlingerne strandet. Dette er jo ganske det omvendte ay det ri gtige forhold; da det var svendene, som hadde forlangt tariferne revid ert, burde jo den anden ,part hat billig krav p aa at faa i alfald en antydning om, hvorfor revision ønskedes og hvilke nye vilkaar svendene t il sigtet at faa gjennemført; hvis denne antydning v <t r fremkommet, var den sikkerlig blit optat til -drøftelse fra mestrene s side. Men isteden møter altsaa svendene op til den tar ifr evision, de selv hadde forlangt, og tier! Nu, ingen kan jo tv ing e den til at tal e, som ikk e vil. Men ialfald burde ma n kunne ventet, at· svendene ikke bakefter søker at gi det utseende av, at det var svendene, som var forhandlingsvi lli ge og bak ermes tr ene, som var avv i se nde.
I virkeli gh e ten var det ogsaa ganske sikkert plan m æss i g, at forhandlingerne blev avbru t t fra
~vendenes side. De hadde jo i bakhaanden i;;in aktion om 8-timersdagen og forslaget til ny bakerlov herom og om natarbeidets ophævelse. Hvor l edes det gik hermed, skal vi vise i en senere a rtikel; det g ik ialfald ikke ganske efter svendenes plan
Imidlertid kom 15 april, da opsigelsesfristen for arbeidsplad sene begyndte at løpe, hvis pladsene skulde forlates ved tarifernes utløpstid 1. mai Fra Svendeforb1mdet kom saa opsigelser for arbe idspladsen e i Kristiania, Bergen, Trondhjem, Aalesund, Kristianssund, Hønefos og Tromsø.
ArbeidsgiverforE:ningen nedla indsigelse mot, a t op~igel se av arbeidspladse kun ske r fra Landsorganisationen. Den maa ske fra hver en kelt arbeider til han s ar b eidsgiver ell e r ialfald u tgaa fr a de lokale svendeorganisationer med specifi.cert fortegne l se o v er svendenes navne. Landsorganisatione rne har jo nemlig som saadanne ingensomhelst fuldm agt til at bringe det personlige arb eidsforhold mell em svend og mester til ophør.
Den sit u ation, som var skap t ved s vendenes ops i gelse av arbeidspladsene, var jo meget alvorlig-. E n arbeids s tan s vilde faa vidtrækkende fø lger i m ange hjem, baade a rbeidern es egne og de mange a ndr e, som vilde bli brødlø se under e n bakerst r eik nu
Ri ksmæglingsm anden grep derfor ind med følgende forbud:
"Fra Nor~k :aA,ker- og Konditorforbund har jeg gjennem arbejvernes faglige Landsorganisation mottat meldin'g om, at arbeidsopsigelse er foretat ved samtlige bakerier og konditorier i Kristiania, Bergen, 1;rondhjem, Aalesund og Kristianssund. Opsigelsen omfatter tilsammen ca. 1 000 arbeidere.
Da jeg antar, at en arbeidsstans som følge av disse opsigelser saavel paa grund av bedriftens art som paa grund av dens omfang vil medføre skade for almene interesser, nedl ægger jeg herved Riksmæglingsmandens forbud mot arbeidsstans indtil mægling efter kapitel 3 i lov om arbeidstvister er sluttet.. Forbudet rettes til Arbeidernes faglige landsorganisation som har sendt meldingen og meddeles samtidig til Norsk arbeidsgiverforening paa bakeriernes vegne."
Derefter indkaldte Riksmæglingsmanden parterne til mægling i Kristiania. Denne mægling har paagaat i flere møter siden 23. april. For mestrene mødte som forhandlere bl. a. d'hrr. Bakermestrene Haakon Hansen, Kristiania, TV. B. Samson, Kristiania og N. Samuelsen, Bergen. For Kristiania konditorgruppe møtte hr. Solberg. Norlc Arbeiclsgiverforening var repræsentert ved direktør Rasmussen og sekretær Gløersen.
Like efter mæglingens begyndelse blev der i statsraad besluttet fremsat proposition til Stortinget om midlertidig lov ang. arbeidstiden i bakerier.
I propositionen, som vi senere skal o:ffentliggj øre i dens helhet, foreslaaes, at arbeidstiden for de arbeidere, hvis arbeidstid er begrænset ved bakerloven av 1906, ikke skal overstige 50 timer i kalenderuken og ikke 9 timer i noget arbeidsdøgn.
I disse tider er de nu sedvanlige spise- og hviletider indbefattet. Videre foreslaaes, at a rbedsdøgnet ikke skal begynde før kl. 6 morgen og ikke utstrækkes til efter kl. 6. aften.
Efter forslaget skal dog vedkommende de·partement, naar forholdene i enkelte bedrifter gjør det særlig paakrævet, kunne tillate at surog hævlægning og opfyring henlægges til tiden mellem kl. 6 og 8 aften. Arbeidstiden i dette tidsrum skal isaafald fratrækkes i vedkommende arbeiders arbeidstid den følgende dag med sin dobbelte længde. Likesaa skal vedkommende departement kunne till ate at arbeidstiden gjøres længere end ovenfor bestemt de sidste dage før skjærtorsdag og før julaften og for enkelte særlige an ledninger, som medfører upaaregnet arbeidspres.
Arbeidsgivere, som overtræder loven, skal efter forslaget straffes med bøter Samme straf
foreslaaes for arbeidere, som utfører arbeide utover den foran fastsatte arbeidstid.
Med de undtagelser som følger av foranstaaende er det forutsætningen, at bakerloven av 1906 fremdeles skal være gjældende.
Loven foreslaaes at skulle træde i kraft s traks.
Dette er altsaa nu situationen. Det kan med sikkerhet sies, at arbeids5tans 1. mai ikke vil indtræde. Vi .p.11.r den tro · til svend~ne og deres ledere, at de- : ogsaa senere fremsætter sine krav under bevisstheten om det ansvar, sakens alvorlige natur i disse tider paakalder. Saken er jo ogsaa forsaavidt klar, som Bakerm_estrenes evne til yderligere lønspaalæg forlængst er sprængt, takket være de kommunale provianteringsraads rent uvettig lave maksimalpriser paa brødet.
Imidlertid har det sin interesse at se de forslag til ny tarifer, som svendenes underhandlere har fremlagt for Riksmæglingsmanden.
De er saalydende:
Arbeidernes forslag til overenskomst for r bakerne.
§ 1.
Den daglige arbeidstid sættes sammenhængende til 8 timer pr. dag, heri iberegnet de sedvansmæssige spisetider, i tiden fra kl. 6 morgen. til kl. 6 aften.
§ 2.
Der betales en mindsteløn pr. uke:
a. For svende det første aar efter læretidens utløp . . . . . . . . kr . 60,00
b. For de øvrige svende . . . . . » 65,00
c. For svende der, med eller uten borgerskap indtar stilling som mester for aktieselskaper, kooperative eller private. » 70,00 -
d. Til lønssatserne ydes der i tarifperioden et krisetillæg av kr. 5,00 pr. uke.
e. Svende der ved overenskomstens oprettelse har over d e i denne fastsatte lønssatser er allikevel berettiget til krisetillægget.
f . Hjælpearbeide betales med for enkelt dag i uken » og for hel uke · »
§ 3. 15,0()., 70,00 -
Fuld ukeløn utbetales hver fredag indenarbeidets slut.
Falder fredag paa en fridag betales lønnen den forutgaaende arbeidsdag.
§ 4.
Alle fast ansatte arbeidere, svend som l ærling, erholder 14 dages sammenhængende sommerferie med bibehold av fold løn, i maanederne juni, juli eller august. Forutsætningen for at erholde ferie er, at vedkommende har arbeid et i bedriften 2 maaneder og ikke samme aar har erholdt ferie i nogen anden bedrift. Bedriften pligter at gi 8 dages varsel før feriens indtræd en
§ 5.
Ingen svend skal ha kost og logi.
§ 6. 1 mai sk a l være hel fridag.
§ 7.
Bedriftene pligter at holde sme arbeidere med a-rbeidsdragt samt va sk av denne.
§ 8
a. I hvert bakeri skal der forefindes forsvarlig omklædningsrum for a rbeidern e.
b. Den av su ndhetskommissi onen paabudte hovedrengjøring samt vask av gulvene er svendene uvedkommende, men paahviler det disse at holde sin arbe idsplad s med dertil hørende maskiner og redskaper rene.
§ 9.
Denne overenskomst trær i kraft den 1. mai 1918 og gjælder til 1. mai 1919 med 2 maaneders gjensidig opsigel se der maa ske skriftlig o g inden deri l. mars 1919.
Hvis ingen av parterne har opsagt · ov e r·enskomsten inden nævnt e dato ansees den frem-deles gjældende i 1 aar ad gangen.
Arbeidernes forslag til overenskomst for konditorerne.
§ 1. ..
a. Den daglige arbeidstid sættes til 8 timer pr. dag, heri iberegnet frokostpause, i tiden fra kl. 7 morgen til kl. 7 aften.
b. For overtidsarbeide betales for s vende kr. 3,00 og for lærlinge kr. 1, 50 pr. time. Alt overtidsarbeide indskrænkes til det mindst mulige og maa ikke overstige 6 timer pr . uke .
c. Alt arbeide efter kl. 7 aften og til kl. 7 morgen er fo rbudt.
§ 2.
Der betal es en mindsteløn pr. uk e :
a.. :For svende det første aar efter læretiden s utløp • kr. 60,00
b. For de øvrige kr. 65,00
c. For svende baade de der med eller uten borgerskap indtar stilling som mester » 75,00
d. 'l'il de fastsatte lønssatser ydes i tarifperioden et krisetillæg- av kr. 5,00 pr. uk e
§ 3 .
Fuld ukeløn utbetales hver fredag inden arbeidets slut.
Falder fredag paa en fridag utbetales ukelønn en den forutgaaende dag.
§ 4
Alle fast ansatte arbeidere, svende som lærling, er holder 14 dages sommerferie med bibehold av fold løn, i maanederne juni, juli eller august.
Forutsætningen for a t erholde fer ie er, a t vedkommend e har a rbeidet i bedriften 2 maaneder og ikke samme aar har erholdt ferie i nogen anden bedrift
Bedriften pligter at gi 8 dages varsel før feriens indtræden.
§ 5.
17. mai samt · alle søn- og helligdage skal være hele fridag e
§ 6.
Ingen svende skal ha kost og logi.
§ 7.
Bedrifterne sk al holde sme arbeidere med arbeidsdrag-t og vask av denne.
§ 8.
a. I hvert konditori skal der forefindes forsvarlige omklædningsrum for arbeiderne.
b. Den av sundhetskommissionen paabudte hovedrengjøring samt gulvvask er svendene uvedk omm ende, men paahvi ler det disse daglig at holde sin arbeidsplads med dertil - hørende maskiner og redskaper rene.
§ 9.
Denne overenskomst trær i kraft den 1. mai 1918 og gjælder til ] . mai 1919 med 2 rnaaneders gjensidig opsigelse d er maa ske skriftlig og inden den 1. mars 1919. Hv is ingen av parterne har opsagt overenskom st en in.den nævnt e dato ansees den fremdeles gjæ ldende i 1 aar ad gangen.
Konditormestrenes ·Landsforening,
som nylig er stiftet, har i disse dage holdt lan dsmøte i Kris t iania under ledel se av form a n den Joh.s Johnsen, Kristiania. D e r blev vedt at love for den nye landsforening og foretat v alg pa a bestyrelse Til formand valgtes 0. Erichsen, Trondhjem, og som næstformand Joh.s John se n, Kr:istiania. Medlemmer av sty r et b l 8\· G. 1l,føllha11sen, Kristiania, P. Michelsen, Bergen, AleJ· Se~mer, Moss, Sim. A Solberg, Kristiania og Buch-Holm, Larvik.
Xæste landsmøt e holdes i Trondhjem . Landsmøtet avsluttedes med en hyggelig fest paa Frognersæteren.
.Skjærpningsbestemmelserne i ar" b_eiderbeskyttelseslov ens § 18.
Departementet planlægger ogsaa at ta kondi~ .to rie1· med under skjærp~ingsbestemmelserne.
Arbeiderbeskyttelsesloven skje lner som bekjendt mellem den sto re'. klasse almindelige bedrifter og en særklasse, som er kaldt de _,,særlig sunclhetsskaclelige" }'o r disse sidste kan der fastsættes særlige skjærpede bestemmelser, som loven ellers ikke gir anledning til at pa aby for de almindel ige bedrifte r.
Om bak eri erne er det som bekjendt allerede i 1913 av depart ementet b estemt, a t de var ·særlig sundhetsskade li ge, en bestemmel se som Bakermestrenes Landsforening nu har op t at ar beidet for at faa ophævet. U nder henvisnin g t il _ bestemmelse n _ o m, at bakerierne skulde være særlig sundhetsskade lig e, har man villet paalægge bakerierne e n liel del særlige pligter, som li gger utenfor arb e iderbeskytte lseslov ens a lmind eli ge re gler , - saaled e s f. eks. paabudet om, at arbeidsgiveren bekoster bakerdragt og vask av ·d en.
Nu vil man ogsaa paastaa, at kondito rierne er særlig sundhetsskadelige: Vel at merke: Sær lig su ndhets s kadeli g e! !
Oh efinspektøre n for _ fabriktil synet h ar nemlig tilskrevet 'Bak errrie stre nes Landsforenin g saaledes:
" Ved kgl. resol. a v 3. juni 1913 bl e v p aa d e n fortegn else over særl ig sundhetsfarlige bedrifter, som var paabudt i lov om tilsyn med arbeide i fabriker m. v. av 10. september 190 9 § 29 jfr a rbeid erbeskyttelseslovens § 18 under nr. 18 opført bakerier forsaavidt de san itære forhold angaar . Ved k gl. re so l. av 31. mars 191 6 er de r d ere ft er i medhold av den nævnte lovparagraf fast-
s at skjæ rp ede b es t em mel ser for d e paa fortegnel se n opførte bedr ift er, • og v ed kgl. resol. av 26 august 1916 blev endelig i henhold til disse skjærpede bestemmelser fastsat renholdsregler fot· bakerier, som gaar ind under arbeiderbeskytt elseslo ven. Spørsmaalet om hvory idt ogsaa kon• ditorier burde opføres paa fortegnels en blev foreløbi g stillet bero Im idler tid et spørsmaalet nu tat op til behand lin g, og man tillater sig i den. anledning at for(:lspørre om i hvilke henseenderarbeidet i kondi to rier er ti l&"v arende eller forskjellig fra arbeidet i bakerier, og om De endvidere velvilligst kan meddele oplysninger om hvor stor procent av konditori erne antas at være forenet med bakerier og hvor mange der er rene konditorier, endvidere om hvor mange av de konditorier som ikke er forenet med bakeribedrift der -maa antas at bruke anden drivkraft end menneskelig muskelkraft eller kjeler med damptryk, og hvor mange k onditorier uten saadan kraft der har over 5 arbe id ere."
Bakermestrenes Landsforening har for ·sit vedkommende straks protestert mot forslaget om at medta konditoriarbeidet under skjærpningsreglerne. Da c h efinspektørens skrivelse jo ogsaa angaar special-konditorierne, har man oversendt skrivelsen til Konditormestrenes Landsforening, som her altsaa -faar e n smuk opgave at løs e Det maa jo være noget uh ygge li g ved saaledes at faa si t yrke betegnet som særli,q su ndhetsskadelig og mennes kefiendsk for de konditorier der sikkert hittil like s om b a kern e har trodd, at de drev et ga n s k e let og behagelig h aa ndv erk Men, man faar ikke tape mode t under m yn di gheternes "s kjærpede" blikk e. Blir bestemmelse rn e for konditorier for byrdefulde, kan man jo slaa sig paa f. eks. m e t a l sliperi eller metalstøperi, som ikke er anset som særlig sundhets-skadelig. Me n hvad vil kon ditorsve nd ene si til det arbeids bytte? Mon de vil fø le sin sundhet -s tyrk et ved nt ombytte den "særlig" sundhetsskad elige syltetøiparfymerte luft i konditoriet med de metalstøvfyldte arbeidsrum, s om myndighetern e se r p aa med større taa lmodi ghet 1 Man faar se. Nu har ·altsaa Konditorme s trenes Landsforening ordet.
Ille brød like store.
Ba kerm ester ·N J. · Fredriksen, Skien, hår i; di sse dage ·faat p•at e nt paå en m as kin ; hvis hen -
sigt er at gjøre alle brød like store og av nøiagtjg samme vegt. Denne maskine skjærer p a a en f5ang ca. 100 brød, som alle har samme vegt.
:$.k,al Kristiania kommune ogsaa
·
gaa til oprettelse av et kommunalt bakeri?
2 private bakerier er tilbudt kommunen.
I august ifjor nedsatte formandsskapet i ~ristiania en komite bestaaende av journalist 'J). Ousland (formand), kjøbmand Rosenberg , baker .A. Bay, arkitekt Høye og bakermester W. B. Sarnson, (valgt av bakermestrenes forening) for at utrede spørsmaalet om oprettelse av et komm11nalt bakeri.
I komiteen er der forskjellige meninger om hvorvidt kommunen overhodet bør indlate sig p11a at drive bakeri for egen regning For at f~'a klarhet over spørsmaalet har man anstillet ~flp.ersøke lser over byens og d e k0mmunale:i11-stit1tti9ners behov for bakervarer og de 1gangv~rende bakeriers produ_ktionsevne o. s. v. ~ike~41 har man undersøkt nærmere et par bl bud -~ ; m er fremkommet til kommunen om salg av Pf ~~ate bakerier. Man er imidlertid kemmet til cq ~t-:resultat at det neppe vil lønne sig for komh uen at akceptere nogen av disse tilbud. Skal -kQffi~unen gaa til at drive bakeri~edrift maa m~u; heter det i en skrivelse fra komiteen, ha en helf woderne utstyret indretning, sa& stort anlagt -at a~u kan forsyne alle kommunens institutioner •ellet ·p.lternati-vt 'endnu større, saaledes at pro-<luktionen, ut en noget kommunalt tilskud, kan •øve fil\ bestemmende indflydelse paa prisen paa. -bakerv~rer i Kristiania. Under de nuværende forhold er det imidlertid ikke mulig at faa indrettet noget saadailt bakeri - hverken efter det første eller andet alternativ. Komiteen er imidlertid av den opfatning at begge alternativer bør utredes grundig og har faat en bevilgning paa -0 000 kroner for at den kunde ta den nødven-<lige sakkyndige assistance
Cellulose i brød.
Disponent Malmstrøm i Lund har i disse oage med heldig resultat avsluttet sine eksperimenter med blanding av cellulose i brød. ]først
tok han 10 pct. cellulose, og da dette straks lykkedes, forsøgte han med hele 25 pct. i sigtebrød, og efter endel eksperimenter faldt ogsaa dette tilfredsstillende ut. I fersk tilstand opviser brødet hverken i utseende eller smak nogen egentlig forskjel fra almindelig brød, men efter et døgns forløp fremtræder papirsmaken noget mere. Malmstrøm fortsætter sine eksperimenter og vil antagelig snart bli færdig ogsaa med blanding av cellulose i grovbrød. N aar han er færdig med sine eksperimenter, vil han aende prøver til folkehusholdningskommissionen.
Lignende forsøk er her i Norge utført av hr. bakermester Haakon Hamen.
Den store matvaretællings resul1a1.
Korn og mel ca. 360000, poteter 386 000, sukker 29 000 og kaffe 5 600 tons.
23 600 tons korn og mel importert siden nytaar.
Provianteringsdepartementet meddeler, at resultatet av tællingen pr. 31. december er følgende:
Av korn- og melv arer var ·der i landet ialt 359 850,7 tons, som fordelte sig saaledes: statens lagere 67 004 tons, raadenes lagere 57 186,2, handlende 15 525, korndyrkere 203 413 ,5, ikke korndyrkere 16 722 tons.
Poteter 385 818,4 tons, fordelt slik: raadenes !agere 10 802,2 tons, handlende 5 240,6, korndyrke;e 310 442,6, ikke korndyrkere 59 333 tons.
Sukker 29 332,3 tons, derav statens lagere 12 232 raadenes }agere 5996,5, handlende 8746,3, ' ' korndyrkere 783,4, ikke korndyrkere 1574,1 tons.
Kaffe 5 630,9 tons, nemlig raadenes lagere 267,3, handlende 4 413,6, korndyrkere 400,3, ikke domdyrkere 659,7 tons.
Fra nogen faa provianteringsraad mangler der endnu opgaver, ' men disse kan ikke bevirke nogen nævneværdig forandring i slutresultatet.
Av korn, melvarer og poteter er der tat med alt, som er 11kikket til menneske- og dyreføde.
Der er fra nytaar til 1. april av kornvarer importert 23 510 tons.
Elektriske:
Bakerovne
Grisleapparater
Varmtvandsbeholdere
Dampapparater
for
Bakeri er & Konditorier
Over hundrede stykker allerede i bruk paa de forskje lligste kanter av landet. Fabrikken mottar stadig nye bestillinger. Baade ovne og apparater leveres under garanti.
\ Skriv efter brochure og illustrationer. Alle forespørsler besvares prompf1J.