utgit av "Bakermestrenes Landsforening".
Bl a dkomit e ens form and: Haakon Hansen
(Inde have
Jubilæumsutstillingen
K o ntor o g Jager i Kri stian ia hos
Sleners'lalen 16 Kcisfiania .fneferhcindkl' far J¼rc;e fel' Herm. Berfram., Ha/fe a.S
Speciafarlikler ,/4'r Bagerier 09 Condrlorier Jefefan 18533, 21513/: Tefecp~adr.:,,/_gfhe/ -
Hovedartikel:
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg.
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA
Rugmel og Hvedemel.
Telefon 29 29.
COLONIALFORRETNING EN GROS
0 . Le tmolies presgj~r
anbefales
som jevn, holdbar og kraftig.
I byer hvor Fabriken ikke har Forhand l er antages saadan.
Telefoner 88 84 - 13699
Rugmel, Hvedemel, Sukker , Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat ---c= en gros =
ARNE ST ANG :: Kristiania.
Jr.ugm e l, flo e d e mel, J3agepuloer, le_os1ner
e t c.
HVEDEMEL
af b e kj en dt e go d e Mær k er s am t b e d s t e Rugmel a nb efales D' Herre r Bage r e.
T e lefon 1271 B. Willumsen.
Hoedemel
Tor Bakhunved ha v es altid paa Lager . Frelsesarmeens Yedhuggeri
D en bedsteSuccade bæ r e r o ve nstaae nd c Mæ rk e, ,,GREGORJ" e r uo v ertruffen i Veismag og Aroma og h a r e t sæ rd e l es s mukt Udsee nde
a nb e fa l er prima holdbar Gjær.
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc . ete.
K I · I M I IRIS KEM. FABRIK Als, Stavanger. 0 0018 . og e varer en gros.
Telegram adr : ,.IRIS" - Telef. 1409.
KONTOR: Dronningens Gd. 16 I - Telefon 9421, 16369. '---------------•------••·
VARELAGER: Dronningens Gd. 13 II & Ill Telefon 16369. T e le g rafadr : ,,Arnestang" .
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen.
- E t a bl. 180 0 -
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19. Rugmel, sikt e t 000 * og s a mfæn gt Bak e rvar e Hvetemel, am e rik a nsk o g kan a di sk B e stm el. . , Bak e rimel fl. Sorte r .
Former
paa Lager og efter Bestilling.
·O.
Blikkensl.
K. ROBARTH
Gunnerusgt 17 - Tel. 14 880. Etabl. 1860
Dronningens Gade 11, Christiania. Speeialforretning engros iArtikler for Sagere og Konditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.
AIJe Slags Mas kine r o g In ve ntar i ny e st e Kon struktion e r fr a før s t ek!. Fabrik e r. Sigt e - og Blandin gsanl æg udføres
T egni ng o g Ove rslag gratis S kri v eft er K a t a log er og Oplysning er
Johan Baulllann & eo.
Telefon 700 .;; 3636 - 18612
.lln1k. 'lr.ug- og ,Hvetemel
Tlf. 18835.
Generalagent for ruerner & JJfle1derer
Paa 1\Ialmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner • - og andre apparater Kgl. svensk medalje. Moderne, komplette bakerianlæg av alle stø1-relser:
Damp bakerovn e (indskuds- og uttræksovne )
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offe rter.
har den 28. f. m. sendt saadan s kriv else:
Til
Provianteringsdepartem e ntet
Av hensyn til bakeriernes dispo s itioner vilde v1 være særdeles taknemlig for m ed dalelse om, naar sak en om brødtypern e kan vente s avgjort - kfr. vor skrivelse til departem e ntet av 6 ds.
Samtidig tillater vi os at gjøre d epartementet opmerksom paa, at der i bakerierne baade i Kristiania og i andre byer raader en absolut mangel paa finsigtet mel. Beholdningerne er i enkelte bakerier a ll erede uttømt, i andre hvoriblandt enke l te av de største - s trækker beholdningerne kun til for en ell er et par dage. Da man ge bakerier saa l edes maa stanse, tillater vi os herved at bede depart ementet u opholdelig træffe forføining til at avjæ lp e melmange l en og tør be os underrettet om, hvilke skridt der fra departemantets side er eller vil bli foretat i hernævnte hensigt
· Æ rbødigst
Bakermestrenes Landsfor e ning
Haakon ' Hans en, ·
P· t . formand
Sækkebankermaskine m. m.
Efterat e n bakerm este r B. Merkel, Kristiania i længere tid gjennem forføining av Kristiania bakeridrivende tarifkomit e hadde været blokert for varer, idet komite e n gjennem utsendte cirkulærer hadde bevirk e t, at han omtrent ikke hos nogen grosse rer i mel og s ukker kunde faa saada!:!ne varer, an la gde han sak saavel mot tarifkomiteen som mot dens enkelte medlemmer med paastand om, at blokad e n skulde kjendes ueft e rrettelig og ubeføiet og foreninge n und er løbende mulkt tilpligtet at tilbakekalde blokaden samt dens medlemmer betale ham skadeserstatninoo efter skjøn Aarsaken til blokaden var, at citanten, der ikke var medlem av b akermestrenes forening og derfor ubunden av tariffen, hadde vær et uv illig til at forhøie prisen for sine v a r er i lighet m e d de øvrige bakeridrivende. Oitanten hævdede, at de indstevnte ingen ret hadde til at søke stanset hans b e drift gjen nem en saadan blokade, og at han selv maatte ha ret til at bestemme prisen for sine varer samt at de indstevntes retsstridige adfærd maatte paaføre dem e rstatningspligt. De indstevnte gjo rde gjæ ld ende, at det her dreiede sig om e n interessekamp, og at citanten maatte finde sig i, at de indstevnte til varetagelse a v sine interess er søgte at blokere ham for at hindre hans konkurranse. N aar blokaden ikke var fremmet ved ulovlige midler var den efter vor nuværende ret fu ldt lovlig.
Ved Kristiania byrets dom av 15. mars 1915 blev de indstevnte frifundne og sakens omkostninger opbævet. Retten var enig med de indstevnte i, at det i en øko n omisk interessekamp mellem. næringsdrivende ikke efter vor gjældende lovgivning kunde anses i og for sig at være retsstride at iverksætte en blokade som den herom.handlede, saalænge blokaden eller boycottingen ikke var søkt fremmet ved ulovlige midler. Retsstridig blev den blot, saafremt den var iverksat ved urigtige meddelelser, men det kunde ikke siges her at ha været tilfældet. At der i cirkulæret var brukt det urigtige uttryk, at citanten hadde "overtraadt" tariffen antoges ikke at ha bevirket nogen misforstaaelse av forholdets rette sammenhæng.
Høiest erets flertal - 4 av de voterende - stadfæstede byrettens dom, til hvis begrundelse det henholdt sig. Sakens omkostning e r ophævedes. Tre av de voterende stemte derimot for tilfølgetagelse av cita ntens paastand. Naar en næringsdrivende ikk e var medlem av den organisation, der var oprettet inden faget, saa utvistes der et retsstridig forhold likeoverfor ham fra organisationens side, naar den, uten at den kunde begrundes i den maate, hvorpaa ~orretningen dreves, søktes utvirket, at han berøvedes den for hans bedrift nødvendi ge arbeidskraft eller de for samme fornødne varer. Herved gjordes i hans lovlige erhverv et ub er e ttiget indgrep , som maatte medføre erstatningsansvar, naar skade sandsynliggjordes.
For bakermestr ene er saken procedert av herr bøiesterets advokat Lauritz Hofgaard.
Chefinspektøren for fabriktilsynet har under 22. f. m. tilskrevet Bakermestrenes Landsforening saaledes:
,,I anledning Deres andragende av 22, december f. a. om at arbeidstiden indtil videre maa bli uforandret i de bedrifter som er tilsluttet Deres forening og om at der gis adgang til søndagsarbeide, medd eles:
For arbeidstiden i bakerier gjælder bestemmelserne i bakerloven av 24. april 1916, ikke arbeidstidsbestemmelserne i arbeiderbeskyttelsesloven av 18. september 1915
For arbeidet i konditorier som gaar ind under den sidstnævnte lov (jfr. dennes § 1, II a), gjælder lovens bestemmelser om arbeidstid bare for arbeidere under 18 aar, jfr. lovens § 31,
sidste led og lov om haandverksnæring av 25 juli 1913 § 43 For konditorier, s0m. ikke gaar ind under arbeiderbeskyttelsesloven, gjælder bare de arbeidstidsbestemmelser, som indeholdes i baandverksloven, jfr dennes § 18 d."
I henhold til konferanse med chefinspektøren kan vi meddele, at denne skrivelse og arbeiderbeskyttelsesloven nærmere er at forstaa saaledes :
I. Bakerier .
Bakeriarbeid ernes arbeidstid ordnes efter bakerloven (av 24. april 1916) uanset arbeiderne s antal eller drivkraftens størrelse.
li. Konditorier.
A. Konditorier uten motordrivkraft eller hvor ialfald ingen enkelt motor har m er e end en hestekraft - uanset om der er en eller flere motorer og uanset om de flere motorers kraft tilsammen utgjør mere end en hestekraft
1. Hvis et konditori av denne gruppe ikk e har flere end 4 arbeidere, gaar konditori et ikke ind under arbeiderbeskyttelsesloven. Arbeidstiden maa her ordnes efter haandverksloven.
2. Hvis konditori av denne gruppe derimot har 5 eller flere konditoriarb eider e , gaar konditoriet ind under a rbeiderbesky ttelsesloven. Dennes regl er om arbeidstiden er imidlertid fors'ffjellig e ; (det komm er i saa henseende an paa eventuel motors størrelse). For konditori av hernævnte gruppe A, 2 gjælder følgend e: a. for arbeidere over 18 aar ordnes arbeidstiden efter haandv erk sloven; dis se· arbeidere gaar altsaa ikke ind und er arbeid er beskyttelseslov en . b. arb e idere under 18 aar maa derimot fra 1. april førstk. arbeide efter arbeiderbeskyttelseslovens regler (de maa saaledes bl. a. ikke arbeide over 10 timer daglig, ikke over 54 timer ukentlig og ikke i tiden mellem. kl. 6 aften før en eller flere søn- eller hellidage til sidste helligdagsaften kl. 10).
B. Konditorier, som benytter nogen enkel motor med mere end 1 - en - hestekraft.
I disse konditorier gaar alle arbeidere uans et alder ind under arbeiderbeskyttelseslovens bestemmelser om arbeidstidens begrænsning. Selv om vedkommende motor ogsaa samtidig avgir kraft til bakerdrift saaledes, at kun en hestekraft e ll er mindre av motorsns kraft gaar til konditorarbeide, maa sandsyn-
ET ABL. 1786.
ligvis det samme gjælde, skjøndt dette sidste i nogen grad kan være tvilsomt.
Det er altsaa bare for de under II, A, 2, b nævnte arbe id ere under 18 aar og for arbeidere i de under B nævnte konditorier, at der i tilfælde efter loven tiltrænges dispensationsandragender som det under 22. decbr. 191 6 indsendte. Efter de til chefinspektøre n senere avgivne oplysninger var dette andragende stillet i bero; skulde man atter ønske andragendet fremmet, tiltrænges a ltsaa herom særskilt fornyet henvendelse - Efter en kgl. resolution av 9 ds. vil forøvrig dispensation til overskridelse av normalarbeidsdagen (10 timer) og maksimaltiden (54 timer ukentlig) ikke l ænger kunne indvilges for konditorer.
Kristiania den 29. mars 1917.
Bakermestrenes Landsforening.
Haakon Hansen, formand.
Socialdepartementet har besluttet at nedsætte en komite, som skal revidere bakerloven. Som medlemmer av komiteen har departementet opnævnt bakermester Haakon Hansen og forretningsfører Johan Nygaard, begge fr a Kristiania,
den første som repræsentant for mestrene og den sidste for svendene, Som komiteens formand er beskikket assessor Herman Lie. Det er forutsætn in gen, at komiteen skal begynde s it arbeide snarest m~lig, saaledes at lovforslaget kan foreligge færdig til høsten.
Der skrives til os:
Staten har som bekjendt forhøiet melpriserne fra 20 til 25 kroner for rugsigt, fra ~0 til 27,50 for land sme l og fra 20 til 30 for kneippmelalt pr. 100 kg., og nu uten sæk, mens tidligere sækken fulgte med. Sækken repræsenterer for øieblikket en værdi av 80 øre a 1 krone.
Men til dette betydelige pristillæg paa melet kommer det, at bakermestrene allerede for en tid siden hadde søkt Provianteringsraadet om en passende forhøielse paa de billige brødpriser i betragtning av de stigende · brændselspriser, arbeidspriser og overhodet alle tings fordyrelse.
Provianteringsraadets formand hadde ønsket en uttal else om brødprisen av den komite, som :for en tid siden blev nedsat ti l behandling av s p ørsm aalet om forceret fællesdrift av byens · bakerier i tilfælde av virkelig brændselsnød, idet denne komit e tæller 3 fagmænd. Komiteen har behandlet spø rsmaal et og den anbefalte enstemrmg følgende pris- satser for de billige brødsorter: 37 øre for 1 kilos landsbrød (nu 26), 34 øre for 1 kilos grovbrød (nu 21), 33 øre 3 / 4 kilos
kneippbrød (nu 21). Den forholdsvis høiere pris for kneippbrødet er begrundet dels i a t melet er dyrere, dels i at dette mel trænger mer arbeide.
Alle er enige om, at forbruket av de billig e brødsorter nu e r i sterk opgang her i byen. Omtrent e n tredjedel av forbruket i de almindelige brødsorter synt es nu at falde paa det billi ge mel.
Provianteringsraadet har nu bestemt, at dets beholdning av sammalet mel sælges til samme pri se r som tidlig e re og fordeles til kunderne med samme kvantum pr. uke som før.
Bakermestren e tillates at forhøie prisen paa landsbrød og g-rovbrød fra 26 til 29 øre og kneippbrød fra 21 til 23 øre.
Der besluttedes at indkjøpe en motorbaat.
Utsalgsprisen paa bjerkeved fra raadets lager besluttedes sat til 48 kroner pr. favn.
Melkeprisen. Frue Meieri har søkt om melkeprisens forhøielse, fra 27 til 30 øre pr liter eller - helst maksimalprisernes ophævelse overhodet.
Her raader for øieblikket melkemangel i Stavanger. Og merkelig nok gaar tilforselen helst tilbake. I sidste uke var nedgangen ca. 2600 liter; melkemængden utgjør i det hele nu ca. 128 000 liter pr. uke, mens den ellers p aa denne aarstid har pl eiet at være 160 000-180 000.
Fra Provianteringsdepartementet.
Herved meddeles, at der ved kgl. res . a,v 23. mars 1917 e r bestemt:
I. I medhold om lov av utmaling av brødkorn og brødbakning m. v. av 30. juli 19 16 § 1 bestemmes:
a) rug maa ikke utmales und er 7 6 °/o fuldt mel.
b ) hvete maa ikke utmales under 80 °lo fuldt mel.
II. I medhold av § 2 i lov av 30. juli 1916 om utmaling av brødkorn og brødbakning m. v. og av § 1 c. i lov av 20. august 1915 om foranstaltninger til at sikre og ordne landets forsyning med livsfornødenheter bemyndiges Provianteringsdepartementet til at utfærdige bestemmelse om frem st illing av bestemte brødtyper.
III. Overtr æ delse av denne res. eller av de m e d hjemmel av denne res. ~tfærdigede b es t e mmelser straffes efter straffelovens § 339.2, for saav idt ikke anden og strengere straffebestemmelse kommer til anvendel se .
IV. Denne res. træder ikraft fra og med 2. april 1917. • Kristiania den 23. mars 1917.
Som følge av denne bestemmelse om utmalingen, vil der o pstaa. e n ny brødtype en mellemting av det brød, so m bakes av finsigtet rugmel 00' det hvortil a nvendes det sammalede provian- "' teringsmel altsaa e n type, som i finhet sg rad kommer n æ rm est d et almindelige soldaterbrød. Det vil bli et g odt og letspiselig brød, som sikk er li g vil falde i alles smak paa samme tid som pris en blir n oge t billigere end d e t finsigtede grislebrød, som - naar det nye brød kommer i handelen - - n æ rmest maa bli at henregne til luksu sbrød.
Der har været en utbredt mening blandt bakerne, at det finsigtede brød skulde helt gaa ut som forbudt, men d e rom blir det neppe tale, da d e r er endel som har ikke ubetydelige beholdninger av finsigtet ru g mel paa lager og desuten en del i ordre, som forhaabentlig kan ventes at bli indført, da importen vistnok vil komme i sving igjen saasnart skibsleiligheten tilbyr sig.
Der er intet bestemt om det nye brød skal bake s som sammenskjøvet eller grislet, men vi anser det som selvsagt, at bakerne i denne brændselsnødens tid vil søke at undgaa det ekstraarbeide og det br æ nds elsforbruk som er forbundet med grislin gen Derved vil der spares baad e tid og penger. Det nye brød vil ikke komme til at fortr æ nge d~t billig·e provianteringsbrød tvertimot, baade landsbrød og kneippbrød skal beholdes som hittil til d e pri se r, som myndighet e rn e bestemmer. Bakerne h a r været forberedt paa en indskrænkning i det finere bakværk, men efter det standpunkt provianteringsminist e ren indtar, vil der neppe bli tale derom - i a lfald foreløbig - da en saadan indskrænkning vil medføre adskillig arbeidsledighet og desut e n spiller melbehovet til dette bakverk ikke nogen synderlig rolle. Skulde en indskrænkning imidlertid ikke være til at undgaa, vil det form e ntli g være sukker og smør, som kommer til at spille en avgjørende rolle.
Kontrolløren for levnetsmidler har sendt ut en ordre om, at d e t skal være forbudt at bake og sælge kak er og finere bakverk av enhver art. Alle terestauranter vil bli sat pa a ration, og man vil h erefte r kun faa det simpleste maaltid mat i dis se restaur a nter.
Telegrafen meldte forleden dag, at regjeringen i Argentina har utfærdiget totalt eksportforbud for hvete og mel. Det kommer ikke uventet, men det er allikevel en meget ubehagelig kjendsgjerning for norske interesser. Det vanskeliggjø r i ikke liten grad vor mattilførsel. H vad eksportforbudet skyldes, er ikke godt :at forstaa. Men man ved, at sidste høst - i november og december - ikke paa l angt nær :gav det ventede utbytte. Paa den anden side ska l restlagrene fra forrige høst være i høi grad -overvurdert, og da der for eksport i aarets første maa n eder var sluttet meget større l everansekontrakter end vanlig, blev man nødt til at tænke paa, om landet hadde nok for sit eget behov av brødkorn. Paakyndig hold herhjemme er man tilbøielig til at tro, at eksportforbudet væsentlig skyldes, at -<len argentinske regjering v il ha bragt paa det Tene, hvor store landets beho ld ninger egentlig er Det tør nok vise sig, at naar Argentinas eget forbruk er dækket, bliv der tilbake et ganske betragtelig overskudd for eksport, men foreløbig -er den totalt forbudt og det maa vi regne med. Som bekjeridt har Norge under krigen faat ikke smaa mængder fra Argentina. Da eksportforbudet kom, hadde staten gjennem provianteringsdeparte me ntet kontrahert betydelige hvetepartier dernede Dir0ktør Fjeldstad meddeler, .at der telegrafisk er søkt om license for dem Men om dette nytter noget, kan endnu in gen vite. Vi gjør ialfald rettest i ikke at sto l e paa mere korn fra Argentina i den nærmeste fremtid. V or tilførsel fra Amerika tør ogsaa bli mere usikker, naar Staterne kommer i aape:'1. krig med
Tyskland. De vi l da, maa man gaa ut fra, i første række sørge for sine allier te s behov og flere av dem behøver store tilførsler av korn. Om der da blir noget av betydning igjen for os, er et stort spørsmaal. Og selv om vi trygges noget ombord i vore skiber i de nordamerikanske havner, maa vi regne med, at transporten over havet blir end nu vanskeligere end før. De tyske u-baater har ikke skaanet vore skiber utenfor farezonen, saalænge Amerika var nøitralt. Mindre skaansel, større he nsyn sløshet kan vi vente os herefter.
Som kornkammer har vi da bare Australien ti lb ake, Asien og Afrik a kan vi ikke regne med. Vi har allerede faat en kornladning hjem fr a Australien, som man er udmerket godt fornøiet med. Nye leveranser derfra er ikke kontrahert endnu, men det vil antagelig ske i den nærmeste fremtid. Det maa dog erindres, at veien fra Austra lien er meget lang og at det er meget knapt om tonnage.
Det vil frempaa, at nu er stillingen for vor mattilførsel alvo rli ge r e end nogensinde. Vi maa se den mulighet i øinene, at vi ikke kan faa korn andetstedsfra end det fjerne Australien. Og derved understrekes atter nødvendigheten av at av l e mest mulig herhjemme iaar. D er maa ogsaa indskjærpes den største sparsomhet
Av provianteringsdirektoriatets statistik over landets korn- og melbeholdninger pr. 1. februar d. a fremgaar det at beholdningerne i landet er øket en del siden 1. december 1916. Paa den
anden side er det kvantum som for norsk regning er kontrah ert i utlandet, men endnu ikke ankommet til landet, noget mindre den 1. februar end den 1. december. ·
For lcornet still e r forholdet sig som følger: 1. februar var der i landet 56 770,4 tons mot 1. december 1916 45 698 tons, altsaa var lagrene øket med 11 072,4 tons , 1. februar var det kontraherte kvantum 133 865,6 tons mot 1. december 174 387 tons, alts &a var der 40 521,4 tons mindre kontrahert.
For melet er forholdet saaledes: 1. februar var der i land et 27 023,2 mot l. decem ber 18 826 tons, lagrene var altsaa øket med 8 197 ,2 tons, 1. februar var det kontraherte kvantum 27 271,8 tons mot 1. december 31 982 tons.
Det disponible kvantum korn var altsaa 1. februar 190 636 ton s, ca. 30 000 tons mindre end 1. december da det disponible kvantum (lagrene + det i utlandet kontraherte) var 220 085 tons
Det disponible kvantum mel var l. februar 64 295 tons mot 1. december 50 808 tons
For de enkelte kornsorters vedkommende stiller forholdet sig som følger: Av rug hadde staten paa lager 22 520,6 tons, kontrahert i utlandet men ikke ankommet 70 275,0 tons, tilsammen 92 795,6 tons. Møller og private forhandlere hadde paa lager 13 656,3 tons, kontrahert 17 473,9 tons ; tilsammen 31130,2. Av hvete hadde staten paa lager 8 321,7 tons, kontrahert 31 270,0 tons, tilsammen 39 591,7 tons, møller og private forhandlere hadde paa lager 3 569,5 tons, kontrahert 4000 tons, tilsammen 7 569,5 tons. Av byg hadde staten paa lager 765, 7 tons, kontrah ert 1 040,0 tons, tilsammen 1 805,7 tons, bryggerier, møller og private forhandlere hadde paa lager 7 936,6 tons, kontrahert 9 806,7, tilsammen 17 743,3 tons.
H vad de enkelte melsorter angaar, saa er forholdene som følger: Av rugmel hadde staten
3 334,4 paa lager og intet kontrahert. Møller og private forhandlere hadde paa lager 8 557,4, kontrahert 64-5 tons, ialt 9 202,4 tons. Av hv et emel hadde staten paa lager 2 075,9 tons, kontrahert 260,0 tons, tilsammen 2 335,9 tons, møller og private forhandlere hadde paa lager 12 056,8, kontrahert 26 360,8, tilsammen 38 423,6. Av bygmel hadde staten paa lager 24,3 tons, private forhandlere og møller paa lager 551,3 tons, intet kontrahert. Av sigtet maismel var der bare ubetyd elige private lagere paa ialt 323, 1 tons.
Fra
Proviantering s depart ementet.
Spørsmaalet om anvendelse av lav som mat for mennesker og dyr, har under den raadende dyrtid vundet øket interesse. Centraladministrationen har arbeidet endel med saken ;' og spørsmaalet har været diskutert i pressen. Fra flere interesserte hold er der ogsaa rettet henvendelse til Provianteringsdepartementet om at ~øke saken. fremmet . Departementet har ogsaa optat saken til nærmere overveielse Der vil i indeværende maaned her i Kristiania bli holdt en konferans e av sakkyndige, som vil uttale sig om spørsmaalet og fremkomme med forslag til eventuelle forføininger i sakens anledning.
4
Pristarif for salg av bakervarer i Kristiania.
Vedtat i ma s semøte den 29. mars 1917.
I. Mindre brødsorter Jg julekalier.
Varer
Smaakaker (tidl. 1-øreskaker)
Do.
.Æggekringler
Knepkaker
Fyldte kaker
Wienerbrød. Rundstykker
Cou vertbrod Franskbrød. Vørterkaker
Rug- og hvetekaker
Hvetebrød og boller
Do. do.
For fastelavn en særbestemmelse . . ... .
Hveteskonrokker . .
Rugskonrokker
Sundhetsskonrokker . Kavringer
Honningkaker (de mindst e).
Hvete- og Wienerkringler
Prinsessekaker
'f ertehorn
Wienerhorn
Topper og cakes i forskjellige faconer
Julekaker
Do.
Do. Tyske
Do.
Do.
Do.
Do.
Do.
Do.
Net to p r is til handlende
stk for 1 krone.
ør e ur. stk.
32 stk . ~for 1 kr on e 32 - -»42 - - »7 øre pr. stk. 732 stk. for 1 kr on e 32 - » - · 6 4 - - »32 -))-
2 5 -
ør e pr. stk .
15kr. 0,1 5 pr. stk. - 0 ,3 0 - 0 ,3 0 - 0 ,5 0 - 0,90 - 1, 35
1, 80 - 2 ,25 - 2,70
Il. Større brødsorter.
Tyskebrød (keiserbrod) bergensbrød, militær karvebrød, store 1·ugkaker og vandlof.
Gjæst- og frøbrød.
Alle sorter melkelof, store » smaa
Selskapskake, vørter- og hvetekake, store smaa.
Pr. stk Pr. stk Bu t ikpris. Til u tsæl ger e og 3 5 øre 18 » 35 » 18 l) 35 » 18 » 32 ør e 15 » 32 » 15 » 32 » 15 » For dis se brødsorter er vegten fri.
Grislet og 'llgrislet brod pr. stk. 60 øre 34 øre
B uti kf, ris 1 kg. /2 k g Til utsæl yere. 1 kg. /2 kg. 5 7 øre 32 øre
Landsbrød. 32
Samsigtet rugbrød (grovbrød). . 32 Kneipbr-8d. Vegt 3/4 kg. 29 » 1E ft er prov ianter ing s ra ad et s )) )) f be st emmelse.
Der er adgang til at holde de samme priser i b'.l.kernes egne butiker som til forhandlere for disse brødsorters ved kommende.
Ovenstaaende priser gjælder fra og med den 2. april 1917 og indtil videre
melkvaliteter er de bedste paa markedet
Agent for Christiania
Raadhusgt. 28
Telefoner: 18 266, 25283.
Av dr. Sopp.
Der skrives i disse d age r svært meget om gjenoptagelsen a v de brødsurrogater, man maatte bruke i krigens tid i begynde ls en av forrige aarhundrede. Der bringes i erindring ba rk ebrød, lav, renmose og alt mulig slags u g ræs.
Forslagene og raadene er visseli g meget velmente, men jeg maa gj øre opmerksom paa, noksaa overflødige. Man glemmer nemlig, at siden den tid har vi faat to ny e ting, havedyrkning og fremforalt po tet er. Potetens indførelse har forandret alt. Der bør i vore dager ikke være tale om at læg ge arbeide paa noget andet brødsurrogat i krigstid end at fremme potetavlen saa meget som mulig. Har vi poteter nok, kan vort brødkorn drøies ut i en overordentlig høi grad. Jeg synes, de t bare er at sprede arbeidet nu at lægge an paa andre brødsurrogater end poteten. Masser av poteter maa vi h a En konservering av pot e ter, et potetemne, som kan gjemm es , til anvendelse som brødsurrogat aaret rundt, maa vi ha istand ind en høsten. Byg og poteter gir et godt fl.adbrød, byg poteter og ru g eller hvete gir et meget antagelig gjæret brød. Tørred e poteter til at drøi e melet med. Potetens indførelse har forandret hele akerbruket.
*
Hav ebruket h ar ogsaa skaffet os en mængd e om ikke direkte brødsurrogater, saa ialfald næringsmidler, som drøi er maten og kan træde istedenfor brød.
Jeg vil h er før s t og fremst nævne ,quleroten. D er snakkes saa meget om kaal, og den store rik e foldbarhet av den. Ja, foldbar er den, - men svært ufordøi elig er den og saa. Som kreaturfor
e r jeg sikker paa, at den i fremtiden vil indta e n meget høi rang. Som menneskefor staar den betydelig under guleroten. Kokte gulerøtter kan anvendes til alt mulig, til salt fisk meget god, til stekt fisk ypperlig, til røket fisk uundværlig. Gu l erotpure fordøier selv de svakeligste maves. Ja kaalrabi og alle andre rotfrugter kan naturligvis ogsaa anvendes som brødsurrogat, men guleroten staar høi est i almindelig anvendelse. Den bedste av alle vor e grønsaker, blomkaalen, kan jo ikke kaldes brødsurrogat, for den er mer& kjød- og :fiskesurrog11t (den er noget for sig selv). Det er altsaa feilen med alle de foreslaa e de brødsurogater, at de s tammer alle fra tiden før potetens tidsalder. De stammer fra en tid, da vi hadde god tid her i landet, saavel vinter som sommer, god raad baade paa hestehjælp og folkehjælp, lave arbe id spriser. De skaffet meget arbeide og litet næring i forhold.
Nu er det smaat baade med folkehjælp og hestehjælp, saa alle slike s urr agater blir for dyre- h erunder ikke profes so r Hansteen-Cranners brødmo se præparater færdig før krig e n. Det kommer ind under en anden kategori og berøres ikke av det, jeg har sagt. Det er et diæteti sk produkt
Nei, lad os konc e ntrere os foruten om øket kornavl om de to ting: Mere poteter og en bedre konserveringsmetode for dem til brødbruk, om de t skulde trænges. (De kan ikke fra g tes i , den kolde aarstid).
Dernæst vie haven vor allerstørste opmerksomh et _
Her har vi de mest effektive og b edste brødsurrogater K lem paa med dem! Gjør alle sin pligt her, saa klarer vi os langt.
Kap laboraturium, 20. mars.
Brændselscentralens folk er i travel virksomhet -oin dagene med undersøkelse og indkjøp av vedpartier for komm en de vinter. Centralen er fuldt opmerksom paa at den maa skaffe mindst 200,000 favner ved til kommende vinter, og man er nu kommet godt i gang med arbeidet. Centralens organisation tok sin tid; men dermed er man nu færdig. Det gjælder bare at skaffe bnendselscentralen tidsmæssige lokaler, og ogsaa den sak vil være løst i de nærmeste dage.
Nu gjælder arbeidet indkjøp av br æ ndsel, og ce ntralen er ute over alt i landet for at løs e sin v a nskelige og store opgave. Hittil er indkjøpt -30,000 tylvter tømmer og 50,000 favner ved. Men brændselscentralen staar i disse da?e i avsluttende forhandlinger om kjøp av nye store vedpartier. Man er fuldt paa det rene med at kjøpene vil komme op i 7-8 millioner kroner.
I de nærm este dage vil man ogsaa ha avsluttet kontrakt om storkjøp av ved i Nordmarken Hr. Løvenskiold - eieren av de sfore skoge her - oplyste som bekjendt under e n offentlig -diskussion om brændselsnøden i Polyteknisk forening, at han overfor Kristiani a og Aker kommuner skulde strække sig længst mulig. Der var ved nok, mente han, til at forsyne beg15·e disse kommuner, bare man fik huggere
Brændselscentralen har videre latt undersøke hvor meget ved der kan hugges i kommunens skoge, og efter de opgaver som foreligger fra -disse undersøkelser, skulde vi herfra faa ca. 12,000 favner ved . Der er ogsaa sluttet endel skibe for fragt av kul og koks, og der er haab om at vi skal faa ialfald noget av denne dyre p rændsel. Damp-skibet "Tizona" som nylig blev sænket, hadde kokslast ombord. Den var overtat av brændselscentralen.
Arbeidet for at skaffe byens befolkning nok brændsel til næste vinter er saaledes i fuld gang; men der tiltrænge s meget, og endnu er der langt frem.
(Forts ættelse ).
I de aller fl.este fag trænger haandverkeren maskiner til sin bedrift, og det er derfor blit nødvendig for ham at kunne litt maskinlære i .-sin almindel ighet, og specielt sit fags maskiner. Han bør ogsaa kjende litt til de former, hvor-
under man kjøper eller fremstiller den nødvendige mekaniske drivkraft. Han maa m. a. o. ogsaa kjende litt til forskjellige typer av driftsmaskineri.
I vor tid trænger ogsaa ha and verk ere at kjende mere indgaaende til materialerne end i tidligere tider, fordi utvalg av materialer er betydelig stør re end før, og fordi forfalskning av materi al e r ikke l æ n ger er en sjeldenhet. Men størst er forskjellen i det utstyr og de ut gifter disse bevirker mellem før og nu.
Naar et verksted i tidligere tider var stort nok til at rumme mester med hj æ lpere, saa var den sak klaret, og man regnet ikke noget n ævneværdig for verkstedet.
For de aller fle~te fags vedkommende trænges nutildags m as kiner so m - oæ de end ikke er saa. særlig dyre - dog ofte repræsenterer adskillige 1000 kroners værdi.
Verkstedet m aa være sterkt nok ti l at bære maskinerne og deres transmissioner, og saa godt bygget at maskinerne ikke lider, og dette koster naturligvis penger. Men dette er ikk e penger, som daglig gaar ut saaledes som a rbeidsløn og materialindkjøp, men allikevel penger, som maa regnes med i form av avskrivninger og v ed likehold Dette kan kun regnes med, n aa r der føres et vel avpasset og nøiagtig bokholderi til grundlag for varernes k a lkul at ion. Der kræv es m a. o. av en haandverker eller leder av en mindre industriel b e drift ikke alene at han skal kunne sit haandverk, men han skal kunne litt om maskinerne. Han maa kunne materiallære, b0kførsel og kalkulation. Av disse ting lærer en haandverket lit e t i sin lærlingetid.
Med dette misforhold for øie, som nu hersker m ellem den utd a nnelse en haandverk er i sin almindelighet stiller til ham, optok Kristiani a Haand verks- og Industriforening tanken om oprettelse av et institut, som skulde gi haandverk~ren de kundskaper han trængte.
I sakens anledning nedsatte Haandverks- og Industriforeningen en komite, for at utrede spørsmaalet. Komiteen bestod av følgende herrer : Arkitekt Prytz, direktør Stub, direktør Holter, snekkermester Svendberg og avdøde skolebestyr er Olaf Berg.
(Sluttes).
I endel av landets byer den 15, mars 1917.
Hush.n.br Av Prov.mel "H
Sted Pris Pris Pris
Bergen 60 55 65 27 222 27
Dramm en · 50 50
Drøbak 60 50 24
Farsund 50 50 55 23 23 23
Flekkefjord 55 25
Hamar 50 132 23 23 23
Haugesund 50 250 26 223
Hønefos 50 24 24
Kongsberg 55 38 33
Kongsvinger 53 25
Kristiania 58 58 130 27 27 221
Kristiansand 53 53 24
Kristiansund 60 60 25 25
Lillehammer 50 50 24 48
Lillestrøm 50 25 25
48 48 24 24 24
55 355 25
55 55 ~5
53 253 30 Risør 50 24 24 24
Rjukan 53 38 38 25 36 36
Sandefjord 50 130 130 26
Sarpsborg 50 1 30 24 24 24
Son 50 24
Stavanger 58 55 135 26 26 221
Tromsø 60 140 27
Tønsberg 52 30 25 25
Trond hjem 58 58 46 26
Vadsø 50 28
Kornmarkedet i Amerika strammes til med rivende hast og under uhyggelige krampetrækninger. Paa børserne svinger noteringerne fra dag til dag med hele 10-20 cents pr. bushel, men tendensen viser sig klart nok hver eneste uke: det er stigning, stadig stigning. Midt i maaneden naadde hvete av siste aars avling paa Chicago børsen op i 236 cents ! Rug er oppe i 191. For os herhjemme har det jo endnu stMre interesse at faa vite om politisk e eller fragtspørsmaal vil tillate os overhodet at faa nogen tilførsler fra Amerika. Det er meget som taler for at Staterne vil lægge alvorlige hindringer i veien
for utførselen til de nøitrale land i Nord-Europa.. Men selv om denne hindring kan overvindes, . blir spørsmaalet om ,vi kan faa vort korn hjem fra Amerika. England kræver jo at vi skal resikere vore skibe et vist antal reiser i farezonen for hver ladning vi henter i utlandet. En vakker dag har vi ikke mer e skibsrum at avse og hvad da?
Paa det lokale marked · er prisen paa · mel-- · - · varer i uken s løp uforandret.
Paa Kr.a børs notertes den 20. april:
Hvetemel : rundmalet 1. klass e 2. 4. :6.nmalet 1. 'l.
Riigmel: Norsk formaling 1. kl. Amerik. 1. kl. Bygmel 00 Havregryn, amerikansk Rugdernæst Rugklid Mais, hel Maisgrøp .. Potetmel, Superior 1917 1916 . kr. 65,00 35,30 " 64,00 34,30 " 62,50 33,30 36,80 " 63,50 33,50 " 32,80 " 33,60 "
Do. do. ny høst ,, Do. prima do. ,, alt pr. 100 kg. netto kontant inklusiv e sæk.
• Kornmark edet : loco } levering - st ramt.
Sukker. Paa Kr.a børs notertes den 20. april. Farin, lys amerikansk . . . kr . 1,00 pr. kg. Raffinade, ,, i sække ,, 1,10
do. ,, i fat 1,14
do. ,, smaaklip. i sække " 1,14 do. ,, do.ifoust.&kasser " 1,17-1,21do. crushed ,, do. ,, amerik. ,, 1,17 do. store krystaller . . . ,, do. Flor amerik. i foust. og kas. ,, 1,17-1,19do. granulated • • • " 1,02
Kandis . . . . . • . • . • . " 1,67
Betingelser: -+- 2 °/o pr. 30 dage elle 3/mdr
akcept. Ved forskurlsbetaling 2 1 / 2 °/ 0 .-
Antal
Nu er Tiden ind e til at anskaffe elektr i ske Bakerovner. Underhandle med Deres Elektric it etsverk om Leie av Spildkraft fra Kl. 9--3 om Da g en, om Sommeren i l ængere Tid. En 60 Brøds Ovn steker saa fort, som en Mand kan a rbeide Steknin ge n tar samme Tid som en Stenovn, er l etvindt, renslig og tidss p arend e
Elektriske G-risleapparater k a n erho ld es
Fab rikk en har nu solgt over 40 Stkr h er i L a ndet i forskj ellig e Størr elser fra 40 til over 200 Brøds Ovner her i La nd et. Fabrikken forlang er ingen Betaling før Ovn erne er prøvet og godkjendt, altsaa ingen Risiko.
Sk r iv t il Fabrikk e n efter Anbefalinger og nærmere Op ly s nin ger
Stab æ k
eneste indenlandske firma
Telef. Stab æ k 10 8
Er betlst. Billigst
:\lest titl- og br ændse l besparnncle
Størst e ydeev n e. L et at betj e n e.
:Egner sig baacJe for brød og fi nbak er i Gr isl eano rcln i11g i n drettes i ovnene e ft er ø u s ke.
Mi11 e ovne er elegant u tstyret og meLl de nye s te paa bnk0ron1 s teknik e ns omraade
Korrekt ut fø rel s e Fine st e a nb efa linger Største garanti.
'l'egninger over anl æg u tfø r es grat is
Munkedamsveien 49.
Brogaten 14.
Pefe,r harse11 & eo.
fe_ ugmel
Je. uggrøp an b e fa l er
Drops , Drage, Lakris, Fladekarameller , Sterke Pastiller etc udelukkende i Iste Rangs Kvaliteter
Specialmerket Perfekt : Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummere Merk : Holdb a r.
Hv e tem e l
Ho e tegrøp ,
e r ab s olut Nutid en s bed s t e Denne er s olid, enk el , l et at re n gjør e og dertil d en billigste Mask in e p aa Ma r ke d et . L ev eres i Størrelse r f ra 100 t il 40 0 Kilo s D eigindhold Rim eli ge At'b et a lin ge r til s taa es De me st udmærk e d e Anb ef a lin ge r fra en Række af Lrmdet s B age rm este r e fo r e li gge r. - Skl'.i v e ft e r Pri s og l{at al og til E neforh andleren for Norg e Søren Isvald, Dronningensgd. 11 KRISTIANIA.
M. ØDEGAARD, Telef. 2626. Christiania Telef. 2626. Anbefaler al Ie artikler for Bake rier og Co nd ito rier.
Hjalmar A. Amundsen, KRIS T I AN IA , anbef'aler sin
Specialforretni ng for Bagerier & Conditorier. S. & Jul Søren sens