19. aargang \l Udkommerengangmaanedlig. Abonnement, kr.2.40aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller S.&Jul Sørensens boknr. 3. trykkeri, Munkedamsveien 5 b, Kristiania, hvor ogsaa annon cer bestilles ; pris 30 øre pr. p e titlinj e , udenlandske 40 øre
Mars 1920
11dbold: Bakermester Ditlef Martens (med billede) - Nye brødpriser - Haug es unds Bakermesterforening. - Fra utlandets presse. - Vort daglige brød.Det er av sine egne man skal ha det ! -
Jelt
l(ANALOVN
med eller uden g ri s leanordnin g i d e n øverste ovn er den for norsk e forholde mest praktiske og mest brændebesparende bakerovn, idet den !Jaker alle norske brødsorter saa godt og smukt, som de overhovedet kan fremstilles. Den opfyres kun en gang i døgnet - helt uafhængig av bak-
olid - ningen _.:__ og producerer tre gange saa meget som en af de gammeldagse ovne af samme størrelse med direkte fyring Førsteklasses smukt og arbeide gara nteres. Fineste referencer. Laveste priser. 'regninger til bakerianlæg- le veres gratis til de, som kjøper mine ovne.
Db
Foruten disse ovne bygger jeg dobbelte grisleovne for vedfyring samt vandrersovne med fast eller uttræksherd.
Er eneste norske firma som bygger moderne bakerovne; alle Se andre leverandører er enten svenske, danske eller tyske.
Er hed st : : Billigst :: Mest tid- og brændselbesparende :: Største ydeevne. Let at betjent' :: Egner s ig ._ baad< · for brød og finbakeri. Gri s l eanordnin g in drettes i ovnene efter øn ske. Mine ovner er e le gant utstyr et og m ed det nyeste paa bakerovnsteknikens om r aade Korrek.t utforelse. Fineste anbefali111er. Sterete garanti. Elektriske bakerovner.
'l'egn in ger over an l æg utf øres gratis. l {epresentant for det store tyske dampbakerovnsJirni:, Gebrilder Oberle - Villingen, Baden. ~pe<".ialitet: Dampbakerovner, alle s l ags mas kin er og redskaper fo r lin.ke ri,·r og k011dit{1rier NB, Kjøp og salg av bakerieiendommer.
Hjalmar A. Amundsen, KRISTIANIA,
anbefaler sin med løvemerke egner sig til baknfng av
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
For Bakere:
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc etc.
Grundet anskaffelse a,· s tørre ovne og maskiner sælges: En ca. 10 m. lang roterende Kjedeovn til gas, en Weidemanns, 2etages ovn med en Uttræksherd, som kan hruges tila I slags hagnin g, R11ghrød etc , e n Bisquitsprøite, ( Qu ee nspresse ) s prøiter1fra 4-15 strim l e r pan e n gang, e n Deigvalse, e n Spekula = tiu s maskine. Til motor - eller dampkraft. En Dropsmaskine, e n Vaffelovn til gas.
Alle oplysnin gc r faaes hos
skjærer 2 000 kavring e r paa 6 minutter. I brug i flere s tore bagerier i Norge, Sverig e og Danmark Patentindeh .: I l Chr.Z. Petersen
26 Ill
P. P.
Herved meddeles. at vi har overdraget firma Endrerud & Stenberg, Kristiania vorl salgsagenlur for vore elektriske Bakeovne , Grisleovne, Damp- og Varmvandsapparater etc. Hønefos , den :10. jann ar H)20.
Norsk Elektrisk Apparatfabrik, Hønefoss.
henhold til ovenstaaende meddelelse , anbefaler vi paa det bedste Norsk Elektrisk Apparatfabriks bekjendte Grisle- og Bakeovne og staar vi gjerne til tjeneste med prisoverslag, legninger og alle oplysninger.
Telefon 18533.
Telegramadr.: Lathes.
Endrerud & Stenberg, Kristiania. Stenersgaten 16.
tBakermester Ditlef Martens
avi:rik ved døden i s in fødeby Bergen den 8. februar 19.20. Han var født 24. oktober 1837 og blev saaledes over 82 aar gamme l. Han var en av vort lands ældste og mest anseede haandverksdrivende.
Det var i aaret 1857, at Ditlef Martens, dengang kun 20 aar gammel, overtok slegtens gamle bakerforretning paa " Bryggesporen" i Bergen. Den første av familien Martens, sbm indehadde denne forretning, kjøpte den 8. mai 1753 Hans navn var Hans Kleinow Martens. Han efterfulgtes igjen av sin søn Ditlef Martens. Derefter gik bakeri et over til dennes søn, Søren Martens.
D e n nu avdøde Ditlef Martens var søn av bakermester Nicolay Martens i "Kroken" i Dræggen og kom i lære hos ham, hvorefter han , 17 aar gamme l blev svend hos bakermest er Caspa r Jordan, gjorde sit mesterstykke hos fareu og tok borgerskap 1857. Aaret før hadde han været i Kjøbenhavn for at lære konditori, men kom efter onkelen, bakermester Miihlenphorts død i 18o7 hjem og kjøpte av tanten, fru Miihknphort, som hadde drevet bruket et halvt aars tid, Bake rg aa rden ved Bryggesporen.
Di tlc f 1'1artens var en fremragende haandverker, der ved arbeide og atter arbeide og fremsyn drev sin forretning op til at bli en av landet s største i branchen, med utstrakte forretning sforbindelser.
Allerede tidlig hadde h an sat sig som ma11I at omdanne sit lille bakeri til et mønsteranlæg D en første utvidelse foregik i 1878. Senere kjøpt e h a n de nærmestliggende eiendomme, saa bakeriettilslut omfattet et meget betydelig areal. Alle de nyeste maskiner paa bakerteknikens omraade var efterhvert anskaffet. Foruten den store iodenbys omsætning steg ogsaa brødeksporten stadig, baade ind over vestlandsfjordene og til Nordland og Finmarken. Hertil kom særdel e s betyd0Jige skibsbrødleverancer.
Som man ovenfor ser, var avdøde Ditl ef Martens det 4de slegtled av familien Martens, som drev bakeriet paa Bryggesporen.
1. mai 1888 overtok Nicolay Martens (B. L. F .s nuværende ho vedstyremed lem ) forretningen og arbeider nu sammen med sin søn Fridthjof Martens (fa miliens 6te slegtled).
I 1912 besluttet N. Martens at overføre forretningen til ny ere og mere tidsmæssige lokaler.
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
__ Tlf. 18835
Generalagent f'or rDerner & f'fle1derer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskil og andre apparater Kgl. svensk meda]je. tlo(lerne, komplette bakerianlæg av alle størrels1
Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovr
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskinei
Automatiske avbrækkermaskinE og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang kota/07 09 offerter.
September 1913 blev forretningen derfor overflyttet til de nye lokaler Rosenkrantzgate nr. 3 og Bryggesporen blev solgt efterat ba været i slegtens hænder i 160 aar.
Den avdøde var flere gange medlem av Bergens Haand verkerforenings be s tyrelse, likesom ban i en aarrække var medlem av direktionen for Bergens Skillingsbank.
I besiddelse av en udmerket tenor og gjennemmusikalsk som han var indtok Ditlef Martens en meget fremskudt stilling i Bergens sangerverden. Han beholdt sin stemme til op i aarene, og ved sangerfesten i Kristiania 1896 - han var da 69 aar gammel - stod han blandt førstetenorerne. Han med tre av sine sønner var blandt de bærende kræfter inden det under Ingolf Schjøtts ledelse saa ypperlig sammensungne kor, som paa en saa ærefuld maate repræsenterte bergensk mandssang ved stevnet.
Ditlef Martens blev i 1861 gift med sin kusine Thomasine Broch, som overlever ham .
Sækkebankermaskine m.m.
Nye brødpriser.
Den 16. mars sidstl. forhøiet provianteringsdepartementet maksimalprisen paa finsigtet rugmel og hvetemel.
De tilsvarence brødpriser har derfor ogsaa maattet forhøies.
Langebrød 1 kg. hvetevandlof l/2 - -,,75 øre 9047Fra
ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
Haugesunds Bakermesterforening
avholdt sin aarlige generalforsamling den 29. januar 1920. Formanden hr. Sigv. Johannessen aapnet møtet og ønsket medlemmerne velkommen.
Referat fra forrige møte oplæstes og godkjendtes.
'l'il behandling forelaa: Aarsberetning, der oplæstes av sekretæren og vedtoges enstemmig Av aarsberetningen fremgik bl.a. at et av foreningens medlemmer i aarets løp var avgaat ved oøden, nemlig hr. Olaf Kyvik, indehaveren av firmaet S. Kyvik. Foreningen har i aarets løp faat en glædelig tilvekst av 3 nye medlemmer, desuten var en medlemsansøkning blit forkastet. Foreningen tæller pr 3 l. december 1919 15 medlemmer. Arbeidstiden juleaften var i beretningen omtalt som en stor skuffelse, derved at departementet hadde overlatt til svendeforeningen den avgjørende dispensationsret og denne forstod svendene at benytte i fuldt maal, saaledes forlangte disse for at arbeide overtid timelønnen forhøiet fra kr. 1.75 til kr. 5 00 pr. time. Mostrene fandt kun at kunne gi kr. 3.00, hvorved enkelte blev avskaaret fra at benytte overtid, bl. a. Det komm. bakeri. Publikum maatte saaledes spise .3 til 4 dage gammelt brød i julehelgen.
Kassereren oplæste utdrag av revidert regnskap der godkjendtes enstemmig.
Efterat langebrødprisen var indgaaende diskutert, gik man over til valg.
Som formand for kommende 2 aar gjen valgtes hr. Sigv. Johannessen, mot sin egen stemme
Som styremedlemmer for de efter tur uttrædende herrer Olai Hauge og Bendik Eileraas, som vegret sig ved at motta gjenvalg, valgtes: B. Eileraas og Nils Lindaas, med Olai Hau 5 e som varamand. Styret bestaar efter dette av d'herrer Sigv. Johannessen, formand, (gjenvalg ) kasserer, Hans Bøe, (fra før) B. Eileraas, (gjenvalg) Nils Lindaas ( ny ) og 0. Bjordal, sekretær (fra før).
Som revisorer gjenvalgtes enstemmig d'herrer Martin Bjordal og Aksel Malmin.
Som læreguthjemskomite gjenvalgtes d'herrer Olai Hauge, Sigv. Johannessen og Nils Lindaas
Efterat ha foretat endel andre komitevalg, anmodet formanden medlemmerne om at møte med damer paa aarsfesten den 31. s.m. hvorefter generalforsamlingen hævedes og formanden takket for fremmøtet.
Den 31. janu!l,r samledes igjen medlemmerne til aarsfest hvor for første gang medlemmernes fruer var med
Festen var overmaade hyggelig og først ved daggry sa man hverandre farvel, med ønske om snarlig at arrangere en lignende fest.
Der mottoges hilsningstelegram fra Stavangerforeningen som blev besvart, idet denne holdt fest samtidig .
Fra utlandets presse.
To alternativer.
Nogen onde ord fra Danmark og nogen gode fra B elgien om arbeidsforhold.
En dommedagspræken av Georg Brandes over vore dages arbeidere
Han bebreider arbeiderne deres dovenskap, slaphet og likegyldighet.
Georg Brandes har nylig sendt de kjobenhav nske arbeideres læseselskap et brev hvori hau "som i sin tid hyldedes av arbeiderne ved et fakkeltog" !æs er diss e teksten. Brandes skriver s aaledes : Jeg arbeider 16-18 timer i døgnet, arbeiderne 8 og neppe det. Arbeiderne faar sit arbeide ulike bedre betalt end skribenten, men allikevel faar man intet haandverksarbeide utført uten uendelig vrøvl. Som regel holder en arbeider aldrig s:t ord ; arbeiderne forlater verkstederne naar de hveranden uke forl'lng er mere i løn. Arbeidet utføre s saaledes at det ikk e sjeldent e r e n rædsel. Det hus jeg bor I er us se lt bygget. Kjøper jeg mig et skap kan efter kort tids førløp ingen skuffe aapnes e ll er lukkes Arbeidet er jaskverk . En skribent som jeg gir ikke noget arbeide fra sig som ikke er omhyggelig utført.
Arbeid ernes avis er er ikko bedre e ll e r mere frisindet end borgerstanden~ Da jeg ifjor sendte nn politisk artikel til "Soc ial -Demokrat en'· fik jeg den omgaaend e tilbak e Det er endnu aldrig hændt mig ute nfor Danm ar k. Naar vort sarn fund s hele økonomi er ved at gaa a d h el vede til h a r pengegriske borgere og bønder en hovedpart av skylden, men arbeiderne har deres rund e lige part Jeg hadde engang trodd der var no get at h aabe av dem. Jeg tror det ikke mere
arbeidere, der har sat sig det maal ved anvendelse av overtidsarbeide at forbedre land e ts økonomiske stilling.
Premierministeren regnet det for et godt varsel for fremtiden, at Belgien, der var herjet indtil foreløbig ruin, hvis maskiner var bortført, og hvis kulgruber var ødelagt, allikevel i aaret 1919 har været istand til at eksportere varer til en værdi av 2 milliarder 200 millioner francs.
Tiltrods for at et stort antal av landets arbeidere maatte gaa arbeidsløse i et halvt aars tid som følge av mangelen paa maskiner og kul, producerte og ekspo1 terte Belgien allikevel halvdelen av, hvad landet importerte.
Ministeren tilfø10t: Vi bar vedtat en lov om 8 -timersarbeidsdag for arbeiderne. Men arbeiderne arbeider allikevel daglig 9 timer med den motivering, at det er deres ivrigste ønske at bidra sit til, at landet gjenvinder sin tidligere velstand
Vort daglige brød.
Det sammalte som grundlag for folkehelsen.
Paa et livlig og interessant møte, som forlagsbokhandler S. Mittet hadde faat istand i Kristiania 20. februar sidstl., behandlet man brødspørsmaalet. Mange interesserte hadde indfundet sig, og kontakten mellem forsamlingen og aftenens foredrag~l10ldere vist e , at man var enig i hov eds ak e n.
Hr. Mitt et indl edet med en lit e n orientering om det forsøk paa brødreform, som var begyndt her i land et før krigen ved hjælp av den sammalte vare fra kn e ipbrødfabrikerne. Og han uttrykte sin dype beklagelse over den skade, som var tilføi et sa ken ved det " l andsbrød" som var frem st ill et av state n s daarlige ru g og sum d erfo r ikke a ltid blev godt. Men - aldrig saa ga lt, at det e r godt for noget. Vi maa skyn<le os at r e p a r ere s kad en og fa..t den h el e nation til at indse fordelen ved at benytte et sundt, naturlig, billig, kraftig og godt brød - av sammalt.
Den belgiske premierminister Dela crou x har i et interessant interview i det engelske blad "Pall Mali Gazette" git en oversigt over de økonomi!,ke vansk eligheter Belgien har hat at bekjæmpe efter krigens slut..
Man er imidlertid nu ifærd med at overvinde · disse besværligheter, takket være de belgiske
I et skarpt utl'orm e t og overmaade lærerikt foredrag gav overlæge Borrhgrev i nk en vid ens kabelig begrund et fremstilling av det lands- oi: menneskegavnlige i kampen for det grove brød . Allerede i aarrækker hadde taleren v æret paa det rene med det grove brøds fordele, men først under krigen var elet tilgavns gaat op for ham, hvilken velsignelse det virkelig er. Man visete jo, at statens brød var bakt av ufuldkomment mel, at det var daarlig stekt og derfor hadde en daarlig virkning paa svake maver, hvorfor lægerne ogsaa villig gik med paa at utstede sykekort paa hvetelof. Me n - tiltrods for store-
Maler indenfor de av staten
bedste Hvetemel og Rugmel. fastsatte grænser landets
mangler, gjorde landsbrødet god virkning, og mangfoldige mennesker uttalte til læger, at de ikke hadde visst, hvad det vilde si at være friske, før de fik det sammalte. Det vakte selvfølgelig enhver tænkende læges opmerksomhet, at selv statens daarlige brød kunde virke slik. De mennesker som hadde gjort den glædelige erfarin g av landsbrødet var folk med træge maver Og den mand, som hadde kjæmpet som en helt for at faa indført Kneipbrød i vort land, det er vor ven Mittet. (Kraftig bifald). Det er undergang for den træge mave at bruke fint brød, og dens redning ligger i at bruke det grovmalte - et spørsmaal av yderste interesse for folkehelsen.
Men endda sterkere bifald gav forsamlingen sin tilslutning, da overlægen kraftig opfordret til at bruke det "sammalte", og bidraget fik fornyet styrke, da Mittet sluttet møtet med en tale til overlæge Borchgrevink og med en forsikring om, at nu skulde der for alvor indledes et felttog for reformen.
·Det er a, sine egne man skal ba det!
Eller: Arbeidernes og De kooperative bakerier belyst i Svendenes fagblad.
I "Norsk Baker- og Konditorforbunds Blad" nr. 2 for 1920 findes bl. a. følgende meddelelser, ,som vi refererer uten kommentar :
1. Fra. Svendenes distriktsorganisation for Vestfold, distriktsmøte i Larvik 18. januar 1920: 11 Om de kooperative bakeriers stilling blev
der ogsaa adskillig debat , og flere av repræsentanterne uttalte sig meget skarpt om den fremgangsmaate, som man som oftest blir gjenstand for fra nævnte forretninger. Man besluttet efter forslag av Møller Rasmussen at tilskrive samorganisationen paa de respektive steder og henstille til dem at de sørger for at deres egne forretninger er foregangsfolk, naar det g-jælder lønsspørsmaal og andre rimelige krav om forbedring av vor stilling, og ikke - som saa ofte nu er tilfældet - at vi derfra skal møte den mind ste forstaaelse ."
2. Fra Moss svendeforenings generalforsamling 7 januar 1920:
,,- - En av de bakeribedrifter, der stillet sig mest avvisende, vil jeg (sier referenten) ikke undlate at nævne ved navn, for det tilfælde, at de skulde trænge folk i tidens løp, saa husk at det heter "Arbeidernes Aktiebakeri"
En del reflektioner paatrænger sig i anledning av disse spontane utraab fra svendenes side: Er det særlig vanskelig at skaffe indtægter til dækning av arbeidsløn, naar arbeiderne selv er bedriftsledere? Hvorledes ·vilde det da gaa hvis man skulde faa "bedriftsraad" til at klusse med de bedrifter, som nu ledes økonomisk? Og betyder ikke det, at selv arbeidernes egne bedrifter nu finder at maatte holde igjen overfor svende11es idelige lønspres, at fornuftige arbeidere nu selv finder, at arbeidslønningerne er mere end høie nok?
Elektriske:
Bakerovne
Grisleapparater
Varmtvandsbeholdere
Dampapparater for
Bakerier & Konditorier
Over hundrede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger.
Baade ovne og apparater leveres under garanti.
Skriv efter brochure og illustrationer. Alle forespørsler besvares prompte.
