· utgit av " Bakerme str enes Landsforening ". Bla dkom ite ens for ~ and : Haakon Hansen
17. aargimg il'· U dko:inmer en gang maanedlig Abonnement, kr -2.40 iarli g, teg ne s paa n æ rme s te postanstalt eller hos bladkomiteens form::md , li 15. ma1:s nr ~- j H aakon ijans~n , Uni versitetsga rl e 8, K,·istiania, h:vo r ogsaa a nno n c er bestilles ; pris 15 ø re pr pet itlinj e, udenl ands ke 20 øre. 1918 .
lndho l d : Fra Danmark - : Ce llul osemel i brødet. - 'l'il de bake~mestre; .soµi endnu ikk e er medlem:1er a~ Ba erme stre s -L-~ndsforenin g. - Arbeidskon' flikter. - Ulovlige arbeidsfrav igelser. Bakersvendene' gaar til &k tion over hel e linj en. - Haugesunds bakerm es tre indtr æ der i Bak ermestren es L andsfor en ing - Skiens bakerm estre optr æ r lodre t overfor F1·ovianteringsraade t - Fra Drammen. - Døds fa ld - Fiskens utnyttelse til at drøi (' brødet. - Ikke pot etm el til "kak er ut en kort." '
Porsgrunds
Gjærfabrik _ 0. Letmolies Presgjærfabrik
(Indeh ave r e : P. M. Pe t ersen & Se-n) fabrikerer den kraftigste og nneste Presgjær.
Drammen anbefaler krafti g og god gjær.
Hved~mel,
,,Gjærfabriken STAVANGER" ,mbefalcr
prima holdbar Gjær.
K. 0. DIDRIKSEN handler med M~l. Havre Bastematter m. m.
Hjalmar
A. Amundsen,
KRISTIANIA,
• • anbefal er sin • •
Specialforretntng for Bager1er & Condttor1er. · .
For Bakere:
Essenser, pulvere , ægggult, ætheriske olier etc . etc.
Drops, Drage, Lakris, Fladekarameller, Sterke Pastiller etc. udelukkende i fste Rangs Kvaliteter
Specialmerket Perfekt:
Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummcr e Merk: Holdbar
SØREN ISVALD
Skippergt. 3, Christiania.
Speeialforretning engros i lrtikler for Bagere og londitorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekt. Fabriker Sigte- og Blandingsanlæg udføres Tegning og Oversla,q gratis. - Skriv efter J(ataloger og Oplysninger ,
RICH. e>SMUNDSEI\I
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for {l/erner cG '?fleiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf. s eltema s kin er og andre apparater l{gl. svensk medalj e.
Moderne, komplette bakerianlæg a.v alle størrelser:
Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovne )
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Sækkebankermaskine m. m.
Forlang krdalo.q og offer/ er.
Fra Danmark.
Bakersvendene reiser de samme krav i Danmark som i Norge - og mestre n e har det ikke . sto rt bedre der end her. Den 16 . januar iaar dem onstrerte n emlig 1000 bakersve n de, medlemmer av bakersvendenes fagforening, foran den da nske rigsd a gsbygning. En d eputation begav sig ti l indenriksministeren, ove rfor hv em de p utat ionen still et kr av om, at natarbeid et bl e v a vskaffet og a t der ved lov sku lde in dføres en ~r beidsdag paa 8 tim er Videre krævet deputa • t ione n støtte av staten , , da br " drationerin ge n hadde fr e mkaldt stor .al'beidsl øshet i bak erfage t E fterat i ndenriksm i nist eren (rad ik al) hadde hørt paa de pu tationens kr av, lo vet han, at dens . ønsker skulde bli tat under overveielse. Derefter opløs te toge t med de tusen demonstrerende bakersvende sig. ·
Bakerm es trene beklager si g ogsa a i Dan mark. Iføl ge den nye danske smørordning skulde de nu b eta le sm øre t m ed 8 kr. pr. kilo. I februar p.ar de imidlertid maattet beta l e kr. 8,fiO, hvilket har fremk a ldt megen misfomøiel se. De 60 øre:S ~o:rhøielse pr kilo skyl des, at de i de ce mber er
kommet til at betale for litet, og derfor finder denne ekstrabetaling nu sted. Bakerne hævder , at smørloven er ga nsk e ødelæg gende for dem , a t m a nge smaa•bakerier maa lukke og at a rb eidsløsheten derfor er st i gende.
Cellul osemel i brød et.
Vellykkede forsøg i Sverige.
U nder l ede lse av den kjendte prof essor Johan sson har der i den sids te tid v e d Oarolinska· Institutet været foretage{ en ræ kk e v ellykked e fo r søg med cellul ose m e l som menneskeføde. D e r er u dfo rt prøveb a knin g med 30 p ct. ce ll ulosemel, og brødet har vist sig udmerket i sma ken og er van skeli g at ads kill e fra de t sedvanlige knækkebrød.
Under professor ,Vils H anssons ledelse er der desuten for etat foringsforsøk v ed et større a nt al vo g nmandsforretnin ge r i Stockholm. Man anser sig aller ede nu istand til at meddel e, at det fremstillede ce llulo sefor blir et godt ti lskud for baa de kjør og hester.
Eft er regjeringens bemyndigelse har folk ehus holdningskommi ss i one n truffet avtal e om lev ering a v 5000 ton f o rcellulose fra fabrikkerne i Skuts k a r og Storvik efter e n pris av :400 kr. pr. ton lufttørr e t ce llul ose, frit l e veret fr a fabrik, eksklusi v em balla ge.
Til de bakermestre, som endnu ikke er medlemmer av Bakermestrenes
Landsforening.
I en ræklæ artikler i 11 B akcrtidende" i løp et av 1917 har r ed paap ekt, at samtlige bakeridrivende i sin egen interesse snarest bør indtræde som medlemmer av La ndsforeningen Paa de stede r , hvor bak ermestre n e allerede har lokal{oreninger, er det jo særlig let gjennem disse at ordne med en samlet indme ldel se i Land sforenin g en: vedk lokalfor ening behøv er d a ba re at melde sig ind i Lands{oren i ng en paa vegne av sine medlemmer, h vo r eft er Landsforenin g en ordn er det 1:i d ere med de enkelte bakermestres medl ems{orhold. H ve r en k elt bakermester er imidler tid ogsaa velko mm en som medlem , det ene ste so m behøv es er et br ev kort til Bakerm es tren es Lands{orening, Kristiania , med opqave ove r navn og adresse og m eddelelse om, at man ø n sker at væ re m edlem av Land s{ oren ing en Ønsker nogen paa for ha and nærmere oplysning er , st aar Lands{or en ingen naarsomhelst til tj enes t e.
Vi m inder om ove n staaende i a nled n ing av, at forsendelsen grati s t il alle de bakerm estre, som hverken er abon nenter eller medlem av Lan dsforeningen, nu s nart vi l ophøre.
Blandt alle ele oms t ændigh et er, s om gjør det f orde lagt ig særlig i disse tider at væ r e medlem av Landsforening en , vil ogsaa i disse da g e rationeringen av alle f ettstojfe til industrielt bruk komm e til. Som bekjendt er d er nylig oprettet et Statens Fettdirektorat. Eft er medd elelser fra d et te vil fettrationeringen bli ordnet s aaledes, at d e næringsd r ivende, deriblandt bak erne, ikke vil kunne f aa f ettstoffe av nogen art uten qjennem sine organisationer . Statens Fettd i r ektorat vi l alt saa kræve , at bakerne staar t ilslu tt et sin laridsorga nisa t i on , hv is de vi l ha f ett ell er f ettstoffe til sin bedri/t, - ganske paa samme maate som rationeringsd i rektøren f ornylig krævet, at konditorerne maatt e danne sin land s forening, hvis d e vi ld e ha raa s toffe ti l ~i n konditoribedrift D ette krav fra d i rektorat ernes side er rim elig nok, da det jo f or di rektorat erne er ganske uoverkommelig at un derhandl e dire kte m ed hver enkelt bedri ft.
Bak erm estrenes Landsforening har ni~ ordn et m ed optælling av f ettstoffe og samarbeider m 'ed F ettdirekto ra t et til fo r del for · s ine medl emmer; derimot vi l Landsforening en naturligvis ikke kunn e h andle for baker P, som ikke er clens m edlemm er. Vi opfordr er derfor nu bak erne til i fiok og følge at melde sig ind i Lands{or en ingen, som saa vil behandle spørsma oJ et om optagelse · i f'orstaaelse med Norsk Arbeidsgiverforening
Arbeidskonflikter.
I midten av januar 19 18 fa~tet B ergens bakersvende plud se lig beslutning om at n egte , at paabegynde ar b eide t før kl. 6 morgen · og negte a lt natarbeid e. Beslutningen bl ev ogsaa ved et · par ba keri er iverksat.
Arbeids giverfor eningen og Landsforeningen g rep ind og det lykk ed es i samvirke med Nor sk Baker- og Konditorforbunds hovedledelse at gjøre Bergenssvend en e b eg rip eli g, at beslutnin ge n var e t rent tari f brudd . Bergenssvendene ·gjen optok de r efte r straks arbeidet i vanlig utstrækning
Til forsta.aelse a v k o nfliktens art cite r er vi nedeustaaende skrivelse av 11. j a nuar 1918 fra Arbeidsgiverforeningen til Norsk B a k e r- og Konditorforbund :
Norsk Bak er- og Konditorfo rbund, Folkets Hu s Idet vi bekræfte r vo r t el efo nsamtal e id ag me d Deres hr. forretningsfører Nygaard tillat er vi os at meddele D e m, at Bergen s Bakermestres Forening i t el eg ram av igaar har und e rrett et Bakermestrene s Landsforening om at ha mott at sk ri vel se fr a Bakersvendenes Forening, som paa medl emsmøt e i Be r ge n tor sdag d en 3. ds. har besluttet, at a lt n a tarb eide skal ophæves og inte t a rbeide pa a begynd es før kl. 6 morgen, da de tinder det ov erflødig at begynde tidligere (un der paaberaabelse av d en paastaa e de arbeidsledighet og overflod paa ba keri a rbeid ere samt indskr ænkning i produktionen). Be slutningen er men t at skullde træde ikr a ft mandag den 14. ds.
Vi m aa i anledning av nærværende sk ri dt fra baker s vendenes s ide overfor det ærede f or - · bu nd nedlægge bestemt prote st mot at svendene paa den ma a te tar sig selv tilrette og begaar et saa graverende brudd paa bestaaende t arifavtal e Selvo m det som av hr. forretning s fører Nygaard antydet vistnok er saa, at arbeidstidens begyn~ · delse ikke er uttrykk e lig foreskrevet i overenskomsten , er d e t ikke tvi lsomt, at den bestemte
A/s GERDT MEYER, BERGEN·
ETABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KOR·N PR. DØGN
forutsætning har ligget til grund ved tariffens oprettelso, at arbeidet skulde paabegyndes, naar arbeidsgiverne indenfor ' bakerlovens ramme fandt det nødvendig, saaledes om der altid har været praktisert i faget.
Vi maa i henhold til det anfø rte under henvisning til den bestaaende tarifavtale og til lov om arbeidstvister indtrængende forlange av det ærede forbund, at det uopholdelig foretar ethvert fornødent skridt sigtende til at hindre, at bakersvendene i Bergen begaar det nævnte tarifbrudd, og ved paalæg til avdelingen sørger for at bestaaende overenskomst blir resp ektert. ' Vi advarer ogsaa paa det indstændigste mot at bakersvendene tar et skridt som paat ænkt, da -det utvilsomt vil medføre mere vidtrækkende konsekvenser end de har tænkt sig muligheten av. V i nævner særskilt det ansvar, vedkommende vilde komme til at paadra sig ved at materialer m. v. utvilsomt vil de bli ødelagt.
· · Vi bekræfter, at hr. forretningsfører Nygaard' lovet straks at sætte sig i telegrafisk forbindelse med Bergensavdelingen og sørge for, at det besluttede skridt ikke iverksættes. I motsat fald maa vi anmode om s narest mulig avholdelse a v €t forhandlingsmøte i sakens anledning for at faa forholdet behandlet i Arbeidsretten.
Ulovlige .arbeidsfravigelser.
Det hænder av og til, at bakersvende enkeltvis pludselig uteblir fra arbeide, uten at ha git eller mottat opsigelse eller ut e n at opsigelses- . fristen (som regel 14 dage) er utløpet. I et tilfælde, som nylig indtraf paa Kongsberg, hadde vedk. bakersvend endog forskudsvis oppebaaret betaling for det arbeide, som han saaledes unddrog sig. · ' Landsforeningen ønsker derfor herved at gjøre sine medlemmer opmerksom paa, at saadan arbeidsfravigelse er strafbar efter den almindelige straffelov; straffeklage indsendes til politiet paa vedk. sted. Skylder vedk. svend p e nge for mottat · f9rskudsløn, vil disse penge kunne kræves tilbakebetalt enten i forbindelse med straffesak en eller ved særskilt · civilt søksmaal, som bakermesteren da vil ha at anlægge mot svende n enten ved de almindelige underretter eller i tilfælde ved haandverksret. Derimot hører saadanne saker ikke under Arbeidsgiverforeningen, naar det er pa a det rene, at arbeidsfravigelsen e r et helt enkeltst aaende tilfælde og at den er skedd uten samvirke med vedk. svends arbeiderfagforening.
NORSK BAKERTIDENDE'
Bakersvendene gaar til aktion over hele linjen.
Sctmtlige gj ennem Arbeidsgiverforeningen avsluttede arbeidstariffer i baker{ag et opsagt , se ne s t f ra 1. mai 1918.
Som bekjendt utløper de be st a ae nd e overens komste r i baker- og konditorfaget den 1. mai 1918, med op sigelsesfri st inden 1. mars og v a rselsfrist for de fle st es vedkommende inden 1. februar.
. Den 30. januar mottok Arbeidsgiverforeningen varsel fra Norsk Baker- og Kondito r forbu n d om, at all e t ariffer, hvor varselsfristen utl øp 1. febr u ar, kræved es revi dert .
· Den 26. februar 1918 holdtes det i tari:fferne paabudte konfer a nsemøte om saken (se fuldstæ ndig utsk rif t av dette møte, indtat nedenfor) . D a : dette møte ikke førte til noget resu l tat opsa Svendeforbundet inden 1. mar s ogs aa resten av o'9'e renskom sterne. En lignende motsvarende op. sig else var fra Landsforeningen og Arbeidsgiverfo renin ge ns side som følge av s~endenes holdning fremsat i skrivelser av 31.janu a r og 28. februar 1918. Ogsaa Fredriksstad (so m f t ingen tarif har) og Haug esund var medtat i Arbeidsgiverforeninge ns krav om nye tariffer eller forlængelsen av de nugjæ ld ende.
Hvis ikke Riksmæglings m anden maatte gripe i nd, vi l vi saaledes fra 1. mai l 'J l8 ha a rbeidsstans i bakerfag et Haugesun d, hvis tarif utløp allerede 1. februar, h a r allerede side n da hat fold a rbeidsstans.
Utskrift av forhandlingsprotokol 26. februar 1918 i anledning arbeidstarifferne.
Aa r 1918 den 26 . feb ru ar avholdtes konferansemøte i Kristiania i anledning av spørsmaal om de overenskomster i baker- og kondit orfa get, som gjæ lder mellem No rsk B a ker- og Konditorforb un d og Norsk Arbeidsgiverforening.
T ilst ede var :
Fo~ forbundet d'hrr. Nygaard og Schou.
For Baker mestrenes Landsforening d'hrr Hansen, Samsom, Sam uelsen og Malm.
For Konditormestrenes Land sforening hr Fegersten.
For Kri stiania Konditormestr e s Gruppe hr. Solberg.
Fo r Nor sk Arbeidsgiverforening sekretærene Dah l og Holmesland.
Arbeidernes repræsentanter henviste til forbu n dets skriv else til Arbeidsgiverforeningen av 29. januar d. a., hvorved det i henhold til be-
stemmelse h erom i overenskomsterne for Høn efoss, Kristiania, Kristianssund, Kongsberg, Mos s, Molde , Rjukan, Lilleham m er, Levanger, Stavanger, Tromsø og Trondhjem meddeles, at forandringer i disse overenskomst er ønskes fra forbundet s side. Arbeidsgivernes repræ se ntanter henviste til Arbeidsgiverforeningens skrivelse til forbun det av 31. janµ ar d. a., hvorav bl. a, frem gaa r, at forbundet ifølg e telefon sa mtale s d. ønsker for etat forandringer' ogsaa i de øvrige overensk omster · med Arbeidsgiverforeningen, nemlig for konditorfaget i Kristiani a, for bak er- og konditorfage t i Bergen \. Lillestrøm, Skien og Aalesund. Arbeids~ giverforlmingen hadde derfor set sig nødsaget til at opsi samtl ige de nævnte overenskomster , som ikke er medtat i forbundets varsel ti l u tløp 1. mai førstkommende, dog saaledes, a t nærværende konferanse komm er til at o mfatt e samtli ge baker- og k ondito r overe nskomst er mellem for" , bundet og Arbeidsgiverforening en, og at den ay .A r beidsgiver.foreni n gen fore.tagne opsigelse bortfalder, saa fremt forbundets øn sk e om forandringer i de bestaaende over e nskomster ikke sku ld e føre til opsige ls e av nogen overenskomst inden 1. mar s fø r stkommme n de.
De foreliggende spørsmaal drøftedes, hvorefter arbeidsgi vern es repræsentanter foreslog, at de nugjældende overk omst er prolongeres ufor-andret for et aar altsaa til 1. mai 1919, mec½ s~mme regler fo r op sigels e og fornyelse som hittil unde r følgende forutsætninger:
De ved pro long ationerne i 1916 og senerebestaaende kris e tillæ g og d e v ed de e nkelte bedrifter se n ere inden idag indrømmede krisetill æg og lønstillæg bibeholdes und er de beting el ser og i den form, hvorunder de er git Den i m øt e angaae nde Haugesund den 5. februar d. a. av arbeidsg iv erne fores l aaede tarif akcepteres derho s av arbeiderne, og lign e nde overenskomst gjøre s gjældende for Fredrik sstad.
Fo rbunde t s repr æse ntanter a nførte, at arbeids · givernes forslag vilde bli r ef erert for arbeidern e;: men r epræsentanterne fandt ikke at kunne a nb efal e forslaget.
Bakermestrenes repræsentanter tilførte, at vans k eli gh eterne ved pa a det nuværende stadium at diskutere de enkelte bestemmelser i t ari:ffern evar yderligere forhøiet derved, at d er f. t . fr a svendenes side samtidig med tarifund e rhandl ingerne arbeidede:s i r etning av at faa v e dtat en ny l ov om arbeidstiden i bakerier, et lovfor slag ,,. som fra mes t renes side var gamke uantagelig (underskrifter).
BJØLSEN VALSEMØLLE A /5
Hvor de landskjendte merker KOHINOOR og HVETEMEL
RUGMEL K RONE, BIKUBE for maltes.
Haugesunds bakerntestre indtræder i Bakermestrenes Landsforening.
Haugesund bar som bekjendt været blandt de l)yer, som har staat utenfor Arbeidsgiverforeningen og Landsforeningen og som ·derfor er blit paatvunget e n tarif med s vend e n e, · som tilslut blev ·ganske utaalelig for mestr ene, baade hv ad :mgik lønninger og arbeidstid m. v. Efter korrespondanse med Landsfor eningen · . utovm: hø s ten _1917 indtr aadte derfor samtli ge· Haugesunds bakeridrivende av betydning - 14 i tallet, d e t nye kommunale bakeri al e ne undtat, i Landsforeninge n i januar iaar.
Mestrene opsa sine tariffer til utløp 1. februar og tok konflikt herpaa, svendene bar fratraadt a rbeidet (men adskillige skal senere være tiltraadt igjen, foreløbig uten tarif !). Hauges und viJ derefter faa ny tarif sammen med Landsforeningens øvri ge medlemmer. Stillingen for Haugesunds ny e kommunale bakeri (Holger se ns) er ikke let, særlig i øko nomi sk henseende.
Vi gir Hau gesun ds bakermestre vor uforbehold ne kompliment for deres bestem te holdning; mestrene inclsaa fordelene ved at ·staa i sin organisation og de ansk uet med rette disse fordele som saa betydningsfulde, at de heller vilde ta en arbeidsstans for at vinde frem til stabi le a rbeidsforhold solidarisk med Landsforeningen. Et ekse mpel til efterfølgelse! H a ng es undsme -
strene har set stort paa sine bedrifters tarv, de har ikke stukket fast i dø gnet, men forstaat, at d et er resultaterne i de lange aar, hvorpaa d e t kommer an i e n bed rifts liv.
Blandt de bakermestre i Haugesund, som i første rækk e har arbe idet for de hittil indvundne re su ltater og for tilslutningen til Landsforeningen, nævner vi hr. 0. Bjordal.
Vi ønsker Haugesunds bakermest re velkomm en i Landsforeningen!
Skiens Provianterigsraad forsøkte ved overga ng en til den nye ration er ing i januar at nedsætte brød pris e rne. Byens bakerier svarte d ertil, at de hadde sluttet s ig til Landsforeningens andrage nd er om forbøielse av brødpriserne og fastsættelse av landsprise~ og a t ialfald de gamle brødpriser maatte gjælde forholdsvis for de nye brødvegter, indtil spørsmaalet om lands p ris var avgjort. Da raadet fremdeles var vrangvillig, stanset Skiens bakerier al brødbakning; da raadet iaaledes saa, at bakermestrene mente det alvorlig·, bøiet raadet sig for bakermestrenes krav. Eft e r en dags brødmange l fik saa Skien i gj en sit brød.
Fra Drammen.
Bak er Bøhm kommer i et eiendommelig forhold til sine foreningskolleger og betragtes s om uttraadt av bak er m esterforeningen ,, Centra li,sering av brødbakningen". - Et tilbud fra hr. Bøhm om 910 gr. landsbrød fo r 2'? øre! - Drammens magistrat fmraader forslaget.
Da bakerisaken korn til behandling i Drammens formandskap forelaa fra hr Bøhm - paa grund av de siden hans tidlig ere tilbud forandrede forhold - et nyt tilbud paa bakning av 4500 a 5000 910 grams ferskt sammenskjøvet landsbrød, dagli g levert paa produktionsstedet til en pris av 27 ørn pr. stk. Denne pris var basert paa 14 timer s drift i h ans bakeri med en minimurnsproduktion som nævnt. Videre forutsattes den daværende me1pris kr. 28,00 pr. 100 kg. sa mt de daværende brændselspriser og lønninger.
Han ser helst, at kommunen overtar hele hans dag li ge produktion og besørger distribueringen. Han vil dog ogsaa kunne gaa med paa at .besørge distribueringen selv, i hvilket tilfælde han tænker sig, at de øvrige av byens baker e , d er vil kjøpe sit brød hos ham istedetfor at bake selv, faar anleclning til at hente efter en pris av 27 øre og i gje n utsælger fra sin butik efter 20 øre.
Den netop tiltraadte magistr at siger, at h an som ny i embedet e r i stor tvil. Hvi s man vil bestemme sig for fuldstændig centrali sering av al bakning, vil hr. Bøhms tilbud være at foretrække for oprettelse av et kommunalt bakeri, som vistnok efter overslaget skulde reducere prisen med yderligere 3 øre pr. kg., men som sikkerlig vil faa adskillige barnesygdomme at · gjennemgaa og bringe uforutseede vanskeligh6ter og fordyrelser. Hadde man intet hen syn at ta til de nuværende bakere og deres folk med familie, og kunde man se bort fra forhold en e efter krigen, vilde magistraten ikke være i tvil om, at han burde anbefale Bøhms tilbud. Men der er - bortset fra hr. Bøhm og de 8 svende, han vil trænge - 25 bakere og svende, - med
· deres familier vil antagelig et par hundre mennesker bli berørt av en saadan foranstaltnin g.
· Skulde kommunen overta forsørgelsen av disse foruten de mange bakere og svende, som melmangelen all e r ede har gj ort brødløse, vild e m11,n ha overført paa bykassen utgifter, som omtrent
· tilsvarer byens besparelse paa brødet, en omlægning, som i flere henseender er uheldig. Forinden der er git an visning paa en løsning· av denne side av saken, har magistraten vanskelig for at anbefale bakerisaken om centralisering.
Formand skapet har besluttet at sende saken til Provianteringsraadet til uttalelse.
Hr. Bøhms ovennævnte forslag kan vistn ok , ikke kalkylemæssig forklares, men k an alene tænkeR fremsat und er en ensidig h ensyntag en til forslagets forutsætning om en l ængere arbeidstid end den nuværenae og garantert mindste om sætning. , Imidl er tid har jo hr. Bøhm ved det.te forsla g , saavidt vi kan forstaa, stillet sig· helt utenfor ethvert sama rb eide med s in forening og sine koll ege r. D e t er Dr ammens magistrat som snarerl3 end hr Bøhm bar set samfundsmæs s ig paa • bakerisaken og brød priserne. Drammens bakermestres forening har derfor paa et nylig avholdt møte betragtet hr. Bøhm som utmeldt av foreningen. Efter forlydende har hr. Bøhm nu truffet skridt til saksanlæg mot Bak ermesterroi·eningen for at faa bragt paa det rene, om han fremdeles har ret til at være medlem! Det skal bli interessant at se det videre forløp a v et søksma a l , anlagt av en bakermester for at faa dom for sin ret til at vær e foreningskollega med de bakermestre, hvis bedrifter vilde være stanset, hvis hans forslag om brødpris var tra:mgt igjennem.
Dadsfald.
Bakermester Johan Kleven i Kristiania er efter nog en tids sykelighet i midten av mars avgaat ved død en i en alder av 50 aar. Med ham er en anset og agtet haandverksborger og en skattet kollega gaat bort. Hr. Kleven, som yar født i Eidsberg, kom til Kristiania i 1884 og utstod sin lær et id hos bakermester N. Johansen. Ved sin død hadde han drevet egen forretning i 25 aar, først i Hausmannsgaten og i de sidste 15 aat i Heimdalsgaten.
Fiskens utnyttelse til at drøie brødet.
I. Fiskemel.
I disse m elknapp e tider e r der gjort adskillige forsøk pa a at drøie vort brødmel med forskjellige andre raastoffer. Saaledes har bak ermest er Halvor sen i Tønsberg gjort et forsøk med at bake brød av land sm el med 25 ptc. fiskemel. Brødet kal være n10get godt. Det a nv e ndt e fiskemel
var lave t av salt fisk, men det maa antages, at det vilde bli bedre med fiskemel av fersk fisk.
il. Torskerogn.
Kabelvaag Cannin g Co. har l att bake et brød, hvori til almindelig landsmel er indbakt -20 pct. kokt torskerogn. Der skrives fra nævnte fabrik:
Det er beklagelig, at det kvantum torske1 rogn, som iaar kan nedlægges hermetisk, vil bli minimalt paa grund av den herskende mangel paa blikemballage. Ved Kabelvaag Canning Co. vil der saaledes kun bli nedlagt ca. 20 p ct av det norm ale kvantum. Der opfiskes som bekjendt aarligaars store kv anta 2den sorp rogn (for løs til hermetisk behandling), som hittil kun har været a nvendt til sardinagn og dyreføde. Denne .sek und a . vare i forbindelse med d en iaar overilødige pri~a ro g n har man tænkt sig for en stor del maatte kunne a nvende s til indbakning · i brød. Fabrikken har derfor latt foreta no ge n prøver med saadan bakning, id et der er tilsat ~O pct. kokt torskerogn til almindelig landsmel. Prøverne er faldt me get heldig ut, og da torsk erogn jo indeholder næringsværdier, mener fabrikken, at en saadan utnyttelse av disse v ærdier paa denn e maate maa være fordelagtig.
Vi henstiller til bakerne paa de steder i vort land, hvor fiskemel eller tor skerogn er billig -og let tilgjængelig, at gjøre forsøk med at tilsætte brødet disse produkt er, som drøier melbeholdningerne og ti lfør er land s brødet adskillig næringsværdi.
III. Klipfisk i brødet
Ulike større betydning end de t o ove nn ævnte tilsætning'er vil vist.nok klipfisken-kunne faa. Ved Ditlef Martens N. S. brødfabrik i Bergen er der utover høsten 1917 og i januar-februar 1918 -drevet systematiske og energiske forsøk med tilflætning a~ klipfisk i brødet. Klip-fisken utnyttes næsten helt i brødet, som har en aldeles fortrinlig smak efter hvad red. av egen erfaring ' ,. kan bevidne. Hr. N. Mart ens har ogsaa forelagt produktet for provianteringsministeren og rationeringsdirektøren, som begge betegn et de ind vup.dne resultater som meget glædelige for -den norske nation s videre utsigter til at kunne klare ernæringsvanskeligheterne under krigen. Hr. Martens fabrik har nu installert det nødvendige maskineri for indbakning av klipfisk en i brødet; det er særlig blandin gen 20 dele klip-
fisk til 100 dele m e l, s om har vist sig heldi g. Brødet smaker ikke av fisk, men er fyldi gere, mykere, mere lødig end landsbrød i sin almindelighet ; det mætter ogsaa mere. Vi mener, at brødet bør møte en sterk efterspørsel, naar massproduktionen snart begynder. Rationeringsdirektøren har straks efter hr. Martens meddelels e git planerne sin støtte og anmodet hr . M artens om at utarbeide en veiledning for provianterin gsraadene om det nye brød, som rationeringsdirektøren anbefaler bakt i vi dest mulig ritstrækmng.
Ikke potetmel til "kaker uten kort."
Provianteringsdepartementet har forbucit at bruke potet er og potetmel til industriel og ha a ndverksmæ ss ig virksomhet. Statens rationeringsdirekt o ratet er dog bemyndiget til i visse tilfæl de at gi dispensation. Som følge av dette forbu d kan potetmel ikke længer uten dispensati on brukes til at lave "kaker uten kort". Det til~ lates heller ikke at fremstille klister og glykose eller stivelsessirup av poteter og potetmel.
Konditorierne kan dog indtil videre paaregne dispensation til at bruke potetmel av den beholdning, de allerede har lig ge nde :eaa eget lager.
Statens rationerin gsdi rektorat meddeler nemlig, at bakerier og konditorier kan faa tilladels e til at bruke potetm e l av egne b eholdninger mot at henvende sig til stedets provianteringsraad , som de maa gi opgaver over sin beholdning. De maa samtidig forplig te sig til ikk e at bruke mer e end denne beholdning. Det er som før meddelt nu forbudt at anv e nde poteter og potetmel til industriel og haandverksmæssig virksomhet, men rationeringsdirektoratet ka n dispensere. Tilladelsen er git, fordi det her dreier sig om mindre beholdninger, hvi s beslaglæggelse vil være forbundet med et uforholdsmæssig stort appar at. D es uten undgaar man for tiden at opsi en del arbeidere i konditorfaget
Grisleapparater
Varmtvandsbeholdere Dampapparater for Bakerier '·,&
Konditorier -
Over _ hundrede stykker allerede i · bruk paa de forskjelligste . kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger.
Baade ovne og apparater leveres under garanti.
Skriv efter brochure 09 illustrationer Alle forespørsler besvares pro'rnpte.
