Norsk Bakertidende 3. utg. 1917, 16. Årgang

NORSK BAKERTID EN DE

utgit av "Bakermestrenes Lan dsforening ". Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.

16. aargang li U dkommer en gang maanedli g Abonnement, kr. 2.40 aarli g, tegnes paa n æ rme s t e postanstalt eller hos bladkomiteens form and, nr 3. I Haakon Hans en, Universitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje, udenl an d s ke 20 ø r e.

Hi. mars 1917 . - lllliiiiiiiiiii

lndhold : Bakerme strenes Landsfor ening. - Saken mot _jubil æ umsutstillingen. ·- Bergens Bake rmes te rfo r enin g Normalarbeidstiden sæ ttes i kra ft Brødkort i Rusland. - Bakermestre n es Land sforen ings regn s kaper for aaret 1916. - Nyt "Barkebrød". - Arbeidslønnens stigning. - S vPns k e bakeria!'b eidere utv a nd rer. - Vort brød - By ens brændselsbeholdninger. - Teknolo gi sk Institu t. - Brø dpri se r. - Varemarkedet

Porsgrunds Gjærfabrik

(Indehavere: P. M. Peter sen & Søn)

fabrik erer den kraftigste og fin este Presgjær.

Als Haldens Smorfa,brik, Fredriksha,ld

( Guldmed alje Jubilæumsutstillingen 1914) anbefa ler sin ekstra fine mørga.,,in til baker- og husholdningsbruk. Mange kvaliteter og tidsm æss ig emballage.

Ko ntor og lager i Kristiania hos

Telefon 73 .90

Olsen Holter~ Raadhusgaten 1 -3, III.

er De sikk er paa at faa den bedste Ovn, n aar be køber "\Veidemanns Norsk Patent- Grisle - og Kanalbageovn. Denne Ovn er · konstrueret for norsk e Bagere og anve nd es i hundreder av norsk e Bagerier

- Forlang Tilbud. - Sæl ges og udføres kun af:

WEIDEMAN N & SØNNER - KØBENHAVN~ ,..n__, _ 1 Kun "Va cu uin"s rene av"VA CUUM'$ 2 " reneMoltextroKt i M a It e xt rakt

Staaende bak e Pikjele r med krydsrør, med vertikale rør og 1------------liggende bakerikjeler for und erfyring Bergens G1· ærfabrik le verer so m 20 - aa rig s pecialitet med levemerke egner sig til bakning av ægte Maltkake.

Chr. M.Vestrbeims mek. Værksted Prisbe~:r:::n!ut;~![i~~0fr/flts. 0 g paa & Rørforretnln!J A/ S, Bergen. Anbefaler Bagere og Agenter s in Forlang ti lbud og pr i s. prima Gjær.

MOSS AKTIEMØLLER Joh.s Finborud Gold

Hovedartikel:

Patent Rugmel

Agentur for Kristiania hos

Herrer lntb. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg ~ .

J. Ødegaard . & Co ..

KRISTIANIA

Rugmel og Hvedemel.

Telefon 29 29.

CASPARY & JOERGES

COLONIALFORRETNING EN GROS

Oe Letmolies presgjEer

anbefales

som jevn, holdbar og kraftig.

I byer hvor Fabriken ikke har Forhandler antages saadan.

Borge & Rønning

Telefoner 8884 - 13699. Rugmel, Hvedemel, Sukker, Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat ==-= en gros :e:-=

ARNE STANG :: Kristiania.

if_ugmel, Hoedemel, J3agepuloer, Jr.osjner etc.

HVEDEMEL

af bekj e ndte gode Mærker samt bedste Rugmel a nbefal es D' Iferr e r Bagere.

Telefon 1271.

H. Willumsen.

Hoedemel

Tør Bakhunved

haves altid paa Lager. Frelsesarmeens Vedhuggeri

r;ontor: Urt egt. 16. Telf.: 3504, 15664 Tom te pl a d s tilleie Hasleveien 23.

K. 0. DIDRIKSEN handl e r m e d Mel, Havre Bastematter m . m.

Den bedsteSuccade 'bæ rcr ovenstaaende M ærkc, ,,GREGORJ" e r uovertruffen i Veismag og Aroma og h a r et sæ rdeles smukt Uds ee n<l e .

,,Gjærfabriken STAVANGER"

an b efal er prima holdbar Gjær.

r For Bakere:

Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc etc

I I IRIS

KEM. FABRIK

Als, Stavanger. Kolonia . og Me varer en gros.

KONTOR: Dronningens Gd. 16 1 Telefon 9421, 16369.

VARELAGER: Dronningens Gd. 13 II & III - - Telefon 16369 Telegrafadr. : ,,Arnestang"

Albert Mohn & Sønners Eft.; Bergen.

- Etabl. 1800 -

Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt . 19 Rugmel, siktet 000 * og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. " Bakerimel fl. Sorter .

Former

paa Lager og efter Bestilling. Blikkensl.

0. K. ROBARTH

Gunnerusgt 17 - Tel. 14 880 . Etabl. 1860.

Telegram adr.: ,,IRIS" - Telef. 1409.

SØREN ISV.ALD

Dronningens Gade 11, Christiania.

Specialforretning engros i lrtikler for Bagere og Konditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales

All e Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekl. Fabriker . Sigte- og Blandingsanl æg udføres. T egning og Overslag gratis. -· Sk riv eft er Ratalog er og Oplysning er

Johan Baulllann

& eo.

Telefon 700 - 3636 - 18612 .imk. ft'_ug- og Hoefemel.

~ICH. OSMUNDSEN

KRISTIANIA

Tlf. 18835 . Generalagent for rDerner & ?fle1derer

Paa Malmøutstilling e n fik W. & Pf. s eltemaskiner og andre apparater Kgl. sve nsk medalje. Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovne)

Knade- og eltemaskiner

Sigteanlæg Avbrækkermaskiner

Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsrnaskiner

Konditorovner og maskiner

Brødvogner og knadetraug

Forlang katalo g og offe r/ er

Bakermestrenes Landsforening.

Hoved styret i Bagermestre ne s Landsforening hold t møte •i Kristiania den 5. og 6. mars u nder l edel se av formanden hr. ~Haakon Han sen. Tilstede vår desuten følgende herrer: Viceformanden, hr. W. B. Sa ins on.

Øv ri ge medlemmer av hov ed s tyret: B. Jordfald, M. Oanæs, Otto Ande rsen samt s uppleant erne N. 1lfart en s, J.lf. Helges en, I. A. Ifrabseth, 0.

S charff, K. H. H ernæs og 0. E. Grinde. Hr. Bryni ld sen hadde me ld t forfald, videre var til møtet indkaldt formændene for Kristiania og Bergens Bakerme sterforenin g d 'h er r e r 1:1. A. Brun og Claus Hans en samt hr. Aug. Ols en Til behandlin g forel aa :

1. H,;;ad der k a n foretas fr a h o v edsty r ets s id e for at møte pro viant er in gs ra a d enes iodb l a ndiu g i driften av vore forretninger.

2. Hvad der kan gjør es fra hov edsty rets s id e for at opnaa samarbeide med proviant erin gsraad en e

3. Beklædningsspørsma a let. 4 Sekretær og forretningsførerstillingen

5. Eventuelt.

Efterat endel indre for e ningsanliggender va r avgjo rt, kom Provianterin gs departementets ehef, sta tsraad Odmimd Vi k tilstede, t illikem ed provianteringsdirektør P eder sen og departem e ntets konsulent, hr. konsul Haldo r Lar sen Statsraad Vi k redegjorde for lovgivnin gens stilling til spørs-

Sækkebankermaskine m. m.

rnaa l et om sarnma ling og om eventuel indf ørels e av k ortsystem for forskjellig e næringsmidler derib l andt bakervarer Særlig bemerkelsesværdig, var sta t sraa dens uttalelse om, at han prin c ipielt var av den opfatning, at man i det aller l ængst e burde vente med at indføre brødkort hos os. Provianteringsdir ektør en knyttet endel suppler ende beme rknin ger til statsraad Viks utr e dning. Provianteringskommissionen hadde drøft et fors kjellig e indskrænkninger i forfærdigel se n av fødevarer, hvori der bl. a. var sukk er, fett og mel. Av hensyn til land ets begr æ nsede tilførsel var det sandsynlig, at m a n i en n æ r fremtid maatte gaa til vi ss e indskrænkninger i bruken av de mere luksuriøse baker- og konditorvarer

Da der saaledes kund e forestaa avgjørelser av den aller største betydning for bakernæringen, blev hovedstyret enig med statsraaden om, at en enge re komite a v bakermestre straks kunde faa et møte med departementets konsulent. Som medlemmer av denne komite valgtes d ' herrer Haakon Hansen , Kristiania, Mart ens,' Berge n og Helg esen, Trondhjem. Disse 3 herrer hadde næste dag en l ængere konferanse med departementets konsulent. Som resultat av forhandlingerne med konsulenten ut arbeidet man dere fter en fremstilling fra Landsforeningen til Provianteringsdepartementet. Som karakteristisk av de med provianteringsraadets vedkommende førte forhandlinger k a n det siges, at man paa alle væsentlige punkter opnaadd e fuld forstaaelse av

bakernæringens krav, og man har ret til at gaa ut fra, at der fra myndigheternes side ikke vil bli paabudt andre særindskrænkninger end de absolut nødvendige.

Il. Beklædningsspørsmaalet. Ohefinspektøren for fabriktilsynet hadde i januar d. a. utsendt et cirkulære om indførelse av nye arbeidsdragter i bakerierne. Derefter hadde Bakersvendenes forening tilstillet samtlige sine medlemmer et cirkulære, som negtet svendene at indgaa avtaler med mestrene om anskaffelse av dragter. Da svendenes forening saaledes paa forhaand erklærte ikke at ville yde nogen medvirkning til gjennemførelse av chefinspektørens cirkulære, besluttet man at sende en skrivelse fra Landsforeningen til chefinspektøren angaaende den situation, som beklædningsspørsmaalet saaledes var br ag t i ved svendenes forenings holdning. Hovedstyret fandt det saaledes faktisk umulig for bakermestrene for tiden at gjøre noget yderligere til gjennemførelse av chefinspektørens eirkulære og man besluttet derfor at avvente resultatet av de eventuelle forhandlinger mellem chefinspektøren og Bakersvendenes forening.

III. Derefter behandlet man den tvist, som muligens vilde opstaa med svendene om, hvorvidt arbeide utover 9 timer paa dage før to sammenhængende helligdage skal betales som overtiasarbeide. Under diskussionen om dette spørsmaal fremkom flere oplysninger om, at det paa en række steder utover landet var skik at arbeide indtil 11 timer paa dage før to helligdage uten at dette opfattedes som overtidsarbeide. Da man desuten baade efter lov og tarif ansaa denne praksis for rigtig, besluttedes det enstemmig i tilfælde at undergi tvist herom voldgift i samvirke med arbeidsgiverforeningen. Det blev overlatt til arbeidsgiverforeningen efter forslag av hovedstyrets form.and og viceformanden at opnævne voldgiftsmænd. Fra alle sider blev uttalt ønskeligheten av, at bakermestrene utover landet i størst mulig utstrækning indsendte til hovedstyret oplysning om praksis paa stedet med hensyn til det heromhandlede arbeidsspørsmaal.

IV. Bakermester N. Martens refererte en telegrafisk opfordring til ham fra bakere i Bergen om at undersøke lovligheten av hævlægning søndag aften før kl. 12 midnat og i tiden mellem kl. 12 søndag midnat og kl. 4 mandag morgen. Man fandt enstemmig at hævlægning før kl. 12 utvilsomt var lovlig, uanset om der lagdes bæv eller sur. Man besluttet at voldgi ogsaa dette spørsmaal, hvis der, mot formodning, fra svendenes side skulde bli reist tvist herom

V. Derefter indledet baker Oanæs spørsmaalet om provianteringsraadenes dispo sitioner paa bakernæringens omraade. Alle uttalelser i den paafølgende diskussion viste, at bakerne paa de forskjellige steder hadde stillet sig meget loyalt overfor provianteringsraadet. Paa den anden side fandt man det klart, at forutsætningen for samvirke med provianteringsraadene maatte være, at disse boldt sig inden rammen av sin lovlige myndighet og at raadene desuten behandlet all e næringsdrivende paa like fot Flere uttalelser tyder paa, at provianteringsraadene tild els har søkt at overskride sin myndighet og forsøkt sig m ed beslaglæggelser eller indskrænkninger i arbeidstiden, som raadene efter loven savner enhver hjemmel til. Raadenes opga,ve og myndighet bestod i at sørge for tilgang av varer til kommunen og at regulere priserne. Derimot kunde raaden e utenfor disse h ensyn ikke lovlig foreta ekspropriationer, beslaglæggelser eller paabyde driftsstansning eller driftsindskrænkninger. (Av en senere redegjørelse i dagspressen vil ogsaa sees, at Provianteringsdepartementet og Justisdepartementet i det væsentlige er enig i den her hævdede opfatning). Der blev ogsaa under diskussionen uttalt, at den næringsdrivende, hvis ret maattG bh gaat for n æ r ved dispositioner fra provianteringsraadenes side, maatte kunne indanke saken for kommunestyret, med amtma.nden og derefter Provianteringsdepartementet som overinstanser.

For at opnaa samarbeide mellem prov1anteringsraadene og bakernæringen fandt man det heldigst, at provi a nteringsraadene blev tiltraadt av bakermestre i alle spørsmaal vedkommende brødnæringen. Hr. N. Martens fremh æ vet samtidig paa den anden side betydningen av, at bakerne mest mulig sørget for at være selvhjulpne; derved blev nødvendigheten av indgripen fra provianteringsraadenes side saa meget mindre: provinteringsraadene var ikke indført for at erstatte, men kun for om nødvendig at supplere d e t private initiativ.

VI. Derefter behandledes flere forskjellige spørsmaal bl. a. revision og decharge av regnskaper. Mønster for en lønningsbok for bakere fremvistes og blev an befalt. V ed hovedstyremøtets begyndelse var som Landsforeningens sekretær og forretningsfører ansat høiesteretsadvokat Malm , Kristiania, idet den tidligere mangeaarige sekretær hr. arkitekt Julius Foseid i den nærmeste fremtid vilde fratræde.

GERDT MEYER, B E RGEN

ABL. 1786.

V A KSDAL ·S M Ø LL E

FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN

Sak en mo t jub ilæ umsut stillingen.

Som det vil erindres blev utstillingen ved byretten dømt for kontraktsbrud og til at betale kr. 9700,00 samt erstatning efter skjøn for det · tap, Bakermestrenes Landsforening hadde lidt ved ikke at faa det planlagte utsti ll ingsbakeri igang

Skjønn e t, som blev avhjemlet den 10. ds , blev enstemmig sat til kr 14,000,00.

Bergens Bake rmes terfo rening.

Bergens Bakermesterforening avholdt tirsdag den 27 februar generalforsamling.

For regnskapes gaves decharge.

Det meddeltes, at fondet for svendenes aldershjem ut gjorde ialt kr 36,470,27

U n derstøtte l seskassen utvi s te en b e holdning av kr. 6250,00.

D en fratrædende formand hr . Claus Hansen gjenva lgtes. Likesaa blev samtlige fratrædende styremed\emmer gjen va l gt, nem l ig d ' herrer Samuelsen, Smith -Sivertsen, Høisether og Jørgens en Formanden meddelte, at foreningen siden oktober 1916, da Bakeridrivendes faggruppe bl ev tilsluttet Bergens Bakermesterforening, hadde ho l dt ia l t 11 møter. Dette tal vidne r bedst om hvor nødvendig det er, specielt i tider som nu, at ha en kraftig foren in g, der ved regelmæssige sammenkomster ka n i var eta standens tarv.

Takket være forenin ge ns energiske virke har det ogsaa vær e t mu lig at foreta de stadige forhøiels er av brødpriser.n e, som har vær et en tvingende nødv e ndighet paa g rund av d e r ege lm æssige forhøiel se r av raavar er og stigning i omko stni.ngerne.

Normalarbeids tide n sættes i kraft.

Ved kgl. resolution av 27. de ce mber ifj o r blev det bestemt, at ikr a fttrædel se n av be s temmelsen om normalarb eidst id e n i den nye lov om arbeiderbeskytte l se i industrielle bedrifter skrilde utstaa indtil videre, dog ikke ut over 31. m a r s iaar. Foranle ningen var, at der til Soci a ldepa tementet fra en r æ kke industri elle bedrift er var indkommet andragende om dispensationer, hvis behandling vi.Ide kræve adskillig tid

Saken er nu færdi g behandlet av depart ementet og i s tatsraad forl eden er utf æ rdiget en kgl. resolution, hvorefter samtlige andragender avslaaes og bestemm elserne om normalarbeid stiden sættes i kraft fra 1. april. Dette gjælder dog kun de ikke -kontinu erlig e bedrifter . For de kontinuerlige vi l der se nere bli truffet bestemme l se, efter at arbeidsraadets uttal els e er indhentet.

Brødkort i Rusland.

Reval er den første russiske by, som frivilli g har i ndført brødkort. Brødmangelen gjør si g do g fremde l es gjæ l de n de.

Bakermestrenes Landsforeniugs regnskaper for aaret 1918.

Å. Den ordinære kas se:

S tatu s:

Kassebeholdning og indestaae nde i banker

Utestaae nde fordring er Kreditorer

Kapitalkonto

Aktiva kr. 16 ,026,32

)) 4,183,67

)) )) kr. 20,209 ,89

Gevi n s t og tapsko nto:

D ebet: Kredit :

3 Passi ·, a

Trykningskonto

Lønningers konto

P orto og telegrammers konto

A dministration s »

Reiseomkostningers »

Diverse utgifters » Ge vinst kr. 158,00 )) 480,00 )) 288,26 )) 477,80

D ebet:

Adm inis t r ati ons konto

Porto og telegrammer s konto

Lønniniers » Redaktions »

Diverse utgifters »

Gev inst

Rente konto

N. B age rtid e nd es konto

Kontin ge nt » Div erse indt. »

142 1,3 6 » 1276,03 » 2932,18

kr. 7033,62

Il. Norsk Bak e rtidende s konto:

kr. 34:,70

Annonce k onto

» 4,50 Rente »

» 240.00

» 600,00

» 40,50

» 1540,98

kr. 246 0 ,68

C. U nderstøttelscskassens beholdninger:

Indestaaende i Haandverkernes Sparekasse - » - i Ce ntralbanken

U testaaende fordring er

D. Fagskolens fond:

Indestaaende i Haandverkernes Sparekas se

Kristiania den 3 mars 1917.

Re vid ert og be fundet iorden.

Kr ed it:

300,01 )) 19;9 09 ,88 kr 20,209,89 kr. 6 75,87 » 1540,9S » 49 16,17 » 0 ,6 0 kr. 7033 ,62

kr . 6,115,05 » 4,215,48

kr. 2376 ,00

» 85,68 kr. 2460 ,68 10, 330,53 117,1 8 kr. 10,4 47,71 kr. 1,427,18

Juliiis Fos eid, kasserer. K. Thorbjørn Løve, rev isor.

BJØLSEN VALSEMØLLE

Hvor de landskjendte merker

HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.

Nyt "Barkebrød".

Hr. provisor Einar Gu ldal, østre Aker, har sat sig det fortjenstfu ld e maal at søke efter s urro gater til bruk ved brødbakning for at spare paa de a lmindeli ge melsorter, da der kan forekomme tilfælder, hvor tilførslen av brødkorn kan komme til at bli utilstr ækkelig.

Hans nye brød, der er bakt av l av med tilsætning av rug- ell er hvet eme l , fremvi stes forl eden da g for , Akers praviant eri ngsraad , hvor det vandt den størst e a nerkjend el se for sin godhet og ve l smak.

Av hr Gu ldals' utrednin g av dett e intere ssant e spørsmaal skal vi indta følgende:

,,Det er de a l vo rli ge tid er som gav mig ideen, sier G ultlal. H v or vi gaar i vort land, dækkes fje ld et av la v, fra Fi nm arken til Kristi a nssand vokser den villig og upaaagt et Men disse lava rter indehold er tild e l s betydeli ge m æ ngder stivelse, næringsfysiologiske undersøkelser har godtgjort at Cetraria i slandi ca, is l andsk lav, i lufttørret ti l stand ind eh old er 80 proce n t st ive l se, hvorav 50 proc: e nt er fordøielig.

D e n praktiske ul e mp e jeg hadde at kjæmpe med var, a t lav e n indeholder et bitterstof. Den ha r d et tilslut l ykkedes mig at fjerne ved hjælp av p otaskelu t , og fr emga n gsmaaten er saa enke l , at ren sninge n k an gjøre s av hvemsomhelst i en ga n ske almindeli g b r yggepande. Naar laven er renset, tørre s og males den til mel. Se lv vil dette s to f ikke gjæ re, derfor maa det blandes med god t gjæ r et mel. Mine første blandingsforsøk gjo rde j eg med vor e indenlandske kornsorte r '; men byg viste sig li tet ski kk et. Derimot gi k det over forventning godt med ru g og hvete-

mel. Noget av bittersmaken blev dog igjen i dette brød; men ved at blande nogen korn k ar ve i deigen v ar den vansk e lighet overvundet og brødet :fik samt idi g en pikant smak. Vi har prøvet det nogen tid, baade barn og voksn e li ¼:e r det udm erket. Dett e brød holder 40 procent lavstivelse og 60 pro cent rug- ell er hvetemel. Ogsaa me l boller til bu ljong har vi laget av stiv el sen, da ti lsæ tt er vi gjerne litt muskat.

Det er saaledes int et iveien for at lav kan brukes til m ennes kefød e I fredstid vil det vel neppe sl aa igj e_n nem, men da kan det tænkes at faa prakti sk anve ndel se p aa a nden maate Jeg tænker paa husdyrforing en. Selv har jeg blandet lavstivelse og maisgrøp, det er en ren lækkerbisken for hønse n e. Hv is vi nu brukt e la v til husdyrene, vilde vi kunne spare betydelige m ~ ngder byg og havre, som derved kommer det a lmin.delige forbruk ti l gode.

For et par maan ede r siden skrev jeg til provianteringsdepartemente t om denn e sak. Jeg for es l og a t der burde ned sæ ttes en komite til at granske spørsmaa l et i hel e dets bredde o g faa en pl an fasts l aat for, h vo rd an laven skal skaffe s tilveie, transporteres og fordeles. Man maa jo gaa igang strak s. Det kan godt tæn k es si t u ationen blir den, at vi maa g aa til forbud mot f or ing med byg og havre. Men først maa de r jo sørges for surrogater og det har vi i laven I Rø ro strak terne brukes ofte udelukkende høi , h alm og mose ti l kreatu rene og det maatte selvfølgelig l a sig gjøre over a lt Vi har saa mange ! avarter, som med hel d ku nd e utn yttes, ihvertfald ti l dyreføde. Men j e g har ikk e hørt noget."

Det er en ,fortjenstfuld opgave, · ,hr. Guldal har søkt at løse pa a dette omraade, da hans forsøk kan faa den allerstørste nationaløkonomiske betydning ikke mindst som hjælpemiddel for matforsyningen i trange, vanskelige tider.

1!.,orhaabentlig vil departementet nu ta sig av saken for at faa hr. Guldals forsøk bragt videre utover det rent eksperimentale omraade.

Foruten hr. Guldal har ogsaa dhrr. professorer Poulsson og Hansteen Granner samt reninspektø r Kristian Nissen beskjæftiget sig med utnyttelsen av lav som menneskeføde. Hr. Poulsson utarbeidet allerede i 1916 en oversigt over hvordan lav delvis kan erstatte brødkorn ' et skrift som blev spredt over landet gjennem landbruksdepartementet Professoren gjør her rede for nogen undersøke l ser, som blev foretat i universitetets farmakologiske institut over lavs næringsværdi og fordøielse i den menneskelige tarmkanal. Det viste sig at omkring 40 procent av Islands lav i lufttørret tilstand kan optages av legemet som næringsnyttig

, Hr. professor Schiibeler har allerede i 1860 ogsaa utgit en opskrift paa lavbrød.

Det foreligger altsaa som en kjendsgjerning at lav kan brukes som menneskeføde, hvilket man ogsaa har vist fra gamle tider, idet islandslaven, den saakaldte brødmose, blev benyttet som saadan

Lav kan samles til enhver aarstid, naar sneen ikke hindrer det, men bedst i fugtig veir. Den har imidlertid en sen gjenvekst, saa den ikke kan plukkes aa; efter aar, saaledes som man aa r vist kan slaa et engstykke.

Arbeidsl ønnens stigning .

Fra det statistiske centralbureau foreligger nu en oversigt over arbeidslønningerne i 1916 sammenlignet med tidligere aar. I perioden fra 1900 til 1905 øket ikke lønningerne betydelig, men fra 1905 til 1910 viser de en rask vekst ' som skyter yderligere fart fra 1910 til 1915. Stigningen har som bekjendt ogsaa fortsat senere, men statistiken er ikke naadd længere end- ut 1915

En tjenestegut paa l andet fik i 1915 en løn som var 53 procent større end i 1905. En almindelig dagarbeider paa landet tjent ~ 54 procent, mere paa egen, og 64 procent, mere paa husbondens kost. En tømmerhugger 60 og en stenb_ryter 56 procent mere . En tjenestegut i byen tJente 67 ~ro~ent men•, en tjenestepike 55 procent, forskJelhge faglærte arbeidere fra 30 til 60 p r ocent mere og blikkenslagerne endog 72 procent mere.

Alle forho,ld tat i betragtning finder bureauet s~jøn~mæssig at kunne sætte arbeidslø n nens stigmng 1 det ·he le til 20 procent fra 1905 til 1910 og 30 procent fra 1910 til 1915, tilsammen en stigning av 50 procent i tiaaret.

Stigningen har fortsat i 1916, men i endnu sterkere grad end de fore/!aaende aar. I bakerfaget er denne økning av ukelønnen skedd i form av dyrtidstillæg uten at berøre de tarifmæssig fastsatte lønssatser.

Svenske bakeriarbeidere utvandrer.

Som følge av brødrationeringen er en hel del bakeriarbeidere blit arbeids l øse En del agter at emigrere til Amerika, og forbundet har i nogen utstrækning forsynt <lem med reisehjælp.

Vort bred.

Et dansk blad skriver:

Det er hændt, at man paa trappegange har kunnet finde henkastet matpakker. Unde rtid en kan en saadan henkastet pakke skyldes en tigg e r, undertiden et uvorent skolebarn. I den tid, der gik forut for kri.gen, en tid, der b etegner en høidelinje for menneskelig velv æ re, tænkte man sig neppe, at der nogensinde me re kunde bli tale om fare for hungersnød. Der var ingen rigti g respekt for brødet Den vidt fr emskredne akerbrukskultur og den høit utviklede teknik men tes at være et tilstrækkelig vern mot -alle farer. Misvekst i et land kunde utlignes ved tilførsler fra et andet; svigtende forsyninger i en verdensdel kunde erstattes ved tilførsel fra andre kornpr oducerende verdensdele. Brødet vilde der i de kultiverte lande a ldri g bli ~anskeligheter med mere. Barkebrød e ts tid var forbi Men menneskene gjo rd e regning uten mennesket. Verdenskrigen har radikalt ændret alt. Hv ert land maa, fønt og fremst stole paa sig selv. Allerede nu er store strækninger a v vor verdensdel paa hungersnødens rand. Selv saa sterk e og rike lande som Tyskland og ØsterrigUngarn er paa smalkost, ogsaa hvad brødet angaar. Og de erobrede l andes tilstand kjender vi kun litet til. Kun om Polen vet vi, at nød stilstanden er ubeskrivelig, og at et stykke brød snart er mere v ærd ; end et menneskeliv. - Selv i vort eget land, der efte r sit areal er et av de bedst dyrkede og mest kornproducere nde, er der om ikke direkte fare, saa dog uro paa færde. Alle kræfter samler sig om at a vbøte den truende fare, som mangelen paa brødkorn er for et land. All erede i efteraaret blev det sterkt indskærpet at dyrke brødkorn i størst mulig omfan g. Desværre synes denne indskjærpning ikke alle vegne at ha gjort fuld nytte. Paa landbomøt et i Ringsted forleden blev der aape nt uttalt: ,,D er er mange, der ikk e har saadd brøds æd iaar."

Hvi s de har undlatt dette uten reel grund, har de gjort sig sky ldi g i nog et, som kan faa alvorlige fø l ge r. Li.kesaa uheldig som en tvangsmæssig utvidelse av arealet er ut en fornuftig hensyntagen til den driftsmæssige forberedelse, likesaa beklagelig er det, at man av materielle g runde har undlatt· -at besaa d ':ln egnede jord. Den mangel paa eftertanke, der - for at si det mildt - er utvist, hvor man har avskaffet sit br ødkornsa re a l, kan komme til at svie haardt ad aare. Ti tilstandene blir ikke bedre, snarere v ærre.

Rugen er der digtet smukke sange om. Den

duftende rugmark, likesom den har dræ ' et og endnu før den er gaat i leie av sine aks tyngde, er ogsaa noget av det skjønneste, man kan ha for sine øine.

Over vidstrakte area ler av verden grønnes rugen i vint erens øde og bøl ge r den ved vaar.

Den dyrkes fortrinsvis i Rusland, Skandinaviens lande, Nord- og Mellerntyskland, ØsterrigUngarn og D e Forenede Stater. Der er brødkorn i alle disse lande, undtagen i De Forenede Stater. Dens modningsgrænse er 66 ° n.br. Bygg spiller ikk e rolle som brødkorn i det omfang som rugen. Den er forøvrig E uropas ældste brødplante. Den modn es til indtil 70 ° n. br. og benyttes i Norge meget til brød. Hveten er det hovedsagelige brødkorn i alle de l a nde, der ikke bruker rug. Og mennesker fra hvetespisende lande har ondt ved at forlike sig med det mørke og forholdsvis tunge rug-brød, som vi nordboer sætter saa høit. Forbruket av hvete og rug i nogen land e var før krigen pr. hode omtrentlig:

Kg. hvete. Kg. rug. Ialt Danmark. 90 210 300 Tyskland. 94 144 238 Kg: hvete Kg. rug Jalt· Øs terrig-Ungarn . 123 68 191 England-Irland 162 2 164. Forenede Stater. 155 8 164 Frankrig 210 33 243 Rusla nd 80 142 222 Disse tal (meddelt efter L. V. Bircks: vigti ~e varer) gir en god forestilling baade om forbr:ukets omfang og dets art. Det viser bl. a ., I at vi er sterk forbrukende h er i Danmark. Tiderne er blit andre, end de var for faa aar ti lbak e. Da regnet man med hele verden. Nu maa vi fortrinsvis regne med vor eget lands jqrddyrkere.

· Et henkastet stykke brød synes maaske en ringe ting. Og dog for ekommer det os at være helligbrøde i tider som disse. Vi vet, at millioner er saa ledes stillet, at de ikke kan faa det daglige brød. Og · den uro, der nu viser sig overalt i vort eget land, er vidnesbyrd om, hvor nær vi er ved virkningerne av det frygtelige opgjør ut e i Europa.

Det daglige brød er menneskelivets elementæreste behov. Med det staar og falder det hele. Man siger, at malspørsmaalet er ikke alt. Og det er rigtig. Men som verdenstilstanden har utviklet sig, er spørsmaalet om ret til at leve og mat til at leve av ___:_ alt.

c.

i "Dansk Baker- og Konditor-Tidende. "

R .ugmel Ruggrøp Hvetemel Militærmel

Agent for Christiania

THORLEIF WIBE

Raadhusgt. 28

Telefoner: 18266, 25283.

Byens brændselsbeboldninger.

Kristiania kommunale provianteringsraad har foranstaltet en optælling pr. 31. januar d. a ., hvorefter byen hadde følgende beholdninger: Byens samlede kulbeholdning var 41,888 tons, derav hadde de private forretninger og bedrifter 15,856 tons, elektricitetsverket 42 17 tons, andre kommunale instisutioner 8280 tons og leverandører 12,522 tons, derav gasverket 6450 tons. Dertil kommer beholdningen av gask ul 11,402 tons.

Beholdningen av koks var 24,327 tons, derav private husholdninger 2107 tons, forretninger og bedrifter 1667 og lev era ndører - indbefattet gasverket - 19,413 tons.

Beholdningen av c ind ers var 7019 tons, d erav bedrifter 3000, kommunale institutioner 1000, gasverket 1600 og private l evera ndør er 500 t ons.

Ef t er beslaglæggelserne er der kommet mange erstatningskrav fra folk, ,;om har bestilt og be t alt kul og koks hos de private importør er. Raadet hævder imidlertid, at de bestilte partier kan beslaglægges hos importørerne, naar de ikke er utskilt som kjøperens eiendom.

Kr .a Bakermestr es For ening har r ettet en indtrængende h enstilling til provianteringsraadet om at f aa prisen paa landsbrødet bakt av samm al et mel forhøiet fra 24 ti l 27 ør e, hvilket raad et i møte den 10. dennes har imø t ekommet.

Teknologisk lnstitut.

Av direktør Samuelsens foredråg i de n Polytekni ske Forening om vo'r ny e fagskole hitsættes:

No ge n tid efter at dampmaskinen blev bragt paa markedet i pr akt i s k, brukbar form, kan man merke at haandverket - baade relativt og absolut - er i tilbakegang og at storindustrien skjøt en vældig vekst.

Dampmaskinen gjorde det mulig at skaffeudmerk e de kommunikationsmidler, og den tilfreds s tillet se lv meget store krav til mekanisk drivkraft. Men netop utvikl ede kommunikationsmidler og god til ga ng paa mekanisk drivkraft er storindustriens liv sbetinge ls e , og man maa derfor vi s tnok med fold ret kunne si at det er dampma s kinen , som har skapt sto rindustri en, haandverkets :farlige konkurrent.

I aaret 1850 brukte man 12 timer til at fr agte varer 100 km. ove r l a nd ell er 200 km. til sjøs, mens man nu i det samme tidsrum av 12 timer kan fragte vare r 800 km. med jernbaneover land, og 400 km. til sjøs.

Endnu mere virker forsk_iellen i de transportomkostninger man hadde før, og d e man har nu. D et kost et før jernbanernes tid omtrent 45 øre at fragte 1 ton km. over land, mens det nu med j ernban e koster omtrent ca.. 2 øre pr. ton km., og med damp skib 0,225 øre pr. ton km. Di sse tal gjælder for litt længer e veistrækninger.

Tall ene viser at naar en vare i 1850 pa a grund av de store fragtomkostninger stort set var bundet til sit produktionssted, saa stiller nu transportomkostningerne sig, i hvert fald for mange varers vedkommend e , ikke hindrende i veien for l æ ngere forsendels e Den reducerte

transporttid og de formindskede transportomkostninger har gjort hele den civiliserte verden til et stort marked, og derved stillet de store fabrikker frit med hensyn til valg av beliggenhet.

Men ikke alle varer taaler en lang transport, mange varer kræver en rent personlig utførelse, og mange varer maa tilpass e s efter et bestemt steds behov, og paa disse omraader kan haandverket og den mindre industri godt opta konkurransen. I denne konkurranse har haandverket -og den mindre industri ubestridelige fordele De arbeider med liten kapital og med forholdsvis smaa administrationsutgifter.

Lederen av en mindre bedrift staar i meget mere umiddelbart og personlig forhold til sine arbeidere og til sine kunder, og den fremstillede vare kan - naar den skal nøie sig med hjemmemarkedet - tilpasses med de stedlige behov for ørn. Med disse fordeler som d6ll lille bedrift byr, kan haandverket og den lille industri konkurrere, naar de tar tidens hjælpemidler 1 sm tjeneste.

Dampmaskinen gav storindustrien sin drivkraft, men dampmaskinen er et kostbart og kom-. plicert apparat, som trænger sin egen sakkyndige betjening, og den tjente derfor kun de kapitalsterke industrier med de store omsætningsforhold. Til haandverket og den mindre industri gav den intet.

Imidlertid har den nyeste tid ogsaa frembragt driftsmaskineri, som tjener haandverket og den lille industri.

Eksplosionsmotorer og i endnu høiere grad elektromotorer er netop driftsmaskineri, som den lille bedrift kan bruke, for disse driftsmaskin.er -er billig i anskaffe ls e og passer sig selv.

Naar da h aandverket og den mindre industri utnytter de fordele, som de i og for sig har, og tar tidens moderne hjælpemidler i sin tjeneste, saa gjenstaar endnu for haandverket og den lille industri store arbeidsfelter; men bruken av de moderne tekniske hjælpemidler, og like meget de forandrede omsætnings- og handelsforhold kræver visse kundskaper, som haandverkeren nu har vanskelig for at skaffe sig.

Hvorledes staar den utdannelse en haandverker nu faar i sin lærlingetid i forhold til de krav, som stilles til ham som leder av en haandverkerbedrift, som skal opta konkurransen med den store ind'ustri, med specialforretninger av -enhver art og med haandverkerbedrifter i vore nærmeste naboland:

Man kan vel stort set si at haandverkerens utdannelse nu er omtrentlig den samme som han :fik for 40 - 50 aar siden, og nu kanske den for

manges vedkommende ikke engang er saa god, fordi forholdet mellem mestre og lærlinger ikke er og vanskelig kan være saa personlig, som det var i tidligere tider. Nu sættes lærlingen ofte til specielle arbeider, og lærer forsaavidt enkelte ting til fuldkommenhet. Men i motsætning til før kommer han ikke ind i forretningens egentlige ledelse, han faar ikke vite, hvorfra materialerne kommer, og hvor varerne gaar hen.

Dertil er i et hvert fald mange haandverkerbedrifter blit for store. Lærlingen lærer kanske haandverket godt nok, men dette tilfredsstiller ikke de krav, som stilles til den moderne haandverker.

(Forts. )

Brødpriser.

I endel av landets byer den 15, m a rs 1917.

Hush.n.br. Av Prov.mel ...

Sted Pris Pris Pris

Bergen 60 55 65 27 222 27

Drammen 50 50

Drøbak 50 50 24

Farsund 50 50 55 23 23 23

Flekkefjord 55 25

Hamar 50 132 23 23 23

Haugesund 50 250 26 223

Hønefos 50 24 24

Kongsvinger 53 25

Kristiania 58 58 130 27 27 2 21

Kristiansand 53 53 24

Kristiansund 60 60 25 25

Lillehammer 50 50 24 48

Lillestrøm 50 25 25 Mandal 48 48 24 24 24

Molde 55 355 25

N a msos 55 55 25

Notodden 53 253 30

Risør 50 24 24 24

Rjukan 53 38 38 25 36 36

Sandefjord 50 130 130 26

Sarpsborg 50 130 24 24 24

Son 50 24

Stavanger 58 55 135 26 45 221

Tromsø 60 140 27

Tønsberg 52 30 25 25

Trond hjem 58 58 46 26

Vadsø 50 28 i =½ kg. 2 = ¾kg. 3 = raa deig

Varemarkedet.

Korn og mel.

Fra Chicago meldes 7. mars, at gjennemsnitsstanden for hvete i De forenede Stater for øieblikket efter alt at dømme er noget under det normale, hovedsakeli g paa grund av det tørre veir, \ler har hersket i en betydelig del av de sydvestlige stater. I den nordlige del av Michig a n er temp e raturen sunket overordentlig, men e fter d e forelig ge nde beretninger er der ikke anrettet v æs entli g skade paa sæ den. Fra bløthvetedistrikterne er angaaende sædens stand indløp et nog en meddelelser, der er mindre g unstige. - England gjør for tid en store indkjøp i d e forenede S tat er og andre importland Muli g ens hænger d et fastere prisnivaa i Amerik a tildels sammen hermed. Forøvri g er det amerikanske hvet e markeds !'ltatistis k e stilling ikk e synderli g gunstig og berettiger i og for sig til høi e priser. I løpet av det halve aar f ra 1. juli 1916 til 1. januar 1917 androg utførselen av hvete og hvetemel fra De forenede Stater sig til 98 mill. bushels mot 121 mill. bushe l s i samme tidsrum a aret før. Avlingen i de forenede Stater b eløp sig sidste aar efter de re vid erte overslag til 640 mill. bushel s; h ertil kom et fcirraad av 16 3 mill. bu she ls ved b egy nde ls en a v indhøstnin gen Ved begynd el se n av i nd evæ rende sæson h ad d e a ltsaa amerikanerne 8 03 mill. bushels til raadighet. Herav gaar e ft e r a merikanske beregninger 5 25 mill. bushels m e d til det ind enl a ndske forbruk og 80 mill. tr æ nges t il saakorn Da som nævnt 98 mill. var utført den 1. januar , saa skulde d er efter 100 mill. bus hels være ti l overs. Hvor litet dette kvantum er, se r man bedst v e d at sa mmenligne tall e t med fjoraarets, da der i tiden fra januar til juli utf ør tes 120 mill. bushels, hvorefter man endda hadde et forraad tilover s paa 163 mill bushels. Sammenli g net mec: fjoraar et er der saa led es et minus paa ikke mindre end 183 mill. bushels. - N oteringerne i Amerika har forresten den sidste ukes tid holdt sig me ge t stab il e I importa ndene gaar prisen paa baade korn og mel i det

jevnt opover paa gru nd av de stigende utgifter til fra g t og assurance. Det hjemlige marked har i det s idste faat endel tilførsel a v hvete og mai s, den sidste k o m i rette øieblik Jor at bøte pa a den værst e formar..gel. Her paa p l adsen er i ukens løp hv ete - og rugm el paalagt kr 1.00 pr sæk og rugdern æs t og rugklid kr 1.00 pr. 100 k g

Paa Kr a børs noterede s den 20. mars:

Hvetemel : 1917 rundmal et 1. klasse 2 kr. 60,00 4. :finmalet 1. ,, ,, 59,00 57,50,, 58,60

Rugm el : Norsk formaling 1. kl. ,, 54,00

Amerik. 1. kl. ,, 54, 00

Bygmel 00 " 0,00

Havre gryn, amerikansk " 0,00

Rugdernæst " 32,00

R u gk lid " 24,00

Mais, hel ,,

Maisgrøp ,,

Potetme l , Superior " 76,50

Do. do. ny høst " Do. pnma do. ,, 75.50

alt pr. 100 kg. netto kont a nt inklusive sæ k.

Kornmark ede t: lo co } levering _ Hvete og ru g r olig.

Sukker. Paa Kr.a børs notert es den 16. mar s. Farin, lys a merikansk kr. 0,95 pr. kg.

Raffinad e, ,, i sæ kke . . . . ,, 1,00 do. ,, i fat . . . . . 1,04 do do. do. s m aa klip i sæ kke " do i foust &kasser crushed ... " 1,04 ,, 1,07-1 ,11 " do. amerik. ,, 1,07 do. store krystaller ,, do. Flor a merik. i foust. og ka s. ,, 1,07-1,09do. g r a n u l ated ,, 0,97

Kandis . . . . . . . . . . . 1,57

Betinge l ser: 2 °/0 pr 30 d age ell e 3 / mdr. akcep t Ved forskurlsbetaling 2 1/2 °/0 •

Prisliste og Dimensjoner

paa elektriske Bakerovner fra Karl

Mjelvas Fabrik , Geiranger.

I Ovns- Strøm- MurfotOvnenes Maal Priser

Antal Antal Brød Etager l10id e forbruk h ø

N u er Tiden inde til at anskaffe e l ektriske Bakerovner. Underhand l e med Deres Elektri citetsverk, om: l ei e av Spildkraft fra Kl. 9--3 om Dagen, om Sommeren i længere Tid. En 60 Brøds Ovn steker s aa fort, som en Mand kan a r b eid e. Stekningen tar samme 'rid som en Stenovn, er letvindt, renslig og tidsspar ende.

E lektriske ~grisleapparater kan e rholde s.

Fabri k ke n har n u so l gt over 40 Stkr her i L a nd et i forskjellige Størrelser fra 40 t il over 200 Br øds Ovner her i Landet. Fabrikken forlanger ingen Betaling før Ovnerne er prøve t og godkjendt, altsaa ingen Risiko

Skriv ti l Fabrikken efter Anbefa l in ger og nærmere Op ly s ninger.

Stabæk ,. .:.. en'ilste ''inderilaiidske firma. Telef. Stabæk 10 8 · Er bedst. Bill igst.

Mest tid- og brændselbesparende.

Største y d eevne

Let at betj ene.

Egner sig baade for brød og :finbakeri. Grisleanordning indrettes i ovnene ofter ønske.

Mine ovne er elegant utstyrede og med de nyeste paa bakerovnsteknikens omraade.

Korrekt ~tførelse. Fineste anbefalinger. Sterste garanti.

Tegninger over anlæg utføres grat is.

anbefaler sin for trinlige

Telef 1149. pr 8 S gj [_B r.

Tele f 1149.

O.SUNNE

Kolonialforretning

Munkedamsveien 49.

Wahl .& Engebretsen~

Trik.otageforretning

Brogaten 14.

DENNE ÆLTE- OG BLANDINGSMASKIHE

Pefer harse11

Jeugmel

Je uggrøp anb efaler

Drops, Drage, Lakris, Fladekarameller , Sterke Pastiller etc. udelukkende i fste Rangs Kvaliteter .

Hv e temel

Hoetegrøp ,

Specialmerket Perfekt : Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummerc. Merk : Holdbar. & eo.

er absolut Nutidens bedste. Denne er solid, enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskine paa Markedet. Leve res i Størrelser fra 100 til 400 Kilos D eigindhold. Rimelige A.fb l\ talinger tilstaaes. De m es t udmærkede Anbefalinger fra en Række af Landets Bagerme s tere forelfgger. - Skriv efter Pris og Katalog til Eneforhandleren for Norge Søren Isvald, Dronningensgd. 11 KRISTIANIA.

M. ØDEGAARD,

Telef. 2626. Christiania

Anbefaler

Telef. 2626 alle artiklerfor Bakerier og Conditorier.

Hjalmar A.

Amundsen,

KRISTIANIA, a nb efaler sin

Specialforretning for Bagerier & Conditorier.