23. Mrg:rng li Udkorruner en gang maanedlig Aboimement, k r. 2.40 aarlig, te~es paa nærmeste postanstalt eller S. & Jul Sørensens bok- 1l1· nr 2. trykkeri, Munkedamsveien 5 b , Kristiania , hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 10 øre pr. m / m .,udenlandske 15 øre pr. m / m.
februar 1914
Indhold: Det internationale arbeidsbure au i Genf (oprettet av N ationernes forb ;) utreder spørsmaalet om mulige internati o n a le avtaler om natarbeide i bakerier (fo rts. fra forr. nr.). - Vort brød i fordums tid er - Den store :. arbeidsstans. - Ny betydelig prisforhøielse paa korn!og mel. - Pensionsordning for bakermestre. · ·
Als Per Kure
NORSK MOTOR- . OG DYNAWIOFABRIK
El e. ktriske l bakerovner grisleovner dampkjeler var111tvandsbeholdere
Henvendelse kan ske direkte til os, vore avde linger i Trond hjem , Bergen, Hamar og Kr ist i ans and S., eller t,il vor repræsentant paa dette omraade:
Arkitekt Julius Foseid, Torvet 9, Kristi a nia.
IKombineret ælte- og pisk.emaskine Read 3 speed mixer.
Ingeniørbesøk.
Kjøp kun tste klasses m a s k i n e r.
BiHigste pnser. Forlang tilbud.
RE AD- maskiner er leveret til:
(i. Møllhausen, .J : Ehlers jnr., Olaf Sørensen, Ole Jakobsen Roberts Konditori, Vl. B. Samson, · Wilh Hoff, Prod.laget Samhold, F .Jørgensen , E Christiansen, S. N. Lindahl, ,J. Kaulum ,
Kristiania Aalesund Kongsberg Kr .s und N . Bergen Ki-istiania Troildhjem Stavanger Arendal Tønsberg Skien Hamar
og mange flere, - se liste i senere nummer .
Jacob Schjølbergs Maskinagentur
Telefon 11012 - 37816
Kristiania Tlgr.adr. ,,Ma sk inj ac". Raa d hus gaten 28.
Til laveste dagspriser anbefales.
Sukker, (F lor og farin) Sirup Hosiner Krydderier Smult Mel Sukat Mandler S11.lt (Vacum ) m m
Borge & Rønning A/
s
Te le foner: 13G99 - 38884.
·Tønsbergs Smørfabriks London . margarin
S t •
CO 1a
Marsipanmasse.
Kjøp Freias anerkjendte, rene og velsmakende marsipanmasse, garantert
fremstillet av: 2 / 3 mandler + 1/ 3 sukker.
Rugmel
fr a vor Bakke-Mølle gir et s mukt og fordelagtig Brød med virkelig Rugsmak. An b e f a l es B a k e re o g H a n d l en de
Peter Larsen & Co
udmerker sig ved si n fine smak foruten at være enestaaende til rulling og terter.
Bakepulver
Høieste kvalitet! Garanteres rent !
Scotia anvendes nu i a lle Engl and s bak eri er o g forøvr ig pa a store dele av kontinentet. D et · er an nerkj e ndt s o m det a bsolut bedste bakepulve1; i handele n. Bedst!
Telefon 18 777. Uten konkurance i prisbillighet! Scotia styrker melet!
Hov edfo rh and ler for Norg e: Aktieselakapet HERLOFSON & CO. LTD. Akersgaten 41. Kristiania. Billigst!
Tlgr.adr .: ,, Herlofco ".
TJj har jnslallerl el moderne mar~ sjpananlæ9 Off vjf j 192JJ beslræbe os paa al levere ren, fin marsjpanmasse (raamasse) /jf daflens 6iili9sfe prjs, Jlndhenl of/erle hos os lør fi)e dæh~ her deres 6ehov for sæsonen .
Det internationale arbeidsbureau i Genf (oprettet av Nationernes forbund) utreder spørsmåtet om mulige internationale avtaler om natarbeide i bakerier.
( Forts. fra forr. nnmmer).
Ad. punkt 5: »Me ner De at der hØ•r fastsættes undtagel ser fra forbudet mot natarbeide?
a) Faste undtagelser for utø,velsen av forberedende o,g supp l erende arbeide.
Ja, ab so lu t.
b) Midlertidige undta gelser, sæsongmæssig eller mid;lertidig befolkningstilstrømning for eksempel naar forlystelsessteder, rekn!ationssteder har sæsong, und er lokale festligheter , utstillinger , mar:kedier o.s.v. pa,a grund av offentlige inter,esser, f eiks. for at forsy ne hær,en o.s.v., i tilfælde av reparationsarbeider, ul ykker og force maj eure«.
Ja, under enhver omstændighet.
A ,d. punkt 6 : »Mener De ,at overenskomsten bør indeholde en beste mmelse som gir myndigheter.ne i hve rt land ibemyndi.gelse _ til at gjøre varige undtag e lser fra forb udet mot natarbeide for foretagender hvor arbeidet foregaar fabrikmæssig og hvor der beskjæftiges over et visst an tal person er?«
Ja, men vi mener ogsaa, at mindre, ikke maskindrevne bedrifter, hvor arbeidet foregaar haandver'ksmæssig, l ilke saave,l burde ha anledning til at underka ste sine br,ødvarer det fornødne forberedende arbeide som de maskin~ drevne bakerier.
(HOKOLA0EFA6R I")
T i l sidste spørsmaa l: »Hvorledes mener De at natarbei-de bør ordnes i slike foretagender (f. eks. begrænsning av natarbeidet til en uk e av 3 ?«
En viss fordeiling a v natarbeidet meJUem de enkelte personer, kan der se1lvf,Ølgelig opstilles direktiver ,om, naar di.sse direktiver bare ikke b lir saa inds krænket , at de oplhæver selve den nødvendige adgang til natarbeide.
Yorl brød i fordums tider.
Av dr. med . Fr. G rø n.
Det dagli ,ge brØd repræsenterer selvsagt en vigtig s ide av folks livsvaner. I sin eg enart, forsk j eilhg hos de forskjellige folkes ilag, er brødet til en viss grad ,ogsaa et uttryk for vedkommende folks eiendommeligheter, dog naturli 1gvis bestemt av de klimatiske og øvr.ige naturli ,ge forho1ld, hvorunder dette lever. I det hele er det nationale kostho!ld av stor interesse ikke bare i hygienisk, men ogsaa i rent etnologisk hen see nde. Og den maate , hvorpaa ethvert folk utformer si n nationale kost, av,speiler paa mange maater gangen i kulturutviklingen, gir indblik i fremmed ·e indfilydelser, vEiks,Iende smaksretninger o.s.v. Omvendt er sikker.lig en kelt e nationale retter meget stab ile, idet det er en kjends,gj ,erning, at et fo lk gjerne er meget konserva tivt med hensyn tiil mat og drikke. Det i egentligste forstand nat ionale brød er derfor antagelig av hØi æilde. Men »kulturkosten«, som professor Locmann i sin tid ta lt e om, er jo
Bakervare'' og " S vane''
,overveiende international og staar i vor tid væsentlig under indflydelse av elet franske kjøkken.
De uttalelser om vort nuværende brødkorn, so m i den sidste tid er fremkommet fra direktør Os mundsen ved K;ristiania Br,ødfabrik, fortjener sikkerlig stor og almindelig int.eres,s•e. Vort hjemmelavede korns nær ingsværdi, dets støne eller mindre s ikikkethet flor brødbakningen i sammen li,g,ning med det u tenlandske og flere andre hermed i forbindelse staaende spørsma,al har visselig betydning baade fo ,r folkehels ,en og for nationalØkonomien. Og i sammenhæng med disse unders,økelser er brødets rolle før i tiden i vort land ,o.g det til bakningen anvendte kornslag ogsaa av saavidt stor interesse, at denne side av saken ikke bør oversees, Emnet er ikke syndedig rbehandlet hittil. Det er derfor hensigten i korthet at peke paa enkelte momenter av vort brøds historie. Materialet tn en slik unders økelse er i det hele sparsomt og maa mØisommelig sankes sammen fra forskjellige kanter Selvsagt gjØr denne lille artikkel ikke
krav paa fuldstændi •ghet. Den •er ba1re ment som en orientering.
Vi vet, at korn har været dy-riket i Norge allerede i den yng.re stenalder H V'iilket er nu det æ ld ste dyrkede korns l ag i Norge? De forfattere som ·harr beskjæftiget sig, med dette spØr s maal, er vistnok eni•g ,orm, at den -har været bygg Ja, man mener endog at ha paavist, at det var seksradet bygg. Vi har for 1resten nu et par positiv,e beviser ·herfor i form av arkæologiske fund av korn,a,vtryik i lerkarbrott fra yngre stena lder. Begge disse fund er av temme lig ny dato. Det ene stammer fra Ruskenesset i Fane pre stegjæld i Hordaland fy lke , <let andet fra en boplass ved .Sa lthid}eren i Ogne paa J æren. Professor Jens Holmiboe ha rpaavist, at det her dreier sig om avtryk av l::iyggkorn. Disse er tilf æildi 1g indkomrmet i lerma ssen ved formnin:gen .av ikarrene. Men dernæst taler ogs:aa sprog li ge grunde for, at bygg ·er det oprindelige korn s lag i Norge; ordet gaar tilbake til en indogermansk rot, der er den samme som i ordene »by,gge« o,g »bo«, saa at bygg oprindelig
BJØLSEN V ALSEMØL _ LE
Maler indenfor de av staten bedste Hvetemel og Rugmel. fastsatte Overgaar grænser land ets ubetinge t Im portkvaliteterne.
betyr »det dyrkede« eHer kiorn i sin almindeligb ·et. Og ordet »korn« anvendes i mere speciel betydning baiade i oldnorsk, sy<lnOJrsk, svensk og dansk mest om bygg, mens det i andre sprog brukes om den kornsort, hvorav det daglige brØd der bakes (i tysk rug. i engelsk hvete). I de gamle norske 1ove, for eksempel i kong Magnus Lagahøters nyere bylov, tales der om »malt og mel, korn ( c: bygg) og honning, hvete og vin, klæde og lærred, vadmel og rug, erter _og :bønner«. Denne 'betydning av korn gaar forøvrig igjen like op i det 17. og 18. aarhundrede. En anonym forfatter i »Budstikken« for 1818 skriver o,gsaa om Gulbrandsdalen : »Gudbrandsdalens Sædart er Byg, ja for 50 Aa,r tilhage den eneste«. Kort sagt, de,r k ,an ingen tvil være om by,g;gets ædle og altoverveiende betydning som kornsoirt i gammel tid. Rug er av langt senere oprind e ls e i Norge. Mens baade byg og hvete nævnes i den · ældre Edda, forekomm'eJr ikke rug med sikkerhet i Eddakvadene. Dette eir dog niaturlligivis ikke noget bevis for, at rug i,kke har været kjendt eller dyrket hos os i det 9 til 10. arhundrede. Det er tvertom en mulighet for, at vi i det gamle navn Ro ,galand - Rygjafrylke - finder en mindeilse om denne kornsort. La.lfald mener enkelte forskere dette Imidlertid optrær, som antydet , ordet sent i literaturen Vinterrug nævnes i Magnus Laga'bøters lands.Jov, 1hvor vedkommende lovsted ordret er indtat fra den
æ ldre Gulatingslov. Man har altsaa dyrket vinterrug a:llered e ved vikingefærdens s1lutning.
Hvete blev efter vidnesbyrd fra Egils saga indført til Norge fra England allerede i d,et 9. a ,arhundrede Og vi ser av Sv,erres sa;ga, at det s amme var tilfældet ,ogsaa paa denne konges tid, ailtsaa omkring 1200. Naar dette kornsLag er begy,ndt at dyrkes hos os, lar sig neppe s i med s,ikkerhet. At h veten allerede tidlig ansaaes for en finere kornsort end de øvrige, fremga ,ar med tils trækkeiig tydelighet av et bekjendt sted i det gamle Eddakvad, Ri,gstula, som ifØlge Finnur Jons son er forfattet omkring 900 i Norge Her ta:Jes om »,!,ever ( c : brØd.lever), hvite av hvete« s om en kostelig ret. Det engels ke ord for hvetemel, flour, gjenfindes i oldnorsk »fluer«, et ord, som forekommer hyppig i litteraturen. Engelsk hvetemel v,a:r sikkert gjenstand for 11iv 1lig indfØrs -el i 13. og 14. aarhundrede.
Hvad sluttelig havren angaar, har denne sandsy.nligvis først vær,et brukt til for og og s 1enere til menneskefØdti. Der er i Norge fondet et kornavtryk paa et lerkar fra den ældre jernaldtir, og i dtitte fund viste det sig, at kornet var havrti. Meget omdiskutert har -et sted i Edokvadet HobordsljØd været Thor sier s.ig at ha s,pist »si1ld 6k hafra« til f:riokost Sprogforskerne har diskuttc.rt, om det siste ord betegner havre eH.er Thors.bukker ( oldn. hafr). De fleste antar vistnok det sidstti. Professor Jens.
Elektriske Bakerovne
g risleovne og konditorovne av hedste og mest anerkjendte fabrikat leveres i alle størrelser promt Ovnene er særdeles økonomiske i drift og billige i anskaffelse Specielle transp ortable elektriske ovne med stenherter for bakerier, hoteller, sanatorier, etc. Elektriske dampkjelerfor bakerier anbefale s.
i maltkakcrne og Deres kunder blir tilfr e dse . Tlf. 37316 ØRNULF HELLUM Kristian i a
Norsk Frugt-Compagnie av 1898
Kristiania
drives rationelt og leverer som følge herav det bedste som kan fremstilles av Bærsafter, Bærvinc, Syltetøier, Marmelader, Frugtc reme, Likørextrakter, Eddik.
Paase firmanavnet
Norsk Frugt-Compagnie a v 1898~
Gahres kem. fabrik A/s
Kristiania Wesselsgate 16
Telefon B 13466 Telegr.adr.: Gark em
Artikler for Bakerier og Cond itorier. Specialitet : Essenser
Varemerke
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ABL. 1786.
VAI~SDAL MOLLJe. BEROJEN
Holmboe, s10m nylig har be'hand.let hele sipØrsmaalet om de æidste dyrkede kornsorter i Norge i det stor,e verk orm Os·ebergfundet, utta1ler om havren fØ •l1g,ende:
»1 -hvilken utstræikning 'havren maa ,antages at være blit dyrket i Norge i vikingetiden, der. om finder jeg det rigtig,st for tiden ikke at uttale mig nærmere. Men at den allerede deng ang fandtes her i landet, o,g at den blev anvendt tiil føde, ikke barie til dvir, men ogsaa til mennesker, maa vi ihvertfald ha locv til at slutte av de oplys ninger som foreliigger«. - Nærmere enkeltheter om kornet vi11 ,det føre for vidt at anføre.
Hv-orledes behandlet nu menneskene oprinde lig kornet, fora,t d-et sku1de bli ,hensigtsmæss ig .og smakelig som fØde ! Man maa ikke tro, at den ide at bake br,ød· har sprunget frem som en f uldt færdi1g ta,nke av det primitive mennes kes hode, i likhet med Minerva av Jupiters hode. Det er langt derfra. En lang og m ø is ommelig utvikling li1gger mellem opfindelsen ,ov »ikornknuseren« som ,er det fø,rste redskap til kornet\3 maling, og det første bakte eller s tekte brød ; kanske la man deigklumpen paa e n f 1l,at sten og ,ophietet den, kanske bakte man den fra først av i a s ken. Kornmaling,ens for-
,skjellige stadier fra de primitive tider til vore dage betegnes ved følgende »redsikaper«: Kornknus eren, hvorav vistnok den æ ldst•e kjendte i Norge er den av professor Schetelig i 1907 paa Jæren utgravede, fra ældre jernalder - haandkvernen, som har været brukt hos o s like til begyndelsen av det 19. aarhundrede - kvernhuset e ller vandmøllen, !h v,orav mangfoldige staar fremdeles rundt i landet - og ende:!ig dampmøllen eller den elektri s k drevne mølle. Veirmøller, s om er saa almind:elige i Danmark og Holland, har neppe v æ ret brukt hos ,os; der er dog muli-gens et ,ord herfor i oldnorsik (vedrmy1lna). Et praigteksemplar av e n kornknuser kan man se i Osebergsalen i Historisk museum. Den blev fondet i skibet.
Vi er vant til at betragte flatbrødet so m det s pecielt nati-onale bI1Ød i N or:ge, og det med fold ret, fordi det er en for v ort land særegen brØds,ort. Men ,efterforsker vi dette hrØds alder, forsaavidt vi overhodet kan paavise den, møter vi straks vanskeligheter. Et o ,rd, som man uten videre kan identificere med flatbr ,Ød, fintle s: nemlig i.kike i oldnor,sk. Literært kan ordet »FladbrØd« ikke eftervises1 fØr efter middelalideren:s slutning. I en indtægtsbok for Bergenhus ,slot og Iehn for aaret 151 9, i sin tid
Van den Berghs Bakermargarin
sælges over hele verden.
offentliggjort av Ernst Sars, nævnes, at der til slottet indkom fra bØnderne i Sø,ndhord1and 14 tønder flatbrød og d es uten 3 tønder i »gjengjerd« ( c: til gjestebudsmat for kongen eller hans mænd) Dette er vistnok første gang, ordet kan paavi'ses i litteraturen. Men selvfØlgelig sier dette ikke noget om flatbrø,dets alder. For den s,aks skyld kan det dengang ha været i bruk i mange aarhundreder.
Det ligger da nær at spørre, hvad arkæologien har at si der.om. Nu har man ikke fundet noget, som ligner brødrester i vikingetidens gnave i Norge Men Sv,erige kommer os ti 1l hjælp. I Østergotland .blev der i 1908 paa Boberg, en bygdeborg fra den f ,ørste del av 400tallet e. K. f., fund.et en forkullet gjenstand av form som en rund bolle eller kake, med 7 cm.s diameter -og av 4 cm.,s tykkelse. Ved bofanisk undersøkelse viste den.ne gjenstand sig ,at være et Htet brØd, bakt av grov.malt og sterkt grustilblandet bygmel. Sommeren 1911 gjordes et nyt fund, ,ogsaa i Østergotland, denne gang fra en mandsgrav, som st,ammet fra vikingetiden. Det her f.undne b.vØd var en forkullet masse, som ,dannet en flat ·skive av 6 cm.s diameter og 1 cm.s tykkelse. Ved unders,økelse av dette brØd k un de man konstatere, at det var bakt av grovmalte akererter (pi,sum-sativum) og furubark, samt at det desuten indehol:dt krystaller av mineraler, , som 1antagelig stammer fra 20
I Pris billigs t.
I ·Kval itet bedst.
Tele foner: 41788 - 42788 - 43 788
Telegramadresse : Yandenbergh, Kristiania
kvernstenene. Vi har altsaa her for os et slags »barkebrØid«, ,og det tør vel være det ældste kjendte eksemplar av denne brØ<lsort, som har spillet en saa stor roille i N org,e i nøds1aar. ForØvrig er forhistoriske brød kjendt fra langt ældre tider end de her nævnte svenske, saa1edes fra pælebygnin.ger og torwnoser, hlandt andet fra Wismar i Mecklenburg og fra Schweiz. Disse 1besta:ar gjerne av hirse- eller 'hvetekorn , som er grovt malet ved hjælp av kornknuser, , æltet til en deig med vand og stJekt paa hete stene under asken. Brødene fra pæleby.gningerne har form av flate, runde ,kiaker, altsaa likesom de svenske. Det oprindelige briØd er ugjære t eller usyret, bakt uten nogiet sla,gs gjær el1ler surdeig. Det ihar visselig hverken været velsmakende eller synderlig let foroøielig, at si for en ,nutids ,gane -og mav,e. Men hin tid s mennesker var ikke egentlig forvænt. Det kan · vi :s•lutte av mange andr•e ting ogsaa, f. eks. av knoklerne av de man.ge merkelige s lags dyr, som findes i avfaldsdyngerne fra forhistorisk tid, og som man har spist BrØ<d heter nu i o1dn.orsk dels »h leifr« ( = dansk lav) dels »bra ud «. Det sidste ord betegner nærmes,t se lve stoffet ibrØd, Siaaled e s som fremdeles er trlfældet med engelsk breaid, mens leifr betegnet det enkelte :brød D ette sidste ord angives av lekisiko.graferne at bety en »r und kake«; det svarer imidlerhd til folkesproget
Jeiv - som av I. Aasen forklares som et »FladbrØ<l, et heilt Brød i FladbrØdsf.orm«; det hæng-er ogsaa sammen med ordet lefae, som forklares som et s.Jags fint og mykt flatbrø,d. Lefse faar ma n, naar man avbryter bakningen, f,ør brødet er haardt.Forøvrig indeholder oldnorsken et ri:kt og v,arieret ,ordforraad for de fors,kjeHige slags brø,d, iblandt hvilke vi ogsaa for eksempel møter vort »populære« soldaterbf!Ød, stompen. Nu er imidlertid knuten den, at vistnok beskrives brJ•>dbakni,ng et par steder i sagaerne; men det bakte brøds form angives ikke nærmere. Den bekj •endte i1slanidske forfatter, ·geolog-en Thorvald Thor,oddsen, mener, at sagatidens brød har været bl,øte kaker, saaledes som endnu rbrukes paa Island, og ikke hlaarde kaker (knækkebrØd), saaledes ·som nu bmkes i Nor,ge og Sverige. Derimot har professor Hasund ved Aas Landbrukshøiskole i »Landbruksboken« avbildet en flatbrødtakke fra Vikingetiden, hvorav der angiveli•g skal findes flere ,eksemplarer i vore museer for ,oldsaker. Imidl-ertid er det et spørsmal, ,om ikke denne f1atbrØ(itakke snarere er en slags stekepande, som fof!Ø•vrig ogsaa kan ha været brukt til at steke brød paa. Flatbrød bakes paa landsbygden vistnok oftest paa stenheller av skifer eller kleber, og den bekjendte prest P.eder Claussøn f.ortæller i sin Norgesbeskrivelse fra 1632 blandt andet om Hardanger, at '.herfra kommer de stenheller, som brukes til flatbr ,Ødbakningen. Men flatbrød kan ogsaa stekes i j,ernpander, saa for dren saks skyld kan vistnok Vikingetidens »stekepander« ogsaa ha tjent som baksteheller. Arkæologien kan neppe med fuld sikkerhet avgj ,øre dette spørsmaal.
Imidlertid er der endnu et forhold, som maa tas i betra.gtning. Hvorledes viar brØrd-et tilsj •Øs, paa de mange og lange sjørei,ser, til England, til Island, til Frankrige o.s.v.? Og naar man provianterte for vikingefærd, dra det of te gjaldt at være forsynt for flere maaneder? Vi har tildels bestemmelser i 'lovene for ledingskosten, og derunder nævnes ogsaa br•Ødkasser ombord. Det lar sig da vanskelig tænke, at man tilsj øs ~unde grei,e si,g med »bløtt brød«, dia dette hurtig mugner og fordærves. Her ligger det nær-
mere at tænke paa etslags haardt brød, saaledes so m det tykke flatbr•Ød, man ofte faar paia landsbygden. Det er holdbart i -lange tider. Men det papirtynde flatbrød, som man f. eks. kan faa kj ,øpt i Kristi1ania, ,er sikker lig ikke det oprindelige. Det er saa sprØdt og tyndt, at det med største lethet smuldres op. Det ,egte flatbr ·Ød derimot ,er mere seigt og elastisk, selv om det ogsaa let brytes itu. Det bakes nutildags, som bekjendt, mest av havre eller -olandet havre og bygg, undertiden ogs,aa det s.idste alene. Dette gjælder ialfald Vestlandet, mens paa Østlandet 1rug eller en blanding av dette og -de to andre melsorter brukes •mest. Ogsaa tilsætning av •ertiemel eUer kokte poteter er i bruk sommesteds. Av disse ,slags er vel flratbr ,Ød av bygg det ældste, mens blandingsbrødet er nyere.
I overensstemmelse med det foregaaende maa det indrømmes, at det ikke lar sig .gjøre at f ,øre noget positivt bevis for flatbrødets hrØfo alder i Norge, selv om sandsynlig.heten taler ,sterkt derfor. Muligens dets oprinde1se er at sø,ke paa Vestland·et, og det har kanske først tjent som ,skibsbrØd, i likhet med nutidens beskØiter.
Mens flatbrødet repræsenterer en primitiv brødsort, til hvis fremstilling kun kræves et kjævle til deigen og en flat sten samt en lang, smal -0g flat træpinde »brØd:Sltikke«, »spoda« til at sn u lefsen med, forutsætter vort a1min, delige brød f•Ørst tilsætning til deigen av ,gjær eller s urdei g, altsaa en omstænd-eli•ge:re fremstilling, samt en slags ovn til at bakes i. Derfor kaldes det o.fte for ovnsbrød. Hadde man nu baker,ovner hos os i middelalderen? Bertil er at svare, at positive beviser herfor har man først fra-det 13. aarhundrede av. I kong Magnus Hakonss•Øns bylov av 1276 er der i avsnittet -0m byordningen (nærmest lik vore politivedtægter) fØ •lgende bestemmelse: »Alle badstuer og bakerovner .og ,smier skal de, som eier dem, flytte fra vor by og sætte dem der, hvor gjaldkeren (nærmest byfogden) og raadmændene sier ! at de kan staa, med kong.ens raad«. Det gjælder ildsfaren i datidens træbyer. Men det maa her være · tale om >>1bakerier« i vor -forstand, hvor der bakes i større mængde og til utsalg; det kan ikke være alle de i private hus·e værende
smaa bakerovner, som skal flyttes ut av byen. Og det br Ød, sorm baktes her, har s.ikikerlig været surbrød, rimeligviis .runde av fonn.
Om barkeJb.r,ødet er ovenfor næv.nt, at det har været brukt i s.tor utstrækning i uaar. Men det er et spø,rsmaal, om man ikke i avstængte bygder tilfjelds har været nødt til at drØie melet til stadighet ved tiisætning av fo11skjelli.ge sur.rogater. Hertil har vistnok aJm ebark været brukt, men ogsaa furubar:k og andet. Vi vet fonesten, at 1harkebrØd er velkjendt i vor egen tid ogsaa, for eksempel i Ru s land under hungersnød. At man omvendt i middelalderens Norge ogsa bakte fint hvetebrØd, og at munkene i klostrene kunde være feinschmeckere paa brødets omraade, ser vi ,av enkelte breve og dokumenter. I et diplom fra 1327 nævne s som et vidne i en retssak »Ingebj-Ø.rg, klosterets bakerske«; det .gjælder Halsnø kl.oster, hvor man a.ltsaa har hat en egen »ba kstrkonia « for klosterets 'beboere. Og i en optegnelse fra 132 2 angaaende det kosthold, pres,terne i Sogn ,og Fjo,r<lane sk ulde svare biskopen, naar han var paa visitatsreise, ,nævnes 0,gsaa hvetelbrød. Naar kong Haakon den 6te i et di,plom fra 1372, utstedt i Tunsberg, gir »Arnald baker« og hans kone sin tomt Spaken ved biskops gaarden i Oslo og tillatelse til der at »opf.Ø re en ovn o,g et bakerhus«, saa faar man indtryk av, at der •er tale om et bakeri med et eget ut sa lg for bakervarerne. Dette høres j •o helt moderne ut. D e gamle Oslobeboere hadde og,saa sin »Sa mson« eller »Rolfsen« Men han het altsaa bare Arnald dengang.
Den store arbeidsstans .
Den ulovlige jernstreik i Kristiania h ar varet i ½ aar, havnearbeidernes arbeidsstans og den derav følgende lockout, som har varet i ca. 4 maaneder, blev bragt til avslutning ved regjeringens mellemkomst i uken 26 -31. mai sidstleden, idet arbeidet efterhaanden skulde gjenoptas paa de gamle betingelser. Arbeidsstans en har ikke berørt baker- eller konditorfaget. Derimot har alle trykkerier været med i arbeidsstansen og Bakertidendes utgivelse
har derfor været hindret i de forløpne maaneder under arbeidsstansen.
Tarifforhandlingerne for baker- og konditorfaget til oprettelse av nye tariffer paabegyndes 13. juni førstk., idet tarifferne av 1. mai 1923 blev opsagt fra svendenes side til utløp 30 • apri l sidstleden.
I flere byer, hvor bakermestrene ikke staar tilsluttet Landsforeningen, har mestrene maat -: tet finde sig i at oprette nye tariffer, tildel& med betydelige lØnstillæg og indskrænkning i retten til at anta læregutter, bestemmelse om læregutlønninger, indskrænkning i foreningsfriheten og andre klausuler, som tynger mestrenes budget og indskrænker deres handlefrihet ,men som de organiserte mestre ingensinde vil finde sig i eller behøver at finde s ig i.
Landsforeningens hovedsty re trær sammen _ til drøftelse av s ituationen 12. juni fØrstk.
Ny betydelig prisforbøielse
paa ko rn og mel.
Proviantering sdirektøren meddeler, at fra ogmed idag er prisene fra mølle og grossist for følgende varesorter fastsat til:
Hvete kr. _39.75, rug 32 10, sigtet hvete~el patent 57.75, s iktet hvetemel Three Stars 55.00, siktet hvetemel i 5 kg.s poser 62.75, siktet hvetemel i alm. lerretssækker 54.00, siktet hve-temel i alm. jutesækker 52.25, sammalt hvetemel 44 .90, blandet siktemel og siktet rugmel 60 pct. 45.15, samma lt rugmel 37.00, landsmel ~ dagspris, 37.75, - alt pr. 100 kg.
*
Dette betyr en betydelig prisforhØielse. For almindelig siktet hvetemel saaledes 4 kroner og · for siktet rugmel kr . 1.75 . Landsmelet er ogsaa blit adskillig dyrere.
Pensionsordning ror bake rmestre .
Bakermestrenes Landsforenings hovedstyre har efter initiativ av formanden, Haakon Hansen, i den senere tid drøftet planerne om gjennemfØrelse av en landsomfattende penTelf 12 551 - 30 749 E.A.MOHN Telegramadr. ,, Plug"
Etabl. 1886. Tomtegt. 19.
sionsordning for alle Bakermestrenes Landsforenings medlemmer.
Da denne sak ve l har betydelig interesse ogsaa for vore medlemmer utenfor h ovedstyret og a ll e vore l æsere har vi trodd her at burde hitsætte endel materiale til bedøm m el se av hvor l edes saken ligger an.
Bakermestrenes Landsforening har som bekj e nd t sin U nd erstøttelseskasse, som for tiden har en formue paa ca. kr 91 000,oo og desuten har Landsforeningen andre fond av omtrent samme større lse, begge disse fond h e lt utenfor -Landsforeningens almindelige budget og regn;Skap. Understøttelseskassen er oprindelig bygget paa tiide ls store bidrag fra enkelte av vore interesserte medlemmer og er senere utbygget ved bidrag fra De Norske Gjær- og .Spritfakrikker Understøttelseskassens formaal er at bevi lge portioner til særlig trængende bakermestre, fortrinsvis med l emm er av Landsforeningen og deres efterladte
Sidste aar blev der utde lt tilsammen ikke mindre end 36 portioner med sam let be l øp kr. 4 950,oo
Det var meningen med pensioneringen at den skulde ha et helt andet formaa] end Understøttelseskassen, idet den skulde gi ret for alle medlemmer av Lands,foreningen ved opnaadd hØi alder, f. eks . 65aar, til at faa enten en aarlig pensjon eller et pensjonsbeløp en gang for alle. Gjennemføre lsen av en saadan ordning kræver imid l ertid ganske betydelige pengemidler. Hovedstyret h ar faat en utregning fra en assuranceekspert, Aktuar Gran, som lyder saaledes:
Hr. bakermester H. Hansen!
I henho l d til konferanse med Dem har jeg foretat endel beregninger angaaende en pensionskasse for bakermestrene og anfører resultatet av disse: Jeg gaar ut fra at der .er 5-00 med lemmer som er jevnt fordelt i aldrene 25 ti l 60 aar.
I. Hvis der til hvert med l em skal utbetales et engangsbeløp stort kr 1000 oo, saafremt han oplever sit fyldte 60 aar ( dog ikke før om 5 aar fra 1. januar 1924) og der for
Anbefaler:
Rosiner - lryderier - Smult - Honning
Sirup - Sukat - Mel - Mandler - Salt m.m.
hvert medlem der dØr før den nævnte alder skal utbeta l es til de efterladte kr. 1000,oo ved med lem m ets <lØd, vil der til dækning av utgifterne h erved medgaa :
Foruten et aarlig bidrag kr. 1'0 000,oo yder l igere et kontantindskud paa ca. kr. 2-20 000,oo
Il. Hvis der til hvert medlem skal utbetales en l ivsvar i g pension stor kr 100,oo aarlig, der ska l begynde at lØpe ved hans fyldte 60. aar, dog tid l igst 5 aar efter 1. januar 1924, vi l der ti l dækning av utgifterne hermed kræves:
oruten et aar li g bidrag av kr 10 000,oo (d e. gjennemsnitlig kr. 20,- pr. medlem) yderligere et kontantind s kud stort kr. 200 000,oo.
De opgivne beløp maa kun betragtes som rent tilnærme l sesvise av fØlgende grunde :
1. Me<llemm e rnes a l der sforde ling i aldrene mellem 25 og 60 aar er forutsat at være jevn, hvilket naturligvis ikke er tilfældet En væsentlig forskyvning av denne aldersfordeling vi l ha meget at si med hensyn til bidragets størrelse.
2 Det aarlige bidrag er regnet kr 10 000,oo. N aar et med l em dØr e ll er blir 60 aar (hØist 65) skal hans aar lige bidrag bortfalde. Hvi s beregningen skal holde stik maa summen av de beregnede bidrag for vedkommende medlemmer nogenlunde svare til den aarlige indtægt pensionskassen virkelig har hat av disse med lemmer.
3 . Hertil kommer usikkerheten med hensyn til de gjorte forutsætning•er angaaende dødelighet og rente ( der er regnet med 4 pct. rente p. a.) Specielt vil det ved et saa forholdsvis litet anta! medlemmer let kunne hænde, at dødeligheten paa grund av tilfældighet avstikker sterkt i den ene eller anden retning
Der er ikke medregnet omkostninger og heller ikke tillagt noget sikkerhetstillæg.
Ærbødigst
Olaf Gran
Efterat dette overslag var drøftet paa hovedstyremøte utarbeidet Bakermestrenes Landsforenings advokat fØlgende redegjØrefse:
Pormaalet med pensionsordningen skulde være dels at skape yderligere fordele ved medlemsskapet i Bakermestrenes Landsforening og dels at utvide vor forenings omsorg for trængende i tillæg til Understøttelseskassen. Aktuar Grans utredning viser at der skal meget betydelige midler til for at pensionsordningen skal kunne monne noget. Efter alternativ 1 maa man saaledes raade over et fast grundfond av ikke mindre end ca. ½ million kroner og desuten et aarlig tilskud fra Landsforeningens ~ller Understøttelseskassens side av ca . kr. 10 00 0,-. Efter alternativ 2 er der kun den forskjel at grundfondet kan bli ca. kr. 20 000,oo mindre før ordningene iverksættes.
Efter dette er det klart at Landsforeningen maa opsamle adskillig større fond end den nu raader over, fØr man kan tænke paa at sætte en saadan pensionsordning iverk. Man maa ogsaa erindre at Landsforeningen heller ikke kan kaste alle sine midler eller fond over i pensionsØiemed. Dette vilde jo være det samme som at gjøre hele Landsforeningen til væsentlig en pensionskasse, mens Landsforeningen jo har mere daglige formaal, som ogsaa kræver et visst grundfond eller som ialfald bør sikres ved et saadant grundfond.
Under disse omstændigheter vil det naturligvis gaa lang tid inden Landsforeningen kan ha samlet sig selv og ved de ordinære understøttelser fra Gjærfabrikkerne et saa stort grundfond som ½ million kroner utenom Landsforeningens egne driftsfond, som formentlig ikke bØr røres synderlig i denne forbindelse.
Men efterhaanden vil naturligvis Understøttelseskassen og de samlede bidrag fra Gjærfabrikkerne gjennem aarene i henhold til kontrakt med Landsforeningen (1 øre pr. kg. gjær) naa en halv million. - Efter Understøttelseskassens nuværende love kan kassens midler eller renter ikke anvendes til pensioner, men kun bevilges som understøttelser til værdige trængende bakermestre paa specie l ansøkning. Paa den anden side har Understøttelseskassen ikke krav paa hvert aar at faa bidraget fra Gjærfabrikk e rne , i tilskud til sit grundfond. Skulde Landsforeningen ,derfor ville opbygge den her omtalte pensionsordning turde det i første række anbefale sig at anvende det aarlige tilskud fra Gjærfabri,kkerne til dannelse av det nødvendige grundfond for pensionsordningen. I denne forbindelse meddeles at Gjærfabrikkernes utbe-
24-
taling til Landsforeningen for 1-Øresavgiften ide sidste 5 aar har utgjort følgende beløp: 1917 kr. 2 000,-
1918 « 2 ,ooo,1919 . . . . . . . . « · 4 2'65,58
119120 « 12 322,30
1921 : « 13 950,78
1922 « 13 622,32
1923 « 13 769,90
Imidlertid maa det erindres at aktuar Grans forslag ogsaa bygger paa et aarlig tilskud av kr. 10 000,oo utenom grundkapitalen og renter av grundkapitalen. Hvis Gjærfabrikkernes tilskud ikke altid blir saa stort som kr. 10 000,oo maatte man altsaa ha en yderligere kapital foi; at dække den manglende rest mellem Gjærfabrikkernes bidrag pr. aar og det av aktuar Gran beregnede aarlige tilskud kr. 10 000,oo pr. aar, nemlig gjennem renter av denne yderligere kapital. Det synes nemlig klart at dette tilskud ikke bør belastes Landsforeningens ordinære regnskap, bl. a. fordi dette vilde tynge medlemskontingenten.
At der altsaa maa hengaa en række aar fØ r en pensionsordning som den nævnte kan sættes i kraft i sin helhet, er klart Tilbake at vælge mellem staar da bare spØrsmaalet om:
1. man i den tid som maa hengaa fØr ordningen kan sættes iverk bare skal opspare til fondet for pensionsordningen, eller 2. ogsaa delvis opretholde en mindre pensionsordning i ovennævnte tid.
Personlig er jeg bange for at gjennemfØrelsen av en pensionsordning av mindre utstrækning i overgangstiden vil s'inke gjennemfØrelsen av den fulde pensionsordning uforhold,smæssig og skyte denne altfor langt ut i fremtiden. Men herom kan der naturligvis være delte meninger. Hvis man vil de vælge at la en viss indskrænket pensionsordning og,saa virke i overgangstiden, kunde man jo gjennem statutter fastsætte at der gaves portioner fakultativt til de ældste av Landsforeningens medlemmer av aar saa langt aarets optjente renter eller alternativt halvparten av renterne av selve fondet rækker og trinvis ordne det saaledes at der intet utdeles før man hadde et fond paa kr. 50 000,- at der hØist utdeles 2 portioner a kr. 1000,- saalænge fondet ligger mellem kr . 50 000,- og kr. 100 000,-, 3 portioner saalænge det ligger mellem kr. 100 000,og kr. 150 000,- o.s.v., stadig til de ældste. medlemmer, som ikke tidligere har faat pension.
Ovenstaaende bemerkninger vil ha vist at den første beslutning som i ti lfælde maa tage s so m en paabegynde lse t il en pensionsordning, hvis m an i s i n tid ønsker en saadan gjennemfØrt, vi l være at bestemme at Understøttelseskassen i kke l æng,er skal ha alt ell er noget av det aar li ge bidrag fra Gjærfabrikkerne.
Kristiania den 1. april 1924.
I ·D anmark har man ogsaa inden bakermestrenes derværende store organisation lignende planer oppe Saaledes uttaltes det i sidste aarsberetning for KjØbenhavns Bagerla u gs F æ ll es -gjærindkjØb bl. a. fØ l gende:
»V i har i 19123 forbrukt 814 218 kg. gjær mot 83 2 286 kg. i 1922. Der har været store sving ni nger i priserne, særlig opad. Foreningen h ar 526 medlemmer, hvorav 111 nyter renter e ll er pension. - Formanden dvælet ved arbe i det gjennem de 1 3 aar fore n ingen har bestaa t i sin nuværende form og resu ltaterne, der er op naadd: P ensionering og understøttelse av æ ld r~ ko lleger, begravel ses h jælp og opspari n g av kapital. I 19.23 h ar vi utbetalt i pension og rent er 11 125 kr , i begravelseshjælp kr. 4 80 0 Ia lt gjennem aarene 4 7 574 kr . og 20 250 k roner
Den opsparte kapital utgjØr nu 565 248,74 kroner mot 519_294,81 · kroner ved utgangen · av 1 922.
D en store s u m har ansporet bestyrelsøn til me d s akk yn d ig bistand a t foreta beregninger ov e r muli g h eten av pension for a ll e medl emmer og e nk e r efter samme Desværre b l ev resultatet fore l øb i g k u n negativt. - Undersøke lsen, der, efter i n dhentede generaldata for h vert medlem og hu stru, lededes av direktør J Ørgensen fra P e n s i on s -F orsikringsanstalten, kom ti l det resu ltat, at der kræves betyde l ig forøkelse av form uen, forinden det ideale maal kan naas : utbeta li ng av 500-600 kroner aarlig fra 5560 aars a lderen.
K ap i ta l en ved utgangen av 1922 kunde neppe ræ kke t i l en mandspension paa 200 kroner og enkep ension a 100 kroner fra 55-60 aar,s alderen, først ved det fyldte 65 aar kunde den
betydelig forøkes, og saa skulde endda begrave lseshjælp, rente- og periodiske under s tøttelser saagodtsom strykes.
Da vi endnu ikke har behøvet at avvise nogen trængende, der har søkt hjælp, og heller jkke und l adt at forhØie indenfor lovens rammer, hvor trang var ti lstede, foreslaar bestyrelsen , atarbeidet fortsættes som hittil«.
*
Det vil herav sees at vanskeligheterne i Danmark som her er de samme, idet der nemlig vil utkræves en saa betydelig kapital at planerne ikke kan sies at være aktuelle for Øieb l i k ket Hovedstyret fortsætter imid lertid sine undersøkelser og det tør jo hænde at man kan finde en ordning med en skridtvis gjennemfØrelse i mindre utstrækning til at begynde med, saaledes at der stadig opsamles kapital. Pensionsordningen, som er et smukt fremtidsmaal vil vi da kanske med tiden kunne se virkeliggjort i likhet med saa mange andre gode foranstaltninger som det har lykkedes Bakermestrenes Landsforening ved medlemmerne s fælles arbeide at gjennemføre
av \Verner & Pfleiders fabrikat a er paa grund av pladsmange l hillig tilsalgs hos bakermester N . .JOHANSEN, Valkyriegt. l
Henvendelse :
Arkitekt Jul ius Foseid T o r v e t 9
M E D D E L E L S E
Herved meddeles, at jeg har overdrat mit agentur for Norge for d'herrer Werner & Pfleiderer, Cannstatt-Stuttgart til Herrer Werner & Pfleiderer A/ S Kristiania.
Kristiania januar 1924. Rich. Osmundsen.
I henhold til ovenstaaende fartsætter vi uforandret det av herr Rich. Osmundsen drevne agentur i bakerovner, bakerimaskiner og maskiner for kemisk og teknisk industri m. v., som vi tillater os at anbef ale paa det bedste.
Kristiania januar 1924. pr. pr. Werner & Pfleiderer A / S Olaf D. Bjorvand.
Yed Sal? og Nedlægning af en af vore Fabriker har vi til Salg- 3 dobbelte Teleskop .....:... Ovne af W e rner & Pfleiderers Fabrikat aamt dertil hørende Æ ltemaskiner. Ma te riellet er kun brugt i faa Aar.
Man henvender sig til A / S. Københavns Brødfabriker, Ryesgade 27, København.
,,Anker''
Kassal\ontrolapparater.
Specialregistre for Bakerforretninger.
Michaelsen & Østbye l ;S
Toldbodgaten 3
Telefm1er 318 42 , 187 3 6
Joh ansen & N ygren
Kirkegt. 30. Kristiania Telf. B 14629.
E l ek trisk e bak er- og kondilorovne a ,· alle størrelser i 2 og 3 ctager samt elektriske g ri s leov ne. Gratis overslag. Kort l eve rin gstid. Bedste so rt chrnmn k heltra ad. Fuld gara nt i. Send os Deres forespør se l.
Elektriske Bakerovne,
grisleovne , konditorovne samt elektr iske dampkjeler for bakerier.
Telf. 38216 36897
Wilh. Willumsen Teknisk avdeling. Kristiania
Telegr adr : ~Richard«.
Smaa bill ige k assaregist r e for bak erbuti k er. Nye mode ll er . Lang garanti. Lang avbetaling S k r i v efter nærmere oplysninger.
TIONAL
Generalagent J. Aspaas. Kirkegt. 20, Kristiania.
Kassa Reglstef'
H·jalmar A. Amundsen,
· KRISTIANI A, an b efaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
Telefon 38 5-16 - 11911
Trygve Rødsrud
(S ven Braathens Eftf.) Rødfyldg t . 10 . Kristiania . Telegr adr ,, Svenbraath·'
Hvis De Yil ha billig indkjøp paa Deres egg sa a godhetsfuldt ring ovenstaaende telefonnummer . Prima nylagte stemp l. og ustempl. egg ankommer to gange ukentlig. Preserver t e egg i vinterhalvaaret til dagens billigste priser
Anbefale:r sin
Werner & Pfleiderer A s
Kristiania.
Telefon 63 840. .ø .ø Pilestrædet 75 c.
Gen eralag ent for Werner& r'fleiderer, Cannstatt
.Mod e rne , kompl ette bak erianl æ ~ a v alle støITelser : Elektriske- og .dampbakerovne (indskuds- og uttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Avbrækkermaskiner, Automatisk& . .avbrækkermaskiner _og opslagsmaskiner for s t or t og smaat brød.
Forlang katalo g og offerter.
Elektriske-og dampkonditorovner, , piskemaskiner og Brødvogner leveres omgaaende fra lager.
De norske Gjær- & Spritfabrikker · .l s
h v ori er optaget:
A / S Oern e r s Gj ær= & S pr itfa brik, A / S Kristiania Pr esgjær - & S pri t fabrik, A / S Ba g erne s Gj æ r- & Spritfabrik, 0. L et m o!ies P res gjæ r = & S pritfabrik , Porsgrund s G j ær fabrik, Bergen s Gjærfabrik, A / S Gjærfabriken ".Fram" . T r ond h j em s Pres g j ærfabr i k , A / S Gj æ rfabriken "Stavang er"
Hovedkontor: Kristiania. Raadhusgt. ·23 h
Telegrafadr .. : .,,Spritgjær", Kristiania - Telefon 6922
