21. aargang i U dkommer en gang rriaanedlig. AboDnement, kr 2.40 aarli g, tegnes pa a n ærmes te rostanstalt ell er S. & Jul Søren se ns bok- Februar il !i nr 2. · try kk e ri , Munk edamsveien 5 b , Kristiania, hvor ogsaa annon c er bestill es; pr is 30 ø re pr petitlinj e, udenlaudske 40 øre. il 1922 -
latlh oM : BakermestPr Hernæs, 5 0 aar. - Sukkerhandelen fri fra 15de 11pril - Stabmonopolers rP ,u lta te r. - Prakt isk vitJ,,11skap for baken' og· kon d it orer - De amerika.n ::;ke mølle re s uttal el si;r om kornhøsten i Hl21.
ELEKTRISKE BAKEROVNE
Per Kure
NORSK MOTOR- OG DYNAlVIOFABRIK KRISTIANIA Tel efon 15 G:1 8.
Skriv og : utbed D erp prisoverslag.
Henvendelse k an s ke direkte til o~ , vor e fili aler i Trondhjern, Bergen og Kristians and, e ll er til vor repr æsen tant paa dette omraa d e:
Herr Arkitekt Julius Foseid, rrorvet 9, Kristiania. Tclcl'on :l2 I 2 1.
[De norske Gjær- & Spritfabrikker A
hvori e r optaget: A / S Oerners Gjær= & Spritfabrik, A / S Kristiania Presgjær - & Spritfabrik, A / S Bagernes Gjær- & Spritfabrik, O. Letmolies Presgjær= & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A /S- Gjærfabriken "Fram", Trondhjems Presgjærfabrik, /} / S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Kongensgt. 33
Telegrafadr .. : ,,Spritgjær", Kristiania - Telefon 6922
leverer gjær over h ele landet hurtigst, bedst og billigst. .
Head 3 speed mix e r.
PISKE=, KNADE= OG ÆLTEMASKIN°E
for konditorier , bakerier , hol e ller og restauranler.
Knader enhvilkensomhelst tung deig.
Forlan,r; o//ede
Rimcl1/; c betalin,qsb eth1g elser
Jacob Schjølbergs Masliinagentur
Raadh usgt. 28. Tlf. 25 004 Kristiania.
tt·jalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA,
an b efa l er s in
Specialforretning for Bag e rier & Conditorier.
Jeg h a r overtat e n eforhandl in ge n av bake rmester Vald. Ni e l se n s patenterte:
Ka vrin[s ki æromaskino.
Absolut verdens bedste.
Skj ærer alle boller, sma a og store.
Bill igsle tilbud faaes ved el irekte h enve n<lelse til N. Grue~- Petersen, Aarhus
Bi lli gste og lwdste ki ld e for indkj op tff alle sla g s ma s kin e r , redskaper; bakeformer, isl' o nn cr, C"holwladdormer e le ., k a kepapir , k a kepynt , fan er , esse n se r 111. m
Bet yde li g tysk c·hokola<lefab1 ik sø k e r forbindels e med et anset firma , som har en pa ssende organisation, l'or at kunne oyerta sa lget for h e le Norge av bedsle o g fine s te ehokolade og konfed i e l egant utrørc l sc.
Ctfør li g till1ud m e d opgaYc o,·er ref' cre nzcr uthede ,. under L. G. 3984 til
ALA-HAASENSTEIN & YOGLER, LEIPZIG.
SIGTE-R.UGMEL
Fra vor m ø ll e, el er nu e1· ~ tuld drifl rned e l ekt ri sk kral'l , anbe\'ales vorl anerkjendte , fordcla 0 ti 0 e Sint e- Ru o- mel. t, u b 0 Or drt s elcspedcres stralls.
Peter Larsen & Co.
s kjærer 2 000 kavringer p a a 6 minutter. I brug i flere st o re bal gerier i N or g e, i Sverige og DanI m ark.
Pateutindeh.: Chr. Z.Petersen i Ahlefeldtagade 26 III 1----- --- -- Kjøbenhavn Kan betj e nes uf e nhv er uden forkund~kab I Telefon Byen 28Q1 Y I
Bakermester Hernæs, 60 aar.
15 . april. I overgangstiden v il der bli anledning for importørerne til at importere sukk er mot importtillad'else paa be tingelse av, at d ec indførte sukker ikke sættes i omsætning, f ør statsmonopolet er slut . Det kan imidlertid tænke-s, at der i mellemtiden vil indtræde mangel paa sukker i et eller andet distrikt, og der vil eventuelt bli git s ærskilt license til omsæt" ' ning av det pri v ate sukker fØr monopolets slu t . Statsmonopolets priser paa Javasukker li gger nu under verdensmarkedsprisen, men derimot 1 a 2 kr. over denne for det amerikansk e sukkers vedkommende
Statsmonopolers resultater.
Vort gamle med ,lem bakermester K. H. H. H e rnæ s , feiret lørdag den 4. feb. sin 50 aarige fødsel s dag, i en kreds av kolleger og god e ve nn e r.
Herr Hernæs har altid vist sig som et meget aktivt medlem , det være sig i Baker -mestrenes landsforening, som i Kristiania Ba -• k e rmestres forening. I sidstnævnte forenin g har han nedlagt et stort arbeide, idet han i fl e re aar har v æ ret medlem av styre, fest- og tarifkomite , likesom han har været meg e t b enyttet som delegert til landsforeningens landsm øter , Herr Hernæs har altid været den først e paa vore møter, Hk e som han altid har vær e t en ivrig opponent og debattant, for at faa utredet de vanskelige saker paa den rette maate. Han s vegtige indlæg fåldt altid med brask og bram og rammet for det meste.
V i er sikker paa at ha alle bakermestr e med os, naar vi IØ insker herr Hernæs, tillykke, og haaber at se ham i mange aar endnu delt a aktivt inden vor organisation til bedste for faget og' standen.
Sukkerhandelen fri fra t6de april.
Privat import tilladt i overgangstiden.
Ved kgl. resolution vil sukkermonopole t bli ·ophævet.
Handelsdirektøren opl y s e r, at tidspunktet for sukkerhandelens frigive,Jse foresfaaes sat til
Av de · 5000 ton amerikansk sukker, som provianteringsdirektøren kjøpte, paa trods a v de sakkyndiges advarsler og paa trods av landets dengang endnu store beholdning av sukker, blev paa henstiUing av de sakkyndige endel ombyttet i raffinade, Mm man manglet her i landet. Prisen for denne raffinade, s om kost et Staten ca. kr. 1.05 pr k g ., bl ev av grunde , som almindelige mennesker ikke forstaar, sat til kr. 1.42 pr. kg. for grossister, hvorved State n har inddrag1et en fortjeneste , som ligger !angi: ove r d e t for almindelige menneske'!· tilladeli ge paa en kurant vare. Som bekjendt er sukkerprisene faldt g anske betydelig i lØpet a v h lØ!S ten, og provianteringsdirektøren har nok følt si g forpligtet til i en viss grad at fØlge denn e ned -gang, men ogsaa kun til e n v iss grad. Og d et har øiensynlig ,smertet ham som monopolleder at se de millioner, som der tidligere vi f ted es med som indtjent, forsvind e , og e ndnu man ge flere paa grund av de uheldige dispositione r. Staten har i løpet av aaret utbetalt rund t om 20 millioner i prisdifferanse og rentetap paa sukker til gross,ister, som har hat sukkeret pa a lager, dertil kommer. vel en lignende sum i prisfald og rentetap paa Statens beholdninger. Ved siden av de tte e norme milliontau har d e t norske folk været pumpet for mangf~ldige mi l -• !ioner i form &, V en meget for hØi pris , r egn et efter markedsværdien paa denn e vigtige hu sholdningsvare. Dette viide aldrig ha ske e t, om artiklen ikke hadde været mon opolisert paa St a -tens haand. Det har været e n indirekte be ska tning av dimensioner, s om almindelige folk ikk e har begrep om.
Men tilbake til raffinaden. Den urimeli g hlØ fo pris blev antagelig sat for a t hØde paa t ; ~ pene paa farinen. Den 1. januar foretok provi-
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANI A T l f . 18835.
Generalagent for @erner & 'f>fle1derer
Paa Malmøu tstill i n ge n fik W; & Pf.s eltemaskiner og and re apparater Kgl . svensk medalje .
Mo de rn e, kom pl ette ba keria nlæg av all e størrelser: Dam.pbak ero vn e (in d sk uds - og uttræksovne)
anceringsdirektøre n · prisnedsættelse paa farin, men lot raffinaden staa uforandret med den fremd€les urimelige pris av kr. 1.50 p r. ~{g. Forhandlerne, en g ros som detail, m:i r, tte cl.a med rette gaa ut fra, at denne pris vil de bl '. opretholdt for de forholdsvis smaa kvanta, som var igjen av denne vare, og forsynet sig derfor trøstig med saave1 farin som raffinade Man v ent et ikke yderligere prisnedsætte1se, thi det e r ikke almindelig, at saadan foretages med korte mellemrum. Imidlertid kom der al'lerede 14 dage efter, den 14. f. m., yderl i gere prisn eds æ tt else, Java -farin med 10 øre, amerikansk farin m e d 20 ø re, og denne gang ogsaa raf" f inade m ed 50 øre pr. kg. - siger og :skriver 50 - fe mti - øre. Man maa nu spørre: Hvad be rettiger til dette nedslag, eller hvad h ar ber etti ge t til den tidligere urimelig hØ ie pris, -og e r der s und sans i at foreta prisændring paa e n a v vor e v igtigste artikler i saa svære pro-center, at det paa det f ,øieligste rammer alle de m, som i god tro om den tidligere pris' be · rettig els e g j ord e sine indkjØp, baade handiels mand og husmor. Den handelsmand, som i de 14 da ge m elle m di ss e to prisneds ætteiser kj~pte et fat ra f finad e - 125 kg -, maa nu ta et tap av kr. 62,50 pr. fat, og den husmor, som 12
le ve re~ omgaaende fra l a ger .
kjøpte hjem 5 eller 10 kg. raffinade i samme tidsrum, kan nu kjØpe denne vare kr. 2,50 e1lei· 5 kr. b ill igere. Vistnok heter det, at en handlende skal kunne sæig,e varerne til den hØiere pris indtil 4 . febr u ar, men det sier sig selv, at ingen handlende kan opretholde den gaml e pris, hvis hans konkurrent n u ikke vil eller kan gjØre det, fordi han er læns og kan inddække sig til 1 kr. pr. kg Den private grossist vil under fri konkurrence aldrig utsætte sine kunder for en slik behandling.
Vi staar nu foran sukkermonopolets ophævelse, og dets korte, men sØTgelige historie kan skrives. Den tør bli ganske interessant, og vil visselig vise, at hvis importørerne hadde faat anledning til at foreta de fornødne ind " kjØp, event u elt i samarbe i de med statsmyndigheterne, under fuldt ansvar og med garanti for tap paa det, som Staten beordret hjemtag et s-om reserve i krigen~ tid, vilde mangfo idlge millioner ha været spart for landet. Det milliontap, som sukkermonopolet direkte har paaført landets borgere, er paadraget efter krigen s slut ved uforholdsmæssige indkjØp paa en tid, da priserne laa 3-4 gange over det normale Kyndige hold vilde ha operert med yderste forsigtighet under saadanne forhold. Den Java -
·vAKSDAL MØLLE, BERGEN
ET ABL. 1786.
·VAKSDA.L ~
fO~MAU~JG <C~ QOiO Kgiv:, FA1Q~~J p lDOGN! ~!fiJQJ~J§J ~.,re~s~T~ L""IJ~l~~~y~.
farin, som endnu er her i landet, er n1:1 over -€ t aar gammel paa lager. Dette viser bedst, hvorledes der er disponert.
Sukkermonopolets historie og regnskap bØr være fuldt utredet og kritisert, f\Ø 1r , kornmonopolets s.kjæbne s•kai avgjøres i Stortinget. Enhver, som ikke av princip er tilhænger a v monopol, stats eller kommunal overtagelse a v næringslivet, vil sikkerlig be sig vel bevart for -e ri fortsættelse med varemonopol--uvæsenet, det være sig av den ene eller anden slags.
Praktisk videnskap ror bakere og konditorer.
Au Haakon Hans en.
Forord. For at gjøre Yort " fagblad mere interessant skal jeg gjøre et forsøk paa at bring e ndel populært avfattede aitikler om vorc nødYencligste raamaterialcr ind i bladet. Artiklene -e r hentet og oversat fra verdens største fagblad : ;, Bakers Review ' · Ne w York, og gjælder saaledes ·-de som statistik opførle opgaver nermest U S. A .alt forøvrigt pass er for alle landes bakere og e r Yel v, .erd at ophevares for am endelse i praksis.
Den første artikel gjælder
s u kkeret og dermed beslægtede su b ;,tans er Sukkeret er paa grund av sin store utbredels ;;, og overordentlig lette opløslighet en vigtig bestanddel av vor daglige diæt eig er en av de reneste føoeniidler som eksiste.rer fordi det arbeider hurtigst i organismen og er næst efter fetstof det foldkomnesle n æ ringsmiddel til at frembringe varme og en e rgi .
For at man kan danne sig en mening om den overvældende produktion og forbruk av ' sukker i U S. A ~kal oplyses at efter statistiken var der i Hl20 an ~ endt pr individ 108 lb (ca. 4 8 ,fi kg. ) sukker, total kvantumet 5 207.776 tons
U. S. A 's landbruksdepartement definerer sukker som et pi·odukt, k_\endt under det kemiske navn Sucrose , som fremstilles hovedsagelig ay sukkerrøret: og sukkerroen, hirse, sukkerløn ( maple) og palmen og i følgende former: Topper, skaaret, kornet , krystalisert, granulert, grovmalet , finmalet og flor og indeholder mindst 99 ,5 pct. sucrose.
En historisk fø d e.
S~kker er en meget gammel form for føde og man tror at det var kjendt og brugt i Kina allerede ov e r 2000 aar før det blev kjendt for vestens folk (;ræske læger forordnet det som medicin omkr. · 625 og kaldte det. indisk salt,
fordi det blev ført fra Indien til Europa ; ellers var det lite kjendt før det tol v te aarhundrede. Først blev det bragt til os g_jennem portugisiske sjøfolk senere spanske som overførte det til de Kanariske Øer. Til Ameri ka kom det først med spanierne til San Domingo 1506 og spredtes saa litt eft er litt over hele Vest Indien og det tropiske Amerika Nu vokser sukke rrøret i Louisianna og andre av syds tat-erne , Kuba og Vest Indiske Øer, Hawaij og Øst Indien og er en stor industri i næsten al le tropisk e In nde. ·
Fabrikationen av sukker fra sukkerroen er av e n langt senere dato, d e n hegyndte først omkring 17 4 7. Denne . su kkerroe d yrkes hovedsagel igt i mellcmeuropa, Frankrige, Tyskland og
57- IKKE _ 3,~ 0/•VAHO SUKKCR
syrer og ved filtrering. nenne bestaar i kokni1~g: for at faa eggehvitholdige stoffe til at løpe sammen ( koagulere ) og tilsætning av kalkIJ\elk fo1 · at n eutralise r e syrene. Forurensningene synkei· da enten lil ·hunds eller tly1.er ovenpaa og fjernes da · sammen med skummet som unde1· kokningen danner sig paa QVerflaten av saften . Saften inddampes derpaa og det raa eller saakal<lte muscovado sukker utkrystaliseres. ]) e ll e sukker indeholder fra 87-91 pct. s:ucrose. \'ed siling eller ce ntrifug eri ng fra skilles melassen og sirupen.
Haasukkeret rafineres derefter. Det sker derved at det smeltes tiVin sirup og underkastes en nv fællings- og klaringsproces m ed
IKKE I '2. °f" 11<.KE SUKKER So/o SUKKER. 2. 2 °/4' VAND
1.4,5 °/4 V AND 8"/4 IKKE !:>UKKE 1°/. SUCR.OSE 74;5°/4 1l1VERT5VKKfR 19"/.VAND 73o/o MALTOSE ANDRE SUK'KE.R. OE:XTRI N 4Sy.' ~~-38,G'¼ DE:XTR0$E.. tG,2 il. VAND
HONNING MALT EXTRAKT STIVEL$ES SUKKER GLU,C05E
lWؼl g IIIUI IO IIHI I SUCROSE INVERTSUKKER. ANDRE. SUKKER IKKE SUKKER. VAND
Bøhmen men ogsaa f.eks. i Danmark. I Amerika dyrkes den i Kalifornien , ~ebraska, Utah og Kolorado , men utb y ttet er litet.
Hør- og Roes1Lkker danner kilden for det hovedsageligc sukker i handelen og er rigtig rafinert i kemisk henseende aldeles like.
Hirsen e r en mere haardfør plante og dyrkes kun litt , væsentlig i <Le sydlige og vestre stater i U S. A. Den spiller imidlertid kun en ml'get liten rolle i sukkerfahrikationen.
Palmesukker fremstilles og bruke s hovedsagelig i" Indien og Østen, det har ingen betydning for baker e n
Sukkerfabrikationen.
Denne er en ga nske komplisert proces og kan i hovedtrækken c heskriYes som følger:
Saften presse s ut av sukkerrøret i valser og be fries fra kvælstofholdige partikler , organiske I
efterfø lg ende cen trifu geri ng og til denne anYend es kalk, klor , ca lcium, fosforsure salte og andre kjendle klaringsmidler
Sirupen filtreres derpaa gjennem t.øiposer og benkul , htorefter den igjen inddampes, sl ut • processen ayhænger av hvilken sort sukker man skal fremstille. - Den s irup som separeres fra det a lmind elige granulerte sukker kjendes under navn " Golden Syrup " og indeholder omkring: GG pel. sukker.
.Xaar rørsokker ophetes me<l en fortyndet syre foregaar der en kemisk forandring el ler proces. Det forandres til det saakaldte de~dros e og rlesuten til en anden sukkerart som kjenrl es under naYn av Lævulose eller invert sukker.
Denne s la gs sukker har mistet evnen til at krystaliseres naar det avkjøles. Forts.
BJØLSEN VALSEMØLLE
Maler indenfor de av staten
bedste Hvetemel o g Rugmel.
lle amerikanske mølleres uttalelser om kornhøsten i 1921.
Oversat fra Bakers Review. N.Y.
Av Haakon Hansen
Som svar paa forespørsler til Amerikas mest ansete møllefirmaer har Bakers Review mottat følgende uttalelser om hvetemelet av .avlingen 1921:
1)
fast s atte græn s er landet s ubetinget
Overgaar
Der var endel misvekst paa grund . av rust 0g tørke men paa langt nær ikke i den utstrækning som ifjor I denne del av landet f1Ø1ler mølleren sig meget tilfreds med hensyn til me • lets kvalitet og forventer en særlig sterk efter spørsel av mel av denne type i aarets lØp Washb u rn -Crosby Co., Minneapo lis, Minnesota.
2)
Noget av det mest karakteristiske som v 1 har fundet ved dette aars av l ing er : Først og fremst at melet av aarets hvete ikke behtø:ver at »svede ut« (sweat), lagres, det vil si, der kan · bakes temmelig tilfredsstillende loff av nymalet mel. Dette er et meget sjelden forekommende tilfælde, og grunden herfor ka n sikkerlig søke ~ , i det u se d van li g varme og tørre veir un der mod-ningsperioden og indhøstningen - Da den før.ste hvete av aarets avling begyndte at kom. me fandt vi at den ubetinget indeholdt et større kvantum kleber end fj oraarets og vi har ogsaa senere fondet, at foruten at k l eberen er rikeli gere end i foregaaende aars av li ng er den og saa mere likelig fordelt over hvete,n fra hele landet og ikke som ifjor, da klebergehalten kun var hØi for enkelte distrikters vedkommende.
Melet av Nord--Vest distr i ktets hveteavling-er meget tilfredsstH!ende hvad kvalit€'ten an -gaar li k esom diet gir en loff av meget goci farve, vol u m og finporethet.
Hovedmængden -av hveteavlingen i denne l andsdel viser gjennemgaaende ca . ½ '/, , mindre protein end fjoraarets avling. Den viser likel edes omkring ½ 9;, mere fugtighet. Det faktum, at dette aars hvete indeholdet noget mere fugtighet end , fJ6raarets, har hat tilfølge, at den har »gjort sig« h u rtigere, og det nye hvetemel utmalt i juli-august har vist likesaa gode ba keegenskaper som hvete der fØr har væreL lagret en 3 maaneders tid. Dette har været det mest bemerkelsesværdige ved aarets avling. L iksom at dette aars avling synes at være næsten likesaa god som fjoraarets hvetemel. Larabu Flour Mills Corporation. Kansas City, Mo.
3)
V or formaling og bakning til undersøkels e av hvetemel av ny avling har vist os, at dette mel er av meget god gjennemsnits kvalitet. Muligens er askegehalten noget større end i fjoraarets mel, omkring 1 ~,;
Vi finder, at klebergehalten er en liten tanke bedre end v~nlig og at melet viste gode
bakeegenskaper umiddelbart efter -formalingen, noget som vel e i væsentlig grad skyldes de t g limrende veirforhold under træskningen.
The Ismert --Hincke Milling Co. Kansas City Mo. 4)
-Hovedlinjen av Union Pacific vest for Salina har i aar meget kraftigere hvete end ifjor og eir en av de bedste distrikter for u t s økt formalingshvete av aarets h 1øst. Vor protein og tør klebergehalt er fra ½-1 % størr e iaar end ifjor.
Det er en kjendisgjerning i mølleindustrien at kraftig mørkt korn skaffer mel av noget hØiere askegehalt og mørkere farve end mel av svakere hveitesorter.
Det maa være av denne grund eller kanske fordi vor hvete iaar er temmelig skidden ( dirty) at vort mel ikke iaar er saa pent av farve som ·ifjor og viser større ask:e ,gehalt. Melet bake1" sig flot og gir gode resultater I saa hen seeende er det nye mel likt fjoraarets ·som u d -merket sig ved at det var særdeles let at be handl e og førte ingen klager efter sig Den v ar en av de bedste avlinger vi har hat. Den allerførste hvete vi mottok iaar og lot formal e med engang til mel viste særlig gode bakeegeaskaper og vi har ikke hat e,n eneste klage.Gjennemsnitsfugtigheten er iaar noget størr e end ifjor, men vi har endnu ikke hat noget part i som har skaffet os vanskeligheter. En be:tra ;rtelig del av aarets avling er befængt med rus t , men vi har til gjengjæld iaar ikke saa meget levendie midder som ifjor . De vil finde at denne vor rapport over den nye avling ikke stemmer - med mølleres fra andre kanter av Kansas som ikke har denne vor kaftige mØ•rke hvete.
The Weber Flour Mills Corporation. Salina. Kansas.
5)
Den hvete, som vi maler iaar fra Salina, er bortimot et point hØiere i protein end fjoraarets Dette ha ren lignende indflydelse paa forskjellen i melkvaliteten. Denne forskjel er meget tilfredsstillende for os da melet saalede s vil være kraftig nok til at opfylde selv den mest nØieseende bakers krav, likesom husmoren og s aa kan være absolut sikker paa at hendes loff vil prise sig i ovnen.
- Beliggende som vi er ved 5 forskjellig e jernbanelinjer, kjØper vi altid det kraftigst e korn v i kan opdrive i de forskjellige distrikt e r i Kansa s og sikrer os derved en jevn blanding a v god protein, som atter igjen skaffer os en permane nt kundekreds.
The Robinson Milling Company. Salina. Kansas.
6)
J eg vil herved bekræfte at jeg har prøvet s aadan omkring 750 vognladning2r av n y hvet eog finder · at i den østlige del av Nebraska har hveten en gjennemsnitlig vegt av 58 1.10 lbs , med 8½-9 % protein, 1 kleber, som skaffer bare en god størrelse paa loffen, men av meget pen farve. Distriktet har et · betragtelig for raad av hvete som indeholder en meget hØi procent fugtighet og av den grund er uskikket til formaling
Den centrale til vestlige del av staten eks porterer noget av den bedste hvete for malingsØiemed som den har hat paa tang tid. Central Nebraska skaffer et mel med en klebergehalt av 10-11 1/i , og West Nebraska sogar 11-. 12-1/:! %Praktisk talt al hvete, som kommer fra den vestre del av staten, er noget mørk, men kraftig og er meget tør, gjennen;µsnits fugtighet er omkring 9½ o/;
Jeg er meget glad ove r at kunne koristatereat vi maler et mel av Nebraska hveten -i aar som i enhver henseende staar over-. fjoraarets, idet det har en stor vandtræknings,evne, skaffer en vo-lumin;Ø's loff av god farve og med e~ gjennemsnitlig klebergehalt av 11 7,.-
Naar je•g tar hensyn til ovennævnte faktiske forhold er jeg overbevist om at mel fra denne kant vil faa en stor efterspørsel blanat bakerne
I. H. Julicher. Chemiker. Money Milling Company. Omaha, Nebraska.
7)
Vor erfaring om dette aars avling god !:-gjØr at den har vist sig særdeles tilfredsstil1Pnde
Møllerne, som vi repræs enterer, er nu blandt de bedste i landet og de hår været spe -cielt omhyggelige i valget av sin hvete, og det har sikkerlig været grunden for at vi ingen kilager har hørt over den nye høsts mel.
Vi - finder at det er baade godt og mindre· godt mel fra hvetezonen. Avlingen ,synes ide~~ heietat at være meget forskjellig iaar. Herved mener vi, at god og daarlig hvete vokser· temmelig nær hverandre, og det er kun -den omhyggeligste analyse og vrakning fra vore mølleres side som gjØr at de har kunnet eks-pedere saa godt og jevnt mel.
De fleste av vore møllere betaler en stor præmie for de fineste grader av hvete og vi bruker noget mere av denne hvete end gjennemsnittet av møllerne. Det har været vor erfaring at dersom møllene bare vi lde kjØpebedste sort korn og bruke litt mere av dett etil 1 td. mel, vilde de faa bedre mel og faa. bedre betalt derfor. Forts
