utgit av "Bakermest renes · Landsforening". Bladkom ite en s form å nd: Haakon Hansen .
17. a ar ga ng !\ U dkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.4 0 aarlig, t ~gnes paa nærmes t e postanst~lt el;er hos bladkomiteens formand, 1·1 nr 2. I Haa kon Hansen, Universitetsgade 8, Kris tiania, hvor ogsaa anno n cer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje, u denlandske 20 øre. ,I
Porsgrunds Gjærfabrik
,,Gjærfabriten STAVANGER"
anbefaler
prima holdbar Gj æ r.
K. 0. DIDRIKSEN handler m ed I Mel, Havre Bastem atter m m. H.:.:.=.cj"-'-'-alm_..__a-'-'--r_____..A.
Elektriske ·
Amundsen, a er OY ne
KRISTIANIA,
S . 11: . ca nbeB fa l er sin. & C d't . · med stenherder eller jernherder av nyt pecia 1orretn1ng 1or agerier on 1 orter.
IRIS KEM. FABRIK Als, Stavanger. Telegram.adr.: ,, IR I S" - Telef. 1409
Drops, Drage, Lakris, Fledekarameller, Sterke Pastiller etc. ude/ukkende i 1ste Rangs Kvaliteter.
8pecialmerket Perfekt : Delikate indpakkede Drops i 10 forskiellige Nummere
As N~r~k Hlektri~k ·Annaratfabrik, Hønefoss.
SØREN ISVAL -D
-·
Skippergt. 3 , Christiania. Speeialforretning engros iArtikler for Sagere og Konditorer.
Alle Sl ags Maskiner og lriventar i nyeste Konstruktion er fra før ste kL Fabriker. Sigte- og Blandingsanlæg udføres Tegning og Overslag gratis. - Skriv efier Kataloger og Oplysninger
Merk : Holdbarsystem med ell.er uten uttrækherder leveres i flere størrelser for større og mindre bakerier.
RICH. esMUNDSEN
KRISTIANIA
T lf. 188 35 .
Ge n eralag ent for [l/er11er & 'Pfleiderer
Paa Mal mø uts tillinge n fik W. & Pf. s el t ema s kin e r o g andre apparater Kgl. sve ns k medalj e .
.Moderne, komplette bakerianl æg av all e stø rr e
Dampbakerovne (indskuds-ogut t ræ k so v ne )
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg
Avbrækkermaskiner Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner Brødvogner og knadetraug
Sækkebankermaskine m. m.
F orla n g katalog og offerter.
De nye ratio11eri11gsbestemme ls er .
Disse kom først i slutten av december, med noksaa kort varsel. Herfor bærer dog ingen· bestemt myndighet skylden; baade•fra Rationeringsdirektoratets, Departementets og Stortingets side gik lovbehandlingen i et tempo saa ekspedit, som vel sje l den blir nogen lov tildel.
Dette forhindret imidlertid ikk e, at det for bakerne var en stor ul e mp e at bes.temmelserne kom saa sent. Landsforeningen gjorde utover høste n flere gange opmerksom paa ulemperne ved bakernes uvisshet for fremtiden. Saaledes skr ev vi den 6 . decem ber 191 7 bl. a. følgende til Prov1anteringsdepartemen tet:
Fra flere av Landsforeningens underavd elinger er de r til os rettet henvendelser som viser at bakerne befinder sig i stor vildrede om, hvorledes de skal forholde sig fra nytaar Bakerne savner endnu oplysninger fra vedkommende myndighet om, hvilke brødsorter der fremdeles vil være an l edning til at bake - særlig om der kan ventes paabud om indskrænkning i bakning av .de forskjellige sorter srnaakakcr _ og konditor -
V:11'er utover hvad der allerede følger av rationeringen av rett og sukker.Hvis en bestemmelse, hvorv ed bakeribedriften i væsentlig grad yderligere indskrænkes, vil komme til at bli utst edt med alt for kort varsel, vil dette medføre store ulemper og betydelige økonomiske tap for bakermestrene. Indkjøpet av raamaterialer maa jo altid foregaa nogen tid i forveien, hvilket ogsaa gjælder indkjøpet av biprodukter for de bakeres vsdkommende, som enclnu h ar na get av finere melsortcr paa lager. y anskeligheterne med at faa arbeidsstokken beskj æftig et vil ogsaa bli forstørret, hvis bakerne med alt for kort v arse l ser sig stillet overfor paabud om pludselige og betydelige indskrænkninger, f. eks. med de til finbakningen og i konditorierne beskjæftigede folk. Blandt bakerne indbyrdes har der ogsaa i adskillig utstrækning været arbeidet paa likelig fordeling av de forhaandenværende ;finere melsorter, men det er klart at gjennemførelsen av denne fordeling støter paa betydelige vanskeligheter saalænge det er helt paa d e t uvisse, hvilken stilling statsmyndigheterne indtar over finbakningen og med hensyn til de private bedrifteieres melb eboldninger.
ifORSK BAKERTID~NbE
Saken om brødpriserne.
Vore læsere vil vite, at Bakermestrenes Lands- · forening allerede i september optok saken om fastsættelse av landsbrødpriser for det hele land ved Statens Prisregnleringsraacl. Vi henviser herom til vore redegjørelser bl. a. i Bakertid. ' nr. 11. for 1917.
Landsforeningens vigtigste argume nt for, · at Statens prisraad maatte fastsætte priserne, var, · at de stedlige provianteringsraad saagodtsom uten undtagelse hadde dokumentert sin fuldstændige ukyndighet i emnet, dels ved at fastsætte priserne i sig selv altfor meningsløst lave over · hele linj en langt under produktionsomkostningerne, dels derved, at priserne enddog i uærlig- • gende byer med temmelig like forhold var fastsat høist forskjellig, uten grundlag i kalkyler men efter de rene gjætninger eller vilkaarligh e tPr og kun under hensyn til, h vad forbrukerne fandt det passende at ville tilegne sig brødet for, men uten hensyn til producentens - bakerens - forhold.
Landsforeningens forlangende om landspriser . støtte til en begyndelse paa indvendinger hos Statens prisraad; Landsforeningens hovedstyre hadde utover november og december en rækk e konferencer med prisraadet, som stadig hævdet, ~t .forholdene paa de fonkjellige st eder var alt-
for forskjellige til, at landspriser kunde fastsættes. : .,-
de stedlige raad fremdeles at fassætte priserne ogsaa paa de ny e brødtyper"; indtil saadanne nye priser paa hvert sted k.unde bli fastsat, skulde de gamle priser gjelde, forholdsmæssig utregnet efter forskjellen i brødvegt mellem de gamle og nye brødtyper.
Derved staar saken fremdeles. En rækk e ny e brødpriser er senere fastsat av de stedli ge raad. Gje nn el'.D gaaende er priserne forhøiet adsk illig - selvfølgelig men langtfra nok Og forskjellen er fremdeles stor paa de forskjellige steder, forvirringen - til s varende. Friserne har variert fra 60 øre pr. 910 grams landsbrød (Molde), til 46 øre Molde senere, og bl. a. Trondhjem en tid; - ned til 36 øre og i nogle landdistrikter vistnok endnu lavere.
Det sandsynligste er, a t der ialfald vil bli adgang til at indanke de stedlige provianteringsraads prisfastsættelser for provianteringsdepartementet og næringsraadet. Landsforeningen vil ialfald ikke nedlægge arbeidet med denne sak, før den er J:>ragt ut av det nuværende ufør e. Skal den nuværende situation v e dvare, tvinges bakerne til enten at stanse brødbakningen eller procedere med sine krmmuner om erstatning for det tap, der voldes dem wid, at det kr æves, at bakerne skal avhænde sine varer til vitterlig underpris.
Vi hitsætter ordlyden av følgende to skrivelser:
Landsforeningen foreslog saa, at man - i 1. Skrivelse fra Landsforeningen til Statens Prisdh'ektornt av 10. december 1917. l_ikhet med f. eks. i Sverige - kunde inddele landet i større eller mindre zoner og fastsætte sæ rskilt e pris er for zonerne . Man kunde ogsaa fastsætte den del av brødprisen, som omfattet alle pri skomponenter bortset · fra melprisen og saa læ gge den forskjellig e melpris til.
Prisraadet anerkjendte vistnok denne ordning i principet, men fandt fremdeles va nskeli gheterne ved de varierende stedlige forhold for store. Saaledes stod saken, da den nye rationering i midten av december blev en kj endsgjerning. Landsforeningen paaviste, at der fra nytaar over det hele land praktisk talt ble v ganske likeartede forhold i alle bakerier og prisdirektøren gav nu efter og stillet sig m:eget velvillig overfor planerne om landspriser
I sidste øieblik fik imidlertid prisraadetelle r det nyutnævnte næringsraad - betænk eligheter. Man maatte før st, mente raadet, forelægge bakernes kalkyler og prisforlangender for aUe .. stedlige provianteringsraad til uttalelse. Denne beslutning fattedes den 27. december 1917 og den 10. januar 1918 blev det e ndelig overlatt
Under henvisning til vor skri velse a v 31. f. m., og til vore uttalelser i vort møte med d et ærede raad den 5. ds. tillater vi os herved for ordens sky ld ogsaa skriftlig at gjøre opmerksom paa et yderligere alternativ for regulering av brød priserne, nemlig at Statens Prisreguleringsraad overtar reguleringen av priserne ogsaa i det tilfælde, at man maatte foretrække at fastsætte forskjellige pri se r i forskjellige zo ner eller kommuner. Dette kan ske baade ved at Staten s Prisreguleringsraad fastsætter e nk elte faktorer i prisen og overlater til raadene at utregne den endelige pris efter enkelte raaprodukters k ostende - eller ogsaa saaledes, at Statens Prrisreguleringsraad fastsætter de endelige priser i de enkelte · landsdele, paa samme maate som ordningen vistnok blir i Sverige.
2. Skrivelse fra prisdirektøren . til Landsfot·• eningen av 27. <lecember 1917.
Under henvisning til den ære de forenings skrivelse hertil av 3-1. oktober 1917 og til se ner e ..
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING
CA. ·350 ooo KGR. KORN- .- PR.
forhandli n ger meddeles, at Provianteringsdepartementet efter raadets indstilling har bestemt, at der fortiden ikke blir at fastsætte fælles landsm aksimal pris for landsbrød, men at det fremdeles indtil vi d ere overlates de loka l e provianteringsra ad at fastsætte prisene paa denne vare.
Til sammenligning i oven staaende forbindelse vil det inte res sere "Bakertid e ndes " læser e
Haardt brød
Stockholm
Ve g t i gram
Stockholms lan .
Uppsala l a n
Sodermanlands l an
6ste rg otlands l an .
Jonkopings l an
Kronoborgs l a n
Kalmar l a n
Gottlands l a n
Blekinge l a n
Kristianstads l a n
Hallands l an
Malm ohus lan
Goteborgs og Bohus lan.
.Alfs borgs l an , ,
60 ,32
60 3~
DØGN
at se den svenske brødreguleringskommissions forslag til brødtyper i Sverige, og maksimalpriser paa disse brødtyper. Vi tilføier, at der ved dis se prisforslag og sa a er tat hensyn til -de anfø r sl er som blev frems at fra lænsstyrel serne. Desuten: er priserne paa raavarer og tilvirkningsomkostninger beregnet efter prisnivaaet i august 1917. Efter nuværende prisniveau maa pris ern e sa aledes bli adskillig høiere, efter hvad kommi ssionen selv bemerker. Mykt rugbrød
Landsforeningen har, til bruk for underhandJingerne med Statens Prisraad om brødpriserne, indhentet en række oplysninger om priser paa raavarer og arbeidslønninger i bakerfaget i Sverige. Oplysningerne er os velvillig meddelt av Sveriges Bageriidkareforening, som i denne
Mykt rugbrød Lompe SigLebrød Franskbrød
sa k har været os til stor hjælp og git et lysende eksempel paa nordisk samarbeide.
Paa grundlag av disse oplysninger har Landsforeningens formane! utarbeidet følgende interessante over sigtsta beJ, som ogsaa i sin tid er overlevert Statens Prisraad:
Sammenligning mellem Stockholm.
Sve ndelønninger: Kr. 37,00 - kr. 43,00 + kr. 3,00 for natarbeid e
Arbeidstid: 58 timer dag- og n ata rbeide
Brændsel:
Bjerkeved Barved
Melpris: pr. m3 kr. 23,00. ,, 19,00.
Rugmel kr. 32,00. H veteinel " 38,00.
Brødvegt: 1300 gr.
650 " 66 ,,
Brødpris : 77 øre.
39 " 4 "
Prisen pr. 1 kg. rugbrød til 59,2 øre. i Stockholm svarer
Friserne i Sverige billigere
Sve ndelønnin,qer : 21,2 pct.
Brændsel: i pct. :
Bjerkeved Barved 33,9 pct. 20,5 pct.
Bakere og brød.
Bakel'l11estrenes landsforening protesterer mot Kristiania provianteringsraads avismeddelelser om brødets vegt og livalitet.
Landsforeningen har i disse dage sendt fonnanden i Kristiania kommunale provi a nteriugsraad nedenstaaende skrivelse som og saa er tilstillet P rovia ntering sdepartemente t i avskrift:
Bakermestren es Landsforenings hovedstyre finder herved at b'.1rdo henlede Kr ist iani a provi-
Kri stia nia.
SvencleZønninger: Kr. 44,00 - kr. 49,00 _ -:- kr. 53,00.
Arbeidstid : 66 timer dagarbeid e.
Brændsel: Bjerkeved Barved M elpris:
Landsmel
Brødvegt: 1000 gr kr. 75 pr. favn =-= 31,25 pr. ·m3 • ,, 85 ,, ,, - 22,90 ,, ,, kr. 27, 50 + 1,50 pr. sæk. Brødpris: 40 øre.
Efter Stockholmspris paa brødet skulda vort lanclsbrød for tiden koste
50,.9 'øre pr. 1 kg., hvorved imidlertid intet hensyn er tat til, at svenskerne har billigere ar beidshjælp og brændse l og fordelen ved natdrift (bl. a. ved det derav følgende betydelig mindre forbruk av brændsel) .
anteringsraads opmerksomhet paa, at dor i det sidste stadig i flere Kristianiaavisor har for e kommet notiser om bakere og bakningsforhold, brødets kvalitet, brødvegt m. v. Notiserne staar sa mtidig i flere blade og i sin noksaa lik elydende form kan notiserne gi publikum indtryk av at være kommuniker fra raadet eller fra hold, som staar raadet nær. Notisernes indhold har imidlertid flere ga nge været tend e ntiøst eller ufuldstændig og da dette jo ikke kan være i provianteringsraadets int eres se eller ligge indenfor raadets formaal, henstiller man herv e d til hr. formanden at drage omsorg for, at saavel med-
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
Hvor de landskjendte merker HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE , BIKUBE formaltes.
del el serne selv om avisernes gjengivelse derav blir strengt neutralt refererende og rigtige.
Som eksempel paa en efter vor mening uefterretlig pressenotis i Kristianiaaviserne kan vi nævne en notis av 14de februar sidstl. av saadant indhold:
Det undervegtige brød :
,, Provianteringsraadet besluttet paa møtet itirs : ,,dags at tilskrive de bakere, som er grepet i gro"vere tilfælde av undervegtig brød, at hvis dette " gjentar sig, vil de bli negtet mel, - kontrollen ,,har konstatert undervegtig brød hos 61 ,bakere.
"Videre besluttedes at indskjærpe hos alle ,, bakere pligten til at levere godt, velstekt brød. "
Der siges her, at bakere "er grepet i grovere tilfældig av undervegtig brød" og der nævnes et antal av 61 ba.kere. Publikum maa efter denne notis faa indtryk av, at her er tale om forseelser, hvor i et større antal bakere "gripes " og at _ det er nok, at et enkelt brød er undervegtig·.
Forholdet er imidlertid det, at den normerte vegt er en gjeneemsnitsvegt. Efter de utfærdigede bestemmelser skal vegten gjælde for 10 og 10 brød ad gangen, saaledes at f. eks. 10 store landsbrød skal veie 9.10 kg. Det enkelte brød kan derimot som bekjendt aldrig avveies paa grammet; det vil derfor uvægerlig altid være saa, at e n kelte brød veier litt under og andre til gj en gjæld litt over normalvegten
Hvis man absolut vilde forhindre, at noget brød blev " undervegtig " paa grund av de til-
fældigheter, som altid vil være tilstede ved deigens opdeling og ved brødenes vegtforandring under ~tekningen, maatte bakeren avveie brødene betydelig over normal vegten; men dette vilde stride mot bakernes pligter overfor rationeringsmyndigheterne, som har ansat det brødantal, bakerne pligter at fremskaffe av en sæk mel, meget høit. Sel vom provianteringsraadets kontrollører derfor virkelig hos 61 bakere har fundet undervegtig brød, saa er det allikevel ganske uberett iget paa et saadant grundlag at tale om, at bakerne er "grepet " ; ti enkelte undervegtige brød viser intet. En korrekt notis burde derfor ogsaa gjort opmerksom herpaa.
For nogen tid siden indeholdt en række Kristianiaaviser ogsaa notiser, hvori en flerhet av bakerne fremstilledes som leverandører av daarlig stekt brød i større utstrækning, mens det rette . brød var og er det, at bakerstanden som helhet leverte udmerket brød baade absolut set og bedømt i forhold til kvaliteten av det mel, som blev bakerne tildelt av raadets og statens beholdninger. Bakernes vanskeligheter med uteksperimenteringen av det helt nye og uprøvede mels bakningsevne blev helt fortiet eller utilstrækkelig fremhævet i disse notiser, tiltrods for, at melets ujevne kvalitet selvsagt skapte store vanskeligheter ved brødets stekning. Desuten er det jo ikke mestrene selv, som steker brødet, men ikke destomindre fik man av notiserne det helt urigtige indtryk, at en flerhet av bakermestre av
en eller anden egeninte re sse med for sæt hadde forfær di get slet brød.
B akerne som stand betragtet bør, ikke mind st i disse særlig for bakerne sa a vanskelige tider, ha kr a v p a a en r etfæ rdig bedømmel se fra r a ad ets side og en korrekt omtale i pres se n; men det er ikke retfærdig, a t en større del av stand e ns m edlemm er en bloc stadig og v el kun i en helt ør keslø s sensationslysts interes se beskyldes for mere eller mindre grave r ende forhold, som d e aldrig har t ænkt a t beg aa og som heller ikk e i virk eli ghet en fore l igger. Vi tør sikkert gaa ut fra, at d et ærede provianteringsraad yder os sin tilslutning og sin støt t e i dette princip.
Bak erm es lr enes La nd sforeni ngs hov edstyre Æ rbødi gst Haakon Hansen. formand.
Foreningsmeddelelser.
Ifra Bergen s Bakermesterforening.
T irs dag den 5. februar 191 8 av h oldt es do n aarlige gen eralfor sam ling i Bergens Bakermesterforening.
D er blev freml agt følg end e
A.arsberetni ng :
·Siden forrig e gene r alfor samlin g har foreninge n hat et aar m ed vanskelige forhold, der har stillet store krav b aa de til for en ingen og til dens enkelte medl emmer. Vort lands st illing er efterh aanden blit vanskeligere og vanskeligere. De sm aa b eholdning er og altfor knapp e tilførsler av mel og kornv a r er h ar nø d vendiggjort en betydelig indskrænkning i produktionen og en gjen n emført sp arsomh e t i alt forbruk av baker v arer Som følg e herav har det offentlige fund et anledning til i e n hittil ukj e ndt utstrækning at gripe ind i d e t private næringsli v med bestemmelser og r eg ulativer paa nær sagt alle omraader for b ake rbedriften.
En av forenin gens hovedopgaver i det forløpne aar h ar derfor været at fremholde overfor de offentlige mynd ighete r so m provianteringsraad ,og departement, brændselskomit e og prisreguleringsra a d m. m. de berettigede h en syn til de bake ridrivendes liv sinte r esse r. Man har ikke vill e t motarbeide b es t emme l ser, d er samfundsmæssig set har været nød ven di ge - men m a n har pa a den anden side maattet fast holde som et u a vvis elig krav at bakeribedri fte rn e ikke maa ber øve s der es levedygtighet. E n en k elt stands livsinteresser maa ikke kunn e ofres av hen syn til de andre.
I denn e a nlednin g har der været en række mundtlige konferenser med og skriftlige h envendelser til de forskj ellig e myndigheter.
I aar ets løp har en række forhøielser av brødpriserne fund et sted som føl ge av de stadig stigende omkostninger. Efterhaanden som beholdningerne av fint hvetemel svandt, saa man sig ogsaa nødsag et til a t sløife en række brødsorter. F r a midten av oktober blev videre sløifet Witte nb erge r og sigt ebrød og endelig sløifedes langbrød fra 1. n ovem ber. Beholqningern ~ av fint mel v ar da saa smaa, a t man for at faa dem til at v a re a ar et ut fandt d et nødvendig at sætte med l em m ern e p a a en frivillig ration ~v 15 kg. fint mel pr. sve nd pr. dag, idet de beholdninger som endnu fandtes paa enkelte medlemmers hænder vel villig st blev stillet til foreningens dispositi on i dette øiemed.
Fra nytaar av ophørte pr ~kti sk talt al bakning av fint brød og senere er rationeringen end yde rli gere skj ærp et Naar undt as sykeb:rød, bakes der nu kun b r ød av sammalt mel og dette maa ba re sælge s mot brødkort
Stillin gen er vanskelig for de bakeridrivende, saamege t mer som provianteringsraadet hittil har negtet at fa stsætte en paa basis a v nøiagtige kalkuler og omkostningsoverslag forlangt forhøiet pris paa landsbrød. ·
Av øvrige saker som foreningen har arbeid et med kan foruten brødpriserne nævnes forholdet til sv en d en e. Arbeidslønnen er ved en række krisetillæg hævet slik at den i mai 1917 for ældste aarsklasse kom op i kr. 50, 00 for gifte og kr. 49 ,00 for ugift e svende. De yngre aar skla sse r i forhold dertil.
Spørsmaalet om hvem der skal bekoste arbeidsdragten i b a keri e rne vent er fremdeles pa a sin en d elige avgj ør el se.
Desuten har foreningen væ ret repræsentert ved delegerte paa Norsk Arbeidsgiverforenings ve st enfjeldske distriktstyremø te i mai og paa Bakermestrenes l a ndsmøte i Kristiansund i juli maa ned.
Fra 15 . nov ember 1917 har overretssakfører F. W. R i eber-Mo hn v ær et an sa t som foreningens sek retær
Derefter blev regn skapet gjennemgaat og godtat. D er efter fremlagdes desut e n regnskap for Bake rm estr enes undar støt tel seskasse Denne utviste en beholdning av kr. 5 497,40. Efter lovene kan der utdel es beløp, naar kapitalen er over kr. 5 000,00. D a der var indløp et et par ansøkninger om at faa utb e talt bidrag av kassen, vedtok man at utb e tale i alt 3 portion er paa tils a mmen kr 250,00.
2
NORSK BAKER'rID E ND E
Man gik derefter over til valg, som fik følgende utfald:
Fo1mand hr M. Samuelsen, viceformand hr. H. Smith -Sivertsen. Ø vrige styremedl em m er d ' h erre r Gerhard A sk, Martin Olsen og F. Ma r t ens.
Genera lfor samlingen avsluttedes med en vellykk et seksa
Bakermestrenes Landsforening.
Hoved styret har i 19 18 avholdt to større møter i Kris tiani a.
Først e møt e avho l dtes 7., 8. og 9. j a nu ar 1918.
Tilst ede var form a nden , hr. Haakon Han sen viceformanden, hr. JV B. Samson samt d ' h err er Aarsvold, Br un, Wilh Hoff' jnr., Kr alise th , Kull enul, N. Martens og Oanæs.
B l. a behandlede s f øl ge nd e s aker:
1. Hovedstyret gjennemgik og anerkjendto de siden si d ste hov e dstyremøt e av ·Landsforeningen fremm ede sa ker.
2 Hr. N. Mart ens redegjorde for en del und ersø kel ser og forsøk, hvorved brødantallet pi· sæk mel gje nnem gaaende hadd e vist sig at bli 130 stkr.
3. Hr. H. A. Brun redegjorde for arbeidet inden den · kontrolkomite, som Kristiania kommunale provianteringsraad hadde ned sat til kontrol med , br øq.ets kvalitet og v egt.
4 Bureauchef Normann frå' Statens Ration eringsdirekt orat redegjorde for direktor atets netop indgi vne indstilling til Provian'terin gsdepartementet om den nye rationering. Lov 14. september 1917 gir Kon ge n ' adgang til at fastsætte større l sen a v brødty p erne Ratio nerin gsdirek tor a tets forsl ag til k gl. re s ind eh oldt bl. a::
Bakverk av land s mel skuld e kun bak es i · 4 typer av vegt h e nholdsvis 9 10, 520, 260 og 65 g ram Brød a v sigt e t hvete og rugmel 260 og 65 gram; Ved sa l g skal br ødet være mindst 24 timer g a mmelt, na ar det veier -over 1/ 2 kg.
Flere av hovedstyrets m ed lemmer knyttet bemerkninger t il dir ektorat ets forslag ; særlig fandt man, a t brød e t f ør s al g ikke burde tillates opd elt (opskaar et), siden det allikevel kun skuld e sælges uf erskt . D er bu rd e lrell er ikk e i prak sis anvendes saa man ge
brødtyper, en stor og en lit e n l a tidsm elsty pe var tils trækk elig.
Bureauchef Normann stille t i utsigt, at der ved direktoratets n ærme re . for skri ft er sk ulde bli tat hensyn til disse bemer~n ing er ; heusigten med den kgl. res. v a r ku n at g i direktoratet en vid myndighet ti l at fast ~ sætte de nærmere forskrifter, som v ist e sig heldige. •
5. Spørmaal et om ekspropriation av m elbelwl1lninger hos bakerne.
Bureauchef Normann meddelte paa fores pør se l, at der endnu in gen bestemme lse var tru ffet herom fra sta tens side Depart ementet hadde sin opmerks om het henvendt paa, at ers t at ningsansvaret i tilfælde ·vilde cli sto rt.
6. Bi-raamaterialer, f eks nøtter, mandler, sukat, rosiner, eg, honning, sirups - og h onningde i g.
Hovedstyret fremholdt, at bakerne hadd e ti ld el s sto r e særskilt op l avede p arti er av disse sto ffe og at d e maatte u t nytte s, ogsaa fordi de ikke læng e knnde holdt s ig.
Burea u chef Noi:mann medde lte, at direktoratet vikle ta hensyn hertil ved over-: gangs be stem mels er og om fornødent dispensati oner.
Hr. Samson fraraadet, at sirups- og honningde ig kom ind paa brødko rt. Bu r eauch efen fandt det vanskelig at undga!1 dette.
Hr. Martens oplyste, at man av l a nd s mel :fi k 150 dele deig paa 100 d el e niel; men for sirup s- og honnin gde ig var forholdet 2 1/ 2 : 1. Ved frem st illin g a v honningkaker i ndspares a ltsaa adskillig mel.
7 Hov e d sty r et vedtok derefter en av advokat Malm ut ar beidet skrivelse til Ration eringsd ir ektorat et a n gaaende gje nn em f ør elsen av den' ny e rationering: I skrive ls en var ta t h en syn til de med bureauchef Normann førte forhandlin ge r ; skrivelsen blev undertegnet av samtl ige hoved~tyremedl e mm er og tilsendtes Rationeringsdirektøren.
8. Der b l ev ref er ert e n ved fle r e større Kri • stianiab ake ri er avsluttet ove r ens kom st mollem mestre og s v ende n e, hvorved svend ene ind en vedk. bakeri er gik ind paa den ordning · av dragthold et , som Landsforeningen hadde kj æm pet for, nemlig at sve nden e holdt dra gt og vask m ot en maanedlig go dt gjørelse av kr. 8,50, hvilken godtgjørelse løp fra avtalens a vslutning (i december 1917).
Landsforen in gen vi l de nu som før billige sa adanne avtal er.
NoRSit BAiC!tRTIDEND
9. Hr Martens referert e de avertiss ementer og in strukser, som et par Bergensbakerier had.d.e avfattet for at faa publikums lagrede mel til bakning; d. er var indført et slags kortkuponsystem til legitimation for kunder, som had.d. e levert mel til bakning.
10. Advokat Malm meddelte at han hadd e mott at det beløp, som tilkom Landsforeningen eft er høiesteretsdommen og llkjønnet i pro cesse n mot Norges J ubilæumsutstilling 1914, Beløpet utgjorde netto kr. 26 135,46; heri vilde dog yderligere komme til fradrag maskinleverandørernes krav paa Landsforeningen. Man besluttet indtil videre at la beløpet s hovedstol henstaa som et særskilt fond til støtte for en Bakerfagskole, hvis saadan bl e v oprettet og beløpet dertil maatte tr æ uges. Renterne av beløpet vilde efter hov edstyrets nærmere bestemmelse i nødvendig utstrækning bli at anvende til l a ndsforeningens drift.
11. Advokat Malm freml a og refererte Landsforeningens regnskap sbøker, hvorav fr emg ik, at ov er skuddet i regnskabsaaret 1 / 131 / 12 1917 var kr. 1 768,05.
12. Hoved.styret og sekretæren hadde der efter foretræde for ekspeditionschefen i Provi a nteringsdepartemeutet. Man fremholdt:
a) Angaaende landsbrødprisern e, nødv e ndigheten av at faa disse avgjort av en cen tralmyncli,qhet eller at der ialfald bl e v oprettet e n fælles ankeinstans for d e t hele land som botemiddel mot de stedlige Provi ant eringsraad tildels helt uvettig e avgjørelser om brødpriserne.
b ) Samvirke mellem rationerings- og prisreguleringsmyndigheterne. Hovedstyr e t fremholdt nødvendigheten her av for at undgaa bl. a. situationer som den i begyndelsen av januar herskende, a.t der var bestemt nye brødtyper, hvis pri ser end.nu ikke var fastsat.
c) Diverse spørsmaal ved.kommende bakernes lagre av fint mel.
13. Efter konference mellem hoved.styret og Statens Prisdirektorat indgav hoved.styret paanyt en for estilling om landspriser pa a landsbrød.
For hveteloafens vedkommende hadde pri sraadet i det væs entlige indgaat paa at fastsætte landspris Hovedstyret ind.gav derfor til prisraadet e n kalkyle over hvet ebrø d; man foreslog for 260 grams hvetebrød en pris av 34 øre, hvis brødet baktes med melk og 32 øre, hvis det baktes med vand. Pri-
serne paa skibskavrin,q sattes til kr. 1,30 pr. kg. en detail og kr. i,20 en gros.
Til Rationeri-n,qsdirektoratet blev sendt kopier av skrivels erne og kalkylerne til prisraad.et. ·
De av Landsforeningen høsten 1912 utarheidede " normalkalkyler " over brødpriser beslu t te~es fastholdt, · forholdsvis forandret for de- nye brød.typer med and.en vegt.
Da' prisraad et fremdeles nølet med at fast~ sætte land spriser , beslutted.es det at paalægge lokalforeningerne at søke landsbrødpriserne forhøiet hv er paa sit sted Paa grund av prisspørsmaalene s nære sammenhæng i de forskjellig e· kommuner, · hadde sekretæren ogsaa git en r æ kke byer utenfor Landsforeningen alt fornødent mat erial e til sam~ arbeide m ed Land sfore ningen.
Videre bestemte mah at gaa ut fra den hovedregel, a.t bakningsoinkostningerne for smaabrød · var 2 1/ 2 gang saa høie som for stort brød. Prisen paa 65 grams smaabrød av land. smel maatte saaledes bli 6 øre pr. s ma a brød. • ·
14. Advokat Malm refe rerte sine underhandlinger utover høsten 1917 for at støtte Haug esunds bakermestre i deres kamp · mot svendenes stadig mere utaalelige krav. Spørsmaalet om Haugesunds bakermestres optag els e i Landsforeningen var under overveielse.
15. Landsforeningens forhold ved de antagelig tilstundende tarifr evisioner behandledes indgaaend.e. Man hadde bragt i erfaring, at Svend.eforbundet vi stnok vilde opsi de fleste gjældende tari:tfer.
16. Hr. Oanæs indledet en d.iskussion om eventuell e erstatningssøksmaal mot staten for dens st ansning av enkelte arbeider i bakerier og konditorierne og for ekspropriation ell er beslaglæggelse av beholdninger samt for tap ved prisregulering med for lave priser.
Advokat Malm besvarte disse spørsmaal derhen, at staten maatte antages at være erstatningsansvarlig, hvis den tilegnet sig selv eiendomsretten til produkter eller hvis den hindret disse s utnyttelse tiltrods for, at saadan var mulig. Derimot var staten uten ansvar for følgerne av manglende tilførsler til landet eller knapheten av vore indenlandske forraad i sig selv.
Man var e nig i, at Landsforeningen burde støtte anlæg av proces i typiske tilfæld.e, hvor statens erstatningspligt maatte ansees sikker og hvor tilfældet vilde gi et præjudikat ved domstolene av almen b ety dning.
17. Efter initiativ av hovedstyret fik derefter d 'hrr. Hansen, Martens og Malm istand et møte mellem rationeringsdirektøren og prisdirektøren. Møtets hensi g t opnaae de s, n em li g at klargjøre for prisraadet, at forholdene nu ikke længer var saa forskjellige utover landet, at landspriser var umulige.
De to direktører bemyudiget derefter Landsforeningen til at sende telegrammer til de fleste større byer, hvoriblandt til alle, som var tilsluttet Landsforeningen, om brødtyper og foreløbige priser fra 12. januar 1918 indtil vider e
Landsforening ens hovedstyres 2det møte i 1918 holdtes 22. og 23 . febr c1 ar 1918 i Kristiania . Blandt de behandlede saker referer er vi:
1. De fra vore lokalforeninger og andre byer indkomne meddelelser om de nye brødpriser , som raadene hadde fastsat, referertes og behandledes. En oversigtstabel blev opstillet og oversandt prisdirektoratet med en fremstilling om, at priserne viste sig at være saa ubegrundet forskjellige, at landspriser fremdeles var paakrævet. ·
'2. Man behandlet de sidstø erfaringer anga ae nd e brødvegtens forhold til melvegten. Landsforeningen hadde meddelt rationeringsdirektøren, at det hadde vist sig, at man i enkelte tilfælde med heldige meltyper kund e faa flere end 130 kg. brød for 100 kg. mel. Paa grund av meltypernes variation baade nu og især fremtidig · hadde rationeringsd irektøren dog ikke fondet at kunne gaa til at fastsætte som norm et høi ere brødantal end 130 kg. pr. 100 kg. mel. '
3. Angaaende brød vegten referertes en sak fra Kristiania kontrolkomite. Kristiania provian- ' teringsraad hadde fordret, at hvert enkelt brød nøiagtig skulde veie den :fastsatte gramvegt, mens bakerne under henvisning til lov av 11. juni 1915 hadde fordret at 10 brød ad gangen skulde veies og gjennemsnitsvegten lægges til grund. La n dsforeningen hadde sendt en skarp protest mot Kristiania provianteringsraads standpunkt · Protesten {som er indtat paa en tidligere plads i Bakertidendes nærv. nr.), var tilstillet Kristiania :provianteringsraatl, Provianteringsdeparte- · mentet og Ratione r ingsdirektoratet. Den hadde ogsaa været indtat i et par av de største Kristianiaaviser.
4. Forhandlinger blev optat direktoratet angaaende a) gj ennemsnitsvegt paa alder efter bakningen ved margin opad og nedad brøds vegt. med Rationeringsbestemmelser om brød, b) brødets salg og c) 5 pct. paa det enkelte
5. Likesaa blev forhandlin ge r optat med Rati oneringRdirektoratet om fortolkningen av bestemmelserne om konditorkaker (rationeringsdir. medd. nr. 20 )
6. Hr. Haakon H ansen, der som bekjendt er medlem av komiteen til revision av bakerlov e n, refererte komiteflertallets (d'hrr. assessor Lies og forretningsfører Nygaard 's) forslag til ny lov om arbeidstid i bakerier , bl. a. gaaende ut paa ophævelse av natarbeide og 8 timer s maksimalarb eidsdag (o : 8 timer brutto , idet hviletider medregnes i d e 8 timer ) samt de skrivelser og motforestillinger fra hr. Hansen og Landsforeningen, som var sendt departementet og lovkomiteen. Samtlig e indstillinger fra lovkomit een vil i sin helhet bli indtat i senere numre av Bakertidende.
Der utspandt sig en længere interessant diskussion om forskjelli ge punkter i lovforslaget. Man var enig om at fremhæve, at det maatte kaldes inhumant likeoverfor den store almindelige arbeiderbefolkning at hitføre den store fordyrelse paa brødet, som uvæg- erlig vilde følge av arbeidstidens indskrænkning Likesaa fandt man, at meget brø d vilde ødelægges ved indførelse av den uhyre korte maksimalarbeid st id, da en hel del brø d enten vilde bli utilstrækkelig stekt eller simpelthen bli staaende igjen i ovnene, da j o arbeidet ifølge loven maatte slutte paa klokkeslettet fordi ethvert, selv det mindste overtidsarbeide var forbudt.
Hovedstyr et var derfor enstemmig om at man ikke kunde opgi bakerloven av 1906
7. Man behandlet arbeidsoverenskomsterne, hermed fortsattes ogsaa den følgende dag (23. februar ) da man ogsaa hadde et møte m ed Arbeidsgiverforeningens direktion.
Elektriske:
Bakerovne
Grisleapparater
Varmtvandsbeholdere
Dampapparater for
Bakerier & Konditorier
Over hu n drede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger.
Baade ovne og apparater leveres under garanti.
'Skriv efter brochure og illustrationer Alle forespørsler besvares prompte
