Udkommer en gang Al.,onncmcnt, kr. 2.4 0 au. rl ig , t egnes p aa, n æ r m e- I[ Januar I 1 ste postanstalt el le r S & J u l Søn!nscns l.,o~dr_y kk e ri , Munked
,,Bakervare" og
"Svane"
Fineste bakermarg arin.
DELIKAT NYHE .T
FRUl(TKONF1il(T
En billig o g g od s ukk e rvar e. S a m
tidi g udm e rk e l at p y n te k aker m r d
LiYli ge fary c r Forfr is k e nd e fru k tsm a le O r i g in a lp a knin g: fl a t e li li kcsk e r 2 k g. n e llo Frukt kon fek t k a n o gsi\ l e , ·er c s p å gla s
I DAG!
Høiesferefsadvokaf E. Malm.
Karl Johansgt. 27, Oslo.
Proce<lure for alle rellcr. Økonomiske ordninger. - Formuesbestyrelse. Eiendornsomsætning.
MB!)kepulver, Eggpulver & Vanillesukker i 1 kg. 1/2 kg. pakning. Citron, Rnm, Vanille & l\Iande lesscns 1000, 500, 200, 100 gr. flasker.
Chr.a Teltnislie Fabrili.
AXEL HVEEM
ETABLERET 1894
M AR s I p A' N= MASSE
og De vil bli tilfreds!
Sammenlign
GOLD MEDAL HVETEMELS
egenskaper med andre merkers. De vil da finde at GOLD MEDAL med hensyn lil protein indhold. absorbtions evne og paalidelighet er det ledende mei ke. Bruk a lti d \VASHBURN CROSBY COMPANY's
GOLD MEDAL HVETEMEL
(52\
S. & Jul SØRENSENS
BOKTRYKKERI MUNKEDAMSVEIEN s
Vi uff ører Deres tryksaker hurtig og rimelig. Ring tele/.
1 1 3 0 3
NORSK ·BAKERTIDENDE
Utgit av ,,Bakermestrenes Landsforening"
Nr. 1 1928. Redaktion: Bakermestrenes Landsforenings Hovedstyre Eksp. S & Jul Sørensei:is Boktrykkeri , Munkedamsvn. 5 b, Oslo
Januar 27. aargang.
ALLE HENVENDELSER ANG. ANN ON CENE SKER TIL S. & JUL SØRENSENS BOKTRYKKERI, MUNKEDAMSVN. 5 B.
Indhold: Statens 'l' e kn ologis k e Institut er nu 10 aar gammelt. - B ake rfaget s aarsrevue for 1927. - Arbeider vern - Dødsfald
Statens Teknologiske Institut er nu 10 aar gammelt.
(Fortsat fra forr nr.).
Hvis der ikJke s kaffes ham an lednin1g til at f Ølge im.edi, vi1l 1han, ikke mindst i et saa spredt befo lket i-an.d som vort, fortsette med sine gamle arbeidsmetod'er, og derfor efterhvert bli s at mere ,o,g mere utenfor av dten 'iinden - og utenlandske konkur rance. En siik mand vil bl i misfornøiet og vil være et fo r samfundet mindr,e nyttig ii ndivii<d- Det samme gjælder ,i like stor grad viore arbeidere og ,aribeiids,ledlere i industrien. For s,elv i industmiien h ar man, tr-od;s, ane tekni,ske hjæl1pemid:ler, spec'ialis:er,ing og a ut omatisering, ikke kunnet frigjøre s·ig fra ,behovet for fag1:ærte tarbeidere -og ,arbeidsled~re. Det at skaffe ,diisse fogfolrk muligheten for -paa en forholdsvis meget Jet maate at kunne føI ,ge med, maa ansees for en like vigti,g sak for den enkelte som for det hele samfund.
Den underv.i.snin,g som drives ved Teknologisk Ins,tituts ku r.ser er en forhol,dsvis n y :form for undervisning, som har utviklet s i g ut foa de særlige krav vaar tid stiUer til -a rbeidls l,ivets mænd om at fØLge med i den rivende utvikling.
Den samm'e bevægelse som f •Ørte til op-
retteLsen av T eumofogisk Institut, har man hat i alle kwltursarrufund, o,g sær lig har oprettelsen av denne slags institutioner t iltat sterk.t efter verdenkrigens :avsiutning. iDet klan sa ia ledes nævnes, at i Tyskland, som er et foregangsland paa diette omraiaidie og hvor de første organi s erte kurser av denne tyipe blev 1hioldt al!eredle i 1,884, v:ar antaHet av korte kurser for ihaiand'ver,ket i f emaiaret 19,00-1905 (kun medfat ,die siom er aivhold t av de saakaldt e ihaandverkskamre) i•alt 238 meidi •61.34 deltagere, rmens de til.sm:trende t al _i femaaret 192:1-19126 har været henholtd:sv.is 22J716 •Og 47 292.
Instit uttets ,kurser er aiv forskjellig :art. Man kan inddle].e dem i to hovedlgr,upper, kur se r med teoretisk o,g pria:ktisk undervi sning, og de teoretiske kurser. Kurs ene m ed pra,ktisk undervisning kan igjen op deles i specfaJ1kurser med en varighet f im 1----42 uker, og i ,die mer o mfattende kurser for b·aan:dver k ere, som varer i 4 uker. Kursene m ed ud'elukkende teoretisk undervisnin,g er væsentJLi g av merkantil art, b:okholder.i- og kalkulations.kurser. Disse ku rsers vari-giliet er forskjelUg.
I ,d'e almindeli.ge kurser for ha1a:ndiverkere er der anl,edi'n ing til a t sætte sig ind ,i fagets samtlige arbeidsmetoder, idet man dog .Marsipanmasse
er almindelig anerkjendt som deo bedste. (Garanteres at indeholde 2 /amandler og 1 /a sukker).
s ærlig. underiviser om die ny,e materialer og de nye arbeids,maiater, 'idet man søker at und1ervise mest mulig indlivid1uelt, saaledes at den enkelte deltager faar instr,ukti on i den arbeidsimaate han særlig mener at ha behov for at sætte sig in:d ~-
Mian har vel ,gr und ti l at haabe, at efterhvert som tidene blir bedTe vil vaare bev.i1gendte myndigheter viære mer vel1Vil1li gie til at sætte penger ind i det produkti1ve iundlervisningsaribeid'e, som utføres ved Teknologisk Institut.
Insti,tuttets s,aimledle utgiftsbudget var i 1917--"--1918 kr. 56 393,00. Det største utgiiftsbudget hadde man i 1922-1:9123 med kr. 118 ,687,00. Fm 192,6-1921 vi.ar taJ:let kr. 113 94,2,00. Blandt ide foa private institutioner, som yd'er bi-dra,g ti-I Instituttets budget er Bakermestrenes Lands/ or ening (nemlig fiorsaavidlt en andel av utgifterne til Ba:k!erfiag,skolen :angaa1 r med i 1925~19'2,6 1kr . 2 4 00,00 oig i 19'26-19127 ,kr. 1 6,00,00,). Eliliers• tilveiebring-es dækning for Instituttets budget ved at Staten utreder "/ ,o og Oslo kommune 4 / ,o.
Bakerfagets aarsrevue for ·1927.
P ,aa anmodning !har Bakermestrenes Landssammenslutning meddelt tidsskr iftet «Norges Haandive,rk» fØlgen:d'e a•arsoversigt for 1927:
Den økonomiske stilling i baker/ aget ved utgangen av 1:9127 ,adskiller s ig noget fra 1926. Forholdene i faget er nemHg Nit (,riere forsaiav ,idt .m'el,indlkjØ·pene ,ang.a:ar. Fra 1. juli 192!7 skedide :nemHg den store forandring til dtet be-ære, at Statens korn- og melmonopol blev ophævet. Dette betyr, at baker.ne igjen kan kjØ,pe sit mel i d'et frie marked! og at de atter kan skaffe sig de hv,etemelsorter, som til ,enhver t,iid og ipa,a ethvert
De
Telefon: 16154
sted e;r de bedst skikkede. Und'er mel.monopolets herrec_:!1ømme :ma:atte man d:erimot «ta hvad man fik».
Kionkurriance er igjen indltr:aadt meHem melgrossisterne, prisene fØ.Jger ,konjunlktureme og - si,dst men ikke mind:St bakerne :kan reJk,laimere eller undlate at kjøpe mindlre gode meltyiper, som grossisterne forøvr ig heller -ikke under den frie ikonkurrance finder det regningssvarende eller rigti ,g at fØre.
Den hy.ppigere fluktuait-ion i .melpriserne ,under den nu ,igjen indtra:aidte frie konkurrance har bevirket en tilsvarende ihyppig1ere variation i priserne pa;a ibakerviarer. Disse er ga:at adskililig ned i a arets løp.
Det stadige tryk fr,a «trustlkontrol»myndigheterne har dog holdt priser:ne p aa baker.nes hovedartikel - 'husholdning,sbrØdlet - nede under la vmaalet. Mange ibakerforretninger arbeider derfor med utilstrække.Jig fortjeneste, ikke f1aa ,har gaat med: betydelige tap IndistdHinger og akkor,der, tildels konkurser, har ,dlerfor været fø,Lgen ogsaa i dette fag, s om derfor tæller fær.re bedr,Lfter ved aarets slutning end ved dets begynd:else.
Bakerfaget a11beider altsaa endnu tungt og maa forsa-avi-dt fremdeles bet.egnes som et fag i kamp for sin eksistens liikeoverfor statens «reform.bes træbelser »
Arbeidervern.
Chefinspekt.øren for fabriktilsynet anser en modernisering og systematisering av vor sociallovgivning paakrævet.
Re vision - Ikke bare ensidige ændringer i arbeidstidsbestemmelsene.
En liten livlig diskus ,sion
Chefinspektøren for fabrilktilsynet ,dloktor Lorange, holdt den 6. decem.ber 19'27 et foriedrng i Po1yteknisk foren :ing om ovenstaiaende emne, som .stadi,g er ak,tuelt f:or de modlerne
som leverandør av Melk og Kremfløte fordi de der blir godt betjent og faar god Melk og en sjelden god Kremfløte.
FORLANG : VAN DEN BERGH'S BAKERVARE
Anvendelse av utelukkende førsteklasses raavarer i for~ bindelse med den høieste tekniske erfaring har sat os istand til at frembringe en margarin, ypperlig egnet til bakerbruk.
rVAKSDAL MOILLE .
BJEROEN
Bestem Dem for i å r å sl å et ekstra slag for norsk industri. La mottoet bli: KUN NORSK FOR MALET MEL
De yder intet offer ved dette, idet De f å r et mel, der i pris og kvalitet fuldt nt konkurrerer med det utenlandsk e . Forlang Vaksdals melvarer s å er De sikker !
Model 1927
Iav den i flere tusen bakerier i mere end 30 aar prø ve de Viennara- dobbelte - indskuds- dampb akerovn ~bring er nye fordele :
Klaprlørcne gir o v nen en pen form =og g j ø r betjeningen'_Je t og bekvem Det utlrækb a re dampapp a rat m u li gg jør en Jet vi.. t rensning -av samme fo r vandsten, ut e n opbrækning av murverk. Fornikl e_!. armatur. Damphætt e over _ indskudsdørene . Forenkld utfør e lse uten standgrav, m e n med gjærrum, som er indt b y g ge t under den nederste herd Indbygget m e lk v armer
WERNER & PFLEIDERER l /S, OSLO
Pil c slrædet 110 75 c (50) • Telefon 63 840
.Auto Lux elektr. bakerovner~
direkte fyr e de og · akkumulerende, er billige i anskaffe lse og bruk, driftssikre o g leverer et bakverka v h ø ieste kvalite t .
Jl e n dvend Dem li[_ :
lUTO LUX CO.
Toldbodgate n · 4, Oslo e l ler Jeløy pr. Moss.
Svensk Konditori-& Konfektyrtidning
Officielt or ga n for Svenska Konditorforeni n gen
L edend e dn11.onseorgan for Chokolad e-, J(arame l - og Konf'ek ti11d11slri e11
saml for l e v erandør e r av alt materi e / og behovsvar e r for Fabrik er og 1(011dilori er ind en brans c hen.
Abonnementspris kr. 9 p r aar
Re daklion og ckspedition:
S :t Eriks ga la n 9 7, St o c k ho I m .
Tel egr adr .: ,, l(onfeklyrlidning " T e ler 804- 02
Hjalmar A. Amundsen
, OSLO Anbefaler sin
Specialforre tning for Bakerier & Conditorier . ·
Æg t e Radeburg e r H erdfliser føres paa Lager. (63\
social-reformartorer. Selve tite1en paa f.oredrag,et - ,om «ar:be idiervern » - · er i og for sig talendle, den smaker aidlslkillig a:v folsk se ntimentali tet og for æ ldet overtro 10,m «angrep» praa ag « 1misbruk» overfor arbeideren, som denne maa «ver nes» m:ot. Ub'ehjælpelig, forsv:arsJ.Ø,s o,g godfjottet som han ellers er, v,i1ldie han (mener s.ocialreformatorerne) være ihel<t prisgit, hvis refo:t1mator-erne, lovene ,o,g d'e 10•01 ,tilsyn ikke «v.er net » arbeideren! Bemerkelsesværdig er det ogsaa, at den hØie ste led/er av vort fabr.i,k- og ha:andverkstilsy n findler, at arbeider<besikyttels esLoven, som s •enest er av 1919, aUeredre er forældet ! Nmar en norsk lov er et par aar gammel, er den a-Iitid a.lder,domssvak og maa i s.t,øpeovnens ,parlamentariske helvedesHd. Faa e ller ingen av l1ov:rrua:kerne tænker pa.a, om iiklke tdiisse stadige alderdiomss•vakheter hos nyJØdite norsk•e love oftest :kommer :av, at loven -og hele lov ens system o,g ide fra begyndelsen av er et misfo ster, som ikke egner s,ig for drenne ve rden. Det vil, anvendt p'a,a emnet «·ar1beidervern>> si, om ikke litt mere frihet :tior og litt mindre fovkl ,qss med de snurrende hjul og -de gl,adte, syngende hestekræd:'ter og, de skapende menneskehænd'er og hjerner v:ilde være ,be,d,re end1 de stadige l o,vrevis,i1oner, regler, fbrbud, straflf e, tils y n , stwtistik, kommisi •oner og vern.
Lmiid llertid: Vi r ,ef.ererer her foredmget, som var intieriessant niok, og litt av den derpaa fØ •lgend e ,ganske livli ge d~skussfon:
F ,oredlragshøldleren begyndite med nogen or,d om industrien i oldtiden og :mididel1aldere n, sk,ildret derefter den ,industrielle utv:ikli ,ng fremover gjennem den nyere tid, som paa kor,t tid forandret saa at si :alle menn eskelige fioflhoJ.di, en utvi,kling, s1om særli,g kiarakteriseres ved d:en sta dig større specialisering ,og masseproduktion. Og denne utvi!kli:ng er jo ikke stanset op, den fotrtsætter.
Han fortalte vid'ere om, ihv,ordan indlu s.tr iahsmen førte til l,e,d.i,g het i haandv1erket, 1hvordan samtidig oigsaa jordbruket ute i verden, sær lig Amerika , hl1eiv industrialisert, saa d er opstod arbeidsledlighet ogsaa d(:ff, med det resultat, a t ti ,lstrømn:ingen til fa,br,ikkene staidJi g Økedes, hvor dia konikur:rancen fr.emkai1dt~ heihovet :fo.r billig arbeidskraft, s:am trak k v inder og tbarn ,i.nd i arbeidet. Alt dette f,ø,r;te til, at d ier opstod et .arbeider:proletariat.
Enkelte l iberale 1a,r,beidsg.iV1ere tok forhoJ,dlene op til .b'ehandlin,g, iai:beidierne sluttet sig sammen i foreniirnger for at be<lre sine kaar, og hele denne si.tiuation danner da bak.grunden for utvi1klingen av aribeid1stilsynslovgi1vningen
England lhadlde tat teten i ,den i.ndiustristrieHe utvikling, og det viar tlierfor naturlig, at England iogsaa først :b l ev opmerksom paa de uheldige sider ve.di ,inåustrialismen. Eng1and indif,ørte -i 1832 det :første offentlige arbeidlstilsyn ved J.ov, og 1det var ,en ,barnelov med en maiksitmumstid i tekstilindustr.ien, senere 'kom en lov om kvindearbeide o. s. v. Efterha,anden som .alt ar:beide blev industria,lisert blev lovg,i!vningens omraa:d1e utvid1et til at •omfatte 'haa,rndlverket og ·praktisk talt alle arbeids.fag, Vii fik en social lovgivning i ~Ile kulturland, lov om ar:beidstid, fa:br iktilsyn, rf!ors ikring, arbeid1s1lø s:het. Alle disse love tok sik-te paa aiJ ,verne om a:ribeidternes interess·er . Men da arbei d:eror,ganiS1ationerne v:a,r ,blit s•aa mæ!ktige, at de var jevn1byJ'.'ldlige med' aribeiid!sgivernes tilsvaren1de 01;ga.nisati1orter, og da kampene mellem oT:ganisa.tionerne var blit saa om:f:attende, at d ie ikke alene voldte sa,mfundet tap, men endlog kunde !b ringe sa,mfundssystemet t il at vaikle, 1dia b lev •lovene rett,et mot b'egge parter vedl love om arbeidstv,ister , voldigift Telf. 12 551 - 14 0 18 E.A.MOHN Telegram adr. ·,,Plug" Etabl. 1886. Tomtegt. 19.
S.tor inidflydelse paa hele denne utivikl:ing hadde den ,omstændighet, at d!en internationale konkurrance førte det medl sig, at d,et blev en interesse for :d,e forskjemge stater, at plilk.ter pa.a industrien, som fordyret produktionen og swaledes la hindlringer i veien for konkurrancen, ogsaa ,b],ev indført i andre stater. Derav opstodi et internation:a!Lt samvfrke, som 'har ført frem til Folikef1oribundet, byraaet i Genf. Dette tar faktisk sikte paa en inter,natiional sociaUovgivning. Men en sa.aidan blir vanskeliggjort ved, at klima -og d'e naturl ,ige betingelser i de forskjelli,ge dele av ver,dien er saa forskjelilige Saa!,edtes s,om høle Fo,lkefior.bundet lig,ger an, vil det bli foriholdene i Vest- o,g MellemEuropa, som Jmmmer til at bli bestemmende for, hvad de internationale 'konvensi,oner ska,! iindeholde.
Den internatiornale organisation har faat stor indf1ydelse paa soC'iaHicwgivningen ,i aile land. v ,ed siden av dte internaitionale ar1beider- og .arbeidsgiV<erforeninger utøver diet internatibnale byraa 'indflydlelse paa den aktuelle sociwllovgivning. Vi kan iklke 'isolere os, selv om vi vilde.
F1oredra.gshollderen skikl.ire.t derefter den indiustri,eJ:le utvikl,irug i vort land o,g gav en over'sikt over vort 1 1,ovv,erk Her fanldtes enkelte rbestemmelser om beskyttelse i induS/triarbei ,dlet, fØr vi fik nogen arlbeidervernilov og fØr her fandtes n roget arbeiderparti. I 1885 nedsatte s en kommission med et meget omfattendle mandat, alle spØrsmaal skulde behandles undrer ett. ,Men iden la dog grundlaget for vor nuværen1dle arbeiderlovgivning. SpØrsimaaJet om en reguiering av arbeidstiden .kom op med en :gang . Bondeføreren Jaabæk, som var medlem av komm'issionen, vild'e ha loven paa det punikt utviidet til 1ogsa,a at igj :ælde landbruket, hvor der anvendrtes mekanisk d lrivkr.aft.
Omraadet for vor aribeiderv-ernlo:v er Tønsbergs Smørfabriks
snevrere ,end for tilsvarende love i andre land . De inter-n:a,tionaile ikoniventioner om aribe:idss:pørsma:al /bygger paa 1et videre omraade, dlette er en av grundene til, at Nlorge 1har r:at.ifisert saa :raa .av djsse.
I 1915 fik vi arhei:dsti,d1sbeste,mmelsen ind i loven, den bl1ev forandret ved tillægsfov av 1919. Men forøvri ,g er l,oven foriblit temmehg uforandret. Lo,V1en forutsætter ,et tilsyn - en Lw uten tilsyn er værre end ,ingen lov - ; foredragshold'eren fortalte am tilsynsarbeidet: f:arbriktilsynet rmøter nu :gjennemgaaende forstaaelsie Qg velvi,lje saia.vel hos arrbeidsgi1vere som arbeidere.
Hvad, nu selve loven ang,aar, fremhæ1vet at dens lbegrænsning er :foræMet og i visse :hens1eendrer tungvint at adiministr ere.
Allerede -i 19,16 nedisattes en kommission til at revidere -hele ,oven. Der foreligger ,en utfØrhg indistiUing, en flertals- og en mind'retalsindistH!ing. SpØrsmaalet om revision har gjentiag ne ganger været e:fterlyst i 1Stortinget. I februar ifjor fremsatte bondepartigruppen i Stortinget et forslag tH florandirill!g a•v lovens arbeiidlstid'sbestemmelse. 1F :or,slageit bliev.,. oversendt Regjer.ingen. Socialidepartementet nedsatte i hØst en arbeidlstidlsk:omite, bestaaende av di,reiktØr Bl,a;kstad, ,gaard1bruker Fr. Heuoh, skolebestyrer Hundiseiid og disponent Muller. Komiteen: er enldlnu ikike færdig, og departementet og Regjering en har .d'erfor .i:kk,e tat standlpunkt. ·
Alle europæiske ],and har i de sid1ste aar revidert eller optat ,til revis ion sin .ar;beiidslovgivning. I England har ldien konservative regj ,er,in,g nei;op forela,gt et ut1kiast til f ul'dstrendig revision. Det samme ,er tilfældet i 'Dyskland. Revisionen er igangsat a,v socialistiske regjeringer og senere fremmet av borgerU,ge. ]kke minidlre nødvendig er det, at s ,ociaUov,givnin,gen holicfor trit med ;d)en tek,nisk-Øk!onomiske utvikling i vort land.
udmerker sig ved sm · fine smak foruten at være enestaaende til rulling og terter.
( 15)
''HAR VEST QUEEN''
er det beste hvetemel.
Anvendes av Skandinaviens største bakerier.
Leveres au :
Lake of the W oods Milling Co. Ltd., Montreal.
0. K. ROBARTH
BI i kkensl agerfo rretni ng Gunnerusgaten 17, Oslo.
Etabl. 1860. Telef. 14 880
Specialitet: Bakerformer etc.
Lønnende Forretning
Person .eller firma , som kan kjøpe i fast regning ,i ndarbeidet med bagerier og konditori er, faar eneforhandling for Norge eller distrikt. Svar til
C. W. Hagelberg og Co.
Gøleborg ( Sverige )
PLANTEFETT
ER FORTRINLIG TIL AL SAKNING, KOKNING OG STEKNING
BILLIG
Eneforhandler E. A. Mohn - Oslo.
Elektriske Bakerovne, Konditorovne og Grisleovne av eget fabrikat leveres i alle størrelser prompt. Ovnene er særdeles økonom isk e i drift, billige i anskaffelse og utført av bedste sort materialer. Elektrisk e dampkjeler og varmtrnndsbeholdere for bakerier anbefales.
Alfsen & Gunderson A / S
In geni.ører. Oslo. Tlf. 23085, 2 3185 , 23285 Telegr:adr. ,,Gunderalf"
Vort firmanavn garanterer for varens ekthed.
BAKERE! -
Benyt Bakke Mølles Rugmel- og Grøp= sorter som i kvalitet er det bedste den moderne mølleindustri kan frembringe . God bakeevne, stort utbytte
BEMERK : Vorc melsorler er altid naturlig lagret - ikke kunstig bleket.
Peter Larsen & Co., Oslo.
Stenersgatcn 10.
Telefoner : 16 293 - 15 281 - 14 474.
Det gamle s lagord om 11 det bedste mel 11 læser De. overalt. En dygt ig baker tror imidlertid ikke alt han læser, han prøver sig frem. "C · Som den dygtige baker De er prøver De sikkert imorgen mel fra
SKIENS AKTIEMØLLE
•• 1 Ægte Maltkage Lavet af ren Mallextrakt fra Tlf. 16 329.
Kombinert piske,- røre-, æ ll e og knademaskine . f nd regi5t reret. Kun Maltextraktf'abriken
Mal text rak. t med løvemerke egner sig til bakning av ægte Maltkake.
ÆL TE=MASKINER med fritroterende og kippbare kar
~ASKINER av enhver art for BAKERIER o g KONDITORIEH
Bmgl c maskiner - billig.
Kirkeg t 14-1 6- 18 , - - Osl o - T el ef: 22 915 (64)
NORSK BAKERTIDENDE
Mod1ernisering og sy stematiser,ing er tvertom særlig paakrævet. En revision, som g1aar u t p-aa en ensidig ændring av enkelte best emmelser i arb eidis tidska.pitlet, er ikke tilfredsstillende. Der foreligger, som nævnt, utførlige ind1st illing er og dier er indsamlet en mængde op ly sninger.
F ,oredragsholderen s luttet med at anføre d,et ga.mle ordsprog - som 1han mente i denne sak hadde sin gyldighet med tank e paa mange forhold' - : Bed're føre var end efter snar.
Efter foredra,g,et blev der diskutert.
Direktør Blakstad fremholdt sterikt nØdvend!ig;heten av ved enhver social reform at ha ik:,larfu ,et over derns Økonomiske fØLger. Ingen niation har helt ut kunnet slutte sig til W,ashington.:k,onforancen. Ingen sociallovgivning nytter uten hensyntagen til de økonomiske krav, til produktionen. Det er den vi alle lever av. En hvilkensomhel st sociaUovgivning, som ikke tar diet hensyn, er forfei,let. V,i kan ikke indfØre al verdens tociale r 1ef1ormer og svelte ,ihjel. (Sterkt bifald).
Chefsekretær Erlandsen - Norsk Arbeidsgiverforening - karakteriserte det av foredr1agsholdleren nævnte komitefor<sla,g til lov som anstaltmakeri paa mange punkter; · diet princip maa jo dog ihævdes, at d:et ma a være ar,beidsgiveren, som skal lede bedriften. Ga,ardbruker Heuch gav et friskt l.itet indlæg i diskussionen, som va,kte a1mind:elig mun:tenhet:_ Kua retter sig ikke ,eJter 8timers -dagen. SkuJ.d,e det gaa efter loven , saa vet jeg søren ikke , hvordan vi s1ml,de greie det paa landet. Og værst vilde det bli efter d~m lov, som arbeiderlovkommissionens flertal foreslaar. Kua kan vi ikke forandre, jeg kan .det falfaldi ikke, hu g,jØr som hu viil, kalver og melker , og melken maa vi ta imot,
enten det er ,hverdag eller søndag. Saa kan vi faa dispensa,tion, sies der. Men aUe b'ønderne kan da ikke stad ig faa dli spensat ion. Nei, vi maa nok bØie os for naturen som den nu engang er . Loven maa bli overtraaidt. Jeg forstaar ikke, hvordan landbruket skal kunne g rei e 8-timers-dagien.
Ohefinspektør Lorange trodde, at Heuch undervurderte baade dem, som lav,et l,ovene, og dem som praktiserte lovene. Selvfølgelig maa der v.ærn elasticitetsbestemmelser. De find tes og c: aa :for meierier og ysterier, og vi har i tilsynet behand1'et en r ,æikke dispensa tioner, s lik at vi har faat .indltryk .a;v, at vedkommende er tilfreds. Vi har saal,edes iwke ind:tryk .av, at d er i saa stor utstr,ækning arbeides ulovlig. I meierier og ysterier arbei,d,es der mer,e enef 8 timer inden lovens ram me. Efter de hittidige erfaringer synes chefinspektøren, at 8-timersdagen stort set :hadde truffet det rette . Forma rzclen, veid!irelktØr Baalsrud, fremiholdt, at d ier i det nordlige Norge burdie sike en utjevning med arb'eidstiden. Sommeren med lys hele dØgnet, vinteren umul,i ,g at arbeide i.
Bl akstad: Ja, samfundet •er ikke tjent med for mange sæsonga rbe,i,dere, men Jo,ven fremtvinger netop det.
St ortingsman;d Muller pekte ,paa et ganske interessant moment. Loven fik vi i 1:9il5. S,iden den tid har vi ikke hat normale forhold. Vi savner erfaring om, hvordan loven vil virike under normale forhold. Da er ikke tiden inde til nye fremstøt i denne lovgivning. Han sluttet sig ti l B l akstads u ttalelser: de sociale reformer maa stilles ind under de Økonomiske forhol ,d Arbeidsløshetsproblemet har ogsaa sammenhænig med '\1,or lo~givning paa dette omra,ade. Se lvfølgelig vil vi alle, at arbeiderne skal ha det godt, men de faar ,diet iklke godt, naar de maa
op s ie s, fordi d er l ægges bedrifterne for mang e ,hind rin,ger iveien, det de taper motsva r es ikke av de fordele, den sociale lovg ivning har til hensigt at g i dem.
Ing eniør M ellb ue fandt ogsaa, at direktør Blak stad hadd e sagt det rette ord . Bare rn saadlan ting s om at cvertidsarceide skulde være forbudt. Selvf ølge li g tillate,'! det g jennem «elasticitetsbestemmels ene ),. Men s elv e prinO'ippet er galt. Og efter det nye lovforslag skulde man i en d rif tsv anskel ig1het maatte forhandl e om overtidsarbeide. En revrsion av loven bude aapne anledning til at for skyve arbeidstiden som det passet for bedriften Her tales om at rationalisere industri en. Hvad hjælper d et, naar l:Jvgiv-ningen lægg er alle mulige hind ringer iveien?
En revision av l oven bØr ik ke gaa i retning av en ut videlse av dens omraa-de. - -
Dsdsfald.
Provia nter ing sdirektør H ara ld Ped ersen døde 8. januar sist l.
Den s t e rke ma nd hadd e i længere ticl kjæmpet mot en ha ar dn akket sygdom. H ans usædvanlige viljekraft holdt l ænge s tand.
Nu har han strukke1t vaab'en, en arbeidet s , e n ditets mand er gaat bort.
Haral d Ped1ersen var en b'etydelig mand. Han var u ræ•d og rakrygget, han var energisk' og uthold end re H arald P ederse n eslet sig først tilsjØs. H an gik paa sjø krigsskolen , blev sekondlØitnant i m arine n, gik i koffardifart, førte skib for SØndenfjeldske i et decenni um , kom ind i statstjenesten · som opsy n sbetjent ved v aar si ldfi s ket, fik ansætte l se i Forsva rsdepartementet og blev i 1900 utnævnt til chef for d e n n yoprettede int endantur for marin en og utn æv ntes samt i dig ti l kommand:;;jrkapte in og chef for in tenda nturkorpset. I denne stilling skuJd.e han faa vi se si ne rette evner· som administrator Med en dyktighet, so m skaffet ham almindelig anerkjendel se, grundila han den nye adiministration sgren I 1911 blev h an utnæ vnt til stillingen som s.iØfartsdirektø :: . Saa kom krig en, o_g land et hadde bruk for folk ,i st 1atstjenesten med administrative ev-
ner og et praktisk sk.iøn. H an utn æv nt es 1 916 til chef for Statens Provianteringsdirektorat I denne stilling var det, at han kom t il at nedlægge sit livs største arbeide, det, m m har kos tet ham mest og det som landet er ham sær lig takskyl dig for.
Statens proviante rings v irk3omhet ha r været en mEget cmstridt affære, og om Harald P e derse n s l ede lse av sa.mme ha r det t ildels ogsaa v æret delte meninger. Me n alle har anerkjendt og hØiet sig for han s absol utte dyktighet Han - omend marinei nte n da.nt saa d,Jg out3 id er i en forretningsmanj s Øi-ne - l sd ,et land2ts største forretning med et s k.i Øn saa sikkert eg et overb lik saa stort, at selv st-atsdr ifte m argeste be!;jæmpere maatt e yde ham h on nør. Man kan Ye l ogsaa si et saa stort ord, at h an til :3 lut var Provianteringsdirelc rt:o ratet s ene ste raison d'etre.
Harald P eder3e,n beg_vnd 1te c:s.:n s j Ømand. Han flytte t fra kom ma ndJb r oen ombord til kcntorpulten paa ~ictoria Terrass e og i Uranienborgveien. Men han fortsatte at være sjø man den, skipperen, som vilde h a den folde k•ommando paa sin skute. Ha n bev~rte. ogsaa i sit lange liv som kontormand og forret nin gmand, sjØmand:ens robuste væse n med , dennes uforfærdethet og paa-· gaaen h et i replikken Men i a l s in styrke var Harald P edersen sikkert en nærtagend e mand. Dsn kritik , ikke han, men det sa mfundssyn, h a n re pr æsen tert, var utsat for , sa aret ham s ikke rt mer end han røbet. Han var s.iØmanden ogsaa i det stykke, at han var ærekjær h vor det gjaldt plikten, dl2 n som , han opfyldte til det yderste, ut e n at han til daglig tilsynelatende hø stet an det end utak , men han bl ev paa den ut akne mmelig e post. I 1925 blev han ut nævnt til kommand1Ør av 1. klasse av St . Olav for fortjenester a v Statens proviantering svæse n.
Baker,mestrene ha dde jo under melmonopolet stadige konferancer med :dir.ektØr Pedersen. Monopolet er ikke mere. Men derfor vi ld e bakerne dobbelt gjerne set Pedersen endn u i ma nge aar so m led er av Staten s kornkontor. Endnu mere vemodig er det da ogsaa for bakerne, at denne saa rik t ut s tyrt e mand er gaat bort.
Konditorier
Kontrol med servering og salg opnaaes effektivt og billig med
National Kassa Re1fis.ter
J. Aspaas · 20.
Pantelaan .
.i\fot ahsolut sikkert pant paa Isle priori -: tet i rentebringende byeiendomme utlaane s
- ledige midler av Bagermestrenes Landsfore- i n'ings U nderstøllelseskasse Skriftlige ansøkninger med alle oplysninger, hYoriblandt takster og panlealtest, sendes Høiesteretsadvokat E. Malm.
Karl Johansgt. 27, Oslo.
· K1.,111 · {!tt bcdslc ;/godt nok. 13ruk
,,Ørinernaltekstrakt" ·
11) ;ltkak~ri1e og DrNs .kunder blir qHr cdse. ,
ØRNULF HEL~UM:'.Tlr. 1227 4 . Oslo.
SØREN ISV ALD
0 _ I to ; r S k i p p o r g a t e n 8, Spe cialforretning engros for: Bakerier & Condltorier
