M. aargang li Dr. 1.
NORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens !ormand: Haakon Hansen.
Udkommer en gang maanedlig. Abo12nement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller S. & Jul Sørensens boktrykkeri, Munkedamsveien 5 b, Oslo, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 10 øre pr. m / m ., udenlandske 15 øre pr m / m ,Januar 1926.
lndbeld: Norske varer og norsk a rbeide. - Natarbeide bakerier. - Kristiania Bakermestres Forening - 8m aa utsikter til billigere brød.
A/s Per Kure
NORSK MOTOR- OG DYNAMOFABRIK
Oslo
Ber gen - Trondhjem - Hamar - Kristiansand S.
Henvendelse kan ogsaa ske til vor repræsentant arkitekt Julius Foseid Torvet 9 Oslo
.
Gristeovner
Til laveste dagspriser anbefales.
Sukker, (Flor og farin )
Si rup
Mel Sukat
Mandler
Marsipanmasse.
Kjøp Freias anerkjendte, rene og velsmakende marsipanmasse, garantert
fremstillet av: 2 / 3 mandler + 1/ 3 sukker.
Rosiner
Krydderier
Smult Salt (Vac um )
Ho-i:min g rn . m .
Borge & Rønning A/ s
Telefoner : 13699 - 38884.
E. E. Linda/
Bernf .1/nkersgf. 8. Oslo. Telf 33317 Tl gr adr. : Lindalen
Eg,q en gros. I vinfersaisonen Jma preserverfe egg '• Ægte Maltkage Lavet al ren Mallextra kl fra
lnd registreret
Kun "V AC U U M"s rene
altextrakt med løvemerke egner sig til bakning av ægte Maltkake .
ANBEFALES SO M FORTRINLIG TIL WIENER- OG BUTTERDEIG SAMT ALMINDELIG BAKVERK
'lJi har inslallerl el moderne mar~ sipananlæ9 09 oil i 192§ 6eslræ6e os paa al levere ren, lin marsipanmasse (raamasse) fil da9e n s 6illi9sle pris.
Jlnclhenl of/erle hos os lør fi)e clæh~ her 2Jeres 6ehoo for sæsonen.
Norske varer og . norsk arbe ide.
Fore dr ag ved k jøbman d sk ur s e rn e i Kristiania av KAPTEIN OSWALD NORDLIE se k retær i Landsfor eningen Norsk Arbeide.
(Forts. fra forr. nummer )
Natio nens økonomiske opgave er at forsøke at gi alle sine, borgere den bedst mu'lige arbe id sfortjeneste og _g9cle .l.ivsvilkaar . .
Den del av den norske befolikning, som er knyttet til industri og h aa:ndverk, har som bekjendt været st igende og utgjør nu ca. ½ av landets indbyig gere, altsaa omtrent samme forhold som i Sverige og Danmark , og indirekte har seivf Ølgeli1g industrien betydning for det hele folk og er av ,sto r nationalØkonomisk betydning for hele landet. I 1801 var· 6 pct. av befolkningen knyttet til haandverk og industri , i 1865 16.5 pct. og i 1921 331/3 pct.
Naar vi hører, at der i fabrikarbeiderlØn i 1897 utbetaltes 46 millioner kroner, men i 1921 412 millioner kroner, forstaar vi klart hvilken betydelig rolle srpørsmaalet om industrien s trivsel virkelig sp iller for landet.
Utviklingen er blit en anden end den man forutsatte i 1840, da det om fabrikdrift officielt heter, »at denne næringsv,ei aldrig her : landet vil kunne drives vidt«, og da s pind eog væveindustrien hørte hjemme i tugthusene og paa arbeidsanstaltene.
Den norske indu stri beskjæftiget i 1905 · 80 000 arbeidere, i 1913 147 000 arbeidere og i · 1919 163 000 arbeidere. Dis,se tal viser, at det ikke er under verdensikrigen industrien s pecielt har utfoldet sig hos os, sa alede s so m man ofte hører. D et er i aarene før verdenskrigen, at
O KOLA0EFA6R11)
den norske industri hadde s in stø rste fremgang.
Industr ien anvendte i 1905 300 000 hestekræfter, i 1921 1166 973.
Utover de frembrin ge l ser, so m er bestemt av klimatiske forhold , er der i virkeligheten ikke mange uoverstigelige grænser for et land s in 1dustri eller produktion, sa~:sarudt der enten er marked for produkterne inden landet eller muli,gheter for eksport. Og vilkaarene for eksporten er utvidet fra aar ti-1 aar. Vo r industr is vekst og betydning fr emgaar ogsaa derav, at mens eksporten av industriprodukter i 1876 -80 beløp sig til ca. 11 pct. av de n sa mled e utførsel av norske varer, utgjorde den i 1917 hele 65 pct.
Utlandet kjøper av os det vi kan fremstille bedre og billigere, men vi ikjØ p er mange ting , · so m vi kan fremstille likesaa godt herhjemme , og det tiltr ods for at vi ikke har raa,d til at la penge ne gaa til utlandet for vore daglige behov. ·
Vi har s tørre livsbehov og derfor større lØnsbehov end sydligere folk. Vi er sat ti l at leve og virke i et land , som kanske er vanskelig,er-e og mere uveisomt end de fleste andre land. V ore veier, jernbaner, telefoner - a lt · blir dyrere her, met det er vi - ikke vore konkurrenter - som s ka[ betale alt dette, deter vi som skal bære det frem med vort arbeide. Vi har derfor ikke noget overflødig at ,gi bort. Men det gjør vi ved vor daglige forsømmelse av at bru'ke norske varer. Vi indfØrer. Vi indfØr er endog sild og fisk, som man skulde tro vi har nok av her i landet
Men nu maa tiden være inde til at samles om et v irkelig samarbeide til fremme av vort
Marsipa n mas se
er almindelig anerkjendt som den bedste.
(Garanteres at indeholde 2 /a mandler og 1 /~ sukk er).
CH
Van den Berghs Bak ermargarin
sælges o,l er hele verden.
lands, prodwktion uten hensyn til særinteresser. Det er en landssak, ikke en standssak det her gjælder. Vi maa utvise national solidaritet. Der kræves en erhvervene<s solidaritet. Og samtlige erhvervsd:ri1vende og ikk~erhvervsdrivende indbyggeres solidaritet. Vi træniger alle til at bli mere nationale i vor opfatning.
Vi maa -gjØrre v:ore indkjØp under natioinalpligtfØle11se mot alle vore næringsveie. Det skal ikke være en flygtig stemning, men noget som præger vort dwglige liv. Samfølelsen maa bli i;terkere.
»Man behøver ikke at være nogen regnemester for at forstaa av hvilken betydning det vil være om mest mulig av vort forbruk kommer norsk haandverk og industri tilgode«, s3:crev et av vore dagbia.de under jubilæumsutstillingen i 1914.
I de aar som fulgte efter har mange av os været daarlige regnemestre.
I 1905 og 1914 forstod vi det saa godt.
Men Norge for nordmænd, kjøp norske varer , bruk norsk arbeide vil let bare være slagord ,
I Pris billig s t.
I Kvalitet bedst.
Telefoner: 41788 - 42788
Telegramadresse: Vandenbergh, 43788 Oslo.
men har vanskelig for at bli levende virkelighet. Vi glemmer fællesinteressene for særinteressene, skjønt det vel ikke kan være mere end en mening om at aHe landets borgere er i større eller mindre grad avhængig av dets næringslivs trivsel. For jordbrukeren er jo industribefolikningen hans største kunde, likesaa for kjØbmanden. SjØmanden har fortjeneste paa eksporten av industriprodukter. Ja, selv wgenter og importører av utenlandske varer som raastoffer, maskiner o. I. er jo direkte av'hængig av industriens kjøpeevne og dens fremgang. Og omvendt. Ligger p.roduktionen nede, stænger fabrikkene, saa mer k er hver forretningsmand det i nedsat omsætning og tap ved utestaaende fordringer. Resultat: produktionstap, nedgang i kjøpeevnen og nedgang i skatteevnen, hvilken sidste atter fremtvinger nye skattepaalæg for at skaffe balanse .i budgetterne. For at kunne kjØpe litt billigere lar vi kolos sale værdier ligge <l-Øde, men vi kan iikke leve av andres billige varer, det er ved sin produktion et land s kal klare s ig.
som leverandør av Melk og Krem fl9 te fordi de der blir godt betjent og faar god Mel k og en sjelden god Krem fl øte
Telefon 30 328.
BJØLSEN VALSEMØLLE
Ma
ler indenfor de av staten bed ste Hvete mel
og Rugmel.
D en d anske historie endte med en dansk skatt esedd el. Vi har vist alle ihøst faat en norsk skatteseddel, som talte et tydelig sp.rog. Efter min mening falder særinteress ene og fæliles"interessene i denne sak godt sammen. De forenes i landsinteressene. Vi niaa fØlge den like vei som fører mot maalet, og det kan bare ske v ed at der vises den norske produktion tillid og retfærdighet.
Gl em me maa vi heller ikke hvorledes den ene næringsvei har direkte indflydel s e paa den andens fr ,emgang og vekst. Hermet i kindustrien for vore fi s kerier. Meilkekondenseringen for vort landbruk, Træforædlingsindus trien for vort skog,brulk. Det er nok bare at nævne dis s e ekse m pler Der rulles strak s et betydelig perspektiv op for os.
Man har undertiden følelsen a v at spØr smaalet om vort l ands p rod uktive virksomhets utvikling ikke i h ele s it o mfang sees under en tilstrækkelig stor synsv i nkel av de forskjellige næring s drivende. Fra handels s tanden klag,es
fastsatte grænser landets ubetinge t Overgaar lmportkvaliteterne.
der over, at industriens folik viser stor steilhet og manglende forstaaelse av handelsstandens krav . Industriens mænd klager paa sin side ove r at de h and lende ikk e interesserer si,g tilstrækkeli,g for o m sætningen av nor s ke varer.
Og ogsaa me lilem landbruket og de Øvri'ge nærin1ger merker man ofte en stor gnidningsmot s tand.
Enhver ,ensi_digh et er her til skade haade fo r landets natio n a lØkonomi og for vedkommende næringsvei. L andets fremgang kræver at all e næringer gaar frem , men for at saa Slkal sike maa a ll e op konstruerte motsætningsforhold mellem næri n gene ryddes avveien.
Uten de st ore avsætni:ngsforhold, so m ,en under Økonomis k tiilfredsstillende for hold levende a rbeider- og bybefo lkning byr landbruket, vilde dette bli staaende paa naturalhusholdningen s standp u nkt
For vort landbr u k, s aaledes som det har utviklet si-g og staar idag, er det av den største
Anbefaler sin e konditorspecialiteter : Brlngebærsyltete i - jordbæ rs y lt ete i - fl kensyl t etei - aprikossyltetei - allian c e - rabarbrasyltetei - rega l - st i kkelsbærsyltetei tyttebærsyltetei svedskem a sse thebredfyl d og superior
Schweizisk Specialfabrik.
for førsteklasses moderne Baker= og Conditormaskiner søker eneforhandler for Norge. Ansøkere (tysk correspondanse) bedee sende billet OF 2919 Z. til
Orell Fussli-Annoncen, Zurich (Schweiz)
JJra._qe Lakrjs ,61
Karameller Candg-Kiss Pasfj/Jer
DE FORENEDE KONSERVEFABRIKER A\s JUNO & ØSTLANDSKE
Oslo
Safter, ·Syltet.oier, Marmelader, Honning, Extrakter, Sennep, Agurker, Eddik.
SDecielt for bakere an\efales vare Syltetøier, Essenser oi Honnin[.
Kun det bedste er godt nok. Bruk · ,,Ørnemaltekstrakt'' i maltkakerne og Deres kunder blir tilfredse.
Tlf. 37316 ØRNULF HELLUM Oslo.
Alle slags Essentser av fineste kvalitet, sterkt concentreret, tilvirket av friske bær, frugter og urter, anbefales BAKERE & CONDITORER
Telefon 37 316 Telegr adr .: ,Strikt".
Telefon 20128.
Essentsfabrik. Oslo.
Søren Isvald
Skippergaten 3. Oslo
Tel eg r adr. ,, lsuald ".
Anbefaler sit lager av alle specialartikler for bakerier og conditorier, samt alle moderne maskiner , verktøi , inventar , former, pyntesaker etc .
Enersen & Tollefsen
Telefoner: 24 261 - 26 056. Havnelageret. Oslo
Specialforretning for Bakerier & Conditorier.
Gahres kem. fabrik Afs
Oslo
Wesselsgate 16
Telefon 25 326
Telegr.adr,: Garkem
Artikler for Bakerier og Conditorier. Specialitet: Essenser .
Den bedste kremfløte, samt anden fløte
og melk. faar man a 11 i k. eve 1 fra • ---- --Kristiania Melkeforsyning.
Varemerke
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ET ABL . 1786 .
VAKSDAL MQLLE. IB E RO EN
betydning, at der omkring i landet er industrier, hvis funktionærer og arbeidere er kjøpere av landbrukets produkter. Jo sterkere disse industrier blir, des, lettere bilir det for hønderne at faa avsat sine produkter til lØnsomme priser.
At dette er rigti,g fremgaar tydelig derav, at naar industrien i et distrikt stanser, gaar det straks tilbake ogsaa med jordbruket i vedkommende distrikt
Hvis vor eksportindustri ikke bidrog til at skaffe os fra utlandet de for ,den u u ndgaaelige import nødvendige beta li ngsm id l er, viide følgen derav ikke min d st ramme landbruiksprodusenterne; og hjemm eind u strien ti1godeser ogsaa landbr u kets daglige beh ov, hvorved det blir muli1g i eget land at faa industrivarer av indenlands'k pro du ktion, som bedre end de fra andre land importerte egner sig for de forh old, under
Anbefa l er:
Rosiner - Kryderier - Smult - Honn ing
Sirup - Sukat - Mel - Mandler - Salt
m. m .
hvilke de anvendes. Derfor er det set fra landbrukets synspunkt ikke likegyldig hvilke muligheter industrien eier for at tiJfredssWle det indenlandske forbruks behov.
Paa den anden side kommer heller ikke industrien til sin ret uten landbruket. Den kan ikke i saa hØi grad anta karakteren av eksportindustri, at den blir helt og holdent uavhængig av markedet og avsætningsmuli,gheterne i hjemlandet. Jo kraftigere og større forbrukerkreds industrien har i eget land, desto større muligheter har den for at fremmes. Derfor er det ogsaa i i ndustriens interesse, at den store del av vor befolkning, som lever av jordbruk, er saaledes stillet Økonomisk og socialt, at den ved konjunkturvekslinger paa verdensmarkedet kan støtte vor industri. Desuten har et hØit utviklet landbruk den aller største betydning for vor industri av hensyn til industriarbeider-
Konditorier
Kontrol med servering og salg opnaaes effektivt og billigt med
National Kassa Register J. Aspaas
nes forsyning med levnetsmidler m. m. Man kan uten tvil si, at en .tilstrækkelig tilgang' paa levnetsmidler paa alle steder er en av hovedbetingelserne for industriens fremgang.
Jo mangfoldigere og produktions-kraftigere hjemmeindustrien i et land er, desto bedre blir landbrukets behov tilgodeset, og omvendt : paa jo hØiere utviklingstrin landbruket staar i et land, desto alsidigere og mere produktiv blir industrien, da den skal tilfredsstille en i materiel henseende hØitstaaende jordbruksbefolknings kulturbehov.
Og baade for industrien og landbruket spiller avsætningss pørsmaalet en avgjørende roll'€. Ha n delen er en meget vigtig faktor i landets Økonomi, og av den og dens mænd beror i hØi grad stillingen av baade vor handels- og vor betalingsbalanse.
En hØit oplyst kjØbmandsstand vil altid ta hensyn til de nationalØkonomiske krav. Der indvendes av enkelte at handelsstanden, hvad bevægelsen »Norsk Arbeide« angaar, staar i et motsætningsforhold til de øvrige næringsv irksomheter. Men det gjØr den s-elvsagt ikke. Handelsstandsforbundet og KjØbmandsforeningen har da ogsaa uttalt, at norsk konkurransedygtig produktion saavidt mulig foretrælkkes og mener at det er nødvendig at agitere derfor.
Forretningsmandens omsætning og derigjennem hans fortjeneste bestemmes direkte gjennem den kjøpeevne, so m til enhver tid er tilste de, og da kjøpeevnen staar i nØie forhold til arbeidet og arbeidsfortjenesten, bør enhver kjØbmand i egen interesse hjæ l pe til med at
E. A. Telf. 12551 - 30749
Etabl. 1886.
skape det mest mulige arbeide inderi landet. Og den enkleste maate til at faa det store forbrukende publikum til at kjØpe norske varer er naturligvis at kjØbmændene i størst mulig uts trækning sælger norske varer. Jo flere hænder, som beskjæftiges ved at fremstille norske varer, jo flere blir det som har evne til at kjøpe _ ikke bare de norsike varer, men ogsaa de utenlandske, som ikke fremstilles herhjemme, og som vi derfor er nødt til at importere. Handelsstanden maa vel derfor sies at gavne sig selv jo mere den fremmer salget av vor egen produktion.
I gamle dage var forretningsmanden i langt større utstrækning end han nu 1er det kjØpende pub1'ikums raadgiv•er. Da henvendte man si,g til s in kjØbmand og s purte om hans mening, naar det var et eller andet man sikulde ha, og man tok som regel tillidsfuldt det han anbefalte. Efterhvert som reklamen har fundet en voksende anvendelse og har faat s l ik magt er detaljistene mere og mere bare blit ekSIJ)editører, men ved at dæmme op mot den utenlandske _ konkurranse kan forretningsmanden atter bli hvad han bør være - raadgiveren, ikke bare ekspeditøren.
Arrangementet av de forskjellige varesorter i forretningslokalet spiller selvsagt en stor rolle. Ligger de utenlandske varer nærmest for haanden, vil baade lkjØper og sælger først ta til disse. Den flotte reklame i forretningsvindueneeller i lokalene forøvrig for utenlandske artikler trykker de norske ti l de bakre geledder. Som _ eksempel kan jeg nævne at salget av en norsk
: Telegramadr. ,,Plug"
Tomtegt. 19 .
vare i en butik steg i løpet av en maaned 70 pct. udelukkende va den grund, at varer byttet plads og blev plasert saa ledes at den laa nærmest for haanden og var 1•ettest at faa tak i.
Og som butikpersonlet saa ogsaa de r ,eisende. Hvorledes kan ikke de præge opfatningen og sp ille en ll,Vg jØrende rolle for salget og omsætningen.
N aar først handels1Standen vil føre, indarbeide og sælge fortrinsvis varer av norsk oprindelse, saa vil ogsaa publikum komme ti'l at kjØpe norske varer og støtte norsk ar'beide til fordel for landets Økonomiske li v i det hele tat.
En frivillig støtte av konkurransedygtig norsk arbeide bør alle kunne være med paa, og kan den først skaffes, er den selvfØlgeliig langt mere værdt end offentlige forholdsregler og foranstaltninge1·.
Enhver kunstig begrænsning av importen medfører en fare for eksporten. Protektionspolitik i det ene land avler bitter stemning i det andet, men at vi følger de andre nationers eksempel og gir vore egne varer og vor hjemlige produktion fortrinnet fremkalder ingen repriessalier.
Handelen er og har altid været international. Den var det paa fØnikernes, grækernes og romernes tid. Den bevarte sit internationale præg i middelalderen, da hansestæderne førte handelen ind 1 nye baner, og den har bevaret <len samme karakter nu, da den merkantile foretagsomhet omspænder hele verden. Og sa lget aiv indenlands ke v~,1:rer maa ikke fremmes ved at vække fiendtlige følelser mot utlandet.
Naar norske produkter nu s ,aa ofte forbigaaes til fordel for de utenlandske er aar.s-aken gammel vane og ubetænksomhet eller manglende kjendskap til, manglende tro paa norsk produktionsevne. I mange tilfælder ogsaa like-
gyldighet Hvilken rolle sp iller det lille jeg kjØper, sier den ene og den anden, ja tusener, og handler derefter, og vi glemmer, at det er den enkeltes indkjØp, som tilsidst danner hele nationens indlkj ØP, at det er de mange ibække smaa, som gjØr en stor aa, og at aaen i dette tilfælde fører ,guldstrømme ut av landet.
Og som en handlekraftig nation maa vi ogsaa huske paa, at dette .ikke alene er et økonomisk spØrsmaal. Krigen har lært os hvad se lvhjulpenheten betyr for et land. Og hvilken drivkraft til fremskridt er det ikke at næringslivet holdes oppe.
Denne sak har ogs1aa en anden vigti,g s ide, som vi ikke maa se bort fra. Vi har som bekjendt i de s•enere aar hat en folketilvekst paa vel 30 000 mennesker aarlig. Og hvis vort land ikke skal komme til at lide under en permanent arbeidsløshet, med derav følgende nødsarbeider, som virker forstyrrend e paa hele arbeidsHivet, maa der tas planmæssig sigte paa en slik utvikling av vore næringsveier, at den voksende befolkning kan skaffes arbeide og livsophold. Vi maa bruke norske varer og norske produkter overalt hvor det er ~uli-g for at skaffe flest mulig arbeide, for at folk kan bli i landet.
Den bevægelse »Norsk Arbe ide« forsøker at slaa til lyd for g.aar jevnsides med lignende bevægelser i mange andr•e land. I Sverige , Danmark, Finland, Tys'kland ,og England. For bare at nævne nogen av de nærmestliggende.
Overalt. De kræver alle først og fremst sit eg,et og er stolte av si ne landsmænds arbeide og dygtighet Og med rette.
Der er fra eil'kelte hold indvendt mot bevægelsen Norsk Arbeide, at det ikke nytter udeluklkende at se nationalt paa spØrsmaalet, men vi maa se Økonomisk paa saken. Efter min mening maa vi imidlertid bestræbe os for at se nationalØkonomisk paa den, og gjør vi først
Elektriske Konditorovne og Bakerovne
Grisleovne av patenteret system.
Transportable med stenherter, de bedste ovne til alslags bakning, billi g i anskaffelse og drift, leveres promt i fler e størrelser. In d hent pris o p gave.
S< & Jul Sørensen
munfebamsveien 5 b ©slo
([elef on 3 \ 60 7 f.
i3oftryff eri itvistryfferi
Ufsi~enstryfferi
Elektriske Bakerovne, Konditorovne og Grisleovne
av eget fabrikat leveres i alle størrelser prompt. Ovnene er særdeles økon omiske i drift, billige i anskaffelse og utført av bedste sort materialer. - Elektriske dampkj el er og varmtvandsbeholdere for bakerier anbefales.
Wilh. Willumsen ·
Teknisk avdeling. Oslo. Tlf. 21850. Centralbord. Tlgr.a dr .: ,, Richard"
BILLIGE MASKINER
Jeg sælger ut fra lager og pr. commission nye og brukte.
Æltemaski1er, forskjell i ge størrelser
Piskemaskiner, dobbeltog enke lt armede
Konditorovn, elektrisk
Bredopslagsmaskin
Kavringskjæremaskin
Utpresningsmaskin for tørre kaker
Krydderkvern, lsfrysere
Mandelskollemaskin
m.m. m.
READ kombinerte ælte= og piskemaskin. Kom med t ilb ud . Prisen paa Read=maskinene reduceret med 5 ¾
Jacob Schjølbergs Maskinagentur
Telefon 22915 Oslo Raadhusgt. 28
Anbefaler de herrer bakere og con= N~N • ditorer essenser sterkt consentrert. Bakepulver, vaniliesukk.er, krydderier m . m .
For salg av en tysk dreieløftedeigæltemaskin søkes en grossist e ll er en agent s om er godt indført blandt bakere.
Tilbud m æ rket L. O. 922 sendes
RUDOLF MOSSE CHEMNITZ
Averter i ,, Norsk Bakertidende "
TRYGVE PEDERSEN
HØDFYLDGATEN 31 OSLO TELEFON 12996 TELEGR.ADR. ,,TRYGPEDER~ EGG EN GROS
Elektricer deres forefindende stenovn ef ter vore patenterede systemer. Vedovner utføres ni.ed overo g undervarme
Kanalovner med elemente n e i fyringsrummet. Ingen elementer i bakerummet.
Garanteres paa høide med nybygget ovn.
Omkostninger, kun 1 / 8 av nybygning.
A/s Auto Lux Co. Oslo .
En "Art o fex" æltemaskine med 3 skaaler, 200 kg, i fuld stand er tilsalg . Kan sees i drift . Gustav Bøhm & Søn A/ s , Drammen
det, blev vi let ,enig om at det her gjælder om .at kunne utnytte hver mands arbeidsevne helt ut, at nytte norsk produktion helt ut.
Vi har i det sidste hørt saa meget tale om .clen financielle situation, men landets financielle situation er jo i virkeligheten ikke andet end resultatet av vore produktionsforhold.
Den opgave at fr.emme norsk arbeide, norsk produktion bærer derfor bud til os alle, og det beror paa os selv og paa den forstaaelse vi kan vise hvorvidt denne store sak kan fremmes tH gavn for vort land-, til ga,vn for os ,selv.
Den kan det ikke ut~n en dygtig kj Øbmandsl; tands hjælp og bistand og medarbeiders'kap.
Hatarbeide i bakerie r.
Spø r smaale t s stilling i utlandet. Fra Frankrig og Holland.
Natarbeide i bakeriene i Frankrig
Som det vil være bekjendt, findes der i Frankrig en lov av 1919, ifØlge hvilken natarbeide er forbudt i bakerierne for ane undtaigen for bakermestrene selv. Denne lov er imidliertid aldrig bl'it respektert, og den væ:sentligste grund hertil er publikums motstand. Et av arbeidernes kr,av under bakerstr eiken i Paris i juni maanred ifjor, var som :bekjendt, art; den nævnte lov skulde respekteres, og de krævet av arbeidsministeren, M. Godart, at han skulde sørge herfor. M. Godart har ogsaa fremsat forslag til en lov, ifØlge hvilk,en det paany forbydes at utføre natarbeide i ba:kerierne, og denne gang skal ,bakermestrene ogsaa omfattes av forbudet. Forslaget er imidlertid endnu ikke vedtat, og imens der ventes paa, at dette s:kal ske, er forholdet et saadant, .:at nogen av bakermestrene har besluttet at rette sig efter 1919-lovens bestemmelser, mens andre lar sit personale arbeide om natten tiltrods for, at der til stadighet anlægges sak mot dem av arbeidsinspektørene, som for nogen tid siden har faat instrukser fra arbeidsministeriet om at paase, at forbudet mot natarbeide overlioldes.
At det ikke er bare publikum og arbeidsgiverne som er motstandere av forbudet, fremgaar tydelig derav, at da det blev forsØikt ifjor i Saint-Denis at gjenne.mføre forbudet, foraarsaket det saadanne ulemper for arbeiderne selv, at de var de første til i forstaaelse med arbeidsgi verne at be om tilba'kevenden til det gamle system.
I en artikel, hvori »Le T 1emps« har behandlet spørsmaalet om natarbeide i bakeri-erne, nævner bladet nogen tal paa, hvormange mennes ker, der alene i Paris er beskjæftiget om nat-
ten. Det ansiaar der-es antal til at ligge mellem 20 000 og 3 0 000. Den S'eneste statistik opgir saaledes fØlgende tal for arbeidere, der arbeider om natten: I bakerierne 5 000, i halIerne 4 000, ved jernbanerne 1 200, ved postvæsenet 800, i avistrykkerier ne og and-et i forbindelse hermed 2 000, i fabrikker med kontinuerlig drift 5 000, i natetablissementer 1 000, ved politiet 2 800. Hertil kommer endvidere personale ved bytolden, brandvæsen og hospitaler Bladet bemerker, efter at ha meddelt <lisse tal, at natarbeide er uundgaaelig i en by som Paris, dersom man ikke vi l stanse alt liv.
Natarbeide i bakeriene i Holland
Som bekjendt gjordes det under den nylig avsluttede arbeidskonferance stadig gjældende fra arbeidsgiverside, at det av kommissionsflertallet vedtagne forslag til konvention om forbud mot natarbeide i bakerier var saa vidtgaaende og omfattende, at det aldrig vild e kunne gjennemføres i praksis.
De seneste begivenhet,er i Holland har allerede bekræftet arbeidsgivernes synspunkt forsaavidt angaar et av konventionens principielle og mes,t omstridte punkter: Forbudet mot arbeidsgivernes arbeide.
IfØlge »In:formations sociales« for den 1. september har den hollandske arbeidsminister nemlig forelagt det overordnede arbeidsraad et forslag til en lov, der ophæver den tidligere gjældende bestemm else om forbud for bake rmestrene mot at arbeide om natten.
Der gjælder i Holland en lov av 1919, ifølge hvilken natarbeide er forbudt i bakerierne for saavel arbeidere som for arbeidsgivere. Denne bestemmelse suppleredes i 19i22 med en anden, ifØlge hvilken ombæring av brØd er forbudt mden kl. 9 morgen, og alt salg er forbudt inden kl. 1'0 morgen.
Det <>mtalte forslag -gaar som nævnt ut paa, at det paany skal tillates bakermestrene at arbeide om natten, idet det dog stadig s kal være dem forbudt at arbeide søndag nat , Av motiverne til lovfors'1aget fremgaar det, at b~Rtemmelserne om forbud mot ombæring og salg av brød før henholdsvis kl. 9 og kl. 10 morgen har gjort forbudet mot bakermestrenes natarbeide unødvendig. Forbudet mot nat~rbeide hadde nemlig utelukkende til formaal at beskytte arbeiderne, saalænge der ing-en grænser var sat for tidspunktet for ombæring e,g salg av brød
I øieblikket er det tiHiadt hakerierne paa landet at paabegynde arbeidet kl. 5 om morgenen, {or alle andres vedkommende maa arbeidet f Ørst begynde kl. 6 morgen, dog kl. 5 om morgenen, dersom den paagjældende virksomhet 9
beskjæftiger mindst 6 arbeidere. Det fores ,laaes riu, at det skal være tilladt i alle bakerier at 'Oegynde arbeidet kl. 5 morgen. Endvidere foreslaaes det, at der gis distriktschefene myndighet til at ,tiJlate arbeidsgiverne at beskjæftige arbeidere søndag morgen til uttagningen :w ovnene av rugbrød, der er bakt i lØpet av lØrdag nat paa betingelse av, at der kun utføres det aller nødvendigste arbeide.
Fra arbeidsgiv ernes side er der protestert mot at det atter skal tillatesi arbeidsgiverille at ~rbeide om natten. .Sekretæren for ibakeriarbeidernes organisation (under AmsterdamInternationale), herr Goudsmit, har uttalt, at det mere og mere skorter paa anvendelsen av bestemmelserne om forbud mot natarbeide. Han har endvidere uttalt frygt for, at natarbeidet paany skal bli almindelig utbredt, dersom det tillates arbeidsgiverne at arbeide _ om natten. ! ,Øvrig viss,te herr Goud:smit, at bakermestrene i visse nærmere angivne provinser ikke ønsket den tillatelse, man nu foreslog at gi dem, og »han tror ikke, at bakermestrenes personlige frihet hlir berørt · av forbud mot natarbeide, idet de r jo f>indes lignende bestemmelser for indehavere av utskjænknings&teder og butikker«.
Sekretæren for »Nederlandsch V.erbond van Vakvereenigingen«, herr Kuper.s, der var arbeiderdelegeret paa den sidste arbeidsikonferance, ihar uttalt, at 10 sfavter - deriblandt Holland - i Geneve har stemt for forbud mot de smaa bakermestres natarbeide. Herr Kupers mener ikke, at arbeidsmin isteren under disse forhold kan forlange, at man ska l diskutere hans lovforslag.
Kristiania Bakermestres Forening
feiret •sin 80-aarige stiftels.esdag ved en splend:id festmiddag i Haandveriks~ og fadustr:iforeningen den 9. ,december f. a.
Talernes række aapn,eides av hr. Ludv. Solberg, som ønsket v•elkommen tilbords.
Talen for dagen holdtes av formand~n hr. Hernæs, som gav en utførlig historisk fr:emstil~i,ng av foren1ingens virkisomhet gjennem d~ forløpne 80 aar.
Derefter dekorerte man hr. Aug1ust Olisen med foreningens guldmedialj e som et synlig tegn paa den værdighet han iilldtar som æresmedlem av foreningen, en handling som vandlt .almindel~g til,slutning av den r 1epræsentative forsamling.
Hr. August Olsen ;takket meget bevæget for den tildelte æresbevisnillig.
Hr. W. B. Saimsoru bragte s iom v,iceformallid i Bakermestrenes Landsforening en hilsen og
tak fra 1sin forening for den værdifulide støtte den har fra landet& .srtør:ste lokalforening.
Han holdt der,efrter en hØistemt tale for de · to foreningers sekre:bærer ,d'ihrr. advokat Malm og arkitekt Foseid, hvilken .siidste ihar beklædt denne &tilling i 20 aar.
Hr. Rei:nih. Nielsen holdt en med ,sprudlende humør .s:pækket talie for kvinden som vandlt. j!llib1'ende rtil1Slutning.
Til de forsikjelli-ge taler sluttet s1ig for anledningen forfattede tildel,& meget humoristiske sanger.
Hr. Foseid ibragte for ,samlingen:s tak til festkamiteen, d'herr. LudlV. Soliberg og Gunnar Samson for den :udmerked~ maate hvorpaa de hadde ,ordnet den fest.Iige tilistelning.
I anledning fosten v,ar der intllØpet en ræikke telegrammer fra ind- og utland.
Efter middagen blev forsamlingen unlderh:olidt av hr. skuespiller Hauk A abel, SO!Ill bragte l'attermuskleme i bevægel,se V'ed sin oplæsninig a.v morsomme historier.
Derefter ib~gynrdte dansen som ,giik med livog ly,sit til langt ut i die srmaa morgentimer *
,,No rsk Bagertidende " bringer herved den ærværd!ige Kristiania. (Oslo) Baker.mestres Forening sin hyldest i anrledning ,av denis lange bestaaen. 80 aar -er i vort foreningsliv en sjelden hØi alder. En forening, som er saa gammel, er forlæng:st fri for alle »barne.sygdomme«, og ,d!erfor ihar da ogsaa Oslo-foreningen ved mange betyd'n:ingls.fuldie leilå,ghete r vist, at den er sterk, maalbe'Vi,st og· handlekraftig og at den har smukke traid'itioner at henvise til og for.sva ,re.
Smaa utsikter til billigere brød.
Hveteprisen sætter ny rekord.
H v,etenoterin,gerne har sat ny rekord for de: senere aar pa,a New Y.ork-bØns.en med 179 cent for haard ,og 182¾ cents for rØd vinterhvete. Kanadisk ihvete er oppe i 17:2 ¾ og argentinsk i 15,40 pesos (februar). Marked.ss,t1illingen tyd:er paa vedva-rende fasthet. M-eldiingene fra Australien om dien nye høst gaar urt paa ibare 130 millioner busihel, mens man var forespeilet 140 a 150 millioner, og av e~sportoverskuddet. ska l omkring 40 millioner al'ler-ede vær:e placert i A ,s,ien. Det er saaledes for Øie!blikket desværre ikke særlige utsigter for sænkning av brØdpriserne. De andlre kornpri s er følger med. Mais noreTtes i 142½ og rug i 148. Kaffe og sukker viste ikke større forandringer, men ibomuld var fastere med en loconoteri.ng av 23.70.
- N9yt!
Bernh. P. Durmann
Oslo.
Sukker, Flor, Corinther, Rosiner. T elf.: 31 763 - 12 40 1.
B J 0 R N 0 V R E .B 0
BERNT ANKERSGATE 4 - OSLO
TELEFONER 14434 & 37168 - TELEGR.ADR ,, 0VREB0 "
EGG EN GROS
EGEN PRESERVERINGSANSTAL T
Hjalmar A. Amundsen,
OSLO
Anbefale r s i n
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
Bringebærpurre og Ribspurre ( kj ern efr it sy ltetøi ) Ili ll ig st i bruk - Int en s Smak svare. Guldm e d a lj e i Ri o
Halvard Drægni i Sogn.
f> Et a bl. 1899 . Tel efon ~5 85 3 . Safter - · Syltetøier - Ediker Speeialavdeling ~!for !Bakerier og Conditorier
Æ gte Radeburger Herdfliser føres paa Lager.-------------
cJJMefaGrJ.kken";Jlnpa" ON 1903 A nbefaler sin
som iffe bør savnes i noget f onbitori eller baf eri.
Werner & Pfleid·erer t
Oslo.
Telefon 63 840. .ø .ø Pilestrædet 15 c.
Generalagent for [l/erneræ '}.>f/eiderer, Cannstatt
__!{o ~e rne, komple~te b1_1,kerianlæ~ av ~Ue stø~else r: Elektriske- og dampbakerovne (indskuds- oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner Avbrækkermaskiner, Automatiske __ J~vbrækkermaskiner ~g _ opslagsmaskiner for sto r t o g smaat b r ød.
Forlang katalog og offert er
Elektriske-og dampkonditorovner, , piskemaskiner og Brødvogner leveres omgaaende fra lager.