16. aargang I\ U dkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr 2 .40 aarlig, tegnes paa n æ rme s te postanstalt eller hos bladk omiteens formand , li 15. januar no 1 . 1 Haakon Hansen, Univcrsitet sga tle 8, Kristia nia, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinj e , udenlandske 20 øre. 1917. --iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii-,iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii,oiii,iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii-iiiiiiiiiiiiiiii - ,iiiiiiiiiiiiiiiii - - - --------iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii..iiiii lndhold: Til vore læsere. - Arb e id savtaler. - Konditorl ove n - Nye best emmelser anga ae nde salg av sammalet mel til r educert pris - Gj e nlev ende egtef ælles ret til at fort sæ tte mand e n s haandverk s virksomh et. - Arbeidstidens forkortelse. - Fra Ve stfro nten - Matpriserne. - Reg ul erin g av fo r • holdene paa a rbeid smarke det - Fra Danmark - Sigtebrødbakningens ophør. - En daarlig kollega. Spredte meddelelser. - Kristiania Bak e rmestres Forening. - Fra Bergen s bak ermesterforening. - Fra Sverfge. - Brødk ort er indført i Sverige - Varemarkedet.
Porsgrunds Gjærfabrik
(Ind ehavere: P M. Petersen & Se-n)
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær.
ERFARING
Als Haldens Smerfa,brik, Fredriksha,ld
(Guidmedalje Jubilæumsutstillingen 1914)
anbefaler sin ekstra fine margarin til baker - og hu sholdningsbruk . Mange kvaliteter og tid smæssig e mb allage .
Kontor og lag er i Kristiania l;ios
Telefon 7390.
Olsen Holter.
Raadhu sga ten 1 - 3, nr.
er De sikker paa at faa den bedste Ovn, naar De køber Weid e manns ?•for sk Patent-Grisle- og Kanalhageovn. Denne Ovn er konstruerct for norsk e Bagere og a nv endes i hundr ede r av norske Bagerier.
- Forlang Tilbud. - Sæ l ges og udføres kun af :
J. H. WEIDEMANN & SØNNER
GARANTI-ME R KE
ÆGTE-MArr-K~~ Kun
ov"VACUUM~ 2 · "reneMJltextrokt~
med _ løvemerke egner sig til bakning av
Staaende bakerikjeler
med krydsrør, med vertikale rør og 1------------liggend e bakerikjeler for underfyring Bergens G1· ærfabri k lev e rer s om 20-aarig specialitet Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Chr. M.Vestr~elms mek. Værksted Bergensudstillinge n 1898. & Rørforretning A/S, Bergen. Anbefaler Bagere og Agenter sin Forlang tilbud og pris. prima Gjær.
Moss Aktiemøller, Moss Joh,s Finborud Gold Meda/
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvetemel xxx
Hvetemel 000
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co. Raadhusgt. t & 3.
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA
Rugmel og Hvedemel.
Telefon 29 29.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
presgjfBr
anbefales
som jevn, holdbar og kraftig.
I byer hvor Fabriken ikke har Forhandler antages saadan.
KONTOR: Dronningens Gd. 16 1 -- Telefon 9421, 16369. -------------------••
VARELAGER: Dronningens Gd. 13 II & III --·- Telefon 16 369. Telegrafadr.: ,,Arnestang".
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen. - Etabl. 1800 -
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19 . Rugmel, siktet 000 * og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Specia lit et "Mohns" ,, samfængt - Kneipmel.
Porn1er
paa Lager og efter Bestilling.
Blikkensl.
0. K. ROBARTH
Gunnerusgt 17 - Tel. 14880. Etabl. 1860,
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, Christiania.
Speeialforretning engros i Artikler for Bagere og Konditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales. Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstek.I. Fabriker Sigt e - og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis. - - Skriv efter Ralaloger og Oplysninger.
Johan Baumann & eo.
Telefon 700 - 3636 - 18612
Amk. ft'_ug- og Hoefemel.
~ICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835
Generalagent for [l/er11er & :Pfleiderer
Paa Malmøutstillingen fik · W. & Pf.s eltema s kin er og andr e apparater Kgl. svens k meditlje. !tollerne, komplette bakerianlæg n.v alle stør r e l sH :
Dampbakerovne (indskuds-oguttl'æksovne)
Knade- og eltemaskine r Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskin er Konditorovner og m a skiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter.
Til vore læsere !
,,Norsk Bakertidende" har siden sin tilbliv els e benyttet sig av den "gaml e " ortog r afi, som var den gjængse paa den tid, da bladet første gang saa dagens lys.
Senere har forholdene i flere henseende forandret sig i retning av modernisering og i mere folkelig r etning, saa l edes ogsaa med den maate hvorpaa man vil uttrykke sine meninger.
Da vort blad ogsaa vil følge med tiden og ikk e staa tilbake for de forbedringer som forholdene kr æve r, har vi fondet tiden inde til at gaa over til den nye ortografi. Red.
.Arbeidsavtaler.
Til vo r e medlemmer.
Man tør h erved paa det in s tændigste hensti ll e ti l vore medlemmer at paa s e, at ingen avtaler om arbeidstid eller lø 'ns- og Juisetillæ g foretas _paa Der es s t ed uten gjennem forutgaaende konference med vo r forenings hovedstyre.
M an kan ikke noksom gjøre opmerksom paa, at av t aler der h ar gaat vor landsorganisation forbi kan faa ubot eli ge følger ved nye tarifforhandlinger.
Bakerme str enes Landsforening
Fl. Hans en , p t. formand.
Sækkebankermaskine m. m.
Konditorloven.
I an l edning den, den 1. dennes ikrafttr ædende nye lov , har hovedstyret indsendt saadan dispensationsansøkning:
Til Kongen.
I likhet med Kristiania konditormestres gruppe tillater undertegnede sig paa vegne a v de i Bakermestrenes Landsforening staaende baker- & konditormestre at andra om, at arbeidstid en i vore bedrifte r indtil videre maa forbli uforandret, samt at der maa g iv es adgang til søndagsarbeide
A rb eidstiden inden konditorfaget er nu 67 timer pr. uke - nemlig 9 timer pr. dag de fem første virkedage i uken og 12 timer lørdagen og andre helligaftener. Hvad søndagsarbeidet angaar, skulde der efter tariffen av 1 0/ 1 2 1916 arbeides indtil 3 timer uten ekstratillæg - en bestemmelse som ved overenskomsten iaar blev forandret til, at søndagsarbeidet betale,- med 1 krone pr. time.
En forandring i arbeidstid en overensstemmende med reglerne i den nye fabriktilsynslov vi l for vort fags vedkommende medføre, at publikums behov for konditorvarer ikke vil kunne tilfredssti ll es de dage i uken, da det erfaring smæssig er størst - lørdage og søndage . Av hensyn hertil, er ogsaa arbeidstiden i de hittil afsluttede overenskomster forde l t som d e n er, og av hensyn hertil arbe id e altid forutsat som en saa se lv git ting, at det efter tariffe n av 1912
ordinært ikke betinget noget tillæg til den almindelige arbeids løn. Nogen væsentlig forandring i denne arbeidstid om lørdagene og søndagene, kan der, saavid t vi forstaar ikke gjøres, om det store behov paa di sse dage i fremtiden skal bli tilfredsstillet. I en række av byens konditorier er forholdet det, at omsæt ningen om lørdag en og søndagen er det :flerdobbelte av hvad den er paa ukens andre dage, ja i enkelte sælges der disse dage visselig lik e saa meget som paa de a ndr e dage tilsammen. Nu følger det av varens art, at den for de :fleste sorters vedkommende væsentlig forringes, om den ikk e kan gjøres færdig først samme dag den skal brukes. Al bakning gjøres vistnok færdig om lørdagen, men det væsentlige konditorarbeide "fyldningen" maa foregaa samme dag som var en nyt es og helst saa sent som mulig før dette tidspunkt. Derfor er paakjendingen om lørdagen saa stor og derfor maa der "fylde s" om sø nd age n. Selvfølgelig er det i alle vedkommendes interesse at indskr ænke søndagsarbeidet mest mulig; dette er nu ogsaa indskrænket til 3 a 4 timer indtil kl. 12 middag og som regel det halve mandskap. En jourhavende svend og læregut maa dog være tilstede den hele dag for at kunne fortsætte "fyldingen" eftersom det kræves.
Denne ordning, som paa det nøieste hænger sammen med vor bedrifts art og livsforhold ene som de arter sig i vor by, kan ikke væsentlig forrykkes ut en at publikums krav ikke kan imøtekommes, enten det nu er i hjemmene eller paa konditorerne. Vor bedrift li gge r forøvrig saa nær beværtningsbedriften, at den efter vor mening burde staa frit som denne; gjennem organisationens arbeide og utviklingen i det hele vil den størst mulige reduktion av arbeidstiden a llikev el sukcessi vt ske. lhvertfald kr æves der en større smidighet og bevægelighet end den nye lov vil kunne medføre. Vort arbeide vil derfor gaa ut paa at søke vor bedrift undergit særskilte regler Indtil det kan ske, er det vi andrar om at vi foreløbig dispenseres fra de nye regler. Saa meget nødvendigere er dette som den gjældende tarif først utløp er den 1. mai 1918. Det lrænger · ingen paavisning, at arbeidstiden ikke nu kan forrykkes, uten at det vil indvirke paa l ønnen •- det gjælder i mer utpræget g rad i vore bedrifter end i andre, hvor indtæ gterne er mer likelig fordelt over alle ukens dage. Dernæst maa ihvertfald den bedst mulige oml ægn ing av arbeidstiden optas til drøftelse og forhandling, idet de skridt som videre blir at ta i ikke liten utstrækning er avhængig av den ordning som organisationsroæssig kan naaes Subsidiært maa vi
derfor andra om, at d en nuværende arbeidstid i alfald tillate s til tariffens utløpstid er omme.
At det er av væsentlig betydning baade for publikum og os, at der gives adgang til søndagsarbeide som hittil følger av det før frem 0 holdt e . Forøvrig staar vi til disposition med enhver supplerende oplysning, som ma,att e ønskes.
Kristiania i hovedstyret for Bakermestrenes Landsforening 22. decbr. 191 6.
H. Hansen, p. t. formand.
Nye bestemmelser
angaaende salg av sammalet mel til reducert pris.
Ifølge rundskrivelse fra provianteringsdirektøren har provianteringsdep a rtement et besluttet at alle bestillinger paa det billige sammalte mel fra 1. januar 1917 skal sendes proviantering!'lraad ene til godkjendelse. For Kristianias vedkommende blir altsaa b estillingerne at sende til Kristiania provianteringsraad, so m sender dem videre til d en indenbys mølle, som antas at ha lettest for at levere melet. Bestillingss edler og erklæ ringer utleveres paa dyrtidskontoret, St. Olavs Plads 5, hjørnet av Pilestrædet. Det henstilles til foreninger omfattende bakere eller kjøbmænd at hente et pass ende antal skemaer p aa enga ng og besørge den videre fordeling til de enkelte medlemmer.
Private husholdninger og kommunale institutioner (der baker t il eget bruk) som ønsker at kjøpe sammalet mel kan ved henvendels e til provianteringsraadets kontor, St Olavs Plads !I, indgang fra St. Olavs gt. (fo reløbig mellem kl. 5-7 em.) faa utlevert et kontrolkort som berettiger til indtil -10 kilo sammalet mel pr. individ over 5 aar, pr. kvartal. Det samlede kvantum som en husstand ell er institution paa denne maate faar sig tildelt bør i almindelighet kjøpes med 1/a del i hver av kvartalets maaneder. Der vil dog være anledning tll at faa kjøpt mere end 1/ 3 del ad gangen saafremt ti lg ange n paa sammalet mel er tilstrækkelig.
Ved kommende kjøbm ænd, hos hvem melet kjøpes, skal sørge for at følgende rubrikker paa kortet blir utfyldt hver gang mel sælges:
.kvantum Attesteres av kJ'øbrnanden Datum. - --'----kg=-_---'---'--'ell er dennes betjening.
GERDT MEYER, BERGEN
ABL. 178 6.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR . DØGN
Enhver kjøbmand er forpligtet til at kontrollere kortet ved hvert salg, saa det paa kortet anførte kvantum ikke overskrides End• videre er kjøbmanden forpligtet ti l at fø r e en fortegnelse over alle salg av sammalet mel til reduc ert pris, saa der til enhver tid kan være adgang til at kontrollere forhandlingen av det mel, der mottas til omsætning. En kjøbmand som l e verer sammalet mel til kjøpere uten kort eller paa anden maate h a ndler i strid med d isse bestemmelser fratages øieblikkelig retten til at forhandle melet.
Kommuna l e in s tutioner (som baker til eget bruk) kan indsende bestillinger direkte ti l raadet Bestillingerne maa i tilfælde være utfy l dt paa de skemaer, som utleveres paa dyrtidskontoret og kontrolkort maa medfølge.
De kort - som nu utlevere s gjælder for lste kvartal 1917. Kort gjældende for 2det kvartal 1917 leveres kun mot indsendelse av kort et for første kvartal.
Det indskjærpes, at d et under s lrafansvar er forbudt i nogen form at anv ende det billige sa mmalte mel t i l dyre{øde.
Kr i stia nia k o mmu nal e pr ov i an ter iu gs r aa d den 29de december 1916
Gjenlevende
egtefælles ret til at fortsætte mandens baandve rksvirksombet.
,,Norsk 'ridsskrift for HaanJverk og Industri".
Under dette emne ind gaa r en række forskjel• ligartede tilfæ l d er, hvorav et e nke l t er os forel agt i disse dage. Vi skal nedenfor gi en kort oversigt over de synspunkter som kan gjøre sig gjældende ved dets bedømm els e
Den faktiske situation er følgende: En haandverker, med haandverksbr e v efter den ældre lov og gift før den nye haandverk slovs ikrafttræden , dør efterlatende s ig enke. D en gjen l evende egtefælle som i kke fylder de i sidstnævnte lo vs § 3 opstillede vi l kaar for at faa haandverksbrev, mener sig berettiget til selv at fortsætte haandverksnæringen paa grundlag a v sin avdøde mands haandverksbrev og uten driftsbestyrer.
Der spørres nu , om saadan drift er tillatt utover 6 maaneder efter død 'sfaldet?
Haandverkslovens § 11 indeholder den nu gjældende bestemmelse. Første avsnit lyd er saa: " Den ret, som tilkommer en haandv erker med n æringsbrev, gaa r ved dødsfald et over paa gjenlevende egtefælle. Dog maa denne inden seks maaneder efter dødsfaldet godtgjøre for den myndighet, som er nævnt i § 5, enten at fylde vilkaarene i § 3, eller at virksomheten drive3 ved dri ftsbestyrer, som fylder disse vilkaar."
Naar dette er den nu almindelige regel, er det naturlig at man i øieblikket studser naar e nk e n under de fore l iggend e omstændigheter vil
NORSK BARBRTIDENDE
fortsætte uten driftsbestyrer. Hun har imidlertid et ikke u effent grundlag for sin paastand. Hun mener nemlig, at den ovenfor refererte bestemm else ikke er anvendelig paa hende. Naar hun blev gift med en ha and verker med næringsbrev før loven av 1913 traadte ikraft erhvervet hun ved sit egteskap de manden paa dette tidspunkt tiLiggende r e ttigheter - som hustruen kan indeha - Madan som de engang forelaa. Om han tilfældig, is først døde e fterat den nye haandverkslov var traadt ikraft, og hadde indført andre regler, spiller efter hendes aapning ingfm rolle i d e nne henseende, idet hun holder sig til den ret hun fik gj ennem manden ved sit egteskap og saadan som han dengang hadde den. Enkens ret paa den tid hun blev gift findes i den gamle haandverkslov av av 1839 § 41 som uttaler:
"Doer nogen mester, skal det være hans Enke uformeent at vedblive det eller de af ham drevne Haandværk, saalænge hun forbliver ugift. - - -
Disse rettigh ede r tilkommer derimod ikke en Mesters Hustru, som enten aldeles, eller i Hense ende til Bord og Seng, adskilles fra sin Mand, m ed mindr e dertil erholdes sær Kongelig Tilladelse."
Efter denne bestemmelse kan hun fortsætte si n mands forretning uten anden betingelse end at forbli ugift. Hun foretrækker da dette fremfor at faa sig en driftsbestyrer.
Der kan med rette fremholdes forskjellige opfatninger med hensyn til den juridiske tilladelighet av dette h endes standpunkt.
Det første man m :,a bli klar over er, paa hvilket tid spun kt hustruen erhvervet sin ret t-il at fart sætte mandens forretning. Hun maa nemlig følge de regler som gjaldt paa den tid da hun erhvervet retten. Spørsmaalet er da, om hun faar retten gjenn e m egteskapet m e d mand e naltsaa m3ns han er ilive - eller ved hans død. I førstnævnte tilfælde skulde hun kunne holde sig til § 41 i lov en av 1839, i sidstnævnte maatte hun derimot finde sig i reglerne i § 11 i loven av 1913.
Der er i mange av vom love truffet særlige foranstaltninger for gjennem mantlens livsstillin g at sikre hustruen et utkomme efter hans død. Dette er altsaa et beneficium for hustruen som paa det nøieste er knyttet til mantlens livsstilling Og na ar giftermaalet er indgaat p aa en tid, da et saadant beneficium tilli gge r mandens livsstilling, tilsiger den naturtlige betragtningsmaate, at det er en virkelig ret hustruen gje nnem egteskapet erhverver, en r et, som først blir aktuel v e n mandens dod, men s om allerede er stiftet i
mandens levende live. Dette er ogsaa den almindelige opfatning, som bl. a uttrykkelig er uttalt i forarbeiderne for en analog bestemmelse:
,, Det er selvfølgelig ved egteskapets stiftelse, at vedkommende kvinde erhverver retten ti l , om hun blir enke, at kunne fortsætte sin avdøde mands brændevin sha ndel."
§ 41 i loven av 1839 siger, at ingen maa forby enken at fortsætte mandens haandverk. Hensigten hermed er tydelig at hun gjennem mandens forretning skal, om hun saa ønsker, vær e sikret sit utkomme . Dette er et beneficium loven har villet sikre hende, og den antyder ikke med et ord at hun ikke skul de erhverve denne ret paa samme maate som enhver anden her lighet hun faar gjennem manden, paa basis av sit efteskap, og som kanske like godt kunde sikre hende efter hans død. Gjennem det egteskabelige formuesfællesskap erhverver hun retten i sa mme øieblik manden faar den og taper den atter naar formuesfællesskapet ophører. Paragraffen p eker derfor avgjort i retning av at hun erhverver retten gjennem egteskap et. Efter dette skulde det synes som om reglerne i den gamle lov skulde bli at anvende her.
Hvis imidl ertid den nye lov av 1913 hadde ut.talt, at dens bestemmelse i § 11 ogsaa skulde a nvendes paa dem som efter lovens ikrafttræden var blit enker efter haandverksborgere med rettigheter før dette tidspunkt, altsaa paa alle som blev enker efter lovens ikrafttræden, saa kunde dette mulig e ns være av betydning. Der vilde isaafald v ed pos i tiv lovb este mm else være gjort en indskræ nkning - bortset fra grundlovens § 97 - i ældre rettigheter. § 46 i samme lov uttaler herom:
"Den, som har haand verksborgerskap eller næringsbrev paa haandverk, nat1r denne lov trær i kraft, skal ha ret til at drive h aa ndverksnæring som den, der har ha a ndverksbrev efter denne lov og skal i alle maater være likestillet med ham."
Paa basi s av denne bestemmelse kunne fremhol<les, at paragraffen tal er om den "som har haand verksborgerskap eller næringsbrev paa haandverk, naar derine lov træder i kraft", men den som hadde haandverksborgerskap dengang, var i nærværende tilfælde ikke enken, men hend es mand. Man skulde herav kunne slutte at § 46 ikke omfatter e nke efter den rnand som dør e ft er lovens ikrafttræden. Det samme kunde ogsaa fremgaa av § 11, hvorefter det ikke er enken, hvem r ett ighet som h aan dverker · med næringsbrev tilkommer, men indehaveren av n æ rin gsbrevet, hvorhos d et bestemmes, at denne
BJØLSEN VALSEMØLLE
Hvor de landskjendte merker HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.
ret "gaar ved dødsfaldet over" paa enken paa de i paragraffen anførte vilkaar. - § 11 kunde ogsaa opfattes som alene indeholdende en slags arvefaldsbestemmelse Om nogen hadde sagt at retten skul de gaa over paa ældste søn, kunde det neppe være synderlig tvilsomt, at loven ikke hadde ment at v ill e tillægge sønnen nogen selvstændig ret før farens død. Og da skul de muligens ikke enken ha større ret. Paragraffens indhold skulde da formentlig bli, at retten til at drive baandverk under visse vilkaar skulde bli staaende ved magt ogsaa efter rettighetshaverens død, og denne ret, med den formuesværdi som l igger i de n , sku l de ved dødsfaldet ti l falde enken. Der kan imidlertid hver k en av lovens motiver eller dens ord lyd utledes noget om, at det har været meningen at ogsaa enker efter ældre haand verksmestr e som først er døde efter lovens ikrafttræden sku l de omfattes av § 11. Det har sikkert kun været meninge n at regulere forho l det fo r dem som fik næringsbrev efter l ovens ikraft tr æden, og ikke mere i denne benseende end i andre gripe iod i ældre rettigheter; dette vi lde isaafal d være en undtagelse fra lovens a l mi ndelige p rincip Rigtignok uttaler § 11 at retten gaa r over "ved dødsfaldet", men he ll er ikke dette menes at være av betydning for nærværende ti lfælde, mens derved enhver tvi l om tidspunktet for ovngangen er bortfaldt for tilfælder som he l t underligger loven § 46 sammenholdt med § 11 uttale r a l tsaa at sidstnævnte ikke kan faa anvende l se paa ældre rettigheter, da disse ska l være uberørt av den nye lov. Gaar man ut fra at enken har erhvervet - sin ret gjennem egteskapet kan der derfor ikke av loven !:LV 19l3 utledes nogen
hindring for at hun kan indrette sig efter § 41 ·i den gamle lov Dette finder ogsaa støtte i en H.R.dom av 19. juli 1913 i et analogt spørsmaal, hvor tilfæ l det paa grund av uttalelser i motiverne i retning av at bestemme l sen i handelsloven var tænkt ogsaa at skulle omfatte ældre rettigheter lna tvilsommere an, men her kom høiesteret til det resultat, at enken hadde erhvervet re t ten gjennem egteskapet, og at derfor den efter dettes indgaaelse men før mandens død ikrafttrædende nye handelslov av 1907 ikke kunde faa anvendelse paa hende.
Endnu en juridisk indv ending kunde gjøres mot enkens paastand. Den ligger dog paa grænsen opimot grund lovens 97. Samfundslivets enkeltheter er nemlig underkastet en uavbrudt veks l ende utvik ling og omformning, og det bar a l dr i g været betvilet eller kan overhodet betviles, at statsmyndigheterne bar fald adgang til efter hver tids skiftende behov at regulere utøvelsen av de forskjellig e livs erhverv eller rettigheter, der ikke uttrykkelig er tilsikret indehaveren som i enhver henseende uforanderlige, eller efter sit væsen maa ansees unddraget enhver omregulering. Det kan i vor lovgivning og vor retspraksis paavises en lang række av tilfælder i hvilke d e r er gjort noksaa væsentlige indskrænkninger med hensyn til utøvelsen av allerede erhvervet ret. Det ligger ogsaa i selve sakens natar, at den maa være underkastet den ti l enhver tid gjældende lovgivning. I overensstemmelse hermed er ogsaa grundlovens 9§ 97 og 105 at forstaa. Der kan dog ikke være tale om at berøve en samfundsborger en saadan ret uten erstatning. Heller ikke kan den belastes med vilkaar, som faktisk virker som en b~,
røvelse Men dette medfører ikke at man i et tilfælde som det foreliggende kan motsætte sig at der av de dertil komp eten te statsmyndigheter fattes nye beslutninger, som i enkelte retninger foran drer ell er begrænser vilkaarne for utøvelse av den med næringsbrevet forbundne ret. Denne r et til forandring er allerede anerkjendt for den lovbestemt e aarlige avgift. I foreliggende tilf ælde er det ikke tale om at berøv e enken hendes ret til fortsættelse av forretningen, men kun om at paalægge en mere betryg ge nd e form for driften. I den tidligere omtalte høiesteretsa vgjøre lse fandtes enken ikk e pligtig til at finde sig i den nye bestemmelse om bokfør se l sp ligt. 'ri l betryggelse av en fagmæssig ledelse - til fordel baade for publikum og enken - maa dog det h e r foreliggende paalæg om driftsbestyrer s iges at være av ganske anden interesse for det offent lige at faa gjennemført snarest og konsekvent. Det var faglige grunde som dikterte bestemme l sen i den nye lov s § 11 og i faglig henseend e er den gam l e ordning overmaate betæn kelig. Da det, som nævnt, ikke er tale om at berøve enken hendes ret, men kun om, at forlange denne utøvet paa en for alle parler m0re bolryggende maate, er elet et spø r smaa l om man ikk e paa dette gnmcllag burde avs laa hendes fortsætlelse av forretningen paa ele gam le beti ngels e r, som vel kunde passe i 1839, men ikke i 1916. Vanskeli~heten ligger nærmest i at bedømme, om paalægget om driftsbestyrer vil virke saa sterkt økonomisk paa enken, at det rnaa sidest ill es med at berøve det hende sikrete beneficium.
Et siclste moment ved betragtningen av de forskjel lig e synspunkter som kan gJøre sig gjældende for og imot er betænkeligheten ved i sin almindelighet at røre ved ældre r ettig heter naar nye bestemmelser som inclehold er forandringe r og skjærpelser i æ ldre bestemmelser tænkes indført. Enhver næring vil være under utvikling og trænge forb e dringer. For gjennomførelsen av disse forbedringer vil ofte utkræves
ind sk rænlmin ger og forandring er saaat de nye regler blir andre e nd de æklre Det kan da let hænde at ælclre rettighet shavere vil :finde sig beclst tjent med at fortsætte sin bedrift som før, mens nye m aa rette sig efter de nye bestemmelse r. Skulde ikke ældre r ettighe tshav ere kunne være s ikre paa at beholde sine r e ttigh eter vilcle de som regel motsætte sig en hver forandring hvorved utvikling og forbedring ihvertfald vilde vanskeliggjøres. Det har derfor altid været et almindelig prin c ip ved alle saaclanne forandringer at la ældre indehavere fortsætte som før, om de saa maatte ønske, og la nye bestemmelser gjæ lde for dem som senere maatte ville slaa ind paa vedkommende n æringsvei Sidstnævnte v e t da hvacl de paatar sig naar de begynder, mens de ældre faar beholde de vilkaar ele hadde ela de begyndt e. Dette er retfærclig overfor alle og hindrer ikke utvikling. Selv om endel virk 0 ,somhete r derved kommer til at fortsætte efter mindre heldig e principper end det er den almindelige mening, saa maa man dog som a lmindelig re g el fraraacle at eler gjøres noget for. søk paa indgrep i ældre rettigheter.
N aar man nu efter at ha belyst tilfælde fra de forskjellige s id er skal ut.tale sig om spørsmaalets endelige juridiske bedømmelse saa finder man, at enken, sæ rlig i betragtn ing av omtalte høiesteretsavgjørelse, nepp e vil kunne fratas sin ret til efter § 4 1 i lov en av 1839 at fortsætte uten driftsbestyrer. Dette er ogsaa elet juridisk rigtigste og retfærdigete resultat, som dog er meget uheldi g i faglig hens eende.
Arbeidstidens forkortelse.
Den nye arbeiderbesky l telses lov, som træde r i kraft lste januar 1917, incleholder, som bekjenclt, bestemmelser angaaencle arbeidstidens nedsættelse.
Fællesforeningen for haand verk og incl us tri har gjennem sin hovedbestyrelse re ttet en hl;ln-
)fra Vestfronten: Et armekorp's bakeri, i hvilket der daglig blir tilberedt 25,000 brød. Efter e n te gning fr a Leip ziger "Illustrierte Ceic hnung " fra kri gs anm elderen B erthold Adolph.
R1--igrnel R1-,1-ggr0p Hvetemel M i1itærrr1e1
Age nt for Christiania
THORLEIF WIBE
Skippergt 19
Tclc{oll 1826(i.
vendel se til regJ enn ge n, hvori det fr e mhold es, at und er de abnorme forhold, so m for tid e n h er~k e r paa arbeidsmarkedet, vil en forkortelse av arbe id stiden ha fo lge r, hvorom man ikke l et k a n danne s ig no get begrep
All e rede før krigen var tilg a ngen paa arbeidskraft til indu str ie n m eget kn a p. Forho l d e t er i d e n sidste tid bl it i høi grad forværret.
Bare for det ene aar 19 15 utgjorde den teguede kapital i industrielle nyanlreg og utvidede æ ldre ialt henimot 12'6 million er kron er. Og i de 11 første maan edu r av 191ti er d er indbudt t il dannelse av 2 65 aktiese lskap er med e n kapital paa c a . 140 million er i indusri ello nyanlæg og utvidelser.
At situationen paa arbeidsmarkedet under nu er blit no g·et n æ r fortvilet, ser man hver dag eksempler p aa.
U nder di sse forhold er det indlysende, at et uheldigere tidspunkt end 1. ianuar 1917 ikke godt kan t æ nk es m e d h e nsyn til gjenne mfør else av fabriklovens b es temmelse om arbeidstid ens forkorte l se Denn e lovfæst e de forkortelse av arbe id stide n vil jo m ed et sl ag skape en s ituation, hvor der trænge s mange tusen nye a rbeidere foruten de 20,000 arbeidere, som de nystartede fabrike r av 1915 vil kræve. Disse mange nye a rbeidere vil under de nuværende forhold ikke kunne opdrfves, og de fl.esle n or ske indu stri- o g haandverksbedrifter vil h erved komm e i uo verskuelige vanskeligh et er.
Som følge av den masse a v di spensationsandragen d er, som er indløpet fra arbeidsgiverne l andet over, h ar re gj eringen i s id ste øieblik fattet saad an beslutning:
1. At d e t i medhold av § 23 IV , i lov om arbeid er beskyltels e i industri ell e virk s omheter av 18. september 1915 bestemmes at i krafttr æ d e] se av l ovens § 23 I utstaar indtil videre do g ikke utover 31. mars 1917.
2. At det i medhold av ovenn æ vnte lov s § 31 2 punkt bestemmes, at bestemmelsen i l ovens § 23 ikke komm er t il anvende l se ved bedrifter hvor natarbeide :finder sted i medhold av lovens § 24. Denne bestemm els e gjøres gjæ ld ende indti l videre, do g ikke utover 31. mars 1917.
Matpriserne.
En stigning paa 87 pct. fra juli 1914: til november 1916.
De av soci a ld e part ementet utgivne "Sociale meddelelser" br in ger i det sidst utkomne hefte en ov ersigt ove r detaljpri se rne i august - november 1.916 p aa grund lag av op g aver fra 17 byer. Statistiken viser, at de sa mlede leveomkostninger hos os h a r holdt si g omt r e nt uforandret fra juli til oktober; en stilstand i prisstigningen hadde man forøvrig ogsaa ifjor fra september t il oktober, og i 1913 og 1914 gik prisniveauet meget n ed om høsten. I november 1naaned er d er im id lert id atter indtr aadt nogen st ignin g St i gningen synes dog for d e fieste varers vedkommende at være forholdsvis lit en, og paa flere av d e vigti gs te li vsfornødenhete r, som kul og koks, melk og sukker> har priserne pr aktisk ta lt holdt s ig uforandret.
Pri se rn e for kjøt og flesk er d erimot i
gjennemsnit for de 17 byer , som b ereg nin ge rne gjælder, und erett r eg n et s t eget med 2 8 pct.; d et kvantum kjøt og flesk so m i oktober kostet kr. 178,5 1 vilde efter no ve mberpri se rne k oste kr. 183 ,55. Kjøtpri se rne v ar dog i novemb er fr em d el es l a vere e nd i a ugu st og september, m e n fl es k cp ri se rn e var høiere, idet di sse ogsaa fr a augu st til oktober h a dd e været st ige nd e, om end ub etydelig.
Fris ern e for smør, m arga rin og ost er s teget baade i byerne og ind ustrissed e rne. Li kesaa p aa b rød , m e l og gry n samt ka ffe
H va d særs k ilt brødpri se rne a n gaar, kan m erk es a t det almincleli ge rugbrød er steget i gjennemsnit for d e 17 by e r fra 42 6 øre i oktob er t il 45 .9 ør e i no ve mb er , mBn land sb rød b a r e fra 24.5 til 24 .9 øre.
Egg er so m vanlig e f te r aarstide n stege t (for by e rn e fra kr. 3 31 til kr . 3.7 7 pr. snes, for indu stri s t e d erne fra kr. 3 63 t il 3.95), mens pot e t er i gj e nn e m snit for byerne h ar hol dt sig omtrent ufor a n dret o g i gjennemsnit for industristederne blit litt billigere.
I gj e nn e m s ni t fo r de artikler, und e r sø k el se rne omfattet, var det a ljpri sern e naar hver artik el ti)lægges sa mme vegt:
I august 1916 8 1 5 p ct h øieie e nd i juli
1914, i sep tember 8 1.7 p ct. h ø ier e e nd i juli
1914, i oktober 82.3 pct. høi ere end i ju l i 1914 og i november 87.0 p c t høi ere end i ju l i 1 9 14
D en gj enn e m sn itli ge pr issti gning fra oktober til nov embe r ia a r var eft er d enne beregningsm aa t e 2.6 pct , idet det kvantum l ivsfo rnød enh e t er so m i juli 1914 kost e t 100 kr., i oktober 1916 ko s t et k r. 182.30 og i november 1916 kr 187.00
Regulering av forlloldene paa arbeidsmarkedet.
Vaaren 1912 indgik underte gnede o~ga ni sationer m ed en h e nstilling til D en nor ske re gj erin g om i tide at træffe fornødne dispositioner til en re g ul ering a v forhold en e paa a rb ei d sma rked et og m es t mulig at søke at utj e vne d e uheldige virkninger, so m vekslingen m ell e m de gode og da arli ge tider h a r for en sun d og jevn utvikling v e d bl. a. i de gode tider, n aa r det pri • vate behov for l ed ig arbeidskraft er s tort og arbeidslønnen høi , at b eg rænse state n s arbeidsdri f t t il d et allernødvendigste for til gj en gjæ ld at kunne drive m ed saa meget stø rr e kr a ft na ar næste n edga ngsperiod e m eldt e sig.
Av Arbe idsd e part eme n tets bud get for sl ag for iaar fr emgaa r , at saken blev forelagt for sta ten s a rbeid sc hofe r til utt a l e l se og at disse saav el so m d ep art e m e nt et - i prin c ipp et - har git d e b etragtninger, so m li gge r til grund for henvend else n, s in til slutnin g. Men h erm ed e r det ogsaa blit, idet man saavidt skjø nn es har fond e t , a t l!jennemførelsen av periodiske ind sk r æ nkn i n ge r i arbeidsdriften und e r op gaae nde t id er vild e medføre s t ore prakti ske v a n sk eli g h et er ved at bring; e forstyrr el se i den r jev n e a rb eidsdrift, som d et offentligP saa v el i s in ege n interesse so m arbeidsg i ve r som av h en sy n til sit administrationsperso nal e og s in e a rb e id ere først og fremst ma a sø ke a t oprotholde."
Siden d e nn e h e nv endel se fremkom har st illin gen p aa a rb e id s markedet forandret s ig ga n sk e b etyde li g til d e t -.;ær re, og det e r nu komm et d e rh e n at d e n r egu l erin g av forh old e ne ; som d e ngang fremstillet s ig so m on h e n s ig t s mæ ss ig h e tsforanstaltni n g , om hvi s øn s kelig he t all e var e nig e, den e r nu blit en lik e f rem nødvendi g het.
Aa r sa k e n til denne t il stand li gge r k l ar for all e A ll er e d e før kri ge ns utbrudd var behovet for arb e ids kraft s t ege t ste rkt , men do g nogenlund e jev nt ; und e r kri gen har st igo ingen fort sat, og und er presset av ele eks trao rdin æ re forhold har b ehove t for arbeid skraft stege t sprangvi~. For en d el kan dett e ogsaa til s krives r e d uktion i den forhaandenværende a rbeid skraft paa grund av nøitrali te tsvakt en sa mt hjemk a ld e lse av fr e mm ede arbei d e r e. Krigen h a r id ethe l e s k a pt store vanskeligheter for vort næringsliv Situation~n e r nu den at der h ersk er en folelig mangel baade paa faglæ rt e folk og l øsarbei de r e, og i e ndel bran cher er der overhov e det ikk e folk at faa for p enger Man er d erfor nu kommet derhen , at e n r ækk e bedrift er ikk e k a n effektuere de ordr es de har ind e, fordi d e ikke kan opdrive d e n nødvendige arbeidshjælp. Manglen paa arbeidskraft hindr er a lts aa vort næringsliv i den utvikling for hvilk e n betingelserne forø vri g er til st ed e Som e t midd el til at raad e bod h erpaa vil vi nævne en om l æg ning av st a tens og kommunernes a rbeid sdrift. Friserne p aa arb e id skraft b lir ikk e bill ige r e for det offentlige end for private bedrifter. Alt arbeide som nu skal utføres for stat og kommun er, maa d erfo r falde m eg et ko s tbar e re, e nd und e r normale forhold. D et offentlige bør derfor nu kun utføre d e a rbeid e r som nødv e nd igv i s maa utfør es , og l a a lt d et ligge som k an vente H e rv ed kan store fordele opna ae s. Stat og kommun er vil spare mange p enge r. Lettelsen i d et offentliges konkurranse om arbeidskraften vil sk affe bedriftern e b e dr e tilgang
NORSK BAKERTIDENDE
paa arbeider og samtidig bidra til at hindre yd erli ge r e stigning paa driftsbudgetterne.
Meget vilde allerede være vundet hvis det offe ntli ge (stat, amter og komm u ner) ikke nu optraadte konkurrerend e paa arbeidsmarkedet ved at gaa i gang med nye an l æg eller arbeider av stør re dime n sioner og heller ikke forcerte a ll erede paabegyndte anlæg . Ved siden herav turde det muligens ogsaa vise sig gjennemførl ig at opnaa en øket tilgang paa arbeidskraft ved specielle fora nstaltnin ger fra det oflen lli ges s ide Særli g e r d et i sidstnævnte forbinde l se et spørsmaa l som fo rtj ener n ærmer e overveie l se om dor ikk e bør igangsættes et bevist organise r t arbeide for at vække de ti l Amerika utvandrede n o rsk e arbeideres opmerksomhet og int eresse ved de chanser det hjemlige a rbeid sma rk ed nu byr dem og for at l ette dem adgangen ti l at vend e tilbake til hjemlandet.
D et vil være av stor betydning og i fold overensstemmelse med sunde nationalølrnnomisk e og sociale prin c ipper at staten og kummunerne ikke nu forcerer sin ar beidsdrift , men snar ere under de nuværende høie konjunktur er begrænser a rb eidsdriften til d et allernødvendigste, for at kunne drive med saa meget større kraft, naar nedgangen om nogen tid melder sig og dermed av tagende efterspør sel ef t er arbeidskraft .
Kristiania den 4 januar 1917.
Den norske Fællesforening for Haandverk og Industri
Ha rald Bjerke, formand.
D e n norske H a nd el sstands Fæ ll esfore nin g .Tohp.n Ste en, formand.
Norsk Landmandsforbund .Tohan F. Mellbye, formancl.
L. D. Aarflot.
Bakerne paa Lolland e r pa a et møte i Maribo blit enig o m at holde op med at bak e r ent sig t ebrød fra søndag 17. ds. Enkelte bak ere ligger ganske vist inde med saa sto r e portioner sigteme l, at d e godt kunde ha f ortsa t sigtebrødbalcning en
en duu et stykke tid, men for ikke at skape en uheldig konkurranse over for dem, der intet har, bl ev man enig om denne best emmelse.
* * *
En daarlig kollega.
Man sku l de synes, at de nuv ærende alvorli be og for bakerstanden saa besværlige tider kunde formaa den enkelte til at tænke fornuftig over forholdene, og derigjonnem komme t il erkjendc l sc av, at enigh e t og sa inm en hold or d e t, som or det bedste middel t il at opnaa nogenlunde taaloli ge forhold, og det maa ogsaa indrømm es, at der indenfor bakerst a nden er sket store fremskridt i denne retning, men der findes dog enkelte koll eger endnu, som ønsker at gjøre sig b e merket av det kjøpende publikum paa en maate, som enhver hæderlig kollega absolut maa ta avstand fr a, og hv orefter man kan gi vedkommende stemplet: en d aa rlig kollega, og man skulde synes, at dette e ndda er et meget mildt uttryk for den koll ega , som der tilsigtes gjen n em disse linjer, nemlig bak e rmester Axel Berg, Hobro
Der behøve s ikke nogen lang forklaring over de forhold der har bevirket denne artikels fremkomst, da bakermester Axel Berg, Hobro, der tidligere har drev e t bakeri i Aarhus og Aabyhoi ved Aarhus, vist er ret og godt kjendt indenfor bakerstanden i Jylland, men her skal kun nævnes Axel Bergs optræden i den senere tid. '. ·
Ved et av Centra l foreningen for bakermestre i Jylland av repræsentantskapsmøte i mai d a. i Randers vedtokes det enstemmig, grundet paa den enorm e prisstigning af a ll e de varer, der brukes i bakerierne, at forhøie priserne paa wienerbrød, k aker o. d. 1., og denn e forhøielse sku l<l e sø k es gjenn e mført i løpet av mai maaned, hvilket ogsaa lykk edes for de allerfleste l oka lforeninger, saavel for de byer og eg n e , hvor der ikke findes no gen lokalfor eni ng, men blandt de enkelte byer, hvor prisen ikke blev, var Hobro, og grunde n dertil var denne, at Axe l Berg ikke vilde gaa med paa denne forhøie l se. Der bl e v fra •forskje ll ige sider rettet henv e ndelse til Axel Berg om, a t gaa samme n med s ine kolleg er i denne sak, men Berg vilde ikk e ta noget som helst hensyn til de forskjellige anmodninger, der blev r ettet til ham, og de øvrige kol leger beslutt ede saa i august maaned at forhøie deres pri se r i henhold til den paa møtet i Randers vedt agne resolution. Det er naturlig, at i en lit en by som Hobro, hvor der kun findes 5 bakere, har det voldt de kolleger , der forhøiet deres priser, mange b e sværligh e t er, at Axel Berg fremdeles bl ev ved
med at holde de gamle priser, men d e har desuagtet gjennemført og hittil fastholdt den vedtagne forhøielse uans et Axel Bergs chikaneri, som særlig gav sig utslag paa en markedsdag, den 8. december, idet han denne dag hadde gutter til at utdel e e n stor rød plakat, 65 cm. l ang og 44 cm. bred, paatry kt fø l gende r eklame:
Ifr. 3000,00
netto har jeg tjent i 1916 ved at sælge wienerbrød til 5 øre pr st k., sigtebrød til 26 30-50 øre pr. stk., rugbrød til 42-84-105 pr. stk.
Hvor mange tusind e kunde der ikke være tjent, om j eg hadde faat nedennævnte høie pris:
Wienerbrød 6 øre pr. stk, sigtebrød 35-60 øre pr. stk., rugbrød 44-88- 110 øre pr. stk., men jeg er tilfreds under disse krigstider med at tjene 3000 kr. n e tto, derfor vedblir j eg, saalænge melet staar i nogenlunde priser , at sæ l ge til nedenn æ vnte pris er og anbefaler:
Wienerbrød 5 - 10 - 15 - 20 øre pr. stk., franskbrø 2 - 5-10 ~2 0---: 25 øre pr. stk., sigtebrød 20-25-30~50 øre pr. stk rugbrød 4284-105 øre pr. stk.
Gl ædel ig jul! Godt nytaar ! 'rak for d et svundne aar.
Bakermester Axel Berg, Adelgate 13.
Denne forretningsførelse, som Axel Berg her har præstert, taler for sig selv og behøver ing en kommentar, men bør dog kjentles af koll ege rne landet over, for at de der efter kan bedømme, om Axel Berg ikke er en daarlig kollega. ~Ma rtin Nielsen.
Spredte meddelelser.
Kvindelige bakere i .England.
Der er saa at si ikke den ting, de engelske kvinder gaar av veien for at gi sig i l ag med i disse krigstider; de maa i ålle maater sies at være situationen vokBne. Da der i bakeri ern e er et meget stort antal mænd bekjæftiged e , som kunde gjøre utmerket fyltlest ved hæren, har kvinderne nu ogsaa bealuttet sig til at slaa ind paa bakerhaandverket. Det er jo imidlertid ikke saadan at løpe til, og en av de største bakermestre i det østlige London, hr. Barton, har derfor antat en hel del kvinder i sit bakeri for at op l ære dem i haand verket. Hr. Bar ton er godt tilfreds m ed sine elever og mener, a t de i
løp et av meget kort tid vil være helt utdannet. Kvinderne, der ser nette ut i deres hvite kitler, maa ta fat i alt forefaldende arbeide i bageriet, læ sse av og paa vognene, ja endog kjøre ut med brød til kunderne Men de gaar til verket med godt humør, og arbeidet gaar let fra haanden.
Kristiania Bakermestres Forening
hadde før jul i lighet med tidligere aar indsamlet et større beløp som blev utdelt lille jule aften til a ld ersteg n e og trængende bakere og deres efterladte. Portionerne varierte fra 10 ti l 100 kroner.
Fra Bergens bakermesterforening.
Bergen 15. januar 1917.
· Hr. redaktør!
Tir sdag d. 9. ds. avholdtes det første møte iaar i Bergens Bakermesterforening, foranledningen til møtet var forhøielse av brødpriserne, samt arbeidsdragt til arbeiderne.
Man besluttede at forhøie priserne paa sigtebrød og vittenberger (vandloaf ) med kr. 0.05 pr. kg., sam menskjøvet rugbrød med kr. 0.02 pr. kg· saaledes at priserne nu blir henholdsvis kr. 0,60 kr. 0.52 pr. kg .; endelig foretokes endel forandringer paa vægterne av de mindre brødsorter.
Fra bakersvendenes fagforening hadde man faat skrivelse om, at svendeforeningen hadde vedtat, at mestrene ifølge renholdsreglementet for bakerierne sk ulde skaffe sine arbeidere klær og at de sa mtidig hadde truffet bestemmelse om at dette sk ulde være gje nnemført inden 15. ds. men da man endnu ikke fra che fsinspektør en for fabriktilsynet hadde faat meddelelse om hvorledes dragten skulde være, se ndt e man bakersvendene svar i henhold hertil.
Der har jo inden landsforeningen været arbeidet for at dragten skulde være ens for det hele land, saa praktisk og grei som mulig, kan De hr. redaktør oply se hvor denne sak for tiden befinder sig?
Det kan vist uten overdrivelse siges, at det er vanskelige tider for vort fag, - alt stiger og arbeidsforholdene og krav fra arbeidernes side blir stadig større, saa skal der være haab om at bakerfaget skal kunne utøves paa en nogenlunde levelig maate, gjælder det at enhver sætter
alle egeninteresser tilside, saa vi i sluttet trop kan møte vanskeligheterne som ell ers ganske sikkert vil umuliggjøre driften for manges vedkommende.
Med ønsket om et godt og heldbringenr1e nytaar fra alle landsforeningens medlemmer tegner
Ærbødigst
Glan s Hans en.
Fra Sverige.
Brødkort er indført i Sverige.
De vanlige brødkort gjælder inden et vist fordelingsdistrikt, hvorav der i l andet er oprettet 35.
Paa et almindelig brødkort erholdes pr. dag enten 250 gram mel ell er 325 gram mykteller 200 gram haardt brød Til disse brødkort er enhve r som ikke selv disponerer over forraad berettiget uanset alder eller beskj æftige ls e Hvert kort gjælder i 2 uker, men ingen av k ortets kuponger gjælder mer end den ene av disse uker.
Enhver av kupongerne · lyder paa 50 gram mel eller 65 gr. mygt eller 40 gr. haardt brød. Ha lv kupong gj ælder for det tilsvarende kvantum. Da dette kvantum kan formodes at være utilstrækkelig for personer der utfører særlig tungt arbeide, vil der ved siden av de almind elige kort bli utlevert de saakaldte "Paabrødkort", l ydende paa 50 gr. mel pr. dag elle r det motsvarende kvantum brød.
Som berettiget til denne ekstraration ansees gro varbeid ere og andre, som hoveds agel ig arbeider i fri luft.
De en husholdning tilkommende kort ti l stilles bestyreren eller bestyrerinden gjennem huseieren eventuelt husfaren og indføres i husholdningsregnskapet.
Enhver person optas paa det sted vedkommende har sit ophold , selv om den er mantalsført i et andet distrikt.
Da de almindelige kort kun gjælder inden e t bestemt distrikt, er der opr e ttet "Reisebrødkort " , som gjælder inden h ele landet til avbenytte lse for det r eisende publikmn.
De til militærtjeneste indkalte personer er der utstedt særskilte kort.
]foruten disse almindelige kort er der utfærdiget "Brødkort for trafikpersonel " til benyttelse for sjømænd, po s t- og jernbanefunktionærer.
Vare markedet.
Korn og mel.
Om høstutsigterne i ekspo rtl ande n e foreligger der tild els noksaa motstridende meddelelser. ]fra Ch icago lyd er en melding den 9 ds. : Gjennemsnitshøstutsigterne for den nye hvete er meg e t mindre t ilfr edsstillende end sidste beretning h a r opgit . T emperaturen er i den største del av hveteomraadet l av I Kansas, Oklahama og Missouri er planterne uten snedække og lider under vedvarende mangel paa fugtighet.
Melding er over London paastaar, at ut sigterne i Staterne i det store og hele er tilfred sstill ende
Fra Argentina sk ib es der for tiden betydelige kvanta, og det paastaaes at utsigterne for den nye avling er noksaa bra; andre meldinger lyder mere pessimitiske. I lndien tyder alt paa at der vil bli en udmerket av ling likesom det ti l saadde area l er større end før. Skuronnen i A ustrali en begunstiges av bedre veir.
Prisn iv eauet i Amerika holder sig høit med tendens til stigning Samtidig stiger fragterne stadig, hvad der ogsaa bidrar til at fo rhøie kornpriserne i de import e rend e l an d
H er paa pladsen er i ukens løp melpriserne atter steget med fra 50 øre til 1 krone pr. sæk. Kornmarkedet er meget fast. ·
Sukker. kr. 1.00 pr. kg. )) 0.88 )) 0. 86 )) 1.00 )) 0.90
Kandis )) 1.50
Raffinade, klippet i sæk. )) 0.93
do do. i fat )> 0.97
do. srnaaklippet i sæk. )) 0.97
do. i fou st. og kas se r )) 1.00
Betingelser: -+- 2 pct. pr. 30 d age eller
3 / mdr akcept. Ved forskudsbetaling 2 1/ 2 pct.
N.N.
J. E. Swedenbergs Kanalbakerovn
Stabæk
eneste indenlandske firma. Telef. Stabæk 10 8.
Er bedst. Billigst.
Mest tid - og brændselb espare nde Største ydeevne. Let at betjene.
Egner sig baade for brø d og finbakeri. Gris l eanor dning indrettes i ovnene ofter ønske.
Mine ovne er elegant utstyre d e og med de nyeste paa bakerov n stekni k ens om r aade
Korrekt atforelse Fineste anbefalinger. Største garanti.
Tegninger ov er anlæg utføres gra ti s
O.SUNNE
Kolonialforretning
Munkedamsveien 49.
Wahl & Engebretsens
~rik.otageforretning
Brogaten 14.
Peler Larse11 & eo.
Je.ugmel
Jeuggrøp anb efaler
Drops, Drage, Lakris, Fladekarameller , Sterke Pastiller etc. udelukkende i fste Rangs Kvaliteter .
Specialmerket Perfekt : Delikate indpakkede- Drops i 10 forskjellige Nummer e.
Merk: Holdbar
Hvetemel
Hvetegrøp ,
er absolut Nutid ens bedste. Denne er solid, e nk e], let at r en gjøre og dertil den billig ste Ma s kine paa Markedet. Leveres i Størrelse r fra 100 til 400 Kilos D eigindhold , . Rimelige A.fbetalinger tilstaaes. De mes t udm ærkede Anbefalinger fra en Række af Lan<lets Bag e1·mestere foreligger. - SI.riv efter Pris og J{atalog til Eneforhandleren for Norg e Søren Isvald, Dronningensgd. 11 KRISTIANIA.
Telef. 2626. Christiania
Anbefaler
Telef. 2626. alle artiklerfor Bakerier og Conditorier
