19. aargang nr 12.
li
NORSK BAK:ERTlDENDE
utgit ay "Bakermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
U dkommer en gang m.aanedlig. Abounement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa n æ rmeste postanstalt eller S & Jul Sørensens boktrykkeri, Munkedamsveien 5 b, Kristi&ni&, hvor ogsaa annon cer bestilles ; pris 30 øre pr. petitlinje, udenlandske 40 øre.
l•dbold: Nye for skrifter om vareomsætningen m. m. Nogle betragtnin ger o m virkningen av bedrift sstans i forholdet til arbeiderne.
December 1920
ELEKTRISKE BAKEROVNE
Foruten bygning av mrne bekjendte dobbelte kanalovner, har jeg efter indgaaet overenskomst m ed det store landskjendte :firma
A ;S Per Kure, Norsk Motor og Dynamofabrik
overtat eneagenturet og monteringen av dette selskabs elektriske bakerovne. Disse ovne vil bli bygget efter nutidens mest moderne principer basseret paa de erfaringer som er indhøstet ved mange aars fabrikation av elektriske bakerovne samt koke- og varmeapparater
Ovnene bygges i 2 eller 3 etager i størrelser paa 6-20 plater pr . h erd. _
Opvarmningen kan ske med spildkraft eller jev.at kraftforbruk døgnet rundt.
Ovnene forsynes med eget dampapparat og varmtvandsbeholder samt alt andet moderne utstyr.
Ved forespørsel bedes opgit strømart, pris og spænding, samt hvilken tid av døgnet strømmen kan disponenis.
Arkitekt Julius Fos eid
Kristiania.
Telefon 2121. Telegr.adr.: Foseid.
I.E. SWEDENBERG
TELEFON 108 STABÆK TELEFON 108 --1'
Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA, anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
For Bakere:
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc. etc.
IRIS KEM. F ABRIK Als, Stavanger. Telegram adr : ,,IRIS" - Telef. 1409.
REISE _KUFFERTER
Joh.s Christiansen
Øvre Slotsgt. 12 Christiania. Gold Meda/ Hoedemel
.l?evere~ og anbefaler elektriske bakerovne, kanalovne , vandrørsovne og forøvrig alle typer av bakerovn e saml elektriske dampkjedler for bakerier og maskineri Alt leveres under garanti. Bedsle referancer. - Repræsentanl l'or del store tyske maskinog bakerovnsfabrik Gebrilder Oberli. =:- -.Kon fe Rf-Æs Rer paa Jager i sforf ufoa(q. HALLAN & Co.!
KRISTIANIA
Telefon 15 371 - 488
Apotckergt 10
IlBil lodondB hvBtBIIlBlskvalitBt i markedet
Vor nye hvetemølle er nu sat igang Fo-rsøk vort udmerkede mel.
Skiens Aktiem.ølle, Skien
j (SAB-1493 8 )
har i en aarrække vist sig holdbar og driftsikker.
ENDRERUD & STENBERG
Telefon 18533 - 21513 f.
Ste n er sg at en 16, Kr ist i a n i a.
Telegramadr.: Lat hes En e forhandlere for :
Herm. Bertram, Halle a. Saale, førsteklasses bakeovne og bakerimaskiner. Alfr. Lutze, Halle a. Saale.
Originalkonstruktioner av den automatiske d e l e op opslagsmaskin for saavel smaat som s tort brød. Alle deig e b e handles av maskinern e .
Levert ovne til:
A. Ham;ens Ba k e r i, K ri11ti an i a, 1 do bb ovn med fast e herd er Do. - > 2 » Kombin a tions ov n e
A ug. Olsen , >
D o
Her m Fos s,
Si m. So lb e rg
Lu dv R. Solb e r g
Lade g aardens Da mp ba k e ri , Be r geu ,
Ferdn Bru u n , - <
2 , o vn e m ed fast e her de r 1 ov n m e d uttræk sh e rder
> Kombinations ovn
1 > o vn med faste h er J er
• - >2 » • utt r æ k she r de r 1 » > ->8 an d n es F o rb rngsfore nin g, Sa n d n es. ] - •,J A. Krab se th , Fre drikstad, Trondhj em s B rø d fabrik, 'l' r ondhjem, R.. A a r sv old , K risti a nsund N ., Mose Møll ea rb. Bak er i, ]\.foss , J ø rpeland s F orbrnksfo re ning pr. Stvgr. A a k re h a vn s F or b ruksfo re ning -
A H a n se n s Bak e ri , Krie t iauia
Pro d ukti onsl a g et"S am h ol d", Stavanger, Rotvolds Ba keri , Trom sø , I. E. Sta ngebye, Sn,nd v iken , ,Jo hs \-Va.aga.ard , S ki ,
Lutz:es OpslagsmaslUne for stort brød:
L adega ard e ns Dampb a k er i , B ergen S andnæs Forbrukefo re n i n g , S a nd mes 1 k ompl et m as kin
Nye rorskrifter
for vareomsætningen, om anmeldelse av konkurr1mceindskrænkende sammenslutninger, monopol- og storbedrifter m. v., og om iudførelse i olfentlig register av anmeldelstr fra konkurranceindskrænkende sarmnenslutninger, monopol- og. storbedrifter m. v.
Den nye prisreguleringslov av 6. august 1920 har medført, at der maatte gis nye almindelige forskrifter om vareomsætningen. Likele des skulde der ifØlge loven s uttrykkelige paabud utfærdiges forskrifter om den anmeldels e og registrering, som er nævnt i overskriften til nærv. artikel.
Saadanne forskrifter er nu fastsat ved Provianteringsdepartementets kundgjØrelser av 10. november 1920. Forskloifterne er resultatet av underhandlinger mellem Departement, Statens Prisraad og Prisdirektoratet paa den ene side og -en underhandlingskomite paa 12 medlemmer paa den anden side, opnævnt av de fire store næringsorganisationer:
Norges Haa n d ver k er fo1 bu n d, No r g es Ha nd elsstands Fo r bu,nd, Norg es Indu s t ri fo r bund og Norsk- Landma n dsfo r bun d.
I denne komite hadde Bakermestrene ,; Landsforening faat en repræsentant ind, nemlig formanden, hr. Haakon Hansen. Underhand_ lingerne har paagaat helt siden oktober 1918 idet der fra oktober 1918 til vaaren 1919 f ø,rst var en underhandlingskomite, som høsten 1919
onsl aget "Samh old ", St avanger H a l v o r s en s Bak e ri o g K ondi tori , Tøn sbe r g ,J. E. St a. n ge hy, Sandv ik en
avløstes av en ny , nemlig den hvori hr . Hansen fik plads.
Under dis s e underhandlinger har der naturligvis v æ ret strid om en række hovedpunkter i prisreguleringen mellem prismyndigheter n e og n æ ringsorganisationernes repræsentan t er. Specielt var kampen skarp, da Prisdirektoratet nytaar 1920 hadde fremlagt sit forslag til den nye prisreguleringslov. Dette forslag blev imidlertid ikke lov og vi skal derfor ikke nærmere berøre det her. Det maa imidlertid sies , at prismyndighetern e og underhandlingskomiteen, efterat den nye prislov traadte i kraft 6. august 1920 og efterat en hel del anst øtsstene saaledes var fjernet, i diskussionen mere og mere n æ rmet sig til hinanden. Nogen egentlig vidtgaaende dissenser var der saaledes tilslut ikke likeoverfor det endelige forslag til oms ætningsforskrifter. Derimot var der adskillige dissenser tilbake mellem prismyndigheterne og komiteen med hens y n til forskrifterne om anmeldelse og registrering. Forut for de forslag til departementet, s om blev de endelige fra begge sider , var der utarbeidet en hel række forslag, som det imidlertid her ikke er stedet til nærmere at referere.
Vi har anset det ønskelig at gjøre opmerksom paa en del hovedprincipper i de nye fo rskrifter:
Oms æ t n i n g s f or s krifternes § l fastsætter som grundregel for al prisberegning, at der ikke skal tages eller fordres hØiere priser end
er den bedste elektriske bakerovn.
Produkti
RICH. 0 -SMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for {l/erner
& '?fleiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater l{gl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser:
Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
For/an_q lwfa/o_(J o_q el/erter
n ødvendig til dækning av de bevislige fremstillings- eller erhvervelsesomkostninger med tillæg av en efter forholdene rimelig fortjeneste . Ved siden av dette hovedprincip gir do '.~forskrifterne anledning til at ta konjunktu /'fortjen es t e og denne bestemmelse er ny i forskrifterne, idet prismyndigheterne tidligere ikke har villet tillate konjunkturfortjeneste. Adgangen til konjunkturfortjeneste er dog ikke ubetinget; denne :,;lags fortjeneste skal nemlig kun beregnes i den utstrækning, hvori det er sædv::rnsmæssig, og kun paa betingelse av, at man tar hensyn til konj unkturerne, eller som forskrifterne uttrykker det »markedets stilling«, i samme grad under faldende som under stigende marked. Skulde det bli saa, som vel de fleste antar, at konjunkturerne nu overalt er faldende, har dette princip naturligvis for Øieblikket mindre praktisk betydning, men det har dog sin interesse, at princippet er anerk.iendt, og enkelte varesorter vil vel fremdele.;; gi adgang til opadgaaende konjunkturberegning.
Bestemmelsen i omsætningsforskrifternes § 2 har særlig interesse for mange haandverksgrene; der bestemmes nemlig, at man ved beregning av vederlag for tilvirkning av andres
HØNEFOSSOVNEN
for stort og smaat brød.
Konditorovner, piskemaskiner
og Brødvogner leveres omgaaende fra lager.
rnrer eller gjenstande efter bestilling eller for bearbeidelse, istandsættelse eller transport av varer ikke skal beregne mere end arbeidsutgifter og forholdsmæssige driftsomkostninger med tillæg av rimelig fortjeneste og i tilfælde kon.i unktur, hvor dette er sædvanlig. End yderligere bestemmer nævnte § 2, at man, hvor arbeidsgiverens fortjeneste beregnes som procenter av utbetalt arbeidslØn, dog ikke maa beregne fortjenesten paa grundlag av en længere arbeidstid end den, som vanlig trænges til utf Ørelse av vedkommende arbeide. Arbeidsgiveren skal m. a. o. ikke tjene paa, at hans arbeidere er sendrægtige i arbeidet, og dette vil atter si, at forskrifterne medfører baade ret og pligt for arbeidsgiveren til at føre streng kontrol med arbeiderne med hensyn til, at de ikke opfØrer længere arbeidstid end forsvarlig.
J<Jt andet hovedprincip i omsætningsforskrifterne findes i forskrifternes § 3, som tar sigte paa saavidt mulig at forhindre, at prisniveauet stiger høiere end til det niveau som det hadde ved forskrifternes ikrafttræden 15. november 1920. Der maa nemlig paa forhaand indhentes specielt samtykke fra Prisdirektoratet, hvis nogen bedrift vil forhøie prisen paa varer, som var indført eller færdigproduce1 t
kræver mindst strøm, kan opvarmes med strøm paa indskrænket tid og med spildkraft.
VAKSDAl~ MOLLE.
fFORMAUNG C8 ~340 000 t\~rr. IK10RN p. OOGN.
før 15. november 1920. Det ·samme gjælder om raastoffe og hjælpestoffe, som producenten sat inde med 15. november 1920, idet han ikke ut en Prisdirektoratets samtykke maa kalkulere disse ind i den færdige vares omkostninger med hØiere pris end de hadde pr. 15. november 1920.
Av hensyn til samme formaal »at forhindre yderligere hævning av prisniveauet« maa der ogsaa indhentes specielt samtykke fra Prisdirektoratet angaaende priserne paa importforbudte eller importregulerte varer, hvis man vil forlange hØiere pris for disse end vedkommende vare hadde den 15. november 1920.
For at undgaa, at de netop nævnte bestemmelser i forskrifternes § 3 medfører, at forskjellige varer av samme slags skal beregne s til fo rs kj ellig pris i samme forretning, gir for-skrifterne i den anledning adgang til, at der beregnes en gj ennemsni tsp ris for forskjellige --stykker eller partier av samme slags vare.
Omsætningsforskrifterne gir ogsaa forbud mot, at varen fordyres ved unødvendig mellemhandel, men omvendt kan varen naturligvis gaa gjennem saa mange mellemled som ønskelig, hvis mellemleddenes fortjeneste nedsættes saaledes, at den endelige pris til forbrukerne ikke fordyres. Denne regel svarer til den tidligere regel i de ældre forskrifter av 11. okto-
be r 1918. Reglen om mellemhandel har imidlert id i de nye forskrifter av 10. november 1920 faat en tilf,Øielse, som er ny og som tillater en producent, importør, grossist eller detaljist at sælge til en anden producent, importør, grossist eller detalj ist og tillægge indtil 1 lovlig grossistavance (saaledes at altsaa vedkommende vare forsaavidt fordyres noget for forbrukerne), naar grunden til den foregaaende melJernhandel er, at mellemhandleren selv manglet varen og varen var av den art som vedkommende vanligvis pleier at bruke i sin bedrift eller føre i sin forretning.
En og samme vare maa dog ikke mere end en gang være gjenstand for saadan øket melJernhandel med tillæg av 1 yderligere grossistavance.
Omsætningsforskrifterne har ogsaa en række bestemmelser om prisnoterende sammenslutninger.
Prisnoteringsutvalgene eller vedkommende sammenslutninger eller bedrifter skal anmelde sin virksomhet og de noterte priser til Statens Prisdirektorat.
(Forts.)
Read 3 speed mixer.
\'or BAKERIER, HOTELLER og RESTAURANTER.
Forlang offerte.
JA~OB SCHJBLBERGS MASIINAGENTUR
ØVRE SLOTSGT, 7. KRISTIANIA.
Nogle betragtninger om virkningen av bedriftsstans i forholdet tit arbeiderne.
Av h øiest er e t sadvokat E. Jfnlm.
(Fortsat fra n r. li. )
En anvendelse av de foran fremstilled e regl e r er det ogsaa, at arbeiderne ikke - uten opsigelsesvarsel - behøver at finde sig i, at deres arbeide ophører i den ordinære arbeidstid f. eks. av hensyn til almindelige , ::i: ikke ved driftsuheld forvoldte, reparationer eller forbedringer - og isteden overføres til overtid eller natarbeide med fradrag i lønnen for den ordinære tid, de ikke arbeider De skal ialfald, saalænge opsigelsesfristen ikke er utløpet, ha ordinær ukeløn (forutsat at de ikke arbeider andetsteds) og des11ten løn for overtids- eller natarbeide.
En anden sak er det, at grænsen for, hvad der er overtidsarbeide, ved indskrænkningen i den ordinære arbeidstid undertiden forflyttes noget i arbeidsgiverens favør derved, at det ordinære ukentlige arbeidede timeantal forminskes.
Litt anderledes end netop nævnt stiller forholdet sig, hvor arbeideren ikke avlønnes med 1.1, lc eløn, men lønnes pr. stykke av det arbeidede produkt eller med akk01·dlø n ; i saa tilfælde er nemlig forholdet undertiden det at arbeideren ikke er saa nær knyttet til bedriften, at denn•2 k a n ha nogen særlig pligt til at skaffe arbeideren et bestemt arbeidsmateriale pr. uke. Nogen mere bestemt almindelig regel, som omfatter eller sondrer mellem alle tilfælde av akkordeller stykarbeide, kan her vanskelig opstilles. Man maa derfor i hvert enkelt tilfælde ved en forto lknin g av arbeidsavtalen eller arbeidsforholdet avgjøre, om den akkord- eller styklønnede arbeider har krav paa at faa arbeidsmateriale av bedriften indtil utløpet av en opsigelsesfrist, - eller om bedriften staar ubundet, saaledes at den bare skal betale, hvis der
er arbeide til arbeideren (som han derefter utfører), mens omvendt bedriften er f ri for at betale, hvis der intet stykarbeide findes. Det er som regel væsentlig hjemm earbeider e, der er saa løst knyttet til bedriften, at denne ingen pligt har til at levere dem arbeidsmateriale og altsaa heller ingen pligt har til at betale godtgjørelse i nogen opsigelsestid men kan avbryteforholdet til arbeideren straks uten varsel.
I enke lt e brancher er det dog ogsaa for de arbeidere, som arbeider i bedriftens lokaler paa akkordlØn, ved tarif eller sedvane ordnet s aaledes, at ogsaa den frivillige arbeidsstans s trak s uten opsigelsesvarsel kan gjennemfØres overfor arbeideren uten at han har krav paa godtgjørelse for mere end det akkordarbe id e han faktisk har levert færdig . Men oftest er . vel forholdet, naar arbeiderne arbeider i bedri fte n.i. ogsaa ved akkordlønssystemet at opfatte saaledes, at bedriften ikke vilkaarlig kan stoppe arbeidsforholdet uten opsigelsesfrist, og i disse sidste tilfælde maa altsaa bedriften i opsigelsest iden (med begrænsning som ovenfor nævnt) yde arbeideren godtgjørelse efter hans gjennemsnitlige ukefortjeneste, selv om arbeids:nateriale mangler, NB. kun ved den /rivilligebedriftsstans.
Det fØiger av det foregaaende, at arbeidsstans som følge av lockout - ialfald naar den ikke er ulovlig og direkte fremtvunget av vedk. bedrifts arbeidere - er at betragte som en art av den fri vi ll'ig e bedriftsstans; bedriftens pligter, særlig til at gi Of)Sigelse, maa derfor ogsaa ved lockout som regel bedømmes efter de her fremstillede regler om den frivillige bedriftsstans.
Det er en selvfølge, at de ovenstaaende be-tragtninger om arbeiderens ret til at faa opsi-gelsesvarsel ikke gjælder de tilfælde, hvor det pa,a f orhaand er avtalt eller forutsat fra begge parters side at der ingen opsigelse skal giveseller at arbeidet slutter ved fuldførelsen : uten særskilt opsigelse. Ar hei der beskyttelseslovens
Maler indenfor de av staten
bedste Hvetemel og Rugmel.
§ 38 sier da ogsaa uttrykkelig: »N aar en arbeider antages til utførelse av et bestemt arbeide av forbigaaende art, kan opsigelsen bortfalde ved arbeidets fuldførelse, naar begge parter derom er enige«. Det maa dog merkes, at arbeiderbeskyttelsesloven § 38 fot faste arbeidere uttaler, at avtaler om forkortet eller ingen opsigelsesfrist maa foreligge skriftlig.
Hermed er jeg færdig med drøftelsen av de væsentligste av de spørsmaal, som den f1·ivillige arbeidsstans eller arbeidsindskrænkning væk_ ker, og gaar derefter over til at behandle:
2. Den ufrivillige bedriftsstans.
Aarsakerne til denne slags bedriftsstans kan inddeles i flere grupper, som nærmere forklarer, hvad der menes med det av mig opstillede begrep »ufrivillig bedriftsstans:
I. Ulykkelig hændelse, - hel eller delvis bedriftsulykke paa bygninger, maskiner eller materiale, brand, jordskjælv, eksplosion, krigsskade, maskinskade, motoruheld, akselbrudd, stans i krafttilførselen, mangel paa driftsvand, andre lign. uheld, kort sagt den egentlige »force majeure« av fysiske aarsaker.
II. »Force majeure« av juridiske aarsaker, - f. eks. forbudslove, som rammer bedriftens produktionsevne direkte og Øieblikkelig, saaleqes at videre produktion juridisk umuliggjøres; herunder hører f. eks. varerationering paabudt av det offentlige, beslaglæggelse fra det offentliges side av raastoffe, maskiner eller arbeidslokaler, importforbud for raastoffe, som ikke
findes i den indenlandske handel til overkommelig pris o. a. l.
III. Materialmangel av fysiske kommerC'ielle aarsaker, f. eks. stans i bedriftens raastoftilførsel ved ulykkelig, hændelig Ødelæggelse av raastof underveis til bedriften, (f. eks. ved skibsforlis eller jerbaneulykke, havnebrand), transportmiddelstreik (laste- eller lostestreik eller lo'ckout), eller ved leverandørens misligholdelse.
IV. Bedriftens konkurs eller offentlig akkordforhandling (den almindelige betalingsindstilling uten konkurs eller akkordforh. indgaar under frh,illig bedriftsstans).
V. Dødsfald, som rammer produktionsmuligheten, (f. eks. maskinmesters eller kraftstationsarbeidernes dØd, undertiden ogsaa bedriftslederens dØd).
De ovenfor nævnte eksempler er selvfølgelig ikke uttømmende; jeg har bare nævnt dem for at vise, kvad jeg mener med begrepet »ufrivillig bedriftsstans«. Ved den ovenfor nævnte opregning har jeg heller ikke i og for sig avgjort noget om, hvilken virkning de opregnede tilfælde har paa arbeidskontrakten mellem arbeideren og bedriften ; i saa henseende stiller de forskjellige netop nævnte 5 grupper av tilfælde sig nemlig noget forskjellig.
(Forts. \
Elektriske: 7
Bakerovne
Gristeapparater
Varmtvandsbeholdere
Dampapparater for
Bakerier & Konditorier -
Over hundrede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste kanter av landet. Fabrikken mottar stadig nye bestillinger. Baade ovne og apparater leveres under garanti.
Skriv efter brochure og illusfrationer. Alle forespørsler besvares prompte
K. Mjelvas Specialfabrik
Geiranger pr. Aalesun~-
De norske Gjær- & Spritfabrikker
hvori e r opt a get:
· A / S Oerners Gjær = & Spritfabrik, A / S Kristiania Presgjær• & Spritfabrik, A ; S Bagernes Gjær ~ & Spritfabrik, 0. Letmolies Presgjær = & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Fram" , Trondhjems Presgjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Kongensgt. 33
Telegrafadr .. : ,,Spritgjær", Kristiania - Telefon 6922