~ICH. OSMUNDSEN
· -
Forlang katalog og offerter.
Potetestilsætning i brødet.
Forsøksleder Vik's indberetning.
(Fortsat fra nr. 11 )
I hosstaaende tabel I er meddelt resultaterne av endel a v disse forsøk forsaavidt angaar :poteternes indflydelse paa brødets porøsitet (specifike volum).
I de to første serier er poteterne brukt sammen med rugmel av to ulike partier, det første med meget god, det andet med mindre god bakeevne. I den tredje serie er potet erne brukt sammen med sammalt hvete.
Det fremgaar av alle seri er at poteternesærlig naar de blir tilsat i større_ mængdergjør brødet "tyngre " , mindre porø st. Virkningen i saa maate er mindst fremtrædende sammen med det rugmel som ogsaa ublanet gav noget tungt brød, men litt tyngre er det potetblandede brød blit ogsaa av d ette mel.
Ved smaa potetmængder er indvirkningen p aa porøsiteten liten, med bare 5 pct. tilsætning har vi endog et eksempel pa a at poteterne
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for {l/erner & . 'l'fleiderer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakerianlæg av alle øtørrelser:
Dampbakerovne (indskud s-oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Sækkebankermaskine m. m.
snarest har virket forbedrende paa denne egenskap. Tilsætning av poteter brukes jo ogsaa tildels av bakere forat hjælpe paa bakningen, da oftest i endda større mængder.
Brød med 5 pct. potettilsætning maa siges at være fuldstændig like godt som ublandet rug eller hvetebrød . Farven er en smule lysere end hos dette. Lugt og smak praktisk talt den samme . Konsistens og sammenhæng er snarest bedre hos potetbrødet. Særlig gjælder dette for indblanding i sammalt hvete, som alene gjerne gir et noget tørt, let smuldrende brød.
Med 10 pct. potettils ætning er det speci:fike volum i alle tilfælder tydelig formindsket, men slet ikke saa meget, at brødet kan siges at være tungt. Det er noget mere finporet end det ublandede rug- og hvetebrød, men ellers er d er intet at utsætte paa por edannelsen.
Potetbrødet er tydelig lysere av farve. I lugt og smak avviker det litet fra d et ublandede, i hvert fald er der ingen tydelig potetsmak av det nogenlunde ferske brød først; naar det blir gammelt faar det en svak bismak.
Konsistens og sammenhæng god, ialfald h os hvete-potetbrødet vel saa god som hos ublandet
Tabel I.
Forsøk metl erstatiiing av større og mindre mængder av brødmelet med poteter.
Brødvegt, brødvolum og s p eci:6.kt volum hos brød : · Uten poteter (M) [ Med
( M 490 dele vand + 900 dele sammalet rug 372 dele
vand + 850 dele sammalet rug + 16 dele
24 300 dele vand + 800 dele sammalet rug + 300 dele poteter
25 154 dele vand + 80 dele sa mmalet ru g + 500 dele poteter
25 33 dele vand + 700 dele sammalet rug + 620 I dele poteter •
"
1.36 (~ 562 dele vand + 938 dele sammalelet hvete
o7 424
+ 894
58 289 dele vand + 84 dele sa mmalet hvete + 364
60 200 dele vand + 800 dele sammalet hvete + 500 dele poteter
61 80 d,ele vand + 753 dele sammalet hvete + 667 dele poteter
1086 j2178 2.01 20
1.51 , j 1 1 Som 26 (med 154 dele vand )
Som 25 men med 225 dele vand I
1 500 dele vand + 850 dele sammalet rug + 150 I
50 dele hvet e (0-80 1023 1710 1.67
11 0 dele vand + 425 dele sammalet rug + 75 , dele hvete + 600 dele poteter I
l 289 dele vand + 636 d ele sammalet hvete + 212 !
64 dele havre + 364 dele raa poteter .
10
1734 1.60 11 28 9 dele vand + 636 dele sammalet hvete + 212 dele havre + 364 dele kokte poteter .
BJØLSEN VALSEMØLLE ~s
Hvor de ·1andskjendte merker
HVETEMEL KOHINOOR og
porerne. Farven var g raaere end hos almindelig rugbrød. Brødet var ganske godt, mens det var ferskt - av enkelte bedømm ere fik det endog meget god karak te r for smak - men det blev noksaa fort tørt og haardt.
I tabellen er medtat brød med 26, 28, 32 og 50 pct. bygtilsætning. Forsøken e er ikke utført i serier som for poteter , men man vil d og ogsa'i her se at porøsiteten avtar ved øk ende bygtilsætning. Særlig naar bygget brukes sammen med rug, vil brød et gjerne bli noget tungt. Sammen med hv et e eller blandinger av rug og hvete faar man et brukbart brød selv med noksaa stor bygtilsætning (forsøk 40, 41 og 66).
Naar bygtilsætningen er under 1 / 3 er bygsmaken av brødet ikke særlig fremtræd ende , ved 50 pct. tilsætning er den derimot meget tydelig, ialfald naar brødet som her :er bakt uten surdeig.
Konsistensen er ikke 'særlig - g9d ;- er deig en bløt blir brødet for fast og stivt, er den haard blir det let tørt og smuldrende, : naar det blir nogen dage gammelt. Med under 30 pct. blsætning er det do g ikke noget væsentlig at utsætte paa konsistensen.
Bygindbl andingen synes at nødvendiggjøre en noget l æ n gere gjæringstid og større gjærmængde end vanlig.
Derimot synes det ikke at være nødvendig (som dr. Sopp ha-r anbefalt) at la bygmelet gjære alene før man tilsætter rug- eller hvetemelet. I
RUGMEL KRONE, BIKUBE formaltes.
forsøk nr. 66 er der tvertimot opnaadd et bedre resultat ved at la gjæringen foregaa i J e t blandede mel. Det skul de altsaa fors aavid t ikke være nog et iveien for ifald man vil paabyde bygindblanding, at utlev ere melet til bakerne i færdigblandet stand.
Med havr etilsætning er der bare utført 5 forsøk. Havren er sammalt paa en almindelig landsmølle, men melet er efterpaa sigtet paa forsøksstationens sigteapparat. Det mel som er merket "45 pct. utmaling" har passert sigteduk nr. 140 (melsigte med 52 traade pr. cm.) og det som er merket "60 pct. utmaling" sigteduk nr. 85 (med 33 traade pr. cm.) Melet har altsaa været forholdsvis fint.
Havren synes ikke (ialfald ikke i den grad) som poteter og byg at bidra til at gjøre brødet tungt. Rugbrødet har havretilsætningen endog gjort lettere og porøsere. Samtidig blir dog ogsaa sammenhængen daarliger9, saa brødet har let for at smuldre . Denne virkning er særlig fremtrædende, naar havren blir brukt sammen med hvete.
Naar der foruten havre ogsaa blir indblandet poteter (forsøk nr. 64) avhjælpes denne ulempe delvis men ikke helt.
Havreindblanrtingen har gjort farven noget lysere, men ogsaa mere graaagtig; det sid ste er tydeligst hos det sterkest utmalte mel.
En ulempe med havren til ovnsbrød vil muligens den lukt og smak den gir brødet vise
NORSK BAKERTIDENDE
• sig at være. Ialfald med 25 pct. tilsætning gir den brødet en eftersmak som ikke egentlig er ubehagelig, men som nepp e alle vil like.
Med mai stilsætning er der gjort et enkelt forsøk (nr. 67), hvor 25 pct. hvete (i en hvete-
Tabel Ill.
rugblanding) er erstattet med maismel (sigtet gjennem sigt nr. 38 med 14 traader pr. cm.) Mais en har gjort brødet betydelig tyngre og tættere men har ikke hat no ge n uheldig indvirkning paa brødet ellers. Smaken er ganske god.
Forsøk med erstatning av rug og hvete som brødmateriale med mel av andre kornvarer.
490 d el e vand + 900 del e sammalt rug .
490 -,, - + 650 - ,,- + 250 dele byg
490 dele vand + 900 d el e sammalt rug.
490 - ,,- + 4:50 -,, - + 4:50 dele byg
600 d ele vand + 650 dele hvete (0 -80) + 300 dele byg.
600 ,, + 650 " sammalt rug + 300 dele byg
490 dele vand + 4:50 dele sammalt hvete + 450 dele byg
490 -,,- + 450 " sammalt rug + 450 dele byg
560 del e vand + 376 dele sammalt rug + 94 dele sammalt hvete + 470 dele byg (bygmelet gjæret alene i 2 timer før rug og hvete blev tilsat)
560 dele vand + 376 d ele sammalt rug + 94 del e s am malt hvete + 470 dele byg (alt melet blandet, halvparten sat til gjæring samtidig med bygget i I) .
560 dele vand + 470 dele sammalt rug + 470 dele sammalt hvete
560 dele vand + 470 dele sammalt rug + 235 dele samm alt hvete + 235 dele mais
562 dele vand + 800 dele s ammalt hvete + 140 dele havr e 1)
562 -,,- + 750 " sammalt hvete + 235 -,, - 1)
662 d ele vand + 938 dele sammalt hvete
562 del e vand + 705 dele sammalt hvete + 140 2) dele havre + 94 delebyg
562 d ele vand + 938 dele sammalt rug.
562,, - + 800 -,,- + 150 1) del e havre
B. Fors økene i A. Hans ens maskinbakeri, Bakningen er i hovedsaken utført efter de m e toder som almindelig brukes for gr ovbrød i større bakeri er, d a det var et av hovedformaalene med di sse forsøk at faa konstatert om de foreslaatte m elblandin g er kunde bruk es uten væ sentlige forandringer i bakningstekniken. Kristiania, e r utført i tid e n 6. septbr. til 17. septbr. 1917. D e fleste bakninger er utført eller ialfald tilset av bakeriets eier hr bakerme ster Haakon Hansen p er so nli g. Undertegnede forsøk sleder, som har aevert forskrifterne til de enkelte b akning er, har ogsaa vær et tilstede under de fleste av disse.
Flere prøvenr. er forsøkt b aa de med og uten surdeig Deigene er ført dels som til kneipbrød,
dels som til militærbrød eller ceresbrød. Brødene er bakt dels sammenskjøvet, dels fritskjøvet (rundstekt).
I tabel IV er git en oversigt over de blandinger som er prøvet. De fleste av disse, eller ialfald nærstaaende blandinger, var allerede prøvet i laboratorieforsøkene tidligere.
Da jeg av dø oplysninger jeg fik ved for-
Tabel IV.
søkenes begyndelse hadde faat det indtryk at det særlig var hveten det gjaldt at spare paa, er en stor del av forsøkene utført med hvetefattig e blandinger. Det er imidlertid senere blit oplyst, at det ikke skulde være nødvendig at gaa saa vidt i sparsomhet med dette melslag. Der er derfor ogsaa medtat nogen blandinger med like dele rug og hvete.
Oversigt over de utførte prøvebakninger.
I a 60 15 25
I b 60 15 25
II a. 60 15 26
1I b. 60 " 15 '25
III a. 60 15 25
III b. 60 15 25
IV a. 60 15
IV b. 60 15
V 60 15
VI 60 15
VII a. 60 15
VII b. 60 15
VIII a . 40 10
XV. 50 25 25
XVI. 50 17 17
XVII. 37 38 25
Av potet e r er forsøkt bare to mængder, svarende til 10 og 15 pct. a v deigtørsto:ffet. Jeg har gaat ut fra, at det ikke kunde bli tale om at bruke mindre mængde end den f ørstnævnte, naar man først skulda sætte igang det store apparat med potetkokerier, og av hensyn til brødets kvalitet og av bakeritekniske grunde bør man neppe gaa over den sidstn ævn te mængd e Endel forsøk er utført med 100 kg. mel, og endel med halvparten eller fjerdeparten av denne
mængde. I tabel IV er for oversigtens skyld a lle prøvenr. omregnet til 100 kg. mel. De 3 første prøvenr. i tabellen er bakt av en blanding av 60 dele sammalt ru g , 15 dele samma lt hvete og 25 dele bygmel. II har d esuten faat en tilsætning av poteter svarende til 10 pct., og III en tilsætning svarende til 15 pct. av deigstoffet. Disse 3 prøvenr er gjentat to gange med litt varia t ion i fremgangsmaaten.
Bygtilsætningen har gjort brødet noget tættere, mere finporet end ublandet rug eller hvetebrød. Potettilsætningen - ialfald 10 pct. av tørsto:ffet - har ikke yderligere øket tætheten, snarere omvendt. Il er i det hele mere tiltalende end I. Nr. III, bakt som ceresbrød (sammenskjøvet), er ogsaa ganske tiltalende om end litt for tæt.
Bygsmaken er merkbar hos I, mindre hos II og III. Nogen tydelig potetsmak kan ikke merkes hos II, hos III er den merkbar, men litet fremtrædende, ialfald i brød bakt med surdeig.
Av de 3 nr. har II den mest tiltalende konsistens ·og den bedste sanimenhæng. En liten potettilsætning ved siden av bygget synes altsaa at virke heldig i flere maater.
Alle 3 synes helst at burde bakes som sammenskjøvet. ·
De 4 følgende prøvenr. IV, V, VI og VII har samme forhold mellem rug og hvete som de foregaaende, men 25 pct. av melet er erstattet med havre av forskjellig (50 og 75 pct.) utmaling, i nr. VI er desuten 10 pct. av meltørsto:ffet erstattet med potettørstof. ·
Alle 4 viste en tilfredsstillende porøsitet, dog med litt ujevne porer. Mindst porøst er VI (med potettilsætning), men til gjengjæld, har dette vel saa god konsistens og bedre sammenhæng, det smuldrer saaledes ikke saa let som de andre. Tilbøieligheten til at smuldre er forresten ·ikke saa utpræget som i laboratori eforsøkene med havretilsætning, rimeligvis fordi bakeribrødet er noget fugtigere og har hat længere gjæringstid.
Form og skorpedannelse bra hos det sammenskjøvne brød, hos det rundstekte (kneip- og militærbrød) er skorpen noksaa meget sprukken. Farven er litt mørkere - mere gulbrun - end hos brød . av like dele rug og hvete (sammalt), og en smule lysere med havre av 50 pct. utmaaling end med den av 75 pct.
Havrelugten kan merkes, men er ikke særlig fremtrædende. Omtrent samme gjælder smaken. Hvor der er brukt surdeig dækkes havresmaken omtrent helt av den sure smak.
Skaldeler (inderagner) som der findes litt igjen av særlig i 75 pct. havremelet, skjæmmer brødet endel baade i utseende og smakelighet. Der bør derfor helst brukes bare finsigtet mel, hvis man vil ta havren i bruk til ovnsbrød.
I prøve nr. VIII er forholdet mellem rug og hvete fremdeles det samme som i de foregaaende nr. (= 4 : 1), men hele 50 pct. av denne blanding er erstattet med bygmel.
Forskjellen mellem VIII a og VIII b er den samme som mellem I · og II i laboratorieforsøk nr. 6 tabel III for a-brødets vedkommende er fordeigen lagt av det ublandede bygmel før rug og hvete blev tilsat, i b er fordeigen lagt av blandet mel.
Den første metode var som før nævnt av dr. Sopp anbefalt for brød nied 75 pct. bygtilsætning. Med 50 pct. tilsætning viste der sig likesaalitt som i laboratorieforsøket nogen fordel ved at la bygmelet gjære alene først, b er tvertimot i de fleste henseender bedre end a, særlig er det lett ere - mere porøst.
Begge to er ov(;lrraskende gode tiltrods for den store bygindblanding. De er bakt med surdeig, og paa grund av litt for lang gjæringstid er kanske syredannelsen blit vel sterk; derved er den noget slappe smak som bygtilsætningen· let foraarsaaker i 'brød bakt med bare gjær, blit omtrent borte. Smaken ·er god og fyldig, uten nogen ubehagelig bismak. Folk soi:n i det hele liker syrnet brød vil finde- dette brød meget v elsmakende. . .
Formen er nogenlunde tilfredsstillende hos det · sammenskjøvne brød, mindre god ·hos det rundstekte.
, I IX og X utgjør bygtilsætningen fremdeles 50 pct. og forholdet mellem rug og h ,ete er ogsaa som i de foregaaende nl'., men istedenfor sammalt rug er der i IX brugt sigtet rugmel (75 pct. utmaling) og i X er der istedenfor sammalt hvete brukt sigtet hvetemel (80 pct. u tmaling).
Dette forsøk er gjort for at faa undersøktt om man ved at bruke endel sigtet mel, med mindre ulemper skulde kunne gaa til en høi bygmelstilsætning, end naar baade rug og hvete var sammalt. Begge forsøk er utført saavel med som uten surdeig.
Paa grund av sigtemeltilsætningen er begge noget l ettere og porøsere end brød av bare sammalt mel.
Konsistens og sammenhæng er ganske god, mindst likcsaa god hos X som hos IX.
Formen av de sammenskjøvne brød er god . De rundstekte (som kneipbrød) er tildels sterkt sprukket i siderne; endel brød er dog meget pene . Farven er selvfølgelig lysere end hos brød av bare sammalt mel, særlig hos IX som indeholder hele 40 pct. sigtemel. Paa grund av bygindblandingen er den dog noget graaagtig.
Lugten er upaaklagelig. Smaken er hos brød uten surdeig noget slap, særlig er det tilfældet med IX. Med surdeig er smaken fyldigere, og bedre.
Det som er opnaadd ved at bruke sigtemel istedenfor sammalt, er altsaa væsentlig at brødet er blit noget lettere • og lysere. Disse fordele er opnaadd omtrent like fuldstændig ved en liten mængde sigtet hvete, som ved en større mængde sigtet rug. Hvis man skulde tillate indblanding av endel sigtemel bør derfor dett e være hvete.
Imidlertid er det tvilsomt om fordelene v e d sigtingen er saa store, at det kan tilraades at bruke noget av brødkornet til for, og erstatte det med surrogater i brødet.
I XI og XII er der brukt lik e d ele sammalt rug, sammalt hvete og byg, i den første uten, i den anden med tilsætning a v 10 pct. potettørstof.
Poredan~elsen er upaaklagelig hos begge, XII er dog litt tyngre paa grund av potetindblandingen, men begge er av de bedste prøvenr. i saa maate. Konsistensen er bra; sammenhængen kanske litt for liten, særlig hos XI.
Lugt og smak ganske god. Potet- og bygsmaken litet fremtrædende (disse nr. er ikke prøvet uten surdeig).
Da numrene IV -XII med den surdeigtilsætning og gjæringstid som brukt i forsøkene 14. september blev for sterkt sure, blev de følgende prøver utført med mindre surdeigtilsætning og kortere gjæringstid.
Gjæringen er kanske blit i knappeste laget for flere p,v disse prøver. De er allesammen noget mindre porøse end prøverne fra 14. september, og den specielle smak av indblandingene kommer noget sterkere frem. Endel av prøverne gir ogsaa indtryk av at være litt for lit et stekt.
Prøverne XIII og XV er begge bakt av 50 dele sammalt rug, 25 dele hvetemel (80 pct. utmaling og 25 pct. byg), den første med, den anden uten potettilsætning.
Brødene, særlig de i'lammenskjøvne, har pen form og skorpedannelse. De er begge litt forlitet porøse av ovennævnte aarsak, men porerne er av jevn størrelse og jevnt fordelt i brødet.
Farven er litt lysere end hos brød av bare sammalt.
Smaken av byg og poteter merkbar, men ikke generende. Der er i disse prøver omtrent syredannelse som kan dække smaken av ingen ind blandingene.
XIV og XVII er bakt av like dele sammalt rug- og hvete med 25 pct. av blandingen erstattet med bygmel, XVII har d es uten en tilsætning av 10 pct. potettørstof.
Form og skorpedannelsen er meget go<;l hos ge sa!llmenskjøvne brød og nogenlunde ogsaa hos de rundstekte.
Poredannelsen er omtrent som h os de to foregaaende, den er ikke daarligere hos XVII end hos XIV tiltrods for potetindblandingen. Konsist ensen er litt for fast hos begge, den er snarest bedst hos pot etb rød et. I det hele er XVII en av da mest tiltalende prøver at se til.
Lugten er god, smaken søtagtig hos XIV, litt for salt hos XVII, rimeli g vis fordi potetern e er saltet under kokningen.
Prøve nr. XVI indeholder av mel halvparten rug, den anden halvdel bestaar av like dele hvete (8 0 pct. utmaling ), byg og mais, desuten er 10 pct. av meltørstoffet ertattet med potettørstof.
Brødet er temmelig t æt, det er en av de mindst porøse prøver. Maise n ser ut til at bidra. til at det bUr fort tørt.
Smaken er ganske god, men neppe bedre end ved tilsvarende tilsætning av bare byg.
Resum e:
Det vil fremgaa av foranstaaende, at alle de forsøkte blandinger har git brukbart brød. Tildels er der opnaadd gode resultater, selv om indtil halvparten av de almindelige brødmelslag er erstattet med surrogater.
De surrogater som er brukt - forholdsvis fint byg- og havremel og poteter - staar jo i næringsværdi noksaa nær rug og hvete, saa indblandingen betyr forsaavidt ingen egentlig for- · ringelse av brødet.
Paa den anden side medfører den endda mindre nogen forbedring av brødet, og ved tilsætning av større mængder av surrogater vil brødets utseende, lugt og smak let bli paavirket paa en saadan maate, at det av folk flest vil bli opfattet som en forringelse.
Jeg tror derfor ikke man bør gaa vid ere end absolut nødvendig med en slik erstatnin g av brødmelet.
Vi øker jo ikke paa den maate vore forraad av næringsmidler, og i og for sig vilde det vistnok være rigtigere at bruke byg og havre og poteter i form av de retter vi ellers pleier at lage av dem, end at blande dem i brødet.
Det er altsaa v:æsentlig under forutsætnin g av, at vi ikke kan gjøre regning paa, at vore. ~orraad av disse fødemidler vil bli fuldt utnyttet til mat paa anden maate, at dat nu er. grund til bruke dem til brødmateriale. Jeg mener ogsa a. at man bør begynde med forholdsvis smaa indblandinger, selv om det kan forutsees, at m;m senere maa bruke • mere · for at faa utnyttet d e forraa.d map. har av vedkommende vare.
Paa grundlag av de resultater forsøkene har git, tror jeg at kunne tilraade en bygtilsætning paa 25 pct. (70 pct. utmaling) ti l en blanding av like dele sammalt rug og hvete.
Er det nødvendig av hensyn til tilgangen paa rug og hvete kan forholdet mellem disse varieres noget, men hveten bør nødig utgjøre mindre end 25 pct. av hele blandingen, bygget iberegnet.
Bygget kan hvis det viser sig nødvendig helt eller helst bare delvis erstattes med havremel. Dette bør da være finmalt og helst ikke sterkere utmalt end til 50 a 60 pct., i hvert fald bør saaerne være frasigtet.
Blandinger som de her antydede skulde kunne brukes ut.en nogen væsentlig forandring i fremgangsmaaten ved bakningen, og melet kan - og bør vistnok -:- utleveres i færdigblandet tilstand fra møll erne.
Til disse blandinger kan der saa paabydes brukt en større eller mindre tilsætning av poteter.
For det første ialfald b ør man neppe paabyde større potettilsætning, end hvad der svarer til erstatning av 10 pct. av meltørstoffet (ca. 40 kg. poteter til 100 kg. mel). Senere kunde man saa om det skulde vise sig nødvendig og ønskelig, gaa op til 15 pct. av tørstoffet (65 a 70 kg. poteter pr. 100 kg. mel).
En meget vigtig forutsætning for at eksperimentet med paabud om bruken av poteter i bakerierne skal vinde bifald, er det, at den potetmasse bakerierne faar utlevert, er saa finmalet, at den danner en absolut ensartet masse ut en faste klumper. Av daarlig knuste poteter er det umulig at lage godt brød.
Norges landbrukshøiskole 18. septbr. 1910. Knut Vik.
Bradkortene fra nytaar.
Nogle skal faa mindre, andre mere end nu,eftersom deres arbeide er.
Planerne for den fuldstændige brød- og melrationering efter nytaar, omfattende saavel sammalt som andet brød og mel, er nu under trykning, oplyste statsraad Vik i Stortinget 10. november.
Efter disse planer skal antallet av brødkupon ger å 1 kilo pr. individ gjøres avhængig av, hvad slags arbeide v ed kommende befatter sig med, - de, som har let arbeide, faar mindre, de, som har tungt arbeide, mere end efter den
nuværende rationering. Nu faar man av sammalt 266 gram pr. dag pr. individ - med adgang til at supplere med ikke-sammalt. Efter nytaar blir det fra -200 til 400 gram pr. dag pr. individ, uten adgang til at supplere.
Rationeringen
i tiden 1. til 13. januar 1918.
Provianteringsdepartementet har fastsat følgende best emme lser, som tr æder i kraft den 1. januar 1918 og skal gjælde til og med 13. januar :
1. Det er i nævnte tidsrum forbudt a1: sælge til andre end staten al slags korn, gryn, mel og brødvarer med undtagelse av mykt brød (herunder ogsaa bløte kaker).
2. Bakere og konditorer skal føre særskilt opgave over, hvad de i denne tid hver dag anvender av sine beholdninger til fremstilling av mykt brød og k a ker. Denne opgave tilstilles efter tidsrummets utløp stedets provianteringsraad.
3 Salg av sukker og kaffe (raa eller brændt) er i samme tidsrum likeledes forbudt. Hvor det gjælder salg til hoteller, kafeer, matutsalg, gamlehjem, anstalter og lignende, kan provianteringsraadet tillate salg av en mindre mængde, efter en kjøperen meddelt særskilt anvisning.
4. Statens rationeringsdirektorat bemyndig es til at utfærdig e de nærmere regler, som maatte findes fornødne til disse bestemmelsers gjennemførelse.
5. Overtræd else av disse bestemmelser er belagt med straf . •
Godt nyt aar !
Idet vi slutter "Ba kertidende"s aargang for 1917 vil vi til alle vore abonnenter og andre læsere fremsende et hjertelig ønske om et godt og heldbringende 1918. Ønsket lyd er kanske, netop for de næringsdrivende i bakerfaget, noget anstrengt, naar man samtidig mindes, at bakerfaget paa alle kanter kringsættes mere og mere og i en grad som aldrig før i Norges historie, av fiender som: mangel paa raastoffe, statspaabud om indskrænkning i produktionen og i antal av brødtyper, krav fra arbeiderne om samme eller forhøiet løn for mindre arbeide, alle arter overgrep, til og med ulovlige, fra de stedlige provianteringsraad, som ganske særlig har vist lyst til at klusse med bakerfaget, ,,m idlertidige" love om kommunal haandverksdrift uten haandverksmæssig l e delse - og saa tilslut prisreguleringsmyndigheternes holdning med stadig uvilje til at sætte brødpriserne i et nivaa, som blot nogenlunde kan opveie de direkte utlæg vod bakningen. Men, paa den anden side: netop under disse forhold er det dobbelt paakrævet, at bakerne se lv gJør alt sit til ved organisationsmæssig samhold og tilslutning til Bakermestrenes
