19. aargang 11 U dkommer en gang maanedlig. Abonnement , kr . 2 .40 aarlig, tegne s paa n~rmeste postanstalt e ller S. & J ni Sø ren seu s boknr. 11. i tr;ykkcri, Munkedamsv eien 5 b, Kristiania , hv or ogsaa annom,er bestilles; pris 30 øre pr petitlinje, udenlandsk e 40 o re
i\'ovemlwr 1920.
l ndbo}d : Brødpriser i Bergen. - Maskineri og l a boratorieutst_y r t il ba k e rfa gs k o lP11. - Den nye l nv om arbeiderntval g. - Kon1Hkt c n mellem ha k Prn1 es trc•11 e i Fredriksstad og Fredriksstads 1-'rovi a nter in gs rand - Nogle betrn gt nin ger om virkningen av bedrift ssta ns i forhold e t til arbeiderne.
ELEKTRISKE BAKEROVNE
Forut e n bygning av mine bekjendte dobbelte kanalovner, har jeg efter indgaaet overenskomst med det store land skjendte firma
A ;S Per Kure, Norsk Motor og Dynamofabrik
overtat eneagenturet og monteringen av dette selskabs elektriske bakerovne. Disse ovne vil bli bygget efter nutidens mest moderne principer basseret paa d e erfaringer som er indhøstet ved mange aars fabrikation av elektriske ba kerovne samt kok e - og varmeapparater
Ovnene bygges i 2 eller 3 etager i størrelser paa 6 - 20 plater pr. herd.
Opvarmning en kan ske med spildkraft eller jev11t kraftforbruk døgnet rund t.
O vnen e forsynes med eget dampapparat og yarmtvandsbeholder samt alt andet mod ern e utstyr.
Ved foresp ørsel bedes opgit strømart, pris og spændin g, samt hvilken tid av dø g net s trømmen kan disponer-is.
Arkitekt Julius Fos eid
Kristiania.
Telefon 2121. Telegr.adr.: Foseid.
DE VINDER
I. E. S W E D E N B E R G
STABÆK
TELEFON 108
TELEFON 108
i?everer og anhefaler elektriske bakerovne , kanalovne, vandrørsoYne og forøvrig alle typer av bakeroYne saml elektriske dampkjedler for bakerier og maskineri. Alt leveres under garanti. Bedste referanc·er. - Repræsenlanl l'or det store lyske maskinog hakerovnsfabrik Gebriider Oberli. =:z -.-
Hjalmar K~~,~?1-uotlsen, Kon fe h 1-Æ s her
:rnhefalcr sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
For Bakere:
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc etc.
J. A. Krabsetli , · Fredr ik stad, Trondhj ems Brødfabrik, 'l'rondhjem, R. A arsvold , Kristiansund N., 1lfoss Møllearb. Bakeri, Moss, Jørpelands Forbruksforening pr. St\-gr. Aakrehavns Forbruksforening
Produkti ons l aget"Samholcl", Stavanger, Rotvolds Bakeri, Tromsø, I. E. Stangebye, Sauclviken, ,Johs. "Waagaarcl, Ski,
Skibskavring og nnderparter av sprød riiglwvrin,9 kr. 1.70 pr. kg. netto. 'l'il handlende -+10 øre pr. kg. Ved levering til utenbys handlende fragtfrit tilsendt.
Hvetekjeks kr. 1.76 pr. kg. netto. 'ril handlende -.- 10 øre pr. kg. Ved levering til utenbys handlende fragtfrit tilsendt.
Maskineri og laboratorieutstyr til bakerfagskolen.
Som bekjendt har Bakermestrenes Landsforening i en aarrække arbeidet for at faa istand en hØiere fagskole for bakere i forbindelse med det Teknologiske Institut i Kristiania.
I hegyndelsen av 1920 indkjØpte man med assistance av professor Neumann ved den store forsøksanstalt for brødvarer i Berlin, i samraad med Landsforeningens formand, hr. Haakon Hansen, et fuldstændig moderne laboratoriemateriel til fagskolen. Det var meget vanskelig at faa dette materie! utført fra Tyskland, idet der maatte en række dispensationer til, men ogsaa disse dispensationer er nu erhvervet, efterat Landsforeningens formand un-der et personlig nærvær i Berlin hadde forhørt sig om saken og efterat professor Neumann og det Norske Generalkonsulat i Berlin begge hadde samarbeidet for at opnaa dispensationerne. Professor Neumann og Generalkonsulatet har her utført et udmerket arbeide i denne saks interesse. Laboratorieutstyret, som Landsforeningen allerede har betalt, er mi underveis. Ideen om Bakerfagskolen skulde saaledes kunne realiseres i en nær fremtid, saasnart man faar de fornødne lokaler.
er den bedste elektriske bakerovn.
RICH. e)SMUNDSEJ\J
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for {l/erner æ 'J>fleiderer
Forlang lwfafo:J o_r; elf°t' rl er.
Den nye lov om arbeiderutvalg.
Ved midlertidig lov av 23. juli 1920 er det som bekjendt bestemt, at der ska l oprettes arbeiderutvalg ved be drift er, som regelmæssig· beskjæftiger rnindst ·50 arbeidere over 18 aac. Bestyrere, disponenter, kontorpersonale elle r andre funktionærer, lær lin ge eller bud medregnes dog ikke som arbeidere.
Oprette lse av arbeide rutval g e r ikke absolut paabudt, men skal bare oprettes, hvis det kræves av ~:1del av de arbeidere, so m bedriften i Øiebli kket har. Utvalget maa ikke ha færre end 2 og ikke flere end 10 m edle mmer. Utvalget væ lges av arbeiderne efter visse i loven nærmere fastsatte regler.
Utvalget har ingen avg j ørende eller tvingende myndighet men dets kompetence er efter loven begrænset til at »drøfte og uttale sig om bedriftens anliggender«, hvi s det gjælder:
1. Større forandringer i dri ften, forsaavidt forand ringerne berører arbeidsforholdenP,
2. Spørsmaal om almindelige l Ønsb es temmelser, fas te akkordtariffer, arbeidstid, overtidsarbeide, arbeidsordning ved indskrænket drift, ferie og andre arbeidsvilkaar,
HØNEFOSSOVNEN
Paa Malmøutstillingeu fik W. & Pf.s eltemaskine1 og andre apparater Kgl. svens k ·medalje. 1lloclerne, komplette bakeriaulæg av alle størrelser Damp bakerovn e (indskuds- og uttræksovne :
Knade- og eltemaskiner
Avbrækkermaskiner, AutomatiskE
avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
for stort og smaal brød.
Konditorovner, piskemaskiner og Brødvogner
leveres omgaaende fra lager.
medmindre e nighet e r opnaad ved direkte forhandl in g me llem arbeidsgiveren e ller hans repræsentant og vedkommende arbeidere,
3 . Arbeidsreglementer og tillæg til e ll e r forandringer i saadanne.
4. Spyjrsmaa l om oprettelse eller bestyrel se av velfærdsindretninger til bedste for arbeiderne, saasom syke- og begravelseskasser, under støtte lseskasser , sparekasser, arbeiderboliger ·o. lign.
Naar utvalg ets uttalelse foreligger, e r det saa arbeidsgiveren, som fatter den endelige beslutning, og han er i saa hen see nde ikke bund r,t av utvalgets bestemmelser.
Me n paa den anden side kan arbeidsgiveren ikke gaa utvalget forbi, men maa f orelægge utvalget en hver sak av den ,a rt, som netop er nævnt, inden han tar sin beslutning, medmindre da tvingende omstændigheter undtagelse svis· hind rer ham i at indhente utvalgets uttalel ser paa forhaand.
Utvalget skal ogsaa behandle tvistigheter rnellem e n arbeider og andre arbeidere eller arb e idsgiveren eller angaaende foretat avskedigelse uten opsigelse av nogen av arbeiderne.
kræver mindst strøm, kan opvarmes med strøm paa indskrænket tid og med spildkraft.
Om arbeiderutvalgets medlemmer bestemmer loven uttrykkelig, at de ikke maa avskediges eller opsiges, medmindre saklige grunde herfor foreligger. Loven paalægger arbeiderutvalgene taushetspligt om de bedrifts- og forretningsforhold, som de blir bekjendt med.
Der er som bekjendt i den offentlige og politiske diskussion kommet tilorde mange slags opfatninger om, hvorledes arbeiderutvalgene skulde fungere og hvilken myndighet de skulde ha: Fra yderliggaaende arbeiderhold er det endog krævet, at arbeidsgiveren intet skulde ha at si, og at der skulde oprettes saakaldte arbeiderraad eller bedriftsraad med enevældig myndighet i den bedrift, hvor vedkommende tilfældigvis var ansat. Et av de store arbeiderforbunds formænd har saaledes git uttryk for, hvorledes bedriftsraadene efter hans mening burde benyttes, i følgende ord : »Fagorganisationen skal desorganisere samfundet ved, at arbeiderne stiller store krav. Det private erhvervsliv vil da komme til det punkt, at det ikke kan længer og maa gi op. Naar lØnsskruen er dreiet saa sterkt, at der indtræder almindelig krise, har bedrifterne bare valget mellem at indstille eller at ta op en kamp for at trykke levevilkaarene ned. Det
kan arbeiderne ikke finde sig i, og da kommer det tidspunkt, da arbeiderne gjennem sine organer, som har vokset frem, traadte ind i bedriften og sk.iØv kapitalisten ut. Det er til fremme av denne utvikling, arbeiderutva lgen e eller bedriftsraadene skal benyttes«.
Det er altsaa ett standpunkt. Men det er ikke lovens og vistnok heller ikke majoritetens blandt arbeiderne. Den politiske utvikling, bare i de sidste aar, maa vel sies allerede at ha rokket adskillig ved det ideal, som gaar direkte ut paa at »desorganisere samfundet«. Utviklingen har gaat saa hurtig, at dette ideal allerede er blegnet i vedkommende idealisters eget sind, og idealet maa saaledes forlængst betegnes som gammeldags. Utviklingen i et ikke fjerntliggende stort østeuropæisk landomraade, som ikke længer kan betegnes som nogen stat eller noget samfund, viser jo ogsaa, at det er en ting man med sikkerhet opnaar, hvis man »desorganiserer« samfundet, nemlig at »desorganisere« alle hjem og stille alle individer, hvad enten de nu lever av kropslig eller av andet arbeide, uten økonomiske eksistensmidler, uten hjem og ut en næring. Idealet: »desorganisation av samfundet« kan med andre ord mere consist betegnes som selvmord.
Det er at haabe, at loven om arbeiderutvalg
Read 3 speed mixer
for BAKERIER, HOTELLER og RESTAURANTER.
Forlang offerte.
JACOB SCHJBLBERGS MASKINAGENTOR
ØVRE SLOTSGT, 7. KRISTIANIA.
vil arbeide sig bort fra id ea let »desorganisat ion av samfundet« og bli til gavn istedenfor til skade for bedrifterne og for det hele næringsliv, uten hvilket intet menneske, heller ikke lønsarbeiderne, kan leve.
Konflikten
mellem bakermestrene i Fredriksstad og Predriksstads
Bakermestrene i Fredriksstad hadde meddelt Provianteringsraadet, at de paa grund av økede produktions- og omsætningsomkostninger, maatte ha et tillæg i brØdpriserne fra 85 til 92 øre Det var aldeles vitterlig, at fremstillingsomkostningerne v a?' steget, siden brødprisen 85 øre blev fastsat, men Provianteringsraadet negtet ikke desto mindre at gaa med paa nogen forhøielse. Bakermestrene hadde da ingen anden utvei end at meddele raadet, at de fra midten av november maatte ophØre med enhver brødbakning og samtidig opsa bakermestrene med beklagelse alle sine svende. Der vai· to kooperative bakerier i Fredriksstad, som søkte at fortsætte brØdproduktionen til de gamle priser, men længe kunde jo ikke disse bedrifter alene holde byens forsyning gaaende. Samtlige amtets provianteringsraad fandt da at maatte træde sammen for at dr,Øfte den opstaaede situation og besluttet saa endelig at tillate forhØielse av brødprisen til 90 øre. Men kunde ikke dette enkle resultat været gjort litt mere villig, med mindre tidsspilde og færre ans talter?
Nogle betragtninger om virkningen
av bedriftsstaus i forholdet tit arbeiderne.
A , høiestercl s advokat E Malm. ( Fortsat fra m. 10)
N aar vi da spør, om denne art bedriftsstans har nogen virkning paa bedriftens rettigheter og pligter overfor arbeiderne, er svaret forholdsvis let : Denne art bedriftsstans kan klarligvis ikke ophæve eller forandre det kontraktsmæssige forhold mellem bedriften og arbeiderne. Bedriftsstansen er jo en frivillig disposisition fr a bedriftens side, og en frivillig disposition pai:i, utenforliggende felter og ikke hitført av selve arbeidsforholdet i og for sig kan naturligvis ikk e gi den ene part i kontraktsforholdet - bedriften - mindre forpligtelser eller ny e rettigheter overfor den anden part - arbeideren.
Ved denne art bedriftsstans - den frivillige - maa arbeiderne saa.ledes ha krav paa den avtalte eller sedvansmæssige opsigelsesfrist og løn i denne tid, selv om bedriften ikke agter at motta a rbeidernes arbeidsydelser, naar bll,re arbeiderne er villige til at fortsætte det samme arbeide (eller omtrent det samme arbeide) som før.
Man kan videre spørre :
Hvis nu bedriften under gjennemførelsen av stansen eller indskrænkningen ønsker at cenclre arten av arbeidernes arbeide, er saa arbeiderne pligtige til ai finde sig i en saadan forandring?
Som hovedregel maa det efter min mening siges, at arbeiderne ikke pligter at la arten av sit arbeide undergaa nogen væsentlig forandring r før efter varsel med den frist, som gjælder for hel opsigelse. Ved mottagelse av varslet om forandringen er imidlertid arbeideren pligtig tit straks eller inlf ald ganske snart at erklære, om han ønsker at slutte helt ved fristens utløp eller om han da eller straks vil gaa. med paa forandringen i arbeidet. Dette gjælder ialfa ld d e-
Maler indenfor de av staten bedste Hvetemel og Rugmel.
arbeidere, som ved sin ansættelseskontrakt har faat ret til bare at utføre en bestemt slags varig a rbeide; det er jo bare dette bestemte arbeide, som de har lovet at utføre, og de kan da ikke uten ny kontrakt (uttrykkelig avtalt eller stiltiende godkjendt) sættes til andet arbeide.
En viss mindre forandrinq av arbeidetf. eks. i arbeidsplads, arbeidstid inden lovens grænser for den normale arbeidstid og tildels i arbeidsmateriale - maa bedriften dog kunne kræve, at arbeideren iden varsel finder sig i. Det følger jo bl. a. av princippet om bedriftens almindelige ret til at lede og fordele arbeidet.
Hvis den frivillige bedriftsstans gjennomføres saa pludse lig, at arbeideren ikke kan beskjæftiges i hele opsigelsestiden , gjenstaar et spørsmaal at behandle:
Kan bedriften kræve, at arbeideren ser sig om efter nyt arbeide andet.steds og kan bedrifte n forlange sig fritat for at betale arbeidsløn i læn g ere del av opsigelsesfristen end til den dag , cl a arbeider e n faar nyt, like godt lønnet arbeide -eller fa a r (bevi slig :) tilbud om saadant arbeide?
Dette spørsmaal maa som regel besvares benegtende: Bedriften har ikke krav paa, at arbeider e n gjør positiYe, særlige a nstrengelser for at faa nyt arbeide.
Det eneste spørsmaal, som her i ret sprak sis har voldt tvil, er, om arbeideren kan kræve s in fastsatte lon, hvis han bevislig har faat tilb m l fra en anden arbeidsgiver om nyt arbeide, men avslaar dette tilbud. Som regel maa det dog
ogsaa her siges, at arb eid e ren ikke er vligtig til at overta nyt arbeide i anden bedrift , selv om arbeidet der er av væsentlig samme art som i den stansende bedrift. Det maa ogsaa omvendt gjælde, at den stansende bedrift kan kræv c, at arbeideren fortsætter sit arbeide hos den til opsigels esfr i s t e n s slutning
Har a rbeid er e n imidlertid - med sin hittilværende b e drifts forutgaaende eller efterfølgende samtykke - tiltraadt arbeide i en ny bedrift, f or hans opsi ge lsesfrist i den forrige (stansende) bedrift utløp, kan derimot den stansende bedrift seldøl~elig ikke være pligtig til at betale ham løn længer end for den del av opsigelsesfristen som er forløpet, indtil han begyndte sit arbeide hos sin nye arbeidsgiver.
M. a. o.: Arbeiderne er ikke ved opsigelsens mottagelse berettiget til at kræve forskudsvis utbetalt løn for hele opsigelsesfristen (vanligvis 14 dag e) . De har, som ellers, bare krav paa efterslwds vis ukeløn, selv om arbeidsstansen ramm er dem før opsigelsesfristens utløp, saa at de gaar ledige en tid. Har de altsaa i ukens løp tat arbeide andetsteds, skal fradrag ske for den tid av uken, de saaledes har arbeidet :,;,aa det nye l!!ted ; dette gjæl der ogsaa uanset om daglønnen paa det nye sted er mindre end i den gamle bedrift Arbeiderne har m. a. o. aldrig krav paa samtidig at hæve løn hos to forskjelli ge arbeidsgivere eller paa samtidig at nyde andre fordele eller rettigheter hos to arbeidsgivere. (For tsætt es).
Elektriske: Bakerovne
Grisleapparater
Varmtvandsbeholdere Dampapparater for Bakerier & Konditorier
I Over hundrede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger.
Baade ovne og apparater leveres under garanti.
I i Skriv efter hrochure og illustrationer.
I -------"------Alle forespørsler besvares prompte.
K. Mjelvas Specialfabrik
Geiranger pr. Aalesund I i
De norske Gjær- & Spritfabrikker
hvor i er opt a.ge t:
A.,; S Gerners Gj æ r = & Spritfabrik, A / S Kristiania Presgjær- & Spritfahrik, A / S Bagernes Gjær m & Spritfabrik, 0 Let molies Pres g jær = & Spritfabrik, Porsgrunds Gj æ rfabrik, Bergens Gjærfabr ik, A / S Gjærfabr i ken "Fram" , Trondhjems Presgjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Kongensgt. 33
Telegrafadr .. : ,,Spritgjær", K _ ristiania - Telefon 6922 s
