aargang li nr U.
NORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermestrenes Lan ds forening".
Bladkomite ens formand: Haakon Hansen.
U d.k ommer en gang maanedlig Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa n æ rmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, 1 · 115. november. Haakon Hansen, Universitetsgade 8, Krist ia nia, hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 30 ø re pr. petitlinje, udenlandske 40 øre 1918.
ild: Stor gave til Bakermestrenes Landsforenings Understøttelseskasse. - 60 aar. - Bakerstreiken i Kjøbenhavn. - Utdrag av forhandlingerne ved Bakermestrenes Landsforenings 14. landsmøte i Stavanger - Bakeribedr iften under rationeringen. - Hv.etemel og hvetebrød. - Spørsmaal e t om sur- og hævlægning paa søndage ":ndelig or dn et. - Rationeri n gskortene for de næste 3 perioder.
Trykfeil.
I vor artikel om sur og hævlægning i B a kertid. no. 10 bedes rettet et par trykfeil. Side 116, 2. spalte, artikelens 5 linj e staar: Loven mener, skal være lov en nævner I 3. l inje paa artikelens slutning staar: dett e internationale forbud - skal være irrationelle forbud. (Desværr e er nok d et omhandlede forbud, - nemlig forbudet mot at sælge andet end g amm elt brød, - i høi grad nationalt, like som de fleste av alle de forbud, som tynger os ) .
Forbudet mot at sælge ferskt brød skal ophæves.
Det hat som bekjendt i længere tid vist sig alde les umulig i praksis at opretholde forbudet mot at sæ lg e stort brød før 12 timer efter bakningen. Bakerne har gjort hvad de har kunnet for at staa imot publikums krav paa at faa brødet ferskt - men publikum har fortrinsvis søkt de utsalg, hvor brødet var at faa ferskt. Resultatet blev derfor, at publikum saa at sige nappet de ferske b r ød bort ove r diskeu under butikpersonalets mer eller mindre ydmyge protest, - hvorefter politiet paa sine steder har fore l agt den helt uskyldige bakermester bod, skjønt han ikke har smakt ferskt brød p aa aar og dag. Bakermestrenes Landsfor ening har derfor tilskrevet Rationeringsdirektøren saaaled es:
Bakermestrenes landsforening tillater sig h erve d at andra om ophævelse av forbud et i k gl. res. av 28. februar 1918 mot salg av stort brød f4,r 12 timer efter bakningen.
Allerede da dette forbud traadte i kraft var de t vanskeli g nok at efterleve. Utleveringen av brødet til bakernes uts a lg maa av praktiske g runde ialfald tildels foregaa før 12 timer e !' ter bakningen Publikum vil erfaringsmæssig ikke finde sig i, at der leveres dem over disken ældre brød, n aa r der faktisk er ferskere brød tilstede, - det nytter i sa a henseende bakeren litet at r e fer ere til 12timers-bestemmelsen. Det har p aa denn e maate hændt, at adskillig brød er blit liggende tilbake som for gammelt, fordi det stadig refus eres av publikum, et forhold, som i rationeringsmæssig henseende er høist uheldi g, da næringsmidler d erved gaar til spilde.
Imidlertid er der senere indtruffet en omstæn• dighet, som i end høiere grad end før gjør bestemmelsen av 28. februar 1918 uholdbar: vi sig te r til ikrafttræd elsen av den nye midlertidige bakerlov av 4. juni 1918. Denne lov tar som bekjendt intet hensyn til publikums tarv eller rationeringen, men er kun git for at imøtekomme bakersvendenes krav paa kort arbeidstid og forbud mot nat a rbeide. Loven forbyr alt arbeide i bakerierne, - ogsaa sur- og hævl æg ningeft er kl. 6 e ftermiddag paa hverdage. Kun paa søndage er de tte natarbeide tillatt, h vorom ogsaa nu er git en a lmindeli g dispensation for tiden kl. 6-8 eftermiddag paa søn- og helli gdage.
Sur- eller hævlægning dagen før bakningen er de rfor nu umuliggjort; overgjæring vilde nemlig i dtræ, hvis dette arbeide skulde gjøres f ør kl. 6 efte rmidd ag og deigen ligge til næste dag.
Efter den nye bakerlov vil der saaledes daglig indtræde læn gere tidsrum, da ingen bakning eller forberedende arbeider sker. Dette bevirker igjen, at br ødl everingerne fra bakerierne foregaar høist uje v nt , saa at utsalgene ofte kun har ferskt brød . Men ogsaa et andet forhoid b ev irker, at brødtilførselen til utsalgene blir ujevn; publikum fore-
Porsgrunds Gjærfabrik
(Indehavere: P. M. Petersen & Søn)
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær.
Hjalmar ·A. Amundsen, KRISTIANIA,
anbefal er sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier. med stenherder eller jernherder av nyt
For B-ak-er_e_:----.. .,, system med eller uten uttrækherder
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc. etc.
leveres i flere størrelser for større og IRIS KEM. FABRIK Als, Stavanger. .._____r_e_leg._ra_m_.å_dr_
Norsk Bakerlidende.
Da der ved flytningen av bladets eksped. er bortkommet restoplage t av nr. 1 for iaar tillater os herved at forespørre om nogen av de ærede abonnenter kunde overlate os nævnte nr. Ekspeditionen.
MASKINER for KLISTERF ABRIKATION,
Formalingsmaskine, Sigtemaskine, Æltemaskine ønskes kjøbt.
Ti lbud sen d e s Expedition under Mærke: Klister
As Nor~k Elektri~k Annaratfabrik, Hønefoss.
Drops, Drage, Lakris, Fledekarameller, Sterke Pastiller etc. udelukkende i tste Rangs Kvaliteter . Specialmerket Perfekt : Delikate indpakkede Drops t 10 forskjellige Nummere Merk : Holdbar
SØREN ISVALD
Skippergt. 3, Christiania.
Speeialforretning engros ilrtikler for Bagere og Konditorer.
Alle Slags Maskiner og , Inventar i nyeste Konstrnktioner fra før s tek!. Fabriker Sigte- og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis - Skriv efter Kataloger og Oplysninger
trækker det nye rugmaisbrød fremfor landsbrødet. Paa enkelte dage faar bakeriern e imidlertid pludselig for litet av det nye mel, saaledes at brødbehovet da pludselig maa utfyldes med større mængder landsbrød end vanlig; hvis dette da kun skal kunne sælges gammelt, blir der brød~ mangel.
Mens det derfor før loven av 4. juni 1918 var vanskelig nok at overholde p aa budet av 28 februar, er det nu faktisk absolut umulig at undgaa, at paabudet i større eller mindre ut stræ kning overtrædes. Vi henviser herom til vedlagte skrivelse fra Bergens Bakermesterforening til Bergens rationeringskontor
Hvis hr. rationeringsdirektøren finder det heldigere at gi d e lokale provianteringsraad adgang til at dispensere fra forbudet av 28. februar 1918, kan vi ogsaa anbefale denne utvei, skjønt vi finder en fuldstændig ophævelse av dette forbud paa den ene side ubetænkelig og av flere gru nde nødvendig. "
Vi har efter meddelelse fra vedkommende hold grund til at tro, at forbudet mot salg av ferskt brød snarest vil bli ophævet; de bakermestre, som har været gjenstand for politihenvendelser i anledning av forbudet, bør derfor gj øre politiet bekjendt hermed.
Retssak om fortolkning av bakerloven igjen.
Det er vistnok noksaa sedvanlig, ialfald i de større bakerier, at en særskilt funktionær, som ikke ellers har noget arbeide at utføre i bakeriet, besørger opfyring av ovn ene om natten. Dette, at ovnene blir varme i rette tid, har imidlertid været visse bakersvende en torn i øiet 00' t> disse svendehold har nu foranlediget, at politiet ( meget lydig, men sikkerlig med ond retss a mvittighet) har sat vedkommende bakeris indehaver under tiltal e Bakerloven av 1906 sier likesom de tidligere bakerlove, som bekjendt, at forbudet mot natarbeide kun gjælder "d e i bakeriet beskjæftigede " folk. Naar loven har d en ne uttrykkelige begrænsning med hensyn til de person e r, som forbudet gjælder, saa maa jo loven derved ha ment noget Og meningen kan da ikke være nogen anden end den, at personer, som ikke beskjæftiges i bakeriet, kan besørge ovnsfyringen uten hensyn til lovens tidsbegrænsning, som altsaa kun gjælder bakeri-arbeiderne. Hvis politiet virkelig gaar saa
lang't som til at for elægge dette spørsmaal for domstolene, vil man vel faa en høiesteretsavgjørelse. Vi tror ikke, at svendene vil faa større glæde av en saadan, - ialfald ikke anden glæde en d den, som man paa visse hold altid føler ved at be.finde sig i fiendskapsforhold til lov og ret
Sølvbryllup.
Bergens Bakermesterforenings avholdte og dygtige formand, hr. M. Samuelsen og frue, feiret den 2. november sidstleden sølvbryllup. Sølvbrudeparret mottok en række lykønskninger fra kolleger og korporationer, deriblandt fra Landsforeningen.
Svensk lovkommission til revision av bakerloven paa
besøk i Kristiania.
Den svenske bakerlov er for tiden und er revision. Tre medlemmer av den lovkommission, som i den anledning er nedsat, var nylig paa besøk i Kristiania; det var herrerne Bureauchef Molin ( kommisionens formand), Direktør Kinmanson, ( arbeidsgivernes repræsentant ), og redaktør Sjøs ted t (arbeid ernes repr æsenta nt ). Kommissionen besaa bl. a. Au,g. Olsens bakeri i Kristiania for at studere hvorledes vor nuværende bakerlov virket. Derefter hadde herrerne en længere konferen ce med forretningsføreren i Norsk Baker- og Konditorforbund, hr. Joh. Nygaard, med formanden i Bakermestrenes Landsforening, hr. Haakon Hansen, og hr Aug. Olsen, samt med hr. H. A. Brun.
Det indtryk, herrerne fik av tilstanden hos os efter vor sidste bak e rlov, var sikkert ikke ublandet lystelig. Vi har grund til at tro at d e n nye svenske lov - om end arbeidervenlig - ikke blir sa a arbeidsfiendtlig, som den norske midlertidige bakerlov av 4. juni 1918 Specielt vakte de norske lov give res had til det ferske brød om morgenen udelt forbauselse hos de svenske herrer, som ikke endnu var kommet saa langt i trangen til faste og pønitence som vore hjemlige politiske dervis c her.
RICH . e, MUNDSEj\J
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent foi · [l/erner
æ ?!leiderer
Forlang katalog og offerter.
Bakersvenden es krav paa Isnstillæg.
Ba k erfage ts nye lønstarifer blev avsluttetet saa sent som juni iaar og medførte et kri setill æg paa kr 12,00 pr. uke til de davær e nde lønnin ger. I dette krisetillæg var tat i betragtning baade den dyrtidsstigning i leveomkostningerne, som fo rel aa indtil tarifens avslutning og des ut en et rikeligt yderlige r e mon til opvei en av mulig senere forværrels e av dyrtid en.
Man skulde saaledes tro, at svende n e vilde kunnet klare sig med de saaledes nylig og rikelig regu l erte l ønninger, som de selv gik med paa ved tarife ns av slutning. Nogen synderlig økning i l ev c o" rkostn ,. ;; orne fra juni til nu kan der ikk e tal es om Ia lf al d kunde man fordre av svendene, at de nævner konkrete eksem pler paa st ørre nødvendighetsartikler, som er væ se ntlig dyrere nu end i juni. Intetsteds har svend en e imidlertid kunn et henvise til saadanne konkret e forhold; de findes da visselig h eller ikke, - brødprisene er ialfald ikke steget!
Ikke destomindre har svendene saagodtso m overalt i landet i løpet av de sidste 6-8 uker fremsat n,Ye amI1odnin g- er om ,Yderligere dyrtid s -
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. sve nsk inedalj e.
Mode rn e, kompl ette bakerianlæg av alle størrelser:
Damp bakerovne (i ndskuds-oguttræksovne)
Knade- ,og eltemaskiner
Sigteanlæg
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Sækkebankermaskine m. m.
tillæg. Tild els har disse a nmodninger artet sig som krav med trudsler om arbeidsopsigelser, som i enkelte bedrifter end og har " været effektuert. Saadanne krav er jo direkte tarifstridige; skjø nt sve nd enes organisationer, ialfald de lokale, utvilsomt og i enkelte tilfælde bevislig har staat bak disse tarifstridige aktio ner, er det endnu ikke kommet saavidt som til saksan l æg for arbeidsretten, d a a ktionerne gjerne i sidste øieb l i k er faldt sammen mens sven deor ga nisationerne stadig paatar sig uskyldighetens mine.
Det er klart, at bakermestrene er avskaaret fra at lægge paa sven denes løn, saalæ n ge brødpriserne ikke tillates forhøiet. D e nuv ære nde brødpriser blev jo regulert under hensyn til de arbeidslønninger, so m tar ifern e av juni 1918 fastsætter. Høiere arbeidsprise r berettiger derfor r ent a utom atisk og matematisk til høie r-e b rødpriser. Enkelte provi a ntering sraa d - som f. eks. Trondhjems - har imidlertid lik e ut uttalt at bakersv en denes lønninger nu maatte ansees fuldt tilttrækkelige og at en forhøi else av brødprisen derfor ikke kunde forsva r es, fordi lønsforhøielse ikke kunde forsvares.
I Kristia n sand S. har mestr en e ganske rolig latt svendene gaa1 d~ de hadde sagt op sine
VA KSDALS MØL LE
FORMALING
CA. 350 ooo .KGR. KORN PR. DØGN
pl a dse efter lønskrav som ikk e kunde imøtekommes, n emlig 20 kroners tillæg pr. uke (sic!). Endel av svendene kom derefter tilbake til sine pladse paa de gamle betingelser.
I K ristiania er git 5 kroners yderli ge re krisetillæg pr. uke mot 2 øres paalæg i pri sen paa rugmaisbrød, fra før 74 i egne ut sa lg, 78 tilbrag t eller fra handlendes utsalg, til nu henholdsv is 76 og 80 øre.
Ogsaa ellers har bakermestrene negtet lønsforhøielse medmindre brødprisen hæves. Dette standp un kt tilsiges av den haarde nødvendi ghet og kan sikkerli g ikke fraviges.
I Bergen og Trondhjem er git 5 kroners krisetillæg, eft erat brændselspriserne var faldt saapas, at brødpris en ti l nø d kunde rumme krisetillægget uten forhøielse strak s; mestrene har dog ogsaa i disse byer forbeholdt s ig forhøielse av brødprisene, saasnart dette maatte vi se sig nødvendig.
I Bergen har svendene været særlig agg r essi ve; elle r er det bare det bekjendte Bergens-humør, s om har behersket svendene der? Ia l fald er lønskravene i denne by ikk e uten komik : samme dag, som s vend en e faar besked fra mestrenes organisation om, at der er b e vilget dem et ukentlig krisetillæg paa kr. 5,00, andrag er svendene om at faa et yder lig ere tillæg paa kr. 10.0 0, med
den begrundelse, at det nu igjen var blit saa meget dyrere at lev e!
Dette nyeste krav er f. t. under behandlin g; kravet savner imidlertid i den grad en begrundelse, at det vel vanskelig kan trække nogen virkning efter sig. En gang maa jo svendenes pengekrav stoppe. Naar en vognmand har lo vet at kjøre en passag e r til j ernbanestatio n en for 5 kroner, saa kan ikke vognmanden, fordi om kjørselen er begynd t og pas sagere n har vanskelig for at faa en ny vognmand, forhøie sit pengeforlangende ved hv ert gatekryds eller negte at kjør e videre. Men svendenes sidste lønskrav er omtrent av denne art.
Brød nok.
Da det knep som værst i brødveien, kræved e staten, at Kristiania Kommune skulde sørge for et klipfiskblandet brød til at drøie m ed. Kom mun en tr af straks de hertil nødvendige foranstaltninger og fik opsat fiskehakkeri
I Kristiania provianteringsraads møte forelaa nylig offic i el meddelelse fra baker Aug. Olsen som hadde paatat sig omsætningen av d et fiskeblandede brød , at ingen l ænger vilde ha det, da brødrationerne nu aabenbart var store nok uten
fisketilsætning. Han hadde derfor helt indstillet bakningen av det fiskeblandede.
Ganske likedan er det gaat i B erg en , hvor Martens bakeri efter statsmyndigheternes opfordring først hadde utført en række forsøk og hat adskillige utlæg og derefter sat igang bakning av fiskeblandet brød, som var mere fyldig og likesaa velsmakende som det almindelige sammalte brød; efter en tids forløp maatte bakningen igjen indstilles, da brødet ikke fand t kjøpere Der er altsaa ingen egentlig brødnød blandt folk.
Samtidig kræver arbeidernes organisationer stadig nedsættelse av arbeidstiden bl. a. under paaskud av daarlig ernæring og mangel paa brød!
Bakerier og konditorier raar ikke sirup.
Rationeringsdirektoratets principer.
Der er i den senere tid kommet adskillig sirup i handelen. Staten har ogsaa betydelige lagre sirup paa flere steder, saaledes i Trondhjem.
Flere av bakermesterforeningerne har derfor søkt Rationeringsdirektøren om at faa sig tildelt noget sirup. Bakermesternes Landsforening hadde ogsaa sendt lignende andragende paa samtlige sine medlemmers vegne.
Rationeringsdirektoratet har nu, uten videre begrundelse, kort og godt erklæret, ,, at sirup indtil videre ikke vil bli tildelt bakeri er og konditorier."
Vi skal paa sakens nuværende trin ikke nærmere diskutere, hvorvidt denne bestemmelse lar sig forsvare av hensyn til knaphet i de forhaandenværende forraad av sirup; direktoratet uttaler heller ikke selv noget herom.
Vi skal bare fremhæve at p aa anden maate kan Rationeringsdirektoratets kategoriske avslag ialfald ikke forsvares. Ratiori.eringsdirektoratet opfatter ogsaa efter alt at dømme sin opgave væsentlig derhen, at formaalet er at spare paa de forhaandenværende forraad Hvorvidt disse forraad ogsaa fordeles r et færdi ,q, d. v. s. likelig til alle borgere i like stilling, bekymrer direktoratet sig mindre om; heller ikke synes det at være direktoratets sak a t rationere arbeidet likelig; det hensyn at alle arbeidere bør skaffes materiale til at holde sit arbeide i gang, faar saaledes i stor utstrækning skjøtte sig selv. Dir e ktoratet har ialfald flere gange negtet at gri pe ind overfor tilfælde av utvilsom uretfærdig fordeling av sukker fra proviantering sraadenes side og har endog latt halvt fornærmet ved at man overhodet besværer direktoratet med klager over saadan
uretfærdig "fordeling " Dir ektoratet har, anfører det, overlatt sukkerfordelingen helt og holdent til proviant eri n gs raadene; disses agtelse for gode administrative prin c iper er imidlertid meget ofte likesaa liten, so m deres b efatning med administrationen er av ny datum. Men hvad værre er: Direktoratet har endog git raadene uttrykkelig direktiv om, at sukkeret "ikke maa opstykkes paa for mange hænder". Paa den maate er der opstaat følgende situation som er hentet fra det virkelige liv i e n av vore byer, - hvis navn vi foreløbig utelater. Byen har 4 - fire bakere. Raadet tild eler de tre sukker, men den fjerde faar - intet! Han maa nedlægge sit konditori og hans konditor svende - tar plads ho s en av hans tre lykkelige kolleger. Ovufor hans klage skyter raadet skylden paa rationeringsdirektoratets netop nævnte direktiv, - og rationeringsdirektøren skyter -i sin tur skylden paa raadet. Det er virk elig et nyt administrativt princip: Rationeringsdirektoratet bestemmer, at endel av bakerne i hver by skal henrettes, forsaavidt d eres konditor. virksomhet angaar; men direktoratet avgjør bar e ikke hvilken eller hvilke bakere, som. skal ofres: det er en slags blanko-dødsdomme. Saa blir det raadets behagelige pligt at utpeke de bestemte enkelte ofre. Prin c iperne for dette valg er imidlertid hittil ikke helt opklaret; vi haaber imidlertid snart at kunne komme tilbake til d em og faa d em revid ert.
Almindelig bakerstreik ·i Sverige ?
Bakersvendenes fagforbunds avdeling i Malmø har bebudet streik, hvis regjeringen ikke ophæver de seneste bestemmelser a ngaaende tildeling av mel og sukker til konditorierne.
De øvrige svenske svendeforbund ventes at ville støtte streiken. · Vi refererer denne meddelelse uten kommentar, men dog ikke uten en viss forbindelse med vor foregaaende artikel. Sukkermangelen i Sverige er vistnok meget mere følelig end hos os, saaledes at det i Sverige gaar ut over svend ene i større utstrækning. Hos os er det hittil væsentlig bare endel vilkaarlig utvalgte mestre, som er rammet, og de er mere taalmodige.
Tildeling av bakerolje.
Ansøkninger herom maa ind se ndes direkte til Sta ten s Fettdirektorat, Kristiania.
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
Hvor de landskjendte merker KOHINOOR og HVETEMEL
RUGMEL KRONE, BIKUBE formaltes.
Forarbeiderne til den nye midlertidige bakerlov.
( Fortsættelse av Socialdepartementets foredrag av 19. april 1918 , fort sa t fra "Bake rtidende " nr. _9, side 105 )
I en utredning av 1. mai 1915 avgav hr. Hj. Berner dog en "modificerende tilføielse ", hvori han paa grund lag av en ny behandling av dødelighetsstatistikken for bakere i Kristiania fandt "at dødeligheten 16 - 20 aar er meget større, 21-30 aar kun litet større, men 31-40 aar igjen meget større blandt bakere end blandt andre voksne mænd; 41 - 50 aar er der mindre dødelighet og over 57 aar igjen større. Tallene er. i det hele smaa (omfatter i det hele kun 117 dødsfald og 16-20 aa.r kun 7) og derfor usikre; men paa den anden side synes :forskjellen i alderen 31-40 aar saapas stor, at den ikke kan antages kun at være tilfældighetens verk " Videre foretok han en beregning over de :forskjellige dødsaarsakers hyppighet i aarene 1901-1910 blandt bakere sammenlignet med befolkningen i sin helhet, og fandt at: ,, Det vil være :fremtrædende, at lungetæring synes at være meget hyppigere blandt bakere end blandt andre. Imidlertid spiller her ind det :forhold, at aldersgruppen 21-30 aar, hvor 60 pct. av døds:faldene skyldes lungetæring, er meget talrikere repræsentert blandt bakere end blandt
andre. Det tør derfor være sandsynlig, at om denne store dødsprocent kunde fordeles paa de enkelte aldersgrupper - hvortil der savnes materiale - vilde forskjellen reduceres, maaske helt :farsvinde ."
Da bestemmelsen om arbeidstiden i arbeiderbeskyttelsesloven ikke kommer til anvendelse paa bakeribedriften, idet særlovgivninge n skulde opretholdes for denne arbeidsgren, har der ikke været adgang til i henhold til arbeiderbeskyttelseslovens § 18 at paaby nogen forkortelse av arbeidstiden i bakerier. Derimot har der været gjennem:ført :forskjellige bestemmelser m ed hensyn til sundhedsforholdene i disse i henhold til sidstn æ vnte lovs bestemmelser.
Arbeidsbyrden i nærværende departement hindret imidlertid, at det dengang kunde :fremme videre en revision av bakerloven ved departementets egne funktionærer, og da d er for revisionen træ ngt es indsigt i en række specialspørsinaal, :fandt departementet at burde nedsætte en særli g komite til at behandle saken. Som medlemmer av denne opnævntes den 19. april 1917 byretsassessor Herman Lie som :formand, bakerme ster H . Hansen som repræsentant for arbeid sgiverne og :forretningsfører J. Nygaard som repræsentant for svendene.
(Forts. )
Elektriske: Bakerovne
Grisleapparater
Varmtvandsbeholdere
Dampap _ parater for
Ba]J.erier & Konditorier
Over hund r ede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger.
Baade ovne og apparater leveres under garanti. .
Skriv efter brochur e og illustrationer Alle forespersler besvares prompte.
K. Mjelvas Specialfabrik
Geiranger pr. Aalesund
& Jul &lreu.sens Boktc., Kristiani a