utgit av ,,Bakermest1•~ nes Landsforening". Bladk bmltåens formahd: Haakon Hansen.
16 aargang \\ U dko mmet ~n gang maanedlig. Abo nnem ent, kr 2.40 aarlig, te tnes paa n ærmes te postan stalt ell er hos bladkomiteens formand, Il nr 11. Ha akon Hans en, Un iversite tsgade 8, Kr istiania, hvor ogsaa aflno n ce r bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre
16 novbr. 1917.
lndhold : Landsforenin gens skr i vel se til Staten s Prisregul etlngsraad om landsbl"edp ri ser - Fra Provianteringsdepartementet - Potetestils æ tning i brødet.Den foreløbige sukke rratio n ed n g
Porsgrunds Gjærfabrik
(Indehavere: P. M. Petersen & Se-n) fabrikerer den kraftigste og fineste
Als Haldens Smerfabrik, Fredrikshald
(Guldmedalje Jubilæumsutstillingen 1914) anbefaler s in ekstra fine margarin til baker- og hu sholdningsbruk Mange kvaliteter og tid smæss i g e mballa ge. Kontor o g la ge r i Kristiania hos
Hovedartikel:
an b efa l es D'Herrer Bagere.
Patent Rugmel Telefon 1271 H. Willumsen.
Agentur for Kristiania hos "GjærfabrikBil STAVANGER" Herrer An1b. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg. anbefaler
prima holdbar Gjær.
K. 0. DIDRIKSEN
handl er med · Mel, Havre Bastematte.i' m. m; ·.Hoedemel
Salt for Bakerier
haYes stadig paa Lager og anbefales av H. Willumsen. Tel efon 1271.
:Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA,
anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
For Bakere:
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier · etc . etc.
Skippergt. 3, Christiania , Speeialforretninlf engr os i _ lrtikler for Sagere og Konditorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekL Fabriker. Sigte-' og Blandingsanlæg udfor e s. ; Rugmel, Hvedemel, Su}:{ker, Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat = engros = Tegning og Overslag gratis. Skriv eft er Katalog er og Oplysninger. ; ;
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen. TO Lall . 'O . , P.. - Etabl. 1800 - @I ( 11 nau/llGll n oc
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19. ' ·Telefon 700 - 3636 - 18612 Rugmel, siktet 000 "' og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter.
~ICH. e>SMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for rNerner & 'F'fleiderer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje .
.Moderne, komplette bakerianlæg av alle øtørrelser: Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg Avbrække~maskiner Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
·Konditorovner og maskiner Brødvogner og knadetraug
Sækkebankermaskine m. m.
Forlang katalog og offerter.
Landsforen ingens skrivelse til Statens Prisreguleringsraad om landsbrødpriser.
Efter de av Landsforeningens hovedstyre indhentede oplysninger er det en enstemmig opf ; tning blandt alle vore medlemmer i de her · nævnte byer, at prisen paa landsbrød er altfor lavt sat, saa lavt, at bakningen av dette br ød overalt gaar med tap. Vi andrar derfor paa vegne av samtlige vore medlemmer i d e resp. byer om, at priserne paa landsbrød i disse byer forhøies, - og vi sender dette andragende gjennem det ærede Prisreguleringsraad i henhold til raadets formands velvillige tilsagn om 'Videre ekspedition av dette andragende, idet vi tør be Prisreguleringsraadet ledsage vort andragende
m ed den utrednin g og de direktiver til anbefaling som raadet finder at maate gi.
Landsforeningen har i løpet av den sidste maaned utarbeidet en normalk al kyle for bakning av stort brød. 7 eksemplarer av denne kalkyle følger vedlagt. Kalkylen e r sendt rundt til samtlige de os tilsluttede lok alforeninger til ut• talelse. De indløpne besvarelser følger likeledes vedlagt i særskilt omslag. D et vil sees, at kalkylen har fundet udelt tilslutning av vore lokalforeninger, saagodtsom uten nogen avændring.
Kalkylen er som det vil sees basert paa, at der i bakeriet udelukkende bakes stort brød. Imidlertid findes der som bekjendt i virkeligheten ikke noget enkelt bakeri, som bare baker stort brød. Til yderligere bevis for rigtigheten av denne generelle kalkyle har vi derfor ladet utarbeide et detaljert oversigtsregnskap, for et av Norges største bakerier for regnskapsaaret 1. oktober 1915-30. september 1916, idet det dog bemerkes, at samtlige lønninger (undtagen tantiemer) og priserne paa brænd3el (kr. 170,00 pr. ton kul) er beregnet efter de faktiske forhold, ·dagsprisen, i henhold til regnskaperne pr. 1. oktober 1917. Dette regnskap et gjennemgaat og attestert av autorisert revisor. Regnskapet og
/I'; '"
rev'isors attest har vi samtipig hermed ovetle;ert ' til Prisreguleringsraadets konsulent; hr. Busch. Til bruk for raadets medlemmer, særlig til lettelse av oversigten, har vi utarbeidet et sammendrag (oversigtstabel) av hernævnte regnskapbilag 6 - med forklarende bemerkninger, bilag 3, 4 og 5. Dette sammendrag med bemerkninger vedlægges. Ved hernævnte regnskap vil formentlig den indsigelse overfor "normalkalkylen u være avskaaret, at kalkylen kun skulde indeholde skjønsmæssige tal uten nøiagtig reelt grundlag. Vi tilføier forøvrig, at i det bakeri, regnskapet gjælder, utgjøres 12 °/o av det samlede bakte sækkeantal av smaabrød og kaker, hvor produk- · tionsomkostningerne vil falde større end for landsbrød, husholdningsbrød og hvetevandloaf.
Vi er bekjendt med, at prisreguleringsmyndigheterne ved fastsættelsen av priserne paa stort brød har lagt avgjørende vegt paa den betragtning, at bakerne skulde være henvist til at dække en væsentlig del av sine omkostninger samt hele driftens avance ved priserne paa de forskjellige smaabrødsorter. Herom skal vi bemerke :følgende:
Por det før ste kan vi ikke indr ømme, at det i sig selv er berettiget, hverken samfundsmæssig, forretningsm æss ig eller av hensyn til økonomiseringen med de paagjældende melforra a d, - at forpligte bakerne ti l at bake sine h ovedprodukter med stort tap og henvise dem til at ta sig betalt av enkelte brødsorter. Saaledes er f. eks. i d et bakeri, hvorfra førnævnte regnskap er hentet, bakningen av smaabrød og kaker, som før nævnt, aarlig kun 12 °/u av den samlede produktion i sække, og det er jo i virkeligheten ganske uholdbart at forlange, at priserne paa produktet av kun 2 180 sæ kk e skal dække et stort tap paa de øvrige ca. 16 000 sække. Det forbyd er sig nemlig likefrem selv at sætte saa høie priser paa produktet av finmelet, at disse priser kan magte at motvirke det enorme uavladelige tap paa bakningen av stort brød efter de nuværende pris er Man maa jo ogsaa erindre, at allerede nu har i adskillig tid den overveiende del av bakerne manglet det finmel, som efter provianterin gsraadenes - her nævnte og urigtige - resonnement skulde holde bakernæringen oppe. Disse bakerier har derfor tapt endnu mere paa driften end de bakerier, som har hat noget finmel, og • flere av disse bakerier har derfor allerede maattet nedlægge driften. Vi spør: Er det et retfærdig princip at disse enkelte bakere skal betale, hvad det hele publikum faar ved at erhverve brød under produktionspris? Svaret bør ikke v ære tvilsomt: principet indebærer en uforsvarlig uret:færdighet mot en del av en enkelt samfunds- • ,t> ·.- r ·' -:~"
,,klasse: For ~t fjerne denne, utorsvaf lighet rnaa ·derfor brødprisen hæves til ·et nivaa·, som stilier bakerne istand til at eksistere, og publikum faar saa betale for de værdier det faktisk faar,el~ers maatte ialfald utgifterne ved de lave brødpriser "føres over i beskafningen" ved at 1andsmelet var blit levert særdeles meget billigere end nu.
F or det andet skal vi bemerke, at hvad man end teoretisk og i sin almindelighet vil mene om det her av os bestridte princip, at bakerne skal være nødt til at producere med tap og dække dette av enkelte melsækkes produktion, saa er grundlaget for dette princip ihvertfald nu bortfaldt ved ·den meget sterke begrænsning i ' adgangen til at bake smaabrødsorter, som netop i disse· dage indtræder, dels som følge av mangel paa mel til den finere bakning, dels som følge av, at rationering av dette mel og tillike av andre raastoffe til finbrødbakningen, som f. eks. sukker, allerede i disse dag e igangsættes, hvorom vi henviser til meddelelser fra Rationeringsdirektoratet.
Saaledes som driften av et bakeri har været til dato - med fri adgang til at bake, hvad man ønsket - viser det sig, efter ovennævnte regnskaper, at produktionsomkostninger samt transport og omsætningsomkostninger pr. sæk mel ialt har utgjort kr. 31,60 pr. sæk og vi har i nærværende henvendelse kun kalkylert med dette beløp, tiltrods for at disse omkostninger pr. sæk utvilsomt vil stige, naar det bakte sækkeantal som følge av rationeringen og melmangelen synker.
Efter vedlagte kalkyle over et tænkt bakeri, med fuld utnyttelse av materiellet og hvor der kun produceres stort brød, er man, som det vil sees, kommet til et noget lavere resultat end i omtalte regnskap, nemlig e n produktionspris av ca. kr. 30,00 pr. sæk , hvilket beviser disse vore kalkylers helt ut nøgterne beregning.
Gaar man da ut fra, at der til hver sæk mel medgaar i raamaterialer foruten mel, bl. a. gjær, salt, olje, strømel, potetesmel, kr. 2,25 p ~ sæk, kfr. bilag nr 5, og man hertil lægger en særskilt, minimalt ansat avance for mesteren av f. eks kr. 5,00 pr. sæk, vil man faa, at den samlede omkostning, inklusive mesteravance og raamaterialer men uten mel, blir kr. 37,25 pr. bakt sæk. Vi tilføier, at med en mindre mesteravance end kr. 5,00 pr. sæk kan efter vore medlemmers samstemmige erfaring og bedste overbevisning en almindelig baker ikke livnære sig.
Til denne produktionspris kr. 37,25 kommer saa den paa ethvert sted gjældende melpris. ·
A /s GERDT M E YER, B ER GEN
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
Den samlede sum herav maa fordeles paa det antal 1-kilo grams brød, som man erfaringsmæssig faar av en sæk, nemlig 130. Det utkomne beløp gir saa brød prisen.
Eksempelvis:
Melpris pr sæk kr. 27,50, altsaa pr. brød kr. 27,50 : 130 . kr. 0,2115
And re omkostninger og avance pr. sæk var kr. 37,25, altsaa pr. brød kr. 37,25 : 130.
0,2865 kr. 0,4980 hvilket gir en pns av kr. 0,50 pr. 1-kilograms brød.
Den nuværende brødpris for landsbrød er noget ·forskjellig paa de forskjellige steder, for tiden i Kristiania og Bergen kr. 0,35 pr. brød. Dette store misforhold mellem de eksisterende priser og de priser, som trænges for at dække de her av os opførte aller lavest ber eg nede omkostninger og avance, kan ikke betegnes paa anden maate end som en saadan likefrem og aabenbar ubillighet mot balcerstanden, at vi ingen anden utvei ser end at paakalde Prisreguleringsraadets assistance, • og vi ber om, at denne maa bli ydet os uten ophold. Vi tilføier, at de os tilslu tt ede lokalforeninger (likesom vistnok ogsaa bakerne i de andre byer) atter og atter i for-
skjellige former har ansøkt om forhøielse av de hittil gjældende maksimalprisu paa brød, men stadig forgjæves; der er imidlertid ingen tvil om, at bakeri efter bakeri maa slutte, - og denne stansning er som nævnt i flere tilfælde allerede indtraadt - hvis ele nuværende tapbringende brød priser skal ved var e, og dette resultat: bedrifternes ophør paa grund av tap kan og rnaa ikke ligge indenfor de formaal, som prisreguleringen tilsigter.
Vi andrar derfor herved i ærbødighet om:
1. at priserne paa landsbrød i de ovenfor nævnte byer straks forhøies saaledes, at priserne dækker de her nævnte produktionsutgifter og avance, samt
2. at Prisreguleringsraadet meddeler provianteringsraadene, at Raadet billiger de her opf ørte bakn in gsomkostn inger som norm for raadenes prisfastsættelser.
Ad II.
Pr i serne efter 1. januar 1918.
Efter rationeringsdirektørens meddelelse til os vil efter dette tidspunkt en endnu sterkere rationering sættes igang over det hele land. Bakeriprodu k tio n en vil da praktisk talt ind-
NORSK BARERTIDENDE
skrænkes ti1 udelukkende landsbrød med eller uten potetesindblanding.
Efter den tid vil bakeriernes produktionsog omsætningsforhold derfor bli saa like over det hele land og rationeringsdirektoratets dispositioner vil i saa mange væs entlige punkter maatte korresponder e med de prisregulerende myndigheters avgjø r else r, at d et eneste praktiske :formentlig vil være, at fastsættelsen ogsaa av brødpriserne læg ges i en enkelt ce ntralmyndig- 1 hets haand - Prisr eguleringsraadet. Ulemperne for vor Landsforenin g ved at korrespondere m ed de mange forskjellige og ulike sammensatte s tedlige proviant eringsraad istedenfor med e n enkelt centralmyndighet vil ogsaa være indlysende.
I henhold hertil tør vi derfor andra d e t , ærede raad om allerede nu betimelig i forveien at træffe fornøden forføining til, at fatsættelsen av brødpriserne efter 1. januar 1918 overgaar til Statens Prisreguleringsraad, enten - og helstsom eneste eller ialfald som appelinstans.
Naar vi nærmer e har oversigt over, hvorledes bakningsforholdene vil komme til at stille sig fra 1. januar 1918, skal vi faa lov at vend e tilbake til fastsættelse av prisen for hovedbrødtypen efter dette tidspunkt.
Ærbød igst
Bake rm estrenes Landsforening
H. Hans en.
E. Malm.
Fra Ber g en.
Her har bakerne - tiltrods for, at der nok ~mdnu, for nogle uker, findes en del hvetemel til <lisposition, - forlængst helt ophørt med at bake hvetevandloaf, saaledes at hvetemelet nu udelukkende gaar til forskjellige nødvendige smaabrød. Husholdningsbrødet er rationert. Brød av sammalt mel med bygtilsætning brukes derfor i stedse stige nde utstrækning.
Fra Trondhjem.
Bakermestrenes Forening i Trondhjem holdt generalforsamling 24. oktober sidstl. Til formand istedenfor Otto Andersen som frabad sig gjenvalg, valgtes bakermester Wilh. Hoff jr. og til øvrige medlemmer av bestyrelsen bakermestren e Wiig, Thorleif Hoff og Helgesen
Provianteringsdepartementets kundgjørelse av 3. november 1917 angaaende Kneippbrød:
"I m edhold av lov av 11. juni 1915 om salg av brød efter vegt, §§ 1 og 2, samt kgl. resolution av 26. august 1916, ·§ 2, dispenseres herved fra ovennævnte lovs § 1 saaledes, at der for kneippbrød (reformbrød) bestemmes, at denne brødsort foruten at fremstilles i den i loven fastsatte størrelse av vegt 8/4 kg. indtil videre ogsaa k an fremstilles i størrelse av vegt 1 kg. pr. brød. Bestemmelsen træder ikraft straks. "
Fra Provianteringsdepartementet.
I medhold av lov av 6. juli 1917 om re gul ering av varepriserne og k~l. res. av 21. juli 1917 fastsættes herved følgende
Forskrifter om salg og priser m. v.
§ 1.
Ved salg av varør maa der ikke tas eller fordres høiere priser e nd strengt fornødent til at forskaffe sælgeren en efter forholdene rimelig fortjeneste.
§ 2.
Er en vare gjenstand for prisnotering av foreninger, not eringsutvalg eller andre sammenslutninger av producenter eller handlende, maa den noterte pris, selvom den hittil b a re har været til veiledning for medlemroerne, ikke uten Provianteringsdepartementets samtykke overskrides hverken av vedkommende forenings eller samm enslutnings medlemmer eller av andre, som foretar tilsvarende salg. Foregaar der prisnotering for samme vare paa forskjellige steder, og prisen herunder sættes forskjellig, blir prisnoteringen paa det nærmeste sted at befølge, medmindre departementet for tilfældet træffer anden bestemmelse.
Bestemme lsern e i foregaaende led finde r tilsvarende anvendelse paa var ep riser, som fastsættes av saad a nn e forretninger, hvis pris paa vedkommende vare maa ansees at være bestemmende eller av væsentlig b et ydning for det norske marked.
§ 3.
I de tilfælde, hvor de hittilgjældende priser er høi ere end efter bestemmelserne i foregaaende paragrafer tillatt, maa nedsættelse straks finda sted. Forsaavidt angaar varer, som er gjenstand for prisnotering eller fastsættelse efter foregaaende paragraf, maa der, medmindre Provianteringsdepartementet efter andragende anderledes
BJØLSEN VALSEMØLLE ~ s
Hvor de landskje nd t e HVET EM EL KOHINOO -R merker RUGM EL KRONE, og BIKUBE f o r maltes.
bestemmer, foretas · nedsættelse til den sidst noterte eller fastsatte pris.
Likeledes paaligger det enhver, som driver salg av varer, saavelsom de i foregaaende paragraf omhandlede foreninger, noteringsutvalg og sammenslutninger at foreta prisnedsættelse, saa:s nart markedets stilling eller forholdene forøvrig gir grund hertil.
§ 4.
Forh øielse av de nugjældende eller de efter b estemmelserne i foregaaende paragraf nedsatte priser kan indtil videre bare finde sted efter følgende regler:
a) Varepriser, som er eller sedvansmæssig har vær @ t fastsat av foreninger, noteringsutvalg eller andre sammenslutninger av producenter eller handlende, kan ikke forhøies uten Provianteringsdepartementets samtykke. Andragende om forhøielse maa av vedkommende forening, noteringsutvalg eller s ammenslutning gjennem Statens prisreguleringsraad sendes til departemantet, ledsaget av utførlige oplysninger om de forhold, som antas at gjøre prisforhøielsen paa k rævet.
lb)) Bestemmelserne i foregaaende led finder tilsvarende anvendelse paa varepriser, som fastsættes av saadanne forretninger, hvis pris paa vedkommende vare maa ansees at være bestemmende eller av væsentlig betydning for det norske marked.
c) Forhøielse av andre varepriser kan ikke finde sted, uten at forhøielsen bevislig er · begrundet i økede omkostninger ved varens fremstilling, erhvervelse efter omsætning, jfr. § 8. Forhøielsen maa under ingen omstændighet overstige økningen av omko stningerne.
§ 5.
Ved formidling av varesalg maa der bare beregnes vanlig og efter forholdene rimelig vederlag (provision). Forhøielse av de tariffer, hvorefter provisionen hittil har været beregnet, maa ikke finde sted uten med Provianteringsdepartementets samtykke.
§ 6.
Opkjøp eller tilbakeholdelse av varer fra omsætning i hensigt at drive prisen op ·eller forskaffe nogen en større fortjeneste end efter foranstaaende tillatt, niaa ikke finde sted.
§ 7.
Fal bydelse av varer gjennem anonyme avertissementer eller paa anden anonym maate er forbudt.
§ 8.
Ved varesalg, som medfører en økning av de sedvanl i ge omsætningsled, saasom ved salg fra producent til producent, ·fra grossist til gros-
sist, fra ' ael'aljist ' 'ti.i åetalji;t · ener tilb~ke -f~a ' detaljist til grossist eller fra grossist til producent, eller ved formidling av saadanne salg maa der ikke beregnes nogen fortjeneste, hvorved varen kan fordyres for forbrukerne.
§ 9.
Det forbydes at foreta handlinger, hvorved foranstaaende forskrifter eller gjældende maksimalpriser eller andre i medhold av lovgivningen trufne bestemmelser om varepriser sø ke s omgaat eller hemmet, saasom ved at ta eller fordre usedvanlig eller urimelig vederlag for en vares emballage eller transport eller for andre ydelser, som sælgeren paatar sig i forbindelse med salget, eller ved at stille som betingelse for salg av en vare at der samtidig kjøpes andre varer.
§ 10.
Handlende, som fra utsalg sælger varer, for hvilke der er fastsat maksimalpriser i medhold av lov av 18. august 1914 med tillægslove eller foretat prisregulering i medhold av lov av 6. juli 1917, skal ha priserne paa saadanne varer opslaat paa en iøinefaldende plads paa utsalgsstedet og angit i prislister, som ligger til gjennemsyn for publikum.
§ 11.
Foreninger, noteringsutvalg eller andre sammenslutninger av producenter eller handlende, som fastsætter varepriser til befølgelse eller til veiledning for medlemmerne, maa, hvis medlemmerne vil fortsætte salget av vedkommende slags varer, indtil vider e ikke uten Provianteringsdepartementets samtykke indstille eller indskrænke saa damie prisnoteringer.
§ 12.
Foreninger, noteringsutvalg og sammenslutninger av saadan art, so m i foregaaende paragraf angit, skal ind en 15. november 1917 indsende anmeldelse til Statens prisreguleringsraad. Anmeldelsen skal indeholde navn og adresse paa foreningen, utvalget eller sammenslutningen og paa medlemmerne av vedkommende bestyrelse. Derhos skal angives, hvilke varer er gjenstand for deres prisnotering, hvilke priser der idag gjælder for disse varer, samt naar disse priser blev fastsat. Likeledes maa ved forandringer av nugjældende priser meddelelse om forandringen uopholdelig tilstilles Statens prisreguleringsraad'.
Tilsvarende anmeldelssspligt paahviler saadanne forretninger, hvis priser maa anses •at være bestemmende eller av væsentlig betydning :for det norske marked, jfr~ § 2 sidste led.
•" _,;r f, ,·
overtrædels~ av nærv~rende forskrifter eller medvirkning hertil straffes som angit i lov av 6. juli 1917 § 2 med bøtor eller fængsel indtil 6 maander
Disse forskrifter trær i kraft straks. Samtidig ophæves det i departementets s . ivelse av 21. juli 1917 indeholdte forbud mot forhøielse• av varepriser og mellemmandsfortjeneste. i
Om rækkevidden av foranstaaende forskrifter bør enhver i tvilstilfælde gjennem Statens prisreguleringsraad indhente Provianteringsdepårtel mentets bestemmelse.
Kristiania 30. oktober 1917.
Vik. Gurstad.
Potetestilsætning i brødet.
En række forsøk med tilsætning av poteter i brøddeigen har i løpet av de sidste uker fondet sted ved A. Hansens bakeri i Kristiania und er ledelse av hr. bakermester Haakon Hansen Oif ved Ditlef Martens N.-S bakeri i Bergen under ledelse av hr. bakermester N. Martens. Forsøkene er faldt særdeles heldig ut. Det viste sig bl. a., at potete sb l a nding~n kunde tilsættes saavel i kold som varm tilstand og at det frembragte brød utmerket sig baade i smak, holdbarhet og drøihet.
D'hrr. H. Hansen og N. Martens har derfor paa vegne av Bakermestrenes Landsforening indgaat til Statens Rationeringsdirektorat med følgende forestilling, dat. 18. oktober 1917:
Til
Hr. Rationeringsdirektøren, Kristiania.
Under henvisning til vor konferance med hr. direktøren, idag om sammensætningen og utmalingsgraden av det vordende landsmel skal vi herved meddele, at undertegnede bakermestre Haakon Hansen, Kristiania og N. Martens (firma Ditlef Martens N. S.) Bergen idag har hat et møte med hr forsøksleder Vik. Vi er ved vore senere praktiske forsøk i vore bakerier i alt væsentlig kommet til samme resultater som hr. Vik angaaende brødbakning av mel av de for$kjellige sammensætninger, hvorom der kundevære tale.
Vi er med hr. Vik efter disse forsøk enige -0m at foreslaa, a.t det fremtidige landsbrød bakes av mel av saadan sammensætning:
Av byg bør kunne indblandes 25 dele, - som i nødsfald senere maa kunne økes til 30 delealt 70 °/0 utmalet.
De resterende 75 dele bør bestaa av en blanding av sammalet rug og hvete, hvorav mindst en tredjedel hvete. Hvis bygtilsætningen økes, -bør hvetetilblandingen økes i samme forhold.
Til 100 kilogram av denne melblanding kan tilsættes 40 kilogram potetesgrøp.
Hvis statsmyndigheterne finder, at bl. a. hensynet til økonomisering med de i landet foriiaandenværende beholdninger av brødmel og ' muligheten av yderligere tilførsel medfører, at ·man maa gaa til tilblanding av potetesgrøp ved brødbakningen, vil vi anbefale, at denne tilblanding igangsættes saa snart som mulig. Hvis -potetesblandingen - under forut sæ tning av, at denne overhodet ansees nødvendig, - først foretages senere, vil man nemlig maaske risikere at maatte gaa til en altfor stor tilsætning av potetesgrøp, hvorved brødets kvalitet vilde forringes altfor sterkt.
Vi benytter anledningen til samtidig at reise spørsmaalet om, hvilket forhold der bør yære mellem det utleverte melkvanturn og de brødkort, som fra bakernes side leveres tilbake til provianteringsraadene. Vi tillater os herom at foreslaa, at 125 brødkort svarer til 1 sæk mel a 100 kilogram. Ved paabudt tilblanding av f. eks. ·40 kg. poteter vil det passe at la 132 brødkort svarer til 1 sæk. Disse ·tal er vi kom-met til efter nøiagtige forsøk og kalkyler.
I forbindelse med foranstaaende offentliggjør --vi herved den indberetning, som forsøk slederen ved Norges Landbrukshøiskole, hr. Knut Vik, har forfattet angaaende endel av ham utførte forsøk med forskjellig melblanding, bl. a. tilsætning av poteter. Indberetningen tør paaregne betydelig interesse hos "Bakertidende"s læsere. Hr. Vik betitler sin indberetning:
Foreløbig meddelelse om ·forsøk med erstatning av rug og hvetemel til ovnsbrød med andre meislag og poteter.
I indberetningen anføres :
Forsøkene er dels utførtved Landbrukshøiskolen ved den nye forsøksavdeling for korn.behandling, dels - forat faa resultatene herfra
kontrollert i en større praktisk · bedrift i Haakon Hansens maskinbakeri i Kristiania.
A. Forsøkene ved Landbrukshøiskolen er i hovedsaken utført efter de metoder, som almindelig brukes i labbratorierne ved større møller og brødfabriker til undersøkelse av henholdsvis (mølle)-produkter og (bakeri)-raamaterialier.
At gi _nogen utførlig beskrivelse av metodiken er neppe nødvendig i denne foreløbige meddelelse. Her skal bare nævnes at alle forsøk er utført som dobbeltforsok, id et der til sammenligning med det materiale som det gjælder a t faa undersøkt virkningen eller kvaliteten av, samtidig og , som regel med samme fremgangsmaate er foretat bakning med et tidlig ere :forsøkt materiale, oftest ublandet rug eller hvetemel.
Naar intet andet uttrykkelig er nævnt, er det rug og hvetemel som er brukt, almindelig sammalt provianteringsmel.
I de allerfleste forsøk er almindelig presgjær brukt som hævningsmiddel, bare nogen faa forsøk er utført med surdei g. Gjærmængden er noget større end den vanlig brukes i bakerierne, idet gjærvirkningen erfaringsmæssig viser sig at være mindre i smaa deiger end i store.
Den »haandverksmæssige" del av forsøkene er utført av en som er godt vant med husholdningsbakning. Alle forsøk er utført under den nøiagtigst mulig e kontrol ved hjælp av vegt og termometer.
Da det er en meget vigtig betingelse for at et brød kan isiges at være godt, at det er tilstrækkelig let og porøst, og da en av vanskeligheterne ved bruken av surrogater for rug og hvete netop ligger i at det ikke er let at opnaa den ønskelige porøsitet, e r denne egenskap ved alle bakninger · bestemt ved at veie den og maale deres voluin. Pa:a grundlag av diss e veininger og maalinger er saa brødenes specifike volum ( spec~·vegt eller v~~;:) utregnet.
For volummaalingens skyld er 3 brød a.v hver prøve b a kt i form, men mindst et brød av hver bakning er ogsaa rundstekt.
Bedømmelsen av de øvrige egenskaper hos brødene er foretat skjønsmæssig (de lar sig jo vanskelig uttrykke ved tal) av :forsøkslederen med husstand, tildels har brødprøver ogsaa været sendt ai:i.dre herute til bedømmelse. Prø\,erne har da været merket bare med forsøksnumrene saa vedkommende bedørilmere ikke har hat kjendskap til hvad brødene var bakt av
Forsøkene har væsåntlig gaat ut paa at prøve forskjellige materialer for brødbakning og mindre paa at belyse betydningen av ulike fremgangsmaater ved bakningen om der end er utført nogen forsøk ogsaa over sidstnævnte spørsmaal. Slike forsøk egner sig dog bedre til utførelse i egentlige bakeri9r.
Ialt er der herute utført noget over 60 dobbeltforsøk over de spørsmaal som er nævnt i overskriften .
Forsøkene med potetindblanding i brødet.
Naar intet andet @r nævnt, er der til disse forsøk brukt kokte poteter. Tørstofindholdet i potetene er bestemt og potet- og vandmængde beregnet i henhold hertil. Q
Potetene er malt paa en almindelig kjøtkvern, som regel mindst to gange. Potetmassen har været saa findelt, at der aldrig har for ekommet synlige pot et dele i det færdige brød.
Potetene har dels været skrællet efter kokningen, dels er det ytre skal blit godt avskrubbet før kokningen. Den sidste maate er særlig anvendelig for nypoteter. N aar potetene blir saa findelte som de er blit i disse forsøk, gjør det vistnok ingen skade om de indre lag av skallet er med.
Endel av forsøkene er utført i serier med stigende mængder poteter. I hver serie er der forsøkt med erstatning av 5, 10, 15 og 20 °/o av meltørstoffet med potettørstof. Dette vil svare omtrent til en tilsætning av henholdsvis 20, 40, 66 og 90 kg. poteter til 100 kg. mel. (Forts.)
Den foreløbige sukkerrationering.
Ingen faar kjøpt mere end ·1/4 kilo pr. husholdningsmedlem pr. uke.
Som vi fM har meddelt vilde der bli indført en art sukkerrationering før sukkerkortene blir utstedt fra lste januar. Provianteringsdepartementet har derfor utsendt følgende pressemeddelelse: Ved kgl. resolution av 26de oktober 1917 blev Provianteringsdepartementet i medhold av § 1 c i lov av 14. mai 1917 bemyndiget til at træffe bestemmelse om den bedst mulig utnyttelse av sukker.
I henhold hertil har departementet bestemt:
1. Det er forbudt private husholdninger og fælleshuldninger at foreta større indkjøp av sukker pr. husholdningsmedlem pr. uke end 1/4 kg.
2. Private husholdninger og fælleshusholdninger som har beholdning av sukker, er forbud t. at foreta indkjøp saalæng e beholdningen over-: stiger 1/2 kg. pr. husholdningsmedlem.
3. Det er forbudt sælgere at sælge elleipaa anden maate at avhænde større kvanta suk-, ker til private husholdninger og fælleshusholdninger end nævnt under 1.
4. Det er forbudt sælgere at sælge eller. paa anden maate at avhænde sukker til private• husholdninger eller fælleshusholdninger, saalænge deres beholdning overstiger 1/ 2 kg. pr. hushold ... ningsmedlem.
5. Husholdningens repræsentant er ved indkjøp forpligtet til at opgi sin beholdning. Sælgeren skal føre ' kontrol med at bestemmelsen overholdes efter regler utfærdiget av Statens. Rationeringsdirektorat.
6. D e t er forbudt hoteller, kafeer, restauranter, matutsalg, gamlegjem, anstalter og lignende at kjøpe mere sukker pr. maaned end det som svarer til 60 pct. av deres gjennemsnitlige· forbruk pr. maaned i 1916.
7. Det er forbudt at anvende sukker til fremstilling av marzipan og konfekt (konfekt er de varer som vanligvis av fagfolk har være t. betegnet som konfekt, herfra dog undtat ren_ chokolade).
8. Det er forbudt industrielle bedrifter, herunder ogsaa haandverksmæssige og hjemmeindustrielle, som benytter sukker til fremstilling av sine produkter, at bruke mere sukker pr. maane d end 60 pct. av sit gjennemsnitlige forbruk i 1916. Fra denn e bestemmelse undtages sukkeranvendelse til medicinsk bruk. Industri som fremstiller cho kolad e, skal anvende mindst 60pct. av de samlede kvanta sukker som benyttes. til fremstilling av chokolade, til fremstilling av husholdningschokolade og høist 40 pct. til spisechokol ade.
9 Det er forbudt industrielle bedrifter at. sælge eller paa anden maate at avhænde sukker som de har paa lager.
10. Alle hvem disse bestemmelser gjælderer forpligtet til at meddele oplysninger efternærmere bestemmelser fra Statens Rationeringsdirektorat.
11. Overtrædelser av disse bestemmelserstraffes med bøter eller fængsel indtil 6 maaneder eller med begge disse straffe. Jfr. § 8 i lov nr. 6 av 14. mai 1917.
12. Disse bestemmelser træder i kraft straks.
Elektriske: ~1 1
.'. '-Bakerovne
_Grisleapp~rater
Varmtvandsbeholdere
Dampapparater for
Bakerier & Konditorier
Over hundrede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger. Baade ovne og apparater leveres under garanti.
-Skriv efter broc~ure - og . illustrationer. Alle forespørsler besvares prompte.
K. Mjelvas Specialfabrik
Geiranger pr. Aalesund I
Elektriske
Drops Drage, Lakris, Fledekaram~ller, Sterke Pastiller etc. udelukkende i Iste Rangs Kvaliteter.
Specialmerket Perfekt: Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummere. Merk: Holdbar.
med stenherder eller jernherder av nyt system med eller uten uttrækherder leveres i flere størrelser for større og mindre bakerier.
As N~r~k El~ktri~k Annaratfa~rik, Hønefoss.
DENNE ÆL TE~ OG BLAHDIHGSMASKIHE
er absolut Nutidens bedste. Denne er solid~ enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskine paa Markedet. Leveres i Størrelser fra 100 til 4:00 Kilos Deigindhold. Rimelige Afbetalinger tilstaaes. De mest ndmærkede Anb.efalinger fra en Række af Landets Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og l{atalog til Eneforhandleren for Norge Søren Isvald, Dronningensgd.11 KRISTIANIA.
