· 21. aargang I\ Udkommer en gang m aan edlig Abonnement, k r. 2.40 aarli g, t~gnes paa nærmeste postanstalt eller S. & Jul Sør~nsens bok- /I nr. 10 . 1 t r yk k er i, Munkedamsveien 5 b, Kr istia.nia , hvor ogsaa anno:dcer bestilles; pris 30 øre pr. petitlinje, udenlandske 40 øre. li Oktober 1922 . I
h.dhold: Komm entar til voldg if t sdomme n e av 20. ju li 1922 i baker- og kondiiorfagene. - Pr es sgj æ rens livsb et ingels er i bak e ri et. Bake r mestrenes Landsforeni ng. - Pristari.f. l ·Ny e medlemm er i
ELEKTRISKE BAKEROVNE
E1ek.tr1~ke gr1s1eov:n.er E1ek.tr1ske· co:nd1 torov:n.er E1ek.tr1ske dampk.je1er for bakerier E1ektr1ske var:r.n.tva:n.dsbeho1dere ~s Per
Kure
NORSK MOTOR- OG DYNAMOFABRIK KRISTIANIA Telefon 15 658.
Skriv og utbed D e m prisoverslag. ___ __ Henvendelse kan ske direkt e til os, vore filialer i Trondhjem, Bergen og Kristiansand,
-- -, e ll er til v or repræsentant p aa dette omraade:
Herr Arkitekt' Julius Foseid, Torvet 9, Kristiania. T e l efon 32121.
TRead s Ko1nbinert e VISPE-, RØRE - OG l(NADl:MASKINE for konditori e r og bak e rier
l ev eres f e m fur s kj elli ge s t ø rr elser, n emlig 11 , 16 , .'W, 60 og 80 l b eh o ld e r
(;aar med :i ha stigh eteJ.: ,
1. For vis pning av krem , egg, s ukk e r o g smør, o. l.
2. For røring av m e llemtunge masser so m sandkakemasse o. l
3. , Eltnin g - kn ad-ning av tun ge dei ge r , som butterdeige, etc.
T a r :r l t a r h ei de f o r k a k e b a k e r e.
Forlang ofrer- te. Rfrnel(qe betal ingsb etin,q els er.
I I Jacob Schjølbergs Maskinagentur Raadhusgt. 28. Tlf. 11012 Kristiania. Head 3 speed mixer hYor maskin e rnc kan demonstreres.
Marsipanmasse . .
Kjøp Freias anerkjendte, rene . og velsmakende marsipanmasse, garantert
fremstillet av: 2 / 3 mandler + 1/ 3 sukker.
Meyers Kjeks
Fr. Meyer
K r i s t i a n i a.
Meyers
Drops
Jeg har overta t e n efor h a n d li nge n av bakermester Va ld Ni e lse ns patenterte :
Ka vrin[ski ær ·omaskinB.
Absolu t verdens bedste.
S kjærer alle boller, smaa og store N y vandret l\niv , den upral\tisl\e Baandkniv avsl\affet.
Billigste t il bucl faaes ved dire k le henvendelse t il
Bi lli gste og bedste ki l de for indkjøp av alle s l ags maskiner, redskaper, bakeformer, isformer, chokoladeformer ele., knkepapir, kakepynt, fan·er, essense r rn. m
Ovne og .Eltemaskiner Gold
til Salg.
Ve d Sal g og Nedlægning af en af vo r e Fab rike r har vi til Salg 3 dobbelte T e les kop - Ovne af Werne r & Pfl eide rers Fabrikat samt dertil hørende Æ lt e maskiner Ma te ri e ll et er kun brugt i faa Aa r
M an henve nd e r si g til A / S. Købe nh a vns Brødfabriker, Ry esgade 27, København.
Gunnerusgt. 17 Kristiania. Etabl. 1860 Telefon 14 880
Prisen betydeligt nedsat. Patentinde h.
JJ 'hrr. Ba.kerel
gjøres opmerhsom paa al oor Ørand hohechoho~ lade er fremslillef ao linesle hahao6ønner 09 honlralleres dens hoa/del da9li9 ao oor hemiher.
@onoerliJre leoeres fil dagens 6illi9sfe pris .
Kommentar til voldgiftsdommene av 20. jull 1922 i bak er- konditorfagene .
(l<'o rts. fra forr nr )
Selv ikke med hjemmel av arbeiderbeskyttelsesloven kan administrationen paabyde noget saadant og da endnu m1ndre med hjemmel av lov om arbeidstvister. Den eneste myndighet, som lovlig kan paabyde tilvirker,e av næringsmidler at foreta særegne forholdsregler til beskyttelse av produktets renhet, er sundhetskommissionerne (helseraadene) og selv disse har bare lokal myndighet, hver enkelt inden sit distrikt Nogen lovlig adgang for nogen central administrativ myndighet (departement eller medicinaldirektør eller fabriktilsyn) til at paabyde arbeidsgiveren at utstyre arbeiderne med dragter, hjemler lovgivningen ikke. Dette søkte arbeidsgivernes repræsentanter at paavise for voldgiftsretten og denne betragtning har forsaavidt nydt voldgiftsrettens majoritets medhold , men har altsaa været forgjæves overfor det nævnte dissenterende medlem, hvis særvotum nok kunde gi anledning til forskjellige betragtninger over lægmandselem cntets utbredelse og store myndighet i vort rei-sliv, en utbredelse og en myndighet som staar i avgjort misforhold til den beskedenhet rnect hensyn til at hitføre retslige nydannelser som det samme elements ubekjendtskap m e d de bestaaende retsregler skulde tilsi.
Saa meget mere opsigtsv æ kk ende er den her nævnte dissens, fordi voldgiftsretten avskar
arbeidsgivernes repræsentanters procedyre og oplysninger om, hvorledes det · egentlig han g sammen med dragtspørsmaale t og lovgivningens stilling herti l.
Det er dog ikke ellers domstolenes vis eller heldig retspraksis at indfØre n y dannelser paa et omraade, om hvilket man se lv har negtet at h øre paa de faktiske og retslige oplysninger, som er uomgjængelig nødvendige for avgjørelsen.
Konditortariffen.
§ 1. Arb eidstulen .
Dommen av 1922 er her ordlydende overensstemmende med dommen av 1920.
Arbeidsgivernes paastand var saalydende:
»Den ordinære arbeidstid skal ikke overstige 48 timer pr. uke med 8 timer hv er virkedag Der kan ogsaa arbeides 9 timer dagen før eller , de to sidste dage før søn- og helligdage, i hvilket tilfælde arbeidstiden da kun blir 7 timer henholdsvis en eller to andre dage i kalenderuken.
»Indtræffer helligdag, 17 mai, fridag eller almindelig feriedag paa ukedagene mandagl Ørdag inklusive, gjælder reglen i nærvæ rend e paragrafs andet avsnit saaledes, at der efter mesterens bestemmelse arbeides indtil 4 dage a 9 timer (nemlig i tilfælde fredag og lørdag og de to sidste dage i vedkommende kalenderuke før vedkommende helligda g) og i tilfælde den 5te dag 8 timer. Dog maa heller ikke · i den uke, 17. mai falder, det sam l ede i kalender-
uken arbeidede an tal ordinære timer, 17. mai's ordinære arbeidstimer iberegnet, overskride 48 timer.
»Arbeid e paa sø n- og helligdage kan finde s t e d indtil 3 timer; der maa dog ikke anvendes m e re end 2 svende hertil. E nhver svend ska l do g ha fri mindst hver anden søn- og helli gdag. Paa konfirmat i onsdage kan sø nda gsar bei de utstr æ kkes indtil 5 timer og foregaa med fuldt mandskap, selv om de falder paa e n svends frisøndag «
»Den 17. mai arbeides ordinært k un 5 timer; a rb e ide utover denn e tid beta le s som for sønog helligdage bestemt
Første jule- , paaske- og pinsedag og langfre dag arbeides de r ikke
Ov e rtids.arbeide s kal ikke finde sted uten n ødvendighet, og kan ikke anvendes i videre ut st rækni:n g end i lov om arbe id erbes k yttelse i industriell e virksomheter bestemt«.
Hensigten med denne paasta nd var som man v il se at faa indf Ørt tilsv a;re nde r egler om den daglige ordinær e arbeidstid for · konditorsvende som for bakersvende , særlig ford i d et er liten holdning i, at de forskje ll ige svende paa, samm e arbeidssted skal ha f or s lcjelUg arbeidstid. Voldgiftsretten viste si g paa dette punkt konservativ, idet den vek tilbake for at indfØre nogen nydannelse selv hvor denne nydannelse kunde gi en s t ørre klarhet
Man turde ogsaa haabet at faa retten med paa den betragtning, at det er litet rimelig, at arbeidstiden i konditorfaget skal være begr æ nset til 8 tim e r pr. dag, skjønt vor lov jo ellers ikke har nogen saadan regel. Det er jo s om bekjendt en mi s forstaaelse, naar man ofte h ører lovreg l en uttalt derhe n _. at »normalarbeidsdage n« er lovfæstet. Dette er jo ikke tilfæ lde, det e r kun 48 timers arb e idstid pr. uke , s om e r lovf æ stet. Allermindst i konditorfa ge t, hvor arbeidet er saa særl i g let, behagelig og rensli g hadd e d e t væ ret nogen større g rund til at tari ffæ ste en reducert daglig arbe idstid, s om strid e r mot d e n almindelige lovrege l. Man faar a lt sa a haabe paa, at den komm e nd e tari fr evi s ion , m æg lingsmyndighet eller vo ldgiftsr et her vil kunne g i plads for en bedre fo r sta a e ls e a v den st ore og g ode administrative
hovedregel, at man ikke bØr indføre undtagelser og særreg ler eller privilegier, hvor df:'r ik k e · foreligger nogensomhelst rimelig gr und dertil. Men som voldgiftsdommen av 1922 nu lyder , kan konditorsvendene a ltsaa med d et ret kjendte ideal i norsk aandsliv, - Per Gynt - utrope: »Hvilk e n vidunderlig tryg h et o g trø st i at vit e sig se lv separat beskyttet!« ·
Pressgjærens livsbetingelser i bakeriet.
(F o rtsa t fra nr 6 )
Tropiske p l antearter. som bananplanten, kokospalmen etc., kan overhodet ikke gi utbytte ved 16-20° R._. mens de derimot tæler temperat u rer op imot 35° R. · ( 44° C.) uten at lide det mindste derved. Hvis man til gjengjæld vilde prø,ve paa at dyrke vore kornsorter i troperne, vilde det hurtig vise sig, hvorledes den hØie temperatur vilde forhindre enhver sund u tvik lin g av disse pJa n ter. Det gjælder for alle kjendte p l antearter, at d er for hver især findes en bestemt varmegra d , ved hvilken de befinder sig bed'st, vokser kraftigst -og gir bedst utbytte. Det maksimale utbytte blir m ind re, baade naar klimaet blir koldere, og naar det blir varmere. Vil man derfor ha det største utbytte av sine kulturplanter, blir man nødt til at s 1Ørge for, at de hverken blir holdt for varmt eller for koldt, m en at de netop dyrkes ved den m est pais ende v armegrad, et forhold som gartnere og haveeiere har indrettet sig paa ved anvendelse av drivhuse, hvor de rigtige temperaturer kan holde,s aaret rundt.
Det, der her er sagt om de almindelige plant er, gj ælde r ut en undtag els e ogsaa for gjær en Der er ganske bestemte varmegrader, ved hvil~ ke den befinder sig bedst og gjæ r er kraftigst. Den s æ ttes straks noget ti lbake i sin livsvirksomhet, blot deigens temperatur ligger nogen faa grader over eller under den rigtige gjærtempera tur, og den lider likefrem skade, hvis temperaturen kommer til at ligge henimot en halv snes grader enten over eller under denne temperatur. Gjæren lever og formerer sig
Van den Berghs Bakermargarin
sælges .o'ver hele verden.
Telefoner: 4i788 - 42788 - 43788
Lageret: 32470
Telegramadresse: \'andcnbcrgh, Kristiania.
nemlig i deigen, likesom de almindelige planter paa deres voks•esteder i naturen. De enkelte gjærceller svulmer først noget op og skyter derpaa en knopcelle ut til siden. Denne nye celle vokser i lØpet av en timestid saa sterkt, at den kommer op paa størrelse med sin modercelle, og den begynder da selv at skyte knopceller. I en sa'.1-dan gjærende deig, der jo indeholder en næsten ufattelig mængde levende og spirende smaaplanter, utfolder der sig saaledes den frodigste livsvirksomhet. Man maa dog for at opnaa den største frodighet ska.ffe det rigtige klima tilveie paa voksestedet, og da deigen er gja:rens voksested, er det nødvendig, at den blir varmet op til den rigtige gjæringsternperii,tur.
Gjærens optimumstemperatur, d .v.s. den for gjæren bedst egnede varmegrad, ligger mellem 22_..:.._26° R. Ved denne temperatur gjærer den hurtigst, befinder sig bedst og gir det største utbytte av kulsyre, der er den luftart, der faar deigen til at h æve sig. Det gjælder derfor om at indrette sig paa, at deigen har den rigtige temperatur under raskningen. Hvilke temperaturer indenfor de nævnte grænser man skal vælge, bEr det den erfarne bakers sak at avgjøre i hvert enkelt tilfælde At flastsætte en bestemt deigtemperatur som den gunstigste under alle forhold lar sig ikk e g jøre, ti mang-
foldige faktorer spiller her ind. For bare at n æv ne nogen enkelte: Enhver vet, at aarstiden, bakeriets beliggenhet, m elets beskaffenhet, deigens størrelse, ja selv veiret hver for sig er av stor betydning for raskningens forløp. Alle disse forhold maa der tas tilbørlig hensyn til, naar man bestemmer, hvor varm tilslaaningen skal være. Man kan som nævnt ikk e gi bestemte regler i denne hen see nde, dog gjæld er det, at tilslaamingen for ikke at skade gjæren aldrig bør være over 32 grader Reamur v arm. Selv denne temperatur er ikke heldig for gjæren i længere tid, men i den korte tid, d er hengaar mellem gjærens utrØring og m elet~ tilblanding, er der i regel en intet at risikere. Skulde det h ænde , at melet i frostper ioder er saa koldt, at en 32 grader varm tilslaaning ikk e formaar at gi deigen en tilstrækkelig hØi temperatur, maa man røre gjæren ut i en mindre m æ ngde, der ikke er over 32 grader Reamur va rm, mens hovedmængden av tilslaaningen opvarm~ til den nødvendige varmegrad. Den varmeste d el av tilslaaningen maa da blandes med en del av det kolde mel, før den utrørt e gjæ r sættes til. Paa denne maate kan man undga a at skolde gjæren og dog opnaa en pa ssende temperatur i deigen.
Saadanne vanskeligheter u:tsættes man jo kun for om vinteren; m en selv i den koldeste vm-
BJØLSEN VALSEMØLLE
Ma l e r ind enfor de av s taten b ed s te H vetemel og Rugmel.
tertid kan man ved ,et simpelt middel sikre sig nogenlunde mot ubehagelige overraskelser, foraarsaget av :for koldt mel. · Man behøver bare at ta sit mel ind i bakeriet dagen før det skal brukes, saaledes at det kan na.a at bli noget tempereret før bruken. Hvis man ydermere vil la sit mel sigte i bakeriet dagen før anvendelsen og la det staa der til næst e dag, opnaar man ikke alene at faa melet passende tempere ret, men tillike, at det blir luftet igjennem, hvilket er særdeles h e ldig for gj æ rens forestaae nde arbeid e Ogsaa ved sommertid vil en saadan sigtning av melet være gavnlig, og det dermed forbundne arbeide vil s ikkert l øn n e sig·.
fa
Utove r diss e almene betingelser for g j æ ren s vekst under deiggjæringen kan man opstille som regel, at man i hØi grad staar sig ved altid at opbevare og behandl e gjæren med den størs te om hu; so m det sarte plantesamfund den er, e r den meget ut sat for at lide s kade ved fe il be h a ndlin g.
Naar man har mottat si n gjær, bør ma.n saa hurtig som mulig l ægge pakken paa et koldt sted. Gjær holder sig nemlig fr i sk og uforandret i sin styrke i mindst en uke, naar den bare b1ir opbevart paa et koldt sted. Om sommeren bØr man derfor altid la hovedportionen av sin gjær ligge i et koldt kjelderrum og kun ta saa meget op ad gangen i bakeriet, som er n ødvendig til hver deiglægning. Om vinteren gjæ lder det naturligvis om at undgaa, at gjærpakken kommer til at ligge i opvarmede rum.
i)6
s tsatte grænser landets ubetin g et Overgaar
lmportkvaliteterne.
Det e r forbausende, hvor hurtig en ellers ud- " merket gjær kan bli Ødelagt, naar den lægges bort paa et for varmt sted. Gjærens aandedræt for-Økes nemlig s om hos alle andre planter meget sterkt med stigende temperatur; samtidig fordamper en stor de1 av det vand, som den indeholder, og som er nød vendig for, at alle disse talløse smaavæsener holdes sammen som en plastisk misse. Naar derfor en d'el av vandet er gaat bort paa denne maate, fa l der gjæren bort til et tørt pulver, luften kan nu trænge ganske anderledes ind mellem de enkelte •gjærceller e nd tidligere, hvor hele gjærmassen var kittet fast sammen, og de kan paa denne maate komm e til at aande lan gt sterkere end fØr; et saadant forøket aandedræt bevirker, at gjæren begynder at varme sig se lv op; derved tørrer den yder ligere ind og blir endnu varmere, og det ender i reglen m ed', at hele gjærmæ ngd ~n blir o mdannet til et tørt, varmt pulver. Hvi s man paa dette tidspunkt opdag er, hvad der er gaat fo r s ig , staar gj æren end.nu til at redde.
Man ska l saa hurtig som mulig dyppe hele pose n med gjær i koldt van d eller blande koldt va nd i gjæren; paa denne ma ate ophØrer det sterke aandedræt og dermed selvopva rmnin gen. Lar man derimot gjæren ligge utover dette tidspunkt, ell er opdages det først, efterat opvarmningen er hørt op, vi l man s·e, at gjæren har opbrugt al sin styrke til denne sterke varmeutvikling; det tørre pulver blir til en klæbrig masse, som i reglen lugter surt, og der er
SPECIALFABRIK FOR BAKNINGSA RTIKLE R
Fabrik og Konto1': TROMSØGT 7 . KRISTIAN IA T3
S 'IT'e 0 1eAf~n 37 752 HUSK Te l egr. - adr.: ,, STØA" p ., . er Navnet De maa forlange ved kjøp av
BAKEP ULVER ÆGP ULVER il VANILJECREMPULVER 'il.· KU NSTHO NN ING VANILJESUKKER CO NDITORFARVER
ESSENTSER - ALLE SORTER KRYDDERIER
A ll e Sl øa's ar liidc r fi· e m s lill es uu d e b edsl c m asl o ff e o g und er k o n/r o / a u k emik e r
Alle Støa's Artik
Støa'
er n orak e
Ingv. Schjærve A/s
Coloni a l En g r os Te l efon 37 46 i - 32 007 k.
Specialforretning i Bager & Conditorartikler.
I ever e r m e I k fra tuberkulinunder s økte kjør
Kun
" VACU U M" S r ene
Maltextrak.t med løv e merk e e g ner sig lil bakning a y æ gte Maltkak e.
Kremfløte, alm. fløte, nysiltmelk, .skummetmelk, kjernemelk, kefirmelk. lste klasse s varer. Telefo n er : Hl552, 15281 , 3i5351. 1,1111
A.
Skedsmo , Kristiania. Flødecarameller, Drage, Drops. Peppermyntepastiller i Huller og løs Vegt. American Chicle co s Pepsin Tyggegum " " " California
Ge ner a l a gent for: ,, Sen Sen ,, Sen Sen Cachou
Skandinavien og F inl and. ,, ,, Chiclets · g ul og rød
Stærke Pastiller paa Glas. Lakrisbaand, Snadder, F l øiter, Ballonger, Lorgnett e r For Europa og Amerika 's største Lakris- og SukkervarefabrikerHillebor, Telefon, Stang l akris, Ind i an Plug, Lakrisbaader, Lakr i sdukker, Pontcfnct Cakes et c.. Slagnummere: Lotteripakker, Skjult Skat og paakhedle Skumdukker
Til laveste dagspriser anbefales .
Sukk er , ( Flor og farin )
Sirup · Rosiner Egg Plomme (tørret og flytende )
Berh. P. Durmann
Kristiania }fel
Sukat
Mandler
Smult
Salt (Vacum)
m m.
Borge & Rønning A/ s
Telefoner : 13699 - 38884 Als Smørf abrik.en
kvaliteterne SECCO 000 Konditorbruk
Sukk.er, Flor, Corinther, Rosiner.
Telf.: 31763 - 1241.
Bakerispecia Ii teter
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ET ABL. l 786.
VAKSDAL MOLLE.
IBEROE:N
ikke nogen gjæringskrnft tilbake i gjæren Den · " maa 1 saa fald kæseres.
Ovennævnte regel gjælder ogsaa, hvi s man i den varmeste sommertid skulde motta en saad.an tør og varm gjærpakke. Man maa da stra ks efter mottagelsen av en saadan pakke sæ tte kol4t v and til gj æren; enten kan man dyppe hele posen et Øieblik i koldt vand, eller, hvis man mottar gjæren i papir, forsigtig æ lte litt koldt vand i den og derefter opbevare den avsvalede gjær paa det koldeste sted, som findes ved bakeriet. Paa denne maate kan de fleste av disse pakker reddes, og man undgaar den forstyrrelse i bakeriets drift, som ellers vilde fremkomme, hvis man skulde vente paa en ny forsyni ng av gjær.
Om vinteren kan man undertiden være utsat for at motta en pakke gjær, der er mere ~Iler · mindre frossen Denne stivfrysning av gjæren beror paa, at gjærcellerne li~esom andre levende planter indeholder vand, og dette vand fryse r i sterk frost til is En saadan kortere frysning taaler gj æ ren, likesom en stor mængde av vore hjemli ge planter (kaal, roer), naar man bare sørger for, at optØningen kommer til at foregaa langsomt. Man bØr derfor lægge gjærposen hen paa ,et sted, hvor temperaturen er ca. 10 grader Reamur; den vil da være tøet
op i lØpet av et par timer, og den er da f uldkommen uforandret i sin styrke. Hvis man derimot vilde prøve paa at tø gjæren hurtig op ved at lægge den i det v arme bakeri eller i en varm stue, vilde den lide stor skade De optøede partier vilde i saa fald bli bløte og deigagtige at fø le paa, og gjæren vilde ha mistet det allermeste av sin hæveevne.
I det store og hele dreier det sig om at huske paa, at det er levende planter, man har· med at gjøre. Gjærcellerne skal som alle andre levende planter ha en vis varmegrad for at kunne vokse og trives paa deri rette maate, og man kan ikke vente, at dette sker, hvis man ikke opfylder betingelserne for dere s vekst.
Til slut skal vi bare sammenfatte ov e nstaaende fremstilling i fØlgende veiledende vink:
1) Er gjæren ved mottagelsen varm, eller ',:iser den tilbØielighet til at bli tør og s muldrende, dyppes hele posen et Øieblik i koldt vand og henlægges paa et kjØlig sted, eller gjæren æltes med forsigtighet med litt koldt vand, indtil den har en passende konsistens, og henlægges paa et kjØlig sted, indtil den skal brukes.
·2) Er gjæren ved mottagelsen frossen, skal den optines ganske langs:omt ved en temperatur av ca. 10 grader Reaumur. La
,,Bakervare" og "Export B"
aldrig frossen gjær ligge i et opvarmet rum.
3) Gjæren bØr altid opbevares paa et kjølig og skyggefuldt sted. Den bØ r dog aldrig lægges direkte paa et fugtig stengulv eller op ad en · fugtig væg, men helst paa et tørt og rent træunderlag. Opbevares gjæren i en stenkrukke, bØr denne altid være tom og rengjort, fØr ny portion gjær lægges i.
4) Gjør aldrig tilslaaningen varmere end 32 grader Reaumur. Er det paa grund av særlig koldt mel nødvendig at anvende en varmere tilslaaning, bØr gjæren røres ut i en mindre mængde, der hØist er 32 grader
varm, mens , hovedmængden kan opvarmes tilstrækkelig hØit, naar den bare blandes med endel av det kolde mel, før den utrørte gjær blandes i.
Nye medlemmer i Bakermestrenes Landsforening .
Samtlige betydende bakermes t re paa Harstad , nemlig · d ' lur. Jørgen Johansen, P. Norman Johansen og Hans T. Johnsen er optat som med lemmer av B L F: - Der hadde en tid været arbeidsstans paa Harstad, idet svendene ikke vilde gaa med paa voldgiftsdommenes lønninger, fordi mestrene dengang ikke var organisert og saaledes ikke nød godt av voldgiftsdommene. Konflikten er nu under ordning. Telf. 12 551 - 3 0 749
E.A.MOHN 1'elegramadr. ,, Plog :'
Sukk e r, 10 0
Etabl. 1886. Tomtegt. 19. S 1 ru p, M e 1, R o s i n e r, S m u 1 t.
Kiwerlyre og marsipanmasse - Anerkjendt fabrikat - til laveste dagspris.
Salgskontor: ULF NILSSEN Havnelageret A 1
De neste større bakere i lr.a .
benytter nu C. Tufts Meieri
som leverandør av Melk og KremDøte for di d e d er blir godt b etjent og faar god Me l k og e n sjelden god Kremfløte.
T e l efo n 30 32 8 .
N. QVIST
- Egg en g ro s. - ~
E t a bl. 188 3 = Tele fo n 32 02 8 R a adhusgt. 17 Kri s ti a ni a.
Telefon
Rødsrud & Langeland
38 5 46 - 11 911 (S ve n B raathen s E ft f.)
T eleg r .adr. ,,S,·enh raa t h " Rødfyldg t. 10. Kristiania.
H vi s D e v il h a billi g indkjøp paa Der es egg sa a g o dh ctsfu l dt rin g ove nst :rn e n d e t e le fonnumm e r Prima n y la g t e st e m p l o g ns t empl. egg a n kommer to ga n ge uk e ntli g
P r es e rve rt e egg i Yinterhalvaaret til da ge n s bill i g s t e pri se 1;,
S ta dig n y tilfør se l a v n y l ag te dansk e o g norsk e egg, s amt pr csc rY c r e d e e g g i Yinter s ai s on e n .
!ENDRERUD & STENBERG
KRISTIA~IA
Specia l fo r re tni .ng for Bake ri e r & Con ditori e r.
R epr. H e rm Be r t ram , H a l le, Vandrør sov n e. ,, A lfr e d Lnt ze, H a l le, Op s la g sm as kin e r. ·
Ka i s er & Heim ell , L e ipzi g, S ig t ea nl æg
<Bobt <lafverf
fa en· m a 1l k u n vccl at bruke
MUS TADS
L ande t s b edste Ba h e r mar,qari n .
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for [ff/erner & fi'fle1derer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje. Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Damp bakerovn e (indskuds- og uttræksovne) , Knade- og eltemaskiner
Forlan_q l w taloJ o_q offerter.
Avbrækkermaskiner, Automatiske avbrækkermaskiner og . opslagsmaskiner for s tort og smaat br.ød. Konditorovner, piskemaskiner og Brødvogner leveref. omgaaende fra lager.
De norske Gjær- & Spritfabrikker A· s
h rnri er optaget:
A / S Gerners Gjær= & Spritfabrik, A / S Kristiania Presgjær- & Spritfabrik, A / S Bagernes Gjæt- & Spritfabrik. O. Letmolies Prcsgjær= & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Fram'\ Trondhjems Presgjærfabrik, A / S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Raadhusgt. 23 h
Telegrafadr .. : ;,Spritgjær", Kristiania - Telefon 6922
leverer gjær over hele landet hurtigst, bedst og billigst.
