NORSK BAKERTIDENDE
utgit av "Bakermest1·enes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen
20. aargang li Udkommer en gang maanedlig. Abollnement, kr. 2.40 aarlig, tegne s paa n æ rme s te postanstalt e ller S. & Jul Sørensens boknr 10. trykkeri, Munkedamsveien 5 b, Kristiania., hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 30 øre pr. petitlinje, udenlandske 40 øre. Oktober 1921.
Inflbold : Utviklingen av den e lektriske opvarmning av alle sorter bak e r o \'n e - Nye , lav ere melpri s er. - Lavere brødpriser. - Bakermestrenes L a ndsforen ing, Statens Prisdirektorat og brødpriserne.
ELEKTRISKE BAKEROVNE
Foruten bygnin~ av mine bekjendte dobbelte kanalovner, har jeg eft e r indgaa e t overenskomst med det store landskjendte firma
AJS Per Kure, Norsk Motor og Dynamofabrik
overtat eneagenturet og monteringen av dette selskabs elektriske bakerovne Disse ovne vil bli bygget after nutidens mest moderne principer basseret paa d e erfaring-er som er indhøstet ved mange aars fabrikation av elektriske bakerovne samt koke- og varmeapparater
Ovnene bygges i 2 elli>r 3 etager i størrelser paa 6-20 plater pr. herd.
Opvarmningen kan ske med spildkraft eller jevnt kraftforbruk døgnet rundt
Ovnene forsynes med eget dampapparat og varmtvandsbeholder samt alt andet moder._ utstyr.
Ved forespørsel bedes opgit strømart, pris og spænding, samt hvilken tid av døgnet strømmen kan disponeNs.
Arkitekt Julius Fos eid
Kristiania. Telefon 2121. Telegr.adr.: Foseid.
li
Read 3 speed mixer
Reads Kombinerte
PISKE=, KNADE= OG ÆLTEMASKINE
for konditorier, bak er ier, hoteller og r estauran ter . Knader enhvilkensomhelst tung deig.
Forlang offerte.
Rimel~qe betalin,qsbetingels cr.
Jacob Schjølbergs Maskinagentur
Raadhusgt. 28. Tlf. 25004 Kristiania.
Hjalmar A. Amundsen, KRISTIANIA,
anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
Jeg har overtaleneforhandlingen av bakermester \'air!. Nielrn11s patenterte :
Absolut verdens bedste.
Skjærer alle boller, smaa og store.
Billigste tilbud faaes ved direkte h envende lse til
N. Groes-Petersen, Aarb
us.
Billigste og [bedste kild e for indkjøp av alle slags m askine r , redskaper, bakeformer, isformer, c hokoladeformer etc., kakepapir, kakepynt, farver, essenser m. m.
skjærer 2 000 kavringer pa a 6 minutter I brug i flere store bagerier i Norge, Sverige og Danmark.
Patentindeh.: Chr. Z.Petersen
I Ahlefeldtagade 26 III I ___ KJøbenhavn Kan betjenes af euhver udPn forkuudskab. Telefon Byen 2801 Y I
Utviklingen av den elektriske op-
Yarmning av alle sorter bakerovne.
Ved Haakon Hans en
1Fortsa L fm nr. 9)
Til sammenligning vil jeg anføre kanalovnen med kulfyring. Ved en saadan andrager temperaturen i rØkkanalen til gjennemsnitlig 700 gr. C. og kun ved denne hØie temperatur blir det mulig at opnaa tilstrækkelig varme til herdene. Ved den elek · triske ovn er vistnok varmeelementerne nær• mere herd og hvælv og behøver saaledes ikke saa hØi temperatur, men som sagt, den er for det meste ikke tilstrækkelig til at skaffe de samme pene varer som en kulovn. D er til kommer ogsaa at varmevirkningen paa bakervarene er anderledes i en elektrisk ovn end i en med kulfyring. Her er kjernepunktet, som selv av mange fagfolk ikke paaagtes nok. Jeg s kal for· søke n æ rmere at forklare dette.
Et godt velbakt brød skal ha en sterk og pent farvet skorpe, og desuten skal det indre, krummen, være let og luftig; dette kan kun opnaaes i en varm ovn med kraftig straalev arme. Jeg betoner her utrykkelig at straalev arme kan kun finde sted, naar hvælv og herd er riktig varme, varmere end selve luften som er en slet varmeleder inde i ovnen (bakerummet). Ved skyvning av varerne forbrukes Ø 1ieblikkelig en del av varmen, og er det absolut nødvendig at ny varme uopholdelig kan straa!e ned paa bakervarene, thi ellers faar brødet forlitet farve og det indre blir tungt, der fore• g aar istedetfor stekning en langsom uttørring av brødet. Da nu hvælv og herd som regel bestaar av murmateriale, som gir den opsamlede varme langsommere fra sig, opstaar den for de fleste bakervarer langsomme opvarmning, naar temperaturen i murverket paa den elektriske ovn ikke er saa hØi som i en kul• fyringsovn. Jeg fremhæver endnu engang at kun gjennem en hØi temperatur i det omgivende murverk kan den nødvendige straalevarme forplantes til ovnens indre (bakerummet). Dette vil sees nedenfor av virkningsmaaten for de forskjellige ovnstyper.
Ved en vedovn blir ved fyringen herd oghvælv som regel saa sterkt opvarmet, at ovnen bør staa og »trække sig«, fordele varmen nogen -• lunde ; fØr der skyves paa den. Efter indskyvningen er der opstaat en avkjø,ling, men der er i murverket fremdeles tilstrækkelig varme til at avgi straalevarme nok for at skaffe et godt og pent produkt. Ved foretagne maalinger eftet
opfyringen av en vedovn viser murmaterialet en temperatur av mindst 500 gr. C.
Ved en kanalovn er murmaterialet likesaa varmt og bakeprocessen saa godt som den samme. Kun gjennem den timelange forangaa -• ende opfyringsproces er mere varme magasi • nert i murverket i en kanalovn end i en ved -ovn ; derved finder ogsaa i denne en langsommere avkjØling sted. Ved en vandrørsovn er ikke den hØie temperatur i murverket nødvendig for det første fordi rø~ene straaler bedre varmen fra sig end murverket og for det andet fordi disse rør opvarmes under bakeprocessen og saaledes holdes under konstant temperatur. Selvfølgelig maa man paase at fyringen ophØrer naar brødet er gaat op i ovnen og har faat kulør, ellers vilde det bli opbrændt.
Ved den foran beskrevne elektriske ovn med indbyggede varmeelementer er det ikke godt mulig at opnaa denne for et godt bakverk nødvendige b eg yndelsestemperatur. Vel kan ovnen bli varm nok for det fø -rste »s kyv«, men som regel kommer varmen for langsomt op i g jen efter den første avkjøling og av fØlgende grunde:
For det første kan murmaterialet ikke bring es op i samme temperatur som i en kul . og vedovn fordi motstrandstraadene ikke greier den hØie temperatur. For det andet: De elektriske elementer kan selvfølgelig hvis man har strøm nok til disposition, efterfyres som i en vandrørsovn, men varmen kan ikke trængp gjennem murverket hurtig og intensivt nok, igjen fordi temperaturen i motstandstraaden er for lav. Denne mangel var ikke til at komme forbi før man hadde fondet et motstandsmateriale so m kunde taale 500-1000 gr. C. Et saa -dant material er nu allerede i flere aar fremstil let av firmaet Gebr. Siemens & Co., BerlinLichtenberg og gaar i handelen under navnet »Silit« og anvendes nu i forskjellige industrier. Allerede for mere end et aar siden har dissP. Silit glØdestænger fondet anvendelse i opvarmningen av bakerovne. Anvendelsen og anbringelsen av disse fortræffelige glØdestænger er paa en forholdsvis kort tid blit saa foldkommen at man næsten kan paastaa, at det ad elektrisk vei ogsaa er blit mulig at fremstille et likesaa fuldkomment bakverk som ved en god kulfyring. Fordommen mot den elektriske ovn turd :~ nu foldstændig forsvinde, da man med disse Silitstænger kan bringe temperaturen i en elektrisk ovn likesaa hØit op som i en kul- og ved ovn og dermed er det ogsaa givet, at et likesaa godt bakverk kan fremstilles i den elektriske ovn som i en anden. Anvendelsen av disse nye Silitelementer i de forskjellige ovnstyper er
RICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for ruerner & 'F'fleiderer
Paa Malmøntstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje. Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Dampbakerovne (indskuds-oguttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
Avbrækkermaskiner, Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
for stort og smaat hrød. Konditorovner, piskemaskiner og
Brødvogner
Forlang katalog og offerter.
nedenfor nærmere beskrevet. En væsentlig fordel ved denne opvarmningsmetode bestaar videre deri, at den samme ovn som opvarmes med Silit ogsaa samtidig kan opfyres med kul eller ved.
Med Silit elektrisk opfyret vandrørsovn.
Ved nye eller i drift værende vandrørs • ovne blir der indbygget i mellemvæggen mellem fyrsted og herd tykke st Øpejernsformer som forbindes med damprørene ved et særlig godt varmeledende materiale.
I disse støpejernsformer er Silitstængerne plaseret paa særegne isolatorer. Endene av Silitstængerne er forbundet med den elektriske strømledning. Ovnens arbeidsmaate er ganske enkel. Saasnart den elektriske strøm slaaes paa begynder Silitstængerne at glØde, noget som kan iagttages ved at fjerne nogen blikkapsler paa enden av støpejernskassen, den frembragte varme overfø,res nu den korteste vei fra støpejernsformen til damprørene, som igjen fordeler varmen over hele ovnens indre, aldeles som ved kulfyring. En paa denne maate ombygget ovn kan til enhver tid opfyres enten elektrisk eller ved kul, da fyren ikke er forandret ved indsætningen av de elektriske elementer som heller ingen skade tar om ovnen opfy-
levere" omgaaende fra lager.
res med kul. Den praktiske erfaring med disse ombyggede vandrørsovner er at de er fordel• agtigere at drive elektrisk end med kul. Det er nemlig bevist ved 5 ovner, at med kuleller vedfyring et varmetap paa 20-2:i pct. undvek gjennem pipen under selve opfyringsprocessen, likeledes foregik der et lignende varmetap gjennem fyrvæggene og ut i fyrrummet. Dette varmetap paa ca. 50 pct. finder ikke sted ved den elektriske ovn. Desuten er det bevist at ved denne elektriske fyring behøves kun det halve av det antal varmekalorier som frembringes ved kulfyringen. Denne sparing av kalorier er en væsentlig faktor ved beregningen av driftsomkostninger.
Som grundlag for beregningen tjener føl· gende fra praksis hentede eksempel: En vandrørsovn som daglig forbrukte 100 kg. brunkulbriketter a 5000 kalorier, behøver 250 KW. time; nu koster eksempelvis i Schweiz 100 kg. brunkulbriketter 16 fr. og da 250 KW. time er lik 10 fr. saa spares daglig 6 fr. netto paa brændsel.
Gjennem Silitstængenes hØie temperatur, som meget let kan reguleres, opvarmes baker · rummet likesaa godt som ellers og bakerresultaterne blir de bedste. · For den som eier en god vandrørsovn er omkostningen ved omfor --
VAKSDAL MØLLE, BERGEN
ETABL. 1786.
VAKSDAL : MOLLE.
andringen gjennemsnitlig ikke det halve ay hvad en ny elektrisk ovn maatte komme paa. Fraseet det mindre forrentningsbelØp og amortisation av anlægskapitalen frembyder ved elektriske forstyrrelser kulfyringsanordningen en stor fordel fremfor den rent elektriske ovn, man blir aldrig staaende i forlegenhet.
Den elektrisk opfyrte kanalovn.
Disse kanalovne lar sig ogsaa i likhet med vandrørsovnene let forsyne med elektrisk Silitopvarmning; denne indbygges i de røkkanaler som haves. Paa denne maate fordeles varmen regelmæssig og likesaa godt som ved ku!. fyringen. Dertil kommer at den elektriske op. varmning ved en rigtig fordeling av glØdeele. menterne blir lettere at regulere likelig end ved ·en for varm kulfyring. Ogsaa ved denne ovns·type kommer den samme beregning av strømforbruket til anvendelse ; dog med den forskjel, at ved disse ovne kan den billige overskuds. strøm faa større anvendelse og derved kan : strømforbruket bli billigere. Fremdeles kan , den elektrisk opvarmede kanalovn ha sin kulfyring som reserve uten at Ødelægge de elektriske varmeelementer.
Den elektrisk opvarmede vedovn. Denne ovnstype har i praksis vist sig som 0 særdeles heldig for indbygning av Silitelemen --
terne. Elementerne sattes dels ind i hvælven dels under herden. Paa grund av den sterke murmasse vil varmen holde længe og være av sterk straalevirkning. Dertil kommer jo den større fordel at ovnen altid er parat til fortsat vedfyring. Her kan ogsaa den billige strøm faa fordelagtigst anvendelse.
Ny ovn med elektrisk Silitopvarmning.
Ved den hØie temperatur i Silitelementerne kan der bygges nye ovne til al slags bruk og billigere end med motstandsopvarmning. Selvfølgelig kan disse nye ovne indrettes med reservefyr for baade kul og ved. Det vil føre for vidt her at opregne de mangfoldige arter av disse ovne. Enhver opmerksom læser vil se at med Silitelementer kan meget gjøres som vac vanskelig før med motstandstraad, og dermed er det godtgjort at de elektriske bakerovne og mange andre apparater har naadd et langt skridt fremover og den elektriske Silitopvar. mede bakerovn vil gaa en stor fremtid imøte overalt hvor man kan arbeide med billig strøm.
Red.s anm
Efter denne artikkel indbydes vore hjemlige elektriske ovnsbyggere til i vort fag. blad at fremlægge sine erfaringer om opfin- · deisen.
Nye, lavere mel11riser.
Provianteringsdepartementet har den 2 september 1921 nedsat de hittil gjældende maksimalpriser for sigtet hvetemel, sigtet rugmfJ og blandet sigtemel, hvetesamsigt og rugsamsigt. De nye maksimalpriser er:
Finsigtet hvetemel: Ved salg fra grossist. mølle eller provianteringsraad, pr. 100 kg. brutto for netto inkl. sæk kr. 85, ved salg i detalj pr. kg. nettovegt kr. 0,94. Finsigtet rugmel og blandet sigtemel henholdsvis kr. 60 og kr. 0,66. Hvetesamsigt henholdsvis kr. 70 og kr. 0,77. Rugsamsigt henholdsvis kr. 55 og kr. 0,61.
Ved salg fra detaljist til forbruker av :1 kg. eller derunder av finsigtet hvetemel, fin sigtet rugmel og blandet sigtemel kan der gjø. res et tillæg av 2 øre pr. kg. til de fastsatte detalj priser.
Ved salg fra detaljist til forbruker av 50 kg. og derover paa en gang gjælder de ovennævnte detaljpriser med fradrag av 5 procent rabat eller - hvor vedkommende kommunale provianteringsraad saa bestemmer - 71/ :! pro • cent rabat, naar salget foregaar i hele, uan. brukne sække, uanset disses størrelse.
De øvrige salgs .. og leveringsbetingelser er de hittil gjældende.
Ældre beholdninger av dyrere indkjØ,p,
som detaljister har paa lager, kan til og med mandag den 12. september utsælges til de hittil gjældende detaljpriser.
De nye priser træder ikraft fra og med lørdag den 3. september 1921.
Priserne for landsmel ( uten statstilskud) , 70 procent bygmel og 70 procent grynmel e1· uforandret.
Priserne skal slaaes op i butikkerne.
Lavere brødpriser.
Den foran nævnte reduktion i melprisen har naturligvis automatisk bevirket nedsættel se av brØdpriserne. Eksempelvis er disse nu
i Kristiania:
I. S/ø-rre brndsorler med uegter fastsal ved lov. Varer. Vegt stekt.
(; ri s let rugbrød 1 kg. ¼
(irovbrød og Jandsbr I ,, .,
Ugrislet sammenskj.
l(n c iphrød 1-lvelcrnndloff
Il Mindre brndsorter med pris e r fastsal au tarifkomiteen
Fra egne Fra andre utsalg. utsalg. kr. 0.70 kr. 0 75 o.:n ().40 O.uO ,, O.u5 ,, 0.:13 : 0 .3 6 ,, 0.60 " o Gf> " 0.60 " O u5 0.52 O.i'i(i
Hvetemelk loff
Hntchollcr " Hvelchr ød
Skonrokker
Kan-inger som boller
Hundstykker
Frøbrød og gjestebrød .Julekaker
Hvetekaker \' ørterkaker
Wienerbrød
Smaakaker
Knepkaker
Topper, cakes og tertehorn
Tyske julekaker og plum
Franskbrød
8') -
Vegt i deig. ca. 0 )00 ,.,, '-:"'\· " 0.!)00 (i() stk. O.!JOO ,, :w 0.!)00 ., 2 000 pr. ;I() O.flui'> " 0.240 " , 1.00 " ()_ ;)()() " O.:"iOO 0 .5 00 " ,, 0.020 "
Fra egne utsalg. kr . <Li8 0.05 ., 0 .08 0.10 par 0.10 ., 0.03 0.10 0.30 ,, 3 .00 " l .i:>O ., (UiO 0.60 0.10 " 0.07 , 0.10 " 0.30 ., U.70 " 0. l:"i !() Til handlende. Fra andre utsalg kr O.!i2 " 0.()(j " 0.10 ,, 0.12 0.12 slk for I kr. " 0.0:l , 0.12 " 0.3:l 3.30 I.G 50.6G 0.6;, 0.12' kr. O.OG " 0.07 ., 0.08 " 0.10 " 0.:lf>" 0. / ;) 0.18
Maler indenfor de av staten fastsatte grænser landets ubetinget bedste Hvetemel og Rugme1. Overgaar lmportkvaliteterne.
I Trondhjem:
Rugbrød
Finbrød
Anker s tok
Do
Hveteloof
Do. halv
Rundstykker
Rugkavringer
Sundhetskavringer
Meinichkavringer
Sukkerkavringer
Vannillekavringer
Hvete boller
Thebrødstang
Wienerstang
Do. ringer
Mandelbrødstang
Julekaker
Bakermestrenes
Landsforening,
Statens Prisdirektorat og brødpriserne.
Uten indledning hitsætter vi, i forbindelse med vore foranstaaende notiser om nye brødpriser, ordlyden av den skrivelse, som Baker mestrenes Landsforening den 10. september 1921 sendte til Provianteringsdepartementet:
»Ang. br ødp r iser.
Ved den av Departementet sidst paabudh"! prisredukt.ion av 5 øre pr. 1 kg. brød, blev der ikke git repræsentanter for bakeridrivende anledning til institutionsmæss-ig at uttal,e sig. Nogen henvendelse til vor forening fra de t ærede Departement eller fra Prismyndigheterne skedde saaledes ikke.
Den foretagne pris reduktion svarer til 1 øres reduktion i brødprisen pr. 1 krones red uk tion i melprisen. Det er imidlertid ingenlund e givet at denne reduktion er passende. Reduktionen ansees adskillig for h•Øi, ialfald for d e fleste bakeriers vedkommende. Ved r e duktio nen er derfor i virkeligheten formentlig ogsa H
tat hensyn til den formodede reduktion i ·enkelte driftsomkostninger, særlig brændselspriserne. Herved er imidlertid at merke at reduktionen i brændselspriserne allered e paa forhaand, før Departementets paabud om den sidste prisnedsættelse, var foretat frivillig av bakerne paa en række steder i landet. Saaledes hadde bakermestrene i Bergen allerede i mai 1921 frivillig nedsat brødpriserne 2 Øre pr. kg. netop under hensyn til reduktionen i brænd. seisomkostninger og et par dermed sammen hængende poster. Disse bakere er saaledes ved den sidste prisnedsættelse paaført en dobbelt reduktion, først den som de frivillig har foretat og derefter den som Departementet nu uten videre har paabudt og som delvis tilsvarer de samme poster.
Naar vi har tillatt os at fremkomme med nærværende skrivelse er det baade for at gjøre opmerksom paa dette faktiske forhold, men ogsaa av en yderligere grund:
Vi mener at det heldigste administrative princip vilde være at man ikke traf administrative forføininger av betydelig rækkevidde likeoverfor store grupper av haandverks- og industribedrifter, uten at administrationen isaafald paa forhaand hører hvad disse bedriftsgruppers repræsentanter eller foreninger har at oplyse i sakens anledning. Administrationsmæssig kan det ialfald ikke skade, at man ser paa det materiale av faktiske op]ysninger, som man saaledes faar. Henstilling i samme ret -
ning har vi ogsaa tidligere fremsat likeoverfor prismyndigheterne.
N aar Departementet denne gang ikke utbad sig oplysninger før prisnedsættelsen, haidet kanske ikke været meningen dermed at gjøre naget brudd paa det av os her nævnte princip, idet man formentlig uten videre har gaat ut fra, at melprisens nedsættelse svarte til nedsættelsen i brØdpriserne. Men da dette som sagt ikke ubetinget holder stik, virker ialfald den sidste brØdprisnedsættelse, uten samraad med bakernes repræsentanter paa forhaand, faktisk og praktisk som et brudd paa det admini ,strative princip, at vedkommende bedriftsgruppes repræsentanter bØr høres.
Vi tør derfor gaa ut fra at der ved eventuene fremtidige forskrifter av betydning for bakerfaget da, likesom i tidligere aar, blir git bakerne og særlig Bakermestrenes Landsfor •ening anledning til institutionsmæssig og offi cielt at uttale sig«.
Herpaa har Departementet senere svaret imøtekommende efterat saken var forelagt pris. direktoratet. Dette hadde konferert med et par private mestre men vil for fremtiden iagtta at konferere med Bakermestrenes Landsfor ening i principielle prisreguleringsspørsmaal.
De norske Gjær- ·& Spritfabrikker
hvori er optaget:
A/S Gerners Gjær= & Spritfabrik, A/S Kristiania Presgjær- & Spritfabrik, A/S Bagernes Gjær= & Spritfabrik, 0, Letmolies Presgjær= & Spritfabrik, Porsgrunds Gjærfabrik, Bergens Gjærfabrik, A/S Gjærfabriken "Fram", Trondhjems Presgjærfabrik, A/S Gjærfabriken "Stavanger"
Hovedkontor: Kristiania. Kongensgt. 33
Telegrafadr .. : ,,Spritgjær", Kristiania - Telefon 6922