VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
Man samlet sig efter nogen tids diskussion om flg. forslag fra hr. Olsen, Bergen: ,;Den ordinære kontingent forblir som hittil 1 / 2 °lo av de samlede svende- og lærlingsløn• ninger Som ekstraordinær kontingent fastsættes o_g opkræves inden 31. oktober 1918 kr. 4,0013,re kroner - pr. beskjæftiget svend og likesaa kr. 4,00 av hver mester, som ingen svend beskj æftiger
Endvidere gives -hovedstyret bemyndigelse til at utskrive for bte halvaar 1919 en ekstrakontingent av indtil kr. 2,00 - to kronerpr. · svend og indtil kr. 2,00 for mester uten svend, hvis saadan ekstrakontingent ogsaa i lste halvaar 1919 maatte vise sig nødvendig. ''
_Dett e forslag blev enstemmig vedtat.
9. Man diskuterte derefter ordningen med gjærrabaten · for , La.ndsforenin'gens ·medlemmer, særlig spørsmaalet om, hvorvidt man skulde faa indbetalt rabatbeløpene fra gjærfabrikkerne og kompensere vor medlemskonti;ngent med dei;i.ne rabat.
Man besluttet efter nogen debat en~temmig, at "La ndsforeningei::i ved cirkulærhenvendelser e~keltvis til alle sine medlemmer bringer paa det rene, om vedkommenqe medlem ønsker sine k.ol},tingenter til Arl?eid-sgiverforeningen og Lands- ·
• Jore.ning:en ' a,vgjort ved ·· kompen satio!l i _ gjær-
tabaten eller om kontingenterne ønskes direkte indbetalt som hittil. For de medlemmers vedk ommende som ønsker sine kontingenter dækket ved kompensation i rabaten, gjennemføres denn e ordning forsøksvis indtil videre," -
10. Referertes hilsningstelegram fra Bergens bakermesterforening og
lL Skrivelse fra D. Ant. Brynildsen av 2 9 juli 1818, hvori hr. Brynildsen gir et tilbakeblik over Landsforenin gens virke i de svundne 20 aar, ønsker Landsforeningen fortsat fremgang og skjænker understøttelseskassen kr. 000,00fem tusen kroner . Svarteleg ramm er besluttedes avsendt.
12. Formanden redegjorde for planerne om en utvidelse av A / S De norske Gjærfabrikers a ktiekapital, saale de s at bakermestrene i endnu større utstræk ning kunde fai_:i, anledning til at tegne aktier, idet utvidelsesbelepet fortrinsvis agtedes tilbudt bakeridrivende. F orannævnte utvidelse so m skulda beløpe sig til kr. 500 000,00 500 aktier til pari kurs } .1, kr. 1000,00 skulde d ',hrr. Hansen og Samson søke vedtat av A / S De norske Gjær - og Spritfabriker, sa a.fremt det ved . henvendelse til bakermestre skulde vise sig, at der vir kelig foreligger ønske fra disse om at bli interesserte i Gjærfabrikkerne og at der vil fore,ligge bindende aktietegning for ti!stræk keli g be-
11 2
NORS!( BAl{ERTIDENDE , Nr . 10
løp. Det hernævnt e beløp kr. 500 000,00 k a n dog ikke optages av bakere, som allerede h a t 2 0 - aktier eller derover. Ingen baker skal heller ved nytegning kunne erholde mere end 20 aktier. H vad der av de her nævnte kr. 500 000,00 ikk e blir optat av bakere, ka n fordeles pro rata m ellQm d e gamle aktion ærer
13. P rogrampo st ' 5
Arb eid er beskyttelses lov ens § 18
Hr. N Marten s indledet med et interess a nt fo redrag om denn e sak s stilling og om sundhetsforholdene i nor ske og utenl a ndsk e b a k e ri er.
(Foredraget v il referer es paa særskilt plad s i "B akertid. ")
Sekret æ ren r e fer erte Landsforeningen s skrivel se til So c ialdepart ementet om den av Land sfor eningen ind saml e d e s undh ets stati stik i b a k e rfa get.
H r M ar t en s still e t derefter føl ge nde forsla g til Tesolution : • " B akermestr enes Landsforenin gs l a ndsm øt e henst1ller indtr æ ri.gende til stat smyndigheterh e, 1at bakerfaget utg a ar av fortegnelsen over " særlig sundlae t sskadelige " bedrifter efter arbeiderbeskyttelseslovens § 18. Vi an se r det som en uret mot vort fag, a t d et er opført paa denne fortegnelse. __ A rb e idet i bakeri e rn e er r en slig 9g ikk e sa;lrlig a nstrængende, især under den nuværende kort e arbeidstid i bakerfaget. Sundhetstilstand e n b landt bakeriarbeidere er særdeles god , adskilli g b edre end gjennemsnitlig i industri ell e og haandverksmæssige bedrifter , hvilket sykestatistikken . viser
Hensynet til bak er iarbeidernes sundh et kræver <lerfor in g en særlige forånstaltninger utenom dem, som arbeiderbeskyttelse slovens almindelige regler m e dfør e r. .
Landsmøtet anm oder derfor orp , a t denne s ak uten 9phold _gjenoptages til ny behandling a v Arbeidsraadet og F a 1:>riktilsynsmyndigheterne " Ved :voteringe n blev denn~ resolution en.st~m m ig vedtat .
15. P rogrampo st 9
Indsamling til Bak er{agskolen og anvendels e -a v •fondets midler.
Fra hr. Bryn i lds en v ar indsendt forslag, som av hovedstyret anbefaltes ved tat i følgende form : "·De til en fagskole tidligere tegnede bidra g b lir · at indkræve og yderligere bidrag søkes tilveiebragt. Indtil h alvdelen av renterne av de iri.d: k~nine bidrag an v endes (for de før tegnede bidrags '1edkommende efter _ indhentet samtykke :fra hver enkel t tegner) indtil videre til stipen-
dier for bakere t il studieophold ved de t tek nologiske in stitut i Kjøbenhavn.
·Stipendiernes størrelse blir a t fastsætt e a v ho v ed styret og utdeles av dette efter indkommet ansøknin g
Kapitalen skal h e nst a a urørt , indtil forhold ene tillater opførel se a v en fagskole i K;ri • stiania for bakere."
Ved voteringen over dette forslag bl ev q.et en s te mmig vedtat ,
1 6. Fo rman de n r efererte hil s ningstel egramm er fra føl g ende:
Wilh. Hoff og Wiig, T r o ndh jem, Knll erud, Hønefoss.
Aug. Olse n, Kristiania.
A ndersen & Widerøe, Trondhjem :·
Kristiania B a kermest erforening
H ermed a vs luttedes forh a ndli n ge rn e fo r id ag for at for.tsættes imorgen kl. 10 f m
1-918 den 7. august wrts a tte ~ forb a ngling erne paa 14: l a ndsmøte. De sa mme h errer s om • i ga ar møtte
17. F ormanden refererte hil snin gstelegr ammer fra:
Petter S chou , Mo ss. ·E rd a hl , Kristiania . D .. A. 13rynildsen ( Berge n) .
18 P r otokollen fo 1 : i ga ar bl e v o plæst og ved tat.
19. l'rogrampost 6.
B a kernæringen s stilling til r e visionen av b ak erlo v en og til den midlertidi ge b a kerlov juni 1 9 18
Advokat Ma lm indledet me d e n redegj ør el se for Landsforeningens arbeide overfor de t o ny e •forslag til bakerlov, som hadde foreligget i løp et av aaret 1/7 1917 - 1/7 1918
( D er paafulgte en længere int eress an t diskn ssion, som vi foreløbig av · pladsmangel m a: a l a utgaa her). _ Efter forslag av formariden blev, som resulta t a v d ebatten, enstemmig v edtat sa.adan resolution _: " Bakermesternes Landsfor e nings 14 landsmøte uttaler som sin enstemmig~ opfatning, at b a kerloven 1906 -med tillægsloven av juni 19 18 rettelig maa forstaaes saaledes, ·ti t arbeide med sur- og hæ v lægning og ovnsfyring paa sønda ge før kl. 6 .: eft~rnii'dd-ag ' er u o erørt av den n y e lov av 191 8 og saåledes fremdeles tillat t , uten ·,dispen:sa:tio n. Efter de delegertes uttalelser prak.· tisertes ogsaa loven saaledes ( de aller fleste byer, - baade fra. ivendenes og mestreries side. Paa flere - sted er hadde svendene paa direkte forespørsel
B .JØ,LSEN VALSEMØLLE
Hvor de landskjendte merker HVETEMEL -KOHINOOR og R~GMEL KRONE, B·IKUBE · formaltes.
erklæret, at de - likesom. mestrene - ikke kunde find e nogel} bestemmelse i loven av 1918, som forbød fyring og syring paa søndage, . indenfor lovens bestemmelser om maksim~l ukentlig arbeidstid. Det maatte ansees tarifstridig fra sven<lene$ side at , negte de her nævnte arbeider paa -søndage og helligdage."
_ 20. Formanden refererte hilsningstelegram irii- :stavatigeravdelingen av . C onditormestrenes Lap.dsforeni?g " ved S. L. Juell og H. Nygaard.
21. - I?rogr:ampost 8, · Brødpriserne'
Advokat Malm gjennemgik; hvad der fra Låndiforerfingens side v 'ar gjort -i dette spørsmaal i løpet av det st'undne aar: ·
Taleren henstillet ogsaa til de delegerte fra --V estlapdet at gi oplysnipg QIIl priserne i .Molde D'4fr. .F;krem og Jordfflld hadde i~ke saa nøiagtige oplysninger om Moldes forhold at de ·egentlig ku.:o;d~ redegjøre ni:ermere for disse. :_ J:rø~pris~ : Landsbrød : , I(oifgsberg': 40 øre..
45 ø1·e ~~uge&,und, AalestJ.nd, Kr.s und,)3-ergen, -:Ståvanie~. ·: 30 øre ined en :tnelptis ; a f 1:·9:()0 kremer: :Kr.sitiid ' S'. _· . ' "'48 .::'~te Troridhjem ;'· ~--
44: øre Kristiania, melpris 75 hentet.
42 øre Arendal~ ·
Formanden nævnte, at Landsforeningenskuld e paanyt indberette til provianteringsdepartementet , at melpriserne for finsigtet mel var paalagt til kr. 78.00 i Arendal og spørre, om dette var lovlig Kr.sund : 80.00 kr., Bergen 75.00.
I Aalesund var prisen nu kr. 67.50 pr. sæk , Stavanger 77.00, Kongsberg 80.
Man diskuterte derefter, hvorvidt det heldig.ste 'system med godtgjørelse til utsalgene v~r, om der var et tillæ_q i utsalgsprisen (f. eks. 3 øre som i Kristiania) eller om der skulde være den samme utsalgspris paa brødene i utsalgene som i bakernes egne butikker, men med en procentvis rabat til utsalgene ·(f. eks. 10 °lo rabat fra bakerne til utsalgene som i Bergen eller 7 °/osom i Haugesund)
Debatten viste at forholdene i de forskjellige · byer var saa forskjellige, atdet var vanskelig ·overalt at indføre den i og for sig ru.eget ønskelige ordning,.. som Kristiania hadde.
Formanden refererte debattens resultat derhen, at disse spørsmaal fremdeles maatte løses lokalt.
22. Programpost 10.
· Pormanden refererte, at understøttelsøskassen -nu hadde et fond av ca. kr. 22 000,00 her.i: ibe:regnet· h~. · Brynildsen.i ~idst.e bidrag. ,.'. •.. ,
. - ··- -
23. Programpost 12.
I. Form~nclsvalg. V~l g .
Formanden gjorde opmerksom paa, at skriftlig a vstemning var nødvendig i henhold til Land sforeni ng en s t idli gere praksis.
Hr. Reinh Nielsen foreslog hr. H Hansen gjenvalg t , hr. Jfartens likesaa.
· Ved skriftlig voterin g blev hr. Haakon Hansen enstemmig gjenvalgt.
II. 3 med(emmer av h ovedstyret isteden for de nu efter tur uttrædende \V. B. Sa.mson, M. Oanæs og M. Helgesen.
Hr. Eelgesen bad sig fritat og foreslog hr, W ilh. Hoff valg t , Lein henstillet til Helg esen .at motta gjenvalg. Hel gese n fastholdt sin opfordring til at stemme paa Wilh . Hoff.
Følgende blev v algt:
S ams on med 22 stemmer, Oa næs med 22 stemm er , Helgesen me.: 14 stemmer.
Dernæst hadde W ilh . Hoff 9, H. A. ·Brun 1 og 0. R. Olsen 1 stemme.
III. 7 suppleunt'er til hovedstyret:
De uttrædende er: 1. Lode, 2. Krab se_th, 3. H. A. Brun, 4. Wilh. Hoff jnr., 6. H ernæs , 6. Cla us Han sen og 7. Aarsvold.
Under henvisning t il Landsforeningen s love § 10 lste avsn. i. f ., samtalte man litt om stedet for næste landsmø te - Det oplystes, ii,t hr. !,ode hadde sluttet sin fo rretning og at hr. Aarsvold var uvillig til at motta gjenvalg.
Ved skriftlig votering valgtes følgende:
1. Krabseth, Fr.stad 24 stemmer, 2 . Claus Hansen, Bergen, 2! stemmer, 3. Wilh. Hoff, Tr. hj e m, 24 stemmer, 4. H. A. Brun, Kr.a, 22 . stemmer; 5. 6 . Bjordal, Hau gesund, 22 stemmer, 6. Ekrem, Aalesund, 21 stemmer, 7 Hernæs, Kr.a, 19 stemmer.
Dernæst hadde d'hrr. Reinh Nielsen, 3 .stemmer, Wilh. Hansen 1 stemme, Lindaas 1 lit emme, Birkrem 2 stemmer ·
IV. Revisor.
De uttrædende, d 'hrr ; Anton Johanne sen og Joha n Hansen, Kristiania, gjenvalgtes enstemmig.
V. Repræsentant til Norsk A rbeidsgiverforenin g: Haakon ~fansen.
Su ppleant: W. B. Samson.
VI. Fællesforeningen f or Haandv erk og 'Indu stri.
Repræsentanter: H. Hansen qg W. B. Samso~
.,_-:
Suppleant:' E'. ·'A. Brun (eller i ·han·s forfalu' __, Rei nh : Nielsen). Der b ehøves kun at vælges 1 su ppleant
VII. Tarifrevisionskomite. · (Underhandler:0v ed ar beidskon fl ikt er).
Medlemmer; Den e fter lodtrækning uttræ -dende : Samuelsen, B ergen gjen v algtes.
Gjensta aen de medlemmer var H. Hansen og W. B. · Samson. :
Sup pleanter : Den efter lodtrækning , uttr~de nde: H. ,A.. Brun, gjen valgtes. 1
Gje nst aa e nde suppleanter var Frithjof Mart ens og Jordfald.
~4. Eventuelle Sp ørsmaal.
Ferd . B run nævnte; at han hadde hat vanskeligheter ved at faa ansat svende efter de nye, tarifers mindstelønssatser.
Adv. Malm redegjorde for korrespondanc e;11 og underhandlingerne mellem s vendeforbunde t, Ar beidsgiverforeningen og Landsforeningen om dett e spørsmaal. Mestrene hadde efter tariferne utvilsomt ret til naarsomhelst at lønne nyansatte svende efter minimumssatserne, uanset, hvor stor løn vedkommende svend hadde hat paa sit t idligere arbeidssted og videre uanset " hvad andresvende i vedkommende by fakti sk faar
25. Bakern es oq Landsforeningens interesseri AfS D e norske Gjær- og Spritfal>rikker.
H. Hansen redegjorde for det arbeide · han ' og S amson under selskapets dannelse h a dde hat for at skaffe bakerne mest mulig aktier. Der hadde kun været 50 aktier at faa tegnet og av disse hadde man tiltrods for en stor overtegning paa ca 1800 000 kr. skaffet ~6 aktierpaa bakeres hænder In g en baker, som haddeønsket at bli aktionær, var stillet uten aktie. Efter forslag av hr H. A Brun , Kr.a, takket, forsamlingen nied ster kakklaniation d'hrr. Hansen og Samson for deres arbeide med at skaffe b~kerefl. est mulig aktier i selskapet, trods den _ voldsommeovertegning av det ledige beløp
26. D e nye landsmelssorter
Hr. Stangeland kritiserte sterkt den ukyndigeog slette sammensætning av de nye landsmelssorter.
Samtlige var heri enige og uttalte ønskeligheten av at bakerne fik indfl.ydelse paa melets. sammensætning for at opnaa bedre hakningsevnehos melet
27. Hr. Bjordal bragte Landsforeningen ogHovedstyret en tak for arbeidet med Haugesundsforeningens optagelse· i Landsforeningen og med at faa tarifern• gjældende ogsaa for .Haugesund .
28. Forinanden erklærte derefter det 14. landsmøte av~luttet, med en · tak til de møtende.
29. Hr. F. Brun bragte under sterk tilslutning fra forsamlingen en tak til formanden for 'hans udinerkede ledelse av forhandlingerne.
Møtet hævet.
·eakeribedr~ften .under rationeringen.
En mængde bakerier nedlagt - D'et sammalte mel. - Brødpl'isen. - Konditorierne m. m.
Formanden i Bakermestrenes Landsforening 'er interwievet av " Sta.vanger Aftenblad " , som -derom indeholdt følgende artikkel:
Bakermestrene avsluttet sit landsmøt e her i byen 7. august.
En av " Aftenbladet " s medarbeidere søkte landsforeningens formand, bakermester Haako n HanBen, Kristiania, for at høre lidt om bakerbedriftens stilling nu i rationeringens og mat.knaphetens tid .
Ja, vor stilling er jo alt andet end behagelig i denne tid; vi arbeider under saa vanskelige forhold som vel neppe nogen anden bedrift i hele landet. Vi har jo ikke anledning til at faa det mel, som vi er tjent med, men er henvist til at ta det, som blir os tildelt. Paa denne maate 'blir det jo aldrig et ensartet produkt at arbeide ni.ed, naar vi ikke faar anledning til at ta ut melet s~v, og følgen ' blir da, at man saaatsi ,stadig maa forandre fremgangsmaaten ved bak:ningen.
- H vad er Deres mening om det sammalte men
Jeg er ikke videre begeistret for det, og kan ikke forstli.a, hvorfor inan skal forsøke åt forcere dette melet frem. Det hadde været meget bedre om vi hadde faat en mellemting mellem 1,igtet mel og det nuværende landsmal. Derved hadde man kunnet sikre menneskene ordentlig :mat - og dy.rene ogsaa, som kunde faat avfaldet. Nu faar vi nemlig saa altfor meget skal i os, og ~det er ingenlunde godt for maven. Man ser da "Ogsaa, at flere og flere av dem, som før anbefalte det sammalte, nu efterhvert kommer til den slutning, at det ikke- er saa nærende og godt som man gjerne før ga det ut for.
- · Der er vel en mængde bakerier, som er ,gaat ind eller som har indstillet · driften, side.n -krigen utbrøt?
- Ja, en . mængde bakerier _ en lagt ned. Vi -optok i sin tid statistik herover, men jeg kan
ikke nu i farten erindre, hvor mange det var paa de forskjellige stedlir. Dog vet jeg, at i to saa forholdsvis smaa byer som Arendal og Kristiansund er henholdsvis 3 og 5 bakerier nedlagt , i Trondhjem er der gaat ind 5, i Kristiania ca. 20 og her i Stayanger er det jo ca. 17 bakeribedrifter som er nedlagt.
Som et typisk eksempel paa, hvordan rationeringen har virket paa bakerierne, kan kanske Fr edrikstad tjene: Før rationeringen begyndt e, var der i Fredrikstad 54 bakersvende; men for kort tid siden var der kun - 8.
N aar forholdet er saapas godt for Kristiani as vedkommende, har vel dette sin aarsak i d en store tilflytning til denne by ; indbyggerantallet stiger jo stadig, og som følge derav blir jo efterspørselen og behovet for brød større og stø rre.
Det er dog ikke utelukkende av økonomiske grunde, at saa mange bakeribedrifter gaar ind. Aarsaken er vel like meget den, at det er saa vanskelig at faa mel og andre raastoffe. Nei , kunde nu bare vi bakere faa litt mer e mel og publikum nogen flere brødkort, blev det bedre for begge parter.
Konditorierne.
- Det er ikke rart bevendt med konditorsaker nu ?
- Nei, vi maa jo nu og da lage noget; vi faar lanq_smel ; men sukker er det værre om. Det ' forekommer os forøvrig noksaa merkelig, at vi skal være tvungne til at bruke det " statsunderstøttede " sammalte mel til at bake kaker av. pat maatte da gaa an, at vi fik kjøpe hvetemel til dette bruk - og betale det, mot at vi fik ta fuld pri ; igjen. Som det nu er, er vi jo likefrem tvungen til at bake kaker av et mel, som staten yder sit tilskud til.
- Er arbeidsledigheten inden bakeribedriften stor?
- Aanei; arbeidsløsheten inden vort fag er jo delvis avhjulpet ved den for en tid siden gjennemførte forkortelse av arbeidstiden og dels ved at en mængde bakere har fundet beskjæftigelse paa andre felter. Det viste sig saaledes under spanskesyke-epidemien i Kristiania noksa a vanskelig at faa arbeidshjælp nok i bakerierne ;
- Hvordan ~r bakerne stort set fornøiet med brødprisen 1
- Den nuværende pris er vel paa de fleste steder saapas høi ·nu, at vi kan leve av at bake brød til den pris. Der, hvor brødprisen er 45 øre er der nogenlunde leveli&'e vilkaar for bakerne.
H vad er D eres mening om den bestemm el se som sier, at der ikke maa sælges landsbrød, som er mindre end 12 timer gammelt?
- De n b estemmelsen er ald eles uholdb a r· ' d en kan m. a. o. ikke efterkommes. Over h~l e lan det - t ør jeg paa sta a - maa der om man~ d agene f. eks. sælg es brød, som er betydelig under 12 timer gammel t D er kan paa ingen m a ate oparbeides saa st ore l a gre, a t bestemmelsen kan bli efterfulgt.
- Er bakerihaandverket en sundhetsskadelig bedrift? Vi har hør t, at bakerne ikke sk al v ære - sy nd erli g be g ei stret for de nye bestemm else~ i fa briktil syn slov en?
- F ab riktil synsloven sætter os nu i kl a sse m ed de sundhetsskadelige bedrifter; -men vi er av d en opfatning, at bakerhaandverket slet ikke ka n henregnes til diss e . Derimot ilkal vi nok k unne med g i, at der endnu :finde s mange bak eriloka ler, som er us a nitære; og som nok kan be: hø ve e n gj ennemgaaend e forandring. Men d et t e hø rer til undtagel sern e , og kau paa ingen maate ber etti g e til at sætte vor bedrift i klasse med de su ndhetsskadelige. St a tisti sk kan det bevii.es a t ' bakeribedriften er bedre, hvad sundhetstilstanden b landt fagets utøvere a ngaar end hvad tilfældet er ved en mængde a ndre bedrifter. Det ·viser -s ig saaledes , at 25 p c t. a v bakerne i Kristiania, som har været beskjæftiget i bak eri i ca. 20 aar, i kke har havt en eneste sykedag. Der foreligger endvidere statistik fra Danmark, Engiand og Tyskland m. fl. lande , og alle gaar de ut paa, a t b akbribedriften ikke kan sies at være en sundp etsskadelig bedrif t Blandt landsforeningens medlemmer viste sygdomsprocenten sig ved en optat statistik knn at være 2, 7 pct., mens der ved kredssykekassen i Kristiania var ca. 7 p c t. Vi vil derfor lægge alt arbeide ind paa at faa d enne bestemmelse i Fabriktilsynsloven omgjort, - den maa forandres; ti det skader os ogsaa .i publikums omdømme, at vor bedrift skal være henregnet til de sundhetsskadelige.
· - Hvordan ser · De fremtiden imøte for b akeribedriftens vedkommendeJ
- At si noget om, hvordan det vil bli, naar 1io r male tid er indtrær, tror jeg ikke vi skal bry os med; men hvad den nærmeste fremtid angaar, saa tror jeg nok vi skal greie os 1 om proviant eringsraadene og ·Prisreguleringsraadet vil gi os levelige kaar at arbeide under. Ellers er jeg nok ræd ·for, at der -endmi kommer til at bli nedlagt .en mængde bakerfor. · ·
H~et~01el og hvetebrød.
Sta te ns ration eringsdirektoråt meddeler: I 12. og 13. kortperiode skal der deles ut 1 k g; si g tet hvetemel ell er tilsvarende hvetebrød pr ~ pers on og p eriod e Foruten v a nlige brødmerkersk al d er v ed salg a v hv etemel, som bare fore-ga a r i h ele kilo, klipp es venstre hjørne paa brødtalongen For hvert hvetebrød a 260 gram klip-pes et ha k i talon g en sa~tidi g med merkern e
Spørsmaalet om sur- og hævlæg~ . ning paa søndage endelig ordnet. .:
Ba ke1;m es trenes L a nd s forenin g har ·soin b; _ k je rid t lik e fra ikrafttrædelsen av den midler .: tidi ge b a kerlov av 4 . juni 1918 hævdet, at lo ven i kk e forbød søndagssyring, ialfald ikke før kl. (> ef t m. Loven mener jo intetsomhelst om noge t s aa dant forbud; og d er, hvor d e n nye lov ingen p osit i v for a ndring gjør i den ældre lov, gjælde r-j o d en ælcl re lovs regler fremd eles.
Saaledes har den nye lov og s aa været forstaat av mange bakersvend e I den første tid efter lovens ikrafttræden var det derfor ingen vanskelighet for mestrene at faa lagt sur og· hæv paa søndagene.
S a a gr ep imidlertid S venden es organisatio n ind. Hensynet til publikum, som uten sønda g s-. syring ikke kunde skaffes brød mandag formiddag, betyr jo paa det hold intet. Vi tvilerikke paa, · at Svendeforbundet var i god tro om sin lovforstaaelse. Paa arbeiderhold har man jo. nu vænnet sig til, at et hvilketsomhelst kravblir indrømrnet. Svendeforbundet har derfor· sikkerlig trodd, at Stortinget med loven hadde. m ent ogsaa at negte søndagssyring, bare fordi det snart sagt enevældige arbeiderdemokrati hadd0 uttalt enske herom; samme demokratis ønsker har jo saa ofte ellers den virkning, at baade lovgivningsmagt og regjering straks falder paa maven i ydmyg underkastelse, og hvorfor da ikke ogsaa i dette tilfælde '? Saaledes har vistnok Svendeforbundet ræsonneret. , Vi andre, som kræver -lovs ord og lovs beslutning og ikke · bare et enkelt politisk partis ønsker, for at en gyldig lo"-skal siges at forel igge, · hæv-det imidlertid · som j sagt, at søndags'syring : yar tillatt saalænge den ikke positivt og-
uttrykkelig var forbudt. Det er heller ingen hemmelighet, at vedk. departements juridiske ,sakkyndige var av samme mening .
Imidlertid valgte departementet den kjendte utvei i vor moderne administration: kompromiset. Departementet har nemlig nu git en --almind elig dispensation til søndagssyring. Departementet har fulgt den samme moral, som ,, Den store bøigen " i "Per Gynt": gaa utenom! En vanskelighet kan jo, som bekjendt, ogsaa paa en ,maat e løses ved 11.t man gaar utenom den.
Socialdepartementet har nemlig under 11. oktober 1918 tilskrevet Bakermestrenes Landsforening saaledes:
"Under henvisning til tidligere korresponda n ce angaaende sur- og hævlægning paa søn·og helligdage senest foreningens skrivelse av 21. aug ust d. a., meddeles, at departementet herved tillater landets bakerier uten hinder i midlertidig lov av 4. juni 1918 om arbeidstiden i bakerier, i ndtil videre at foreta sur- og h æ vl æg ning og OTnsfyring paa søndage og andre helligdage i tiden mellem kl. 6. og kl. 8 em Tilladelsen er beti nget av, at arbeide i det nævnte tidsrum fratrækkes i yedkommende arbeideres arbeidstid den følgende dag med sin dobbelte længde. "
Resultat: Alle bakerier kan altsaa nu uten -ansøkning hegge sur og hæv paa søndage og -kræve, at svendene utfører dette arbeide; publikum kan i nogen grad atter faa brød mandag formiddag, - uten at bakermestren derfor behøver at bli holet av justisen. Fremdeles er · der jo imidlertid den hake, som forbudet mot at srelge brød mindre end 12 timer gammelt, medfører. Om dette internationale forbud korreponderes der mellem Rationeringsdirektoratet og Landsforeningen.
Rationeringskortene
for de næste 3 perioder. "Sil'up, poietesmel m. v. paa ertekortene. 'Tillægs-, kaffe- og sukkerkort for 3 perioder, istedenfor 1 kort for hver periode.
Rationeringsdirektoratet har i nogen grad -reformeret sit kortsystem for de kommende 3 • :J.•ati oneringsperioder, omfattende tiden fra 4. november til 26. januar. De nye kort, som man
vil faa for dette tidsrum, er i flere henseender forskjellige fra de tidligere.
For brødkortenes vedkommende vil man straks bli slaat av deres betydelig utvidede format. Det kommer av den økede brødration. Hver periode byr paa 35 istedenfor hittil 28 merker. Det nye brødkort er vokset ut til en hel plakat. Merkerne er anordnede paa en noget anden maate, saa klipningen kan arte sig mere _praktisk. __ _
Tillægskortene har; som bekjendt, hittil været utstedt i 1 særskilt eksemplar pr. periode For familier, som har kunnet glæde sig ved man ge tillægskort, har denne mangfoldighet virket forvirrende broket. Det er nu forenklet derhen, at et tillægskort omfatter samtlige 3 perioder.
Den _ samme reform er indført for kaffe- og sukkerkortene, - der blir 1 kort gjældende for 3 perioder. Det samlede merketal uforandret.
Tillægs-, kaffe- og sukkerkortene presenterer sig som følge herav ligeled es i betydelig utvid et format.
Den største forandring har ertekortene undergaat.
Man har paa disse kort faat erter, bønner, maisgrynmel (kortmerkerne A ., B. ) og gryn (kun paa merkerne B. ). Som grynvarer regnes ogsaa ris og makaroni. Paa B-merket kan kjøpes 1 /t kg. saadann~ varer.
Der ar nu paa kortet tilføiet 3 nye rader med merker: C., D. og E.
Efter hvad rationeringsdirektøren har betrodd os, vil O-kupongen bli utfyldt med et vist rationeret kvantum sirup, ¼ kg. for førstkommende, 12. periode, og D-kupongen forhaabentlig med et rationeret kvantum potetesmel, en artikel, husmødre længe har sukket efter
Hvad E-raden skal brukes til, er endnu ganske paa det uvisse, - kanske med smør, med kraftforets og landmændenes hjælp?
Vi spurte i rationeringsdirektoratet, om dette var rationeringsvisens sidste vers. Men svaret var, at direktoratet forsaavidt ikke visste mere , end alle andre kunde gjætte sig til.
Elektriske: i Bakerovne , _____
Varmtvandsbeholdere
Dampapparater ' for
Bakerier & Konditorier
Over h un d r ede stykker allerede i bruk paa de forskjelligste I kanter av landet.
Fabrikken mottar stadig nye bestillinger.
Baa d e ovne og apparater leveres under garanti.
I Skriv efter brochure og illustrationer. Alle forespørsler besvares prompte.
