utgit av "Bakermestrenes Landsforening". Bladkomiteens fo r m and: Haakon Hansen.
16. aargang l U dko=er en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegne s paa nærmeste postanstalt el ler hos bladkomiteens formand, li lo. oktober. nr. 10. Haakon Hansen, Universitetsgaile 8, Kristiania, hvor ogsaa a,nnoncer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje, udenJandske 20 øre. 1917.
lndhold: Bakermester Otto Andersen. - ,.Fi11bakningen". - Regjeringen og bryggeri11æringeu. - Den ulovlige kommunale baandverksdrift. - Brødprisen i Stavanger.
Porsgrunds Gjærfabrik
(Indehavere: P. M. Petersen & Se-n)
Als lia-ldens Smerfabrik, Fredrikshald
(Guidmedalje Jubilæumsutstillingen 1914)
anbefaler sin ekstra fine m a rgarin til baker- og husholdningsbruk. Mange kvaliteter og tidsmæssig emballage, fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær. Kontor og lager i Kristiania hos
Telefon 7390
OJsen HolteJt, Raadbusgaten 1-3, III.
MOSS AKTIEMØLLER
Hovedartikel:
Patent Rugmel
· HVEDEMEL
af bekjen<lte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D'Herrer Bagere Telefon 1271. H. Willumsen.
Agentur for Kristiania hos "GjærfabrikBil STAVANGER'' Herrer .Anth. Johansen & Co. Toldbodgt. 8, 2. etg. anbefaler
Salt for Bakerier
haYes stadig paa Lager og anbefales av H. Willumsen.
Telefon 1271.
Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA,
anbefaler sin
Specialforretni r.g for Bagerier & Conditorier. prima holdbar Gjær.
K. 0. DIDRIKSEN handler med Mel, Havre Bastematter m. m. Hoedemel
Essenser, pulvere, ægggult, ætheriske olier etc etc.
IRIS KEM. FABRIK Als, Stavanger.
~--Teleg-ram-adr_ : ,,I-RIS"--r_elef_.140-9.-~
SØREN ISVALD
Akersgaten 15, Christiania.
Speeialforretning engros i Artikler for Bagere og Konditorer.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekl. Fabriker. Sigte- og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis. -· Skriv eft er Kataloger og Oplysninger
AlbertMohn~~!~1?o~~sEft.,Bergen. Johan
BaullJann & eo.
Kontor: C. Sundtsgt. 27 - Lager: C. Sundtsgt. 19. Telefon 700 - 3636 - 18612 Rugmel, sikte t 000 * og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. " Bakerirnel fl. Sorter. Amk. tt'_ug- og HoefeTf}el. ·
f?ICH. OSMUNDSEN
KRISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for [f/{}rner & 'f)f/eiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje •
.Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser:
Damp bakerovn e (indskuds- og uttræksovne)
Knade- og eltemaskiner
·Sigteanlæg Avbrækkermaskiner Automatiske avbrækkermaskiner og opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner -og knadetraug
Forlang katalog og offerter.
Bakermester Otto Andersen.
· Paa generalforsamling i Trondhjems Bakermestres For ening 24. oktober el a. fra sa bakermester Otto Andersen sig gjenvalg som formand efter - 22 aars funktionstid. Bakerrpester Ander-sen har været foreningens formand omtrent h elt siden den blev stiftet - den er nu 23 aar gammel - og h ar i denne tid nedlagt et udm erket
Sækkebankermaskine m. m.
arbeide for foreningen og derigjennem for standen. Som et uttryk for den agtelse og respekt hvormed han omfattes av sine kolleger, blev han paa ge neralforsamlingen besluttet indvotert som foreningens æresmed l em og overrakt et vakkert u tstyrt diplom samt et guldur med inskription.
Hr. And ersen har ogsaa i flere perioder vær et et særdeles interessert med l em av Bakermestrenes Landsforenin gs hovedstyre og en fortræffelig og elskværdig repræsentant for Trondhjemsforeningen paa Landsforeningens landsmøter. D a hr. An<lersen _ - som ikke længer aktiv bakeridrivende - ifølge Landforeningens love nylig ogsaa har uttraadt av Landsforeningens hovedstyre, vil red a kti onen av nærværende blad ben ytte anledningen til paa Landsforeningens vegne at utt a le sin tak til hr. Andersen for alt det uegennyttige og opofrende arbeide, han i den forløpne iarr ække har ydet, til fremhjælp av den I).Orske bakerstands tarv. Hr. Andersen kom so m· nyutl ært s v end fra sit fødeland Danmark til Norge, oprindelig bare med tanke paa et kortere ophold for at studere forholdene her, men likte sig saa godt, at han slog sig ned i Norge for alvor. Hr. Andersen kom fra et land, hvor man har og hadde øine n e ganske ander*
ledes oppe for betydningen av organisation og samhold end i vort gamle Norge, hvor valgsproget: ,, Trold, vær dig selv nok" har altfor mange proselyter. Mange standsfæller vil vite at takke hr. Andersen, fordi han i alle aar viste den rette samfundsaand ogsaa i sit nye fædreland !
,,Finbakningen".
Skal der bli yderligere indskrænkning1
Rationering ogsaa av det :finsigtede mel!
(Forts. )
Landsforeningens henvendelse til Provianteringsdirekto rate t angaaende denne sak var dat8rt 6. oktober og lød som følger:
Paa vegne av Bakermestre ne s, Landsforening og særlig de medlemmer av denne, som med konditorborgerskap ogsaa. driver konditorvirksom het, tillater man sig herved at fremkomme med nedenstaaende redegjørelse i anledning av at provianteringsdirektøren for os har nævnt, at der var planer oppe om yderligere indskrænkninger i bakning av finere bakverk og konditorvarer. Vi tilføier, at vi paa grund av den korte tid som var os levnet til denne vor uttalelse ikke har hat anledning til at forelægge saken for hver enkelt av Landsforenin gens medlemmer, men vi er efter mange tidligere konferancer og tidligere behandling av disse spørsmaal, saaledes paa Landsforeningens sidst0 landsmøte i juli d. a., overbevist om, at vor nedenstaaende fremstilling i et og alt har samtli ge bakeres og konditor ers tilslutning.
Vi fremhæver da først, at det nu, likesaa litt som tidligere, fornuftigvis kan bli spørsmaal om helt at forbyde bakning av finere bakervarer og konditorvarer. Et forbud mot bakning av finere bakverk kan for det første ikke begrundes av hensyn til besparelse paa mel.
Det er nemlig en kjendsgjerning som vistnok vil være Provianteringsmyndigheterne tilstrækkelig bekjendt, at det melkvanturn, som medgaar til fintbrødbakning, er aldeles forsvindende i forhold til landets daglige nødvendige forbruk av mel, mens det paa den anden side maa merkes, at disse brødsorter har adskillig betydning for mange folks erklæring, baade i sykepleien og ved forretningsfolks og andres lettere eller hurtigere maaltider.
Hensynet til bakernes bedrift som næring stille r sig ogsaa hindrende i veien for forbud mot bakning av her nævnte finere brødsorter
Det vil ogsaa efter vore tidligere meddelelser være baade provianteringsdirektøren og departementet bekjendt, at det er bakningen og salget av de finere brødsorter som alene i disse tider gjør det mulig, at drive bakeri med økonomisk utbytte.
Dette gjaldt før den nuværende krise, men det gjælder i endnu langt høiere grad nu, efterat der er fastsat maksimalpriser paa brød, og fordi disse maksimalpriser samtidig er sat saa lave, at bakning av stort brød medfører betydelig' direkte tap, saaledes som vor forening gjentagne gange, men endnu uten resultat, har gjort Prisreguleringsraadet opm erksom ·paa.
Forbud mot eller større indskrænkning i bakning av finere bakverk, vilde ogsaa medføre stor arbeidsløshet blandt baker- og konditorsvende, i den grad, at vi ikke tar i betænkriing at uttale, at det vilde være ganske ansvarsløst at , stille alle disse svende uten arbeide, særlig nu, da arbeidsløsheten i mange bedriftsgrene for hver dag tiltar. De aller fleste bakeridrivende, - og de større bakeridrivende omtrent uten undtagelse, - beskjæftiger mindst halvdelen av sine svende med bakning av konditorvarer og sniaabrødsorter. Den særskilt med konditorvarerne og smaabrødsorter beskjæftigede arbeidsstok i Kristian ia kan saaledes sættes til 300 mand av samtlige Kristianias ca. 500 bakeriarbeidere.
I Norges byer er der i det hele ca. 750 baker- og konditormestre, som saagodtsom allesammen i større eller mindre utstrækning forfærdiger forskjellige konditorvarer eller smaabrødtyper, og som beskjæftiger ca. 2 800 - 3 000 arbeidere; dertil kommer forskjellige andre funktionærer som butikpersonale, kjørere, bakerbetjening, pakkere, bud etc. - flere hundrede personer.
Skulda konditorvarer og smaabrødsorter feirbydes solgt, vil dette derfor uvægerlig føre til, at en større del av de her nævnte arbeidere, hvorav de aller fleste er familieforsørgere, vil bli sat paa bar bakke. En indskrænkning overfor konditorvarer og smaabrødsorter kunde jo heller ikke tænkes, uten at den i samme grad vilde ramme og bringe arbeidsløshet for arbeiderne ved chokolade- og kjeksfabrikkerne, vaffelbakerier, hjemmebakerier o. lign.
H vad der altsaa efter vor mening alene kan bli tale om for at spare paa landets beholdninger, maa være en begrænset rationering av de produkter, som trænges til det finere bakverk, og som der maatte være særlig mangel paa. Rationering av mel er der jo i denne forbindelse ikke spørsmaal om.
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
Det yderste, som vi efter ovennævnte hensyn kunde ta ansvaret for at peke paa, er, som · mundtlig nævnt, en viss indskrænkning i forbruket av smør, fløte og sukker med henimot 1/ 8 del av det nuværende forbruk av disse artikler, saaledes at der altsaa til her nævnte bakning fremdeles maatt e staa til bakernes disposition mindst 2 / 3 dele av d et kvantum smør, fløte og sukker, som hittil har været brukt i hver enkelt bedrift.
Vi finder det ikke hensigtsmæssig paa sakens nuværende trin at uttale os i detaljer om den maate, hvorpaa en saadan rationering kunde tænkes indført. Vi skal her bare fremhæve, at det formentlig maa være det eneste praktiske at lægge til grund hvert enkelt bakeris forbruk i løpet av sidste aar, altsaa kalenderaaret 1916.
Paa den ene side er det jo forholdene i dette aar, som ligger de nuværende omsætningsog forbruksforhold nærmest og paa den anden side har man i bedrifterne vistnok ikke nu længer materiale til at fastslaa forbruket længer tilbake i tiden. Offentlig statistisk materiale for 1916 foreligger formentlig ogsaa i tilstrækkelig utstrækning.
Vi gaar ut fra, at ethvert forslag til ordning i ovennævnte retning eller til planlæggelse av rationering , som Provianteringsdepartementet
agter at gjennemføre, betimelig i forveien vil bli forelagt Bakermestrenes Landsforening til uttalelse paa de bakeridrivendes vegne, hvis forslaget medfører nogens omhelst ændring i de nuværende forhold.
Kristiania d . 6. oktober 1917. Bakermestrenes Landsforening . Haakon Hansen, form a nd
Et Bureau-telegram fra Bergen av 20. oktober angaaende denne sak er av betydelig interesse. Der meddeles, at Bergens provianteringsraad har holdt møte sammen med tre repræs entanter for Kristiania provianteringsraad, fabrikeier Petterøe, fabrikeier Wrangel, og redaktør Vidnes. Paa møtet blev drøftet en rækk e vitige saker, hvor de to byer har fælles interesser. I anledning av knapheten paa hvetemel vil der bli rettet en henvendelse til departementet om at forbyde bakning av luksusbakverk og at foreta . beslaglæggelse av de private beholdninger av hvetemel.
Vi kan vanskelig tænke os, at provianteringsraadene i vore to største byer, efter flere aars erfaring, endnu ikke har opdaget at norsk ret efter grundloven ikke tillater staten at gaa til "beslaglæggelse" eller ekspropriation av privat eiendom uten speciel ekspropriationslov og efter en speciel erstatningsproces med erstatningsfastsættelse efter skjøn i hvert enkelt tilfælde. Man kan nu maaske vente nedsat et nyt "raad"melsækkeekspropriationsraadet -, som skal gaa rundt i husene, og formodentlig først begynde i byerne - for ::i,t "beslaglægge" det hvetemel, som husmødrene hadde tænkt at jevne suppen med. Tanken er sikkerlig velment - men er den praktisk? Forslaget bringer i erindring Kristiania provianteringsraads oekjendte kundgjørelser ifjor vinter om, at de private bedrifters brændselsbeholdninger var "beslaglagt", - skjønt enhver i lov og ret nogenlunde bevandret stemme-· berettiget borger visste, at denslags "beslaglæggelser" var ganske uhjemlede i vor ret og altsaa ingensomhelst retsvirkning kunde medføre. Ære være provianteringsraadene for deres arbeide med at fylde landets lagre og utjevne konsiimet, men hertil bør raadenes arbeide mest mulig begrænses; og ett maa ialfald huskes: ikka alt er lovlig fordi om det er velment. ,,Beslaglæggelse" ved kommunale eller statslige almindelige bekjendtgjørelser kjender vor ret ikke. ,, Velfærdskom1 teerne" under den franske revolution hadde - eller tiltok sig - myndighet til at gjennemføre enhver foranstaltning, naar den bare ansaaes heldig i en eller anden retning, ofte uten hensyn til lov. Men den store forskjel mellem de tilstande, som skapte velfærdskomiteerne i Frankrige, og vore forholde nu er, at vor ret hviler paa den norske grundlov, som optok netop de individets frihetsrettigheter og borgerrettigheter likeoverfor staten, som den franske revolution skapte. Altsaa: Provianteringsraadene bør - eller burde - skaffe mel til landet og være glade, for hvert lager, som blev fyldt Og raadene bør gjerne fortrinsvis sælge til de borgere, som intet eier av vedk. vare. Men avhentning av en privatmands mel for at utdele det til andre ligger ialfald endnu utenfor loven og altsaa utenfor baade statens og kommunens myndighetsomraade. En anden sak er det, at fordeling av mel mellem bakerne indbyrdes i størst mulig utstrækning snarest bør ske, men da ved bakernes egen frivillige foranstaltning av kollegiale grunde, Man har begyndt hermed i Bergen, og Kristianias bakere, som vel ikke staar tilbake for Bergenserne i kollegial samvirken, vil vel snart følge efter.
Til belysning av det i foranstaaende artikel b.erørte emne: Spørsmaalet om stat eller kommune kan ekspropriere private beholdninger,.:...:._ ·tøf følgende telegramveksling ogsaa være av alme~ interesse. Det første telegram blev sendt fra en av vort lands største bakeribedrifter, som ha~ tillatt os at offentliggjøre det:
Tel eg ram av 17. februar 1917 til Provianteringsdepartementet:
Grundet kulnøden agter jeg at gjøre de yderste anstrengelser for at skaffe ved og torv til sikring av min brødfabriks drift og dermed byens deh vise brødforsyning, dersom provianterigsministe~ ren garanterer, at indkjøpt brændsel ikke beslag ~ lægges av stat eller kommune. Velvillig telegrafer.
Herpaa fik bedriften følgende telegrafiske svar fra Provianteringsdepartementet, dat. 2~ februar 1917: · '
I anledning Deres telegram og skrivelse 17. februar meddeles a t kommune og amt kun kan beslaglægge varer indkjøpt eller fremska·flet i sal_qsøiemed. Kommunen kan saaledes ikke beslaglægge brændsel indkjøpt til Deres bedrift. V ed eventuel beslaglæggelse fra statens side vil iallefald det av Deres brændselsbeholdninger, som er nødvendig for Deres bedrift for en rimelig tid, bli undtat fra beslaglæggelsen.
Man ser herav, at Proviant e ringsdepartementet - i motsætning til mange kommunale provianteringsraad - · har den rette forstaaelse av retsforholdet mellem det offentlige og de private i heromhandlede henseende; departementet h ævd e r klart og greit, at varer, som ikke er fremskaffet i salgsøiemed, -ikke kan beslaglægges eller eksproprieres.
Regje ri ngen og brygge rinæringe n.
Hovedbestyrelsen for Den norske Fællesforening for Haandverk og Industri sendte den 9. juli 1917 en protestskrivelse til Stortinget i anledning av, at regjeringen hadde foranl~diget resolution med forbud mot, at bryggerierne anvendte byg og malt for fremstilling av øl av skatteklasse 2 og 3. - Denne protestskrivelse har været offentliggjort i pressen - bl. a. i Fællesforeningens Tidsskrift nr. ~8 for iaar.
Senere har Ji'ællesforeningen anmodet de den tilsluttede grupper om at delta i førnævnte protest.
Bakermestrenes Landsforenings hovedstyre har derfor se ndt en protest i følgende form:
Bakermestrenes Landsforening slutter sig fuldt ut til den protest, som den norske Bryggeriforening har fremsat overfor forbudet i kongelig
BJØLSEN VALSEMØLLE A 15
Hvor de landskjendte merker HVETEMEL KOHINOOR og RUGMEL KRONE, BIKUBE formales.
resolution av 28. juni 1917 mot fremstilling av øl av skatteklasse 2 og 3 og mot regjeringen s dermed sammenhængende holdning overfor bryggerinæringen.
Man finder, at regjeringen i denne sak ikke kan siges at ha optraadt paa vegne av eller til fordel for nationen, tnen tvertom handlet mot dennes ønske og interesser. Regjeringen søkersom bryggeriforeningen uttal er og ogsaa efter vor mening - at slaa ned en ,gammel lovlig næring uten en eneste holdbar grimd, og dette er ikke stemmende med de principer, hvorefter et frit samfund som det norske bør r egjeres og hittil har været regjert.
Den ulovlige kommunale haandverksdrift
1. Haandverkerne i Kristiania protesterer mot kommunal haandverksdrift.
I anledning den kommunale haandverksdrift som nu søkes indført av Kristiania kommunale boligtilsyn m ed faste funktionærer som byggeledere og formænd ved utførelsen av byggearbeide, har haandverksmestrene sendt Kristiania formandskap følgende protestskrivelse: ,,Haandverksgrup!)ernes centralstyre der repræsenterer samtlige haandverksfag i Kristiania og med et samlet ~edlemsantal av over 1000 selvstændig drivende ·' haandverksmestre har i møte -idag be-
handlet den av Kristiania kommunale boligtilsyn nylig indførte praksis: at ansætte selvstændige haandverksmestre som fastlønnede formænd ved kommunens smaaboli,qbyg.
Centralstyret har som fællesorganisation for Kristiania haandverkere deltat i den kamp haandverkere har ført for sin eksistens gjennem tiderne og særlig fulgt Kristiania · byghaandverkeres kamp mot de store trustdannelser her i byen.
Den ovenfor anførte ordning har efter centralstyrets mening ingensomhelst hjemmel i haandverkslovgivningen, idet den er stridende saavel mot haandverkslovenes aand som bogstav,samtidig som den betegner et voldsomt overgrep mot haandverkerksstanden i sin almindelighet.
Istedetfor - som loven forutsætter - at være selvstændige mestere, blir haandverkerne paa denne maate formænd, verksmestere o. s. v. i kommunens tjeneste. Uten at g(ta ind paa saken i sin almindelighet vil centralstyret dog uttale, at det finder der maa være rum nok for Kristiania kommune til under lovlige former at faa fremmet sine bygarbeider uten at la disse utføre ved fastlønnede kommunale funktionærer,
Centralstyret viC sætte alt ind paa at beskytte haandverkernes rettigheter og at verne om haandverksloven av 1913 og gir sin fulde tilslutning til den protest som De sammensluttede bygningsgrupper under 5. ds. har sendt Kristiania formandskap "
NORSK BAKERTIDENDE
2. Bakermestrenes Landsforening gaar til aktion mot Trondhjems kommune i anledning av dens overtagelse av Halseths bakeri.
Bakermestrenes Landsforening, som har opgit forsøket paa at finde Trondhjems kommunes eller dens ordførers eller magistrats haand verksbrev som bakermester, har tilstillet magistraten, hr. borgermester - men derimot ikke bakermester - Bauck følgende skrivelse, datert 6. november 1917:
,, Trondhjems Magistrat, Trond hjem
Efter de av Bakermestrenes Landsforening indhentede oplysninger synes det at fremgaa, at Trondhjems kommune har overtat eiendomsretten til og ledelsen av Halseths bake~i i Trondhjem, og at denne overtagelse er d~finitiv.
Haandverksloven gir imidlertid ikke kommunen adgang til at drive haandverksdrift med det formaal som inkjøpet av Halseths bakeri tilsigter. Bakermestrenes Landsforening har derfor overensstemmende med bestemmelse paa landsmøtet i juli iaar besluttet at søke spørsmaalet om lovligheten av her nævnte kommunale haandverksdrift prøvet ved domstolene. Man er vistnok opmerksom paa, at Trondhjems kommune vil søke at hævde, at den kommun al e drift i Halseths bakeri skulde være lovlig efter reglerne om fabrikvirksomhet; Landsforeningen kan imidlertid ikke finde, at denne kommunens begrundel se fjerner det lovstridige ved forholdet, da det jo billigvis ikke kan benegtes, at der ogsaa i Halseths bakeri foregaar haand verksmæssig produktion, hvad enten man vil kald e bakeriets hele produktion for haandverksmæssig eller bare betegne en del av produktionen som haandverksmæssig. I forbindelse med spørsmaalets prøvelse for domstolene agter Landsforeningen .at nedlægge paastand paa ophør av den kommunale haand verksdrift ved Halseths bakeri.
For at opnaa domsavgjørelse kan Landsforeningen anlægge sak saavel i stra:ffeprocessens som i civilprocessens for.
En stra:ffesak synes for begge parter at være at foretrækka, da saken derved hurtigere kan avgjøres.
Man tør derfor herved forespørre den ærede magistrat, om det forholder sig saa, at kommunens bestemmelse om drift av Halseths bakeri for kommunens regning er endelig og om i hvilke former kommunens ledelse av bedriften foregaar. Man var ogsaa taknemlig for magistratens uttalelse om, hvorledes kommunens vedkommende stiller sig til spørsmaalat om doms-
avgjørelse i 1itra:ffeprocessens former, altsaa formentlig i tilfælde efter saksanlæg mot kommunens ordfører og magistrat."
Skrivelsen er endnu ubesvaret. At saken maa finde sin avgjørelse ved domstolen, er v el derfor utvilsomt.
I Stavanger har spørsmaalet om oprett e lse a v kommunalt bakeri faat ganske den motsatte løsning sammenlignet med Trond hjem: Endog socialisterne i Stavanger kommunestyre fraraader, at kommunen falskelig angir sig som indehaver av haandverksbrev som baker. ,,Stavanger Aftenblad " skriver i sakens anledning:
Da og nu.
Ifjor høst var der spørsmaal oppe i Stavanger Provianteringsraad, om der burde oprettes kommunalt bakeri her i byen. Raa.det fandt denne plan upraktisk og upaakrævet, navnlig fordi vi h er i byen har et stort kooperativt bakeri i Produktionslaget Samhold, som leverer omkring en tredjedel av byens brødbehov og saaledes maa forutsættes at holde konkurrancen i fuldt sving. At etablere en konkurrance mellem et stort kooperativt og et kommunalt bakeri syntes temmeli g irrationalt.
Dette var som sagt ifjor ihøst - og vi hadde kommunevalgkamp da Følgelig blev Provianteringsraadets flertal og navnlig dets daværende formand gjenstand for skarpe angrep i Bystyret og i socialistpressen for sit standpunkt til spørsmaalet om kommunalt bakeri.
Nu har socialisterne flertal i Stavanger Provianteringsraad. Og forleden forelaa der for raadet et tilbud om salg av et herværende b a keri. Formanden hadde anmodet Produktionslaget Samholds bestyrer hr. Skaraas om en uttalelse i anledningen. Foruten den specielle uttalelse om vedkommende bakeri leverte hr. Skaraas ogsaa en utførlig principiel uttalelse om spørsmaalet kommunalt bakeri, og han anførte deri, dels at et saadant tiltak var overflødig, saalænge man hadde det kooperative bakeri og dette stadig gik fremad, dels at. en konkurrance mellem et kooperativt og et kommunalt bakeri vilde været litet formaalstjenlig.
Nøiagtig den samme begrundelse altsaa, som Provianteringsraadets f ormand anførte ihøst, og som da dannet et udmerket valgnumer.
Nu passerte hr. Skaraas' indlæg mot kommunalt bakeri uten en eneste principiel indvending fra raadets socialistiske flertal.
Her og der - da og nu.
Nedenstaaende affære fra Stavanger, anno 1917, fortjener at bli kjendt av aHe "Bakertidende"s læsere som et karakteristisk eksempel paa hvorledes provianteringsraadene har tillatt sig at beskatte - eller vi hadde nær sagt brandskatte - en enkelt stand, bakerne, til fordel for de øvrige borgere. Som bekjendt er det jo i de fleste byer kommet derhen, at raadene har f~stsat saa lave priser paa landsbrød (omkring · 35 a 40 øre), at hver kjøper av et landsbrød faktisk faar forærende ut av bakerens lomme 15 a 20 øre for hvert brød, han kjøper; bakerens direkte tap paa hvert brød utgjør nemlig omtrent dette beløp.
,,Stavanger Aftenblad" skriver:
Brødprisen i Stavanger.
En lov for kong Salomo, en anden for Jørgen hattemaker.
Bakerne skal spege sig med en nedsat bredpris, mens Provianteringsraadet mæsker sig med forheiede mel priser
Loven om statens prisregulering fastsætter , at ingen organiseret pris-forhøielse maa :linde sted uten tilladelse
Bakerne i Stavanger hadde søkt Stavanger Provianteringsraad om tilladelse til at sætte brødprisen til 70 øre pr. kilo, beregnet efter den dagjældende melpris 62 kroner pr. sæk. Raadet gik med paa dette, men besluttet desuten at forhøie sin egen melpris fra 62 til 64 kroner sækken og forhøiet som følge derav ogsaa bakernes brødpris til 72 øre-2 øre utover hvad bakerne selv hadde søkt om. Imidlertid hadde Raadet ogsaa fastsat forholdstal mellem de leverancer, bakerne kunde faa gjennem Raadet av rugsigt og hvetemel i forhold til det kvantum sammalet mel, hver enkelt baker tok. De skulde faa 40 procent sammalet, 40 procent rugsigt og 20 procent hvetemel. Disse forholdstal var bakerne misfornøid med, og androg derfor øieblikkelig Raadet om at bli løst fra hele overenskomsten baade om melpriser og brødpriser. Raadet gik med paa dette og forhøiet samtidig sine melpriser til gjældende dagspris - fra 64 til 70 kroner sækken for rugsigt og fra 64 til 75 kroner sækken for hvetemel. Dermed hadde bakerne i Stavanger faat sine melpriser forhøiet med 10 og 15 procent, og nu stod det altsaa tilbake at faa brødprisen fastsat. Og den blev70 øre, 2 øre mindre end Stavanger Proviant.eringsraad hadde sat den til med 10 procent lavere melpris !
Det er ganske vist saa, at bakerne hadde sig selv at takke for dette tragikomiske resultat; de kunde ialfald forsøkt at arbeide med de av Provianteringsraadet fastsatte forholdstal. Vi er ikke et øieblik i tvil om, at det vilde lykkedes at faa publikum med paa 40 procent sammalet brød - og kanske vel saa det. Vi hører ialfald nu fra flere bakere, at det gaar udmerket godt, fremgangen for det billige, . nærende, sunde sammalte brød fortsætter meget raskt og meget kraftig efter den agitation, som er optat og fremdeles drives.
Men nok om det - enten resultatet skyldes en feil beregning fra bakernes side eller ei, saa er ialfald faktum, at der nu foreligger et skrikende misforhold mellem melpriser og brødpriser i Sta vanger, og at det efter det passerte vilde være den største uretfærdighet mot bakerne at opretholde de av Provianteringsraadet fastsatte høie melpriser. I Raadets møte forleden blev der da ogsaa fremsat forslag om, at man indtil videre skulde holde sig til de gamle melpriser. Men nei - de 6 socialister, som utgjør flertallet, fandt det passende og værdig for det mægtige Provianteringsraad at gjennemføre en kraftig prisforhøielse paa sine raasto:ffer, mens samtidig bakermestrene blir paatvunget en prisnedsættelse paa sin færdige vare.
Det er den gamle histore om kong Salomo og Jørgen hattemaker i moderne socialistisk utgave.
Hvorledes Prisreguleringsraadet er komm et til sit resultat for Stavangers vedkommende, er os en gaade. Samtlige talere i Provianteringsraadet - endog de socialistiske - uttalte ogsaa sin uforbeholdne forbauselse over det. At ikk e bakermestrene her i byen har en fortjeneste , som nogen kan misunde dem, fremgaar tydelig nok av skatteligningen. Og vi har desuten et andet kontrol-middel: Produktionslaget "Samh~ld", som er en kooperativ bedrift, og som driver stordrift og forsyner byen med en tredjedel av hele dens brødforbruk, har tidligere leveret brødet 6 øre under bakerprisen her i byen ; senere er avstanden forminsket til 4 øre, og nu i den sidste tid leverer "Samhold" sit brød bare 2 øre under baker-prisen. Det taler et tilstrækkelig tydelig sprog.
H vad Prisreguleringsraadet har villet ved sin indskriden mot brødprisen, skal være at ramme melaagringen. Saa fortæller redaktør Vraa, som er medlem av Prisreguleringsraadet. Og det samme har vi hørt fra andet hold.
Da b lir Stavanger Provianteringsraad staaende i et noksaa merkelig lys med sit paalæg av 8 og 11 kroner pr. mels.æk.
Efter ordlyden i lov av 6. juli om re gn-lering av varepriser anser vi forøvrjg lovligheten av Provianteringsraadet prisforhøielse tvilsom. Men det betyr vel litet, saalænge det bare gjælder nogen haandverksmestre.
Stavangerbak~rne søker atter om nedsættelse av melprisen.
Bakerne i Stavanf!er har senere holdt møte og besluttet at rette en ny henstilling til provianteringsraadet om at fastsætte melprisen i forhold til den nu av prisreguleringsraadet bestemte brødpris, der er 70 øre for finbrød Melprisen skulde i forhold hertil da være 62 kr. pr. sæ k rugsigt.
Vi vil for vor del a nbefale - skriver "Stvg r. A.f tbl." -, at d en ne fornyede henstilling fra byens bakere nu imøtekommes. Ved provianteringsraadets forhøielse av m elprisen til 70 kr. pr. sæk og prisreguleringsraadets fastsættelse av brødprisen til 70 øre, er bakerne kommet op i en ganske uholdbar situation. Man kan jo dog ikke forlange, at de skal bake brød med direkte tap, slik som de maa, hvis det nu etablerte forhold mellem melpris og brødpris skal fastholdes. Og der er saa meget mere grund for provianteringsraadet til at vende tilbake til sine gamle melpriser, som de nu fastsatte ligger over de av Vaxdal mølle offererte.
De, bør ogsaa tas hensyn til, at bakernes dr iftsutgifter er steget i den siclste tid, bl. a. har svendene nylig faat et nyt paalæg i ukelønnen.
Med hensyn til det av provianteringsraadet for en tid siden fastsatte, men igjen paa grund av bakernes motstand opgivne forholdstal m ellem de l evera n ce r, bakerne kunde faa irjennem raad et av rugsigt og hvetemel i forhold til sammalet mel, nemlig 40 pct. sammalet, 40 pct. rugsigt og 20 p ct. hvetemel, har vi g rund til at tro, at e n slik bestemmelse fra raadeb, side ikke l æ nger vilde støte paa saa avgjort motstand fra bakerne, dersom man til gjengjæld kan faa prisen paa rugsigt og hvetemel nedsat.
De i foranstaaende artikel og i en række andre lignende tilfælde forekommende forhold, at de stedlige Provianteringsraad har vist en saa paafaldende ringe forstaaelse av bakernæringen s vanskelige økono°:1iske stilling og av de enkelte bakermestres rettigheter som borgere, har gjort, at Bakermestrenes Landsforening har fondet at burde gripe ind for om mulig at bringe prisreguleringen av brødpriserne ut av det uføre, hvori den i mange byer befinder sig. Land,sforeningen har her naturligvis bare kunnet handl e
paa ve gne av bakerne i de byer ,' som er. tilsluttet Landsforeningen. Bakerne i landets øvrige byer, som endnii ikke staar tilsluttet Lands(oren ingen, bør være opmerksomme herpaa: Er man medlem av Landsforeningen, nyder ma1i godt av de resiiltater, Landsforeningen her opnaar, staar man utenfor Lands{oren in.gen; er man kun henvist til sig selv Bakerne maa derfor i sin egen interesse i flok og følge ind i Landsforeninqen ; og det maa ske snart. Landsforeningen · staar i disse tider hver eneste dag i kontakt med de ration erende og prisregulerende centralmyndigheter; mange oplysninger av den aller største betydning for bakernæringen indhentes av og utgaar fra Landsforeningen, som altsaa er formidler mellem Centralmyndigheterne og Landsforeningens medlemmer. Det bør nu i langt større utstrækning gaa op for bakerne overa lt, at h e r ka,n ingen staa utenfor, ut-0n at det i længden gaar ut over hans egen b e drift: altsaa: m eld Dem ind i B aker mestren es Land s( orening.
Landsforeningens netop nævnte henvendelse til Prisraadet tilstilledes dette den 31. oktober sidstl. og er saalydende:
Til
Statens Pri sreguleringsraad, Kristiania.
Idet vi tillater os at referere til vore mundtlige forhandlinger med raadets direktør og konsulent, skal vi herved faa lov at fremkomme med nedenstaaende fremstilling:
Denne falder i to avsn it:
I. Spørsmaalet om forhøielse av priserne paa landsbrød ogsaa under de nuværende forhold og indtil en fuldstændig rationering av melomsætningen og brødproduktionen indtræder fra Iste januar 1918
II Spørsmaalet om fastsættel se av priserne paa landsbrød efter lste januar 1918 .
Ad I.
Raadets formand meddelte os, at fastsættelsen av priserne paa landsbrød f. t. henlaa under de resp. kommunal e provianteringsraad, og at pri s re g ul eri ngsraadet bare kunde gripe ind, naar prisen paa landsbrød i vedkommende kommune formentes at være særlig ubillig sat. Imidlertid tilføiet raadets formand, at raadet paa grund av de foreliggende forhold gjerne vilde assistere os med at indhente oplysninger hos de forskjellige provianteringsraad og med at klargjøre for provianteringsraadene de principer, som rettelig burde lægges til grund ved en retfærdig prisfastsættelse. (F orts.) ·
Prisliste og Dimensjoner
paa elektriske Bakerovner
fra Karl Mjelvas Fabrik, Geiranger.
Antal Antal Ovns- Strøm- Mu,fut-h
Brød Etager høid e forbruk høide
Ovnenes Maal Priser-
Utvendig Utvendig For fod- 1Isoleret Indvendig is oleret indmuret muring fra Fabrik
Nu er Tiden inde til at anskaffe elektriske Bakerovner. Underhandle med Deres Elektricitetsverk om Leie av Spildkraft fra Kl. 9-3 om Dagen, om Sommeren i længere Tid. En 60 Brøds Ovn steker saa fort, som en Mand kan arbeide. St,ek ning en tar samme Tid som en Sten.ovn, er letvindt, renslig og tidssparende.
Elektriske Grisleapparater kan erholdes.
Fabrikken har nu solgt over 40 Stkr. her i Landet i forskjellige Størrelser fra 40 til over 200 Brøds Ovner her i Landet. Fabrikken forlanger ingen Betaling før Ovnerne er prøvet og godkjendt, altsaa ingen Risiko.
Skriv til Fabrikken efter Anbefalinger og nærmere Oplysninger.
Optælling av industriens sukkerbeholdninger
og forbruk.
I h enhold til lov av 14. mai 1917 og Provianteringsd epartementets bestemmelse av 7. novem ber 1917 skal alle industrielle bedrifter - ogsaa bakerier og konditorier - som forbruker s ukker til sin produktion, uophold elig senest inden 18. nov ember til det Stati s ti s ke Centralbyraa, Kristiania, ind sende opgave over sit s ukkerforbruk i 1916 og sine sukkerbeholdninger pr. 15. no ve mber. Se forøvrig Norsk Kundgjørelsestidende nr. 408. Skema til opgavernes avgivelse ut se nde s i di sse dage og faaes ved henvendelse til det Statistiske Centralbyraa, Victoria T errasse
Elektriske
1 ' K ri st ia_nia_. med stenherder
eller jernherder av nyt
system med eller uten uttrækherder leveres i tiere storreiser
for større og mindre bakerier.
A s Norsk El~ktrisk
Drops, Drage, Lakris, Fladekarameller , Sterke Pastiller etc. udelukkende i Iste Rangs Kvaliteter.
Specialmerket Perfekt: Delikate indpakkede Drops i 10 forskjellige Nummere . Merk : Holdbar.
e r absolut Nutidens bedste. nenne er solid , enke l, let at rengjøre og dertil den billigste Maskine paa Mari.edet. Leveres i Størrelser fra 100 til 400 Kilos Deigindhold. Rimelige A.fbt\talinger tils1aaes. De mest udmærked e A11befalinge1· fra en Bit>kke at' Landets Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og Katalog til Eneforhandleren for Norge Søren Isvald, Dronningensg d. 11 KRIS1'IAN1A.
