ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE•
• I BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL • OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNff • Elt SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER • ARBl;/• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GlllSLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETrEr • TILLIGE SOM GRISLEOVN • .
TILBUD G/VES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆ~ BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT INVENTAB • OVERALT I NORGE •
SKANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • FÆRDIGLEVERET •
J~ H. WEIDEMANN KØBENHAVN
ÅLLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENYENDELSE TIL OS ELLEa TIL VOR REPRESENTANT I NORGE: • ARKITEKT JULIUS FOSEID • KRISTIANIA • TORVET 9 :: TLF. 2121 :: TELEGR.ADR.: FOSE/1.J FORLANG TILBUD
loss AlH1111Iht loss Joh.s Finborud Gold Medal
Patent Rugmel
Ruggrøp Militærmel
Hvetemel Viking Hvetemel xxx Hvete mel 000
Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt. 1&3.
I
J. Ødegaard & Co.
KRISTIANIA Hvedemel
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, sa mt lma Rugmel a_nbefales til _bil- ligste Dagspris.
VARELAGER: Dronningens Gd. 13 I & Ill, Telefon 16369" Telegrafadr.: ,,Arnestang".
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen. Etabl. 1800 - Skaalevlgs :Mølle, Rugmel, siktet 000 • og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Spc:cialitet "Atlet" " samfængt - ·· Kneipmel.
Rugmel, Hvedemel, Bagepulver, Rosiner etc.
HVEDEMEL
af bekjeu d te gode Mærkersamt bedste Rugmel
anbefales O'Herrer Sagere. Telefon 1211 H. Willumsen.
Den bedste Succade bærer ovenstaaende Mærke. ,,GREGORJ" er Hvedem.el
uovertruffen i Veismag og Aroma og har et særdeles smukt Udseende.
fra 14 Kr. pr. Favn frit tilkjørt leveres kløvet efter Bestilling. Frelsesarmeens Vedhuggeri, Urtegt 16 Tlf 3604 - 15664
Hvetemel
,,Gjærfabriken STAVANGER" Silver Beil
anbefaler lyst, kraftigt prima holdbar Gjær.
K O D'd •k hand1c ,- • • 1 ll Sell med Mel, Als J. E. Mowinckel. Havre, Bastematter m. m.
E.A. Mohn
anbefaler
Hvedemel: «American Success• samt flere sorter rtindmalet og finmalet.
Rugmel: bedste amerikanske.
Havre Sukker Sirup Smult.
RICH. OSMUNDSEN
K~ISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for
Werner & Pfleiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakerianlæg av , alle størrelser: Dampbakerovne (indskuds- og uttræksovne).
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg A vbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og
opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter,
Bagernes lønningssystem.
Landets hagere benytter fremdeles det af de fleste haandverksgrene forlængst forladte lønningssystem at betale sine folk en paa forhaand aftall fast ugeløn uden hensyn til den arbeidsmængde, som bliver udført til de forskjellige tider af aaret. Dett e system kunde til en viss grad forsvares, saalænge den gjennem aarenes løb tilvante arbeidsmaade opretholdtes, ved at det arbeide, som forefaldt, blev udført, enten _ det dertil medgik 10 eller 12 timer den ene dag eller mindre tid en anden, og at det forberedende arbeide, som altid er nødvendig, før det egentlige arbeide i bageriet begynder, var inkluderet i den faste ugeløn.
Nu da denne gamle tilvante fra vore forfædre nedarvede arbeidsordning forlængst er forladt, og det mere intime forhold mellem mestre og svende til en viss grad har antaget en noget tilspidset form, og da der stadig reises nye mere og mindre uberettigede krav, er tiden inde til at se sig om efter en anden for de nuværende forholde mere tidsmæssig lønningsmaade afpasset efter den mængde arbeide, som bliver udført til de forskjellige tider af døgnet.
Lønningsmetoden i storindustrien og i en flerhed af haandverksfag har allerede i en række af aar været timebetaling med procentvis tillæg for den tid af døgnet, som der arbeides udenfor den ordinære arbeidstid, en metode, som i al-
Sækkebankermaskiner m. m.
mindelighed har været anseet for tilfredsstillende, saalænge arbeidsydelsen har været nogenlunde normal. Nu da det fra flere hold er fremkommet mange og høilydte klager over, at arbeidsydelsen er gaaet betragtelig ned, er intet naturligere, end at lønningerne stipuleres enten efter mængden af det udførte færdige produkt eller efter mængden af de raaprodukter, som medgaar til varens fremstilling.
Da arbeidet i bagerierne - i modsætning til andre haandverksfag - indtager en særstilling', er man ikke saa udsat for, at tiden ikke bliver benyttet, idet det personlige arbeide maa gaa haand i haand med de kemiske processer, raamaterialerne gjennemgaar og de tekniske hjælpemidlers ydeevne, skulde man ialfald foreløbig anse det for en tilfredsstillende løsning, at timebetalingen blev 1indført ved næste tarifoprettelse.
Forholdet mellem mestre og svende var ogsaa anderledes i de gode gamle dage, idet det i bedriften arbeidende personale saa at sige tilhørte husstanden, og det ligesom var en selvfølgelig ting, at det laa i enhvers interesse at gjøre sit bedste for bedriftens trivsel og fremgang, hvilket i de allerfleste tilfælder bragte hygge og velvære for alle parter.
Det er forresten ganske eiendommeligt, at vore hagere, hvoraf flere indtager en fremskudt 'stilling i samfundet, og har gjort betragtelige fremskridt i modernisering af sine anlæg, ikke allerede forlængst har fundet det formaalstjenligt
at forlade det forældede lønningssystem og gaaet over til timebetaling eller akkordarbeide, hvilket før eller senere maa gjennemføres ligesaavel i bagerierne - som allerede har tendens til at antage karakteren af fabriker - som i andre haandverksfag, som forlængst har fondet, at en fast ugebetaling ikke er stemmende med de nuværende forhold og det standpunkt, arbeiderne i almindelighed indtager ligeoverfor arbeidsgiveren
Vi vil derfor henstille til de lokale foreninger at optage dette spørgsmaal, saa sagen kan foreligge fuldt udredet, til underhandlingerne om nye tarifer skal optages vaaren 1916.
Byretsdom.
Bagermestrenes Landsforening mod Jubilæumsudstillingen.
Som det vil erindres, blev der i 1912 oprettet en kontrakt mellem vor forening og administrationskomiteen for Jubilæumsudstillingen, hvorefter denne mod en afgift af kr. 11 800,00 skulde overlade tiA foreningen en nærmere bestemt utstillingsplads og paa denne opføre et lokale, som foreningen skulde benytte til et arbeidende bageri. Bageriet, som skulde drives af foreningen, skulde have eneret til at levere alt det bagverk, som brugtes paa udstillingen i udstillingstiden, og i tilfælde af at foreningen opretter konditori, ogsaa eneret til at levere konditorvarer indenfor det samme omraade.
Før bygningen var færdig, og monteringen af bageriet var paabegyndt opstod der tvist mellem parterne, idet udstillingen - i strid med den med foreningen forlængst oprettede kontraktogsaa havde givet restauråtøren tilladelse til at forfærdige konditorvarer og finere hvedebrød, en bestemmelse, som udstillingen mente, at foreningen uden videre maatte finde sig i.
De foreningen ikke kunde finde sig i alle de vilkaarligheder, som udstillingskomiteen fandt det passende at byde bagerne, opstod der tvist, som endte med, at foreningen trak sig tilhage fra at deltage i udstillingen og anlagde erstatningssøgsmaal mod denne med paastand om erstatning for det tab, som maatte opstaa ved, at leverandørerne af de til bageriets montering bestilte ovne, maskiner og øvrige inventar ikke blev leveret samt erstatning efter skjøn for det tab, foreningen lider ved ikke at faa bageriet i drift.
Retten antog, at udstillingen ikke havde havt ret til at tillade restauratøren at forfærdige konditorvarer; det havde været dens pligt først at forhøre sig hos foreningen, om den ikke vilde benytte sig af sin ved kontrakten hertil hjemlede
eneret. Der forelaa saaledes et kontraktsbrud fra udstillingens side, hvilket hjemlede foreningen ret til at fratræde forholdet og kræve erstatning. Da der derhos ikke var fastsat nogen bestemt tidligere termin for erlæggelsen af omhandlede pengebeløb, fandt retten, at foreningen heller ikke pligtede at betale før udstillingens slutning. Beløbet var ikke godtgjørelse for husets opførelse alene, men ogsaa for den dertil knyttede bageribedrift, der skulde vedvare under hele udstillingen. Foreningens opfatning havde saaledes ogsaa i dette punkt været den rette. Udstillingen blev dømt til at svare foreningen erstatning. Da foreningen havde bestilt ovne, og inventar til et beløb af 9 683 kr., blev udstillingen dømt til at betale dette beløb samt erstatning efter skjøn for tabt fortjeneste under bageriets drift.
Byretsdommen er enstemmig.
Sagen er for Landsforeningen ført af hr. adv. L. Hofgaard.
Dom ved Skiens Handelsret den 31. juli 1915 i sag Homansbyens Bageri & Conditori a;s mod Skiens Aktiemølle.
Ved stevning incammineret 15. juni d. a. har citantskabet A/S Homansbyens Bageri og Conditori saggivet indstevnte Skiens Aktiemølle og efter, inden retten forgjæves prøvede forligsmægling, nedlagt paastand om, at indstevnte tilpligtes at betale den kr. 2 318,60 med 6 pct. renter fra 31. mai 1915 til betaling sker samt sagens omkostninger med et tilstrækkeligt beløb. Indstevnte har paastaaet frifindelse subsidiært mod at betale kr. 743,76 med lovlige renter fra paastevningen og i ethvertfald under tilkjendelse af sagsomkostninger. Efter den fremlagte stevning er sagsforholdet følgende: Ved slutsedler af 3. mars 1914, 4. mai 1914 og 25. april 1914 solgte indstevnte til citantskabet 300 sække mel. Ved krigens udbrud blev kontrakterne annulleret under paaberaabelse af force majeur. I samtlige slutsedler er parterne paalagt at bøie sig for afgjørelsen ved Børsens voldgiftskontor i Kristiania. Under 13. mars 1915 leverede møllen indlæg for Børsens voldgiftskontor og erkjendte, ved ingen formelle vanskeligheder at gjøre, at formerne var iorden og sagen anlagt for ret forum. Ved dom af 31. mai 1915 blev Skiens Aktiemølle tilpligtet at betale differencen mellem den aftalte pris for melet og Provianteringskommissionens maximalpriser for rugmel en gros, tilsammen kr. 2 318,60, hvilket beløb indstevnte har vægret sig for at betale.
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
Den paaberaabte voldgiftskjendelse er saalydende :
« Voldgiftsretten finder, at Skiens Aktiemølle var forpligtet til at levere de omhandlede 300 sække mel. Under henvisning til slutseddelens bestemmelser om, at der ved overskridelser af leveringstiderne tillægges priserne a / 25 pr. 100 kg. pr. md., eller dele deraf, ansættes godtgjørelsen for manglende levering som følger :
Af slutseddel af 3. mars 1914: 100 sække a 15,26 + maanedstillægget 25 øre 15,60 + 2 pct., af slutseddel af 25. april 1914 = 100 sække a 15,60 --=- 2 pct., af slutseddel af 4. mai 1914 : 100 sække a 15,76 + 2 pct.
Differencen mellem ovenanførte priser og Provianteringskommissionens maxima1priser for rugmel en gros af 6. aug. 1914 kr. 23,oo - netto - udgjørende tilsammen kr. 2 318,60 at betale inden 8 dage fra d. d. Hvis betaling ikke sker inden denne frist, erlægges 6 pct. rente p a. fra idag. Voldgiftsomkostningerne kr 4O,oo erlægges af sælgeren. »
lndstevnte har gjort gjældende, at den afsagte voldgiftskjendelse er uforbindende, da voldgiftsretten ikke har været sammensat af branchekyndige mænd.
Den mener, at denne derfor maa tilsidesættes og hævder i realiteten, at den ingen erstatningspligt har, da den efter de specielle be-
tingelser i slutsedlerne var berettiget til under de daværende forhold at annullere ordrene.
Retten skal med hensyn til den fremsatte indsigelse om voldgiftskjendelsens ugyldighed bemærke følgende : De paaberaabte slutsedler indeholder følgende bestemmelse, der betragtes som en uadskillelig del af samme: «Alle tvistigheder, som følger af dette salg, afgjøres ved voldgift af Børsens voldgiftskontor i Kristiania.» For dette voldgiftskontor er der udarbeidet regler, hvoraf et exemplar er fremlagt. Efter disse regler skal børskomiteen efter forslag af Kristiania Handelskammer hvert andet aar inden december maaneds udgang opnævne et «fast udvalg, paa mindst 100 medlemmer, der maa være agtede og dygtige mænd, som repræsenterer de forskjellige vare- og forretningshrancher (§ 2) Af dette udvalg opnævner saa børskomiteens voldgiftsmænd for den enkelte sag, hvilke mænd skulle antages at have praktisk kjendskab til og ikke være interesserede i den foreliggende sag (§ 5) . Naar børskommissæren har faaet alle dokumenter angaaende voldgiften, sammenkalder han strax møde (§ 7). Efter dette foregaar behandlingen paa den maade, at sagen først procederes for børskommissæren, som naar den er udprocederet, sammenkalder børskomiteen, der derefter opnævner voldgiftsmænd af udvalget. Saa-
ledes er ogsaa foreholdt i denne sag, og børskomiteen opnævnte saa den 29. april 1915 d'hrr. disponenterne L. Bjønnæs, 0. Gotaas og grosserer Per Møystad til voldgiftsmænd, hvilke herrer da den 31. mai s. a. afsagde den tidligere refererede kjendelse. lndstevnte mener nu, at der er syndet mod r~glernes § 5, idet disse mænd ikke er kyndige i mølleindustrien. Nogen nærmere oplysning om dette punkt foreligger forøvrigt ikke, men da citanten ikke har protesteret mod denne anførsel, maa retten gaa ud fra, at det forholder sig som af indstevnte paastaaet. Spørgsmaalet bliver da, om denne omstændighed gjør voldgiftskjendelsen ugyldig, idet indstevnte i sit sidste indlæg for voldgiftsretten har anført, at han gaar ud fra, at der ved sagens afgjørelse tilkaldes fuldt ud branchekyndige mænd, som ikke har deltaget i nogen af de tidligere voldgiftsafgjørelser. Af en af indstevnte med hans indlæg fremlagt gjenpart af indlæg i en anden sag, der formentlig er procederet ved Kristiania hyret sees det, at voldgiftskontoret forsvarer voldgiftsrettens sammensætning med , at det gjælder sager, hvor det væsentlig kom an paa kjendskab til almindelige handelsprinciper, og at hva,d der tilsigtedes var en upartisk kjøbmandsmæssig afgjørelse. lndstevnte procederer imidlertid i den nævnte sag imod denne udtalelse, idet han henviser til følgende bestemmelse i slutsedlerne: «Ethvert salg sker under forbehold af sælgeren utilregnelige hindringer som brand, vandmangel, streik, locout, krig eller blokade samt overhovedet hvad der efter internationale regler henregnes under force majeure, ,eller hvad der efter disse regler ophæver sælgerens kontrakter med udlandet. I slige tilfælde kan sælgeren helt eller delvis annullere ordren o. s v.,» og til ret at bedømme denne bestemmelses udstrækning mener han, at der tiltrænges branchekyndige mænd . Retten er i dette spørgsmaal enig med voldgiftskontoret, og den mener, at indstevnte ved ikke i tide at gjøre nogen indsigelse mod de opnævnte voldgiftsmænd, har forspildt sin ret til nu at gjøre denne indsigelse gjældende. De tidligere omtalte regler for voldgiftskontoret indeholder nemlig i § 6 følgende bestemmelse : «Hvis nogen af de i sagen interesserede parter gjør indsigelse mod en opnævnt voldgiftsmand eller hvis saadan paa grund af egen interesse eller af anden grund anser sig inhabil, opnævnes ny voldgiftsmand paa den i § 5 foreskrevne maade Ny opnævnelse kan dog ikke finde sted, medmindre børskomiteen tinder indsigelsen berettiget eller finder grund til at fritage voldgiftsmændene for at fungere. Efter dette skal altsaa indsigelser mod de valgte voldgiftsmænd fremsættes for børskomiteen, hvorefter det er denne, som har at træffe
den endelige afgjørelse af, hvorvidt indsigelsen er berettiget. Nu blev som tidligere anført voldgiftsmændene opnævnt den 29. april. Underretning om opnævnelsen blev derefter sendt indstevnte, men denne gjorde efterat have modtaget meddelelsen ingen indsigelse mod voldgiftsmændene, uagtet der havde været rundelig tid til det, da voldgiftskjendelsen først blev afsagt den 31. mai. Under disse omstændigheder maa indstevnte som tidligere anført, have forspildt sin ret til at klage over voldgiftsrettens sammensætning. Der foreligger derfor en fuldgyldig voldgiftskjendelse, hvorfor citantskabets paastand v il blive taget tilfølge.
Indstevnte har derhos efter rettens mening havt saa liden grund til at indlade sig paa denne proces, at han bør betale citantskabet sagens omkostninger. Disse billiges med kr. 125,oo.
Sagen er for citantskabet ført af herr overretssagfører Sverre Helliksen, Kristiania.
Børsens voldgiftsret.
En kompetencestrid.
En kjendelse, som forleden dag er afsagt af handelsretten, har været det almindelige samtaleemne h er i byen de sidste dage.
Hr. grosserer Arne Stang havde, før krigen brød ud ifjor, omkontraheret en melleverance med Bjølsen valsemølle. Da saa krigen imidlertid var indtraadt, vilde møllen ikke levere efter ordren.
I henhold til slutseddelen blev sagen indbragt tor børsens voldgiftsret. Som medlemmer af voldgiftsretten i denne sag opnævntes disponent L. Bjønnees, disponent 0. Gotaas og grosserer Per Møystad, formanden i Christiania handelstands tofening,
Voldgiftsrettens kjendelse gik møllen imod, men møllen negtede at bøie sig for den, idet den paaberaabte sig, · at retten ikke var kompetent, da ingen af dens medlemmer egentlig var fagmænd i den her gjeldende branche.
Fra børsens side hævdedes, at man i dette tilfælde netop ikke havde villet opnævne fagmænd som retsinedlemmer, da disse kunde blive anseet som særlig interesserede, og her gjaldt tvisten ikke et branchespørgsmaal, men et rent handelsspørgsrnaal.
Sagen blev da indbragt for handelsretten, som har afsagt kjendelse, hvorefter børsens vold-
BJØLSEN VALSEMØLLE 1s
hvor det la ndskjendte KRONEMEL formales.
giftsret erkjendtes fuldt kompetent i det foreliggende tilfælde.
Handelsretten bestod af assessor Færden med grosserer Einar W. Egeberg og grosserer Fr. Rasmussen som bisiddere.
Brødbagning ved Landbrugshøiskolen.
Paa grund af den knappe tilførsel og høie pris paa vort almindelige brødkorn - rugenhar man i krigsmaanederne forsøgt at drøie rugmelet og skaffe billigere brød ved at blande rugmelet med forskjellige andre og billigere melsorter som byg-, hvede og potetmel og raa og kogte poteter.
For at faa konstateret produktionspris, sammensætning og egenskaber af endel slige nye brødsorter, er der ved Landbrugshøiskolen foretaget endel prøvebagninger ved husbestyrerinden, fru Signe Schmidt Erichsen, og analyse ved assistent i kemi hr. E .•Johnson.
Produktionsprisen (efter de nuværende priser) viser sig at blive pr kg. brød: af rugmel og hvedemel 30,06 øre, af rugmel, hvedemel og poteter 29,2 øre, af hvedemel og poteter 27,B øre og af rugmel og hvedemel tilsat kasein (ostestof) 24,38 øre , Man ser altsaa, at brød hagt af mel tilsat ostestof (resp. skummet melk) bliver betydelig billigere end andet brød, og hvor man kan faa ostestof til en billig pris; er dette en udmerket maade at nyttiggjøre det paa.
Næringsværdien var omtrent den samme i de forskjellige brødsorter. De var alle velsma-
gende og fyldte de almindelige betingelser, man stiller til et godt brød. Kaseinbrødet adskilte sig dog i egenskaber og sammensætning væsentlig fra de andre brødsorter ved mindre skorpemængder, større specifik vegt (d. v s. det er mindre porøst), mindre tørstof og selvfølgelig mere kvælstofholdige stoffe (beregnet paa tørstof) Disse egenskaber betinges af det tilsatte kasein, som desuden giver brødet en tynd, bøie1ig blank skorpe, uden ridser, som holder bedre paa vandet under bagningen og den senere opbevaring. Kaseinbrødet holder sig derfor længer mygt og ferskt.
Af disse grunde og fordi det er det billigste af de undersøgte brødsorter, fortjener det anvendelse, skriver kemiker E. Johnson i sin beretning om prøvebagningen. Men det er vanskeligere at hage, det har let for at blive deiget og «raat». Hvis man lader deigen gjære godt og bager med god varme, faar man dog et udmerket veismagende brød.
Der meddeles følgende opskrift paa kaseinbrødet: Halvdelen af melet, ostestoffet og gjæren sættes med lidt vand om aftenen til hævning. Næste dag tilsættes resten af melet og vandet. Bages som runde kager.
* * *
Kalkulationer over disse forskjellige brødsorter vil blive indtaget i næste no. av vort blad.
Gjærprisen.
Fra De norske Gjærfabrikanters Landsforening har vi modtaget meddelelse om, at prisen paa gjær er nedsat med 5 øre pr kilo fra lste september.
Brødpriserne
Bergen.
nedsat.
Bergensbagerne har nu nedsat priserne paa brød til følgende :
1 kg. langebrød . til 35 øre, fra 38
1½ kg. > • 52 )) )) 57
1 kg. sigtebrød
1 » Wittenberger
4. Prisen paa de øvrige brødsorter forbliver uforandret, da vegten paa disse sorter er fri.
5. Massemødet besluttede e nstemmig, at der for fremtiden overlades til tarifkomiteen at foretage de forandringer i brødpriserne, som den til enhver tid maatte finde paakrævet.
Trond hjem.
Fra 38 til 36 øre pr. kg.
t» 40 » )) 43
» 40 » )) 43
1 )) Kristianiabrød )) 38 » )) 40 ¾.» Kneipbrød.
» 28 » • 30
1 > grovbrød » 32 » » 34
Stavanger.
I slutningen af forrige maaned reducerede det kooperative bageri «Samhold» priserne paa fint husholdningsbrød fra 40 til 38 øre og for grovbrød fra 35 til 33 øre pr. kg.
Den 30te august besluttede bagermestrene i et massernøde at nedsætte prisen paa fint , halvfint og grislet brød fra 40 til 37 øre og grovbrød fra 35 til 33 øre pr kg.
Kristiania.
De bageridri v ende i Kristiania afholdt den 1 lte ds et massernøde , hvor der besluttedes, at der i Kristiania og omegn fra og med den 13de ds. skal gjælde følgende priser paa brød: Butik- Til ud-
1. Grislet og sammenskjøvet rugpris. sæl ger e brød pr. stk. a 1 kg. 36 øre 33 øre
2 Grovbrød 1 )) 32 )) 30 » 3. 1/2 » 17 » 15 ))
Hans lsidor Bestow Wiborg, disponent for Bagernes gjær- & spritfabrik , Moss , er den 4. ds. afgaaet ved døden efter Jængere tids sygelighed. Wiborg var født i Laardal, Telemarken den 18. januar 1855.
~uggrøp: Hvetemel Militeermel
Agent for Christiania
THO~LEIF \1\/IBE
Skippergt. 19
Telefon 18 266.
I aarene 1874-75 frekventerede han Griiners handelsakademi, Kjøbenhavn, hvor han tok sin afgangseksamen. Senere overtog han sin faders trælastforretning i Laardal og drev denne, indtil han i 1896 blev ansat som disponent for gjærfabriken, en stilling han med hæder beklædte til sin død.
Afdøde var en human arbeidsgiver og dygtig forretningsmand, anseet og agtet af alle, han kom i berøring med.
Han begravedes under stor deltagelse fra Moss kapel den 10. ds.
Paa baaren nedlagdes kranse fra fabrikens arbeidere, fra fabrikens direktion og fra Kristiania Bagermestres forening.
Marskalstaverne blev baaret af d'herrer bagermester Haakon Hansen og grosserer Strøm Sandberg.
Korn magasineringen.
Stortingskomiteens indstilling.
Stortingets kombinerte landbrugs- og toldkomite foreslaar i en tillægsindstilling om extraordinære foranstaltninger til korndyrkningens fremme og landets forsyning med korn, at der bevilges kr. 500 000 som bidrag til kommuner eller samvirkelag, hvis love er godkjendt af departementet, til anskaffelser af kornmagasiner. Bidragene skal gives med en halvdel af byggeomkostninger - maskiner og andet nødvendig
inventar heri medregnet. Byggeplanen maa godkjendes af Landbrugsdepartementet.
For norskavlet korn, som lagres i magasiner, hvortil staten har ydet bidrag, skal udbetales indtil videre 15 øre pr mnd. pr. 100 kg. I herreder, hvor magasiner ikke er oprettet, tilstaaes kommuner eller salgslag, samvirkelag, en maanedlig godtgjørelse af 20 øre pr. 100 kg. for norskavlet korn, som lagres hos de enkelte gaardbrugere efter regler, som fastsættes af Landbrugsdepartementet. Saadan godtgjørelse kan tilstaaes salgslag ogsaa i herreder, hvor kommunale magasiner er oprettet.
Disse bestemmelser hindrer ikke, at kommunerne oppebærer lagringsgodtgjørelsr. for indført korn eller mel overensstemmende med kgl. resolution af 11. december ifjor.
Komiteen foreslaar desuden bevilget 51 500 kr. til igangsættelse af forsøg med berging, tørking, maling og bagning af norsk korn ved Norges Landbrugshøiskole samt til forsøg med tørking af poteter efter Landbrugsdepartementets nærmere bestemmelse
Et nyt tysk krigsbrød.
Bagermester Fr. Kampff i Dahlenburg (Hannover) har overgi vet det kongelige landraadsamt i Bleckede følgende opskrift paa fremstilling af et veismagende krigsbrød:
Man lager 40 stykker skrællede gule eller hvide runkelroer eller sukkerroer, lader disse i
raa tilstand gaa gjennem en hakkemaskine og tager 60 dele fint mel hertil.
Cirka en tredjedel af melet maa om aftenen syres, og n æ ste morgen tager man ved deiglavningen resten af melet og de hakkede roer til. Deigen maa saltes godt og med temmelig fuld gjæring hages i en ikke for varm ovn. Brødet er meget rent i smagen. Der gives saaledes gjennem roerne en fuldstændig erstatning for poteter til brødbagning.
Den kongelige landraad, Engelhardt, udtaler, at brødet er prøvet og er udmærket og af denne grund fortjener den Kampffche recept paa brødbagning at kjendes i de videste befolkningskredse.
Det franske krigsbrød.
Det var ikke frit for, at franskmændene i begyndelsen at krigen drev lidt gjøn med det tyske krigsbrød, idet de mente, at tyskerne snart maatte være ved enden af sine forraad, naar de kunde gribe til den slags midler Nu beretter imidlertid Pariserbladene, at der i det franske handelsministerium ivrig drøftes planer om indførelse af krigsbrød ogsaa i Frankrige. Det er en blanding af hvede og ris, der er tale om. Allerede for nogle uger siden blev prøvebrød hagt af denne blanding, sendt til regjeringens medlemmer, og nu har ogsaa medlemmerne af det franske kammer faaet anledning til at smage krigsbrød. Derved at brødet blandes med ris, indskrænkes forbruget af udenlandsk hvede, og landet vil paa den maade kunne spare 2-300 millioner kroner.
Det tyske
halmbrød.
For kort tid siden gik der gjennem aviserne en meddelelse om, at en tysk professor Friedentbal af halm fremstillede mel, der gav godt og nærende brød til mennesker. Helt ny er Friedenthals opfindelse dog ikke, for saa vidt som man ofte i ældre tid under hungersnød har anvendt birkebark, halm, stavspaaner, findelt opblødt papir m m. til mel og brød eller som tilsætning til mel og brød, saa man dog kunde faa maven fyldt og forsaavidt faa hungeren stillet. Professor Friedenthal gjør derfor ogsaa gjældende, at der i virkeligheden ikke eksisterer noget ernæringsspørgsmaal, selv under de vanskeligste forhold, som den europæiske krig medfører; thi naar man i gamle dage, hvor man havde saa ufuldkomne tekniske hjælpemidler, kunde fremstille brød af straa, bark o. 1., hvorved man i hvert fald i kortere tid kunde opholde livet, saa kan man sagtens gjøre det i nutiden ,
hvor videnskab og opfindelse paa saa mange maader kan tages til hjælp. Efter forfatterens mening kan enhver plante og alle plantedele, som ikke indeholder giftige bestanddele ogsaa tjene til ernæring for mennesker og dyr; thi alt levende indeholder stoffer, som andre levende væsener kan benytte. Det gjælder blot om at bringe plantestoffet i en saadan tilstand, at det kan udnyttes af menneskets fordøielsesorganer.
Paa dette punkt stod man i ældre tid langt tilbage, og det var kun den bitre hunger, der tvang folk til at spise halmbrød. Brød med halmmel og hakkels som tilsætning blev hagt i Frankrig saa sent som 1870- 71 i krigen mellem Frankrig og Tyskland, men ogsaa dette var af en yderst tarvelig og slet beskaffenhed. Ved en særlig metode, hvorv ed alle cellevægge fuldstændig · sønderrives og plantestoffet males meget fint, skal man imidlertid nu være istand til at for- · arbeide straa og træagtige plantedele saaledes, at de kan tjene til næring for mennesker og ligeledes kan udnyttes af de husdyr - svinet og hesten - der ikke tygger drøv Af havrehalm og byghalm skal man kunne fremstille en suppe, der ikke alene indeholder alle de næringsstoffer, som mennesket har brug for, men som tillige er meget veismagende, og hvis det er nødvendigt, kan man fremstille kunstigt korn til hønsene og foder til svinene baade af halm og ved. Brødforraadet kan paa denne maade forøges med ca. 50 procent, og alt delte kan man opnaa ved hjælp af materialer, som man under normale forhold ikke regner med, og hvoraf en stor del bliver anvendt som strøelse i staldene.
Andre videnskabsmænd stiller sig dog meget skeptiske overfor professor Friedenthals halmteori; en halm terte, som professoren fremstillede ved et møde, kunde ganske vist spises, men de erklærer a lle, at tiltalende var den ikke at give sig i lag med, og ogsaa suppen synes man at være meget betænkelig ved Ikke <lestomindre skal professoren i en maaneds tid have levet af sit fattige straa og have bevæget flere av sine elever til ligeledes at gjøre dette.
Selv om straa som føde for mennesker vel forhaabentlig hurtig vil tabe al øiebliksinteresse, saa skjænker man dog professorens udtalelser og forsøg en viss opmerksomhed, thi muligt kunde man dog ved hjælp af disse tarvelige og billige plantestoffer fremstille foderstoffer, der som ernæring for de ikke drøvtyggende husdyr kunde frigjøre det værdifulde korn o. lign., der saa kunde komme menneskene til gode. Prisen i forhold til næringsværdien vilde selvfølgelig blive ret høi, men dette kunde man se bort fra, hvis. det gjaldt om at løse brødspørgsmaalet
Trods alle teorier, saa forudsætter anvendelsen af saa kummerlige næringsmidler som bark
o. lign. stoffer dog saa fattige og elendige forhold, at man har vanskeligt ved at farlige sig med tanken derom, og forhaabentlig drives den nuværende krise ikke saa vidt, at ogsaa hungersnødens kvaler skal føies til den sum af lidelse og sorg, som krigen alt har medført og hver dag medfører i Europa.
Korn og mel.
Ogsaa den nu forløbne uge har været præget af en mat og rolig tone med nedadgaaende priser. Hvede er i New York og Chicago faldt 3 a 4 cents pr. bushels for september og december skibning og ca 6 cents pr. mai.
Aarsagen til denne markedets tilhagegang maa søges i almindelig udbredt følelse af, at det er umulig i længden at kunne holde de høie priser oppe, hvis tilførslerne af den nye høst vokser. Udsigterne for høsten af vaarhvede i Amerika er ogsaa betegnet som særdeles gode, og dette er vel ogsaa en omstændighed, som virker nedstemmende paa de amerikanske kornspekulanter. Man anslaar høsten til ca 350 mill. bushels. Hvis dette overslag slaar til, saa vil høsten iaar i Amerika slaa alle rekorder, selv om der er gjort endel skade paa vinterhveden Selv om høsten af vinterhvede er skadet, og skibningen af hvede og hvedemel som følge deraf mindre, saa betyder ikke dette stort for det amerikanske marked. Man venter jo ogsaa, at eksporten skal vokse udpaa høsten. Og gaar priserne yderligere ned i Ameriaa, saa er det vel ingen tvil om, at der vil bli kjøbt en masse korn og mel her i Europa ; man vil da være mindre ængstelig for at lægge sig til reservebeholdninger. I engelske fagblade antydes, at det er bare frygten for, at Dardanellerne kan aabnes, som kan bringe priserne yderligere ned. Men selv om denne eventualitet ikke indtræffer, saa er det noksaa sandsynlig, at de store tilførsler i den nærmeste fremtid vil kunne drive prisen yderligere ned. Man skal ogsaa tage i betragtning, at det ikke bare behøver at blive Amerika, som skal bestemme priserne for korn og mel i den kommende sæson. Kanada vil vistnok blive en slem konkurrent for Staterne, hvad eksporten til England angaar. Og i Australien og Argentina er ogsaa udsigterne for kornhøsten de allerbedste Desuden er der en muligbed for, at Balkanlandene kan komme til at eksportere korn. Baade Bulgarien og Rumænien har store lagre, og verdensmarkedet tør muligvis ogsaa faa føle disse landes indflydelse Og bliver Dardanellerne aabnet, saa har man ogsaa de vældige masser af russisk korn at falde tilhage paa. Man ser saaledes, at haussisterne har mange omstændigheder mod sig.
Paa vort hjemlige marked er forholdene rolige. For tiden kjøbes der intet for statens regning. Der er tidligere i sommer indkjøbt store partier korn til forholdsvis høie priser. Om monopolplanerne har man i de sidste uger intet nærmere hørt. Baade møllerne og grossererne har kjøbt endel korn og mel fra Amerika i den senere tid, og sandsynligvis vil tilførslerne i de næste maaneder blive nogenlunde regelmæssige.
Sukker. Paa Kristiania Børs noteredes den 13. ds.:
Farin, tysk lys og østerisk kr. 0.62 pr. kg. Raffinade, tysk, klippet » 0 .67 ,. )) do. hollandsk » » 0.75 » )) do crush. )) 0.65 » » do. store krystaller » 0.62 1/s » » do. flor fransk " 0.75 )) )) do granulated » 0 60¼ » » do. perlesukker » 0.66 > »
Kandis )) 0 90 » >
Betingelser : + 20/o pr. 30 dage eller 3 / m dr. akcept. Ved forskudsbetaling 1 ¼ øre pr. kg. lavere netto .
Gebrfider Oberle, Willingen (Baden)
Dampbakerovn- & Bakerimaskinfabrik : : Gammelt, velrenomeret Firma Grundlagt 1872
1 Leverer og opstiller i fuldendt Konstruktion og i solid, gedigen Udførelse samt under vidtgaaende Garanti: Inskuds-, Udtræks- og Kombinations -Dampbakerovne i alle Størrelser, Konditor-Dampbakerovne, Kjedeovner, Kavring-Røstovn osv. Deigæltemaskiner, Deigveie-, Dele- og Virkmaskiner, Sneslagmaskiner, Melblande- og Sigtemaskiner, Deigvalseverk osv., samt alleslags Artikler for Bakerier og Konditorier.
Anlæg af komplette Bagerier og Brødfabriker.
Eget, stort Forsøgs- og Mønsterbakeri daglig i Drift. Righoldig Katalog og Omkostningsoverslag gratis.
Oeigæltema skine med roterende, flytbart Deig æ ltetraug til at kjøres frem De mest fuldkomne Maskiner for alle Dcigarter. - D. R. P
Hjalmar A. Amundsen, KRISTIANIA,
anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
J. E. Swedenbergs Kanalbakerovn
Stabæk eneste indenlandske firma. Telef. Stabæk 108. Er bedst. Billigst. Mest tid- og brændselbesparende Største · ydeevne. Let at betjene. Egner sig baade for brød og finbakeri. Grisleanordning indrettes i ovnene efter ønske.
Mine ovne er elegant utstyrede og med det nyeste paa bakerovnsteknikens omraade. Korrekt utfarelse. Fineste anbefalingerStørste garanti.
Tegninger over anlæg utføres gratis.
Joh. Baumann & Co.
Telefon 700 - 3636 - 18612 Amk. Rug- og
Hvetemel.
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, • Christiania.
A/s Smørfabrikken Flora af 1903 Bergen. Vor Export er ubetinget bedst.
Specialforretning engros i · Artikler for Hagere og Conditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales. Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekL Fabriker. Sigte• og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis. - Skriv efter Kataloger og Oplysninger
