NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens form and: Haakon Han s en
.Porsgrunds Gjærfabrik
(lndehavere:
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær.
J. H. WEIDEMANN 8 NORSKE PATENTOVN
ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR • 1400 KR. AARLIG BESPARELSE•
• I BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL • OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNET • ER SÆRLIG KONSTRU E R E T FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER• ARBEJ• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNE • NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GRISLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTET • TILLIGE SOM GRISLEOVN •
TILBUD GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆ~ BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT INVENTAB
SKANDINAVISK FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKIN ER
• OVERALT I NORGE • • FÆRDIGLEVERET • J. H.
ALLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIR E KTE HENVE NDE LSE TIL OS ELLER TIL VOR REPRESENTANT I NORGE:
• ARKITEKT JULIUS FOSEID • KRISTIANIA • TORVET 9 : : TLF 2121 :: TELEGR.ADR.: FOS EID
FORLANG TILBUD FORLA N G KATALOG Æ LTEMA S KINE Arnfin Johannessen A/s, Bergen Domkirkegaden 2 le ve r e r pr a kti s ke Blandemaskiner , Sigteindretninger sa mt øv r ige Maskineri o g Til oehør til Bagerier. Pr os p e kt o g O v er s la g paa F o rla n ge nd e. A/s Gjærfabriken "FRAM" Tør Granved tilsalgs. - Bergen - Henvendelse til anbefal e r sin anerkjendte prima Gjær • største Drivkraft , bed ste Holdbarhed Ludv. Lier : Elverum T e l eg rafadresse: G j ærf'abriken " Fram " , Bergen 8 G Tlf. 138 Kontor Kaigad e n 5 Tir. 13 8 ergens jærfabrik -DR_A_M_M-==E====N=s=M=A:::::...'......R_G_A_R_I_N P ris b e lø~~11~e 1is u~~~f1 fi 7t~n 1is::s_og p ~a Anbefaler Bagere og Agenter sin I prima Gjær.
Patent Rugmel Hvetemel V1k1ng IWJ~f WJI Ull
Ruggrøp Hvete mel XXX
Mit Lager af alle Sorter Rug-
Mi I itærmel Hvetemel 000 0~ Hvede_mel anbefales, _samt l
GJær af kJendte gode Kvaliteter
Agentur for Kristiania hos fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik.
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt.1 &3.
I J. Ødegaard & Co.
rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt lma Rugmel a_nbefales til _bil- ligste Dagspris.
SpecialmæPkeP:
Bagervare 0, 00, 000 og Conditorvare giver det bedste Udbytte.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
0. Letmolies presgjær
anbefales
som jevn, holdbar og kraftig.
I byer hvor Fahriken ikke har forhandler antages saadan .
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen.
Etabl. 1800 - Skaalevlgs Mølle.
Rugmel, siktet 000 * og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Sp.:cialitet "Atlet" ,, samfængt - · Kneipmel.
Brug
Als Hæggernæs Dampmølles
- Bergenprima indregistrerede Melsorter.
Den bedste Succade bærer ovenstaaende Mærke. ,,GREGORJ" er uovertruffen i Veismag og Aroma og har et særdeles smukt Udseende.
,,Gjærfabriken STAVANGE~" anbefaler prima holdbar Gjær.
Hvedem.el
Æ l En gro~. Æ J g • Etableret 1883. g Nylagte hele Aaret. Preserveredc Æg i Vin, tersæsonen. Bedste Sort Ægblomme i Blik, hoxer paa ca. 20 Kg., udmærket til Bagning. Anbefales til billigste Dagspriser.
Pakpapir, Hyssing
..
Træpapskaale
Hurtigste expedition
Billigste Priser
Birger Mortensen
Papirforretning Kongensgt 9,
E.A. Mohn
anbefaler
Hvedemel: << American » Success bedste rundmalet «American » Eik finmalet «Bulldog » prima Franskbrødmel Blandingsmel flere Sorter
Rugmel: «Falke » og andre Mærker
Havre Sukker Sirup Smult. I ÆtiTE·MALT·KAllfl Kun "Vacuum."s rene ov"VACUUM~ :1 M }t t k t "reneMaltextrokt a e X ra med løvemerke egner sig til bakning av eegte Maltkake. Borge & Rønning H. ARNET & co., CHRISTIANIA
Telefoner 88 84 - 13699.
anbefaler:
Kvaliteter af Hvedemel ioriginale Pakninger = en gPOS. = Rugmel "Perfeet" og Tysk samt Sirup •
N. QVIST, Maribogade 7, Kristiania. Telefon 20 28.
LAKE OF THE WOODS MILLING CO., LTD.
MONTREAL CANADA
REGISTER[D
,,HARVEST QUEEN" - ,,GOLD DOLLAR" ,,STANDARD" - ,,GLENWOOD"
NB. Lake of the -W-oods Hvedemel bleges ikke.
Bagermestrenes Landsforening.
(Slutning fra nr. 8).
Ad litr. 2. Spørgsmaalet vakte en længere diskussion . Alle var enige om, at kontingenten ikke burde nedsættes, diskussionen dreiede sig derfor kun om, hvortil den skulde anvendes. Enstemmigt vedtoges, at kontingenten skulde forblive uforandret ¼ pct. av sidste aars lønning.
Derefter vedtoges saadant budget for 19141915 :
Kontingent
Bladet
Renter
Administration . . . .
Redaktion
Andre udgifter med bl. Lønninger
Porto & telegr.
Reiseudgifter
Diverse . Overskud
12 ad litr 7. Efter en længere diskussion vedtoges enstemmigt at det henstilles til hovedstyret at udarbeide love for denne kasse og forelægge disse for næste landsmøde.
2 500,oo 400,oo
6 900,oo
kr. > > kr. 4 000,00
kr. 200,00
)) 600,oo
> 400,oo
> 360,oo
» 100,oo » 600,oo
> 140,oo
> 4 500,oo
kr. 6 900,oo
11. Da de af Iandsmødet i Kristianssund bevilgede kr. 1 000,oo til agitationen ikke er benyttet, fremsatte herr Kullerud saadant forslag: «Af overskuddet bevilges mindst kr. 2 000,oo i agitations øiemed, og agitationsarbeidet optages straks,. Forslaget vedtoges enstemmigt.
13. ad litr. 8 Herr Haakon Hansen fremlagde en redegjørelse for, hvad der var passeret mellem udstillingskomiteen og ham som vor forenings arbeidskomites formand samt oplyste, at der var anlagt sag mod udstillingskomiteen med krav paa erstatning for havte udlæg ved reiser og styrernøder, erstatning for det tab Werner & Pfleiderer har lidt ved ikke at faa montere bageriet, erstatning for det tab foreningen har lidt ved ikke al faa bageriet i gang.
Dirigenten udtalte en tak til herr Haakon Hansen for det store arbeide, han havde nedlagt for at faa udstillingsbageriet istand. Landsmødet godkjendte derefter hovedstyrets optræden i denne sag og udtalte sin største misbilligelse over udstillingskomiteens optræden.
Herr Scharff oplyste, at Kr.a Bagermestres Forening havde anmeldt herr restauratør Holthe for ulovlig haandverksdrift i anledning hans bageri paa udstillingen . Senere har politiet forelagt herr Holthe en mulkt stor kr. 500,oo for ulovlig haandverksdrift.
14. ad 9. Dirigenten gjorde specielt op· merksom paa, at de væsentligste materialer, som det her dreiet sig om er vandrør og jerndele, som belastes med told, der for en enkelt ovn kunde løbe op til kr. 150,oo.
Efter en længere diskussion besluttedes at henstille til Kr .a Bagermestres Forening at søge sagen fremmet.
15. ad 6. Herr Scharfl refererede paragraferne 1, 2 og 3 i den nye haand verkslov saint den af Centralstyret indhentede juridiske udredning angaaende erhvervelse af haandverksbrev i henhold til loven Da d e r var delte meninger om, hvorvidt landsforeningen burde indblandes i disse spørgsmaal, bl e v der ikke fattet nogen beslutning i sa g en.
16. ad 11. Herr M artens refererede en henvendelse fra de bageridri vendes fag g rupp e i Bergen, hvori henlededes opmerksomh e den paa , at under den i sidsle vinter bebudede lockout 1 blev de privat e ba g erid r ivend e inddraget i konflikten , hvorimod de kooperative bag e rier holdles udenfor.
Han foreslog, at hovedst y ret b emyndiges til at forelage det fornødne i denn e sag og ekspedere d e n pa a bedste maade , hvilket vedtoges
14. ad 10 Dett e spørgsniaal vakte en l æ ngere diskussion, idet meningerne var delte om, hvilke veie man burde gaa for at opnaa et om~stigt resultat. Med 13 mod 10 st e mm e r ved;oges, at man gav Kr.a Bagermestr e s Forenings forslag sin tilslutning om at søge en nedsætlelse i tolden paa gj æ r.
18 ad 3 og 4. Herr Brynildsen indledede oa e1av en grei udredning af sagen.
0 t, 1· Herr Hernæs foreslog, at forsam mgen takkede hovedstyret for, hvad del havde gjort til sagens fremme og overlod til det at fortsætte arbeidet.
Landsmødet gav derefter sin fulde tilslutning, til hvad hovedstyret havde foretaget sig i denne vigtige sag · 19. Herr Stridsklev opkastede spørgsmaalet, om ikke hovedstyret burde søge at faa istand en fagskole for hagere. I den anledning gav herr Hansen en fuld udredning over, hvordan sagen stod og fremhævede de vanskeligheder, som Sundhedskommissionen havde reist overfor det lokale, som kommunen havde stillet til gratis disposition for skolen. Landsmødet be, sluttede at anmode herr Haakon Hansen om at fortsætte med arbeidet for at faa fagskolen istand.
20. Dirigenten refererede de indløbne hilsningstelegrammer fra herr M. C. Widerøe, Trondhjem og Dampbageriet, Kristianssand, hvorefter det besluttedes at gjengjælde hilsningerne ved at sende telegrammer til begge.
21. Herr Scharff takkede herr Hansen for hans energiske arbeide for at faa udstillingsbageriet istand, ligeledes for hans arbeide med oprettelsen af en fagskole.
Mødets deltagere gav sin tilslutning hertil ved at reise sig
Enstemmigt vedtoges at næste landsmøde skal atholdes i Drammen.
22. Derefter foretoges valg.
Til formand gjenvalgtes herr Aug. Olsen enstemmigt.
Som medlemmer af hovedstyret:
Herr G. Bøhm med 23 stemmer.
» H Hansen " 23 »
» D. Ant. Brynildsen » 21 » Bernh. Jordfald » 21 »
Suppleanter:
Herr 0 Scharff med )) Otto Andersen )) >) N. Marlens »
• 0 E . Grinde »
» K. H. H. Hernæs ))
. L. Nicolaysen ))
» .J. A. Krabseth ))
Revisorer :
Herr K. H. H. Hernæs ,, .Joh. Hansen 23 stemmer. 23 , 22 » 22 )) 21 ).' 19 )) 12 »
Som suppleant for herr G Bøhm som deleger e t til Norsk Arbeidsgiverforehings generalforsamling valgtes herr K. H H. Hernæs.
Dirigenten erklærede derefter det llte landsmøde for hævet og udtalte en tak til enhver især for fremmødet i haab, om at det gode samarbeide maatte bære gode frugter til gavn for bagerstanden.
Efter forhandlingerne den første dag inviterede Kr.a Bagermestres Forening samtlige deltagere med damer til en dampskibstui· paa Vestfjorden med anløb af Malmøkalvens bad , hvor aftenen lilbragles under den mest gemytlige stemning med taler og sang til henved midnat, da dampskibet satte kursen mod byen.
Efter mødets afslutning den anden dag blev samtlige deltagere med damer inviteret af det samme verlskab til en banket i Holmenkollens Sportsstue, hvor man samledes kl. 7 em.
Efter at have gjort sig til gode af det veldækkede bord, og den rigelige tilgang paa det «flydende», tilbragtes aftenen afvekslende med taler og sang og endte med en svingom et godt stykke ud i de smaa morgentimer, da en speciel sporvogn bragte deltagerne tilhage til byen.
Under festen indløb et hilsningstelegram fra Drammens Bagermestres Forening.
Vi er vis paa at have alJP med os, naar v1 herigjennem bringer Kr.a Bagermestres Forening en tak for den særdeles heldige maade, hvorpaa de forskjellige tilstellinger var arrangeret, og specielt maa vi frembære en lak til den aarvaagne og allesteds nærværende festkomite de herrer 0. Scharff, Herman Foss, og Carl Schønwetter for det arbeide, den har nedlagt for at samværet for deltagerne kunde blive saa behageligt og minderigt som mulig.
GERDT MEYER, BERGEN
ETABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
Fra statens provianteringskommission,
Nye maximalpriser for hvedemel og brød.
Foranlediget ved ny import, fastsættes fra 1sle september' og indtil videre følgende maximalpriser for Iste grads rundmalet hvedemel (herunder forstaaes, hvad importert vare angaar, første patent hvedemel fra Kanada eller De forenede Stater) :
Engros 32 _ kr. pr. 100 kg. inclusive sæk, kompakte sække
Smaapakning 3-5 kg. helinger et lillæg af 2 kr pr. 100 kg.
Ei1 detalj 34 kr. pr. 100 kg inclusive sæk. For smaasalg i partier paa 24 kg. og derunder beregnes følgende tillæg:
3--5 kg.s lærredsposer, originalpakning 3 øre pr. kg. i løs vegt 4 øre pr. kg.
For ringere kvaliteter bliver prisen at reducere i forhold.
Paa grund af forhøielsen i hvedemelsprisen fastsættes fra lste september og indtil videre en maximalpris af:
32 øre pr. 1 kg.s brød, hvori er indblandet mindst 40 pct. hvedem~l
Der er lilladt at hage 1/ 2 kg.s brød til halv pris.
Provianteringskommissionen har fundet at maatte bestemme ; at herefter skal alle beholdninger af inden- og udenlandsk h vede, saavelsom senere imporlerede hvedepartier indtil videre males som samsigt eller grøbet, saaledes at intet tages fra eller lægges til.
Maksimalpriser for huede, samsigi og grøb.
I ndtil videre faslsætles følgende inaximalpriser:
H,·ede en gros . . . kr. 20,50 pr. 100 kg . inc!. sæk » en detajl » 21,50 » » » »
H vedegrøb eller samsigt en gros » 22,,o Hvedegrøb eller samsigt en detajl » 24,oo » » »
I mindre partier end 24 kg. 1 øre tillæg pr. kg.
Sammaling af hvede og rug.
Provisorisk anordning.
Ved kongelig resolution af 2den september er truffet følgende provisoriske anordI?ing :
I henhold til grundlovens paragraf 17 bestemmes:
§ 1. Hvede og rug af inden- og udenlandsk produktion skal indtil videre kun sammales (samsigtes, grøpes), saaledes at intet lages fra eller lægges til.
§ 2. Landbrugsdepartementet bemyndiges til at træffe de nærmere bestemmelser, som maatte udkræves til gjennemførelse af denne anordning. Departementet eller den, som det dertil bemyndiger, kan i særlig tilfælde dispensere fra paabudet.
§ 3. Overtrædelse af denne anordning straffes med bøder. Er hvede og rug formalet i strid med bestemmelsen i § 1 kan varen inddrages til fordel for statskassen.
§ 4. Denne anordning træder i kraft straks.
Bjølsen valsemølles rugmelbeholdning beslaglægges
af Den kommunale Provianteringskommission.
I henhold til lov af 18de august 1914 har Kristiania kommunale Provianteringskommission sikret sig Bjølsen valsemølles beholdning af rugmel for derved at regulere salget til byens hagere og detaljhandlere.
Vi erfarer at kvantumet udgjør ca. 8 000 sække. Melet godtgjøres efter de priser, som er fastsat af Statens Provianteringskommission.
Efter maksimalpriserne skulde dette parti repræsentere en salgsværdi af ca. 200 000 kr.
Ordføreren, hver advokat Hieronymus
Heyerdahl, udtaler :
Kristiania kommune har i det længste ikke villet gaa til et saadant skridt, men da madforsyningskomiteen bragte i erfaring, at en hel del andre kommuner - baade by- og landkommuner - sikret sig medbeholdning gjennem Statens Provianteringskommission, fandt vi det nødvendigt at lægge beslag paa den beholdning, vi kunde skaffe os inden byens grænser for at forhindre, at den blev spi:edt udover landet.
Vi henvendte os først til Landbrugsdepartementet og bad om at faa overladt lidt af den beholdning paa 40 000 tønder, som blev beslaglagt i Bergen, men Departementet svarede nei, da alt det skulde gaa til vestlandet.
Brød efter vegt.
Af dagspressen sees at regjeringen for tiden er optaget med at lave en lov om salg af brød efter vegt. Ja, det ligner unegtelig de herrer lovmagere. Paa et tidspunkt, da publikum gjør bitre personlige erfaringer angaaende ordningen med salg af brød efter vegt, sætter regjeringen sig til at koncipere en lov, som skal gjøre denne uheldig virkende ordning konstant. Det daarligt stegte brød, som er den direkte følge af dette Provianteringskommissionens paabud, og som er en daglig kilde til ubehageligheder og ærgrelser skal lovbeskyttes. For det bliver det praktiske resultat. Nei, overlad til bagerne at sælge sit brød pr. stk. som før. Konkurrancen vil forhindre misbrug og udskeielser. Det har jo vist sig noksom før. Vi har ikke behov for mere oldenborgeri. Det maa i saa henseende være tilstrækkeligt veil~dende, at de fastsatte maximalpriser ikke opretholdes som saadanne, men tvertom benyttes som normalpriser. Og det var jo ikke hensigten.
Lagring af mel.
Bagerne i Kristiania, Trondhjem og muligens i et par andre af de større byer har i de senere aar ordnet sig paa den maade, at de har kjøbt sit mel paa levering, saaledes at grossererne har lagret melet og bragt dette til bageren, eftersom han har tiltrængt det for dagens behov.
Dette skulde synes at være en bekvem maade at ordne sig paa, ikke alene derved at bagerne kan klare sig med mindre husrum og spare assurance, men man kan ogsaa fordele kjøbesummen for melet, ved at dette betales efter hvert, som det leveres, istedetfor at man ellers maatte betale det hele parti med engang.
Bagerne har staaet i den sikre formening, at de havde saa og saa store partier «i ordre» hos grossererne, medens disse - naar det kom til stykket - var af en helt anden opfatning og uden videre strøg de partier, som de havde solgt og forpligtet sig til at lagre for bagerne, med andre ord den ene part brød en kontrakt, som efter de enkleste retsbegreber skulde betinge, at begge parter maatte være enige, før en saadan kontrakt kunde annuleres.
Nu har bagerne faaet føle virkningen av denne maade at ordne sit melindkjøb paa, og den skal ikke friste til gjentagelse, det har grossererne sørget for.
Langt heldigere er de hagere, som har kjøbt sit mel paa den gamle tilvante maade ved at faa sig det kjøbte mel tilsendt, da har man da ikke behøvet at trygle grossererne for at faa sit mel. Vi kan saaledes · nævne, at der i flere av
BJØLSEN. VALSEMØLLE A/s
hvor det landskjendte KRONEMEL formales.
vestlandets byer er mindre forretninger, som havde optil 600 sække mel paa sine lofter, da krisen indtraadte.
Heldige mennesker, ene og alene af den simple grund, at de selv lagrer sit mel.
Et har man ialfald lært under krisen, at man, naar det kniber, ikke kan stole paa grossererne og deres underskrevne salgskontrakter.
Efter den bitre erfaring, som nu er høstet under krisen, skulde det synes selvsagt, at bagerne maa søge at faa sit melkjøb bragt ind i mere betryggende former, end det hidtil har været.
Da man ikke kan stole paa indgaaede kontrakter, er det kun to veie at vælge mellem, og det er enten selv at lagre sit kjøbte mel, eller at bagerne samler sig til fælles indkjøb og er sin egen importør baade af korn og mel. Denne tanke er ikke ny, den har gjentagne gange været fremsat, men der har altid været et «men• til hinder for dens realisation.
Nu har man ialfald seet, hvad man kan resikere, og dette maa ikke gjentage sig.
Kristiania har sine 100 hagere, som daglig bruger ca. 700 sækker mel, og naar dette samles paa en haand, vil dette utgjøre en omsætning, som maa regnes blandt de større.
Det maa være en meget enkel og ligetil sag at faa en saadan forretning istand baseret paa andele i forhold til forbruget. Vi lever jo i sammenslutningens tid nær sagt paa alle omraader, saa man uden at gaa nogen for nær trygt kan sige, at bagerne paa dette omraade ikke har fulgt med sin tid.
Bagerstanden er i den heldige situation, at den inden sin midte har initiative, dygtige mænd,
for hvem det vil falde let at faa organiseret en saadan forretning.
Kristiania Bagermestres Forening bør optage sagen til drøftelse, og et kan den være sikker paa, at alle gaar med, da dette er en sag af saa stor vigtighed, at ingen for sin egen økonomis skyld kan være bekjendt af at staa isoleret ligeoverfor sine kollegaer.
Rug- og hvedebrød.
Vi synes at gaa en periode imøde, da rugbrødet her i Kristiania faar vige for hvedebrødet som almindeligt husholdningsbrød.
Det er dem, som beklager dette, endog meget sterkt, - de hænger ved det herskende rugbrød og ser med mistillid paa det hve d ebrød, som krigen og den amerikanske hvedehøst vil skaffe os isteden.
For at faa værdiforholdet mellem rug og hvede faslslaaet har man henvendt sig til vor autoritet paa omraadet, stadskemiker Schmelck Hvedebrødet, siger han, spiller jo en absolut dominerende rolle i hele det mellemste og sydlige Europa og i Nordamerika, ligesaa i England og Frankrige (franskbrød). Naar rugen er blevet hovedbrødkornet i de skandinaviske lande, saa er det at forklare ved, at rugen her vistnok er en taknemmeliger e og sikrere dyrkningsplante , og fordi rug under normale forhold er billi-gere end hvede. Saa har i aarhundredernes løb den sterke magt vanen traadt til som rugbrødets allierede. Smagen har nu engang fæstet sig ved dette slags husholdningsbrød Man har gjort sig
fortrolig med det. Og gammel vane er ikke let at vende.
Men spørger De mig om næringsværdien, saa vil jeg svare, at rug og hvede, formalet paa samme maade, forsaavidt praktisk talt staar paa lige fod, og er der nogen forskjel, saa er den i favør af hveden.
Det er en stor misforstaaelse, at hvede ligesom skulde mætte mindre, være udrøiere som føde end rugen. Hvedens mikroskopiske bygning er - kan man sige - sartere og finere end rugens. Men hvedebrødet giver mindst ligesaa meget næring som det samme kvantum rugbrød. Og det er vistnok noget lettere fordøiligt, hvad der selvsagt er en fordel.
Jeg henviser til, hvad der i sin tid blev udtalt af den bekjendte næringsmiddel-fysiolog professor Chr. Jiirgensen i Kjøbenhavn, med hvem jeg har samarbeidet i brødspørgsmaalet. Professoren foretog for en del aar siden med stipendium en studiereise til de forskjellige • europæiske lande for nærmere at faa klarlagt dette spørgsmaal. Og hans undersøgelser udmundede i det resultat, at det vilde være heldigl, om hvedebrødet almindelig kom til at afløse rugbrødet som folkeernæringsmiddel. Han belægger dette med gode argumenter, som det vil blive for vidtløftig at udvikle.
Men - som sagt - smagen lader sig ikke lettelig dirigere. Jeg har selv forsøgt at faa indført her i landet nye brødtyper, som jeg mente var heldigere som landsens brød end vort nuværende husholdningsbrød, men alle forsøg har strandet paa smagens konservatisme.
Vort daglige brød.
Af N. S Krum.
I aviserne læste jeg forleden en ny bestemmelse, udfærdiget af den nedsatte provianteringskommission, angaaende brødpriserne og brødvegten. Idag læser jeg, at de bageridrivende i et møde igaaraftes enstemmig har udtalt sin misbilligelse af bestemmelsen om 15 øres brød. Jeg er ikke bager, kjender ikke en eneste bager i byen, men kan saa godt forstaa misfornøielsen med denne beslutning. Bestemmelsen om brødvegt og pris er kommet i et feil spor fra først af. Vi har jo helt fra Adams tid været vant med at kjøbe 6 skillingsbrød, og denne pris er indgroet hos det ganske publikum saa sterkt, at prisen 32 øre kom som en skuffelse, det uheldige med vekslingsmynt uanset. Et 20 øres brød skal jo efter den nu bestemte pris veie 665 gr., og dette havde ikke tørt til nogen konflikt med bagerne , en brødsort bagerne altid har været vånt ved og praktiseret.
Med hensyn til. de store kilograms-brød maa det siges, at disse for en meget stor del af , ort publikum er meget uheldige. Der tindes her i byen er masse ensligboende personer, gamle folk, studerende og en hel del andre af alle klasser og i alle livsstillinger, der har sin største møie med at faa slugt et kilogramsbrød, medens det er spiseligt Jeg for mit vedkommende, en mand paa ~ e 74, har nu længe været i den; situation, a f; i haar jeg er kommen halvveis oven J , , · I fra, har jegt:\ ~1ødt muggen nedenfra Saa er de~ ogsaa en a:JJil:q1m . ulttµipe for os mandfolk da.: Jeg kjøbte f~tid ', mit: brød paa min vandring hjem om ·eft'ifrmiddag~n og var bestandig saa: heldig, at jeg , fik brødet i min frakkelomme; nui har jeg maåt~et bære det i en hyssing me~ pinde, til skue for alle mennesker, man møder.1 Vi ved ikke, J::iyor }ænge denne krigsmusiken'. varer; tag derfor et r~dikalt skridt med engang , Lad os slippe disse store kilogramsbrød, og lad os faa vare gamle 6-skillingsbrøq. igjen. Dette vil tilfredsstille baade det store publikum og bagerne. Da har disse sidste ikke anledning til nogen indvendinger.
! Christianssands Meller
Christianssand S.
Rugmel og Ruggrøp -
anerkjendte Kvaliteter anbefales fra Lager for Kristiania hos
PEDER FJÆRE
Kolonialvarer en gros
Specialforretning i alle Slags Maskiner og Redskaber for Bagerier. Konditorier, Chocoladefabriker og Dropsfabriker.
Altid a jour med det nyeste paa Bageriteknikens Omraade. Paa lager haves stadig : Bageri- og Konditori-Maskiner, Former og Redskaber
Optager Ordres paa Bygning af Kanalovne, Vandrørsovne, Konditorovne etc.
Overslag og Tegninger gratis. - Skriv til mig efter Oplysninger.
Peder Fjære
Dronningensgade 32
KRISTIANIA
Kornhøsten De forenede stater.
De med spænding imødeseede meddelelser om De forenede staters kornhøst har fuldt ud bekræftet de tidligere gode forhaabninger Som følge af insektskade i en del stater, særlig Illinois, er • vistnok gjennemsnitsniveauet for høsthveden gaaet ned fra 95,9 % i mai maaned til 92 ,7 °lo 1 Juni Det sidstnævnte tal er alligevel særdeles høit, da juniniveauet i 1913 var 83,6 ¾, i 1912 74,3 og i 1911 80 ,4 °lo
Derimod er afkastningsmængden pr acre i mai maaned iaar steget fra 17,s bushels til 18,1, hvilket er temmeligt høit i sammenligning med de tilsvarende værdier i det foregaaende aar, nemlig henholdsvis 15,9, 14,1 og 15,3 bushels
Dette tynger saa meget mere i vegtskaalen, som man har at regne med et overordentlig stort tilskud af nyopdyrket land. Det areal, som afhøstes iaar, beregnes til 35 387 000 acres. De tilsvarende tal for de foregaaende aar er 31,7 millioner acres i 1913, 29,6 millioner i 1912 og 29,2 millioner acres i 1911.
Som følge heraf regner man iaar med en sandsynlig høst af 640 millioner bushels høsthvede, medens høstudbyltet i aaret 1913 beregnedes til 523 millioner bushels, i 1912 til 400 millioner og i 1911 til 431 millioner bushels.
I modsætning til høsthveden er det med vaarhvede besaaede areal iaar mindre end i de nærmest foregaaende aar, nemlig 17 990 000 acres mod 18 663 000 acres i 1913, 19 201 000 i 1912 og 20 757 000 acres i 1911.
Man beregner dog iaar den sandsynlige høst til 16,4 bushels pr. acre. Dette er et meget gunstigt tal, da de tilsvarende tal var 13 ,6 bushels i 1913, 13,s i 1912 og 13,7 bushels i 1911.
Efter en forsigtig beregning anslaar man høstudbyttet af vaarhvede i De forenede stater iaar til 262,6 millioner bushels, medens de tre nærmest foregaaende aars høstudbytte var henholdsvis 240, 330 og 191 millioner bushels.
Lige gunstige resultater er man kommet til ved beregningen af det sandsynlige høstudbytte af de andre sorter korn. Saaledes er aarets havrehøst beregnet til 1 216 millioner bushels mod 1122 millioner bushels i aaret 1913 , og indeværende aars byghøst til 205 millioner bushels , mod 178 millioner bushels i aaret 191a
Om det sandsynlige udbylte af maishøsten foreligger der endnu ingen sikre oplysninger.
Vort lands madforsyning.
Udsigterne for høsten 3 millioner hl. korn og 9 millioner hl. poteter.
Det er naturligt, at man i disse alvorlige tider stiller sig det spørgsmaal : Hvordan staar det til med aarets høst? Hvor stor kornforsyning kan vi vente fra den kant? Alle som kjender til vort lands korn- og melbeholdninger synes enige om, at vi er vel forsynet , indtil aarels høst kan være i hus Angaaende det antagelige udbytte af høsten kan det i almindeIighed siges, at den er ganske usedvanlig ujevn. I enkelte bygder har tørken herjet meget slemt, i andre igjen staar avlingerne meget vakkert.
Efter de til landbrugsdirektøren indkomne beretninger kan man i korte træk - for at være paa den sikre side, - ansætte høiavlen til lidt under middels, kornavlen under middels for alle kornsorter med undtagelse af rug , hvor avlen er over middels og potetesavlen lidt over middels avl.
Det regn, som er faldt i de sidste dage , har antagelig forbedret udsigterne noget.
Det gjennemsnitlige aarsavling af de forskjellige kornsorter er omtrent : Hvede 110 000 hl., rug 375 000 hl., byg 1 000 000 hl., havr e 3 619 000 hl. og blandkorn 200 000 hl. Hertil kommer 9 300 000 hl. poteter.
Omregnet i bygværdier skulde den samlede kornavl tilsvare omtrent 6 700 000 hl. Gaar vi ud fra, at underskuddet av kornavlen iaar kan sælles til 700 000 hl., skulde landets samlede avl af korn kunne sæltes lig med 3 000 000 hl. byg og potetavlen noget over. Ialt skulde saaledes vor samlede avling kunne anslaaes Iig med 6 000 000 hl. byg. Om veiret bliver nogenlunde rimeligt, kan man vente det meste af denne avling i hus i løbet af maaneden. Det maa i denne forbindelse ogsaa erindres, at vor beholdning af slagtefæ iaar er used vanlig stor, saa stor endog, at kjødpriserne har været trykket laver e end paa tlere aar
PAUL BAGGERS' 5 KANAL::BAGE::OVNE
KGL. HOFBAGER OLSEN' 8 PATENT
EGNER SIG UDMERKET TIL ALSLAGS BAGNING
BYGGES I EN ELLER FLERE ETAGER INDRETTES TILLIGE SOM GRISLEOVN
KUL ELLER KOKSFYR
DIPLOM UDSTILLINGEN KJØBENHAVN 1888
G ULDMEDAILLE ~ii~w~sTILLINGEN KJØBl!N•
GENERALAGENT FOR NORGE:
SØREN ISVALD
DRONNINGENSGADE 11 : CHRISTIANIA:
TEKNISK KONSULENT: ARKITEKT HØIE, CHRISTIANIA
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, Christiania. Specialforretning engros i Artikler for Bagere og Conditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra førstekl. Fabriker. Sigte, og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis. - Skriv efter Kataloger og Oplysninger.
SECCO LOYALS MARGARIN
Kjærnet specielt for bakeri og konditoribruk, er tør, let at
behandle og giver god opgang i deigen.
DENNE ÆLTE- 06 BLANDINGsMAsKiNE A/s Smørfabrikken Flora af 1903
er absolut Nutidens bed ste. Den er solid
enkel, let at rengjøre og dertil den billigste Maskina paa Markedet. Leveres i Størrelser fra I 00 til 400 Kilos Deigindhold. Rimelige Afbetalinger tilstaaes. De mest udmærkede Anbefalinger fra en Række af Landets Bagermestere foreligger. - Skriv efter Pris og Katalog til Eneforhandleren for Norge '!;,,. Søren lsvald, Dronningensgd. li KRISTIANIA.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anbefaler PPesgjæp. Telegramadr. Gjærfabrik.
anbefaler sin fortrinlige
Telefon No. 43
Bergen.
VoP ExpoPt er ubetinget bedst.
Hjalmar A. Amundsen,
KRISTIANIA,
anbefaler sin
~pecialforretning for Bagerier & Conditorier.
leverer Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller m. m. udelukkende i fste Rangs Kvaliteter. Merk: Holdbar
W. C. Fabritius & Sønner A/S, Kristiania.