Porsgrunds Gjærfabrik I
(lndehavere: P. M. Petersen & Son) Hvedemel af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D'Herrer Bagere. j\lle Sorter Salt til Bagerier anbefales. fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær. · 1e1eron 1211. H. Willumsen. I. S. Øwre & Co.
Moss Aktiemøller, Moss.
Patent Rugmel
Ruggrøb
Militærmel
Hvedemel Viking
Hvedemel XXX
Hvedemel DDD
A<'e ntur fo r Chr ist i a ni a h os ,-, HBrrBr Anth. Johansen & Co., RaadhUS[ll. 1&3.
Viktoria Rugmel
af egon Forma lin g Hveden1el
rundm a l ot og finmalo t i de bedste Mærker t il liilli gsto D agsp ri s h os
Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Sklppergd. 4.
J. Ødegaard & Co.,
Christiania . ::E3:vect.eme1 rundmalet og finmalet, af de bedste MæPker, samt fma Rugmel, ri n b efal es t il billi gs t e D a g,- pri s.
Støt de averterende, derved støtter De bladet!
l!11e~te~ 1 ,,~orsk Bagertidende".
DIAMAL T
bed st e n1al t-hage-hjælpen1 idd el j flyde11<le , oplost, a ltsaa i strakt, virkson1 fonn.
DIAMALT rn uli g gjm· i kk e ulJ ety <l e li ge li esp:ll'e l so r nJ r aalll
Husk de t uekj en d t e rundmal ede
Hvede1nel "GULDEN SUN'',
der er uovertræffeligt til finere Conditori og Husholdningsbrug.
l k d sto B a gorrug m el er "Per feet"
og faaes h os H. Arnet & Co. Kn rn oµ; Mc l fiir r etn in g e n g ro s, Skippergaden 14, Christiania, Telefon 9263.
Herrer Bagermestere!
lkl hri11 gc s hcr\'ed i E r indring a t v ed Henvendelse til - Chr. Gnntlcr st' n, adr. J{a sJ> cr Haluors cn, Telefon 7(10:~Yil 11:1 11 s k : i! Tc D e m fuldt ud duelig c og paalidelig e Folle
J{r i stiania i Oktobf'r J!Hli
I S ly rl'l for Bag c rs Vl' IHlenes upolitisk e For e ning P . Ne rland, I. P. Sørensen, l'or n rn n d. s c kret: c r
Bjølsen Valsemølle
Christiania
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige Presgjae>r.
Mel og Gjær.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Schee &, Aas
& Sirup BtC. a nb efal e s.
for ru 0 ·brød h m edfø r er v m,;entli ge fo ru ed r inger af brø d et vo <l s iden af ue ty de l i g e bes p are l se r.
Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.
eo·e n Fo rrnalino-:-, ,':> fr a Bakke og Ullern Valsemøller anb efal es so m beds t e og fonlelagtigste Bagerivare.
Peter Larsen & Co. Stenersgaden 10.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leveranderer af mel, gjær, smer, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber. papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".
Uregelmæssigheclcr Yeti bhulets forsewlclse bedes mcltlt til landsforeningens formarul.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmelclt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til mecllemmernes kundskab, at kun medlemmer, eler har und ertegnet den trykte indmelclolsesblank ot, or medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyd e ele fonlolo, som denne forening byder, da san,vel vore love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens lovu paabycler en særskilt underskrift af hvert m e dl e m. Vi tør derfor anmode alle, som unclnu ikku liar indsendt indmoldelsesbbnk ette r i under skrevet stand, med opgivendo af lønning er, straks at gjøre dette, og skuldo nogen mod formodning ikke have erholdt inclmeldelsosblankettor, lrnn disse erholdes ved henvendelse til formandon i hovedstyret, Haakon Hcin"en, Kristia11ia
Arbeidsgiverforeningers
værdi.
Arbeidergivernes sammenslutning har vist sine frngter ved at der er kommet en meget roligere og værdigere behrindling af arbeiclerspørgsrnaal fra den enkeltes side. Arboidsgivorforoningens opdragondo arbeide er udonfor al tvil. Ved at alle stridsspørgsmaal fam· on samlet behandling indføres do i hvert m edl e m s tankekreds. De nrna nøie behandles af hvor især. De forskjellige meninger og opfatninger bliver ved ele fælles disku ss ionor anskuet , efter sin værdi og analyseret. Det at man forme l ig tving es til at gjennemtamke de so cialpolitiske problemer fra sine egne int e ress ers st[tnclpunkt, det at man maa finde sig tilrette her og søge
at hringe dotte i samklang med videre kredsos interesser - alt detto driver bort den trangsynthed som man saa ofte før traf paa i haandverkerkreclse ved bedømmelsen af arbeiderspørgsmaal.
I hvmt fald har denne foroningornos dannende indflydelso i v æse ntlig grad bidraget til at lotte afslutningen af kollektive arbeiclsovere nskomster. Særlig omtale fortjener den kjendsgjorning, at man ved haandverkets og storindustriens arbeidsgiverforeninger lidt efter hvert har maattet opgive den med saa megen seighed og ensidighed forfægtede grundsætning: blot at forhandle med en forretnings enkelte arbeidere. Paa e nkelte s t eder har naturligvis modpartens rnagtforhold tvunget arbeidsgiverne til at opgive d e t gamle standpunkt, men det vilde være urigtig ikke paa sa mme tid ogsaa at søge rtarsagen til denne forandrede opfatning i et høiero social instinkt, som er vundet ved erfaring under løn sstridigheder og ved forhandlinger mod rnodpart e n.
Dette gunstige resultat kan vistnok ikke træffu alle arbeidsgiverforeninger i hele sit omfang. Mon mange tegn tyder paa at udviklingen gam· i denne retning og at vi lidt efter hvert part grundlag af sterke arbeidsgiverorgani sat ion er kan komme ucl af denne periode mod stadig lønsstrid, streiker og lockouter, hvori vi nu 1J eiindor os, og imødese on tid med rolige forhold og større socictl fred.
Ovenstaaendo er hentet fra embedsmæssige ind beretning e r afgi vet af fa brikinsrektører i on ::if do tyske ~tater . Di::;se udtalelser om arl>eidsgi verorganisationernes værcli og deres gunstige indflydelso pa,1 arbeids- og lønsspørgsrnaalenos gang passer ligesaa godt paa vore forhold.
Fagkursus for hagere.
I Berlin afholdes fra den 19cle til don ;n te oktober af forsøgsanstalten for kornforarboid ning et kursus for liagore, det andet i aar; clot førstu afholdtes, som tidligere omtalt, i januar rnaanod. I kursuset kan saavel mestre som svendo, saavol tyskere som udlændinge doltage. Disse kursus gaar ud paa at gjøre SML mange som muligt af bagerne fortrolig mod dot tl1eorotiske gruncllag for forretningen, og vise dom, hvilken s tor betydning teori har i forbindels e med praksis for fagets videre
udvikling og sætte dom i stand til solv at kunne bedømme de i faget anvendelige raastoffer , d ets produkter og biprodukter samt at begrund e deres anskue l ser om fagets teori og· praksis fra et videnskaboligt klarl ag t standpunkt.
Ved l ærep l anens udarboidelso er der l agt særlig vegt paa deltagerens per sonlige medvirkning, og han vil blive gjort fortrolig med s it materiales boskaffenh od og kvalitet Ved d e praktiske øvelser faar hvor d olt ago r sin best emt e plads og fornøden veiledning ti l anvendel se af do nemmeste, paalidoligste metoder til und er søge l se og vurdering af korn, mol og brød samt af raa s toffer for bageriot, saaso m gjær, smør, melk, sukker og sa l t. Endvidore vil der blive hold t indgaaend o foredrag om deiggjæring og lignende. Dor bliv e r daglig afholdt forelæsninger om fysik og k omi, dor jo selvfølgelig omhandler a lt, h vad dor heraf a ng aa r bagorno, og dis se foredrag ledsages af praktiske forsøg, ~aaled os at doltng e rno faar loiligh ed til vod selvsyn bedro at in<lprento sig det hørt e i d ores er indrin g
Kursusets arbeidstid bliver tlaglig 7 timer, og honorar for deltagerne or fasts,1 t ti l 75 mark for tyskfødte bagero plus 16 mark v oclorlag for b e ny ttel se n af apparater og instrumenter samt forbrug af rn rLterialior. :~'or ucllændinge er honor aret 150 mark plus 15 mark for benyttelse af instrumenter og apparnter, samt forbrug af matorialior. Honvendolse angaaende deltagelse i dotte kursus oller lignondu sker til:
Die Vcrs11r/1sanstalt f"iir ( I ctrcitl avc rarueituu ,r;. Berlin N. (j:"i , Hccslmssc .J rt.
Syltning for konditoriet.
Do vmsentligsto betingelser for god syltning af frugt er, at don er fuldmodon, mon ikke overmoden, plukket i tørt veir, ikk e straks efter en regnperiode, da frugten saa indeholder m er e vand e nd e ller s, at den er saa friskplukkot som mulig, og at eler ved syltn in gen iagttagcs den største propcrhed. Alt under kog-ningen fremkommende skum maa fjernes og syltctøict opbevar es vel tilbundet paa ot lufti gt, tørt, ikke for varmt sted.
Til kogning en b ør an vendes en ema lj erot j e rngryd e, helst on ny; men on brngt gry do kan ogsaa brugos, naar dens etTJ.aljo or fule!-
stændig ubeskadiget og don før syltningen renses grundig ved at man fylder den med vand, l ægger et godt stort stykke soda i, sætter den ovor ilden og bringer den i kog. Kogningen rnaa va re i 15 å 20 minutter. De tynde omaljerode kasseroller, der bruges til gaskogeapparater, duer ikke t il syltning.
Don gryde, der benyttes til syltning bør hel st ikke bru ges til andet brug.
V e d sy l tning bør ikke bruges sigter, der !mr været brugt til fedo spiser, da fedtet aldrig l ader sig fuldstændig fjerne. Emaljerede dørslag kan dog, se lv om de or benyttede i hu sholdnin gen, bruges, naar de forinden udkogos i sodavand
Krukker, g l as og flasker bør straks skoldes med kogendo sodavand, naar de er tømt e, og hen sti ll es til næ ste aar; ele behøver da, naar d o atter skal bruges, kun at sky ll es først med varmt sodavand og derefter med kogende vand.
For at vmre sikker paa, at syltotøiet holder sig ud on at gaa i gjær, er det heldig forinden dot fy]dos i krukkerne eller glassene at svov le disse. Dotte udføres ved at der tages et lidet stykke svovl (kan kjøbes hos de fl es te farvehancllero; for 25 øre vilde være tilstrækkelig for hole :-:yltoticlen ) Dette svovl antændes, li go før krukk e rne eller g la ssene skal fyldes, og dis se s tille s da med Lunden opad ovenover den brændoncle svovltraad, for at svovlelampen kan trængo op i dem. Efterhaanden som de fyldes mod svovlelampe sættes de tilside, li ge l edes med Lunden opad. Svovlingen dr æber a lle gjæ rsop og bidragor derfor meget til syltetøiets holdbarhed og giver ikke sy ltetøi et nogen bismag. Straks efter svov lingen hælel es sy ltetøiet i krukken.
Et andet middel mod forebyggelse af gjæring er salicy l sy r e, som, da der kun behøves on meget ringe tilsætning, er aldeles uskadelig. Man oplnser 2 theskeer salicy !syre i 1/ 2 liter cognac, og af denne opløsning hælel es lidt øve rst i krukken, g l asset eller flasken, ell er man klipper et stykke hvidt skrivepapir rundt, saa det kan d ;e kke sy lt eto iots oYerflad e , dypper det i sa li cy l syreop lo sningen og l æggor clot ovonpaa sy ltetøiet i krukken.
· I den første tid efter syltn in gen (indtil dor incltrædor kjøligt veir ) bør syltetøiet jevnlig oftersoos, mugplctter fjernes, og krukkerne aftørres godt ind vendig omkring overkanten og dor bør ela tillige tilsættes lidt sa licyl syreopløsning. Vi se r dor sig desuagtet tegn til gjæring,
saa maa syltetøiet gives et opkog og samtidig tilsættes mere sukker. Det ophældes da efter opkoget i rene krukker eller glas.
'l'il overbinding er pergamentpapir det tjenligste; men dette eksisterer i flere forskjellige kvaliteter; man bør derfor, naar man kjøber det, forlange æ gt e pergamentpapir. Det tilklippes rundt og af størrelse saa det rigeligt kan dække krukken og naa lidt ned paa den. Det blødes varmt, før det bruges, og bindes over krukkerne eller glassene, medens det er vaadt, med hyssing, der ligeledes er biødt i vand. N aar pergamentet. og hyssingen tørres strammer de mere end de gjorde da de bandtes over, derved bliver lukningen mf\re hermetisk. Naar pergamentet tagos af en krukke bør det og hyssingen altid blødes paa ny, før de atter overbindes, hvis dor er mere syltotøi i krukken eller glasset.
Man gjør rettest i paa krukkerne og glassene at klæbe lapper med angivelse af hvilket syltetøi der or i dem.
Træk af bageriets historie.
Tidspunktet og stedet for den første brødbagning kan ikke bestemt fastslaaes, men det tør dog ansees som sikkert, at bagning af brød har sin oprindelse fra Orienten.
Saalænge menneskene endnu ikke levede i borgerlige samfund fortæredes kornfrugterne i raa og utilberedt stand, og i overgangsperioden ristede man de endnn ikke fuldmodne kornaks, før man spiste dem, hvilken fremgangsmaade endnu benyttes delvis i Østerlandene, hvor man imidlertid senere ogsaa har ristet det modne korn, og derefter stødt det i mortere; herved indvandtes et næringsmiddel, som fortrinsvis benyttedes paa reiser og længere fraværelser fra hjemmet. Paa senere stadier blev kornet i fugtet tilstand revet mellem en større og en mindre sten, hvilket primitive apparat, som dreves ved haandkraft, endnu skal :findos enkeltvis i østerlandene, hvis beboere i de ældste tider saavel som nu kun bager det nødvendige brød for en dags behov. De omtalte malesteno maatte dog snart vige pladsen for de i Orienten endnu mange steder benyttede haandmøller, der bestaar af en stor flad sten "understenen", med en s "overstenen" er en mindre rund sten. Haandmøllen betjentes af 2 personer, en paa
hver side af møllen, og overstenen dreiedes da en halv omgang af hver person (slaver eller slavinder). Først senere fremkom større møller, der sattes i drift ved hjælp af en . rundgang, dreven af mennesker eller dyr. Af langt senere oprindelse er vandmøllen, som er saa ud bredt paa landet hos os; den blev vistnok først opfundet i tiden kort før Kristi fødsel, og endelig maa veirmøllen siges at være en forholdsvis moderne opfi.ndelse, der synes at stamme fra østerlandene og først anvendtes i det 12. aarhundrede. 'l'il Europa indførtes brugen af veirmøllen gjennem korsfarerne, som lærte denne indretning at kjende i Palæstina.
Det er usikkert, naar man har begyndt at sigte melet, men det synes rimeligt, at man i Palæstina allerede ca. 1800 aar før Kristus har kjendt til at sigte mel. De første melsigter flettedes sikkert af pilekviste, medons Ægypterne siges at have flottet sigter af papyrus-plantens bast eller af siv. I do ældste tider brugtes udelukkende haandsigter, medens sigter formentlig først i det lo. aarhundrede er benyttet i forbindelse med møller.
Brødbagningen er vistnok først indført paa et langt senere tidspunkt, end fremstilling af mel paabegyndtes. Tilberedningen af melet foregik i ældre tider ved kogning til grød. Dog maa man anse det for givet, at kjendskabet til usyret brød var almindelig i Lilleasien ca. 1800 aar før Kristus. Usyret brød benyttes endnu delvis i Orienten, og man kan i vore dage se det benyttet i Norden, idet det norske fladbrød, som ogsaa delvis bruges i Sverige (tyndbrød), er usyret. D2t svenske knækkebrød derimod er et gjæret brød. Her i landet bruges den dag idag paa sine steder usyret brød, saaledes den sætersdalske "oske.;tomp", som bages af mel og vand uden gjær eller surdeig og steges i den glohede aske omgivet af løk eller papir. Ligeledes nydes usyret brød (Matzes) af jøderne i paasken.
Overgangen til det syrede brød synes at skyldes en tilfældighed begrundet i den omstændighed, at et mindre kvantum tiloverbleven deig, i stedet for at bortkastes, er anvendt ved næste bagning. I hvert fald tilskriver man ingen bestemt opfi.nder æren for fremstillingen af syret brød.
Bagernæringen kan formentlig føres tilbage til ca. 2100 aar før Ktistus, men brødbagningen var forøvrigt i ældre tider almindeligvis at betragte som husgjerning, der
udførtos af kvinder, ,-om konger og rimeligvis og·saa andro fornemme folk har benyttet udelukkende t il dottu arbuido.
I don µneske hi s torie omtales brødbagningen som on kunst, der har været kjendt i clon graa oldtid, mon (let er sandsynligt, at brødbagning or indført dertil fnt østerlandene.
Ogsaa i Grækcnland benyttedes i meget gammel Lid haandmøllur af ! samme beskaffonhed, som ele foran omtalte, og disse møller antagcs at have været i brug i Grækenland i det 12. aarhnndrede før Kristus. Bagerne i Athen synes i gammel t-id at have nydt mange forrotLigheder, der ikke har været givet dem udon grund, thi historien melder ikke alene om særdeles godt bag-værk, men nævner tilligo anseede bagere, der formaaede at samle daLidons betydeligere mænd under deres tag.
Omkring aar 300 efter Kristus synes l'. tlienionsurne at have drevet deres fordringer til bagværk endog meget vidt, idet man pa~t don tid finclor antallet af luksusbrød angivot til ikke mindre end 72 forskjellige sorter. Bag-oriot kan saaleclos siges paa et tidligt tidspunkt at have naa e t en hoi udvikling i Grækenland, men efter land e ts undertvingelse af romerne forfaldt efterhaanden ikke alene den gncske kultur, men dermed ogsaa kunst og haancl væ rk - b:tgoriet ikke undtaget.
I Rom sa,tvol som i det øvrige Italien frcmst.illoJo man i ele ældste tider melgrød af ristet og stødt korn, hvilket gav anledning til, at bagerne i dot gamle Rom fik tilnavnet 11istol'cs (stødoro ) I tiden ca. 200 aar før Kristus skal eler i Rom have været drevet offentlige bagerier, og bagerne dannede paa den tid et eget gilde (laug) og nød mango privilegier, men ele maatte til gjengjæld ikke lade deres sønner oplære til andet end bageriet, der i don følg(mde tid tog et stærkt opsving og fagdueligheden hos de romerske bagere udviklodes stadig. Ca. aar 50 før Kristus skal dm· have været over 300 bagere i Rom, og bagerne, dor tilligo havdo deres egne møller, skal ikke have staaet tilbage i deres fremstilling af bagværk for grækerne i dette lands blomstringsperiode. Man bagte en mængde for,-kjellige slags kager af fint hvedemel, og d eigen lagdos sa:wel i honning som i olje. Kagerne fremstillede,; rtlloreclo i den tid i form af kri11glor , kranse og horn, ja endog i fanta,;tisk o dyreskikkelser.
Medons romerne saaledos i gammel tid
kunde glædu sig vuc1 hnkkort Lagværk, baade kagor, tærtor og posteier, fortærode deres naboer imod nord ondnu kornet i raa tilstand, men omsider Lragte romernes erobringskrige dog disse folk i berøring med romersk kultur, hvorved bl. a. brødbagningen blev bekjendt og udbredt i hele det syd li ge Europa. Det var dog særlig franskmænd og tyskere, som optog ;brnclbagningon og i løbot af kort tid endog overgik eieres' læremestre i bageriet. I ]!'rankrig skal gjær lrnvo været kjendt og anvendt til deigens :raskning tidligere end noget andet sted i Europa; ihvert fald stod saavel grækorc som romere tilbage i sa.a henseende - de '.benyttede kun sur, som enten fremkaldtes ved at ælte et stykke deig fra on tidligere bagning i don friske deig oller ogsaa ved at bbndo most i don. Franskmændene;-; kjendslrnb til gjæren synes imidlertid - uvist af hvilke aarsager atter at væru gaaet tabt, thi i hele middelalduron brugtes kun sur; først hen imod slutningen ctf elet 17. aarhundrede begyndte man i det sydlige Frankrig paany at brugo gjær, dor derefter trængte 1gJennem i hele landet som raskningsmiddel; dog ikke uden modstand fra mange sider. Det kan saaledes noteres, at det meclioinske fakultet i Paris paa d e t nævnte tidspunkt erklærede brød, som var rasket med gjær, for sundhodsskadeligt, ja det forbødes endog under straf at anvende ·gjær i stedet for sur. Denne foranstaltning hjalp dog ikke, i<lot gjæren trængte igjcnnem overalt
Medens romernes stadige krige forødte nationons kraft og svækkode sansen for kunst og lrnandværk, saaledes gik det ogsaa tilbago med bagoriet i ]Lom, men samtidig udviklecles dette haandværk betydeligt saavel i Frankrig som 'l'yskland. N oget hen i middelalderen var clekadensen saa stor for Ita]ions vedkommende, at den incHødte befolkning ikke forstod at bage ordentlig brød. Følgen heraf blev, at særlig tyskere indvandrede til ftalien, hvor de bosatto sig som bagere, dog hovedsagelig kun i Rom, Venedig og Florens samt enkelte andro større liyor. Bagøriet, der den gang var en lukrativ forretning, blev drevet med sa.1 stort held, at mange rige og anseede italienske familier skulle nedstamme fra indvanclrede ty,-ke L,1g-ere.
I det 12. aarhundrede opnaaecle disse indvandredo bagero at faa oprettet bagerlaug i de fleste større italienske byer, og af disse
laug naaed e nogle at faa stor betydning; saal edes havde bagerlauget i Rom endog sit eget ho spital - ikke just sygehus, men snarere en stiftelse -, hvilket dog solgtes i midt.en af det 19. aai·hundred e. Siden begyndcben af sidstnævnte aarhun<lrede er antallet af italiensk fødte hagere dog stadig tilfaget saa lcdes, at den der værende bagerstand hovedsagolig hosta.ar af innfødte itali e nere.
Sang.
Sunget ved Kjobenhavns bagerlaugs jubilæumsfest den 22 juni 1908.*)
llf e 1: Konf'ercntsmn,l "\V egen er , d en urnw.
Den gang jorden bl e v s kabt til vores glæ,le, var det første skab nin ge n, han tæ11kte paa, jeg maa se at finde noget, jeg kan æ dP , som kau fylde vommen, no ' et der kan forslaa. der var t ør r e æ bler, der var nødder, der var ferskenkjerner, kokos, al slags rødder, men hvad nytter vegetarianske sager, naar man staar og savne r wienerbrød og kager.
Eva sagde: ,, Lad mig faa to haarde st(•ne til at male kornet, saa vi mel kan fan, og saa fyrer vi med nogle t ørre grene, at gløde stenen, saa den bage maa."
Og da brødet vor Adam herligt sm11gte, s korper, som enhver med glæde ku ' betragte , sa hau: "Eva, hør en gang dtl lille, k,iære, skal vi ikk e sætte Kain i bag erlære:'"
Og fra den tid stedse faget det gik fremad , blev hver bagersøn til fagets skole sendt, nogle af dem blev nok ogsaa sendte hjemad, thi de vistnok var fra deres l ære rendt
Saa vi n auede til Kristian den femte, det var ham,•som løs :::- paa lov:og ret jo klmntt>, og han r es olverte for at hjælpe faget, er det bedst at vi faar startet bagerlavet
Tre og tyvenue juni blev det da1met, og i rangen med apothekere:sat; af bestemmelserne stod der jo'.eblandt and e t: Ingen bagnmester ~s kal betale skat. Og der maatte kun et mindre anta l ~væ r e , med den pligt at holde standen høit i æ re, kongens ord de Jød e: ,,Hør i danske dreng-e , gi apothek"re n e i, men bag ' ren jeres peng-e."
Vi et privilegium har frem for andre, vi i vores s kilt en krone bære maa, vi med bare ben i tøflerne maa vandre, med glacehansker deig'en vi l ave maa, Vi maa sælge baade helligdag og sogne, vi maa st ikk e nogle store bagerløgne, naar at folk saa spø"r, hvorfor vi gi"r saa meget, maa vi paa,staa, v i har glemt at faa!d<'t veiet.
*) Aftrykkes som et ve lgjør ende eksempel paa <let uopslidelige gode danske hnmør.
Vi er fri for a lt fabrikssyn destoværre, lig som ogsaa for vort sundhe<lspoliti , vore ndgifter de bliver stadig færre, det er det, bagerne saa godt kan li'. Vi maa lukk e vor butik, naar s e lv vi lyster, vi maa paa se, naar hos jomfruen der lir øs t er, vi maa g jerne ave vore lær edreng-e, naar vi bare ikke muler dem fo r Jænge.
Vi maa gjerne hage rigtig store stomper, vi maa give en moderlig rahat, vi maa ikke bruge daarligt mel, uer klumper, vi har lov at slide i det dag og nat. Blot vi feier vor butik e n gang om ruu-et, ikke træder deig med taa og brækker laaret , sa.1L er det ,jo ingen kunst at være bager, der er heller ikk e e n af os , der klager.
Kj æ re brødre aJ vort lav, tag fat pokalen, sving et b æ ger høit til lev ebrødets pris, og forind e n at i sæ tt e r jer pa11 l1 a le n , ska l i raa.be hurra, ja naturligvi s, for vort hæderkroute lav. Gid det florere tusincl aar, og endnu mange, mange flere, tom dit glas for bagerlavet, til dets æ re! Hu~k, du drikker ogsaa for dig selv, min kjære.
Kornhosfrn. Kornndbyttet antages for øst landet og vestland e t at blive som et godt middelaars, om veirforholdelle udover høsten still e r sig gunstige. I Smaalenene, Akershus, Buskerud og Jarlsberg og L arvik :;taar rugen mindre godt og i Bratsb e rg er den tildel s mislykket, medens vaars æ d e n ventes at give et godt rniudelsaars udb ytte. Det. samme gjælder Hedemarken, forsaaviclt va l1rsæden ang-t,ar, men her staar ogsaa vinte r sæden bra, undtagen i et par distrikter.
Tallene talH. I den statistiske aarbog for det tyske rige for aaret HJ08 gives der side 34G flg. endel opgavor over arbeidsfor hold. Det viser sig at i Hl07 var der 16264 bagere organiseret i 104 foreningsgrene, hera f var 11D9 kvindelige medlemmer. Aarsindtægten var 345502 mark, udgiften 345502 mark. Kassebeholdning e n var 13552l mk. hvoraf 110654 tilhørte hovedkas se n. Af udgifterne ska l enke lt e her fremdrages. Saalcdes brugt es til forbunde t s organ 29 808 mk., til agitatioa 35 44 0 mk., til streikeuuderstøtt.el se i eget fag 48 540 111 k. i andre fag 10 443 mk.
Understøtte lse for a rbeiusløtic 63 0 93 mk., reisennuerstuttelse 6611 0 mk., syge und erstøt t ebe I 6 385 mk. Til biblioteker 1822 mk. til konferenser og genera lforsam liug e r 4 :'il2 mk ., hovedkassen s adm ini stratio ns omkostning<ll' 27 363 mk., lokalkass e rue 70 111 mk. osv.
Di;;se summer viser tilstrrnkkclig, hvor utrættelig der arbe id es i dette forbuml og hv or offerv illig- man er.
Paa den and e n side vises herved ogsaa at forbundet h ar betydelige indtægt e r, e ller s kunde do ikk e skrdfo saa store bidrag.
D e t ty s ke fagb lad , hvorfra vi har hentet diss r, opgaver udbryder: gid di s se tal vilde bidrage til at aabne mestrenes øine, saa alle som en slutter sig til arbeidsgiverforbundet. Kun ved en ighe d og ved lig esaa fast s ammenslutning, offervill ighed og n.g itat iou kan vi ma:,le os meu hine, hvis det skuldc komme til st rid.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
a n befal er Preegj aer
Te leg ra m ad r : Gjærfabrik.
T e l efon No 43.
AIS Smørfabriken "FLORA" af 1903
Bergen
a n b e fa l er sin e fo rtri n li ge K v a li tet er Margarin i dagli g fris k 'filf ør se l fra Lager h os H erre r
JOHANSEN & ØS'TERLID
Skipper g aden 30 . Telefon 84 42.
NB. Specielt Fabrikat for Bag erihrug.
U dkommet er og faaes tilkjøb s i a ll e b og lade r :
Dr. I. R e ic h bo rn -Kjc nn e ru d: Skibsb:rød,
i k o inm iss io n h os Grø n d a h l & S ø n Pris heft e t k r 0 3 0
T id li ger e er u d kom m et:
Bredet, dets tilberedning og forhandling. P ris indb . k r . 1.20 , h eft et kr. 1.00.
Veiledning ved bedømmelse al madvarer.
Pr is in db. k r. 1. 20.
Als "Strømmen" Randers.
Spe ci alf a br ik for Bygning af: Bagerovne 1 Kondltorovne 1 Skibsbagerovne
{Mar inetyp e n ), kon t inu erli ge Kjædeovne (for Fab rik ati on a f Kjæx, Biscuits og Knækkebrød )
i a ll e S t ør r el ser og K onstrukt io ner efter Vandrørsystemet. E n efor/Jandler for No r_qe :
Smørfabrikon "Biør[vin" Fabriken "Arild"
Tro:n.d.hj e:o:L
Fines t e Ma rgarin: Bergen
S p eci a li teter i iv.cargar1:n. for Husholdnings-, Bagert
og Kondltorbrug.
Averter
Ii " Nor sk Bage rtid end e" efter ba ge r - og kondit ors v e nd e e ll er plad sc
Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. anb efa l es s æ r de l es s ki kket for a l Slags Bag væ rk
Kjøb
hos firmaer , der averterer i "Norsk Bagertidende," averter selv i bladet!
Maskine r, former , redskaber, b r ugsartikler for bageri, kond itori sukke r vare- og chokoladefabriker har i d e s idste 25 a ar v æ r e t l eve r e t i be d st e kvali t
fra W.E.H. Sommer , Bernburg, Tyskland
Plakater for Hagere
,,Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode Vørterkager anbefales'' ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen".
trykt i rød Farve haves stadig paa Lager. Pris 40 Øre pr. Stk.
Telefon 1607 k. s. & Jul Sørensens Bogtrykkeri N. Voldgd . 5 , Kristi a nia.
Averter
efter butik b etj enin g ell er l edi ge bu t ikd a mer. Søg plad se gJ e nn e m annouc e r.
Aver t er ,, No rs k Bag ert id ." b age ri e ic nd o mm e ti l sa l g ell er bortl e ie
i a n erkj end t e
Æltemaskiner Dampkjedler Brødsprøiter Deigdelemaskiner BagetI"auge
Specialforretning for Bagerier og Konditorier med Lager af: Kavringmask i ner Rosiner Mandler Essenser - s t æ rkt kon ce nMandelrivemaskiner Cocos Corinther trered e Mels i gtemask i ner Cardemomme Valmuefr ø Bagestof til Kavrin ge r e t c Former og Redskaber Sirup Honning Sukkerblomster Sækkerensemaskiner Succade Bagepulve r Kagepaplr og Border Stramei Pudder Papskaaler Radeburger Herdefllser - svier Ikke, springer Ikke - af næsten ubegrænset Holdbarhed.
