IEltømaskinø
mod e rne af Syst em Werner & Pfteiderer p assende for e t F inbageri billi g tilsalgs h os
Bager H. Hansen, Universitetsgd. 8, Kr.a.
Ele c trornotor 3 1/ 2 H. K. 220 V. samt Transmi ss ion kan medfølge.
Maskiner, former , redskaber , brugsartikler for bageri, konditori sukkervare- og chokoladefabrlker har i de sidste 25 "aar været leveret i beds te kvalitet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland ,
& Schjærwe
(Specialforretning i Artikler for Bagere)
Cardemomme. Rosiner. Corinther. Cocus. Mandler. Vanilie. Æbler. Hornsalt. Karve.
anbefa ler: Valmuefrø. Sucade. Honning. Sirup. Vanilieolie. Citron- og Mandelolie. Smult. Smør.
Tordenskjold I Tordenskjold I
anbefales so m ab solut det bedste Mæ rke i rundm. Hvedemel
Tordenskjold I Tordenskjold I
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar 6/adet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIDENDE".
Uregelmæssigheder ved blaclets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes l andsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemroernes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saal edes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore lov e cfr § 4) og arbeidsgiverforeningens lov e paabyder en særskilt und erskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indm eldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, Haakon Hansen, Kristiania.
Gjærrabat,.,,spørgsmaalet
synes nu at skulle komme i en bedre gjænge, idet et par herrer af bestyrelsen for gjærfabrikantemes landsforening har havt en mundtlig konfe rance med Bagermestrenes landsforenings formand, som derved :fik anledning til at redegjøre for sin opfa tning af spørgsmaalets lø sning. Sagen er nu fra formandens side saavidt udredet, at .den misforstaaelse, der var opstaaet mellem gj ærfabrikerne og Bagermestrenes l andsfo r ening paa grund af land smødets skrivelse nu er opkl a r et.
Det er derfor at haabe, at et snarligt resultat kan foreligge, saa fred og gjensidig tilfredshed kan gjenoprettes.
Fredrikshalds bagermestres forening
afholdt den 16de september den ordinære generalforsamling.
Formanden hr. Alf Hansen redegjorde for foreningens stilling og udtalte sin beklagelse over, at medlemmerne ikke viste den fornødne interesse for foreningen og dens arbeide. Han rettede en indtræn gende opfordring til med. l emmerne om, at enhver i sær maatte interessere sig for dens virksomhed for at bidrage til bagerstandens vel; thi samhold og et godt samarbeide blandt kolleger har ingensinde været nødvendigere e nd nu.
Til bestyrels e valgtes:
Som formand hr. J. Schou. - kasserer - Otto Klein. - sekretær - Alf Hansen.
Hr. Alf Hansen frabad sig gjenvalg som formand.
Det første skridt.
Under denne titel meddelte vi i forrige nummer, at man i Drammens bagermesterforening havd e slutt et sig sammen om at tage gjær fra en bestemt fabrik, fordi gjæ rfabrikanternes forening havdo afslaaet Bag ermestrenes landsforenings rabatkrav.
Af samme gru nd har bagerm es terforeningen i Fredrikshald, i gene r a lfor sam ling den 16d e september, enstemmig fattet beslutning om at slutte sig sammen og kjøbe gjær fra en fabrik.
Vi tør h aabe, at flere byer vil følge eksemplet og derved vise, at bagerne ogsaa har en vilje og benytter sig af de midler, der staar til deres ra.adighed, naar det gjælder samhold, for at na a et saa smukt og stort maal, som at dann e grund l aget til en understøtt.elses ka sse for trængende og a lderstegne h agere
Mølets bedømmelse.
(Fo rtsæ ttelse.)
Vi har i et tidligere nummer (juli: undersøgelse af melet) beskrevet, hvorledes melprøverne dyppes i vand, efterat de er lagt sammen og trykket glatte paa overflade n. Brettet tages op og stilles h elst til tørring paa et sted, hvor der er ensartet temperatur 22-23° C. (= 1718 ° R.), men overfladen maa ikke berøres.
Melprøvernes overflader vil da vise sig mere eller mindre uj ev n e, kru sede ellers sprukne og man k a n da gaa ud fra, at den ell er do prøver, som e r mest uj e vne og har mest sprækker paa overfladen er rig est paa kleim (gluten, kleber). Paa denne maade kan man gjøre sig et noksaa paalidelig skjøn om kl eirne n s mængde men ikke om den s kvalitet, som dog har saa meget at sige for melets hageevne. For at faa rede paa dette sid:;te maa vi gjøre endnu en prøve. Man tager lidt af deigen mellom b eg ge hænd ers fingre og trækk er den ud i on streng, hvilket dei gen til en vis grad maa kunde taale uden at briste. Jo heng ere don lader sig trække, før den bri st er, desto Ledro er kleimens b es kaffenh ed. Jo finere og hvidere melet er desto ringere er i regl0n dets kleimindhold, hvilket er let forkl::trligt, da kornets kleimholdigo cell er li gger nærmest ved dets skal og altsaa lot fjernes ved klidets frasigtning. Derimod stiger deigens evne til at holde fugtighed i sig i reglen mod molots finhed.
Melets mere eller mindre behagelige lugt og smag afhænger af en i melet tilstedeværende ætherisk oljes kvantitet og kvalitet, som let kan bedømmes mod følgende l ot ansiilleligo prøve: Man tager et kræmmorhu s af stivt, fast papir, som ikk e lukk es som sædvandelig nedentil men klistres sammen opad siden, derefter afklippes spidsen og der nedl ægges lidt af godt tørret, rent, ubrugt vat, oppillot bomuld, i kræmmerhuset. Derefter afveior man 60 gram af den melprøvo, man vil undcrsøge, som drysses fors'igtig ned paa Lomuldon, i hvilk en det ford eler s ig. Derefter h ol de r man lidt æ ther (nafta) derpaa, som ved sin gjennemsivning gjennom det mod mol pudrndo vat tager d en i melet tilstedeværende æthorisko olje med sig og derefter opsamlos i en lill e under kræmmerhu sets spids h enst illet skaa l, som man derefter lader staa roligt h en , til ætheren, der som bekjendt er meget flygtig, er fordampet. Man har da den af prøven uddragne ætheriske olje, som der e fter kan voi os , naar man forud kjendcr skaalons vægt.
Men alle disse eksperimenter er dog ingenlunde saa paalidelig e so m en ved mikroskopets hjælp foretagen nøia,gtig und orsøgo l se og sammenligning mod e n forud som god tilstrækkclig kjemlt melprøve, som fagmandon altid bør opbovare af de forskjellige m el sort er i do forskjel lige kvaliteter
Tilbag e s t aar nu at omtale und ersøge lserne af bedærvet og forfalsket mel.
Melets hensigtsmæssige l ag ring har d en aller stø rste betydning for kvalitetens b eva rel se. Dot maa først og fremst altid l agros i tørt og luftigt rum. Lagros mel i et fugtigt, slet ventil er et rum, saa bliver det let muggent, j a dor kan endog danne s ig skimm el i d e t, og dot or da, a bsolut ubrugeligt til at fortæres af menn es ker. En anden aarsag til melets bedærvolso or do saakaldto melmidder, hvis tilstedeværelse jo kan opdago s med dot blotte øio; men man gjør dog altid rigtigst i at tage mikroskopet til hjælp for at v æ re foldkommen sikker mod at faa dom indslæbt i molkamret, thi h ar man faaet dom der, saa or de yderst vanskelige at udrydde, hvilket i et hvert fald k ræver stadig anvendolso af den størs te omhu og prope rh ed. Det samme gjælder med hensyn ti l don saakalcHe melbille (Tencbrio Afolitor) hvis larve er don velbekjondte molorm, samt den maddikelignendo larve af molmøllot (e n falen brunviolot sommerfugl med gul tegning.)
Det er derfor at a nb ofa l o a lticl at forotage en grundig r ensning af melbingerne før en ny sending styrtes deri. I utallige tilfælde kan der ved nyd ol so af bedærvet mel paafør os menneskets organisme skade udeu at man bliver d et var, mon at Led ærvot mel ub et inget virker sk adoligt i hygienisk henseende, er fuldt ud bevist.
Melet kan ondvidere være bedærvet ved at det indoholder støv og jord ag tigo stoffer, som ved kornets mangolfuldo rensning eller vocl uhensigtsmæssig og skjødesløs maling or komno mod i melet. mon dette or ikko saa farligt og l ot paaviseligt ved mikroskopets hja·lp. Langt farligern or det, naar der paa grund af slet r en,ming har været rneldrøie (rnj ølauko) i kornet og d onn o vod s kjød es lø sh ed or blit malet sammen mod kornet, thi meldroien or gifLig og kan forvolde a lvorlige forgi fl nin gstilfrolc1o.
Da m ek1roien hyppigst forekommer i korn l1er or avlet i vaa d o som r e og dor altsaa or grnnd til at vonte at dor vil forekomme moldrøi e i en dol af dette aars høst, er det stærkt at t ilr aade at have sin opmerksomhocl henv endt paa, om der findes moldrøie i rugen, før man modtager don.
Vi anser det d erfor rigtigst hor at omtale m olclr ø ien noget udførligero.
1vie ldr øien komm er af en so p, som
snylter paa de til græsarterne hørende planter og blandt disse ogsaa paa hveden og rugen, særlig paa den sidstnævnte Om foraaret frembringer denne sop røde, kuglerunde, stilkede frugtlegemer, hvis sporer ved vindens hjælp overføres paa planternes blomsters frugtknuder, hvor de foraarsager udvikling af et graaagtig vmv, som danner knopceller (formeringsorganer) og samtidig udsveder en klæbrig, sukkerholdig væske (honnindug), der tillokker insekter, som fører sporene fra en plante til en anden og derved bidrager _ til snyltesoppens udbredelse. Senere paa sommeren vokser vævet ind i blomstens frugtknude og danner der moldrøien der er sortagtig -viol et, blaadugget og indtil 3 centimeter lang og 1/ 2 centimeter bred, trekantet med afrundede kanter og ofte svagt krummet. Meldrøien er haard og efter tørringen sprød, ly svio let ell er svag rosarød ofte mosten hvid i bruddet, i ældre tilstand gullig. Den lu gter og smager for de fleste ubehageligt og kvalmende og bliver, naar rugen lagres slet, harsk og amm oniakal sk. Meldrøien er altsaa efter denne beskrivelse let at kjende, naar den findos i rugen, men ogsaa i melet kan den paavises ved at man tager en lid en prøve af melet og udrører det i vand. Meldrøiens ydre, mørke partikler er lettere end melet og flyder derfor op i den tynde vellings overflade, hvor man kan opsamle dem og derefter undersøgo dem und er mikroskopet , hvor de da viser sig omtrent som man ser cellerne i en bikage. (For tsættes.)
Elektriske bagerovne.
Vi har ganske vist nu og rla i udonlan<lsko bagertidender seet beretninger om forsøg, dor er anstillede med bagorovnes fyring ved elektrisk sLrom; men vi har hidtil ikke tillagt disse beretninger nogen videre betydning, clols fordi de forekom os ikke at være saa klart affattode, at man paa grundlag af dom kunde danne sig nogen vel begrundet mening om sagen og dels fordi vi ikke har troet, at dor nogot sted kan fremstilles elektrisk strøm saa billig, at elet kan lønne sig at fyre en bagerovn paa den maado.
Dot synes dog, som om man i 'l'yskland nu har indvundet erfaringer, man kan holde sig til med hensyn til elektriske bagerovne.
En af fabriken "Elektra" i Wadensweil i Schweiz til bageriet Biipp i Bregenz i Vorarlberg ved Bodensjøens sydostl ige hjørne beskrives som følger:
Ovnen er en muret dobbeltovn med to over hinanden liggende ovnsrum hver paa 2 X 3 = 6 kvadratmeters herdflade og en gjennemsnitshøide af 26 cm.
Den inderste af ovnene kan ku n fyres ved elektrisk strøm, den øverste er derimod indrettet saa l edes, at don kan fyres med el ektrisk strøm eller med ved eller kul, hvis strømmen af en eller anden· aarsag skuld e blive afbrudt.
I hver af ovnene or der anbragt tolv varmelegemer ell er varmee l ementer, der hvert for sig tilføres strøm fra hovedledningen gjennem en særlig ledning, i hvilken strømmen kan indlades eller afbrydes ved en paa l edningen an bragt kontakt. Disse tolv til hver ovn førende ledningers kontakter er anbragte i e n række under ovnens dør og beskyttede ved et sikkerhedsgitter. Da man altsaa ved dette arrangement har det i sin m agt at indskyde eller udrykke en ell er flere strømtraade i strømmens kredsløb, kan ovnens tempe ratu r reguleres nøiagtig til den varmegrad, man ønsker. Lige til venstre for den und erste og li ge til høire for den øverste ovns dør er anbragt et pyrometer, paa hvilken kan sees, hvor mange graders varme der er i ovnen, og lige ved siden af ovnsdørene findes ogsaa hullerne for be lysning en af ovnens indre. I hver af ovnene findes desuden et apparat til udvikling af damp. I ovnen er tillige indmuret en stor vandbeholder, som leverer det til bageriet og husholdningen nødvendige varme vand.
Skjønt firmaets oplysninger om denne ovn og dons præstationsevne ikke er uden interesse, skal vi dog ikke her kornmo n ærmere incl paa dem; kun skal vi oplyse, at ovnens daglige produktion angives at være 851 kg.
Ovnens strømforbrug angives at være gjennemsnitlig 14,22 kilowat pr. time for hvert af ovnsrummene, medens vandbeholderen varmes vod den i murverket bundne varme.
Denne elektriske ovn synes ganske vist at være praktisk, men den egne r sig neppe for mindre bageribedrifter. Kun i storbagerier, der har adgang til eller selv kan producere elektrisk strøm til en meget billig pris, vil det kunne l ønne sig at bygge saadanne ovne.
Brødgjærlngens forbedring.
I den senere tid har ogsaa paa bageriets omraade den mere fabrikmæssige drift begyndt at øve en stor indflydelse. Stordriften tillader de større forretninger at udnytte alle de fordele, som den moderne maskin- og ovnsbygnings teknik byder dem og som den mindre bager slet ikke kan udnytte, og paa grund af deres stordrift kan de indkjøbe sine raastoffer i langt større partier og som følge deraf til lavere priser, end den mindre bagermester kan.
Mon paa den anden side har den mindre bagermester overtaget over storbagerierne, fordi han, da han selv arbeider med i sit bageri, kan udnytte sine raastoffe paa en mere rationel maade end de udnyttes i storbagerierne; men dette er vel at merke kun mulig, naar han er fuldt fortrolig med raastoffenes, særlig melets og gjærens kemiske sammensætning, og kjender gjæringens natur og virksomhed saavidt, at han efter moden overveielse selv er istand til at afgjøre, hvorledes der bør arbeides for at opnaa den bedst mulige udnyttelse af raastoffene.
Som bekjendt bestaar bagernes vigtigste raastof, melet, hovedsagelig af melstof (stivelse) i forbindelse med fra 6 til 18 procent k v æ 1s t o f h o 1 d i g e stoffe, især kleim (gluten, kleber) samt nogle andre for ernæringen vigtige salte og træstof.
Men melets hovedbestanddele - melstoffet og kleimen - kan være tilstede ikke blot i høist forskjellig mængdeforhold, men ogsaa i høist forskjellig form og beskaffenhed.
Disse uregelmæssigheder i melets kemiske sammensætning stammer fra kornet, hvis beskaffenhed og komiske sammensætning er variabel og hovedsagelig afhængig af dels den jordhunds beskaffenhed, hvorpaa kornet er avlet og dels af de under kornets vækst- og modningsperiode herskende klimatiske forhold, thi af disse faktorer afhænger det, om kjernen faar et for ringe eller for stort procentindhold af melstof. Begge tilfælde er uheldige.
Det samme gjælder med hensyn til hvedens procentindhold af kleim, ogsaa dette varierer alt efter jordhundens og veirligets beskaffenhed. Og det er ikke blot kleimens kvantitet, men ogsaa dens kvalitet, der er afhængig af disse faktorer. Man kan derfor undertiden træffe hvedemel, der har et stort procentindhold af kleim, men som desuagtet ikke giver
godt brød; og omvendt kan man træffe hvedemel med et ·kun lidet procentindhold af kleim, som desuagtet giver godt brød. Denne uregelmæssighed er begrundet i kleimens beskaffenhed. I det første tilfælde er kleimen enten for ,,kort", ;:i: ikke seig og elastisk nok, eller ogsaa ikke tilstrækkelig o p 1 øs e 1 i g.
Bageren kan altsaa ikke blot faa mel af høist forskjellig sammensætning, men ogsaa mel, hvis · enkelte bestanddele kan afvige betydeligt fra det normale. Men han maa dog, skjønt han ikke af melets udseende kan se og bedømme disse forskjellig-heder, saavidt mulig stadig levere ensartet og godt brød, hvor han dog undertiden ikke kan, trods den bedste vilje.
Det maa derfor erkjendes, at videnskaben i de senere aar ved undersøgelser saavel angaaende melets kemiske sammensætning som angaaende gjæringsprocessen og selve bagningsprocessen, har bidraget til opklaring af forskjellige momenter, som bagerne hidtil har staaet uforstaaende overfor.
Man har først undersøgt kornfrugten og søgt at udforske de enkelte cellers, disse sn1aa for øiet usynlige legemers beskaffenhed og livsvirksomhed, og man er derved kommen til det resultat, at saa den enkelte celles liv, vekst og formering er betinget af, at der stadig foregaar en samvirkning af fysiske forandringer og kemiske omsætninger i cellen.
Lad os f. eks. se lidt paa enzymernes virkning, der spiller den vigtigste rolle under cellens vekst og senere under melstoffets dannelse.
Enzymerne er uendelig smaa legemer af æggehvideagtig natur. De findes i enhver af kornets enkelte i udvikling værende celler og deres opgave er at tilføre cellen det til dens ernæring, vekst og udvikling fornødne næringsstof af kulhydrater (stivelsesholdige stoffer) og æggehvidestoffer i opløst. form. Under dette arbeide er det særlig d i as tas en, der virker paa kulhydraterne, og p e p t a s e n, der virker paa de æggehvideholdige stoffer, først ved deres dannelse og senere ved deres opløsning, idet kornets melstofindhold skabes og udvikles · ved diastasens virksomhed af det næringsstof og vand, som straaet uddrager af jorden og opsuger gjennom roden og luften. Naturens hensigt med stivelsens dannels e og ophobning i kornet er, at den senere skal tjene kimen, naar kornet atter kommer i jor-
No. 9
den og spirer, som næringsstof indtil den spæde plante er kommen saa vidt, at den har sat rod og er bleven istand til selv at drage sin næring til sig af jorden. Under kornets spiring virker diastasen da paa anden maade, idet den da omdanner kornets stivelsesindhold til sukker og kulsyre, som det er dannet af, og disse tjener da kimen til ernæring, medens roddannelsen foregaar. Man har iagttaget, at kimen (groen), saa længe den har tilstrækkelig næringsstof af omdannet melstof, vokser kraftigt, medens dens vekst senere, naar melstoffet er opbrugt og planten selv skal uddrage sin næring af jorden og luften bliver langsommere.
Paa lignende maade virker peptasen før st ved at danne æggehvidestoffet og senere ved dets opløsning.
Det her sagte er nødv endig til forstaaelse af visse kemisk e omsætning er, der foregaar i deigen under gjæringsprocessen og bagningen. Thi melets diastaser og peptaser spiller i forening med gjærens enzymer en vigtig rolle under gjærings- og bageprocessen, som vi i det følgende skal se.
Diastas en, som fremkomm er af kornets æggehvideholdige b es tanddele und er m edv irkning af fugtighed, udvikler sig i det spirende korn - særlig i byg - i størst mængde og i dets kraftig st virkende b es kaffenhed. Ma n er derfor, naar m a n kjender dets natur og virkemaade, istand til ved en rigtig beregning af tilslagets mængde og temperatur ogsaa at forøge og paaskynde det i mel et altid tilstedeværend e diastasindholds udvikling saavel i henseende til mængde som koncentration. Det er netop d et der sker ved at man under maltfabrikationen lader kornet spire. I alt malt - hvad enten det er helt eller male t - findes der ganske vist diastase, men diastasen i almindelig m a lt er delvis ødelagt under maltets tørring og kan som følge heraf ikke naa sin folde udvikling ved de forholdsvis ringe mængder vand eller melk, der anvendes til deigen, og i den korte tid og ved den forholdsvis lave temperatur, hvorunder raskningen foregaar. Anderledes er det deri mod med dia m a 1t, der ikke er fremstillet af tørret malt og hvis diastaseindhold altsaa ikke er svækket og tildels ødelagt ved ovnstørring.
Vi skal i et senere stykke se, hvad der foregaar ved vækgjøringen og under gjæringaprocessen.
(Fortsættes.)
NORSK BAGER.TIDENDE.
For at dølve undersælgerne blandt bngerne har man i Kjøbenhavn taget det som det synes praktiske skridt at offentliggjøre deres navne i pressen til skræk og ad varsel for andre ligesindede. Det maa ofte skarp lud til for at døive den slags folk.
Diamantbryllup feires i Kristiania 3die oktober af forhenværende bagermester i Kristiansund N E. Olsen og hustru født Hagen.
Dyr honning blir det vist iaar. Fra Danmark skrives:
I aar har vi det mærkeligste biaar vi har kjendt Paa grund af kulde og regn fik bierne ikke samlet den mindste smule honning i mai og juni maaneder, som dog ellers pleil)r at være hovedtræktid e n her paa østkysten. I juni har vi havt nogle gode dage, men da de kom, var agerkaalen afblomstret. For ø ieblikket er der træk paa hvidkløver og lind etr æe r, hvor saa danne findes, men nu tegner det jo igjen til uroligt veir, og det er da et stort spørgsmaal, hvor meget dette tritck vil give. Under alle omstændigheder bliver høsten meget ringe.
Hvedemelets bageevne er nylig blit undersøgt af professor Schneidewind og dr. Meyer i H a lle. Disse har fondet, at hageevnen ikke i første række er afh æ ngig af den m æ ngde kleber (kleim eller gluten) som melet indeholder, men af kleberets beskaffenhed. Nymalet mel ind e holder ikke kleimen i den form, man ønsker det. Mel e t ma a som regel lag res i længre tid , for at kleim en skal virke gunstig. Ved længre lagring forbedres ikke bare de melsorter, som har mere flydende kleim, og som fører lang deig; men ogsaa de, som har skjør kleim og giver kort deig. Forsøgene har vist, at mel som i begyndelsen ikke !od sig hage, blev udmerk et efter en tids lagring, som imidlertid ogsaa har sin grænse. Der bør af denne grund hvert aar staa til raadighed et forraad af gammelt mel, for at man ikke skal blive nødt til at bruge det nye mel saa tidlig
Hvor meget brød der spises. Over de forskjellige folk som brødspisere gives der for aaret 1880 følgende interessante statistiske oplysninger: Den største brødspiser er franskmanden med 258 kilogram brød om aaret pr. hoved, derefter følger dansken med 256 kilo, belgieren med 240, tyskeren med 211, russeren med 173, østerrigeren med 155 og endelig portugiseren med 107 kilo aarlig.
I de senere nar har folkenes smag hævet sig, eller der es velstanJ er steget, og nutildags figurerer dansken som den største brødspiser med 287 kilogram, derefter kommer belgieren, saa franskmanden og endelig -tyskeren med 230 kilo. Der spises altsaa nu mere brød end i 1880. Muligvis hænger det sammen med de forhøiede kjødpriser.
Under de sidste feltmanøvrer var vore kjørbare feltbagerier i brug og fungerede upaakl age lig, især Sjøholms system. Der er iaar udkommet en "Instruks vedkommende feltbakerier og feltslagterier".
I
J. 8degaard & Co., Christiania. ~ved.e:r.n..el. rundmalet og flnmalet, af de bedste Mæi>ker, samt fma Rugmel, anbefales til billigste Dagspris.
G. WICHNE, Bergen
Telegrarnadr.: Wichne. Colonialvarer kun en gros. Alle Sorter Varer for Bagere og Conditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til Dagens billigste Priser.
liAverter i 11 Norsk Bagertid." bagerieiendomme til salg eller bortleie.
Averter
efter butikbetjening eller ledige butikdamer. Søg pladse gjennem annoncer.
Bergens Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
Indehaver: C. J. Arnesen. Etableret 1881.
Hvedemel og Rugmel
bedste Mærker
til billigste Dagspris anbefales.
Conr. Halvorsen
Telefon 1156. Chr.ania
A. s. Gerner~ Gjær- &snritfanrik
iv.coss
anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" P.resgjær.
Lager i alle Landets Byer.
Ag enter for Kristiania <l.'hrr. Anth. Johansen & Co ., Raadhusgd.1 & 3.
Bagernes
Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anu e fnJ cr Presgj aer
T e leg ramad r : Gjærfabrik. T e l efo n No 43
A IS Smørfabriken "FLORA" af 1903
Bergen
anb e fal e r sin e fortrinli gc Kvalit e t er Mar g arin i da g lig fri s k
Tilførsel fra Lag er ho s H e rre r
JOHANSEN & ØSTERLID
Skippergaden 30. T e le fon 8 4 42
NB. Specielt Fabrikat for Bagerihrttg.
Averter i "Norsk Bagertidende".
Telegrafadresse: FJÆRE.
Peder
Smørfaorikon
"Biør[vin"
Bergen
Sp ec ialite ter i iv.ca..rgar1:n. for Husholdnings~, Bageri og Kondttorbrug.
Fabriken "Arild" "r're>:n.cl.hJ en:i
Finest e Ma r g arin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A.
