No. 9.
NORSK BAGERTIDENDE
udg i vet af "Bagermestrenes landsforening". 15de september 1903.
- 11 Udk~mmer e~ ;;;; maanedlig. - Ab-~;ement, kr. 2.4~ ;;rlig ; tegne s paa nærmeste po stan stalt eller ho s land sfo~e ningens formand, W B. Samson, Carl Johans gade 20, Kristiania, hvor ogsaa annoncer besti ll es Pris 15 ø re pr. petitlinje.
2. aa rg .
lndh o ld: Stortingsmand D. Ant. Brynhildsen (med portr æ t ). - Brødfeil og deres aarsager -- Brød e ts forhold til sundhedstilstanden ombord i vore handelsskibe. - Korn- og melnoteringer. - Hovedstyrernøde i Bager m es t renes landsforen ing. - Et hjem for læregutter. - En fiffig bager.
Drammens Margarin
a nbefal er Presgjær.
Telegramadresse: Gjærfabrik. Telefon No. 43. ~agr.i.ar E. N"~ss, Bergen.,
anbefa l er sine f o r t ri nlige Sig t et Rugme l s- & Hvedemelskvaliteter.
Eneim p o:rtør i Bergen af det udmærkede hollandske * Hvedemel. • Smørfabriken "ØRNEN~'
Vort veismagende og nærende
I "Beregnings bog for Bagere " findes den V ægt man til enhver i.id ønsker for enhver Brødsort og Størrel se i Forhold til enhver Varepris. Den kan mod Postopkrav 5 Kr + Porto over a lt rekvire r es fra Camermeyers Boghandel, Kristiania.
:BE E'l. G- E N"
Levere r absolut de n b e d s t e Margarin
anbefales enhver Bagerlforret~ F asteuriseringsapparat
Moss Aktiemøller, Moss
ning og udføres alle Ordres
prompte .
Akti eselskabet
Brød- O[ Knækkebrødfabriken. anbefaler til Bagere :
Pat ent Rugmel , Militærmel, Ruggrøb , grovmalet og finmal et.
Hvedemel X X X
Hvedemel O O 0
Hvedemel af forskje lli ge , bedste amerikanske .Mærker.
llgentutt fo tt Ghtt istiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadbusgd. 1& 3.
J. H. WEIDEMANN'S dobbelte Kanal-Bageovne. · ': q ff J · ~; _ W ei d e~ann, Mur ermest er. .-, Øs tel'søg\Uide 34. KJøbenhavn K. Tel. 2450
Johannes Nossum & Co. 1 Trondhjem.
Agenter for : Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsøg disse fortrin lige So r ter. -
Telefon : 7181.
Te!egramadr . : Knækkebred.
G. WICHNE, Bergen
A ll e Sorter Varer for Bager e og Condi'torer stadig p:ia Lager i friske prima Kvaliteter t il Dagens billi gste Priser.
Kristiania PrBs[iærfabrik's for t rin lige Presgjær anbefales.
Smørfabrikkon "Biør[Vin" Be r gen
Specialit ete r i ~a,rgari:n. for Husholdnings ~, bageri
°0 • Ko nd ttorb r~g.
Telegramadr.: Wi c hn e. Bergens GJærfabr1k Coloni alvar er kun en gros. Prisbe l ønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898
Anbefaler Bagere og Ageni.er sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnese n.
Alslsdahf sGjærfabrik Por s[rnnds Berge:n.
anbefaler prim a Pr esg j ær i stadig frisk Var e
anbefaler sin medaljebelønnede nye kr aftige Presgjær.
Malmø Rugmel ooo·
- er allerbedst
lndregisteret.
Faaes hos de forskj elli ge Melh a ndl er e.
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter R u g- og Hvedeme l an b efa l es, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik. C. Smith jr.,
Skippergaden 23
IOluf Bjørneseth & Co.
- :Elere;e:n. -
Kolonialvarer en gros.
St er ste udv a lg i Sir up, Sukker, Rosin er etc Specialitet: I Brændt Kaffe I
Eneret for Norge til den patenlered2 J3ehandlings- & J3 rænde melh ode. S æ lg er kun til Handlende.
Fabriken " Arild"
Tr o ndhj e m
Fineste Margarin:
F avori t, Perfect, Export, Viking, ES anbefal es særdeles skikket for al Slags Bagværk.
R.u:nd.ma1et
Hvedemel
(R e gistre r et var e m æ rk e ) f ordelagtigste bagerimel
faaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr .: ,, Pauldek "
Bageri titteie.
E t B ag eri med 3 D obbe lt ov n e, 2 Æ lt ema skin e r , 1 S pr øite-
mas k ine, stort Me ll ager , Stal d til 3 H es t e, F a m il iel ei lighed, Kontor, stort Gaardsrum samt Drivk r aft ti ll eie for K r . 1 500,00 pr. Aar · E xp. anviser.
AKTIESELSKABET
TØSSE MØLLER
::e ergen, an befaler : Prima Hvedemel * »En Stjerne « No. 20
» »' • 00 Patent« No. 21
> ** •To Stjerne « No, 22
» » **• »Tre Stjerne « No. 23
» » »000 • No. 24
> > samfængt • Stjernemel « No 25
» Rugmel sigtet 000 * No. 26
» » 000 No. 27
» Bagervare no. 1 grm. No. 35
> » no 1 finm. No 36
Kontor og Lager Mowinckelgaarden No. 4. TELEFON 1514. Teleg rafadr.: T Ø S S E!.lfØ LL E R
Min "Frokostmargarin " egner si g fortrinlig til Bagning \ Krist ofer L-eangen · ·
INytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en detail.
Bjør~vigs Melforretning
_., Halfdan Irgens Bel'gen. ·
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs" T elefon 8 92 Kontor: Strandgaden 67
L a,_qer af alle So rter Melvarer fr a Bjørsvig s Mølle.
Bjølsen Valsemølle
Christiania
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
B. A. M I N DE, Bergen
Specialforretning
Maskiner, Apparater og Udstyr samt t.... G.; alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier
Tø nsbergs Smørfabrik
(Levera n dø r er t il Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin.
(Joeralt foretrukket til 'Bagen·- og Ko n ditorjbrug
Kornmissionslager og Agenter i de større Byer. For Kristiania Los Johs. Ol stad, Storgaden 15.
En Gro s La ger af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - b edst e Merk erSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr .: Wilhelm Olsen.
Stortingsmand D. Ant. Brynhildsen.
Naar v i i vort julinummer udtalte, at der paa kommende storting vil samles mænd, der sidder inde med et ganske andet syn for næringslivets krav end flertallet af det sidste tings repr æsentanter har vist sig at være i besiddelse af, tænkte vi a ll ermindst, at vi saa snart skulde faa anl edni ng til at se en af vore egne pa a stortingshænken
D. Ant Brynhildsen, hvis billede vi idag ser os istand til at bringe vorelæsere, blev med en sjelden e n stemm ighed inoen sit parti udp ege t som ropræsentant for haandverksstand en og de industridrivend e . Enhver, der kjender ham, ved ogsaa, hvilken betydning hans valg har for den stand han repræsenterer.
Hr. Brynhildsen er født i Bergen 1853 og kom efter ~t have gjennemgaaet Tanks realskole i sin fodors. bagerforr e tning. Megetkort· tid efter reiste han til ud- • land et for at studere sin bedrifts fag under større forhold, og herunder opholdt han si g flere ' aar i Danmark og Ty sk l and. Efter hjemkomsten fra udlandet fortsatte han i faderens forretning, som han ved dennes død i begyndelsen af 80-aarene overtog, og som h an i aarenes løb har oparbeidet til at blive en af Bergens første bageriforretninger. Hr. Brynhildsen har altid været en stærkt interesseret mand, og det var derfor ganske rimeligt, at hans betydelige evner og indsigter p aa forskjellige f elter blev taget i brug i d et offentliges tjeneste. Enhver, der i aarenes løb har fulgt debatterne i Bergens kommunestyre, vil vide, at hr. Brynhildsen er en mand, der aldrig har skyet arbeide for at sætte sig saal edes ind i en sag, at hans ord maatt.e falde med betydelig vægt. I ordskiftet
er hr. Brynhildsen klar og koncis, og han indl ader sig aldrig i debat om en ting, uden at han har sat sig grundig ind i den. "Morgenbladet" skriver i anledning af hr. Brynhildsens valg bl. a.:
,,- - Gjennem et mangea ari gt kommunalt virke har hr. Brynhildsen vist sig som en usædvanlig kraft og en bestemt og uafhæn gig karakter. Ved sin altid interesserede deltagel se i debatterne har han vundet ikke ]iden parlam entarisk øvelse, der nu vil komme ham til nytte. Hr. Brynhild sens valg er a f saa, meget større betydning, som der paa de komm ende storting vel vil blive behandlet fl ere love af vital interesse for haandverk og industri. Hans praktiske dømmekraft og hans udpræg ede økono miske sans vil kan sk e særlig paa dc:tto felt fa.a anledning til at gjøre sig gjældende. "
Har ud øverne af haa.nr1verk og ind nstri i si n alminclelighed anledning til at glæde sig over hr. Brynhildsens valg, saa er dette i endnu høiere grad tilfæ ld et med hans fagfæller bagerne. N aar bagerloven i komm end e tingperiode skal frem · til fornyet behandling, kan vi ingen bedre talsmand faa end hr. Brynhildsen. Han var med blandt stifterne af "Bagermestrenes landsforening", idet han sammen med sine kolleger i Bergen fik det første landsmød e istand i denne by juli 1898. D et var Brynhildsen, som i sit udm erkede indledningsforedrag lagde grundvolden for kampen for forandringer i bagerloven af 1897. *) Senere har Brynhildsen paa fremragende og dybt interesseret maade taget del i de følgende l andsmøder i Stavanger, Dramm en og Trond*) Gjengivet i .Norsk Bager- og Konditortidende" 1898, no 17 , side 130.
hjem, og har herved vakt beundring og tillid hos alle sine kolleger.
Ingen anden bagermester sidder inde med det indgaaende kjendskab til bagerfagets forskjelligartede forhold i vort land som hr . Brynhildsen. Hans optræden vil derfor faa en stor betydning ved bagerlovens behandling og vil - derom er vi paa forhaand ganske overbevist - fuldstændig bringe de politisk e motiver til tausbed, som maatte søge at gjøre sig gjældende ved behandlingen af denne sag. Thi man har her med en mand at gjøre, som• er prøvet i livets skole og ikke en teoretiserende politiker
Idet vi ønsker hr. Brynhildsen velkommen som vor talsmand i tinget, vil vi udtale det haab, at han maatte forundes en god helbred Denne har nemlig i den senere tid ikke været eftm'. ønske. Det forlyder endog, at han af denne grund vil søge sig entlediget fra stortingshvervet. Det vilde være saare beklageligt, om dette skulde blive til virkelighod, hvilket vildo berode hans venner og standsfæ ll or on stor skuffelse.
Brødfeil og deres aarsager.
Et udenlandsk mølletidsskrift indeholder nod enstaaende redegjørelse om forskjellige mangler ved brødet og aarsagerne hertil. Dette, som nærmest er skrevet for mølleinteresserede, indeholder naturligvis intet nyt for bagoren, men en samlet oversigt over disse forhold vil muligens alligevel læses m ed interesse:
Det er meget fordelagtigt for mølleren at kunne bedømme brødets beslrnffenhed og at kunne bestemme, hvori mulige feil stikker . Det hænder ofte, at man uden grund giver melet skylden for at brødet ikke bliver godt. Brødets godhed bedømmes af dets farve, lu gt, smag og konsistens. Et godt brød maa være smukt hvælvet og have en glat, glins ende, ubeskadiget skorpe, som hos rugbrød skal være kastaniebrun, hos hvedebrød gulhrun. Skorpen maa være noget el ast i sk, saa indtryk af fingeren i gjen jevner sig ud. Brødets lu gt maa være indbydende og behagelig. Brødets indre skal ved overskjæring vise en glat, ikke smu ldrende, men heller ikke glinsende snitflade og maa overalt vise sig jevnt og :finporet. Sur smag eller lugt hos brødet kommer ictf for meget eller for gammel surdeig ell er af
for l ang deiggjæring, thi syremængden vokser med gjæringens var igbed Dette kan forebygges ved gjær in gens afbrydelse. Det at brødet bliver surt og muggent beror paa en spaltn in g af de kvælstofholdige stoffe paa grund af varmens indflydelse i forbind else med den tilstedeværende høie vandmængde. En sur, muggen, traa lugt kan dog ogsaa. komme af en altfor l angvar ig opbevaring af brødet, især, hvis det dertil anvendte mel skriver sig fra et meget spi ret eller oljeagtigt korn. Disse fede stoffe forbinder sig med lu ftens surstof, danner fedtsyrer (bliv<er harske) og frembring er den ubehagelige lugt. · Skad eli ge frøsorter, som mal es med i melet g·iver ofte brødet en bitter, skarp smag.
Bleg skorpe er en følge a f a ltfor ]id en overvarme i ovnen. Omvendt frembyder en altfor stærk overvarme mørk skorpe. Er krummens farve her og der mørkere eller lysere, saa tyder d ette paa slet deiglavning Mørk e flokker tyder undertiden paa begyndende mugning. Anvendelsen af altfor frisk surdeig giver ofte deigen en graa farve. Af denne grund erstatt e s surde i gen isair ved hv eclebrød ofte af gjær. Brødet faar o·gsaa en graa farve, hvi s der bruges for meget vand t il deigen. Hvi s brødet ved at fugtes med vand bliv er rød brunt, ind eholder det meldrøi e . B l aa eller bl aagraa punkter kommer af :finmalccle, mørkskall e de ugræsfrø (klinte, vikker). Røde punkter, saakald te . blodflekker, kommer af store mængcler af en bakterieart, som danner sig i æggohvid estoffe ne paa fugtige steder.
Dødstegt, :fladt brød faar man, naar man bruger glut enfattigt mel, det vil sige af mel, eler ikke har den fornødne drivkraft eller ogsaa, hvis brødet har staaet for l ænge, før det sæltes ind i ovnen. Hvis nemlig den gjærende deig staar for læn ge , saa opstaar der paa grund af den rigeligo gasudvikl in g mange sprækker i den , hvorved kulsyren undviger, saa deig en fa ld er sammen og brødet b liv er fladt. Man faar ogsaa sammenfaldt og da a rligt brød ved altfor l av ovnsvarme. Herved danner skorpen sig for l angsomt og lader derfor altfor meget kulsyre og vanddamp slippe ud fra brødets indre.
Raarand i brødet tyder paa anvendelse af bedærvet mel. Den opstaar imidlertid ogsaa, hvis deigen indeholder for meget vand og ikke er tilstrækkelig bearbeidet. En altfor stor vandmængde gjør desuden krummen klæbrig
og frembringer let mug i brødet. Denne opstaar ogsaa let, hvis brødet bages ved for lav ovnsvarme, ·eller naar der bruges bedærvet surdeig. Krummen bliver ogsaa klæbrig og tæt, naar der anvendes bedærvet mel.
]'rafaldt, skorpefaldt brød det vil sige, naar krummen skiller sig fra skorpen, opstaar vecl altfor sterk ovnsvarme. Den straks efter brødets indsætning i ovnen opstaaede stærke skorpe løsner sig fra krummen, fordi gaserne udvikler sig raskt og udvider sig. J!'rafaldt brød kan ogsaa komme af ufuldstændig gjæring Vil man undgaa frafaldt brød, maa vandet ikke være for koldt, og brødet maa, før dot sættes ind, være i god gjæring. Deigon maa ikko behandles for kold, og ovnen maa ikko være for varm.
Store blærer danner sig inde i krummen naar brødet, eft0r at det er opslaaet, ikko faar raske tilstrækkeligt og kulsyren pludselig udvider sig ved ovnsvarmen. Dette kan ogsaa ske ved mangel paa omhu under behandlingen af suren. Spr~kker i brødets indre opstaar ved anvendelsen af for meget sur eller naar melet er malet for varmt, ogsaa for gammelt mel og mel af spiret korn givor sprukket brød.
Brødet sprækker i siderne, hvis grundsuron or for gammel, hvis vandet er for varmt, hvis deigen er l avet for fast og hvi s brødene ved skyvn ing en er sat for tæt ved hinandon. Altfor tør luft i bageovnen (forlidet damp), mel som er daarlig blandet eller mol af tør rug bidrager ogsaa til at danno sprækker , uclonpaa brødet.
Brødet smuler sig, hvis dor brugos. for meget surdeig, hvis van.det er for v a rmt, og deigon gjøres for fast. Man bødor h erpati ved en skarp ikke altfor langsom bagning.
Tørt, fast brød opstaar, naar deigen er lavet med· for Edet vand og molet indeholder for lidot gluten. Mere vand, more salt og brugen af et kraftigere mel er hor paa retto pbds .
Brødets forhold til sundhedstilstanden ombord i vore handelsskibe.
(Af en læge.)
Det heder i "Forskrifter om medicinalforsyning og kosthold ombord i norske skibe" bl. a., ,,at blødt brød blivor at benytte saa meget som muligt, naa r ikke særlige grunde derfor er til hinder". Denne forordning, som
traadte i kraft 1 Janu ar 1895, har havt til følge, at det er blevet mere og mere almindeligt at blødt ovnsbrød ombord, navnlig i store skibe, noget, som tidligere ikke saa ofte var tilfældet. *) I beri-beri-komiteens forslag til forandringer i forskrifterne sees ovennævnte fordring opretholdt med tilføielse af, at der i fart søndenfor 33 ° N ti l brødbagningen kun skal benyttes hvedemel.
Det er imidlertid et stort spørgsmaal, om denne reform i virkeligheden betegner et fremskridt, og om den i det hele taget medfører de fordele, som man synes at have gjort regning paa. Det er neppe nogen tvil om, at det bløde brød, fra et smagsstandpunkt seet, vil faa de fleste stemmer, navnlig hvis der or tale om at vælge mellem et velbagt husholdningsbrød og almindeligt haardt skibsbrød eller engelske beskøiter. Saalangt kan vel de fleste være enige. Seet fra et sundhedsstandpunkt stiller sagen sig vistnok noget anderledes. Det gjælder imidlertid her andre forhplde end dem, man har at regne med paa landjorden, hvor brødet bages af professionelle bagere og levere s fra et ordentlig indrettet bageri.
Ombord er det stuerten, som skal være bager. Ikke nok med at han skal være specialist paa kjøkkenets almindelige omraaclor, skal han altsaa tillige forstaa brødbagningcns vanskelige kunst og ndføre denne med de of te høist ufuldkomne greier, som man kan raado over ombord. At bage et godt velstogt brød er ingen let sag, selv om det sker i et ordentligt bageri af kyndige folk, men ombord i ot skib er det flere vanslrnligheder, som kommer i betragtning.
Man kan gjerne indr ømme, at en flink husmor undertiden er udmærkeL skikket til at bage brød, at hun endog kan lave brød, som staar ved siden af bagerens produkt. Der :findes ogsaa uden tvil blandt stuerterne en og anden, som kan gjøre det. Men ligesom det ikke er enhver husmors sag at bage brød, ligesaalidt er det enhver stuerts. N aar det kommer til stykket er det nok ganske faa, som kan paatage sig at tilveiebringe et sundt og velstegt brød, et, som hverken er surt eller raastegt. , Hertil kommer flere andre momenter, som or af ikke ringe betydning·. Lad os begynde ,·.,) Brngen af blødt brød ombord i vore skibc begyndte i 8 0- aarene (kfr. dr. Stian Erichsens skrivelse til heri-heri-komiteens formand, berørt i komiteens indberetning, side LIII).
med melet. Mel er en vare, som taber sig ved oplagring. Rugmel til brødbagning bør ikke være over 4 maaneder gammelt. N aar man kjøber det, ved man intet eim, hvor lang , tid det er, siden det blev malet, og varer saa sjøreisen nogle maaneder, kan melet;; ald er, før det bliver forbagt til brød, blive større end man aner. Hertil kommer, at det maaske er ble.vet fugtigt ved opbevaring og derved e nd mere uskikket til brødbagning Saa er det deigens hævning. D en kan ikke foregaa ved hjælp af almind elig præsgjær, som jo ikk e kan opbeva res ombord. Man er for rugbrødets vedkommende væsentlig henvist til surdei g, og denne vare udkræver en omhyggelig pasning, lig·esom selve hævningen maa nøie overvaages, hvis man vi l und gaa surt og dødstegt brød. Ved hvedebrød er man vistnok bedre faren, idet man her med mere fordel kan b enytte hagepulver som h æ vningsmiddol. Den betydning et godt og velstegt brød har for sundheden maa ikke undervurderes. Det er i saa henseende ikke noget dagligt næringsmiddel, som spiller en saadan rolle som brødet. Et daarligt brød frembringer l ettere end noget andet fordøielsesuordener og heraf følgende slet udnyttelse af den øvrige fødo, hvilk et igjen tjener ti l at svække organismens modstand skraft ligeoverfor sygdommo Brød ets roll e som fødemidde l or e nd videre karakteriserd ved, at en mands daglige brødportion udgjør helo 70 pct. af hans behov for kulhydrater, foruden at den indeholder ca. 40 pct. af æggehvidostoffene og ca 20 pct a,f fedtmængdon i den daglige føde.
Man forstaar saaledes, at et daarligt brød kan give anledning til sygdom ombord. Dot er adski lli ge ældre sjøfolk, som er a f den mening, at beri-beri ikk e forekom paa norsk e sk ibe, da man bragte det a lmindelige h aarde skib sbrød . Man skal i denne forbindelse henlede opmærk somhede n paa en udta lelse a f stuert Tobias Olse n Byremo, indtaget i b eri-berikomiteens indstilling (s ide LIII). D enn e mand, som har 20 aars erfaring som stuert, h ar ogsaa nylig taget fat pa a denne sag i dagspressen. Han siger bl. a.: ,,Der hvor sygdommen har gjort indtog, har bestandig s urt , daarlig bagt brød været benyttet som meste fø demidd el ombord. Ofte er surdeig brugt som gjæringsmiddel og tildels gjest (gjær) , der paa l a ngt nær ikke har været kyndig tillavet og som regel altfor gammel; men som for beri-berisyge folk smager ypperlig , jo surere de s bedre. Sødt er en modbydelighed. Der, hvor sødt brød li g engelsk ,,lo a f ·• hages og benyttes, har
jeg aldrig hørt sygdommen har været. I italienske og østerrigske skibe, hvor blot ha ardt brød benyttes, er sygdommen ukjendt, trods saa daarlig og urenslig de lev er ombord."
Det er et spørgsma a l, om man i det store og h ele ikke er bed st tjent med vort gamle, gode, norske skibsbrød. Dette hages jo af samme sla.gs mel og ind ehold er de samme bestanddele som vort almindelige husholdningsbrød. Det h a r li gesom dette gjen nem gaaet den fornødne gjæringsproces og er et sundt næringsmiddel, som, hvis det er opbevaret paa fornuftig maade og udl everes ub e dærv et, ombord har mange fordele.
Allerede forlængst har mah paa landsbygden hos os iagttaget den skade li ge virkning af overgangen fra det nedarvede fladbrød til det s ure hjemmebagte "ovnsbrød'' , som enhver troede sig til at kunne bage. De ufuldkomne land sens ovne og den manglende kyndigb e d frembragte et surt og som oftest mere eller mindre raast eg t brød, hvis følger for tændern o og fordøielsen h a r været aabenbare. Saa karri de professionelle bagero og nedsatte sig i bygderne, hvorved forholdet vistnok bedredes naget, uden at man d erfor kan b eteg ne, at vort gjængse husholdningsbrød skal kunn e bctragtes som ideelt brød.
I don norske arme har indførolsen a.f el et nye brød i 1900 havt on ganske betydelig indflydelsc paa s undhed sti lst anden navnlig for fordøiclsessygdommenes vedkoinmendo, hvilket fremgaar af do talrige indberetning-er fra lmgerno om denne sag . Dette viser, hvilken betydning brødet har for den a lmind e l igc sund b ed sti lstand
D et vil uden tvil have sin betydning a.t faa nøierc udredet den indflyd el se brødforpleiningen ombord har paa sundhedst.ilstanden og navnlig med henblik paa beri-beri-sygdommen, lwor ernær in gsspørgsmaal et sp ill er en saa stor rolle baade med hensyn til sygdomme n s opstaaen og helbredelse.
Korn- og melnoteringer.
Kristiania-, 15de september 1903
Kornmarkedet har i den sidste maaned ikke opv ist nogen synderlig bevægelse, idet priserne har holdt sig omtrent paa sam me point ; i d e sidste dage har de atter taget noget favør pa a grund af, at man fra de forskjelligste hold skal dækk e sig, ligesom ogsaa fragterne er i st igend e. Det ser nærmest ud, som om man maa gjøre sig fortrolig med de nu gjældende priser, idet eksport ørerne er meget tilbageholdne, og efterspø rgsl erne er store.
· · Priserne her paa pladsen stiller s ig som følger: Sortehavsrug kr 10,00 Danzigerrug · 9,00 Tilførslerne beløber sig til: 135 000 hl. Sortehavsrug.
Hovedsty rernøde i Bagermestrenes landsfor= ening vil den 28de ds. blive afholdt i Bergen.
Et hjem for læregutter blev den 13de d s. indviet i Bergen · Det er en vakker tanke, som h er er r ealiser et. Den dukkede op i 189 7 inden haandverkerforeningens bestyrelse og har senere arbeidet s ig j evnt og sikkert fr em med s t øtte fra int eresserede mænd og kvinders side.
Meningen er at skaffe læregutterne, som ofte er fra daarlige hjem, e t godt opho l dssted; hvor de under kontro l og mod betaling overensstemmende med enhvers evne kan faa et hj e ms hygge og derigjennem saavidt mulig undgaa al uheldi g paavirkning :fra gaden og andetsteds.
I ande n etage er en stor, l uftig sovesal med plads t il 25 gutter. Foruden seng har hver gut her sit s kab og s in skuf til opbevaring af tøi. I forbindel se med sovesalen e r e t stort toiletrum. Paa loftet findes bad med kold og varm du rsch.
Ved siden af sovesalen findes et større rum , der tænkes indrettet til læsev æ relse
I l ste etage er spiseruro med et net og tiltalend e udstyr. Ved siden af spisesalen ligger et lyst rummeligt kjøk k en.
Hjem mets udstyr er tilve iebragt ved gaver fra mænd og kvinder, der har holdt tanken om et læreguthjem oppe og nu baaret den frem til et saa lykkeligt resultat.
.Berg. Aftbl." udtaler det haab, at denne gode institution maa nyde den sympathi og den støtte fra alle hold, som d en fortjener, og vi slutter os hertil.
En fiffi g ba g er averterede for en tid siden: ,, 2 brød gratis!" Fra idag af bager jeg blikmærker iud i mit brød. Enhver kjøber , der faar et brød med mærke i, faar to brød gratis Der er et -merke for hv e rt 30te brød. Metoden anbefales ikke til efterligning. .
Kristiania
le ver er• af Prin ci p kun 1s\e "R_angs f ab ri ka\a, der herved anbefales d'fj errer ]3 ag ere og Condi\orer paa det beds\ e Speci alit et :
Rene, æ[te Maltextractkaramelle r.
Dr. I. Reicbborn -- Kjenneruds bog ,,Brødet"
faaes tilkjøbs i all e boglader heftet kr. 1.00, indb kr . 1. 20 .
Vaksdals Mølle
Gjenopbygget 1901 - 1902 .
Pttoduktion 3000- 3200 Tdtt.
~ottn i Oøgnet.
Mellen er forsyn e t med , det r:iyeste og mest tidsmæssige Maskineri.
A lle Me l- og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortement og prima Kvaliteter.
Gerdt
·Hæggernæs Dampmølle
Bergen
Telegrnfadresse: ,, Hæ gg e r n æs".
l n d registrerede Mærker
Sig te t Ru.gmel A L F A
d o. do . BETA
Ifølg e 'Beslutning al Gjæ rfa brikk ern es Landsfor ening s kal Gjæ r betales inden 3 0 Dage e ft e r hver Kalendermaaneds Udgang.
Christiania Presgiærfabrik , Christian ia. Porsgrunds Gjærfabrik , Porsgrund.
Gerners Gjærfabrik , Moss A/ s Bagernes Gjær - & Spritfabrik, Moss.
Gjærfabrikken Fram , B er gen. Bergens Gjærfabrik , B er gen. Trondhjems Gjærfabrik, Trondhjem.
S~ritfabrik
iv.ross +anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoi-ia" Presgjæi-. Lager i alle Landets Bye r Ag enter for Kristiania. d.'hrr. Antb. Johansen & Co., Raadbusgd.1 & 3.
t(.jøb
hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende" , averter selv i bladet!
Ca. 30,000 Kg. Brød bag es <ler daglig i Danmark i Ovne byggede af Fauriken ,,STRØMMEN", Randers.
Specia/fabrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
E n eforhand lere for Norge :
Fjære & Norberg
Skriv t il os efter Kataloger og Oplysninger ! Skippergaden 28, Kristiania
Fjære & Norberg
Skippergd. 28 Kristiania.
Maskiner og Redskaber for Bagerier og Kon~itorier.
D ei g d el em as kin er so l g t til f ø l gen d e :
*J. N. Kirkeby, Kri sti ania.. 0 Thv Hjorth, K r ist i an ia
*M. Rolfsen & Co., •W ilh. Røer, *Nils Berge, *Halfd. Fj eldstacl, *C hl' Kleven, *N. Christiansens Enke. ,T. ,To hnsen , *,Joh. Kleven , · ;Joh. Schjønn eberg
*Baltzer Eilertsen *,foh. Løsnæs, *P, Lar;;en, · • Ang. Olsen (3 Stkr.), *J. Andresen, *Fæll esbage riet *Brødr. Solberg, ''C itrl Schønwetter *Iform. Foss, •Otto Larsen, *0. Schar ff, Ilcnr. Pedersen, • M Fredriksen
ti:Joh. Hansen, Kri~tiania.
*Gunnar Holby, .~rr. Nordby, No r ils trn.nd , P. Rynning, *J M øllhaus en jnr ., "A. Hansen, Un iver sitetsgaden , *.lens H a n sen, , Skien. *M øllear be idernes Aktiebageri, Mo ss. 'fhomassen, Christiansund N. *,T B erg Trom sø. Wald. Halvor sen , Doran Madsens Eftf., Arernfal. *Kasper Andresen. Gjøvik. De med • betegned e er automatiske Maskiner
Au tomatis k Deigd elema skine. 'Deigdel
'Bageri 'De
Fabrikm æ rke. Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser , deraf 11 Hæderspriser.
tet ', Un1·versal Ælte- og Blandemask1"ne for alle Sorter Brøddeige, Konditorde ige, Kjæx og Biscuit, Honningkage. 1.1 Marzipan, Tragant, Chocolade, Nud ler , Maccaroni etc. etc. Dam p-BagePovne for all e Sor ter Bagervarer, m e d fas;a!! ~t 0 ,o~i~~!fsthfrotaliteter, Særegn e Ovne med k ontinu erlig Dr i ft fo r Knækkebrød.
Deigvalse. - Udstiknin gs m askiner. - Nud el- o g Ma cc ar oni p re s s e r - Sigt em askiner. - Deig d elingsmaskin e r - Tablette p r e ss e r for Conserving, Chocolade- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportable Tob b e - & Brø d s t a nde r e og alle øvrige Bag e r i r ed skab e r. - Ta l r i g e Re ferencer i Nor g e staar e ft e r Øn s ke til Tjeneste. S. & Jul Sørensen s bogtrykkeri, Kristia n ia.