14. aargang li no. '8.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet _ af "Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
Udkommer en gang maanedlig. Abonnement , kr. 2 40 aarlig, teg nes pa a nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, Haakon Hansen , Univ ersitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestille s; pris 15 øre pr petitlinje, udenlandske 20 øre 11 15. august 1915.
~dhold: Fabri~tilsynsloyen. - Bjølsen Valsemølle. - Maksimalpriser paa brød - Bagerstreiken. - Kristiansund s B a germ e sterforening. - Meddelelser fra Statens Proviante r ingskommis s ion. - Oph~velse af maksima lpriser paa sukker Udførsel a f eg - Korn og mel. - Markedsnoteringer.
Porsgrunds Gjærfabrik
A/s
Haldens Smørfabrik
FREDRIKSHALD . (i' ndehavere: P. M. Petersen & Søn)
73 90 Kontor og Lager i Kristiania, TELEFON 73 90 ,' anbefaler sin fabrikerer . den kraftigste og fineste
DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR
KR. AARLIG BESPARELSE• • I BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL • OPFYRES KUN I GANG I DØGNff • D SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER • ARB.IU• DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNB • NAU DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE INGEN SÆRLIG GJUSLB OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE ER INDRETTEI' • TILLIGE SOM GRISLEOVN • TILBUD GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆt BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALT INVENTAR • OVERALT I NORGE • SKANDINAVISK ·FABRIK AF BAGEOVNE OG BAGERIMASKINER • FÆRDIGLEVERET • J. H. WEIDEMANN.
ALLE FORESPØRGSLER OG KATALOGER SENDES GRATIS VED DIREKTE HENVENDELSE TIL OS ELLEÆ TIL VOR REPRESENTANT I NORGE: . • ARKITEKT JULIUS FOSEID • KRISTIANIA • TORVET 9 :: TLF. 2121 :: TELEGR.ADR.: FOSE/1) FORLANG TILBUD FORLANG KATALOG ÆLTEMASKIN!
1 1s GJærfabriken .,,FRAM" . .. - Bergenanbefaler sin · anerkjendte prima Gjær største D.rivkraft, bedste Holdbarbed Tel egrafad r ess e : Gjærfabrlken , ;Fram", Bergen Tlf 138 Kontor Kaigaden 5 Tlf. 138 Bergens . Gjærfabrik Prisbelønnet i Liverp o ol 1886 · og paa Bergensudstillingen 1898 Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær.
liss !~U1muUer, liss Joh.s Finbornd Gold Medal
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvete mel xxx
Hvetemel 000
Rugmel, Hvedemel, Bagepulver, Rosiner etc.
Agentur for Kristiania hos HV ED EM EL
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt. 1&3, af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel .
J. Ødegaard & Co.
anbefales O'Herrer Bagere, Telefon 1271. H. Willumsen.
Den' bedste Succade bærer ovenstaaende Mærke. ,,GREGORJ" er
iiiiiiiiiiiliiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii uovertruffen i Ve Is mag og Aroma og har et særdeles smukt Udseende
0. Letmolies presgjær
anbefales
som jevn, holdbar og kraftig. I byer hvor Fabriken ikke har forhandler antages saadan.
Borge & Rønning
Telefoner 88 84 - 13699. Rugmel, Hvede.m.el, SukkeP Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat =engros.=
ARNE ST ANG :: Kristiani.a.
Kolonial- og Mel varer en gros.
KONTOR: Dronningens Gd. 16 I Telefon 9421, 16369.
VARELAGER: Dronningens Gd. 131 &Ill, Telefon 16369, Telegrafadr.: ,,Arnestang".
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen. Etabl. 1800 - Skaalevlgs Mølle.
Rugmel, siktet 000 • og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel ,, Bakerimel fl. Sorter, Spc:cialitct "Atlet" ,, samfængt - • Kncipmel
,,Gjærfabriken STAVANGER"
anbefaler prima holdbar Gjær.
K O D•d "k banclier . • 1 fl Sell mecl MeJ, Havre, Baatematter m. m.
E.A. Mohn
anbefaler
Hvedemel: «American Successt samt flere sorter rundmalet OG -finmal.et.
Rugmel: bedste amerikanske.
Havre Sukker Sirup Smult.
RICH. OSMUNDSEN
K~ISTIANIA
Tlf. 18835.
Generalagent for Werner & Pfleiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje.
Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Dampbakerovne (indskuds- og uttræksovne).
Knade- og eltemaskiner
Sigteanlæg A vbrækkermaskiner
Automatiske avbrækkermaskiner og
opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter.
Fabriktilsynsloven.
Bagermesternes Landsforening har indsendt saadan skrivelse til Odelstinget.
Vi maa paa den norske bagerstands vegne nedlægge den bestemteste protest imod forslagets vedtagelse og ophøielse til lov.
Vi skal bemærke følgende:
For kapitel IIl's vedkommende om arbeids tiden og beskjæftigelse for barn, unge arbeidere og kvinder, anser vor forening det som en selvfølge, at dette ikke af myndighederne tænkes givet anvendelse for bagerhaandverket, men at lov af 24 april 1906 om indskrænkning af arbeidstiden i bagerierne fremdeles bliver gjældende.
En hvilkensomhest yderligere begrænsning af natarheidet vil virke ruinerende. I erkjendelse heraf er der til Odelstinget i 1913 sendt en protest mod Norsk Bagerforbunds forslag, hvori fandtes henved 600 underskrifter af bagermestre landet rundt.
Den daglige arbeidstid er allerede nu i næsten samtlige landets byer ved tarifoverenskomster blevet betydelig afkortet, nemlig alle almindelige virkedage til 9 timer og lørdage til 11 timer, alt iberegnet spise og hviletid. En yderligere lovfæstet indskrænkning maa derfor ansees aldeles upaakrævet og uberettiget, da den effektive arbeidstid praktisk talt nu bare er 8 timer. At den maa være et par timer længere før helligdage, da der skal produceres baade for 2 og 3
Sækkebankermaskiner m. m.
dage, er en selvfølgelig sag, hvor det gjælder et produkt, som ikke kan lagres, men maa fremstilles for dagen.
Bestemmelsen i paragraf 11 om pasning af dampkjedler maa ogsaa fraraades. De fleste kjedler har et meget lavt tryk og kan ikke sidestilles med kjedler for drivkraft. Som følge deraf bliver de ogsaa i almindelighed passet snart af en svend, snart af en anden. At kræve autorisation for udførelsen af dette simple og Iigetille arbeide er middels talt en urimelighed ' · '
Socialdepartementets forslag til lov om arbeiderbeskyttelse i industrielle virksomheder har været undergivet en flængende kritik baade under stortingets komitebehandling og af den overveiende del af dagspressen. Det er kun de svorne partitravere som har fundet forslaget «udmærkeh. Selv · «Socialdemokraten», har ikke været !h;elt fornøiet især med den behandlipg, forslaget har faaet af den forsterkede socialkomite, som den beskylder for at have «lemlæsteh det Castbergske produkt.
Der er neppe nogen lov, om hvilk~p der har staaet en saadan strid som om fabriktilsynsloven, og skylden herfor tillægges i almindelighed ar ~ beidsgiverne, medens disse m1rmer, at skylden rettelig ligger hos stortinget og r~gje~i~gen . ·· ·
At loven vil faa en indgribende betydning for det private næringsliv fremgaar tydelig deraf,
at Kristiania formandskab i sidste møde besluttede, at der skulde rettes en henvendelse til departementet med anmodning om, at det maatte gives formandskabet anledning til at udtale sig om forslaget, før det kom til behandling i Odelstinget. Ligeledes har Norsk Arbeidsgiverforening nylig afholdt et møde bestaaende at et stort anta) industridrivende paa de forskjelligste omraader, og hvortil regjeringen- og stortingets medlemmer var indbudt. En række af dem havde ogsaa vist sagen sin interesse ved at afgive møde. Foreningens formand herr direktør E. Heiberg holdt et Iængere foredrag, hvorunder han paa en grei og slaaende maade søgte at klargjøre for de væsenlligste af de utallige ulemper, den foreslaaede lov uvægerlig vilde føre med sig og udtalte, at «ifald Socialkomiteens forslag til lov om arbeiderbeskyttelse i industrielle virksomheder vedtoges nu, er det uundgaaeligt, at landet endnu medens krigen varer, kastes op i større arbeidskonflikter». Arbeidsgiverforeningen har ogsaa fundet situationen saa alvorlig, at den har afholdt en extraordinær generalforsamling for at tage standpunkt til og drøfte de eventualiteter, som en vedtagelse af denne lov med alle sine urimelige og umulige bestemmelser uvægerlig vil føre med sig. Mon forslagsstillerne har tænkt sig, paa hvilken maade en bedrift skal komme over den enkle og ligetille ting at opretholde sin produktion, hvis arbeidstiden skal indskrænkes som foreslaaet. Neppe. Nei, arbeiderantallet maa øges, og til disse nye arbeider maa der skaffes plads, maskiner og verktøi for ikke at forglemme boliger ved de mere isolerede anlæg. Og til al denne omlægning af bedrifterne kræves der kapital, stor kapital, og den har det desværre hidtil ikke været nogen overflod af ved vor industri, og inden det egentlige haandverk er der en hel del, som ikke kan reise de fornødne midler, hvorfor bedrifterne simpelthen stanser af sig selv, og da er vel maalet naaet for vore lovgivere.
Af de mange i dagspressen forekomne udtalelser om dette lovforslag, vil vi ikke undlate at indtage et uddrag af hvad Ørebladet skriver om samme:
Det monumentale fuskverk fra Socialdepartementet.
Castberg og Friis-Petersen som lovmagere.
Det Castbergske forslag til fabriktilsynslov har, som tidligere meddelt, faaet en saa knusende dom af den forsterkede Socialkomite, at det vistnok savner sidestykke i vort politiske liv. Men saa har der heller aldrig været forelagt det
norske storting et saadant makverk, som det, hr. Castherg her har præsteret. Denne sociale projektmager har tidligere ustanselig gjort fuskarbeider, der har overgaaet hverandre i løsagtighed og ondartede angreb paa næringslivet. Men med sin fabriktilsynslov har han sat en rekord, som han forhaabentlig faar beholde til alle tider.
Det er ikke bare høires repræsentanter i socialkomiteen, som har fundet at burde tage afstand fra hr. Castbergs mesterverk paa det sociale projektmageris omraade. Selv yderliggaaende venstremænd, der ikke kan mistænkes for at gaa storindustriens ærinder, har givet det Castbergske produkt den mest fordømmende paaskrift. Komiteens flertal henstiller nemlig til Socialdepartementet at behandle loven paany, og dette under den forudsætning, at der tilkaides sagkyndig assistance. Med andre ord : Lovforslaget betegnes som fuldstændig usagkyndigt.
Det er Iigeledes betegnende, at komiteen under tvil har fundet, at stortinget kan behandle forslagets kapitel om arbeidstiden. Men ogsaa her er de Castbergske synsmaader blevet grundig underkjendt, idet komiteen i de væsentligste punkter har forandret kapitlet. Vi skal ikke her minde om de uhyrligheder, hvoraf forslaget vrimlede. Det har nu faaet sin dødsdom. Naar sagkyndige tilkaldes til at behandle spørgsmaalet, vil lovforslaget utvilsomt komme igjen i en ganske anden skikkelse. Vi skal kun minde om, at hr. Castberg Jod en ung sekretær i sit departement, en mand, som knapt ha vde seet en fabrik, udarbeide lovforslaget. Og for at være sikker paa, at der ikke skulde blive fnug af sagkyndigbed i loven, Jod han ikke forslaget - som tilfældet er med andre lovforslag - passere gjennem bureauchef og expeditionschef til gjennemsyn og kritik; men hr. Castberg Jod sagen gaa direkte fra sekretæren til sig selv. Den Castbergske omtrentlighed og mangel paa hensyn til alle realiteter var derfor en borgen for, at produktet blev en rekord af usagkyndighed og dilettanteri.
H vad hr. Castberg imidlertid har opnaaet er, at folk nu faar øinene op for, hvilken værdi hans sociale fabrikdrift i Socialdepartementet har havt. Han har med dette forslag sat et monument for lange tider over sin virksombed.
Hr. Castberg fortjener dog ikke æren helt alene for det saa herostratisk berømte verk. Han maa dele den med en mand, nemlig sin efterfølger i Socialdepartementet, hr. Friis-Petersen. Hans navn fortjener ogsaa at blive indgraveret paa Castbergs monument. Hr. Friis-Petersen akcepterede hr. Castbergs forslag lige efter sin tiltræden, og for at dokumentere, at han ikke var sin forgjænger underlegen i sagkyndigbed
GERDT MEYER, BERGEN
ET ABL. 1786.
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
paa omraadet, tilføiede han, at han - ikke havde gjennemlæst hr. Castbergs forslag.
Hr . Friis-Petersen- har nedværdiget sig til at optræde som hr. Castbergs ekspeditionssekretær.
Det er lovmageri, som forslaar !
En protest fra Den norske Fællesforening for Haandverk og Industri.
Til Odelstinget.
Norges haandverk og industri har ~ed stigende forbauselse været vidne til hvorledes et i vort næringsliv saa dybt indgribende lovforslag som den kgl. proposition af 7 april f. a. «Lov om arbeiderbeskyttelse i industrielle virksombeder» (Odelt. prp . nr . 35 1914) har været forberedt og behandlet av vore statsmyndigheder. Herom er der fremkommet saa talrige vidnesbyrd, at man ikke kan finde det paakrævet paany at gaa nærmere ind derpaa; men del skal bringes i erindring, at fra de næringsgrene, som først og fremst berøres af denne lov, fra de bedrifter, som skal praktisere den og fra de mænd, som gjennem sit daglige arbeide har erhvervet sig indsigt i dens virkninger paa vort arbeidslivfra disse loven nærmest staaende og i lovmaterien mest kompetente hold har der hævet sig
de sterkest mulige protester mod lovforslagets ansvarsløse forberedelse og de alvorligste advarsler mod dets videre behandling paa et saa mangelfuldt grundlag.
Det skal endvidere bringes i erindring, at der her ikke er tale om enkeltvise og spredte meningsytringer i en sag, hvorom der kan diskuteres: Nei, det er landets samlede haandverks- og industridrivende, som med en røst protesterer mod at se sin samfundsnyttige tilværelse truet af den myndighed, som fremfor alle andre skal bygge op og ikke rive nednemlig lovgivningsmagten.
Gjennem sine organisationer har Norges haandverk og industri fra første stund af stillet sin sagkyndigbed til disposition for administrationen ved denne lovs forberedelse , og skjønt dette tilbud blev afvist, har der dog ikke senere manglet paa villigbed fra haandverkets og industriens side til at gjøre sit yderste, for at denne vigtige sag kunde faa den omhyggelige og alsidige behandling den - og vi - vel maa siges at have krav paa. Dette er saa meget !nere bemerkelsesværdig, som vore bedrifter inden haandverk og industri i krigsaaret har havt sin tid fuldt optaget med den ansvarsfulde og alt andet end lette opgave at holde produktionen gaaende og arbeidsstokken beskjæftiget - en opgave, som i vore øine er betydelig vigtigere end produktionen af
mere og mindre paakrævede lovbestemmelser, der i de fleste tilfælder kun vilde vinde ved at utstaa til roligere tider.
Det er vistnok saa, at kun faa udenfor haandverkets og industriens egne kredse har fuld forstaaelse af de vanskeligheder, som verdenskrigen bereder vore bedrifter; men skulde denne forstaaelse nogetsteds kunne ventes at være tilstede, saa bør det være hos vore statsmyndigheder.
Vi har heller ikke seet andet end, at haandverkets og industriens stølte i høi grad har været stillet krav til under denne for vort land vanskelige situation - en støtte, som med glæde har været ydet, og som vi med stolhed kan pege paa Det er derfor med berettiget harme, at Norges hattodverk og industri ser sine mange indtrængende henstillinger til Norges storting lagt tilside som dokumenter, hvortil der ikke skal tages hensyn, tiltrods for, at de giver udtryk for vore næringsgreners enstemmige mening om det i sin foreliggende form landsskadelige forslag til fabriktilsynslovens revision. Vi henviser i saa henseende til den under 25. mai iaar oversendte skrivelse fra nærværende fællesforening til Odelstinget, ledsaget af udtalelser fra vore tilsluttede foreninger landet rundt.
Hvad der siden dette tidspunkt er fremkommet af oplysninger angaaende lovudkastets behandling har ikke kunnet ændre vor tidligere tremholdte mening, men har meget mere været af den art, at det har stillet lovforslagets mangler i en endnu grellere belysning og gjort' det klart ogsaa for almenheden, at der her e r tale om en lov, som vil stille vort hele arbeidsliv inden haandverk og industri i fare.
Vi har fundet det at være vor piigt at fremholde dette for statsmagterne i samme øieblik, som det lader til, at alle hensyn skal sæltes tilside for at drive en for nationens økonomiske liv skadelig lovbestemmelse igjennemtrods en uansvarlig forberedelse, trods en manglende oversigt over virkningerne, trods landets usikre økonomiske og politiske stillingmod en enstemmig advarsel og protest fra landets haandverk og industri.
Kristiania, i hovedbestyrelsen for Den norske fællesforening for haandYerk og industri den lOde aug. 1915. Harald Bjerke, formand.
Norsk Arbeidsgiverforenings Centralstyre har indsendt følgende protest.
Til Stortinget.
Norsk Arbeidsgiverforening, som er traadt sammen til ekstraordinær generalforsamling i
anledning af den forsterkede socialkomites indstilling angaaende kgl. proposition til lov om arbeiderbeskyttelse i industrielle virksombeder, har idag enstemmig besluttet, under henvisning til den af repræsentantskabet den 26de oktober f. a. fatlede resolution, i ærbødighed at rette den mest indtrængende henstilling til Stortinget om ikke iaar at gaa til behandling af arbeiderbeskyttelsesloven pa::i grundlag af den foreliggende proposition og indstilling.
Lovforslaget er bievel til uden den alsidige og kyndige forberedelse, som alene kan opnaaes ved medvirkning af arbeidsgivere og arbeidere i fællesskab
Landets arbeidsgivere i haandverk og industri maa kunde kræve af statsmagterne, at ingen lovgivning fremmes paa delte omraade, uden at der paa forhaand har været givet arbeidsgiverne adgang til at dellage i lovens forberedelse. Saadant hensyn vises altid overfor landets øvrige næringsgrene,
Følgen af, at dette hensyn her ikke er skeet fyldest, er den, at lovforslaget, ogsaa saaledes som det foreligger i indstillingen, ikke alene er mangelfuldt, meq ogs.aa paa de væsentlige punkter indeholder bestemmelser, som vil blive skjæbnesvanger for den norske industri.
Vedtagelsen af en lov overensstemmende med indstillingeu vil ntvUsomt medføre eu sterk , til.hagegang i norsk industris udvikling. Kapitalei;i vil nødvendigvis træklrn sig tilhage fra del \agelse i virksombeder, hvis fremtid er usikker, ogsaa fordi driften i stor utstrækning vil blive afh ængig av vilkaarlig(i dispensationer, sc;>m naarsomhelst kan tilbagekaldes.
Udviklingen af forholdet mellem arbeisgivere og arbeidere har hidtil kunnet ske naturp~ , og jevnt gjennem overenskoms,ter, h~orundei· begg'e parter efterhvert har ·kunnet tiilefnpe- sig for nye forhold. Den pludselige forandring heni, som vil blive ei 1 følge af en samtidig indførelse -,af lovfæstet normalarbeidsdag, forbud mot ' natarbeicle og søndagsarbeide ·og indskrænkning af overtidsarbeide; vil -ikke kunde ske uden fare for slo1;e arbeidskonflikter. Det er at forudse ; at disse reformer, hvis rækkevidde ingen fuldt kan overse, men som ih vertfald paa grund af den indskrænked:e arbeidstid vil forringe produktionen ,og derved øge produktionsomkostningerne, vil medføre lø.m.skrai\', som arbeidsgiverne ikke vil se sig istand tiJ , at imødekomme, særlig under den Usikkethed , som den europæiske kris•e har lagt over al vor industri, og med den skarpe konkurrance fra udlandet, som man efter krigens ophør utvilsomt vil faa. Hovedmassen af 011ginastionsmæssige overenskomster udløber, som bekjendt , i 1916 og vilde
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
hvor det landskjendte KRONEMEL formales.
i ' tilfælde maatte revideres under hensyntagen til en ny lov.
Christiania d. 9. august 1915 Norsk Arbeidsgiverforenings Centralstyre.
E. Heiberg. A. Grøndahl.
Trods dette og trods de mangfoldige protester fra landets foreninger og næringslivets mænd, som berøres af denne lov, har Odelstinget i disse dage behandlet loven og vedtaget en normalarbeidsdag af 10 timer og 54 timers uge, hvilket skal være gjennemført inden udgangen af 1920.
Forslaget med forbud mod kvinders natarbeide , -toges ikke under behandling
Bjølsen
Valsemølle.
I Deres svar til mig uqtaler De, at jeg har , valgt en eiendommelig ,vei. Det eiendommelige maa da være, at jeg gjennem vort fagblad har tilstillet Dem spørgsmaal!!t, og det er fordi Deres , svar og redegjørelse offentlig kan kommeihvertfald en større del af de bageridrivende' ihænde, og, forstaar jeg Dem ret, saa har jeg herved kun bragt Dem en glæde.
Ja, den er vel undt !
I)e siger videre, at det er korrekt, at De har 1lm,1'det Dem til voldgiftsafgjørelse. Javist er det ,k:9rrel,d! Dog paastaar jeg , fr~mdeles, at De i d enne sag har gaaet fra Deres forpligtelser.
Børskomiteen har opnævnt fuldt ud kompetente mænd og i fuld overensstemmelse med børsens reglement. Jeg henviser her til børskomiteens afgjørelse
«Man vil forstaa,» siger De, «at man ikke voldgiver store , økonomiske interesser til usagkyndige lægmænd. » Jeg vil hertil svare, at De har hverken grund eller ret til at udtale Dem saaledes mod de af børskomiteen opnævnte mænd: som usagkyndige. Det var vel ikke Bjølsen mølles mening, at børskomiteen skulde opnævne «mølleinteresserede, til at fungere som voldgiftsmænd i denne sag?
De opfordrede enhver til rolig at afvente resultatet af de indledede processer, og dette var meget kløgtigt gjort, thi paa den maade fik De hindret bagerne i endog at indlevere sine slut· sedler til Børsens voldgiftskontor i betimelig tid.
Og hvad voldgiftspassusen i Deres slutsedler angaar, saa er den bleven staaende længe efter, at De protesterede mod børsens voldgiftsafgjørelse, først senere - efter bemerkning - har De fundet det rettest at lade denne passus udgaa.
Jeg ved da meget vel, at heller ikke jeg behøvede at komme op i denne «kostbare p1'oces,• som De udtaler Dem, hvis jeg bare simpelthen havde betalt møllen kr. 23,oo pr. s ~ istedenfor kr. 16,oo
Og saa kommer rosinen i pølsen: «at De var nødt til at anlægge proces mod mig for at · faa Deres penge,» og dog ved De meget vel, at saa ikke var tilfældet. Jeg tilbød at betale 'Dem for det modtagne mel efter slutseddelpris og til og med fix contant. · ~rbødigst 4ug. Olsen ' '
Fra Kristiania Børs har vi modlaget følgende!
Til Norsk Bagertidende.
I anledning af den indsendte arlikel i Deres ærede blad for 15 juni 1915 fra Bjølsen Valsemølle tør man anmode Dem om at indtage hoslagte afskrift af skrivelse fra Børs- og Handelskomiteen af 3. februar 1915 til Bjølsen Valsemølle, hvoraf bedst vil sees komiteens standpunkt i det nævnte spørgsmaal.
Til Bjølsen Valsemølle, her.
I anledning af Deres skrivelse af 28 f m skal man ti1lade sig at meddele, at komiteen, efter paany at have overveiet det av Dem reiste spørgsmaal om adgang til al afvise de nævnte voldgiflssager ,' fremdeles maa fastholde at nogen saadan adgang ikke foreligger.
Tverlimod mener man, at det paaligger komiteen som en ligefrem pligt overfor den anden kontrahent, som har begjæret voldgift i henhold til slutseddelens bestemmelser, at opnævne voldgiftsmænd, saalænge der inden det faste udvalg fineles m æ nd der maa «antages at have praktisk kjendskab til og ikke at være interessere! i den foreliggende sag.» (Reglernes § 5 ).
Det som søges opnaaet ved de citerede bestemmelser er en upartisk kjøbmandsmæssig afgjørelse, og efter komiteens opfatning sidder de nævnle mænd netop inde med særlige betingelser for at kunne afgjøre et spørgsmaal om en kontrakts ophævelse paa grund af for ce majeure.
Under disse omstændigheder staar det saaledes ikke i komiteens magt ensidig at efterkomme den ene parts ønske om ikke at opnævne voldgiftsmænd, naar den anden part forlanger saadan opnævnelse.
Børs- og Handelskomiteen i Kristiania, den 3. februar 1915.
I. Andersen Aars. Alf Bjercke. Th Schjelderup. Reidar Due.
Den første handelsretsdom om møllernes kontraktsann u l leringer.
Ved Skiens handelsretsdom af 31. juli tilpligtedes Skiens Aktiemølle al betale en Kristianiabager kr. 2 318,50 i erstalnidg og kr. 125,oo i sagsomkostninger, fordi møllen havde negtet at levere et parti mel under henvisning til møllernes specielle annulleringsklausul, som mølleforeningen fandt fik anvendelse paa den indtraadle krigssituation.
Paa henvendelse til overretssagfører Sverre Helliksen erfarer vi, at Skiens Aktiemølle tidligere var dømt ved Kr.a Børs men negtede at bøie sig for Børsens afgjørelse.
Dommen vil blive indtaget i sin helhed i næste nummer af vort blad.
Maksimalpriser
paa brød.
I «Soc.-Dem. » for 27de juli findes indtaget følgende:
Brødprisen er udenbys 35 øre. Men her i byen 38 og 40 øre, tiltrods for udstrakt anvendelse af mais.
I slutningen af januar fastsatte Provianterings-kommissionen igjen maksimalpriser paa brød, efterat disse i en tid havde været ophævet. Prisen sattes til 35 øre pr. 1. kg s brød
Byens hagere truede med at sætte sig ud over denne Provianteringskommissionens bestemmelse og lavede i den anledning meget braak. Flere af bagerne blev ogsaa sat under tiltale for at have solgt brød til for høie priser. Tiltalen blev imidlertid senere frafaldt og maksimalpriserne ophævet, paa grund af, at bagernes modstand sprængtes. Det lykkedes dem ikke at opnaa enighed om at holde de urimelig høie priser. Flere hagere brød ud af ringen og solgte brød
~uggrøp: Hvetemel Militeermel
Agent for Christiania
THO~LEIF WIBE
Skippergt. 19
Telefon 18 266.
til 35 øre og derunder. Det viste sig altsaa, at det gik an at sælge brødet billigere end til de fastsatte maksimalpriser.
En kort tid holdtes brødet nede i 35 øre, men det varte ikke længe. Nu har prisen i lang tid været 38 øre og tildels 40, uden at der gjøres nogen forskjel paa salg fra bageriernes udsalg eller fra forhandlerne
Provianteringskommissionens forudsætning om, at priserne skulde holdes nede i 35 øre, er altsaa brudt, og det bliver derfor atter nødvendig at fastsætte denne maksimalpris.
Dette saa meget mere som der nu, efter hvad vi kan forstaa, benyttes meget mais i brødet.
Der indføres en mængde mais til møllerne, og i stortinget blev der som bekjendt forevist en brødprøve, som tydelig illustrerede anvendelsen af mais. Dette er en meget billigere vare end det almindelige brødkorn, og som følge deraf bliver dette brød billigere at fremstille. Og desuden forringes kvaliteten, men forbrugerne faar intet vederlag herfor i form af billigere priser.
Hertil kommer desuden den vigtige omstændighed, at i andre byer sælges brødet betydelig billigere end her i Kristiania - for 35 øre og derunder Driftsomkostningerne er dog praktisk talt lige store udenbys som her.
Som protest herimod har bagermester 0 . Scharff indsendt følgende:
«Deres artikel i tirsdagsnummeret vil jeg ikke lade staa uimodsagt og tillader mig derfor paa Kr.a bagermestres vegne at fremkomme med følgende oplysninger :
De nuværende brødpriser er basseret paa en melpris af ca. 30 kr. pr. 100 kg, nu er dagens melpriser som bekjendt betydelig høiere nemlig 35 kr. pr. 100 kg. Det vil være indlysende for enhver, at det er umuligt at levere brød til samme pris pr. kg. som melet koster
Samtidig vil jeg paa det bestemteste tilbagevise den paastand, at der av herværende bagermestre anvendes llUlisblandel mel til brødbagning.
Saavidt mig bekjendt, leveres saadant mel her i landet kun av en enkelt vestlandsmølle, og blir dette da anført paa sækkene. Denne mølle leverer imidlertid praktisk talt intet mel her til byens bagermestre
Kr.a Bagermestres Forening
0. Scharf!; p. t formand., * *
Som supplement hertil skal vi oplyse, at der kun er i et par af Smaalensbyerne, hvor man under en vanvittig konkurrance efter bedste evne søger at ødelægge hverandre paa den kortest mulige tid, - at der opretholdes en brødpris af 35 øre pr. kg I samtlige byer langs kysten er den høiere, og i Vestlands-, Romsdalsog Nordlandsbyerne er den 40 øre omtrent overalt, en pris man maa have for at kunne existere med de nuværende melpriser 37 kroner for hvedemel og 34-35 kroner for rugmel.
I en vestlandsavis skriver en æret indsender følgende som svar paa en husfaders klage over brødpriserne:
Dersom De, hr. husfader, er mels æ lger, ved De kanske, at da Statens Provianteringskommission saa sig nødsaget til at skride ind ligeoverfor melsælgerne (om De er en af disse, ved jeg ikke) bestemtes melpriserne til 23 øre og brødpriserne til 32, altsaa Provianteringskommissi011en fandt, at bagerne maatte have en differance af 9 øre pr. kg. Skulde bagerne holde sig til de samme 9 øre, vilde vi h av t ganske andre priser end de, vi nu har De skriver om brødpriserne andre steder, men burde De ikke ogsaa være saa sandhedssøgende, at De oplyste om, hvor mange hagere der er gaaet konkurs rundt i landet netop i denne tid? Skulde bagerne tjene sine penge saa let som I mels æ lgere, vilde vi nok se ganske andre brødpris e r.
Bagerstreiken
i Drammen og Fredriksstad, som h ar paagaaet siden lste mai, vedvarer fremdeles idet de mellem parterne fra først af førte underhandlinger ikke resulterede i nogen enighed.
Uenigheden dreier sig væsentlig om svendenes krav paa indskrænkning i arbeidstiden, medens mestrene paa sin side er villig til at gaa med paa en forhøielse i lønningerne Senere har der mellem Arbeidsgiverforeningen og Hagerforbundet været optaget nye forhandlinger, idet forbundet var villig til at gaa med paa at Jade spørgsmaalet om natarbeidets indskrænkning udstaa til næste tarifrevison. Mestrene fandt imidlertid ikke at kunne efterkomme svendenes øvrige krav, saa underhandlingerne blev resultatløse.
Da mestrene indser, at det i længden vil være umulig at efterkomme svendenes stadig stigende krav, har de skaffet sig anden uorganiseret hj æ lp og tildels omlagt sine bedrifter efter d e forandrede forhold, saale<les at de streikende svende er blevet ganske overflødige, medens hjemmebagningen selvfølgelig er tillaget.
I Fredriksstad har mestrene ordnet sig paa den maade. at finbagningen og konditoriet drives som før med nyt mandskab, medens den efter de nuværende brødpriser tabbringende brødbagning dels er indskrænket og dels overladt til de kooperative bagerier og til de faa, som har gaaet med paa svendenes krav. De !leste bager saaledes ikke mere brød, end hvad der sælges over disken, hvorved udkjøringen er helt indstillet. Et par av mestrene, som med de nuværende brødpriser ikke kunde holde sine bedrifter gaaende, har vist sine kollegaer en !idet tiltalende optræden ved at udleie sine bagerier til de streikende svende. Disse er her som ellers enige og har ordnet sig paa den maade, at de sve nde,
som bar arbeide, arbeider paa skift med de , som gaar ledige, saaledes at arbeidet fordeles mellem stedets svende.
I Drammen drives bagerierne normalt med tildels nyt, uorganiseret mandskab. Hjemmebagningen , som der altid har været i sving, er selvfølgelig tillaget paa de streikende overflødige svendes bekostning
Kristianssu nds Bagermesterforen ing
afholdt sin ordinære generalforsamling torsdag, 13 juli. Da foreningens formand, hr. R. Aarsvold var fraværende paa reise, ledet viceformanden , bager Bh Jordfald mødet. Den fungerende formand refererede en kort beretning om foreningens virksombed i det forløbne aar. Kassereren, hr. E. Larsen refererede uddrag av foreningens regnskab, og gaves han herfor decharge. Til tvende medlemmer av styret istedenfor de udtrædende, E . Larsen og H. M Lossius valgtes E. Larsen og Th G. Sivertsen. Suppleanter for st ret blev P. 0. Jordfald og J. Tideman. Revisorer P. 0. Jordfald og Jens Pedersen . Derefter behandledes spørgsmaalet om at sende en henstilling til helseraadet med anmodning om at faa med i sundhedsvedtægterne for byen en bestemmelse om, at alt færdigt brød i detail bør forhandles fra buliker eller udsalgssteder, hvorfra kun forhandles brødvarer. Hensigten med en saadan ordning var, at brødsalget i sanitær henseende kunde foregaa paa en mere betryggende maade, idet udsalg af ubedækkede brødvarer fra høker og kolonialbutiker sammen med alle mulige slags andre varer burde forbydes Sagen vandt almindelig tilslutning blandt de tilstedeværende bagermestre, og der blev rettet en henstilling til styret om, saasnart formanden kom hjem, at fremme sagen snarest.
I et senere afholdt styrernøde valgtes til formand, R. Aarsvold, viceform. Bh. Jordfald, kasserer, Even Larsen, sekretær, Th. G. Sivertsen. Bernh. Jordfald.
Meddelelser fra Statens Provianteri ngskom m ission.
Maksimalpriser for sukker.
Fra og med 22de juli Hl15 gjælder følgende maksimalpriser for sukker, som fortiden tindes paa lager inden landet.
En gros:
Farin • 56ørepr. kg. netto.
Crushed 60 > » >
Raffinade, tabletterogtopper62 , » »
Detail:
Farin .... _ ...... 62ørepr.kg. netto.
Crushed 66 » » >
Raffinade, tablelterogtopper68 » » » med en øres fradrag i prisen ved salg af 5 kg og derover.
For samtlige priser gjælder vanlig tillæg for kreditsalg.
Disse maksimalpriser gjælder ikke for sukker, som indføres herefter.
Kristiania, 2lde juli 1915. Statens Provianteringskommission.
Ophævelse af maksimalpriser paa sukker.
Fra og med mandag den 2den august 1915 ophæves nugjældende maksimalpriser paa sukker.
Kristiania den 31te juli 1915. Statens Provianteringskommission.
Udførsel af eg.
Bagermestrenes Landsforening og Kr.a Bagermestres Forening har den lste juli d. a. sendt en henstilling til Landbrugsdepartementet om at der maa blive udfærdiget udførselsforbud for eg for om muligt at virke regulerende paa de usædvanlig høie egpriser.
Departementet har ved skrivelse af 6de ds. hesvaret henvendelsen derhen, at det ikke finder grund til at efterkomme foreningernes anmodning
Korn og mel.
Verdensmarkedet , hvis man idetheletaget kan lale om et saadant nu om dagen, viser en fastere tone med høierere priser. Utgangspunktet for dette omslag i markedstonen er som sedvanlig Nordamerika, og som aarsag angives flere omstændigheder. Først og fremst skal kjøbelysten i Europa være me,get livlig, og i særdelesbed i England. Amerikanerne regner ogsaa med, at de vil kunne bestemme priserne, saalænge Argentina ikke er med i konkurransen. Og frygten for, at man skal bryde sig vei gjennem Dardanellerne, spiller nu en normal rolle paa de amerikanske børser. Det er fremdeles et uløst problem, hvorledes Rusland skal kunne forsyne sine forbundsfæller med korn De smaa tilførsler fra de amerikanske r~rmere har ogsaa
bidraget til at holde markedet oppe, ligesom veirforholdene heller ikke har været helt gunstige. Med hensyn til udbyttet af vinterhvedehøsten saa er det ganske interessant at lægge 'merke til, hvor forskjellig stillingen bedømmes af de krigsførende magier. Som vi tidligere har nævnt, er man jo paa det rene med, at regnveiret i Amerika vil bringe udbyttet lidt ned. Men hvis man skal tro, at de engelske fagfolk sidder inde med bedre materialer end f. eks tyskerne til at bedømme stillingen, saa vil udbyttet ikke indskrænkes i nogen væsentlig grad. Hvis høsten bliver mindre end ifjor, saa kan denne difference efter engelskmændenes mening høist bli 30 mill. bushels, men selv denne difference vil opveies af det større udbytte, som man venter af vaarhvedehøsten. Denne høst takseres nu til 320 mill. bushels, altsaa ca. 100 mill. mere end ifjor. Ifølge engelskmændenes syn paa stillingen skal regnveiret i juli ikke have skadet høsten i nogen større grad af den enkle grund, at da regnet kom, saa var den største del af høsten allerede bragt i hus.
Men tyskerne mener noget helt andet. Og hvis de beregninger, som tyskerne har til sin raadighed, stemmer med de faktiske forholde, saa kan ikke Amerikas høst af vinterhvede takseres til mere end 600 mill bushels, hvilket er ca. 85 mill bushels mindre end ifjor og 68 mill mindre end høsten var beregnet til for en maaned siden. De heftige regnskyl skal specielt have anrettet skade i Kansas, og ifølge de sidste rapporter, som tyskerne har modtaget, skal en stor del af høsten staa under vand Den tyske høst bliver - efter engelskmændenes rapport - liden og daarlig, medens tyskerne selv paastaar, at stillingen er fuldt tilfredsstillende, og at man ser lyst og forhaabningsfuldt paa forholdene, hvad folkets kornbehov angaar. Det er vel egentlig ikke noget underlig i, at ogsaa opfatningerne med hensyn til utbyttet af de forskjellige landes kornhøst i nogen grad er en retlex af den store politiske kraftprøve, som nu paagaar.
I Rumænien skal der findes en masse korn af gammel høst, og samtidig er den nye høst faldt udmerket ud. Regjeringen gjennemførte eksportforbud, da krigen kom. Nu har man været nødt til at hæve eksportforbudet, men der er samtidig paalagt en høi eksporttold, og der er allerede skibet en masse korn til Tyskland.
Paa vort hjemlige marked er stillingen nogenlunde uforandret. Omsætningen er uden liv, hvilket tildels skyldes provianteringskommissionens og regjeringens dispositioner. Hverken indportørerne eller de handlende aner, hvad konsekvensen bliver af statsmagternes indgriben i den private handelsvirksombed, og følgelig holder man sig tilhage.
Paa Kristiania børs noteredes den 13. ds.:
Hvedemel: 1915
rundmalet lste klasse
rundmalet 2den klasse
finmalet lste do. 2den
Kr. 37.00 » . 36.00 » 35.00 » 37.50 » 36.00 do. 3die
Rugmel : Norsk formaling 1 kl. » 34 50
Amerikansk do. 1 kl. » 34 .50
Bygmel 00
» 31.00
Havregryn, amerikansk • 39.00
Rugdernæst » 23 .00
Rugklid » 17.00
Mais, hel . » 20 .25
Maisgrøp
» 21.00 Alt pr 100 k g. netto pr. kontant inklusive s æ k.
Kornmarkedet: loco - ) levering _ f H vede fast, rug fast.
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, Christiania.
Specialforretning engros i Artikler for Bagere og Conditore~. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales . .
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra forstek!. Fabriker. Sigte, og Blandingsanlæg udføres. Tegning og Overslag gratis - Skriv efter Katalo g er og Oplysninger.
Sukker. Paa Kristiania Børs noteredes den 13. ds.:
Farin, tysk lys og østerisk kr. 0.59½ pr. kg
Raffinade, tysk i toppe » 0 65 1/2 » » do. do. klippet » 0.65 1/2
do. hollandsk »
.70½
do. crush. tysk og Prager » 0 63 ½ • » do . flor svensk . . ,, 0 .75½ » » do. granulated » 0.60 1/2 » » do. perlesukker . » 0.63½ » » /{andi.~ » 0 87 » >
Dernerara. ,, 0.63 1 /~ » » Betingelser : + 20/o pr. 30 dage eller 3/ mdr . ak c ept. Ved forskudsbetaling 1 ½ øre pr kg. lavere netto. anbefaler
Rugmel Ruggrøp
Hvetemel Hvetegrøp.
A/s Smørfabrikken Flora at 1903 Bergen.
Vor Export er ubetinget bedst. I
Hjalmar A. Am;,uridsen,
. . KRISTIANIA, .: . anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
For Bakere
Hvetemel
J. E. Swe:denbergs Kanalbakerovn
Stabæk
eneste indenlandske firma. Telef. Stabæk 108. Er bedst Billigst. Mest tid- og brændselbesparende Største ydeevne. Let at betjene
Egner sig baade for brød og finbakeri. Grisleanordning indrettes i ovnene efter ønske.
Mine ovne er elegant utstyrede og med det nyeste paa bakerovnsteknikens omraade. Korrekt utførelse. Fineste anbefalinger. Største garanti. Tegninger over anlæg utføres gratis.
Silver Beil
lyst, kraftigt
Beregningsbogen med Vægttabelle r efter Va r e priserne s Stilling, Iste og 2den Udgav e, sælges nu for 4 og 5 Kr. hos Udg I. Hamre, Cort Adlersg. 38 Kra. (H O. 723).
To dobbelte større Bagerovne, Damprørsystem fra A/ S Strømmen Randers, 1 liden dobbelt Underfyringsovn af tysk Fabrikat og 1 Grisleovn sælges til Nedrivning særdeles billig Benyt Anledningen · til Indretning af et tidsmæssig Bageri. Nærmere ved Gustav Bøhm, Drammen.
W. C. Fabritius & Sønner A/ S, Kristiania.