Unica Kagetiner,
d er k an fa a e s i forskjellige Størrelser, udmærk er si g v ed enestaaende Styrke o g Lethed sa m t et smukt Udseend e. D e vil nu bliv e for a rb e id et h er i By en. De a nbefal es a ll e B ao-e ri er ocr K o n d it ori er som særdeles hensigtsmæs- o t:> sige o g fordelagtige. F or a rbei des og sæ l ge s ho s
p. J. Stellen, Eneforhandler for Norge, Grænsen 15 li. Telefon 13 374.
en gros.
Etableret 1883
Nylagt e hele A a ret. Preserverede Æg i Vint e rs æ son e n. Bedste Sort Ægblomme i Bli x bo xe r paa ca 2 0 K g ., udm æ rket til B agning.
Anbefa les til billigst e Dagspriser .
N. Qvist, Maribogade 7, Kristiania. Telefon 2028.
::13:a.mres ::Beree;:n.:l:n.e;sbog i Bog h a n de le n Bedste B age r r ug m el er Per feet''" ,, og faaes h os H. Arnet & Co. K orn og Me l fo rr etn i ng e n g ros , Sklppergaden 14, Christiania, Telefon 9283.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
a n befal er Presgj aer Tel eg ra mau r.: Gjærfabrlk.
PatenteretJ
dobbelt Bagerovn med direkte Fyring. Murmester Pryssers Patent, Beskrivelse erholdes paa Forlangende. Forplader Alt af udmerket Kon1 Bukke Bagerovns- f:,e~~:::mer struktion og solid Arbeide. Tuder
Bærums Verk
Udsalg Bærums Jernoplag Telefon 227 K Torvgaden 3 - Kristiania.
Mel og Gjær.
Mit La g er af all e S or te r R ugoo- Hvedemel anbe fal es, sa m t Gjær af kje n d t e go d e Kv alit eter fra B a ge rnes Gj æ r- og S p r itfabr ik.
Smørfabrikon "B iør[Vill" Bergen
S p ec i a li t ete r i
MARGARIN
C. Smith jr., for Husholdnings~, Bagerl Skippergaden 23. og Kondltorbrug.
Landsmødet.
Vi bringer idag et ekstranummer a f Bagertidende i anledning landsmødets afholdelse 4de 0g 5te august i Kristiansund N. Program 0(' de indtil nu anme l dte deltagere forefindes "i nærværende nummer.
Vi vil d a benytte anledningen til at fremkomme med endel bemerkninger Samm e nslutning inden arbeidsgiverne bliver, so m man har faaet rig e rfaring for, mere og mere paakrævet; m a n maa ikke nu, som før i tid e n, fare over d et at være medlem eller ikke af vor landsforening med harelabben, det er en saa alvorlig tid man gaar imøde, at dot or e n uafviselig pligt for enhver bageridrivende i Norge at være medlem af vor organisation, en pligt i først e ræklce 1nod 1oig selv, vi maa nu, da der tilsyneladende synes at raade noksaa rolige forhold, benytte anledningen til at styrke vor organisation, paa den maade vi l der komme lighed i forholdet arbeidsgiver og arbeider · N aar saa or tilfældet, vil alle tvistspørgsmaal for begge parter lettere og mere tilfredsstill e nde bli ve løst. Man har desværre i den senere tid seot overenskomster med svendene blevon afsluttede uden landsforeningens mellemkomst · Det er nu paa høi tid vi kommer væk fra d ette; enhver overenskomst, selv om don er lokal, bør og maa ikke afsluttes uden landsforeningen og arbeidsgiverforeningens m ellomkomst; man ser jo fremde l es desværre lokale foreninger indgaa overenskomst med svendene, der indeholder bestemmelse at mestren e fortrinsvis skal be nytte organiserede svende; vi ad varer paa det aller bestemteste mod at indgaa saadan overenskomst, da den jo absolut er mod en arbeidsgivers princip Til slut vil vi ønske landsmødet til lykke med sit arbeide til gavn for vor stand.
Pro g ram for
Bagermestrenes Landsforen ings 8. la nds mø(le i Kristiansund 4. og 5. august l!J09.
1. Referat af foreningens virksomhod siden sidste landsmøde i Kristiania a Regnskab og budget.
b. Renholdsforskrifterne
c. Forhandlingerne med gjær- og margarinfabrikerne om rabat ti l et understøttols e sfond for foreningen.
d. Reis eag itator.
2. Forslag til forandring af foreningens love.
3. Fors l ag fra Kristiania Bagermesterforening om en omordning af kontingentspørgsmaalet.
4. Foredrag af en Kristi a nia-repræs ontant om pristarifens gavnlige virkning pa a den hidtil saa overdrevne konkurrance
5. Spørgsm aa.ls bogen i forbindelse med forsl ag til forandring af svendeprøverno derhen, at sve ndestykket be s temmes af skjønsmændene i samraad med vedkomm e nde læreme ster.
6. Foredrag om nytten af de senere k emis ke opfindelser paa omraad et hjælpemidler i bageriet.
7. Hovedstyrets forslag om adgang til at kunne udn æ vne korresponderende medlemmer af B. L. F. me~ dertil svarende diplom.
8 Norsk Arbeidsgiverforenings tilbud om at overtage inkassoen af den hele konting ent.
9 Valg.
10. Referat.
Til idag or der anmeldt følgende deltagere landsmødet:
A. Af hovedstyret:
Kristiania: hr. Haakon Hansen, form.
,, W. B. Samson, viceform. ,, Aug. Olsen, som suppleant for hr. Edv. Nilsen, Larvik.
Bergen: Trondhjem:
,, D Ant Brynild se n Wilh H off ,, Otto Andersen.
Drammen: ,, Carl Bunæs.
Kristiansand: ,, L. A. Ellingsen.
Kristiansund: ,, Bernh. Jordfald.
B. Som valgte
Kristiania:
Bergen:
Trondhjem:
Drammen:
Horten: delegerte: hr. Paul Olsen. ,, 0. Schar:ff.
" K. H. H. Hernæs. ,, Carl Schønwetter. " N. Martens . " Claus Hansen. " Edv. Wold.
" M. C. Widerøe.
" L. Nicolay se n. " G. Bøhm.
" 0. E. Grinde
" G. A. Johanson.
O .R.Sagf. P a, y & :S r e d. a, 1, Kristi a nia.
Kristiansund: hr. R. Aarsvold.
Kongsberg:
Frodrikshald: ,, Even Larsen. ,, Eberh. Eriksen. ,, Knud Røed.
:Forslag til forandring af foreningens lom.
Efter 2. passus i § 1 inr1tages:
,,Landsforeningen indgaar i Norsk arbeidsgiverforening og forpligter sig til at overholde do t il enhver tid for denne gjæ ld ende love.
Foreningens medlemmer maa ogsaa være medlemmer af Norsk Arlieirl~giverforoning.''
Efter 1. passus i § 4 indtages: " De samme opgaver inds e ndo s direkte til Norsk Arbeidsgiverforening i h e nhold til dennes loves § 4.
Ligeledes betaler hvert medlem direkte til Arbeidsgiverforeningen kontingent, som skal erlægges til denne forening."
I § 5 udgaar følgende linjer:
,,Gyldig beslutning om arboidssLmsn ing(lock-out) kan kun tagos naar tillige 1/ ~ af do fi· cmmm lte eller ved fuldmagt repræsenterede mcclle1111n er har stemt for beslutningen."
Istedetfor indtages:
"Ved behrmdling af arboidorkonfiikter og ved spørgsmaalet om arboidsstansning fremgn.ar efter Norsk Arbeid sg iverforening s loves § 25, %, 27 og 28."
I § 11 udgaar punkterno c. og d. og istedetfor indtages som punkt c:
,,At være bohjælpelig verl behandlingen af konflikter i overensstemmelse mod Nor s k ArL>oidsgiverforenings love."
§ 12 tilføies:
,,I forholdet til Norsk Arhoidsgi verforoning gjælc1er de stra1febesLemmdser, som or fast sa t i denne forening s love s § 34."
Første og sidsto passu s i § 15 udgaar.
Fra den danske Bagerstands Fællesorganlsattons generalforsamling I Aarhus den 20de og 21 de juli.
Til dotte møde var formand og vicoforrnand for B. L. F. indbudno. Paa mødet, der v: Lr arr:mgoret s om generalforsamling for Nørrojydske Bagerforening, blev ogsaa afholdt sam-
ling af styrels en for fællesorganisationen (vor landsforening) samt skandinavisk konferan ce, don første siden udstillingen rn06. Da programmet bød paa saa interessante sager som foreclmg af hofbager Schuma cho r, Stockholm, om kalkulati on og bagorne s økonomiske kaar i Sverige, og om fagskolen af direktøren for det teknologiske in stitut i Kjøbonhavn, var det on selvfø lg e, at indbydels e n blev modtag ot. D es værre fik hr. Samson forfald, saa jeg blev nød s a ge t til at forotage reisen alene.
Ankommen til Aarhus, den deilige udstillings by, blev jeg se lv fø l gelig mocHagoL paa det bod ste. Bestyrelsen og do indbudne mød te dorpaa op paa jernbanestation e n for at rnocltago ele mange uclenby s medl e mmer af d et Nørrejydske Forbund for m od faner og klingende spil at drage gjennom byen til Haandvrorkerforeningens overraskende storslagne lokaler.
Paa den derpa a afho ldt e generalforsamling · traacl to foreningens stifter og :35-aarigo formand, hr. landsthingsmand Herman Stilling, af. Det var en fryd at være tilstede vecl d e nne leilighed og faa se og høre hvorlede s en dygtig, ueg·ennyttig l edelse af et saa ::;tort forbund som det nørrejyd s ko havde baaret frugtor, hvorledes alle havdo faaot sin organi,;ation kjær, og hvor taknemlig man var overfor denne dygtigo mand, dor mod on enostaaonde volta lonhod forstod at klargjøre for enhver, hvilken gavn man har af at sba smmnon, se l v om mangen gang den enkeltes interesse tilsyn e laclende ved første øielrnst berøres ufordolagtig derved.
Uen danske bagerstnncl har flere saada nne jornkræfter, eler med eksempel og veltalonhocl formaar at virke overtalende paa rnængden, og i spidsen for disse staar nu ubetinget Stilling, olclermancl Pitzner og " B'.lgertid ondo"s rodaktor Floron, rnænd, der a ll e har d e bedstu ønsker og den største vilje til at raad o os horhj emme til at følge efter og ikke sky arbeicle e lle r midler for at faa vor organisation paa, samme høido som de har sin
Som nævnt gik hr. Stilling ved denne gonoralforsamling af efter 35 aars ihærdigt arL>eido, hans eftermand blev hr. V. Børsholdt fr:t Aa lbor g, en retlinjet, alminde li g høiagtot mand, som vistnok m ed sin store inte r esse for organisationen vil holde don paa d e n vante høido, om end skj ønd t han har et vanskoligt h verv at romplacere hr. Stilling.
Af fæ ll esforen in gen gjenvalgtes hr Sti llin g som formand, on plads jog haaber han cndnu i mange a:tr maa komme t il at beholde usv ækket liaade paa l egeme og sjæl. Fortsættes.
En opgave for landsmødet.
I sidste nummer af bladet "Nors k Nær in gs liv" trLger en " Forrotningsmand" t il o rd e for at der ska l gjøres naget for at rette paa den vanskelig stil lin g vor hjemlige mølleindustri indtager i konkurrencen mod den tyske som gjennem en nmskeret præmioring for t id en lever høit paa de ubeskyttede nabolande~ bekostning.
Vor mølleindustri og dens stilling kan selvsagt ikke være os hagere ligogyldig, dertil staar don i for nært forhold Li l vor egen bedrift.
Dot or imidlertid ikko mølleindu striens st illin g vi hor har t il honsigt at tage under behandling, mer{ en i nævnte artikel fremtrukket forotoel se, so m ikke er ny og som vedrører os lmgore i lig e høi grad som den berører voro hjemlige møller.
Den omhand lodo artiko l udtalor folg ende: .,ond moro ødelæggoncle bli vor konkurrnncon for vor mølleindust,ri derved at intet hind.r er importørorne eller grossisterno fra at s,clgo importerot tysk rugmel, un der egne spoe ialmerker, hvormed kjøberne, onten dette or t ilsigtet ellor ikke, bibringes <lon opfatning, ,Lt ele kjø bor norsk rugmel.
Man har jo ogsaa erfaring for, at enkelte importører for do mindre formalingsmøller Inder indblande importeret tysk rugmel i ele mindre partier rugmel, de solv lader formale, for clervod med naget ski n af berettigelse at kun no uclgi ve oller ti llad e varen udgivot som egen form aling Kjøberne vil nemlig ved at se vedkomm e nde grossistfirmas specialmorke oller don formalingsmølles kvalitet s merke , dor paasætto s ,;ækkøne, ydorligere bestyrke s i sin opfatning af, at han virkelig har kjøbt norsk vare.''
At det hor fremholdte medfører rigtighed or nogot bagerstanden længe baacle h ar vi,-t og været opmerksom paa, li gesaa det uheldige i d otte forhold.
For nogen t id tilba ge blev der da ogsaa
af Kristiania Bagermostres Forening gjort et tilløb i den hensigt at rode op heri for eventue lt at gardere sig mod misbrug af den art som art ikl on nævner. Det hele løb imidlertid ud i sandet, og sag-on bl ev henlagt, nogot som vol nærmest maatte tilskrives ele eksceptionolle forhold paa melmarkoclet, som fremkald.tes c\orvecl, at Rusland svigtet som eksportland, og vore hjemlige møller blev henvist til at hente sin rug fra T ysk land i forbindelse mod at donn& rug viste sig at være af on for dotte land sje ld e n god kvalitet.
U neier di~se forhold var det vanskelig at holdo interessen opp o
Ander ledes turde stillingen Lliv o, om sag·on nu gjenoptoges. Som udsigterno er, synos det so m Rusland med den nye høst atter ska l komme til at overtage lev era n cen til vore hjemlige møller, samtid ig som de rognmasser, som ugevis er faldt over 'rysklancl lader befrygte, at don tyske rug og derigjennom det tyske rugmel kvalitativt noppe vil kunne holde den s tandard vi kjend er fra indeværencle saison.
Skal saalecles i kommende eampagno hjemmemalot mol blive ensbetydend e med mol af russisk rug, - saa or vi bagore ikke lamgore tjent ,mod at staa ove rfor den mulighud. at kunne Llive ført bag lys et ved manipulationer af don art som foran eitorto artikol n ævno r, og det forekommer os, at tiden nu vilclo værn heldig valgt for en gjonoptagelso af denne sag, som utvil so mt har stor betydning; saa sto r , at den i kko bør ovorlados til l o kalforeningcrno a l ene. Det forestaaonclo lanclsmødo bør her tngo affære og ikke "Jippo sagen før den or i sikk e rt spor
" Forr e tningsmandon" i den tidligere nævnto arLikel pegor l::cngor node i sin artikol paa: "on rent fore løbig foransta l t ning og i paavcnto af, at en more effektiv beskyttel se k an opnaaos:
Alt importeret tysk rugmel saavelsom cloL ved norske formalingsmøllor formalte rugmel, dor inclblande s tysk rugmel efter en n ærmoro fast sa t procentsats, s kal have tvungen morkning af embalagen, en i øinefalclencle bred, farvet eller iudsyet farvet s tribe i sækkens l ængcle. Derhos forpligtes importørerne oller sæ lg erne af tysk rugmel til at lade anføre paa sal gskontrakter, l everancesed l er, fakturaer eller notaer ang iv else om, at varen or tysk rugmel."
O.R.Sagf. Pay & ::Sred.a1, Kristiania.
"Forretningsmanden" er her utvilsomt talsmand for d e norske møllers interesser, men bliver det ved denne for mølleinteressen som "foreløbig" betegnede foranstaltning i ikke mindre grad for bagerne. Det for ekommer os, at vor stand gjennem sit landsmøde maa have vol saa gode chancor for at opnaa et holdigt resultat som det spredt staaende møller.
N aar imidlertid vor "Forretningsmand" i sin artikel mod slutten udtaler følgende:
"Man skulde jo heller ikke tro, at denne foranstaltning vildo kunne møde nogen større vanskolighcd i Tyskland, saasom jo vort land importerer on stor del af sine raaprodukter, mø ll emaskineri og det moste af de til mølleindustrien henhørende rekvisita fra Tyskland." saa kan vi ikke følge ham længer. Eller or det hr. ,,:B'orretningsmanden"" hensigt at opnaa særbestemmelser rettet mod don tyske eksport?
Vi tror, at saavel møllernes som bagerstandens interesser or fuldt beskyttet, om vi opnaar en departementa l bestemmelse om at alt mel, der er importerot oller blandet mod oller af impoteret mel merkes paa on nærmere bestemt maado, udon hen syn til, om det or rug oller hvedemel eller om det er frn Tyskland oller fra andre lande.
Har vi ingen lov og bes kyttelse af lovnotsmidlor i sin almindelighod som aabnor adgang til ut saadant dopartomontalt paabud, saa or on saadan høilig paakrævet. Af hvad nytte en saadan lov kan blive for vore hjemlige mø ller skal vi ikke udtale os om, mon enhver, der nogonlunde or kjendt med forholdene indon melbranchon, vil sikkerlig rnedgive, at en bestemmelse som den her paapegte or fuldt saa paakrævot som bestemmelse for at margarin skal merkes til adskillelse fra natursmør.
Hermed henstiller vi til landsmødet at søge udvirket en lov, der beskytter os mod enhver mis brug af forannævnto art, derigjennom at alt importeret mel skal merkes, gjerne helst saadan, at man d eraf kan se proveniensen. l spørgsmaalsrubrikken i "Verdens Gang" for 21 / 7 09 sees en indsender at have fromsat don juridiske side af denne sag som nedenfor indtages i sin helhed.
"Som bekjendt gav sid"to tyske rughøst en daarlig kvalitet og det tyske rugmel frembydes derfor meget billigere ond norsk rugmel, dor i regelen formales af Sortehavsrug.
Dette har ledet til, at mellrnndlere indfører tysk rugmel, fjerner do tyske merker og paasætter sine egne registrerede merker, hvorved <lot gives udseende af norsk formaling. Da bagorne af hensyn til prisen ofte kjøber norsk og Lysk forma ling for at blande, har det hændt, at de har faaet samme tysk vare under hogge merker , men mod on prisforskjel af kr. 1.00
- l .50 pr. sæk.
Er ikke dette noget der kommer ind under straffeloven, og for hvem skal det anmeldes?
De maatte i tilf æ ldo nærmest være straffelovens parng. 363, som ramm er falholdelso af nærings- og nydolsesmidler under navne oJlor betegnelser som i handel og vandel alene ti llægges andre arter. Anmeldelse sker i tilfælde til politi eller staclsadvokat.
Horten .
Vi kan meddele, at HorLons hagere nu har ,;lutt.et sig sammen og d,rnnet en forening, og har foreningen indmeldt sig i vor landsforening.
Bestyrelsen besta ar af:
0. E. Grinde, fonn.mel.
A. G. Johansen. R Thoner.
A. Trapnæs, sekretær.
Som bokjendt var dor en konflikt under opsoiling i Horten; svendene forlangte on mindsteløn og pligt for mestrene til kun at bn:ge organiserede svonde; angaaende lønnen blev man enige og svendene opgav sit forlangende om organiserode svonde, saa striden er nu bi l agt.
Kagettner.
Et nyt præparat herhjemme er Uniea; dotte egner sig udmerket til kagetinor, idet det baado er lottere og stærkere end trætiner. Vi or bleven forevi s t tiner, som viste sig baade hvad udseende og styrke angaar aldeles fortræffelig for bagere og konditorer; disse tiner vil blive udstillet ved landsmødet.
Markedsberetninger.
Kryderier og tørrede frugtet" fra 13de-28de juli 1909.
Omsætningen har i de sidste uger, som vanlig paa denne aarstid, været liden, dog er priserne for de flest e artikler ganske godt hævdet; enkelte artikler meldes endog fastere.
Peber , der i forrige md. slutted e flauere, er atter gaaet op, men vakler fremdeles i pri s. Den statistiske stilling for art ikelen synes dog at være i afgjort bedring.
Kanel - noteringer svagere fra procluktionslandet.
Cardemomme uforandret fast med god efterspørgsel.
Mandler baade for promt og høstlevering yderligere steget, og formenes priserne at ville gaa enclnu høiere.
Corinther hævdet; men synes kjøberno endnu tilbageholclencle.
Sultana-rosiner rømmes hurtig. Uclsigterne for den nye høst meldes fremdeles meget gunstige.
'11ørrede æbler loco i god vare er knap. Om den nye æb l ehøst lyder beretningerne yderst forskjellig; meclens nogle ans l aar samme til at blive stor, paastaar andre det modsatte, dette sidste fra fagmænd, der se lv har bereist æbleclistrikterne under og efter Llomstringen.
Sukkermarkedet. Siden sidste beretning har sukkermarkedet underg aae t en fuldstændi g forandring, idet den l ange stilstand med vigende priser er afløst af e t livligt marked med stigende noteringer. At sukker paa gamm el campagne vilde stige, og formodentlig vil blive endnu dyrere, v a r jo at foruclse, væsentlig p aa grund af knaphed paa raavare, lige som ogsaa elet variable veir har bevirket at den nye høst vil være i markedet mindst en maaned senere e nd tidligere. At ny campagne skulde undergaa en saa pludselig forandring, var en uvent e t overraskelse, idet, in<ltil midten af denne u ge, a ll e beretninger g ik i retning af en god og· rigelig høst. De nærmere aarsager til stigningen er os i details endnu ukjendt, men saasnart de foreligger, skal det blive meddelt. Tidligere l ød raffinørernes offerter paa oktober/ december, nu derimod paa novbr./<lecbr.
Kornmarkedet (meddeltvedBjølsen Valse• mølle den 30. juni 1909). Ellers om aarene pleier man paa denne tid gjerne have god oversigt over høstens stilling i de forskjellige lande, idet skuren, om end ikke helt afsluttet, i hvert fald er godt paa vei. Ja ifjor var endog ele første tons rug ankommet hicl til pladsen, den v a r følgelig ikke alene skaaret men ogsaa tærsket Men saa h avcle Tyskland, hvorfra denne rug stammet, et rigtig kronaar og fint tørt veir under indhøstningen. N oget lignende kan nepp e ventes i aar, thi hv erken synes den tyske høst at skulcle komme op mod fjoraarets i mængde eller ventes den at bli af samme gode kvalitet. Kvalitetspørgsmaa l et er dog endnu ikke afgjort, idet veiret netop i disse dage, hvor skuren for alvor ska l begynde, kan faa stor indflyd else og efter de indløbne meldinger regner det i Tyskland akkurat som her lidt hver dag, hvad kan blive skadelig nok. Det synes saal e des at blive Rusland man i aar maa sætte sit haaL til, og dett e land kommer sandsynligvis ikke til at skuffe.
Meclens Rusland ifjor havde uaar, lyder meldingerne fra Sortehavet nu gjennemgaaende gunstig og indhøstning en ska l have foregaa et under tilfredsstillende veirforhold. Dette find er sin bekræftelse i de foreliggende tilbud af ny rug fra disse egne, idet priserne har røbet en jevn synkende tendens, dog, som elet synes, uden at blive særlig paaagtet af kjøberne. De regner nemlig paa sin side med, at trods den gode høst, vil ikk e prisen som ofte ellers trykkes ned til sit lavmaal straks, fordi beholdningerne af g a mmel vare er skrumpet saa sterkt ind, at de nødvendige kjøb for dag e n vil tilfreds s tille sælgerne endnu nogen tid fremover. Først lidt eft er lidt, eftersom ele gamle tomrum fyldes og høstarbeiderne bliver færdige, saa tærskning og fremkjørsel for alvor bogynder, vil den nye høst virke med hele sin tyngde. En lignende opfatning synes det saml e de forbrug at have tilegnet sig, idet der ingensteds røbes nogen særlig lyst til allerede nu at engagere sig paa høsten. Man l ever afventende og for dagen De prompte rugpris er har i den senere tid givet noget efter under trykket af den her skende forretningsløsh e d og den synkende tend ens for senere maaneder.H vedens stilling er mindre oversigtlig end rugens, men meget tyder paa, at der neppe kan ventes den n edga ng i denne vare, som man er tilbøielig til at ønske og som synes ber ettiget at vente sig, naar det gjæld er rug.
\vestberg &
