Norsk Bagertidende 8. utg. 1908, 7. Årgang by Baker & Konditor

Moss Aktiemøller, Moss.

Patent Rugmel

Ruggrøb

Militærmel

Hvedemel Viking

Hvedemel XXX

Hvedemel DDD

Agentur for Christiania hos

Horror Anth. Johansen & Co., Raauhns[d.

1&3.

Viktoria Rugmel

af egen Formaling.

Hvede1nel

rnndmalet og -finmalct i de bedste Mærker til billig st u Dagspris hos Joh. P. Olsens Eft.

Telefon 87 k. Sklppergd. 4. Hagere kan i Beregningsbogen finde d e n Deigva: gt man ønsker i Forhold ti I Varerncs Priser. Kos ter ind t il videre Kr. 2, ?o + Portoho s J. Hamre, Ki r kev. 79, Kr.a.

J. Ødegaard & Co., Christiania. ~vect.eme1

rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt fma Rugmel, anbefales til billigste Dagspris.

!limte, 1

Støt de averterende, derved støtter De bladet!

Husk

det bekjendte rundmalede

Hvedemel "GULDEN SUN'',

der er uovertræffeligt til finere Conditori og Husholdningsbrug.

Bcdste Bagerrugmel er "Per feet''

og faaes hos H. Arnet & Co.

Korn og Melforretning en gros, Skippergaden 14, Christiania. Telefon 9263.

Herrer Bagermestere!

Det hringcs herved i Erindring at ved Henvendelse til - Chr. Gundersen, aclr Kasper Haluorsen, Telefon 7603vil han skafTc lk111 fu lclt ucl ducligc og paalidelige Folk.

Kristiania i Oktober 190'7.

I Slyrcl for Bagersvcndencs upolitiske Forening P. Nerland, I. P. Sørensen, forman<!. sekretær.

Bjølsen Valsemølle

Christiania .

Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.

Kristiania Presgjærfabrik

anbefaler sin fortrinlige Presgj 1::er.

Mel og Gjær.

Mit L11ger af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales, samt Gjær af k,iendte gode lCvaliteter :fm Bmgermes Gj æ r- og Spritfobrik.

C. Smith jr., Skippergaden 23.

Schee & Aas

Eta.bl.: 1863. = Telefon 20 c og 9262. = Lager af a lle Sorter Hvedemel, Ru[mel, By[mel & Sirup etc. anbefales.

bedste n1alt-bage-hjælpmniddel i flydende, Rugmel 3 Kroner opløst, altsaa i straks virksmn forn1.

DIAMALT mu1iggjør ikke ulietyc1elige besparels~r af raamaterialicr egen Formalingog forbedrer bagverket væsent11g.

,,D. D. G.'' EXTRAKT

fra Bakke og Ullern Valsemøller for rugbrød medfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af anbefales som bedste og fordelagtigste Bagerivare. betydelige besparelser.

Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania,

Peter Larsen & Co. Dronningens gade 28. Stenersgaden 10.

Meddelelse fra hovedstyret.

Bagermestrenes l andsforening or nu indm eldt i "Norsk arb eidsgiv erforenin g ". Hov edstyret ønsker at bringe til medl e mmern es kundsk a b, a t kun medlemm er, der h a r und ert egnet den trykte indmeldel ses bl a nk et, er m e dlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyd e de fordele, som denn e for e ning byder, da saa vel vor e lov e (cfr. § 4 ) og a rbeidsgiverforeningens lov e p aabyder en sæ rskilt underskrift af hv ert medlem. Vi tør derfor anmode alle, s om endnu ikke har inds endt indmeldelsesblank etter i underskr eve t stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre d ette, og skuld e nog en mod formodnin g ikke hav e erho ldt indmeld el ses blanketter, k a n disse erholdes ved h envend el se til formanden i hovedstyret, Ha akon Han sen , K ristia nia.

Fra Kjøbenhavns bagerlangs 225 aars jubilæum. *)

Ved Haako n Han sen.

Vor organisation hør er ikk e til d e lykk eli g e, der kan jubil ere m e d en m asse aar p aa bagen, h eller ikke har vi mange andre fore ninger i vort land, d er kan ro se s i o- a f O' am l o ::, ::, datoer, vi har d e sværre saa lidet a f det so lid e grundmurs m a teriale, traclitioner at bygge v o rt samhold og fremtids forh aa bninger med - at det gaar trægt og tungt mod arbeidet. And e rled es h os vore frænder dan skorne. V oro samtidige stand sfæller derned e h a r t a(re t i arv ::, h erli ge mincl e r fr a aa rhunclr ed er t ilh age Mind e r som gjennom den nyer e tids for sta aol sosfuld e og fremsynt e m æ nd s a rbeid e er na aet til nær sagt idealet a f samarbeide i at styrke ikk e alene s t a nden som et m æ gtigt hel e , m en hver bager i org a nisation on, der d erved faar en moral s k rygrad, der gj ør el et muli gt for dem at a rbeide nog enlund o under ens forholde. Som Bagertid e ndes ::Dl'o clo l æsore saa af forrig e nummer, f e ir e t Kj øb en havn s ær væ rcli ge bagerlaug sit 225 aar s ju1il æ um den 23de juni sidstleden, ti l hvilken fest indbyclel se var uclgaa et til formand og vi ceformand i vor or ganisation, B. L. F.

*) Den se ne fremkomst af de t t e nummer skyldes forsinkels e paa grund af n æ rv æ rende artikel.

Da viceformanden, hr. Sa inson, dosværre va r hindr e t fr a at fø l ge kal de ls en, m aa tte j eg so m form an d afgaarde for a t ikk e vort l a nd skulde st aa ud e n r epræ se nt a nt v ed sa a o·od e "' v e nners sto r e fest Naar man nu har h avt for s kJ'olli O'O leili o-"' b h eder til at l æ r e don dan sk e organis a tion og d en s l e dencl o m æ nd a t kj e nd o, k a n man ikk o fortænke e n i, at m a n m od g l æ d o g riber e nh vor leiligh od til at kornm o don no organisation og den s m æ nd nærmere p aa livet for at søge visdom, d or muligens k a n kornm o til nytte hos os.

Skjønt forholdene hor og i D a nmark 01 saa høi st forskjellige, finel es d or dog muligh e d er for a t plante nogle af den danske org ani sa tion s go d er ove r paa n ors k jorcllmnd , men d erom so n or e .

Som n ruvnt rei s te j eg afgaan lo til jubil am msfest on, hv or j eg som land ets ropr æs entant bl ev m eget go d t mod taget.

Sverige var li geledos r opr mso nt erot m od on gammel kjond ing fr a ud s tillin gst idon hr.

Frit z 1llu rntai111 , Helsingbor g, Sto ckholmern e var forhindret p aa oTund af l onninO' s- Of' ::, ,:, ,:, streikeforhand lin ge r .

Fes t e n, dor afholdte s p aa d ot gamle b erømt e s t ed d e n k on g]. skyd eb a n e , var on b egiv e nhed a f rang mod sine mange h øie gjæster ud e nfor sta nd en , og med s in st raal ond e skar e d elt ag er e, folk som a lle følte, vi h a r væ r e t mod pa a, at cl ot k a n se saacla n ud i dag.

::M: ed bordef s g1æ d er ska l j og ikk e opholclo mi g , hell er ikk e m ed de m a n ge htl or, hvor d et da ns ke hum ør og a lvor fik hj ort orn e til a t sv ulme. J eg vil kun nævn 2, at l a ugets fortjente m æ nd fik on ordentlig Lyrdo a f lo vsa ng e for deres u ogo nnytti go, ih æ rdi go arboido i at forvalt e don gm nl e ar v paa en v æ rdig m aa de

Der bl ev se nd t hil se n e r til a ll e koll ege r i N orge om at vi ogsa a maatto faa g·lædo a,f vor organisat ion. - "J eg tæ nkt o i mit stil l e s ind , m ater i a le h;t r vi nok 0 ( b ea rbeid e~ 0 m aa tt e dot kund e gj ø re s, bar e vi havd o l e dol so n, saa l e d os so m I min e kjære ven n e r h;1r elet. --"

Festen fort sattos som a ll e o·emytli o·o sa m::, ::, menkomstcr t il nr ot viste paa d e s maa tal og d e t først e froko st br ød var f ær dig t

Af d o m a n go sa n ge ti l lauget s pri s skal j eg bringe vore l æsere e n af vor von Anton P Lcron.

1683-1908.

Mel: D er v:u- e ngang en tapper mancl.

Nu s v andt d o mango aar, hvi s st rid

Jod gam l u ltu so Im age; do svandt m od Lrngots gy l dne tid og m es t e r skahets dage.

Men bl æs to d e end guid støv bor L som stø v af l angspa r ykker, d e e i bl mst , skjønelt el e tog h aardt, vort gam l e la u g i,;tykker

D ot m e ld o Jrnn mod froidi gt mod, og det sk a l :ill e vide:

D ot st a[l,r saa støt, som før dot sLod og paa den retto sid o.

Dot s taar med kraft af fo lk ets nmrv, som a ldri g l od s ig bøie, t il hmdet,; r os og stan d e n s tfl, r V mod sam m o maa l for oio.

M e n frygt or cl ot ei h e r og d er at tage op en hansk e, det blir dog most i fredens færd, man ska l dets gjern in g granske:

Bl ov manddomsv æ rk i str ielon sLort, e nd ofte glomt med strielon; hvacl h e r ti l fagets t.irv er gjort, nok h old e r sta nd med tid on.

Den l ov skal af dets udsæd gro, om ond ei alt dot magted ' :

Dot fredet h a r elet gam l o tro, mens paa d ot ny det agtecl; bel an dr e t ide r s nye kaar clot friske bnko r føde;

Hold væro m e d dot, naar dot gaar el v ll nyo tid i møde!

D or i Kj øbonhavn som mango andre s !ecl or paa jord , den o n e fostcla,g e ft orfu lg! o,; af flere sm:1:1,, so m jeg cle,;væ r re ik ke havcl e lid ti l rtt overvære.

'ril l edernes r os skal j eg fortæ ll e, aL tro cls foster og g j mde g lemte de h e ll er ikke sin kj æ r e organisations arbeide, idet d e gi k miclt und er en lukuli sk froko st til stevne mod ck danske s pritfabrik e r i an led ning gjærsporg- s maalct.

D e t gjæ r ede ogsaa d erned e lig o:;o m hos os, og tror j eg gjæ rin gen d e r s n:ut <· r foldbyrdet, saa m an snart h ar elet f æ rc1igc pr o dukt at s mag e paa. - Jug er l ovet on prøve, og skal j eg, saasnart <.l e n kommer, l aclo [t ]l u faa smago med, lrnnske det blir mor smag·.

Vor kornavl.

an l edn in g af Se n sta d s i vrig o ar li oid e for at sta !e n !Jø r l æggo tolcl paa korn fr emkomm e r en i ndsonc1or i , Morge nblad et " mod on de l s t.at isL isko op ly s ning c r so m har s in int e re sse, hvorfor en del hicl smt to s : Selvfø lgelig vi l alle - l anclmænd som bymærnl , jordeiere so m jord- og fabriJrnrbeidorovære h ol t ud enige i, at elet vikle v, cro overmaad e h elcli gt, om vi inclen l andet kund e av le el et fornodn o brødkorn, saa vi sl a p at kjobo. D e t or a l tid h olcli gt i a ll e hens eender at være s elvhj u lpen. M en saal a ngt kommer vi a ld r ig, ialfald ikke før jordaksen bliver en anden ond nu. D or g ivo s n epp e more end 2 a mter i Norgu (Smaal e n e no og Akor sltu ,;), hvor kornavl e n or no gen lund<' aarsikker i a ll o herreder og pa[l, alle gan.nl o i h e rr edet, ja, se lv i disse amter e r eler efte r profo,;sor H0.lland ad s killi ge pro ee nt gaanl e, som ikk e er frostfri. O g kornavl e n er clesværr o liclen nok. Efter ,;tatistiken for :i aars perioden l 88G-189 0, som clesværre i dette stykke lan gtfra er paaliclelig, av l es pr. 100 individ er i Akershus G71 hl. korn , i Smaa lenono 655, i Il e clemarkon G23 hl., - mellem 500 og 600 hl. avler nordre I'ronclh,i e m, Kristian og J ar bb erg og Larv ik , - me ll om 4:00 og 500 hl. Stavanger og Buskerud, - mollem 300 og 400 111 Søndre 'froncl h jem og Romsda l , m e ll om 200 og 300 hl. Brat:<be rg, Nordre Borgen hu s og Lister og Manc1:.l, - mell om 100 og ~0() hl. Søndre Borgenhus og Noclonms I Norcllancl av les pr. 100 Mennesk e r 77 og i Trom sø amt 46 hl. Mærke li g nok avfos forhold sv is licl et ogsaa af pot ete r i fl ere a mt e r , ua.gt et pote! er angives at triv es n æ r sagt de fl este stede r. Efter stati st ik o n av l os pr. 100 menn eske r mo,;t i Kordre Tronclhj orns amt, n em lig 8 1!) hl. Dern æs t l,omnwr H oclema rk e n med 772 og Kristian med 70 2, Stavanger 6G..J., J a,rbborg og L::wv ik GD2, Lister og M:a.rnl a l 58 7 , Akershus fi8G, Bratsb e r g i°'J23, Nordro Bergonltu s 511, Srnaalenene -JDG, Søndre Borgenhus 4(;G, Noclonæs 467, Buskerllll 4.J.4-, Sondr e Tr oncl h,i em 44.1, Romsclnl JU: Nord land 337, 'from ·o 3 13 og F i nmarkon 5-:l- hl. At av le n specio lt af k orn i kke er storro har fl ere aarsc1gor. J eg vil n æ vn o, at m od elet aftagonclc brug af den ellers udmærkode national k ost byg- oll e r havrcmolsgrød mud me lk følger et st igende krav til ru g, d e lvi s hvøcle, som liroclkom. Og rug og ondm ero hv ocl e kan i

vort land som bekjenclt med fordel kun dyrkes paa meget inclskrænkecle omraader og · arealer.

Dernæst har mod undtagels e af kortere perioder prisen paa uclonrigsk rug- (og h vecle )mel staae t saa lavt at hjemmeavl vanskelig nok har lønnet sig.

H,ug (og hvede) taaler som bekjendt ikke megen væcle og fugtighecl i hø st nin gst iden. ,,Raabjorget" korn giver mel som kun meg et vanskelig l ade r sig stege - og claarlig stegt brød er sundheclsskadeligt. Vi or i Norge i høioro grad uclsat for misligt veir i bjergningstidon end i andre rugproducerondo lande

Der, hvor i elet h ele ele andre kornsorter, byg og havre, giver aarsikker avl, der vil denne vistnok i nog en grad, ikke særdeles m ege n, som senere skal paavise s, kunne øges; m en naar folk ikk e vil s pise mad tillavet af byg- og havremel, ela er det dog liden mening i at øge procluktionen, al den stund salgsprisen pa a disse kornvar e r er forhold svis l a v. At lev ere større partier ensartet vare er under norske forhold i det store og hele umuligt.

Om bevaring af frugt ved inddampning.

Den l ettes te maacle at upbevare frugter paa til senere benytt else til paalæg paa kager er incldarnpnings-methoden, som udføres paa følgende maacle: Frugten hertil maa vær e mod e n, friskplukket og feilfri. Den fylcles i beholdere med vide halse af glas eller stentøi. Blikdaaser k a n ogsaa brug es; mon glas eller stentøi er at foretrækk e. Er d et store frugter som æbler, pærer eller blommer, man vil inddampe, kan der bruges sma a syltekrukker, 81" det derimod bærfrugter, saa maa eler hel st anvendes sy lteglas eller vidhal se do fl as k er. N aar frugten er fyldt i glassene eller krukkerne tager man en stor kj ede], helst med flad bund; bunden belægges med et lag hø oller h a lm eller et g rovt klæde, og herpaa stilles el e med frugt fyldte beholdere med hø ell er halm mellem dem, for at, forehygg e sprængning, so m ellers let kan hænde, hvis glassen es sider under det sen ere kog kommer i berøring med hverandre . Naar beholderne er saaledes pakkede fast i kj ode len fyldes dor vand i den, men ikke mer e end at vand e t kun naar op indtil et stykke nedenfor glassen os aabninger (de bør altsaa saa

vidt muligt være lige høie, ialfald tilnærmelsesvi s) Kjedl en sættes d erefter over en ikke for rask ild og bringes langsomt til at koge. Kogot fort sæ ttes derefter over en halv time, hvis dot or sylteglas eller flasker, der or i kjedl en, men i trekvart time hvis det er stenkrukker. Derefter løftes kjedlen af ild en og stilles til side indtil vandet atter er blevet koldt. Viser det sig dereft er, at glassene eller krukkerne ikke længere er ganske fulcle, saa kan de fyldes med frugt, dor tages af en af de andre beholdere.

Glassene tilproppes der efter med korkspunse, so m gjøres lufttætte ved tilsmeltning med flaskelak, eller de kan ogsaa overbindes med blære oller ægte pergamentpapir, der er godt fugtet, før det lægge s over og fastbindes med vaad hy ss ing. Behold ern e opbevares d erefter paa e t tørt og kjøli gt sted, helst i en tør og luftig kjælder. Da hø ot under kogningon ud vikler en ub ehagelig lugt er det at for e trækk e at bruge ren halm eller gamle sække i kjedlen paa bunden og mellem beholderne under kognin go n.

Ølgjær t1l brødbagst.

Dett e e mne er bleven behandle t af dr. Ellrodt i Tyskland og han har offentliggjort r es ult a tet i "Brenneri-Zeitung.''

Methoden, der er beskytt e t ved tysk rigspat ent, gaar ud paa at behandle gjæren med varmt vand uogle minutter for bedre a t kunne uclnytte d on, og derefter at tilsætte den syre for at gjør e d en mere holdbar. Behandlingen m e d varmt vand, der kun var er nogle minutter, opløser de smaa mikroskopiske til gjærcellerne kl æbe de hovedceller og den ef t e rfølgende pro ces med en tilsætning a f ganske svag vinsyreoplø s ning k a n umulig gjøre gjæren skade. Det har ogsaa stedse vist sig, at gjær fra fabriker, hvor denne methode anvendes, aldeles ikke har tabt i hævekraft, eller har staaet tilbage for gjær, d e r har været behandlet efter andre bekjendte methoder.

En m mngde af Berlin s bagerme stre har benyttet den af dr. Ellrodt behandlede ølgjær, og næsten alle er e nige om, at d enne gjær staar paa høide m ed spiritusgjær, hvis fromrag e nde egonskaber, dens hurtigere og korter e

rasketid ogsaa findes ved denne gjær. En bagermester beretter, at han samtidig har anvendt præpareret ølgjær og spiritusgjær, og at de har brugt lige lang tid til at raske. Den præparerede ølgjærs holdbarhed er saa stor, at man selv i den varmeste tid kan have større lager dentf, uden at den bed ærves.

Tem peraturen i ferskt brød.

For at fastslaa denne temperatur har man undersøg-t forskjellige slags runde og lange brød af omkring 1 kgs. vegt. Straks efter at brødene er tat ud sættes et meget ømfindtJig termometer ind i det fra enden eller siden, alt efter brødets form.

Da brødet blev skjøvet ind vid ste pyrometret 275 ° i ovnen; 15 minutter senere 270 og 1/ 2 time senere lige før brødet blev tat ud omkring 260 °. V armen i brødets indre var da imellem 97 og 100 °. Den overskred a ldri g den grænse selv ikke hvis hagetiden blev trukket ud 10 minutter længere end den vanlige halvtim e Denne varme i brødets indre minker efterhvert til den efter 5 - 6 timers forløb omtrent svarer til omgivelsernes temperatur.

Et brød paa 1100 g. 19 cm. langt 15 cm. bredt og 8 cm høit vidste følgende forskjellige temperaturer: Ved udtagningen i det indre 98 °

Efter 15 min.

° " 30 "

° ,, " " " " " " " " 45 " 1 time 2 " 21;,!, " 3 ,, 3 1/2 " 4 " 5 " 6 "

Kjøbenhavns bagerlaug. 1683--1908. (Slutning,)

Lauget har lagt sterk vinn paa dets medlemmers faglige uddannelse og afl æggelse af mesterprøver, i hvilken anledning det smukke af professor Hans Tegner komponerede mester-

brev er udfærdiget, ligesom der ogsaa haves svendebreve med tekst i forskjellige sprog til brug ved de svendeprøver, der halvaarlig aflægges for laugets skuemestre, hvis regulativer er blevet revideret gjentagne gange i de senere a a r for at høine den faglige dygtighed. Paa laugets aarlige generalforsamling lægges det stedse laugsbrødrene sterkt paa sind e at give deres lærlinge en saa fyldig uddannelse som muligt. Lauget yder ogsaa et bidrag til det af fællesrepræs entationen oprettede teknologiske institut, hvor der i en nær fremtid vil blive oprettet fagkursus for bagere. En ledetraad i det for et bageri nødv;endige bogholderi, som er udgivet ved laugets foranstaltning, fortjener her at nævnes. Dygtiggjørelse af mestre, svende og lærlinge er en virkelig laugsintere ss e, og lauget er for sin egen skyld nødt til at gaa videre og videre ad den saaledes betraadte bane, indtil en betryggende ordning er naaet ikke mindst ved lærlingenes teoretiske uddannelse, en sag, der er und er stadig overveielse.

Det er lykkedes at naa til en løsning af det vanskelige gammel-brøds spørgsmaal og som det synes paa en tilfredsstillende maade, idet salg af brød, der er ældre end døgnets bagning, nu kun maa finde sted paa bestemte tider og ikke under halv pri s , ligesom det gamle brød ikke maa henføre s andet sted til salg .

Det henhører ogsaa under laugsbestyrelsens opgaver at sørge for fyldestgjørende brødforhandlingsregulativer og deres overholdelse, spørgsmaal, som ogsaa har fondet en heldig løsning ved udarbeidelse af vegt seddel, hvorefter vegten af de forskjellige sorter brød er sat i forhold til kornprisen, en ordning, der ved fabrikantforeningens tilslutning blev gjennemført samtidig med en regulering af brødvegten for de finere brødsorter i fabrikerne, saaledes at en for fintbrødsbagerne evig kilde til uro hermed er bragt ud af verden. Den hermed i forbindelse staaende prisforhøielse, der var nødvendiggjort af de stigende lønninger og andro driftsomkostninger, er bleven gjennemført med en beundringsværdig disciplin, og de tilfælde af illoyal konkurrence, d er kan anføres, er faa og uden nogen virkelig betydning, selv om nogle enkelte af de omboende loyale hagere kan generes herved. Lauget har søgt et værn overfor separatister af d enne art ved indførelse af en meldeklaration, ;:i: en over-

enskomst med møllere og importører, hvorefter disse ikke maa sælge mel til nogen bager, der modvirker sin organisation, ligesom ingen bager maa kjøbe mel andet steds end hos de møllere og importører, der er indgaaet paa at overholde denne overenskomst, der skal :findes paatry kt fakturaen.

Indenfor den kjøbenhavnske bagerstand :findes der sammenslutninger til fællesindkjøb af raavarer, hvilke organisationer har bidraget mægtigt til hovedorganisationens vekst ved at afstaa en del af den rabat, der indvindes ved indkjøb i større partier, til laugsformaal, særlig laugets velgjørende indretninger.

Laugets forsorg for sine medlemmer st.rækker sig overhovedet næsten til alle mulige omraader af fælles interesse, . og utallige er de tilfælde, hvor bestyrelsen har maattet optræde mæglende mellem modstridende interesser.

Under forarbeiderne til de nye love, der berører bagerstanden, saaledes navnlig lov om arbeide i brød- og kagebagerier samt konditorier og loven om otte-lukningen, har laugsbestyrelsen været adspurgt af regjeringen om sin stilling til forslagene og har derved faaet indflydelse paa disse loves endelige a:ffattelse, og lauget yder et ikke ringe arbeide til den loyale gjennemførelse af disse love, som b erører standen saavel med hensyn til arbeidernes forhold som b age riernes hygiene.

Lauget er i en række tilfælde enten ene eller i forbindelse med "fællesorganisationen for den danske bagerstand" traadt til under retssager , der maatte antages at have principiel betydning for standen, saaledes i de bekjendte sager angaaende halvsigt et rugbrød, handel med mel, konfekt, omløben med vare r m. m.

En sterk faglig udvikling er selvfølgelig i den sidste menneskealder foregaaet indenfor bagerfaget. Bagning af rugbrød er næsten overalt gaaet over til fabrikerne, medens :fintbrødsbagerne mere og mere lægger vegten paa det egentlige franskhrødsbageri og fremstilling af luksusbrød. Ogsaa den tekniske side af bageriet er undergaaet betydelige forandringer, navnlig ved overgangen til de moderne ovne med kul- og koksfyring, hvilket princip først blev gjennemført af afdøde hofbager I. L. W. Olsen, der herved gav sine standsfæller et godt middel til formindskelse af produktionsomkostningerne.

Kjøbenhavns bagerlaug kan saaledes med berettiget stolthed se tilhage paa alt, hvad

det har udrettet i den forholdsvis korte tid, der er henrundet siden det vaagnede til nyt liv, og naar det den 23de juni feirede sit jubilæum kunde det egentlig ikke gjøre det paa en værdigere maade end ved at pege tilhage paa, hvad det som organisation har opbygget og hvortil dets medlemmer, store som smaa, har baaret sten. At de store opgaver, som i fremtiden maatte fremstille sig til løsning, maa krones med held, vil først og fremst afhænge af sammenslutningens fasthed og hvert enkelt medlems loyale sind til at indordne sig under laugets villie. Dette lærer historien saavel i den gamle som den nye tid, og det vil derfor være et ønske hos enhver, der interesserer sig for eller har kjærlighed til det gamle bagerlaug, at ingen laugsbroder vil gjøre dette haab til skamme.

Ilrodforbrnget. Til 1890 var franskmanden den stø rste brødspiser. Han brugte i middeltal 258 kg. om aaret. Derefter kom da:nskere med 256 kg., belgieren med 240, tyskeren med 211, schweitzeren med 205, hollænderen med 201, russeren med 173 og australieren med 155; mindst spiste portogiseren, 107 kg.

Men fra 1890 at regne er det skeet en forandring som vistnok skyldes flere aarsager. Nu kommer danskeren høiest med 287 kg. saa belgieren med 274 kg., franskmanden med 254, tyskeren med 230, schweitzeren spiser 212 kg. For Norges vedkommende har vi ikke set nogen opgave herover

De tyske gjærfabrikanter. For ca. 2 aar siden indgik ca. 275 tyske gjærfabriker, der repræsenterede en kapital af ca. 500 millioner reichsmarch en fælles overenskomst om pris og salg af gjær, men denne synes nu at skulle ophør e, idet det tyske fagblad »GUnthers Bacher und Conditor Zeitung « skriver følgende derom: .Alt har sin tid, " heder det allerede i bibelen, og det daglige liv viser os, at dette ordsprog stadig kommer iµjen

Sikkert har det meget omtalte gjærsyndikat ogsaa havt sin tid, og efter alle solemærker at dømme, eksisterer der fra den 30. september i aar ikke mere naget gjærsyndikat. Den 30 september udløb er overenskomsten, og der er sikkert iugen af de større fabrikk er, der gaar ind paa nogen ny overenskomst.

Mange b ager mestre vil tjene derved, thi nu vil gjærens falde betydeligt i pris , men nogle hagere vil ogsaa tabe, da nemlig den af hagere anlagte særlige fabrik ogsaa maa sætte sine priser ned. Ved prisnedsættelsen paa gjær maa man jo og.;aa regne med, at gjæren kvalitet blir daarligere, thi billigt og godt staar sjeldent sammen, og man er jo spændt paa, hvorledes sagen vil udvikle sig. Med syndikatets eventuelle fald vil det maaske ogsaa være ude med bagernes gj ærfabrik, men maaske syndikatet ogsaa tager med sig i faldet de ulyksalige syndikats-brødfabrikker, de af gjærfabrikanterne oprettede br ødfabrikker som konkurence mod bagerne

Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,

anbefal er Presgj 1:er 'felegramadr.: Gjærfabrik.

Telefon No. 43.

A IS Smørfabriken "FLO RA" af 1903

Bergen

anbefaler sino fortrinligo Kvaliteter Margarin i dag lig frisk Tilfør sel fra Lager h os Herrer

JOHANSEN & ØS'TERLID

Skippergaden 30. Telefon 84 42.

NB. Specielt Fabrikat for Bagerihrug.

Udkommet er og faaes tilkjøbs i alle boglader:

Dr. I. R e ichborn-Kj e nnerud: Skibsbrød, i kommission hos Grøndahl & Søn. Pris bertet kr. 0.30

Tidli ge re er udkommet:

Brødet, dets tilberedning og forhandling.

Pris indb. kr. 1.20, h eft e t kr. 1.00.

Veiledning ved bedømmelse af madvarer.

Pris indb. kr. 1.20.

1 1s "Strømmen" Randers.

Spe ci a lf abr ik for Bygning af: Bagerovne, Konditorovne, Skibsbagerovne {Marinetyp en), kontinuerlige Kjædeovne (for Fabrikation af Kjæx, Biscuits og Knækkebrød) i alle Størr el se r og Konstruktioner efter Vandrørsystemet.

Eneforhandler for Norge:

Als Isdahl's Gjærfabrik Fabriken "Arild"

Tro:n.d.h.i e:n::i. F ine ste Margarin: Bergen. anbefa ler Favorit, Perfect, Export prima Presgjær B E, Viking , E S, P A. anbefal es særde les sk ikk et for a l Slags Bagværk. i stadig frisk V are.

Smørfahrik~n "B1ør[vin" Kjøb

Bergen

Specialitoter i iv.cargari.n. for Husholdnings-, Bagerl hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende," averter selv i bladet!

O!J Kondltorbl'U!J.

IAverter .

i " Nor sk Bagerticl end e" efter bager- og konditorsvend e ell er pladse.

Maskiner, former, redskaber, brugsartikler for bageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker har i de sidstc 25 aar væ r et l eve r et i bedste kvalitet fra W.E.H. Sommer, Bernburg, Tyskland.

Plakater for Hagere

BBestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode Verterkager anbefales" ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen". trykt i rød Farve haves stadig paa Lager.

Pris 40 Bre pr. Stk.

Telefon 1607 k. S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri N. Voldgd 5 , Kristiania.

Averter

ef ter butikb etje nin g ell er l edige butikda m er Søg p l adse gJ ennem annoncer.

Averter ,,Norsk Bagerli<l. " bagerieie nd ommc ti l sa l g ell er bortl eie.

Skiens Aktiemelle, Skien.

Rugmel, Ruggrep, Rugaffald, Bygaffald, Bygfodermel

i ane rkjendt e kvalite t e r fra Lager for Kris Nania bo s :

Toldbodgd. 6. PEDER FJÆRE. Kristiania.

Æltemaskiner Dampkjedler Brødsprøiter Deigdelemaskiner Bagetrauge

Specialforretning for Bagerier og Konditorier med Lager ar: Kavringmaskiner Rosiner Mandler Essenser stæ rk t koncenMandelrivemaskiner Cocos Corinther trerede Melsigtemaskiner Cardemomme Valmuefrø Bagestof til Kavringer etc. Former og Redskaber Sirup Honning Sukkerblomster Sækkerensemaskiner Succade Bagepulver Kagepapir og Border Stramei Pudder Papskaaler Radeburger Herdefliser - svier ikke, springer ikke - af næsten ubegrænset Holdbarhed. S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.

Norsk Bagertidende 8. utg. 1908, 7. Årgang