Norsk Bagertidende 8. utg. 1907, 6. Årgang by Baker & Konditor

Meieriet Valkyrien

Indehav er Ivar Johansen, Valkyriegd. No. 1.

Viktoria Rugmel Schee &, Aas af eg en Formaling.

Etabl.: 1863 Hvedemel = Telefon 20 c og 9262. = Lag er af alle Sorter rundmalet og finmal et Hvedemel, RU[IDBl, By[mel i de bedste Mærker til billigste Dagspris hos & Sirup etc. Joh. P. Olsens Eft. a nb efales Telefon 87 k. Sklppergd. 4.

DIAMAL T

bedste malt-bage-hjælpemiddel i flydende, opløst, altsaa i straks virksom form.

DIAMALT muliggjør ikke ubetydelige besparelser af raamaterialier og forbedrer bagverket væsentlig.

"D. D. G." EXTRAKT

for rugbrød

m e dfører væsentlige forbedringer af brødet ved siden af betydelige , besparelser.

Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.

Mel og Gjær.

Mit Lag er af alle Sorter Rugog Hvedemel anbefales, samt Gjær af kjendt e gode Kvaliteter fra Bragernæs Gjær- og Spritfabrik.

C. Smith jr., Skippergaden 23.

Kjøb hos firmaer, der averterer 1 "Norsk Bagertidende," averter selv 1 bladet I

fra Lawrenceburg Roller Mills Co., er et udmærket Husholdningshvedemel. Faaes hos de forskjellige Melhandlere . Brug

faaes hos alle større Melhandlere i Lm~det.

De Herrer Bagermestre

bedes i ege n Interesse opgive Navn og Adresse til Odense Ovnsbyggeri ved P. Alex Pedersen, Danmark. De vil da gratis og franko faa tilHendt Prospekt af nyeste Bagerovnskonstruktion og Bageriindretning.

TrondhiBlllS PrBS[iærfabrik

(Indehaver L. H. Wilhelmsen) anbefaler sin fortrinlige Gjær.

Conditorispreiter

haves tilsalgs. Reparationer udfores af samme.

A.Clausen,øvreVoldgd.4. Tlf.884

Æltemaskine

moderne af Syste m Werner & P(l eiclerer passende for et Finbageri billig tilsalgs hos

Bager H. Hansen, Universitetsgd. 8, Kr.a. Electromotor 3 1/ 2 H. K. 220 V. samt Transmission kan medfølge.

Maskiner, former, redskaber, brugsartikler for oageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker: har i de sidste 25 aar været leveret i bedste kvalitet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland,

!tabeburger

~agerovns f[iser

fra Stracf & <Co., !tabeburg b. 1'resben, svier iffe, springer iffe, qolber Varmen, giver rent <3agværf og er af næsten ubegrænset !)olbbarl7eb.

'Kristiania: Sagenes 2tftiebageri I Sagenes østre 2tftiebageri qr. ntarius Unbersen " ITT. © .freberg " rr. Joqansen " 2t. ct3jørslie " p. finilstail " petter ntyqre qr. !l) i be r ø e ff river:

'Kristiania: ([oten: Drammen: qønefos: .freilrifsqalb: ([ronbqjem: qr. Julius 2tarnæs " Reinqolilt !Tilsett ,, ©luf ©Isen, ©sttorpen " q. 21. qansen " Joq. 'Kullerub " Ulf !)ansen " m. <!:. Wiilerøe

,,Jeg vri iffe unblabe meil bet samme at sige Dem, at beite er be bebst1 .fliser, jeg nogensinbe qar qavt."

~neforl]anbler for Uorge: Peber Sjære, ~o(bbobgaben 6, ltris;tiania.

Til kollegerne !

Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber. papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIOENDE".

Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.

Meddelelse fra hovedstyret.

Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun medlemmer, der har und ert egnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyde de ford ele, som denne forening byder, da saavel vore love cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens love paabyder en særskilt und erskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks a t gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, Haakon Hansen, Kristiania.

Det første skrldt.

Realisationen af den beslutning som B. L . .I!'. landsmøde fattede om at gribe til offensiven, hvis ikke gjærfabrikanternes landsforening fandt sig beføiet til at efterkomme rabatkravet, har nu taget sin begyndelse, idet man paa e t fuldtalligt møde i Drammens bagermesterforening enstemmig har vedtaget at slutte sig sammen om at tage gjær fra en bestemt fabrik. Herm ed er det første skridt gjort paa den ·vei, som vor stand i fremtiden kommer til at gaa for at bygge en stærk og sund organisation, som ikke alene k a n byde medlemmerne betryggelse for nød og elendighed, men ogsaa hjælpe standen frem i faglig henseende.

Det exempel, som nu foreligger fra Drammen, bør opmuntre til efterfølgelse overalt, hvor vor forenings se kretær henvender sig med opfordring til samarbeid"l, for at faa vor e krav gjennemførte. Dett e maa ske enten qet gjælderindrømmels er eller oprettelse af overenskomster.

Enhver bager, der maatte være interesseret i anskaffelse af egne gjærfabriker anmodes om skriftlig at henvende sig til foreningens sekretær Jitlins Foseid, Akersgaden 8 med angivelse af det beløbs størrelse, hvormed han ønsker at deltag e.

Verdensbøsten.

Henseet til den raad ende spekulation i prisstigning paa korn, som de ugunstige veirforhold i forskjellige europæiske og amerikanske lande har medført, har augustrapporterne om høstudsigterne sin særlige interesse. Eft er opgaverne for 15de august vil Tyskland i forh old til fjoraaret give et b etyd eligt underskud for hvede. Ogsaa h av ren giver mindre end ifjor, men adskillig mere end aa rene 1903--1905, medens rugog byghøsten kva ntitativt tilsvarer fjoraarets og er bedre e nd de tre foregaaende aar; men kvalitet en er neppe saa god. At rapporten for det tyske rige ikke er uheldigere, kommer af, at de vestlige dele af Preussen og Sydtyskland har havt forholdsvis gunstigt veir. For Ruslands vedkommende er stillingen uklar. Almindelig heder det, at age ren staar tilfredsstillende, og at en god middelhøst kan paaregnes. Og da Rusland trods misveksten ifjor er tvunget til at eksportere for sit pengebehov, skulde man tro, at det i de nærmeste maaneder kom til at optræde som leverandør i stor stil. Men i det sidste har endog tilbagekjøb fondet sted af tidligere solgte partier,. hvis levcran cc nu forestod. Forklaringen søges dels i spekulation, dels deri, a t arbeidskræfterne er optaget i det endnu ikke afs luttede høstarbeide og derfor ikke disponibl e for transportarbeide. Det heder imidl ertid, at i Rusland har vaarsædens udvikling opveiet den skade, vintersæden led i den langvarige vinter I Østerrige betegnes den delvis allerede afsluttede høst som en god middelhøst. Fra Ungarn foreligger ikke opgaver senere e nd lste august, da høsten antoges at ville give adskillig mindre end fjoraarets. H vad Dona ulandene, Rumænien og

Bulgarien angaar, kan resultatet sammenfattes i følgende ord: Kvaliteten god, kvantiteten liden. Af hvede venter Bulgarien ikke mere end halvparten af fjoraarets udbytte. Regnes hvede, rug og byg sammen, beregn es en minskning af 20 procent, sammen lign et med fjoraar et Rumæniens rapporter gaar i samme retning.

De forenede stater i Nordamerika regner l ste august for vaarhvede, 79,4 procent iaar mod 86,9 ifjor, mais 82,8 mod 80,2; men her regnes med et meget større indenlansk forbrug, som vil minske udførselen, havre 75,6 proc ent mod 82,8 ifjor, byg 84,5 mod 90, rug 88,9 mod 80,8. Kanada frygt er stor skade, hvis vinteren kommer tidlig I enkelte dele af land et regnes 30 pro ce nt mindre udbytte end ifjor. Argentina har lidt af tørke, og ·maisudførs elen blir liden.

Melets bedømmelse.

Med bedømm elsen af m elet,; kvalitet e r d e t som med alt andet: erfaring er den b edst e l æremester, borts ee t fra den kemiske undersøge l se, som jo ikke enhver lægmand kan ansti lle. Men det er klart, at begynd onde praktikere, der ikke kan støtte sig paa erfaring, ikke saa.ledes som den erfarne møll er, melhandler og bager straks ved et flygtigt øiekast kan bedømme melets kvalitet D en mindre erfarne bør d e rfor ikk e sto l e paa sit blotte øiesyn, m e n a l t id brug e e n s tørr e lupe ved melets bedømm els e , og d ette er forresten ogsaa at tilraade den mere erfarn e - thi ved lup ens hjælp vil man se e t og andet, som ellers let undgaar d e t ubevæbnede øie. Egentlig burde der bruges et mikro s kop ved melund er søgelser; m e n da mikroskop et, naar det skal være godt, er dyrt og dertil v a n s k e ligt at bruge for e n, d er ikke har l a ng øve l se i dets brug, saa maa l ægmanclen indskrænke sig til at brug e e n god lupe, som dog altid kan yde ham stor hjælp ved melets b edømmelse.

Ved melet s bedømmels e e r der for s kj elli ge hensyn at tag o. For elet før s te kvaliteten, som jo kan v æ re god, midd els eller daarlig, for det andet k a n det v ære bedærvet og for det tredie kan d et være forfalsket. En undersøgel se heraf bør foretages af e nhver, der di-

rekte eller indirekte har med melet a t gjøre, thi af melets kvalitet afhænger det jo ikke blot om kjøbereil gjør en god forretning og faar fuld valuta for sine penge, men or kvalit eten sl et eller forfalsket, saa kan det jo have skjæbesvangre følger i sanitær henseende for konsumenterne, der fortærer det af melet bagte brød. Kvalitetsundersøg el sen har altsaa den største betydning og bør derfor a ldrig undl ades før man kjøber mel.

Allerede for 70 i1 75 aar siden forstod møllerne godt at producere · godt mel og b agerne at bedømme det, skjønt man dengang ikke kunde tage sin tilflugt til brugen af de nyero a pp arater som f. eks. farinometerct for at vare sig for indkjøb af mel med daarlig bageevne. Man kjendt e nemlig af praktisk erfaring forskjellige kjendetegn, man gik ud fra ved melets bedømmelse, og di sse kjondetegn or endnu den dag idag ingenlunde at foragto, de kan godt endnu tjene som veiledning for don mindre erfarne. Vi skal derfor her omtale dem nærmere.

Melets godhed bedømtes n e mlig efter dets far ve, tø r he d og 1u gt.

Godt mel har ot smukt, fint udseende og er mildt og lidt fedt at føle paa; rnen det skal dog tillige være lidt skarpt eller kornet, naar man føler det mellom fingrene, det skal desuden lade sig trykke sammen til e n klump, naar man tar noget af det i haanden, lukker den og knuger det i den. N aar man derefter l ægger det sammenknugede mel paa et stykke papir paa et bord skal det holde sig samlet i klumpen Gjør mel et det, saa er det godt, gjør det det ikke og falder straks fra hinand e n, saa er dets kvalitet slet eller forfalsket. Uodt mel hænger lidt ved fingrene, naar man griber n ed i d e t, og det lø ber ikke ud af sækken, hvori det befinder sig, naar denne tilfældig faar en mindre rift. Godt mel lader sig br e de lan gt ud, naar nau stryger hen over det med et knivsblad og det maa da vise en ren farve uden mørke ell er sorte flekker, thi det vi ser, at melet har været varmt; det maa heller ikke vise graa eller gul agtige flekker, thi saadanne skriver sig fra klidpartikler, som ikke bør find es i godt mel. Godt mel skal, naar det bland es med vand til en deig, lrnrtigt Llivc fast (hvilket vis er, at melet or tørt og har stor vandindsugningsevne) og givo e n tøie li g · deig, der lader sig trække langt ud uden ~t rives over, hvilket dog kun kan være tilfældet

. i ringe re grad ved deig af :finere mel end ved en deig af grovt mel paa grund af, at det fine mel har større indhold af stivelse og mindre indhold af kl eim (k l eber, g luten) end det grove, som altid indeholder mere kleim.

Af den vandmængde, melet kan indsuge, kan man danne sig et godt begreb om dets kvalitet og dets værdi, som er afhængig heraf N aar man vil bedømme hvedemel tar man noget af det i den hule haand, trykket det sammen, stryger med tommelfingeren l et hen over det sammentrykkede mel, hvorved man af dets tæthed og fasthed kan slutte sig til . om dets kvalitet er god eller daarlig. Vil man undersøge om melet er klumpet ell er om det indeholder klidpartikler, saa lægger man lidt af det paa et bret ell er en glaspladc, trykker det fiadt og glat med et knivblad og stiller sig saa saal edes, at man staar m od ansigtet mod d et indfaldonde dagslys, hvorved man bliver bedst istand til at bedømme mel e ts farve og :finhed. Det bedsto hvedemel er gulhvidt, tørt og tungt, og næsten uden lugt, det smager omtrent som frisk lim og det holde!' sig samlet, naar d e t er sammentrykket til en klump. Det næstbedstc hvedemcl er mathvidt i farven og hold er endnu tildels sammen i on samment rykk et klump. D e n tredio kvalitet afviger meget fra de bedre med hensyn til farven, og saav el dets smag som dets lugt viser straks, a t d e t er en daarligere vare.

.Farven er graahvid.

Godt rugmel er g u 1 a g ti gt, mere eller mindre mørkt; simp~lt rugmel er rødligt og grovere at føle paa, hvilk ø t s aavelsom lu gton skriver sig fr a dets indhold af klidpartikl er

Har man noge n erfar in g i melbedømmelse, saa har man ikke vanskeligt for at bedømme en melprøves kvalitet, naar man i fri luft og i skygge betragt e r og sammenligner den med en prøve af mel, hvis kvalitet man kjend er.

Mange kjøbere foretr ækker mel, der har e n mat hvid fane, andre foretrækker derimod mel, der har e n g ulagtig farve I friskt m a l et mel viser der sig ingen sa mmenklumpede m elpartikler, det har e n ren, syrefri smag og on lugt, som er ei e ndommelig for den kornart, hvoraf elet er frem s till et

Melet maa ikke indeholc1e mere end høi st 16 procent fngtigh ed. Er dets fugtigheelsindhold større, saa er dets holdbarhed derved forring·et.

Melets godhed betinges først og fremst

af dets kleimindholds mængde og beskaffenhed. Men alligevel vilde det være urigtigt, hvis man uden videre straks vilde erklære et kleimrigt mel for at være godt, og et glutenfattigt mel for at være daarligt mel, skjøndt kleimmængden ganske vist har sin store betydning for melets bageevne, thi det er ikke blot kleimens mængde men ogsaa dens beskaffe nhed, det her kommer an paa. En temmelig paalideli g prøve til undersøgelse af melets indhold af kleim kan foretag es p aa følgende maade : I en fiad, overalt lig e dyb kasse, som helst maa v ære af mørkt træ eller ialfald gjort mørk ved beitsning eller maling og som har flere ell er færre rum (efter som man vil kunne undersøge flere eller færre melprøver ad gangen) fylder man de melsorter, man vil und crsøge, en i hv ert rum og saaledes, at rummet bliver fuldt til overkanten. Derefter trykkes melprøv orne mod et lid et glat bret, saa deres overfiader bliver faste og glatte, og man mairker sig nu nøie (bedst ved at notere det) hvilke prøver det er, der er i ele forskjellige rum. Det or a ll erede da gansk e interessant at se den forskjel, der viser sig mellom de forskjellige prøvers farve - særlig naar kassens og sk ill e rummenes overkant er mørke ell er sorte. -- - Men dette bliver endnu mere iøiefaldende, n aa r man med kassen i haanden stiller sig saaledes, at man har dagslyset bag fra. Et godt øie har da let for at skjelne mellem prøvernes forskjellige farvenuancer. Man nummererer nu prøverne, begyndende med de lysere, mere hvidlige, og fortsætter med de mørk ere, mere gulagtige, som faar de h øi ere numre.

( J<'ortsættelse).

Melets behandling.

Mel af nyt korn ved vi trænger sin særegne behandling for at gi g·odt brød. Nogle gode raad i denne h e nseende er kanske ikke af v eien. Blanding en af melet sker enten med haanden eller bedre og uelen støvning med maskiner. Man kan herved faa et mel af den forønskede type. Denn e blanding er et meget vigtigt arbeide, som maa forstaaes ret. Øvelsen er her den r ette l æremester. De forskjellige sorter maa være saaledes blandede, at man ikke kan skjelne deres særsk ilte farve.

Af melets fiender er melmøUet den farligste. I farvet tilstand kjendes den som en liden sommerfugl paa væggene, men dens larve findes i melet og gjennemsætter det med sit spind, der kan bli saa tæt, at maskinerne kan overt:rækkos dermed og stanses i sin rigtige virkning. Hovedmidlet herimod er luft, lys og den mest omhyggelige renslighed.

Ogsaa melmidden kan faa betydning. Den holder sig i gammelt mel, som har været lagret forlænge. Man kan opdage den ved eiendommelige bevægelser i melet. Saadant mel har en bitter smag og en eiendommelig sød lugt. Hyppig forekommer ogsaa melormbillen, som flyver ud om aftenen og om natten, men gjemmer sig om dagen. Dens larve er i fuldt udviklet tilstand omtr. 3 cm. lang. Den gjennemborer melet og kan derfor opdages ved at man finder dens gange. Saadant mel maa sigtes for at ikke bare melormene men ogsaa deres urenlighed kan fjernes.

Melet bør ikke bruges nymalet men først efterat være lagret i 3-4 uger, noget møllerne og melhandlerne pleier at sørge for. Melet maa saa at sige have en tids ro.

Ofte er dog omstændig·hederne saadanne, at melet maa lagres meget længe, men hertil egner sig kun mel af tørt korn, som ikke har spiret, især mel som er kraftig behandlet i møllen med en blæsemaskine (aspirator). Sligt mel har det mindsto vandindhold og holder sig længst.

Til mellagor maa man ha et høit luftigt rum, ti melet bedærvos ved mangel paa lys og luft. Sækkone maa ikke staa indpaa hinanden. Luften maa ha adgang helt rundt. Hvor de berører hinanden blir melet let varmt, beg·ynder at gjære og kleimen (glutenet, kleberen) løser sig op, hvorved melet blir klumpet. Ind i melrummet maa der ikke trænge fremmede, lugtende stoffer, ti melet suger lugten til sig og mister sin naturlige duft. Mel, som har tagot en fremmed lugt til sig, kan renses i en centrifugalsigt, hvorved det bliver grundig udluftet og den fremmede lugt forsvinder, hvis den ikke sidder for fast. Men er melet kommet i gjær or det forsent. I mellageret maa ikke opbevares sopmel eller klid. Sopmel er ofte forurenset med midder, som kan smitte det gode mel. I kliden er mange spirer, og paa grund af sit fedt blir den let harsk, hvorved lugten gaar over paa

melet. I det hele taget er den største renlighed den første betingelse naar det gjælder at beskytte mel mod at ta skade.

Populær keml for bakeriet.

9. Bakning.

De komiske omsætninger som gaar for sig med melet under vækgjøringen (deigens lagning) og under brødets stekning kan vi forklare os saaledes, idet vi erindrer hvad vi i forrige stykke lærte om melstoffets omdannelse ved ensymer og gjærsop.

N aar vandet sættes til deigen, bogynder det diastatiske ensym i melet at virke paa melstoffet (stivelsen). Dette gaar derved for en del over til dekstrin og sukker. Kleimen (glutenet, kleberen) sveller ut i vandet og blir seig og tøielig.

N aar gjær eller surdeig blandes i deigen, bogynder gjærsoppene at virke paa det sukker som ensymvirkningen har frembragt. Sukkeret gaar herved for en del over til alkohol og kulsyre. Ved langvarig gjæring vil en del av denne alkohol gaa over til ediksyre og en del av stivelsesukkeret til melkesyre. Dette er en brødfeil, ti brødet blir herved surt.

Knadningen driver mere luft ind i deigen og spreder gjærsoppene til alle steder. Denne luft fremmer gjæringen.

Efterhvert som kulsyren utvikler sig omkring gjærsoppene i alle deigens deler og efterhvert som vandet gaar over til damp, vil deigen (som er blit seig og tøielig ved kleimen i melet) hæve sig (æse). Og alt efter som varmen stiger vil gaserne (kulsyre, vanddamp o. s. v.) vide sig ut hver paa sit sted omkring i deigen. Herved opstaar smaa huller. N aar saa brødet stekes ved høi ovnsvarme. vil on del av disse gaser slippe ud, men størstedelen vil holdes inde, naar skorpen er blit saa pas, at den danner et helt dække omkring brødet.

Er ovnsvarmen for lav, blir skorpen myk, formegen gas slippes ut, og brødet falder sammen, blir dødstekt eller faar raarand. Er varmen for høi, sprænger gasene skorpehuden og gaar sin vei, brødet falder da ogsaa sammen, men skiller sig fra skorpen og faar spræk i det indre; vi faar skorpefaldt (frafaldt) brød. De samme brødfeil kan komme, naar hæv-

No. 8

ningen ikke passes og naar melet mangler bakeevne. Gaar gjæren for langsomt og holder den paa forlænge, falder deigen sammen igjen og blir storhullet, gaar den for hurtig, stanser den for snart.

Ovnsvarmen, 200° C. eller derover, retter sig naturlig efter brødets størrelse, men naar allikf ,vel aldrig 100 ° i brødets indre. Ved den høie temperatur stanser al gjæring og ensymvirkoing. Diastasen stanses i sin virksomhet aller€,de ved omkr. 65°. Kleimen stivner til ved ?0° og danner en forbindelse med melstoffet; den mister da sin tøielighet, og brødet kan derfor ikk e længer hæve sig. Melstoffe ts oveF_g ·ang til klister gaar sent, da der er lit et vand i deigen.

Melstoffet i skorpen gaar ved omkr. 200° over til dekstrin og sukkeret til karamel, som gir brødet den brune farve (sukkerkulør).

Glftigt korn. I Sverige har det under iDdhøstningen vist sig, a t rug og hvede bar været befængt med E,t par giftig e soparter, som særlig forekommer i fugtige somre.

Nu bar ,,0J)landenes Avis" fra Ringsaker faaet tnse ndt endel rugax, so m viser s ig at være sterkt angrebet af den ene af de to giftige soparter, hvorom de r meldes fra Sverige, nemlig Fisar eum ro seum Link. Soppen viser sig vanlig paa kjernens top og har en laxerød eller zinnoberagtig farve.

Det er sandsynligt, at sygdomm en er udbred paa mang, i st eder, særlig hvor kornet har li gget ned e og være t sterkest udsat for fugtighed e n.

Høstudsfgterne. Af beretningerne tii el et russiske indenrigsministerium fremgaar det, at man i mange distri1 :ter i Rusland venter en daarlig høst. Heldigvis er h øi tudsigterne gode i gouverhementer, hvor der iaar herskn hungersnød som følge af sidste aars d aarlig e høst, men i de sydlige og vestlige distrikter har vinterkorn e t taget megen skade ved frost og vaarkornet ved t,rrke. Beretningerne fra Preussen medd e ler, at forholiene de fl este steder er tilfredsstillende. Den faldne nedbør har været tilstrækkelig, og skadelige planter og dyr har kun pletvis anrettet nævneværdig skade. Vinterhveden blev for en del ødelagt af frosten, men er saa flere steder bleven erstattet med vaarkorn, og den vinterhvede, so m er tilhage , ser ret lovend e ud. Ogsaa vint er rug og vaarkorn er tilfredsstillende, og for d e n sidstes vedkommende tegner høste n til at blive over middels.

Guidmedalje. August Olsens knækkebrødfabrik er ved den internationale bageriudstilling i Budap es t tilkjendt guidmedalje.

NORSK BAGER.TIDENDE.

Liden korntilførsel. I august maaned er til Kristiani a indført 2423 tons rug , hvoraf alt paa nogle tons nær var fra Rusland. Ifjor ankom i samme maaned 4583 tons rug.

Formindskelsen i tilgangen paa rug hænger nøie sammen med de høie priser og den usikkerhed, som endnu he rsker, hvad angaar det paar egnelige udbytte af ny k ampagn e. Forinden nogenlund e oversigt haves for høstudbyttet, gjører der til de nuværende priser meget faa og smaa forretninger. Alle v enter i baab om gode tidender - og tærer im ede ns paa de gamle b e holdning er, hvilke forøvrigt hele verd e n over paa dette tidspunkt opgives at være meget knappe Her paa markedet har stillingen været forholdsvis gunstig, id et tilførslerne tidlig paa aaret - før den sterke prisstigning fandt ste d - var særdeles rummelige. Tiltrods for de knappe forsyninger i de sidste maan eder er derfor st illingen den, at der i aarets 8 første maaneder for 1907 er noter et en import a f 30 792 tons rng, mod samme tid i 1906 28 208 tons. , Foruden hvnd der iaar er ind fø rt af nmalet rug, er der ogsaa hidkommet ganske betydelige m æn gder tysk og svensk rugmel, h v ilke tilførsler har l,julp et go dt paa beholdningerne af bagemel.

Nn er imidlertid sti lling en den, a t kornlagren e er saagodtsom blanke. U den de i n æste uge vente <lfl tilførsler vilde man snart staa fast for raa,·are. Meu da 7000 sække Østersjø rng nu straks indtr æffe r, og en Sortehaver paa 5000 tons vil være h er den 16de september og l evere ~tørre parti er rug op: byg, vil den første n ød være afhjulpet. Og senere vil fl e re ladninger indløbe s lag i slag Fremdeles vil dog møllerne neppe tr æ kke:, t,iJ s ig større beholdning er, forinden sikrere faktorer t il bedømmelRe af verdensmark edets stilling er pul,licerede.

Arbeidernes fællesbageri afholdt generalforsamling d en 19d e ds. Af beretning og regnskab fremgik, at omsætning e n i det forløbue halvaar h ar udgjort kr. 83 609,16, hvillrnt udgj ø r en forøgelse fra forrige ltalvaar af kr. 6 71 8,68 og et overs ku d at' kr. 2 680,00. Budgettet for kommende halva ar opføres med en balance af kr. 29,466,67 og et ov e rskud af kr 2 454,67. Til medlemmer af bestyrelsen valgtes bager Nygaard og maler 1'ynæs.

I bagersvendenes forening behandl e d es d en 23dc d. m. et forslag om foreningens udmeld e ls e af "Norsk bagerforbund". Forslaget, der var vedtaget til fremsættelse a f foreningens styre, motiv e r edes med, at ledelsen i d e n se n ere tid bavde været særlig s l e t og til liden gavn for Kristianiaafdelingen. Und er diskussi011en fremkom ogsaa kritik over ledels e n af streiken i 1906 Udmeldelsesforslaget forkastedes med 49 mod 20 stemmer Derimod vedtoges en henstilling til forbundsstyr et o m at sammenkalde ekstraordinært la ndsmøde til høsten for at bringe forholdene ind e n forbundet under diskussion

Bagerne i Stockholm. I en artikel mod forandringer i korntolden skriver Vårt Land bl. a.: ,,H vad der her i landet gjør brødet saa dyrt og samtidig mindre godt end i udlandet, er ikk e raavar e prisen eller tolden, men det er hrødtilvirkerne Det vilde ikke gaa an at byde almenheden rundt om i Europa i stæder jevnførlige med Stockholm saadant brød, som h er holde s tils a lgs Og dette er saa meget merkeligere, som brødpriserne h er er betydelig opskruede, is æ r i forhold til r aava reprisen". Ogsaa Dagens Nyheter og Svenska Dagbl h a r fremført lignende klager og spørger: ,,Hvorfor kan vore hagere ikke lære sig at hage brød?"

Samtidig kl age r i N. dagl. Allehanda en indsender over, at en af d'e større restauranter er bleven saa fin, at den holder sig for god til at servere - nøgelost:

anbefales!

J. Ødegaard & Co., Christiania.

::E3:ved.e:n:i.e1 rundmalet og flnmalet, af de bedste Mæl'ker, samt fma Rugmel, anbefales til billigste Dagspris.

IAverter ,,Norsk Bagertidende" efter bager- og konditorsvende e ller pladse.

Averter ,,Norsk Bagertid." bagerieiendomme til sa lg eller bortleie.

Averter efter butikbetjening eller ledige butikdamer. Søg pladse gJennem annoncer.

Bergens Gjærfabrik

Prisbelønnet i Liv er pool 1886 og paa Berg e nsuds tillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnesen. Etableret 1881.

Hvedemel og Rugmel

bedste Mærker

til billigste Dagspris anbefales.

Conr. Halvorsen

Telefon 1156. Chr.ania

A. s. G~rn~r~ Gjær- &SDritfa~rik

-+ iv.toss..,....

anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria" PPesgjæ:r.

Lager i alle Landets Byer.

Agenter for Kristiania d.'hrr. Antb.Johansen & Co .. Raadhusgd.1 &3 .

.Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,

anbefaler Presgjaer

Tel egramadr.: Gjærfabrik. 'J elefo·1 No. 43

A IS Smørfabriken "FLORA" af 1903 Bergen

anbefaler sine fortrinlige Kva.liteter Margarin i daglig fri,k Tilfø rse l fr a Lager hos Herrer

JOHANSEN & ØSTERLID

Skippergaden 30. 'rel efon 84 42

NB . Specielt Fabrikat for Bageribrttg.

Averter i "Norsk Bagertidende".

Telegrafadresse: FJÆRE.

Peder

SmørfabrikBil "BiBr[Viil"

Bergen · Specialiteter i iv.targar1:n. for Husholdnings~. Bagerl og Kondltorbrug.

Fabriken "Arild"

Tro:n.d.hj e:a:n.

Fineste Ma,rgarin : Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. anbefales særdeles skikket for a l Slags Bagværk.

Christiania.

Største LagE;r af Hvedemel. lma Rugm el "Favorit". Gryn, Erter og Affaldsvarer.

Als Isdahl's Gjærfabrik

Bergen

a:nbefaler prima Presgjær i stad ig frisk Vare.

H. Nordhausen. B. A. Mindes udstilling af bagerlartikler.

Fjære,

Toldhodgd. 6, Kristiania. Indgang fra Skippergd. forh. i Firma Fjære & Norberg.

Lager a t

Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.

Eneforhandler for Norge for

Als ,,STRØMMEN'', Randers, Danmark.

Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger! og maskinelt Bageriinventar. 'W'

Bodin - Koln - w1,n -'!n~nr

!,~ - ~osk nu - Signuaw

Fuldstændige Indredninger f'or Bagerier, Conditorier, Cakes, Biscuit-, Deigvare- or. Conserve-Ea:brlker. - P i,tenteret i alle Lande.

Damp-Bage:rovne

Norsk Bagertidende 8. utg. 1907, 6. Årgang

NORSK BAGERTIDENDE

Ajs HALDENS Smørfabrik,

M. 8DEGAARD·

For Bagere & Conditorer