5. aargang no. 8.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
Bladkomiteens formand: H. Hansen.
Udkommer en gang maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos landsfor eninge ns formand, li Haak on Han se n, Universitetsgaden 8, Kristiania , hvor ogsaa annoncer bestilles; pris 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre 31. august 1906.
lndhold: Streiken. - Bestemmelse af gjærens drivkraft. - Bagerens kunst. - Den nye danske bagerlov - Frisk luft i bageriet. _ I London. _ Bagerkonflikten i Bergen. - Det foreslaaede nordiske bagerforbund. - Et s tort bageri. - brødet.
Als HALDENS Smørfabrik, . Forlang altid
Fredrlkshald,
Telefon 73 90 ~ontor og Lager i Krls~lanla, Tele~on 73 90
d
' anbefaler sm extra fine Margarn1, , ;V1ctor1a" og Export.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anbefal er Presgj Eer
Telegramadr.: Gjærfabrik
Telefon No 43.
Bageriinaskine:r repareres hurtigst af specialist
Telefon 11224.
STA1NDARD MEK. VÆRKSTED
Kr. Augustsgd. 13.
Vaksdals Mølle
Gjenopbygget 1901-1902. Pttoduktion 3000-3200 Tdtt. l{ottn i Oøgnet.
Mellen er forsynet med det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.
Alle Mel- og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortement og prima Kvaliteter.
- finest wheat flourKraftig som amerikansk, lyst som ungarsk.
Faaes ægte kun hos
bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D'Herrer Bagere. Telefon 1271. H. Willumsen.
BagePeII
Malmø Rugmel 000*
lndregistreret. er allerbedst
Faaes hos de forskjellige Nielhandlere.
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sorter Rug- og I-IYedemel anbefales, samt Gjær af kj e ndle gode Kvalitet er fra Bngernes G jær- og Spritfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Bugn1el
af ege n Form a lin g.
Hveden1el
rundmalct og finmah·t i de bedste Mærker til billig stn Dag spris ho, Joh. P. Olsens Eft. Telefon 87 k. Skippergd . 4.
Schee & Aas
Etabl.: 18G3. 07 Telefon 20 c og 9262. L nge r af all e Sortv r
Hvedemel, Rn[lnel, By[mel & SirnD etc. anbefale s
A. s. Gerner~ Gjær- &snritfa~rik
-.. :Lv.I:oss ..._.. anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Victoria'' PresgjæP. Lager i alle Landets Byer. Ag e nter for Kristiania <L'hrr. Anth.Johansen & Co., Raadlmsgd.1 &3.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
JTiel=, <rolonial= 8J Gf eae-oarer en gros.
Udkommet er og faaes tilkjøbs i alle boglader:
Dr. I. R eic hborn-I~ennerud: Skibsbrød, i kommission hos Grøndahl & Søn. Pris heftet kr. 0.30
Tidli ge re er udkommet: Brødet, dets tilberedning og forhandling. Pris indb. kr. 1. 20, heftet kr. 1.00.
Veiledning ved bedømmelse al madvarer. Pris indb. kr. 1.20.
Forlang DULUTH SUPERIOR MILLING Co.s:
bodst:e, fonlebgt igste amerikansk Hveclemcl, DULUTH 15 - 20 °/0 krnJtigore e nd ti lsvare ]l(lo g_pxmgso DULUTH Merker -fra, Amerika.
Kristiania
En gros hos D 1 Herrer: BEST Joh. Baumann & Co., Kra. Peter Larsen & Co., ,, GIANT Frithjof Rasmussen " ( H o. sO!l.) H. B. Thomsen ,,
Presgjærfabr ik
anbefaler sin fortrinlige
Presgj ae:r.
Forsøg
Bremer Rolandsmøll es Rug si gt 000 {:~
bnges med Gjælt'. - Uovertruffen l{valitet. D a g I i g P r o d u k
af a n e rkjendt Soliditet samt Bagerovnskarme anb efale s fr a L age r billigst. A / s Kampens mek. Verksted , Kristiania.
Knækkebrød fra Ru mel 3 Kroner Aug. Olsens l{nækkeb10dfab1ik g .
er anerkjendt som det bedste i Handel og anbefales de Herrer Bageridrivende
Tilkjendt
Guldmedalje Kjøbenhavn 1906.
Telegramadr.: Bagerforretning Telefon 1490.
Egen Formahng anbefales som u e dst e
PETER LARSEN &CO.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber .. papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIOENDE11 •
Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i "Nor sk arbeidsgiverforening" Hovedstyret ønsker at bringe til medlemm ernes kundskab, at kun medlemmer, der h ar undertegnet den trykte indmeld elsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiver forenin g" og kun disse kan saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore love cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens lov e paabyder en særskilt und erskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode a ll e, som endnu ikke h a r indsendt indm eldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, stra.ks a t gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesbla nkett er, kan disse erholdes ved h env endelse til formanden i hovedstyret, Haakon Hansen, Kristiania.
Streiken
er fremdeles paa samme standpunkt som da vort forrige nummer gik i pressen. Trod s forskjellige udtalelser i dagbladene er der i den forløbne maaned ikke hændt noget, som har bragt konflikt en nærmere henimod en endelig løsning. Fraseet no g l e mindre uord ener og uregelmæssigheder i B e r gen har det hele været præget af ro; selv enkelt e førsøg paa at lede brødhandelen bort fra de mestre, som trofast har støttet sin organisation sy nes ikke at have ført til det forønskede resultat.
Streiken interesserer ikke længer det store publikum. De tildels misvisende bulletiner, som nu og da kommer tilsyne i dagspre ssen,
finder neppe nogen opmerksom læser i denn e tid, da avisernes spalter fyldes af valgmeddelelser og mestrene - de finder sig tilrette og ser fremover.
Bestemmelsen af gjærens drivkraft.
For længer e tid siden offentliggjorde I. M et.der i Th e Ameri ca n Brewing Review en ny fremgangsmaade til undersøgelse af gjæ ren s drivkraft. 100 g. m el dannedes med 60 g destilleret vand til en cylindrisk deig, denne blev derpaa, for at hindre tilklæbning, rullet paa et med mel dustet bræt og endelig stukket ned i en papircylinder, som den skal fylde til overmaal. Papir cy lind eren er gjort saal edes, at d en nøi e pass e r ind i en 50 cm . 3 s maalecylinder. Ett erat papircylincleren med sit indhold er bragt over i maalocylinderen, afmerkes det punkt, hvortil deigcylinderen naar nøiagtig, og maalecylinderen sættes inc! i en varmekasse, som holdes paa 30 ° C. Hver halvtime noteres pladsforskyvningen. Forsøg et er endt eft er 2 timer, og d en i hundr e dedele udtrykte udvidning angiver gjærens drivkraft.
D e nne fremg a ngsm a ad e blev noget modificeret a f Pollak, id et h a n fører den med mel dustede d e igcylinder lig e inc! i maalecylinderen og j e vner deigtoppen m ed e t træstempe l før a fl æs ningen, hvilket gjør denne l et t ere af udføre. Metzler gaar ud fra den erfaring , at den hertil mest brugelige gjærkraftbestemme l se efter Hayduck paa ingen maade svarer ti l de praktiske resultater, hvilket han mener er ti lfældet med den af h a m prøv e de metode.
Men hvad han byder er dog ikke et haar b e dre end a ll e de andre m e thoder. Vi maa hu ske paa, at alle dis se frem ga ngsmaader beror paa bestemmelsen af den v e d 30 ° udviklede kul sy remængde, medens man ved regelr et bagning foruden kulsyreudvikling under gjæringen og saa har en anden langt vigtigere faktor for ba g verkets form og størrelse, nemlig dets udvikling efter at det er s kjøvet ind i ovnenovndriften Denne staa r ikke i sammenhæng m e d den ved 30 ° udviklede kulsyremængde.
Den er afhængig af gjærens egenart, af dens kraft ved h1;1ier e temperatur, dens dødstemperatur, om man saa vil kalde det, endvidere af dens gjærkraft ved høiere tryk (der opstaar ved skorpedannelsen str aks efter at bagverket er skjøvet ind). - Som man ser, er alt dette
forhold, der ikke kommer i betragtning ved Metzlers fremgangsmaade, ligesaalidt som ved de andre hidtil brugelige.
Ganske anderledes staar sagen ved de praktiske bageforsøg. Der vil man faa se den kollossale forskjel mellem metoderne. V cd Metzlers fremgangsmi.Lade viser presgj æ r og ølgjær sig at vær e ganske jevnbyrdig e hvad drivkraft angaar; men gjør man praktiske bageforsøg komm e r presgjærens store overlegenhed strak s from. En gjærs godhed er omvendt proportional med bagverkets specifike vegt.
Det staar altsaa fast, at hidtil ingen fremgangsmaade til at bestemme gjærens godhed kan maale sig m ed den praktiske bageprøve.
Bagerens kunst.
Af stor b e tydning vil altid bag e ren s kunst være, naar det g,iælder at behandl e forskjellige melsorter efter disses særegne egenskaber. Bagermaaden (ovnsvarme, vandmængde, raskningsgrad) mmi jo ændres efter melets art. Saaledes gav f. eks. hvedemol af 1902 ved den første bagning et altfor lidet brød, hvorimod det ved senere bagning, naar man havd e lært det at kjende, g[l,v brødet en fuld stændig tilfredsstillende størrelse med den forønskede porøsitet.
Da eler gives mang e melsorter, som kræv e r en særskilt behandlingsmaade, som bageren først maa finde ud, vilcle det være meget ønskeligt, om der kunde leveres ham et saavidt muligt jevnt mel. Dette vilde opnaaes ved en rigtig blanding af større partier. Hvis bageren clerimod hvergang kjøber nogle hundrede kg. og altid faar et andet mel, opstaar der stadig nyo vanskelig-heder. Dett e til overveielse for møll e rne, :--om her har en fortjenstfuld opgave at lø se.
Den nye danske bagerlov.
Denne lov, hvis vedtagelse i den danske rigsdag iaar vi tidligere har omtalt, frembyder adskillig interesse ogsaa for ude nforstaaende derved, at den fremkommer som resultatet af et frugtbringende samarbeide mellem de interesserede parter. Loven har som det jo bør være tilfældet med enhver lov undgaaet at blive en
ensidig støtte for en enke lt stand. Der er taget tilbørlig hensyn til fagets interesser. Vi skal nedenfor give en kort oversigt over dens rækkevidde, idet vi omtaler de vigtigste paragrafer.
Loven forbyder at anvende i bagerierne børn under 1~ aar. Børn over 12 aar maa kun beskjæftiges i bageriet 6 timer i døgnet iberegnet en halv times hviletid, efter høist 4 1/ 2 times arbeiJe og kun i tiden mellem kl. 6 morgen og kl. 8 aften og ikke i skoletiden. Unge mandlige arbeidere fra endt skolegang til 16-aars alder maa ikke arbeide mere end 10 timer i døgnet og ikke før kl. 4 morgen eller efter kl. 6 aften, medmindre de har været beskjæftiget i faget mindst 1 aar og er over 15 aar gamle. Ligeledes maa unge kvindelige arbe ider e fra endt skolegang til 18- aars ald er ikke arbeide mere end 10 timer i døgnet , dog ikke før kl. (i morgen Of!; ikke efter kl. 8 aften. 1 / 2 times hviletid efter høist 4 1/ 2 times arbe ide.
Unge mandlige arbeidere mellem lG og 18 aar og de, som er under 16 aar, men har arbeidet mindst 1 a:tr i faget, maa ikke arbeide mere end 11 timer i døgnet i Kjøbenhavn og Fredriksberg (og I 2 timer and ensteds), saafremt det gjælder delvis natarbeicle (mellem kl. 8 aften og 4 morg e n), indbefattet spise - og hviletider, men fraregnet arbeidspauser af over 2 timers varighed. Nettoarbeidstiden ma a ikke overstige 9 1/2 time i Kjøbenhavn og Fredriksberg og 10 timer i de øvrige kommuner.
Der skal indrømmes en samlet hviletid af mindst 8 timer enten lige før natarbeidet begynder, eller straks efter at det slutter.
Hvis de ung e arbeidere kun bruges til dagarbeide, kan nettoarbeidstiden forøges med 1/ 2 time. De unge menneskers hviletid maa lægges saadan, at de kan deltage i undervisningen ved handelsskol e eller teknisk skole paa stedet efter haandverksloven.
I Kjøbenhavn og Fredriksbergs kommuner skal der tilstaaes enhver bageri- og konditoriarbeider en saml et arbeidsfrihed paa mindst 24 timer. Udenfor disse kommuner skal de have en samlet arLeidsfrihed paa mindst 16 timer hver søndag, senest fra kl. 12 middag (konditorer senest fra kl. 2), dog ikke fastelavnssøndag, søndag før jul, lste juledag, saafremt denne falder paa en søndag. Arbeidere, som er tilstaaet en samlet arbeidsfrihed paa 24 timer, kan dog i indtil 3 timer af denne tid
beskjæftige s med surlægning, hævlægning, deiglægning, rengjøring i bageriet samt fyring (1 mand pr. ovn). De der har 16 timers ugentlig arbeidsfrihed, kan b es kjæftiges 1 time med ovennævnte arbeider
Midl ertidig a fvigelse fra ovennævnt e bes t emmel se kan ske indtil 15 gange i hv ert kal e nder aaa r mod anmeldelse til tilsynshav ende fabrikinspektør, naar ste dli ge forhold kræver d ette .
Senest 14 dage efter at et barn eller un gt m enneske er antaget ti l arbeide, sk a l arbeidsgiveren forvisse sig om vedkomm endes alder og s undh edst ilstand (fødselsattest, attest fra embedslæge, der beta les af a rb eidsg iv ere n).
Under arbeidet samt under maaltid erne, hvor disse nyd es paa arbe ids stedet, skal mandli ge og kvindelige arbeid e r e hold es adskilte, hvis arbeidets ar t og pladsen tillader det. In ge n kvindelig arbeider maa indtræd e i ovennævnte arbeide i d e først e 4 u ger efter s in nedkom st, m edmin dre der gives l ægeattest for, at dette kan ske ud en s kade for hendes eller b arnets sundhed.
Loven giver dep artementet adgang til at ud stede et regulativ om fordringern e til bagerie rn es stør relse , indredning, b enyttels e, belysnin g, opv ar mnin g, ventilation samt orden og renslighed.
Bøderne for o vertr æde l se af loven er ,;at til l 0- 200 kron e r, idet der dog første gang kan blive givet kun en advarse l.
Som man vil se, har- lov en det princip at reg u l ere arbeidstiden for den e nk e 1 te arbeider og paabyder in ge n arbeidsstansning i bedriften. Herved blir det muligt at gavne arbeideren ud on direkte at gribe forstyrre nde ind i udøvels e n af ha a ndv erket D et h ensy n, som lov e n h a r taget til kvind elig e arbeidere tyde r p a a, at disse har en mere udstrak t anvendelse i Danmark e nd h os os, hvor de vistnok kun undtag el ses vis a rbeider i bageriot.
Hvorl edes d e danske bagere til syvende og sidst vil bliv e fornøiet med loven er det ikke godt at ud tale s i g om. Et punkt syne s allerede paa forhaand at h ave v a kt misnøie ho s mestrene, n em lig bestemmelserne om søndagsarbeidet. Ønsk.erne synes her at have gaaet i retning af en abs olu t a rbeidsstansning til en be ste mt tid, som det, der vilde virke m est retfærdigt for alle. ,,Dansk bager- og konditortid e nd e" skriver h erom bl. a.: ,,Loven har ikke a lene forladt fællesor ga ni-
sationens oprindelige forslag o m, at a 1 t arbeide i ba ge rierne ·- altsaa ogsaa mesterens eget - skulde være forbudt he;nholsvis fra kl. 12 og kl. 2 sø ndag efterm. til maµdag morgen kl. 4 og kl. 6, men ogsaa f ællesorganisationens andet forslag (da lov g ivningsmagten ikke vilde gaa med p aa at forbyde me stre ne selv at arbeide) om, a t arbeidsstansningen skulde gj æ lde for arbeiderne fra søndag eftermiddag henholdsvi s kl. 12 og kl. 2 ti l mandag morgen henholdsvis kl. 4 og kl. 6. I ste det derfor har man nu blot be stemt, at arbeiderne skal have 16 timers sa m 1 et frihed, som sen e st skal begynde h e nholdsvis kl. 12 e ll e r kl. 2 søndag eft erm idd ag. En arbeider, som ophører med sit ar beid e søndag morgen kl. 8 kan altsaa igjen begynde at arb e id e kl. 12 om natt en mellem søndag og m andag. Dette vil altsaa faktisk medføre, at haabet om en lovb este mt a rb e idsfrih ed fra søndag middag til m an dag morgen er fuld stæ ndi g tilint etgjort, og sandsynligvis vil mestrene, naar denne lov træder i kr a ft, blive nødte til se lv a t arbeide mere e nd hidtil fr a :,øndagmorgen til mand ag mor ge n. At denne, efter vor anskuelse, uheldig e bestemme l se, eler sæ rlig vil r amme de m estre, som kun holder 1 it 2 m edhjæl p er e, e r kommen ind i for sl age t, e r foranlediget ved, at der skal tages h ensy n til forskjellige mesteres sæ rinter esser. For mestr e, eler h older fire arbe idere ell er derover, er b estemme l sen gunstig, idet · de kan dele deres arbeidere i to hold og forts æ tte a rb eid e t nd en stansn ing og uden at de i nogen væsentlig grad se lv behøv er at d elt age deri.
Men statist ik en vis er jo, at af a ll e l an d e ts 2 5G2 bagerier arbe ide s der kun i 280 bag erier med fire mand eller derover og her a f fineles endcla stø r st ed el en i Kjøbenhavn og ome gn , som slet ikke berøres af denne bestemmelse, ela arbeiderne her sk a l h ave en ugentlig samlet a rb eidsfrihecl af 24 timer. Det er a ltsaa, som man ser, et rent forsvindende antal af b ageriern e ud enfor Kjøbenhavn og Fredriksb erg , der kan tvedele d e re s m a ndsk a b. Vi anser derfor den "frih ed ", mesteren her faar til at læg ge arbeidsfriheden om søndagen, som de se lv vil, so m yderst uh eldi g, idet me strene selv og deres fam ilier a f konkurrencehensyn vil blive langt mere bundne om søndagen end hidtil. En arbeidsstansning ove r det hele om søndagen fra kl. 12 eller 2 til mandag kl. 4 eller 6 vilde stille alle ens og s ikre baade
m estr e n e og arbeiderne søndagsfrihed p aa en tid, i hvilken d en har mest v æ rd, idet saa godt som alle andre holde fri samtidig."
Frisk luft i bageriet.
Fn tysk b age rmester skriver følgende:
J eg har i d e aar, jeg arbeid ede som sve nd og ogsaa se nere til min forundring iagtt aget, at m an i de fl. este bagerier saa godt som a ltid arbeider ved lukk ede vinduer og døre og at der kun leilighedsvis lukkes op. Dette find e r jeg i h øi este grad forunderligt, thi i et bageri bør <ler a ltid være lys og frisk lu ft. Det er d erfor ogsaa tilfældet i mit hageri. Straks om n atte n, naar vi staar op, bliver saa v el vinduer som dør e i bag oriet aa bnede og dereft er holdt e aa bn e, ialfald indtil deig ens udstødning skal begynd e; men oft e holdes d e e nd nu aabne und er arbeidets vide r e gang, naar j eg finder det fornødent.
Dette har nu ga nske vist foranlediget mang en e n k oll ega til at udbryd e : ,,Han maa jo være gall Hvorledes kan h an faa godt br ød paa den maade ? " Men jeg forsikrer, a t frisk lu ft og ly s i bageriet absolut ikke s k ader: tv ertim od, je g srotter endog ofte den op sla aedo d e i g ud i don friske luft i gaarden, for at for ebygge, at den rasker for hurti g og for me get.
H ovedsage n i bagerivirksomheden e r: honsigtsm æss ig deigføring og punktli g a rb eide .
Ogsaa efter bagningen staar vinduer og dør e aab ne h el e dagen i mit bag eri lig e til om aftenen, n aar h æve n s k a l læ gges.
Jeg har foran et par af vinduerne i mit bag eri plantet ot par vinrank er, som med dere s grene og løv dækker vinduerne. Gjennem di sse vinduer, som altid hold es aabne, naar veire t ikke or for koldt, strømmer der altid frisk luft ind i b ageriet, sa a det er en sand fornøi el se at arbeide i det.
Med hen sy ~ til deigføringen bemerker jeg følg ende: Da korn e t ved de moderne møller ikke fugt es , som det blev i gamle dage, saa er mel et i nutiden tørrere end tidligere, hvoraf følger, at en anden deigførin g ogsaa er nødvendig, hvis man vil vente vellykket brød. Derfor bruger j eg i den varme sommertid mest koldt vand lige fra brønden som tilslag. Jeg lager kun en midd elsstiv deig, sørg er for hurtig raskning og en ikke for varm ovn, og sku er
ind, før den opslaaede deig er fuldstændig udrask et. Ved d enne føring har jeg altid faaet godt, vellykket brød.
Med hensyn til rugbrødbagningen bem erker jeg følgende: Jeg tager altid straks noget af den modn e fuldsur, fri sker suren op om middagen i en dertil indrett et kasse, m od kjøligt vand, om aftenen lager jeg saa grunds ur i kassen med 3 liter v a nd, ligeled es kjøli g t. Om natt e n styrte r jeg saa sur en ud af kass en og l ager fuldsuren, 2 dele sur og 1 del tilslag, ligeled es kjøligt. Med det senere tilslag r e tter jeg mig efter om fuldsuren er mere eller mindre moden. D eige n gjør jeg kun middelstiv, indskuer den i en ikk e for varm ovn og før den er fuld stæn dig r aske t. Om vinteren maa tilslaget selvfølgelig være varm er e Med hensyn til m elets l ag ring bemerk er jeg følg e nde: Det er absolut h eldig s t, n aar m a n h a r et loft, hvor melet k an styrtes af sækkene. Skal melet kunne bevar es saaledes, a t man er sikker paa, at det lad er sig bago godt, saa maa det, særlig om foraaret og i den varme sommertid ofte k astes, for at det ikke s k a l tage varme og for at det kan holde sig lø st, ellers t age r melet l ot skad e. Allerede i februar og i begyndelsen af mart s, n aar der begynder a t komme saft i træerne, men ogsaa sene re - særlig i d en tid, træerne blomstrer - tager melet l et skad e, naar man ikk e er for sigtig med dets lagrin g og hyppig vende det v od kastning. Kan m el et ikke styrtes paa loftet, saa bør sækken e ialfald aldrig stables ovenpaa hv erandre. Der bør kun staa et la g sække paa gulvet og altid saaledes, at luft en kan cirkulere mell om sækkene. Sækkene bør derfor jevnlig k astes om pa a siden og træde s med fødderne, for at mel et k an hold es lø st og for at elet ikk e ska l klumpe.
I London afholdes fra 3die til lOde september en international fagudstilling for bage ri og konditori og beslægtede fag.
Bagerkonflikten i Bergen. De fleste har neppe længere nogen anels e om, at bagerstreiken fr emd eles vedvarer, skriver .Bergens Aftenbl." Thi paa bagermestrenes leverancer skal man neppe merke det.
Imidlertid fandt endel streikende forleden nat paa at burde opfriske erindringen om den hendøende strid. Denne mindefest iverksattes paa den maade, at ca. 8 stykker af dem ved 12½-tiden troppede op udenfor Kr. Høisæters bageri paa Markeveien Her optraadte
No. 8
de meget truende mod de arbeidende i bageriet og e rklærede uforbeholdent, at de vilde ind. Dette blev naturligvis n egtet dem, og saa tog de fat paa en In ge foran vinduerne, aabn e de den og knuste fire rutl er Det hede blod kjøinedes noget, da de skar s ine h æn d e r a l vo rlig tilblods paa vindnsskaarene; de fjernede s ig derfor ogsaa efter en s tunds forløb. Anmelde lse e r indgivet til politiet , der a ll e r e d e samme e ftermiddag foretog afhørelse.
Det foreslaaede nordiske bagerforbund. Som bekj endt bl ev der pa:1 den i forbindelse m ed b:1geriudstillingen i Kjøbenhav11 i dette foraar af h o ldte bag e rmesterkongres vedtaget at ned sætte et af tre medlemm e r for hver af d e tre nordiske l:md es bagerstand best aaende udvalg til at w1d ers0ge, om der m ul igv i s knnde stiftes et for de tre l a nd e fælles nordisk b age rme sterforbund til varetage l se af f ::c ll es faglige in t e resse r og gjensidig stø tte und er vanskelige forhold, f eks. arbeidskonflikt er o. lig11. 'l'il dotte ndv:dg valgte kongressen, som t idli gere m edd e l t, for Daimrnrks vedkommende d ' hrr. H ennrmn Stilliit,!J ( udvalg e t s form,rnd ), Johs. Pit zne r og A. Ji'l cron. .!<'or Norges vedkommende har hovedb es tyrelsen for "De norske h agermest r es l andsforening" valgt d'hrr. 11aakon Ha11s cn, Samson og Rolfsen, alle fra Kr ist i a II i a, til 111 ed lem m e r a f udv a lget. D er imod h ar d et "Sv e n slrn Buge riidlrnre fo rbundet" paa sit i Norr kø pin g i Dag e 11 e 2Jde-27de juli a fhold te l a nd ,,;møde v e dtagot, at det af flere g rnnd e for e 1 ø bi g ikke kan a11seos for heldi g t, at d e r dannes n oge t nord i s k ba ge rm esterforbu nd ; m e 11 landsm ødot erklærede s ig i øvr ig t Yilli gt ti l at ind g :m f!j ens idi g forpligt e nd e afta l er for v is:s e t il fæltlc.
Et stort bageri har kanonflrm:t e t Krupp i E sse n ladet bygge for nt fo r sy n e s in e fo lk m e d elet da gl ig e br ød. D et beskj æ fti ge r sta di g 100 maad , h vo raf 77 e r h age r e I 43 ovne ba ge:; daglig 2 vog llla<l11inger med mel paa 10 000 k g., h vi l ket g-iv, 1· 80 - !JO UOO stykk e r smaabrød og 10 -12000 s,, rt og h,·idt l111 s h oldning sur0d om d age n.
Brødet, det uun ll v::erl ig,;te :if vorc n æ rin gsm idl e r, har s in egen int erPss a nt e J,i sto ri e Naar man L,egyndt e at anvende k o rn til uagning lad e r s ig ikJ ,e længer af-
NORSK BAGERTIDENDE
gjøre Saa meget v e d man dog, at byg Pr den k o rnsort, som førs t bl ev brugt til bag ning. De ga mle i sraeliter m a lte sit korn paa haandkvern og denne kunde efte r l\Iose lo v ikk e sættes i pn,nt. Slige ha andkverne var længe a l mindelige p aa lnnd et h os os , hvor d e e ndnu findes spredt paa ga arde n e.
Først blev mel et kun knad et med vand og hagt t il haar d e tynde fladbrnd. Af disse t_y n de brnd, s om ikke blev skaaret, men brnkk et is tykk e r, bagt e man a ldri g op 11 oget stoffe forraad, man indskr æ nk e d e s ig t il , hvad man n e top bavde brng for. 1\fed tid e n blev br ødbagning ens ku 11 st mere og mere foldk o mmen. I l\Ios e bøg e nw tale s d o r allerede om bageovne. Israel iterne i d et 11ye testam e nte kjendtc saal ede s allerede til surd e igen, rn e n hagere fandtes der i disse ~jerne tider ikk e ; bugnin ge n v:11' kvinJ.ernes og s lave rnes arbeide D e n for:,;t e a nt_y dnin g- til se lv s t æ ndige hagere fiudcr man i Jeremia :,;' hug kn.p. 37, 21 1, hvor der er tale om en "Ba.ge rga,l e" i Jel'll,;alem Hos græker n e sy ne s der og~aa all0r ede ,1t ha ve v.eret se lvstændige hagere. S æ rlig omta les e n b:ig,·r 'l'lu ,arion i Athen som et 11 w n ~ter i s it fag. Romerne b et r:igtede li geledes bagningell su m ot hus a rb e id e Yø rst "ar 147 før Kristi føclse l omt:tl e s bagern e i Hom som lmanclvæ rk sclr iv e 11d e, og m eget se n ern 11nc'l e r l i lpi11 s 'l'rojan11 :; (98-117 efter Krist. ) dan11ecle J , , og ne laug. Germanerne fik br udet fra 1·cnnern e D e n fo r sto om t ale af hagere findPr 111a11 i d l' ll ,.a J,,111:1 11ni s k,, r ot " som ska l v æ re sa ml et i aar e n e Gl3 - 62 8 Eftc-r de1111 e skal mordet pan. ,·n b:i ge r "r rn i'l'cs lll <· d 40 ski lli11g. Og ,;:1:1 Karl den sto r e hol dt kL~c ,·i er pa:i s infl g ,ids<>r. me 11 <le bl ev betj ent af kYind cr .llet ,,r g-a nsk e m c rk e li g1, :tt m:.in a ll e r ede paa Karl ti<'n stor ,, ::; tiLl fur,;t o , l at hage s e mmel. I Jet lOd e aa.rhu:11ln·de ,·ar bagerkunsten alJer e cle vidt fremskr e d011. :-;,iJ,>111011 ] 11, bi skop af l'onstans, ha.vel e i St. Ga ll e n I ~,-11\,·e iz) e n ovn, hY ori man kund e hag e 1 000 br :>< l.
D e n national c brø , bort i YOl't land , il:ull,rn ,lot, Pr j L1 ege ntlig c·n ovorle,·eri11ga[ ,l, n pri111itin• li:1 gc mua,l,, , som v i ov e nfor har r; 111 l:i lt ,;0 111 d c 11 m es t· u prind e lig-<'. F ladbrødet var YOre fur f æ,h·,·s 1,rnd. o.!!; har jo v:.crct :1lmi11cleligt p:1a la11dsl ,yg du11 l ig,, 11ed t il v«re dag e I vort blad 11 0 3, J!JO G, liar vi g- i vd en s kiluri11g- nf brødbagninge n ho s o , i ,k-t I G,lo aa rlmndr c ,lo
Bjølsen Valsemølle
Chrjstiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo.
!Zabcbnrgcr
4'agerovnsf liser
fra Stracf & \LO., !Zabcburg b. Drcs()cn, sot er iffe, springer iffe, l1olber Varmen, giver r en t Z3aguærf og er af næsten ubegrænset !)olbbarl1eb.
~11cforl7a11Ming for Uorge qos peber Jjære, ~olbbobgaben 6,
\\ands DropsfcJ1; ~,e ~,f
Kristiania
leverer af Princip ~un Iste °f\angs f abri~ata, der herved anbefales d'fle rrer Bagere og Conditorer paa det bedste.
Specialit ot : Rene, æ[te Maltextractkaranrnller.
J. Ødegaard & Co.,
Christiania
::E3:vect.eme1 rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt fma Rugmel, anb efales til billig ste Dagspris. Conditorisprøiter !taves tilsalg s R e pa rat i uner nd føres a f s:unm e A. Clausen, Øvre Voldg·d. 4. Tlf. 884. Maskiner, former, redskaber, brugsartikler for bageri, konditori sukkervare- og ehokoladefabriker h ur i Lle s iLl s t e 25 a.ar Yæ ret leY e r et i beds t e k va li tet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
Als Isdal1l's Gjærfabrik
Bergen_ :mbefaler
prima Presgjær i sta dig frisk Vare. '.Kristiania.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllllng af bagerlarttkler.
Tønsbergs Smørfabrik Wilhelm Olsen, Bergen.
(Leverandører til Marinen.) ·
En Gros Lager af:
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin. Prima Rugsigt, Overalt foretrukk et til Bageri- og Konditoribrug. Hvedemel, tysk og amerikansk, Kommissionslager og Agenter i de større Byer. For Kristi ania hos Johs. Olstad, Storgaden 15. - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
Telegrafadresse:
Peder
Fjære,
Toldbodgd. 6, Krlstlanla. FJÆRE. Indgang fra Skippergd. forh. i Firma Ff ære & Norberg.
Lager at Bageri- og Kon ditori-M askiner, Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.
En e forh a n'dlere for Norge for
Als ,,STRØMMEN'', Randers, Danmark.
Specialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne
Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger ! og maskinelt Bageriinventar.
Werner & Pfleiderer
Cannstatt - Wurttemberg. f
'l~ Berlin Koln - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw U S.
lndPedningeP
Fabrikm æ rk o. Bagerler, Condltorler, Cakes, Blscuit-, Deigvare- og Conserve-Fabrlker.
Fabrikm æ rk e Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.
Etages Dampbagerovn ,
Specl'a.l1'tet ,' Un1·versal Ælte- og Blandemaskine for a!}e Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kjæx 0~ Biscuit, Honningkage, Marz,1pan, Tragant, Chocolade, Nudler, Maccarom etc. etc.
Damp-BagePovne for alle Sorter Bagervarer, med fas;a!!~~e 0 1o~~~~~t!!hi,:taliteter. Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød.
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdellngsmaskiner. - Tablettepresser for Conserving, Chocolade- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportable Tobbe- & Brødstandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønske til Tjeneste.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.