4. aargang no. 8.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening".
Bladkomiteen s formand: H. Hansen.
Udkommer en ga ng maanedlig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, teg nes paa nær me ste po stansta lt eller hos landsforenin ge ns formand, li Haakon Han sen, Universite tsgaden 8, Kristiania, hvor og saa anno neer bestilles; pris 15 øre pr. petitlinje, udenland ske 20 øre 15. august 1905.
Regjeringsforslag om ny bage rlov. Udka s t til lov om indskrænkning a f arbeidstidell i bagerier m. v. - My stis k injuries ag - Norsk Bagerforbunds konflikt. - - Hermed tillæg.
Kieler Patent Forlang
nb efales som særlig kraftig
anbefales: Hvedemel, Rugmel, Sukker, Sirup, Rosiner, Sukkade, Kryderier, Salt m.m.
Molino Rio de la Plata i Buenos Aires. Prima Rosa Venus Apollo Argentina Patent Olympia.
Vaksdals Mølle
Gjenopby gge t 1901 - 1902. Pttoduktion 3000-3200 Tdtt. ~011n i Døgnet.
Mellen er forsynet med · det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri. ' Alle Me1- og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortement og prima Kvaliteter. Gerdt Meyer
I
Sorter
til Bagerier anbefales, I. S. Øwre & Co.
0. EM. OHLSEN, Mellergaden 3. Lager af Æg en Gros. T el egramadr. ,,Ægoblsen.', - Telefon 3333. -
,,
I a r s t j e r ne ''
"Fanci, Patent 11 ausol ut smukkeste og kraftigste rundmalede Hvedemel.
En af Chri stian i as største Bag er e skri ve r derom : Mel e t e r prøv et alene, og det e r mig e n F ornø ielse at kunne giv e det te M el m in bedste Anbefaling, baade h va d Styrke og Hvidhed a ngaa r.
Mel og
Gjær.
Mit La ger af a ll e Sor t e r Ru g- og Hvedemel anbefa l es, samt Gjær af kjendlc gode Kvalitet er fra Bage rn es Gjær- og Spri lfabrik.
C. Smith jr., Skippergaden 23.
Viktoria Rugn1el
a:f egen Form alin g
Hvedemel
rundmalet og finm al et i de bedste Mærker t il billi gs t e D ags pris h os
Joh. P. Olsens Eft.
Telefon 87 k. Skippergd. 4.
Schee &, Aas
Etab l. : 1863. = Telefon 20 c og 9262. = Lag er af a ll e Sorter Hvedemel, Rn[mel, By[mel & Sirup etc. a n befa l es
.A. s. G~rn~r~ Gjær~ &snritfa~rit
iv.coss
anbefaler sin kraftige og holdbare ,, Victoi-ia '' P .resgj æP.
Lager i alle Landets Byer.
Ag ent er for Kri sti a nia d .'hrr. A.ntb. J obansen &Co , Raadbusgd.1 &3.
Bjølsen Valsemølle
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
Vi hverken bager eller sælger andre brødsor.!!!r end
Knækkebrød.
Alle ba ge ri forretni n ge r be r derfor gjøre s it indkjeb hos os.
Ak.t.i es elskabe t Knækkebrødfabriken
T el egramadr.: ,,Kn æ k k e brØ d" Telefon : 71 81. Chris tian ia , Smed ga den 49.
earl J. Hagen & Co.
Telefon 1483 - Christiania. - Telefon 7788
filel=, <rclcnial= Et Gfeaevarer en gPos.
Borge & Honning, Grilnerløkkens
Christiania. Telefon 8884. M}k r , Colonial- og }Vlelforretning 6 010-rretDIIlgS
be kj e ndte gode Melk og Flød e , l evere s i alle Bye n s Strøg, fra Vag ne til . e11 gros. ICjøb Bagere, Cafeer og Butikker . " · C . Tuft. · hos firmaer, der averter I bladet. I Telefon 328. Thv. Meyersgd. 76 c
Kristiania Presgjærfabrik
anbefaler sin fortrinlige
Presgj ===er.
Moss Aktiemøller, Moss
anbefaler til Sagere : Patent Rugmel,• Hvedemel X X X Militærmel, , Hvedemel O O 0 Ruggrøb, Hvedemel af forskj ellig e , g rovmal e t og finrnal et. • b edst e am erikanske ..M æ rker. .Rgentutt fott Chttistiania hos HerrH Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.
Smørfabr-iken UN ION
Fredrikshald, Telefon 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, Telefon 73 90 a nb efa l er s in extra fine Margarin, , ,Victoria'' og Export.
Hvedemel og Rugmel bedste Mærker til billigste Dags pris anbefales . Corir. Halvorsen Telefon 1156. Chr.ania Averter i ,;NORSK
Wilhelm Olsen, Bergen.
En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og am~rikansk, - bedste MerkerSirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: Wilhelm Olsen.
Regjeringsforslag om ny bagerlov .
Den 13de f. m. fremlagdes af r egj er ing e n "Ot. prp. no. 41. Angaaende udfærdigels e af en lov om indskrænkning af arbeidstiden i bageriei· m. v." l edsaget af on række udtalelser fra mestre, sve nd e og politimyndigheder rund L om i land et for og imod d et af bagermestrenes landsforening i s in tid indsendte forslag t il forandring af don nugjældende bagorlov. Regjeringen havde gjonnem cirkulæ r er til amtmændene af 22do apri l og 16d e mai ifjor udbedt sig disses udt alelser Propositionen, der blev fr emsat af statsraad A.rctander, er bifaldt af alle regjeringsmedlemmer undtagen statsraad Gunnar Knudsen, eler :finder en forandring af bagerlovon upaakrævet. Det ny e lovforslag er saalyclencl e:
Ud kast til lov om in dskrænkning af arb e idstiden bagerier m. v . § 1.
Al brødb ag nin g skal være forbudt paa søndage og andre helligdage, disse regnede fra den dags aften kl. 6 til vedkommende søn- eller helligdags aften kl. 12. D e nne bestemmelse skal dog ikk e være til hinder for, at Stuen kan lægges før kl. 12. Forbudsbestemmelsen skal i k,ke h ave anvendel se paa bagermestrenes per son li ge ·ai·beide paa l ørdag eller andre h elligaften er indtil kl. 8
§ 2.
Derhos skal det paa hverdagene være enhver, uer driver bag ernæring, forbudt i _tiden fra kl. 8 aften til · kl 6 morgen at anvende sine i bageriet beskjæftigede folk til andet arbeiae end tørring af kavringer og skibsbrød, til sur- og hævlæguing. I forbi nde l se med disse arbeider kan dog fra kl. 4 morgen uclføres cleiglavning og onisfyring, ,log saaledes, at hertil i hvert bageri /enn maa anvendes en mand for hl'er i bageriet i daglig drift væ r ende bagerovn, - konditorovne, lrjæksovne og lignende uncltaget, - og h øist _ 3 mancl i h vert bag eri. Dobb elto-une regnes som e'n o-un.
D et skal heller ikke være tilladt for d e n, der har leiet b ageri, i videre udstrækning end ovenfor nævnt at hage i tiden fra kl. 8 aften til kl 6 morgen, naar udleieren er inte r esseret i vedkommende bag erib edrifts ndbytte. ,•
Arbeidstiden maa for d en enkelte a1:beidet ikke overskride 12 timer i døgnet, medregnet spise- og hviletid, deriblaudt en sammenhængende middagshvile paa mindst 1 time. Det skal staa arbeidsgiverne frit for, istedetfor denne ordning, at anvende e n arbeidstid af 10 timer i døgnet, heri i.udbefattet hidtil sædvansmæss ige spise- og hviletider. Ved ove rgang en fra uen ene til den anden af disse ordninge r har arbeid er ne ret til mindst 24 timers varsel.
Ingen arbeider maa anvendes til det i n ærværen de paragrafs første led tilladte uatarbeide mere end 6 nætter i løbet af 2 uger.
Dersom det i nærværende paragrafs første led tilladte natarbeide udføres af de om dagen beskj æft ig ede folk, fradrages der i deres daglige arbeidstid en og en halv gang saa l ang tid, som natarbeidet har medtaget. Udføres natarbeidet af folk, der ikke tillige beskjæftiges om dagen, maa arbe id stiden ikk e overskride 10 timer , heri indbefattet spise- og hviletide r.
§ 3. Fra de i §§ 1 og 2 opst illed e forbud skal v, c re
a. Nat til dagen før alle søn- og helligelag e, naar ikke to saadanne følger paa hinancl en, samt nal til ,17de mai, forsaavidt denne ildre f alcle1 · paa en søn- eller helligdag. I disse nætter kan arbeidet paabegyncles Id. 2 og ved-vare til følgende eftermicldaq l,:l. 6
b. Nat til de to siclste i·irlceclag e forucl for julerla,l)ene, nat til clagen før andre paa hinanden følgend e sonog h ell igelage samt nat til fa s telavns lørdag og nat t-il fa stelavns mandag. I disse nætter ka n arbeidet paabegyndes kl. 10 og veclvare til følgende eftennidclay kl. 6. Falder lille julen/ten paa en søndag, kan dog arbeidet fortsæltes l ørd ag til kl. 10 aften.
Arbeidstiden for den enkel te arbeider maa ikke ove rstig e 12 timer 17d e mai - se lv om denne eft erfølges af en søn- eller helligdag - elle r 15 t imer de øvrige ovennævnte dage, rneclrcgnet spise- O!J hviletid, cleriblandt en sarnrnenhængenrle rnicltlagshvil e paa miudst 1 time. Det ska l dog staa arbeidsgiverne frit for, istedet (or den s idstnævnte ordning, at anvende en arbeidstid af 13 timer i døgnet, heri indbefatt et tid li gere sædvansmæssig spise- og hviletid.
Desuden kan der fra. de i § 2 omhandl ede fo r bud n,f hvert steds kommunestyre gjennem vedtægt, stadfæstet af kongen, gjøres undtag e lse for enkelt tid af aaret, der paa vedkommende sted maa.tte plei e at medføre m ere eud a lmind e ligt arb e ide. Endelig kan politimesteren for en enke lt forbigaaende an ledning meddele fdta.gelse, uaar særegne forholu gjør det strcrkt paakrævet, og vedkommende arbeider dertil bar g ivet sit samtykke. Dog kan denne til]adelse ikke gives for l ængere tid end 6 arbeidsdage. Fritagelse_ ndovor denne tid kan ~fte r andragen de rn eddeles af amtnrnnden.
§ 4.
Bøm under 14 aar maa ikk e sysse lsættes i bagerier. Unge mennesker mellem 14 og 18 aar rnaa ikk e anvendes til d et i § 2 første led tilladte natarb e iue og under ingen omstændighed over 12 timer i d øgnet
§ 5
Arbeidsgiver, som overtræder denue lov, straffes med bød er. Med samme · straf ansees arbeiu e r, som udfører arbeide udover den i §§ 1 - 3 fastsatte tid.
§ 6.
Denne lov skal ogsaa være gjældende for bagerivirksomhed, d~r drives i hoteller, beværtningsetabliss ementer og konditorier.
§ 7.
Drives bageri af flere i fællesskab, ansees kun en af disse ligeoverfor i1 ærvæ rend e lov som arbe i dsgiver, medens de øvrige bliver at anse som arbeidere. Hv e m der bliver at betragte so m arbeidsgiver, ska l uden op-
hold meddeles politiet, der ved o p s lag i vedkommende bageri bekjendtgjør dette. § 8.
Lov om in clskrænlming af arb ei dstid en i bag erier in. v af 6tc august 18 97 m ed tillæg s lov af 20cl e mai 18!J9 sæ tt es ucl af kraft.
Da det vil blive for vidtløf tigt i sin h elh ecl at r efer ere de mo t iver , so m l edsager fo rslag et , skal dett e h er kun ske ucldrngsvis. Efterat h a ve gj e nnemg aaet det af b agermestrene s l a ndsfor ening ud ar b ei ded e forslag m ed d ettes motiver gjengives hvad der fra sv en d enes side har væ r et anført mod forandring i l oven: ,, ]?ra b age r svend ene s sid e h ar der, som d et vil 'erindres, til de for skj elli ge tider gi enn em d ere s organisatio n er v ær e t fremført en b es t em t prot est mod l andsforeningens lovfora ndrin gsfors lag og specie l t mod bestem m el sen om d oig-lavning. Man till ade r sig herom særlig at h e nvis e til dokument no. 25 med tillæg for 1898 1899 og till æg til dokum ent no 21 for 1902-1903. Hv a d d er m ed h en sy n t il forandring en i § 2 fr a s v end ene s sid e er a nfør t er i d et væsentlige følg end e :
Saafremt bestemmelsen vedtages, udtalos d er , vil d ette l e d e til, at d e større bageridrivend e, som har fra ± til G forskjellige rum med ovne, vil be n ytte en mand hv ert sted, og r es ult a t et bliver da, at mind st h a lvd el en a f ba ge riarb eidern e m aa forl a d e sit hjem kl. 3 om morg enen for at være til ar b eid sh err en s di spo sit ion kl. 4. Li gel edes vil det l ede t il, at en d el bagermestre vil bortleie sin e bageriei· pro forma for at kunne benytte h el e sit mandsk a b fr a kl. 4 R es ul tatet vild e saal edes bliv e en gjo nindfør el se af natte a rb eide t i en betænkelig ud strækning. N aar m estr en e a nfører, at fora ndringen er nødv endi g for at faa ele fin er e brødsorter tidligere færdige, bestrides ri g tigh od en h eraf, da d e t publikum , som spi se d en slags brød sort er til frokost, allerede efter d en nuv ærende arbeidsordning faar sit frokostL>rød i betime li g tid For det a lmind eli ge b rø d s vedkommende, a nføre s d er , er d ei gl a vnin g før kl. 6 uprak t isk, d a d ette brød ahso lu t m aa formes umiddelb art efter d eigl a vnin ge n.
S o m d e t vil ;;ees af bila get t il n ær væren d e pr opo siti on, st ill er svenclone sig fremdeles a fvi se nd e til forslag e t, idet af 120 erkl ær in ge r d e 110 udtal or sig mod dett e, og blandt dis se samtli ge d e for e ninger, hvorfra udtalelso hav es
Vider e h a r ogsaa en del mestr o udtalt sig mod for slaget. Ma n till a d er si g h erom først a t h envise t il ti ll æg 1 og 2 t il dokument no. 21 for 1902 - 1903, ind ehold ende indkomne protester fra 46 mestre i Kristi a ni a, 28 i B ergen, 46 i Stavanger, desud e n fra b age rm estre i Fredriks ta d, Sarpsborg, H ønefos, Fr e drik sh a ld , Mo ss, Dr a mm en og Horte n, i a l t 174 und er skrif te r. Hv ad der i di sse protester ucltales, er i det væsentlige, at for an drin ge n a nt age s a l ene at ville være t il fordel for d o sto rre ba ge ridriv e nd e, eler ved S'in s~ rr e k a pi ta l styrke or i sta nd ti l at h old e· fler e arbeidere, m ode n ;; den for d e mindr e bed rifter vil bevirk e, at di sse vil ligge und er i konkurr enc on Hv a d dern æst de nu indkomne udtalels er fra bagerm estr e og ba ge ridriv en d e a ng aa r , fr a r aa d er a f 385 er kl æri n ge r de 123 eller h env e d 1 / 3 forsl agets vedtage lse
Dep artementet skal m ed h en sy n t il d e saalo d es opfør te tal bemerke, at ved optæl lingen af orkl ærin ge rn e er ikke ' blot erklæringer fr a e nk olt m ænd , men ogsaa fælleserklæringer fra foreninger, hvor di sse ikk e er forsynode m ed und er sk rif t af de enk elte m ed l emmer , li gesom ogsaa erkl æring er fra et uopgivet antal mestre og sve nde p aa ele forskjellige ste d er r eg n odes so m en erklæring. Hvor d erim od v e d fælleserklæringer ·navn e un.d ersk rift fore li gger ell er a ntall et v e dkomm e nde mestre ell er svende er op giv ot, er hver p ers on optællet og medr eg n et.
D er er saaledes ogsaa hlandt m estr e n e e t forholdsvis stort antal, som h ar udt a l ~ sig im od d et foreliggende for sl ag Eft er departementets m enin g vild e d et d og v ære uberetti ge t i a ll e di sse erkl ærin ge r at se ud t r y kk et for en bestemt modstand mod forslaget. I saa h ensee nd e b eme rk es, at for landdi strikt ern e sy n es fond aget kun at være a f rin ge int eres se D ette udtal es ucl t rykk elig af et st ort a ntal l a nd sbag ere, som d erfor har undladt at a f g iv e udta l el se, og d et sy n es jo ogsaa i og for sig rimoligt, at sp ørg sm aa l et om adgangen til t idli gere paa dagen at kunn e l overe d e finere frok os tbr ød sorter kun und tagel ses vi s k a n vær e af nogen betydning i landdi str ik tern e N aar derfor endel l a nd sbage re har ud talt si g imod forslaget, li gger der vi stnok i a lmincleli g hed h e ri alene udtrykt, a t forandringen ikk e ansees for at være p a a k r æ ve t af forh old en e i v e dkommend e di strikter, d erimod ikk e, a t d e n h or vikle me<lføre no gen ulemp e ell er sk a d e
Af de fra byer ne indkomne erklæringer, som repræsenterer ele virkelige interesser i sagen, vil sees, at det langt overveiende antal af disse udtaler sig til fordel for lovforandringen. Dette er nem li g tilfældet mod 10 haandværkerforeninger og 114 hagere - foruden et uopgivot antal af saadanno i forskjellige byer - modens der paa den anden side alene staar ± forening·er og 25 hagere. H vad særlig de større Lyer anga.ar, er alene mesterforeningen i Stavanger imod forslaget, medens vedkommende foreninger i Kristiania, Bergen, Trondhjem, Drammen og Kristianssand har udtalt sig for samme
Det er underhaanden blevet departementet meddelt, at de i dokument no. 21 for 19021903 fremkomne protester fra forskjellige mestre tildels skal være tilblevne under urigtige forudsætninger fra disses side med hensyn til indholdet af l andsforeningens forslag. At dette delvis har været tilfældet synes ogsaa at fremgaa af den omstændighed, at der fra flere af de byer, hvorfra protest fremkom i nævnte sto rtiiigsdokument, nu som svar paa departementets cirkulærer al ene foreligger tilslutning til forslaget. Resultatet af de gje nnem cirkulæ r et anstill ede undersøgelser for mestrenes vedkommende er saaledes, at den overveiende del af bagerne har vist sig at slutte sig til andragendet og at dette i ganske særlig grad er til fældet med bybagerne.
P~a grund_ af den modstand mod lovforandringen, so~ var fremkommet i de i nævnte stortingsdok um ent indtagne erklæringer og de grunde, som herunder var fremført, udbad departementet sig i cirku lær et med hen syn til forandringen i § 2 fra fagets vedkommende spe ciel udtalelse om, hvorvidt denne forandring antoges i økonomisk henseende at ville me<lføre forsk j ell i ge virkninger i , store ·og i smaa bageribedrifter, og hvorl edes denne forskjel isaafald begrundedes. Af de ikke ret mange besvarelser heraf gaar de fleste ud paa, at forandringen vil være til fordel for de store bedrifter, idet disse med sin større folkehjælp og flere ovne vil · kunne faa sine produkter færdig . tidligere ond do mindre bedrifter. Andre erklæri nger gaar dog i n10dsat retning. For departementet stiller det sig sandsynligt, at forholdet er rigtigst betegnet gjen n em hvad der udtales af b ager mestrenes foren 1 n g i Bergen, nemlig at forandringen ikke vil medføre skade for de mindre bageriei·,
s o m b e s k j æ f t i g e r s v e n d e o g 1 æ r-
1 i n g e, m.on være til fordel ogsaa for disse bedrifter, men at det er en anden sag, at bagerier, s o m , d r i v e s u d e n s v e n d e o g
1 ær 1 i n g o, og hvis indehaver nu udfører deiglavning før kl. 6 morgen, ikke 1æ nger vil kunne have denne fordel. I denne omstændighed, at de mestre, som hidtil med hj emmel af lov ens § 2 personlig har udført nattearbeide, efter forandringen vil miste dette faktiske privilegium, er det formentlig, at hovedgrunden til modstanden fra mestrenes side turde være at søge. Men da det selvfølgelig ikke ved bagerlovons istandbringelso har været hensigten at indføre en særl>egnnstige l so for enkelte af de bageridrivende, skjønnes_ikke den paapegede omsta:mdighed at danne en tilstrækkelig grund til at modsætte sig inclførel sen af en reform, der med saa megen sty rke ønskes af den l angt overveiende flerhed af byernes bagermestre."
Under den uenighed, som hersker mellem mestre og svencle med hensyn til nødvendigheden af en forandr in g af loven af tekniske grunde :finder departementet at b urd e henhold e sig til hvad der " er anført fra mestrenes side som den i sage n i økonomisk henseende direkte interesserede part, samt at det fremgaar af forslaget~ hyppige fremsættelse, at mestrene anse r reformen for at være i høi grad nødvendig."
,,Naar den nye besternm.else (om dei gl avning og ovnsfyring før kl. 6 morgen, omgjærde s med garantier mod misbrug, skulde departementet tro, at den ikke vil kunne give be retti get grund ti l klage fra svendenes side . Der har fra reformens moclstandere været indvendt, at bestemmelsen vil give anledning til omgaaelser, idet en større bagerforretning vil kunne opstykke sin bedrift i flere bagerier og saaledes syssolsætte et større antal af sine arbeider e end tilladt før kl. 6 morgen. I anl edning heraf skal departementet bemerke, at den nys cite r ede bestemmelse i sid ste led af § 2 formentlig vil bevirke, at arb eid ern e ikk e i ut1'ængsmaal be skjæftige s før kl. 6. Under enhver .omstæ ndi ghed vil omgaaelser af omhandlede art ske und er d en risiko, at lovgivningsmyndighedeme vil :finde sig beføiet til atter at fratage mestrene den eventuelle tilladelse."
"Af de i § 3 foreslaaede forandringer har departementet b ra gt i erfarin g , at det vil v æ r e a f særlig vi gt i gh e d for bag erib e drift ern e at erhold e d en i litr. c omhandled e t illadelse til at paabegynde a r b eid e t kl. 10 a ft e n forud for de store høitid er, idet d en eft er d en nuv ære nde lov t ill ad te arbeidstid fra kl. 2 nat (eller for pa as k eafte ns v edkomm end e kl. 12 nat) har vi st si g utilst r æ kk eli g til brødforsynin gen ved 2 og 3 p::i,a hinand e n f ølg e nde h elligd age At saa er t ilf æld e t h ar bl. a . vi st sig v orl fl ere til forskjellige t ider til d ep artemente t indkomn e for es p ør gs l er om, hvorvidt d er bl. a. f ør jul og n ytaar , hv or der indtr æffe r 2 og 3 h elli gd age i træk er a d ga n g til v ed disp en sation a t forl æng e a rb eid stid e n ud over d e n nu i lov en t ill adte Da d et h er kun gjælder en forlængel se af arbe id st iden nog-le e n kelte dage a f aaret, a n ser d ep art ementet e n forandring af lov en i de nn e henseende for mindre betænkeli g. Hvad e nk elt e a ndr o i samme litr a omhandl e d e d age a n gaar b emerke s, at dor fo rm entli g or g rund til at tillade b ag ning fr a kl. 10 afte n dagen før fa s t el a vn s lørd ag, d a d enne dag kr æ v er s t ørr e produkti on end ellers dagen før en h elli gdag. D et s a mm e gjæ ld er d en i litr. b nævnto faste l avns mandag. Me d h ensyn til nyt aa r sh el ge n b eme rkes, a t a rb eid e fra kl. 10 al en e a nt ag es at burde tillades, hvor nyta a r sdag falder pa a en lørd ag ell er m a ndag og d er saa l oclos fa ld er to h elli g dage i t r æ k, mod ens der formentlig i a ndr e t ilfæld o ikke e r gr und til at l ade arb e id et bogynde tidligere end paa lørd ago, kl. 2 n at, saaledes som nu be ste m t. I litr. c or clerhos mecltaget n at til sid st e virkedag forud for 17d e mai, na a r d enne da g fald er p aa dagen før ell er da ge n efte r en h elli g d ag I a nl e dnin g h eraf b em erke s, at denne b es temm el se h a r sin foruclsætning, at 17d e mai som i § 1 foreslaaet g jørcs til h el frid ag , men ela d ep a rt em ent et ikke fincler at kunn e t iltræd o dotte for sl ag, hortfolder herved form entli g ogsaa den nævnte bestemmelse i § 3 litr. c. H vad endelig julehø itid e n angaar Lem erk es, at saafremt ar b eid et so m foreslaaet t ill::1d es p aabegy ncl t kl. 10 afte n nat til d o to sid s te virkedage forucl fo r d enn e høiticl (i s tedetfo r som nu kl. 2 n a t d e to nættor, d er gaar fo rud for jul eaft en , § 3 litr. d ) bliver den sæ rb es temm el se, so m indehold es i d on nuv æ r ende lov s § 3 litr. a overflødig , m e d en s m a n i s t e d enfor den and en sæ rL este mm ol se i litr. b vil for es l aa optaget b estemmel se n i litr.
d i landsforeningens forslag om, at arbeidet paa den lørd ag, d er falder p aa dage n før lill e juleaften kan v edv are til kl. 10 aften (arbeid s tid en bliver, so m det vil sees, d a som nu p aa d enn e l ørda g 24 tim er, a l ene m e d forskyvning af okkesl ettene ) I ste d enfor udtrykk et "julehelgen " i land sfor eningen s for sl ag vil man derhos foreslaa anvendt "juled age n e"
Som det sees, foreslaaes der aabnet adgang til mod ek str abe talin g a t forlænge arbeid stiden for d en enkelte arbeider i d e tilfælde. hvor arbeidet tillades paabegyndt kl. 10 afte~, med 3 tim er udov er de riu till a dt e 16 timer
D epart ementet finder ikke at kunne a nb efal e dette forslag, id et man find er, at allerede 15 timer e r en saa lan g arbeidstid, at m a n a n se r en yde rli ge r e forlængelse a f d enn e b etænk elig. B este mm el se n s yn es ogsaa at være saa ub este m t formet, at den l et vilde kunne afstedkomme tvi stigh eder mellem a rbeid sg iver og arbeider D erho s bem erkes, at en be ste mm el se om, at ek strabet a lin g sk al erl?:)gges, forsa avidt vilde v ær e ek st raordinær , som v or lovgivnin g ikk e andensteds vides at ind oholde bestemmelser om arb eidslønnens størrelse .
D et bem erk es, a t efter den nugjæld ende lov er der alene adgang til at. b es kj æfti ge den enkelte arbeider læng ere end 15 timer p aas kea f te n (§ 3 litr. c) samt undtagel se svis foran juleh el ge n i d~ aar, d a lille jul eaften fald er paa en sø nd ag eller mandag (litr a og b )
Videre vil det sees, at d or i forslaget s litr. c er indta ge t on bestemmelse om, a t der p aa el e i dett e lit era nævnt e dage, hvor arb eid s tid e n or 15 timer, a l ene sk al tilstaaes arbeiderne d e tidligere sæ dvansm æss ig e spi seog hviletid er, a ltsaa ikk e den i loven s § 2 omhand l ede ordinære middagshvile paa mindst 1 tim e M e d hensyn t il d e i litr. a og h n æ vn to da ge foreslaaos i denn e h en see nde, a t d er i d en her omhandl e d e arbeidstid paa 15 timer kal være medregnet spise - og hvil e tid , d eribl an dt en sam m onhængencle midclag·sspi seog hvil etid pa:1 mindst 1 time , dog saa l edes, at det sk al staa a rb e id sg iv e ren frit for i ste d enfor d e nne ordning at anvende en arbeidstid af 13 tim er, h eri indbefattet tid ligere sædv a nsm æssi ge spi se og hvil e tid er. B etin gel se n h erfor er dog ifølge forslaget, at arbeide pa a i litr. a o g· b n æ vnte da ge tillad es p aa b egynclt h enhold s vi s kl. 12 og kl. 10 iste d enfor s om nu kl. 2 nat.. Dis se forslag sees at v æ r e for-
anledig ed e ved en høiesteretsdom af 13te mai
1900 (Retst for s. a. side 561 ), hvorv ed er fast sla a et, at d er og saa p aa d e i § 3 i loven a f 1897 nævn te arb eid sdag e m a a giv es arb eid erne en middag shvile paa mindst 1 time sa aledes som i § 2 b est emt. Dep artem ent et skal i anl e dnin g her a f b emerk e , at e t rim eligt hensyn til arb eid ern e formentlig til sig e r, a t
d e n middag shvile, der nu ifølge høiester e t sdomm en tilkommer dem p a a dage , hvor arb eid stiden er :ma lang som 15 tim er, ikk e b erøv es d em. Depart em ent et :finder saal e d es ikke a t kunn e tiltræde land sfor ening ens forslag i heromh a ndl e d e hen see nd e for sa avidt a nga a r litr. c Hv a d litr. a a ng aa r anta ge r m a n d erimod a t d er ikke er grund til at m ods ætte si g , at d et tillad es p aa lørdag e og d e andr e i d ette litr. n ævnt e helli gaftener, om saa m a atte ønsk es, at anv e nd e en arb e id stid p a a 13 timer med hidtil sædvansmæs si g e spis e - og hvil etider. D e nn e an a lo gisk e udvid els e a f be st emm el se n om arbeidstid e n s læn g d o i § 2 an sees nemli g , eft er hv a d d er e r opg iv et for d ep arte m ente t, i man ge bag ori er, for øn skeli g af arb eid ern e selv og sy n es ikke _ i og for s ig a t st rid e mod rimelig e h en syn. Dep a rtem ente t a n tage r vid er e , at denn e r eg el b ør gj øres gj æld end e for a 11 e d e i § 3 n ævnt e, fr a d en ordinær e arb e id stid undt ag n e d age , skjønt <l en muli ge n s for d a g en e før d e st or e høitider og d e andre d a ge, hvor arbeid stjden t ill a d es pa a b ogynd t kl. 10 a ft en vil vi se sig mindre pra kti sk.
Me n h en syn til arb eid st ic'l en 17d e mai, d er i lov en er fast sat til 12 tim er, b e merk es , a t d er h å r v ær e t rei st spør gs m aal om, hvorvjdt den i tilf æld e , hvor d enn e d a g fald er pa a lørd age , k a n fo rl æn ges t il d en for di sse da ge fastsatte a rb eid st id 15 tim er D epart em en te t h a r besvar e t d e tte spør gs ma n,l d erh e n, at d er ikke anta ges a t v ær e a d g an g h er t il. D epart em ent et ans er d et r e tt es t, a t ogs a a d enn e fortolknin g fa st sl aaes v ed en udtr y kk eli g b es t e mm el se il ov e n
Me d h en sy n t il s pi::;e - og hvil et id er p aa d enn e d ag b ør der for m e ntli g· ikk e gj æld e nog en a nd en r~gel 01~d fo r a lmind oli g o d ago , hv o r ar bei d stid e n er 12 t im er , j fr l oven s § 2. "
"D ep art e m ent et sk al be m erk e, at d er, som ovenfor berørt, i fl er e tilf æld e har vi st sig at hersk e tvil o m, hvorvidt d er er ad ga ng 'til a t l>rin ge d e n i § 3 , sid st e l e d omh a ndled e di sp enation s my ndi g h od i a nv end el se, bl. a hvor nytaarsda g fald er paa on lørdag eller manda g ,
og der sa a l e d es fa ld e r 2 h elligd a ge i t r æk ell er hvor d er i jul en fald er 3 helli gda ge i tr æk.
D ep art em ente t h ar p aa g rund h er a f h a vt under overv e iel se, hv orvid t d e r ikk e burd e sk o en omred aktion af dispen sati on sb es t emmel se n til kl ar gjørel se a f , hvilk e tilf æld e a d ga n ge n til di spen sa tion omfatt er . I m idl ertid t ror m a n, at n a ar a rb eid stid en p aa ov enfor for osl aae d e m aa de udvid es p aa d a g en e fo r a n v e dkomm ende h øitid er, vil denne i a ll e tilfæld e v ise si g tilstrækk elig, saal e d es at sp ør gs m aa l et om yderli ge r e disp e n sati on paa g rund af h elli g d ages s amm enst ød d erm ed vil b ortfald e. Ma n or d erfor bl ev en st aae nd e v ed a t bib eh old e di sp ens a tion sb es temm el sen uforandr et "
Af land sforening en s andra ge nd e fmd er d ep art em ent et yd erli ger e grund t il at im ød ekomme for slage t om for a ndrin g af § 6. D enn e p a r ag r a f i den nuv ær end e l ov bes t e mm er , a t saafr emt v e dk omm end e arb eid er sam ty kk er i a t arb e id e i d en ul ovli ge tid, bliv er m este r en ikke h erfor s tr ffri. Af l a nd sfo re ni nge n for esla a es nu , a t n aa r a r be id e ud ovor d e n l ovb est em.t e tid udfør es efte r f æll es ov er e n sko ms t , sk a l baci d o a rh oicl sgiv o~ og a r be i de r str affes. Som b egrundels e h er fo r a nfør es, a t l ove n s nuv ær end e affattolso oft er e h a r l ed et. t il et for fa get lid et smi gre nd e a n gi veri. En m este r er saa l ed es anmeldt af sin e egn e sv end e ef te ra t d e h av d e forl e d et ham til a t iv ærk sæ tt e ove rarb eid e D e t sy n es d erfor ri meli g t, ud ta l es d er , at sa a v el arbeid sgiver som a rl> ei de r stra ffes na a r de er enig e om lov o v ortr æde l se n D ep ar t e m en tet or m e d fl erh e d en a f d e politim estr e, som h ar ucltalt sig a n g a ae nd e d ett e pu n kt , e ni g t i, a t el et er en ma n gel i lov e n, a t d enne i d et omli a ndl etle t ilf æld e ikk e fa st sæ tt er straf for arb eid er en, og a ntag·er, at d er i l o v en b ør incl tages e n b e::; t emrn el se h er o m - "
Mystisk injuriesag. Fo rm an d en i B:ige r s ve n de n es fo r ening h e r i Kri st i,mirt s en d te d en 14de ap ril iaa r til B age r forbu nd ets b esty rel se e n skr ive ls e , l1 vo ri r efer eres eu samt al e, so m s kuld e have f n n d et sted i t e lefo n en m ell e m en bage r s fr ue o g bu t ikjomfru paa d e n en e sid e og B ager fo rbund e t s formand paa d en and e n s id e.
Fru e n h av d e en afte n r i nget op fo r bnndets k on to r e ft e r en l e d ig ba g ers vend t il a r be id e En man d, s om opga v sig at vær e for bund ets fo rm a nd , s kuld e da h ave gjor t fruen forn æ rmeli ge til bud. D et samme sk ul de kwe gje nta get s ig ove r butikj omfru en.
E f ter a t ha ve m od tag et d en ne s k r i velse og faaet bekr æ ft e t at eu s a a dan s amtale s knlde h a ve fonde t
sted, besluttede forbundsstyret s ig til at St1spendere forretningsføreren.
Denne har nu anlagt sag ved meddomsretten mod B agersve nd e n es foreni11g med p aastand om straf for æresfo rn ærme l se og mortifikati on.
Sagen beband l edes den 22de juli ved meddomsrette n, hvor bl. a frnen og butikjomfrnen før t es som vidner, og særlig d en sidste bekræftede, at der i n ævnte telefonsamtale var bleven gjort hende ntugtige tilbud.
Sagsøgeren benegtede, at l1:1ve b avt nogen saadan telefonsamta le som a n ført. H au op lyste, at forbundets kontor og bagersvendenes foreningskontor havd e fælles tel efonli nj e , idet begge kontorer er i samme gaard, og ban antog, at en ell e r anden af on<l.skabsfuldlted havdc te l efoneret fra det andet kontor i hans navn paa den maade som af frnen og h endes jomfrn forklaret. Paa den tid, samtalen skulde have fondet sted, havde h an pa a kontoret været sammen med s in kone og to kamerater, og di sse bekræftede sa g søgerens fork laring om, at h a n ikke h avde telefoneret med nogen, medens de var der.
Der afhørtes 15 vidner i sage n Indstevnte blev fr i fanden for straf, medens en passns i ind stev nte s skriv else til sty re om, at vedkommende bagermester ikke oftere v ilde henvende sig paa kon to r et efter fo lk , saalænge den d aværende forretningsfører, sagsøgeren, var d er - bl ev mort ificeret.
Retten gik ud fra, at sagsøgeren virkelig var den, som havde telefoneret ved an l edn ingen. Me n
NORSK BAGERTIDENDE
retten ansaa d et ikke bevist, at den paagjældende te l efon!'amta l e fra sagsøgerens sicle havde indeboldt naget uanstændigt tilbnd, se lv om den var bleven opfattet saal edes, d a der kunde tænkes en misforstaaelse Sagsøgeren ha vde ve d anledni ngen været naget b eruset
Sagsøgte antoges at maatte frifindes fo r straf, fordi han i egens ka b af forma11d i Bagersvendenes fo renin g maatte have ltavt fn l d opfor drin g til at gjøre sagen, som den forelaa for ham, t il gjens t and for indberetning til forbundsstyret, jfr straffe l ovens 247 2. (,Aftenpo s ten").
Norsk B a gerforbunds konflikt. Inden det norske bagerforbund h ar der i den sene r e tid stad ig væ r et konflikter mellem forbun d sstyret og forretningsføreren. Striden knlminerede ivaares, da for bu ndsstyret snspenderede forretn ingsførere n , efterat d er fra, enke l te hold inden Kr istia,nia bagersvendes forening var fremsat ære røri ge bes kyldnin ge r mod denne. Da sagen nu har været behandlet ved Kri st i ania meddomsret, skal bagersvendene s ige sit sidste ord p::ta et ekstraord in ært landsmøde, der afho l des her i byen den 27de d. m Paa d ette l an ds møde vil d er da ogsaa blandt a n dre sager fremkomme fors l ag om, at forbundsstyret for eftertiden skal h ave sit sæde i Bergen. Bliver dette vecltaget, mener man, at Kristitmia-afdeliugen, der e r fo rbund ets største, vil udmeld~ af organi~ationen og denne saal edes blive sp li ttet. ( ,,Ørebladeta ) No 8
Epokegjørende
Helmer Husebye,
l.\ll:e1er1
Kristiania og Brumunddalen.
Forretningslokaler: Grenlandsleret 22-24
Teleton: K ontoret 10 82 Butikken 5665.
\• \\os OropsfåL \<o\\?>. ur4-
Kristiania
leverer af 'Princip ~un lst e T{ angs f abri~ata, der herved anbefales d''fierm !3agere og Condi torer paa det bedste.
Specialitet : Rene, æ[te Maltextractkarameller.
Hamres Beregningsbog for Bagere sælges i Dybwads Bogha nclel, Ifr istiaiii a. Pris , nu Kr. 3 ,50 + Porfo ved Forsende lse.
i Bageribedrilten.
Et nyt Præparat (Kraftmelet Thor) eier saa ga n ske mærkelig gode Egenskaber, ·at ooh ver B ager, som vi l fø l ge med Tid en, maa gjø re Brug af dette Stofs Fortrinlighed
Fordelene ere:
Bagværket
Do.
Do.
Do.
D o.
bliver betydelig større, ,, mere ve lsmagende, ,, l otte r e at forcløio, ,, betyck li g mere holdbart, faar en uedro farve
Der paastaaes derfor mec1 Bestomthecl, at man ved at anvende kraftnrnlot Thor sparer Mol, Melk og Rmør. Enke lte sti ll er sig mu l igens tvilende. Til disse kan siges: ,, Viclenslrnben, eler stad ig gaar fremad, fonna:tr m e get." Kraftmelet Tho r ind ehold er (reelle Næringsværclier) Ingredienser, <ler ncutralisorer Gjmrsto:ITets Virkning<'lr. Som bokjenrlt suger Gjæren til sig og t ilin tetgjør en stor D el baade Sukkerstof og Æggestof. Ved at ti lføie Deigen et' lid et Kvantum af Kraftrnelet Th o r b ehold er Mel et sine opr i ndelig gode Egenslmbcr.
Kraftmolet Thor er derfor uundværligt for enhver Bageribedrift- og bør naturligvis ogsaa anvendes Yed Bngning i Hjemmene. Man anve nd er 16 Gram pr, Liter for Hveclesager og 7 1/ 2, it 10 Gram for Rug.
Kraftme l et Thor sæ l ges for Kr 1,16 pr. Kg. og leveres i Sække paa 50 Kg. og i Poser paa 5 og 10 Kg. Ordres med Remisse expederos pr. Omgaaende.
Eneudsalg
for
Norge
hos
Edv. Tandberg,
fore løbi g Ad r. Mellergaden 3.
llfærk: Jllle 'l3agere som bar gjort Porsog, vil bekræffe Jr q fig h eden al ou e11sfaae11de.
Hr . Haakon Hansen, Pilestrædet, Ohr a., skriv er:
Hr, Edv. 'I'andberg, hersteds.
Det fra Dem modtagne Kraftmel har jeg nu prøvet i ca. 8 Dage hver Dag og sa mti<l.i g havt Anledn ing til at gjore sammen Hgne nde Fors øg m ed andr e Præparater for samme Ø iemed, og er det mi g en G l æde at krnme bevidne, at Deres Kraftmel ubetinget har vist sig som det be d ste, idet det i en s t ørr e Grad end disse opfylder L øftet om Forøgelse og F orbedrin g af Bagværkets Udseende samt i Smidighed og Smag
Jeg tror med Bestemtbed at kunne udtale, at en h ve r B ager vil fi nde stor F o r de l i An v endel sen a,f Kraftmelet i s it Bageri, baade til H vedesom R ugvarer og vi l Forde l en strax fa ld e enhver i Øinene som prøver det Jeg har anvendt det af D e m opg ivne Kv a ntum: 15 Gr pr. Liter for H ve desager og 10 Gr. pr L tr for Ru g.
Forø vrigt k a n De trygt referere til mig, hvis yderligere Oplysninger øn skes.
Chri s ti an i a den 13d e Juni 1905. Med megen Agte ls e ærb. H. Hansen.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening". August 1905.
Pr æ mi eret "Dii ss eldorf 1902''. Æreskors, æresdip lom og g uldm edalje. Grundet 1894.
Theod. Meeussen
Kavringextrakt-fabr ik. . BONN a. R,hein.
Pr æmieret Bonn 1904:.
Telegrafadresse: Meeussen 's Extraktfabrik, Bonn.
J.
Ødegaard & Co.,
• · Christiania. ~vecl.eme1
rundmalet og finmalet, .af d e bedste MæPker , samt tma Rugmel,
a nb efales til bill igste Da gs pris
Maskiner : former , redskaber, brugsartikler forbageri, konditori , sukkervare- og chokoladefabriker · bar i de sidste 25 aar været leveret i bedste kvalitet fra w. H. Sommer, Bernburg, Tyskland
HOLST & Co.
Pleens Gd. 2 B. · Anb efaler fra Lager Rugmel- Hvedemel, Gryn, Ærter , Affaldsvarer og Hav-re. Telefon 11054.
O'Hrr. Bagermestre!
Forsøgmin haandskummede Melk til Dere s Brug, den indehol de r mindst dobbelt ·saa meget Fedt so m maskinskumm et . Thv. Alms Meieri
r. Kristian Augusts gade 21. Telefon 3619 : og 72 49.
· Ordres optages ved WILH. HOFF, Trondhjem.
H. B. Tl~m~~Il.
Christiania.
S t ørste Lager af H ved e mel.
l ma Rugmel "Favorit".
Gryn, Erter og Affa ld sva r er
Por·sgrunds Gjærfabrik
• Etableret 1882.
Presgjær og Sprit.
Nyeste Metho de. Største Ho l dbarhed og Hævekraft.
Belønnet med Sølvmedalj e.
P. M. Petersen & San, Porsgrund.
I. A. Søderberg , Storgaden 28. Lager aC Æg en gros og en detail. • Telefon 87 52. Als Isdahl's Gjærfabrik
Bergen.
a nbefaler
prima Presgj ær
i stadig frisk V ar e.
Grundet 1894.
Præmieret Mannheim 1904:
Telegrafadresse: Meeussen ' s Extraktfabrik, Bonn.
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllllng af bagerlarttkler.
Brødr. Engh, Hvedem.el
Lille Str a ndgade 21 Telefon 51 55
a nb e faler: a ll e Sorter Bagemel samt Affaldsmel og Kraftfoder sa mt alle Slags Kolonialvarer en gro s og en detail til rim elig e Priser.
Hvedemel ooRugmel
i lma Kvaliteter billigst hos
Theodor Thoresen
Raadhusgd. 1 og 3, Kristiania. Telefon 6 4 9 og 751.
af bekjendte gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales D' Herrer Bagere . Telefon 1271. B. Willumsen.
V-a1::n:::i.uefrø
J. Olsens ~Enke, Storgaden 89. ..
lma Qu alitet hos
Tønsbergs Smørfabrik Hæggernæs Dampmølle
(Leverandører til Marinen.) Bergen
Fineste Tatfelmargarin. - Holdbareste Exportniargarin, Overalt foretrukket til Bagen·- og Konditon"brug.
Kommissionslager og }1genter i de større Byer. For Kristiania 1.tos Johs. Olstad, Storgaden 15.
Telegrafadresse :
Telegrafadresse: ,,Hæggernæs".
Indregistrer ede Mærker
Sigtet Rugmel AL F A do. do. BETA
Peder Fjære,
forh. i Firma Ff ære & Norberg. ·•
Lao·er at b
Indg ang fra Skippergd:
Toldbodgd. 6, Kristiania. FJÆRE.
Bageri- og Konditori-Maskiner, Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.
Enefo rhandler e for Norge for
Als ,,STRØMMEN'', Randers, .Danmar~.
Speoialfabrik for Vandrørs-Bagerovne, Konditorovne, Knækkebrødsovne Skriv til mig efter Kataloger og Op!ysninger ! og maskinelt Bageriinventar.
Werner
& Pfleiderer
Cann statt - Witrttemberg.
Berlin Koln
Fuldstændige I ndredninger r, cy/' • 1• '
fur
Fabrikm æ rke. Bagerier, Conditorier, Cakes, Biscuit-, Deigvare- og Conserve-Fahriker. F:tbrikmærke. Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser. <~
2 Etages Dampba ger ovn , ud e n Udtræk.
Specl·a11·tet ', Un1·versal Ælte- og Blandemask1"ne for alle Sorter Brøddeige, Konditorde ige, Kjæx og Biscu; t, Honuingkage, 1\Iarzipau, Tragant, Choco lad e, NucUer, Ma cca roni etc. etc .
Da fflp BagePovne for alle I.Jorter B•1o·ervarer m ed fast H e rd og Udtrækningsherd, &&& - 8 C t:, , passende for de mindste Lokaliteter.
Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knække b.rød.
Deigvalse. - Udstiknin gsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Conserving, Chocolade- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transp ortabl e Tobbe- & Brødstandere og alle øvri ge Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønske til Tjeneste.