No. 8.
NORSK . BAGERT] DEN DE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening " . 15de augus t 1904.
li Udkommer en gang maaned lig. Abon neme nt , kr. 2.40 aa rli g, tegne s paa nær me ste po stan stalt eller ho s la nd sfo renin ge ns formand, li · Haakon Han se n, Universitetsgad en 8, Kristiania, hvor ogs aa annon c~ r be still es ; p~s 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre. 3. aarg.
lndhold: Landsmødet i Bergen. - Bage rstreiken i B e r l in og bag erlov en i Norge. - Skjærp else af sve ndep røve. - Kristiania a fdeling af Norsk bagerforbund. - Om brødsalg i hus ene - - Hermed t ill æg
Drammens Margarin
a nbefal er Presgjær.
Telegramadresse : Gjærfabrik. Tel efon No 43.
Vaksd a l s Mølle
Gje nopbygget 1901 - 1902 Pttoduk t ion 3000-3200 Tdtt. ~ottn i Døgnet.
Aug. Olsens Knækkebrodfabrik
er anerkjendt som det · bedste i Handel og . anbefales de Herrer Bageridrivende.
Telegr amadr ,: B agerforretning.
Mellen er forsynet med ·· det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.
Alle Mel- og Affaldsvarer anbefa l es i r ig t Sortem e nt og prima.- KYaliteter.
G·e rdt lVl ey e r ::Berge:n..
lEg! .Æg ! Hvedemel
Thomas Latsens Ægf orretning :
St ad ig tilførsel · af nyla gte
Æg. I vintertid en altid 1:ag~r af prcs~verede. · run dma le t og fi nmalet, af de bedste Mæl'ker, samt . ,1rn a Rugmel, · ··. her formalet, anb efales til billigste D ags pri s af
Thaulows B~~-as·lfl--,1 i i ,:; ~1 Ødegaard & Co., Telef. 2766. Telegramadr. ,, Æg " . Christiania .
Keiser .Rugmel QUO*
er alle:rbedst, giver et smukt og særdeles veismagende Bred.
Mel og Gjær.
Mit Lager af alle Sort er Rug- og Hvedemel anbefa l es, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gj ær- og Spritfabrik. C. Smith -jr., Skippergaden 23.
Viktoria Rugmel
af egen Form aling.
Hvedemel
Hvedemel ooRugmel
i mange Kvaliteter hos
rundmal et og finmale t Theodor Thoresen i de bedste Mærker ti l billigste Dagspris hos Raadhusgd. 1 og 3, Kristiania. Joh. P. Olsens Eft. . Telefon 649 og 751. Telefon 87 k. Skippergd. 4.
IOluf Bjørneseth & Co. - Berge:n.Kolonialvarer en gros. Største udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc. r Specialitet: I BPændt Kaffe 1
Eneret for Norge til den patenterede :Behandlings- & l3rændemethode . Sælger kun til Handlende.
Fl.u:n.ct.ma1et
· (Registreret varemærke) ford.elagtigste bagerimel faaes kun ho s
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,, Pauldek".
Bjølsen Valsemølle
Christian K. Møller
ved Schweig-aards Bro anbefa1er: /ma Melvarer og andre BageriarHkler i godt Udvalg Hl billigste 'Pdser.
=== Telefoner 93 33 og 93 99. ===
Bagh u..:n. ved for Bagere 1 billigst hos
A. F. Lenscho w s Eftf., Engens Gd. 9 og 11. __., :tv.l:C>SS-+-
anbefaler sin · kraftige og holdbare ,,Victoria" PPesgjæP. Lager i alle Landets Byer.
Agenter for Kristiania d 'hrr. Anth.Johans&n &Co ., Raadhusgd.1&3 .
Johannes Nossum & Co. , Trondhjem.
Agenter for: Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsøg disse fortrinli ge Sart.er -
Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
Moss Aktiemøller, Moss.
anbefaler til Bagere :
Patent Rugmel, Militærmel ,Ruggrøb,
Hvedemel X X X Hvedemel o o o _ Hvedemel af forskje llig e, grov .a le t og finma l et . bedste ametik:rnske l\1ærker.
Rgentutt fott Ghttistiånif hos _
Herrer Anth. Johansen & Co.,.Raadbusgd. 1& 3.
Wilhelm Olsen, øerøen: ;~
}jn Gros Lager af: _ . ; Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk ·og amerikansk, -- bedste Merker -:-Sirup, Sukker, Krydderier. Telegramadr.: WHhelm Olsen.
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar bladet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber, papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".
Uregelmæss igh eder ved bladet s forsendelse bedes meldt til land sfo reningens formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestre ne s landsforening er nu indmel dt i "Norsk arbeidsgiverfo r ening" . Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kund skab, at kun med lemme r, d er h ar und ertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer a f "Norsk arbeidsgiverforening" og kun di sse kan saa l edes nyde de fordele, som denne for ening byd er, da saave l vore l ove (cfr. § 4) og a rb eid sgiv erfor enin ge ns lov e paabyder en særski lt u nders krift a f hvert medlem . V i tør d erfor anmode a ll e, som endnu ikke h a r indsendt indm el del ses blanketter i underskrevet sta nd, med opgivende af lønnin ger , s tra k s a t gjøre d ette, og sk uld e nogen mod formodning ikke h ave erho ldt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes v e d henvendelse til form a nd en i hov e dstyret, Haakon H ansen, Kri stiania
Landsmødet i Bergen.
Bagermestrenes 6 te landsmøde aab nedes m a nda g den 26de juli 1904 kl. 101/2 fm. i ha a ndverkerforenin ge ns lok a l e, af Bergens bagermesterforenings formand Claits Han sen.
Af h ovedstyret fre mmødte: W. B Samson (Kr istiania), Haakon Hans en ( Kristiania), C. H. P edersen (Drammen ), H enri k Th. N i lsen (Bergen), L. H Ellingsen (Kristiansand S), Wilh. Hoff' (Trondhj em). Som supplean t fo r M C. Widerøe i Trond hjem mødte D. Ant.,Brynhi ld sen (B ergen).
Af delegerede var desuden fremmødt: Fra B erg e n: L. Chr. Pedersen 1 H øisæ th er1 D.
Frich, Claus Han sen Fra Kr ist i an i a: Lar s Rolfsen , Paul Ols en, Amimd Han sen Fra
K r i s t i a n s u n d N: Johan Ulich, B ernh Jorfald. Fra F 1e k k e fjord : D Andersen.
Fra S t e n k j æ r : Emil Falch. Fra T r o n dh j e m: Joh Osmo e, Charles Bakken , Magnn s Helg ese n, Rolf Horn.
Til diri ge nt va lg tes W B. Samson (Kris tiania) , til vicediri ge nt H enrik H Ni lsen (Bergen), til s ekret ær L. A Ell ingsen (Kris t ia nsand S ) og til vicesek ret æ r C. H. P edersen (Dram men )
Der fremkom tele g rafi ske hil se ner fra kollege r i Dr a mmen , Kon gsberg , Trondh jem, Dale, B rud v ik
B e r e t n i n g om Bagerm es t re nes l a ndsforenings _ virksomhed 190 2-1904 oplæstes og gav ikke a nledning til nogen vid ereg a ae nde debat.
R e g n s k a b e r n e, der ud vis te et overs kud af kr 2 360,42 fremkaldte in ge n bemerkninger.
Aarskon tin genten til a rb eid sgiverfo renin gen fastsattes uforandret til 1/2 procent af indt æg ten
M i n i m u m s k o n t i n g e n t. Derefter behandledes hovedstyr et s forslag om till æg g til lancsforeningens love § 4 an gaaende fastsættelse af en minimumskontingent. Rolfs en (Kristiania) fandt hoved s tyrets kontingentfo rslag kr. 2,00 for la v t o g foreslog kr. 6, 00 som minimumskontingen t, h vilket vedtoges e ns t emm ig efterat h ovedstyret var gaaet over ti l Rolfsens forslag
M a r g a r i n - e m b a 11 a g e n. Landsforen in g ens formand redegj orde kortelig for hovedstyrets arbe ide med denne sa g. TrondhjemsJandsmød ets resolution an gaae nde e mb a ll ages pørgsmaa let havde foran ledi ge t hovedstyret til at for handl e med marg ar infabrikernes fore nin g om at æ ndre den ov erenskom s t , hv orve d benyttelse af bru g t l ov lig emballa ge forbydes. F orhandlingerne h av de hidtil ikke bragt n o get resultat, men dette skyldes eft er formande ns mening væsentlig en enkelt fabriks modstand mod ændringe n og dernæst margarinfab rikernes foren in g, der for tiden v ar i opløs ningstilst and.
P edersen (Be rgen ), Jorfald (Kristia n sund N) anmodede hovedstyret om a t fortsætte fo rh andlingerne efterat d et var, oplyst, at ma rgarinfabr ikanterne skulde ha ve et nyt kom-tituerende møde i Kristiani a i a u g ust d. a
P eders en (Be rgen) : mente, at land sfore nin g en ikke blo t ma atte forhandle om tilladelse til a t bruge brugt l ov li g emb a llage, men at man ogsaa burde henvende sig til stortinget for i tilfælde at faa den lovlige emballage ud v idet _ til o g saa at oni-
fatte den nu til gje ntagen brug ulovlige træemballage . .
D. A. B r ynhild s en ( Ber ge n) troede, at man s æ rlig af hensyn til publikums strenge - maaske altfor stren ge - krav paa ren sl ig hed burde indskrænke sig til at søge om a t faa b enytte brugt 1 o v 1 i g emballage.
Claus H ansen (Bergen) og Emil Fal ch (Stenkjær) holdt paa, at emballagen burde være fri. Transportomk os tnin ge rn e vilde, ialfald paa længere afstande, blive for dyr, naar bare sten og glastøi og ikke trædunke reg n edes so m lovlig emballage.
Samson tr oede, a t d en n u være nde m a rgarinlo v kun vanskelig l od sig æ ndre, men han n æred e det bedste h aab om, at faa m arga rinfabrikanternes overens k omst om emballage fora ndret i den ø nsked e r etnin g.
Efterat Horn (Trondh; em) h avde fremsat fors lag · om at hovedstyret skulde h e nvende si g til stortinget med an m odni n g o m at faa fo randret paragrafen om emballage, saa emba ll agen bl ev fri, vedto g es h oveds tyrets forslag i en noget ændret form mod 2 s t e mm e r, der afgaves for Horns forsl ag
P ed ers en (B er ge n ) h ens till ede til h o ve d otyr et a t r eg ne ud, hvor me g et d er vilde indspares for bagerne ved forandring af embal lag en. Ved løs t overslag havde t ale r e n fundet, at lavt regnet kostede d en nuværende ordni ng de 50 b crgensba ge re kr. 3 000,00 pr. aar.
F o r s 1 a g t i 1 b e s t e m m e 1 s e r v e dr ørende f o rh o ldet mellem mester
o g 1 æ r 1 i n g i I æ r e t i d e n vedtoges for parag raferne 1, 2 og 3 u fora ndr et og enstemmig. Ved § 4 foretoges e ft e r forslag af Brynhildsen den forandring, at o rd ,~ne: ,,e ll er mind s t 1 aar efter tratræd e1sen" k omm er til at lyd e: ,,eller mindst 1 aa r (alternati1 t G maancder) efter fratr æde lsen i O\'er en s~tem mel se m ed d e n even tu elle nye- haandverksl ov".
F o r s 1 a g t i 1 1 æ r e k o n t r a k t ved to ges med en d el mindre ændr i ng e r. Ordet ,,fv rsvarlig" (k ost og lo g i) blev s t røgd ef ter forslag af Nilsen (Be rgen ). Ellings en ( Kris ti ansa nd S ) vilde h a ve en bes'. emm else om a t l æ rlin g en skulde besøge stedet, tekn iske a ft ensko le - for mest ere ns regn ing og støltedes heri af Osmoe(Trondhjem)ogPeclersen (Bergen). Efter forslag af Brynhildsen (Bergen) blev vedkommende pa ss us formet saaledes: ,,samt " tillade ham for min regning at be30ge" o. s. v. Et forslag . a f Ped ers en (Bergen) gaaende · ud paa
føl ge nde ordlyd : ,,samt skal han for min regning bes øge ", fik 6 stemmer, idet der blev fremholdt, at man· ikke godt kunde tvinge lærlingen til a t besøge skolen.
Med hen~yn til l a: rlinge ns optagelse i sygeog · understøttelse~kasse vedtoges efter forslag af Nils en (Bergen), at ordene "han maatte foreslaa" skulde udgaa.
H elgesen (TroAdhjem) foreslog at stryge punktet: ,,Jeg skal i læretiden ikke være medlem a f n og en forening uden læremesterens tilladelse" og s tøttedes heri af Kristiania-repræsentant e rne, som skjørt de principielt h o ldt paa sætningen, ikke saa sig istand til at kontrollere d e ns ov erh o ldel se i hovedstaden. Efterat B ry11/,hilds en, Nils en, Osmo e m. fl havde udtalt sig for a t d et burde blive staaende, vedtoge.s det mod 6 s temmer, der afgaves for Helgesens furslag.
Ellings en (Kristiansand S) f oreslog strøget "lig0saa fo r a lmindelig sygdom; der varer over 4 u ge r", hvilket vedtoges mod 5 stemmer.
Derefter foretoges et par mindre æ ndrin g er ved kont ra ktens sidste afsnit.
F o r e n i n g e n s I o v e. Eft er forslag af h o v ed s tyr et vedtoges enstemmig som led i landsforeningens lov § 4:
"Medlemmer, so m ikke b es kj æ fti ge r nogen arbe id e r, har a t erl ægg e en minimumskoptingent af kr. 5,00 pr. aar. I tilfælde af erhvervsudy gt ig hed und e r streik skal disse medlemmer erholde støtte af Bagermestrenes landsforenings kasse efter hoved styrets nærmere bestemmelse."
B a g er 1 o v e n. Enstemmig og uden de ba t b es luttecles følgende af hovedstyret foreslaaede resolution indsendt til regjeringen: "Bagermestrenes landsforening samlet til møde i Be rge n fattede følgende resolution: ,,Bag erm estre n es la ndsm ø de fastholder kravet paa foran d ring af lov o m indskrænkning af arbeidstiden i bage rier m. v. i overensstemmelse med det til re gj eringen indsendte forslag.""
Forsl a g til renholdsforskrifter. Efter forslag af Osmo e (Trondhjem) vedtoges ens t em mig ordene 71 mindst 4 gange om aaret" i § 1 forandret til "mindst 2 gange om aaret."
Paragraferne 2, 3 og 4 vedtoges enstemmig og uden debat. § 6 vedtoges mod 3 stemmer, som afgaves for en tilføielse efter forslag af Ho rn gaa ende ud paa, at det skulde tillades at sove i arbeidsrummene: ,, udenfor arbeidstiden". § 6
vedtoges med følgende ordlyd: ,,De ved bageriet beskjæftigede folk skal, saavidt omstændighederne tillader det, være nette og rene i antræk og under arbeidet være iført en egen dragt, som ikke maa benyttes udenfor bageriet og som mindst en gang ugentlig renvaskes, s a mt være forsynet med forklæder, bagerluer og lommet ø rklæder."
Resten af forslaget vedtoges enstemmig, idet der dog i § 8 efter forslag af Hor n gjordes en tilføielse, saa der kom til at staa: ,, melsækkene maa afbørstes godt umiddelbart før og efter melet tømmes i traugene."
S v e n d e p r ø v e p I a k a t e n. Haakon Hansen (Kristiania) redegjorde kortelig for det forslag til forandringer i denne plakat, som yar udgaaet fra Kristiania bagermesterforening. Forslaget gik ud paa, at bestemmelsen om at lærlingen selv valgte emnet for sin svendeprøve, ændret saaledes, at lærlingen har "efter skjønsmændenes og læremesterens valg at bage en sort af det bagverk, der maatte føres i vedkommende forretning."
Samtlige talere, der udt a lte sig om dette spørgsmaal var enige i, at val ge t af prøveemne skulde frata g es lærlingen, men flere, hvoriblandt P edersen (Bergen) og Ul ich (Kristiansund N) · vilde have mesteren holdt udenfor valget af pr øv eemne, da mesteren ' herved kunde lette prøven for sin lærling.
H Hans en (Kristiania) hævdede derimod, at vrangvillige skjønsmænd kunde paaføre mesteren økonomisk tab, hvis ikke disse deltog i valget af prøveemne og støttedes heri af Fal ch (Stenkjær), særlig af hensyn til de smaa bagerier. Brynhildsen foreslog sagen grundigere udredet ogsaa at hensyn til andre paragrafer i plakaten. Der vedtoges efter hans forslag en henstilling til hovedstyret om paa grundlag af det af Hansen fremlagte forslag at søge sagen ordnet med fæ llesstyret for haandverk og industri.
S p ø r g s m a a I s b ø g er. Nilsen og BriJnhilcls en (Bergen) foreslog derpaa, at hovedstyret skulde faa i opdrag at udarbeide udkast til spø rgsmaalsbøger i bageriteori for lærlinge, efter først at have indhentet udtalelser om sagen fra de lokale foreninger.
W. ; B. Samson (Kristiania) gav en længere udredni~g afforslaget til en ny haand verkslov.
Forslaget om h o v ed s ty re t s h en 1 æ gg e 1 se ti 1 Bergen, der fremsattes af W. B. Samson, forkastedes mod 6 stemmer.
N æ ste 1 ands møde besluttedes afholdt i Kristiania 1905.
V a 1g. Til hovedstyremedlemmer istedenfor de 3 udtrædende valgtes Ellings en (Kristiansand S), Edv. Nilsen (Larvik) og W. B. Samson (Kristiania). Til 1 ste suppleant valgtes L. Rolfs en (Kristiania), til øvrige suppleanter valgtes: Brynhilsen (Bergen), B u næs (Drammen), Alf Hans en (Fredrikshald), Arniind Han sen (Kristiania), Jarfald (Kristiansund N), Osmo e (Trondhjem) Ved særskilt valg valgtes Haakon Ha nsen (Kristiania) til formand, efterat den fratrædende formand W B. Samson havde frabedt sig gjenvalg. Til delegerede ved a r b e i d s g i v e r f o ren i n gen s g e n er a I for sa m I ing i Stavanger valgtes Brynhilds en og Ellingsen med suppleanter Nilsen (Bergen) og Claus Hans en (Bergen).
Landsmødet hævedes den 26de juli.
Den første mødedags aften tilbragtes · i fællesskab paa Bellevue Mødet afsluttedes med en fest i Grand Cafe, hvor de bergenske verter overbød hinanden i elskværdighed og lune. De som ikke tidligere har gjort bekjendtskab med den bergenske g jæ stfrihed, vil sent eller aldrig glemme den hyggelige og kollegiale aand, som herskede under dette !oamvær, og alle vil være Bergens bagermesterforening taknemmelig for det blad, som under delte møde føiedes til vor forenings minderige samling.
Bagerst reike n i Berli n og bage rloven i Norg e.
Det er ganske eiendommeligt, at i Norge, hvor der meget hyppig tales •om al anden frihed, glemmes ganske bedriftsfriheden, skriver "N. tidsskr. for haandv. og industri". At værne om denne og vaage over vort næringslivs naturlige og uhindrede udvikling, forsømmes altfor ofte. • Anderledes i Tyskland, der er man i denne henseende meget forsiglig og for5taaelsesfuldt ængstelig. · De fag, som ifølge sin natur ikke kan indordnes under de ellers i bedriftslivet alment gjældende bestemmelser og regler for arbeidsordningen, henføres under ka t egorien nBedilrfniss-Gewerbe" og gives af lovgivningen de indrømmelser, som deres økonomiske og praktiske u døvelse kr~ver. Saa.vel
i de lavere som høiere lag af samfundet er denne respekt for næringslivet og dettes fri og u~indrede udvikling langt større end hos os. Grunden hertil er rimeligvis, at tyskerne har en sans forud for nordmændene, nemlig den økonom is k e. Vi er hverken privat eller nationalt økonomisk anlagte, men har derimod en enestaaende forkjærlighed for theoretiske og systematiske reformer, ved hvis gjennemførelse vi ikke altid er saa nøieregnende med, om bedrifter og næringsveie bringes en smule ud af stilling. ,,Det faar", som bonden sagde, ,, ikke hjælpe, om et læs vælter, hvor sneplogen skal frem".
Denne eiendommelig norske betragtning af næringsliv og socialreformer har, som lettelig kan forstaaes, ikke netop bragt vort næringsliv paa fode, men derimod har vi den ære og glæde at være foregangsnation p a a næringslovgivningens og socialreformernes omraade.
Hvor er vel lovgiveriet og vedtægtsvæsenet saaledes trængt ind i værksteder og bedrifter med paabud og forbud som i Norge ? Hele vor producerende virksomhed er i lighed med vort havomkranste fædr e land omgivet med en fuldstændig skjærgaard af love, - hvorfor da: heller intet andet land har forholdsvis saa mange lodse og jurister som vort. Men hvor gjerne vilde ikke vi næringsdrivende renoncere paa denne ære, om vor økonomi var bedre og vor industri og næringsdrift lønsommere?
Bagerprofessionen henregnes i Tyskland til kategorien "Bedi.irfniss Gewerbe", og selv svendene giver i sine krav en indirekte indrømmelse af, at det, særlig hvad natte- og helligdagsarbeidet angaar, indtager en !'ærstilling og maa undtages fra ellers sædvanlige regler. Medens:derfor bagersvende i sine betingelser, omfattende 11 punk ter, stiller noksaa egenmægtige og store krav i andre retninger, er derimod deres fordring paa indskrænkning af natarbeidet saa beskeden, at den nærmest giver indtryk af en !iden med svage forhaabninger opsendt prøveballon. De opstillede streikekrav er følgende:
1. Kost og logis rnaa ikke længere erholdes hos mesterne, istedet herfor bliver et lønstillæg af 12 mark pr. uge sikret svendene.
2. Mindsteløn andrager i bedrifter med 1-2 svende til 21 mark ugentlig, med 3- 7 svende til 23med 8 og flere svende til 25 mark ugentlig.
.3. Tidligere betalt høiere km maa ikke afkortes.
4. Kaffe og bagv,ærk saavelsom brød til værdi 30 pf. pr. da~ maa ikke fratrækkes lønnen,
5. Overarbeide Ufr. loven) bliver at betale med 60 pf. pr. time.
6. Ved de 3 høitider, paaske, pinse og jul, maa in ge n svend være sysselsat i bageriet fra første dags morgen kl. 8 til anden høitidsdags a ften kl. 11.
7. Søndags a ften maa arbeidet ikke begynde før kl. 11. Er arbeidet først sluttet søndags morgen kl. 9 1/2, maa arbeidet ikke begyndes igjen før kl. 11 1/2 samme aften i henhold til den lovbefalede 14 timers søndagshvile.
8. Arbeidsgodtgjørelse bliver forøvrigt at regulere i fæ llesskab og med lige ret for begge parter (paritætisk).
9. Ved afhenti:iing af fore ningskontingenten har de hertil opnævnte svende fri adgang til bagerierne.
10. I alle bagerier maa paa tilgj æ ngeligt og iøinefaldende sted tavle ophænges med foran~ staaende bestemmelser.
11. Til gjennemførelse af denne tarif, saavelsom til bilæggelse af opstaaende tvist i anledni~ af denne, bliver en voldgiftskommission · nedsætte, bestaaende af 5 mestere og 5 svende samt en upartisk opmand. Bisidderne vælges af hver part selvstændig, opm a nden af Berlins haandværksret.
Bagermesterne i Berlin anfører i anlednin g af disse krav i det væsentlige følgende:
Da ovennævnte fordringer ikke saameget tilsigter lønsforbedring som en uberettiget indflydelse paa bedrifternes udøvelse og arbeidsordning, maa de i sin helhed afvises.
Kravet paa ophævelsen af den af praktiske hensyn dikterede ordning, at ugifte bageriarbeidere erholder kost og logis i mesterens hus, tror m a n ikke er dikteret af noget almindeligt ønske blandt arbeiderne, men nærmest er at betragte som et socialistisk, af lederne opstillet krav i hensigt at ,, · styrke organisationen.
De gifte Svende, for hvilke en ordning med kostpenge er fordelagtig og naturlig, har nemli g allerede opnaaet en rimelig likvidation i en passende forhøielse af sin ugentlige løn For de ugifte arbeidere stiller forholdet sig derimod saaledes, at de , baade økonomisk og praktisk har fordel af den nuværende ordning, idet svendenes soverum er indrettet paa ro i sovetiden, der for bageriarbeiderne falder om eftermiddagen, og kosten er bedre og kraftigere end den andetsteds vil kunne erholdes for de kostpenge, hvorom h~r er tale. No~en vinding for svendene vil <;ler
saaledes ikke være tale om ved denne forandring, men derimod vil arbeidsforholdet blive løsere, benyttelse af hviletiden mindre kontrolleret og tilknytningen til organisationen i samme grad fastere ved en lettere adgang til stadig socialistisk paavirkning. Hertil finder mestrene ikke at burde bidrage ved indrømmelse af dette krav.
Den i punkt 6 opstillede fordring paa frinat mellem lste og 2den helligdag ved de store _høitider paaske, pintse og jul finder mesterne af hensyn til bedriften saavelsom kunderne ikke for nærværende at kunne imødekomme - leverancen til hoteller, restauranter og sygehuse befrygtes ved en saa lang stansning af bageridriften ikke tilfredsstillende at kunne varetages, saalænge man endnu ikke var kommen nærmere en løsning af spørgsmaalet om konservering af ,friskt bagverk.
Driftsmaaden og arbeidstiden i bagerier er betinget af varen og kundernes krav til denne. Ved forbedrede arbeidsmethoder og tekniske hjælpemidler var bageriarbeidernes kaar stadig søg t lettede og a rbeidstiden forkortet. Meg~t var ogsaa i de senere aar opna aet og fremtiden synes at love stadig fortsat udvikling i denne retning. Heri ser man derfor ogsaa den rette og naturlige vei til lett elser under arbeidet og forbedring af arbeidsvilkaare ne i det hele; at afvige fra denne vei vil hemme udviklingen og være til skade for bedriften og dennes fagrigtige udøvelse.
Som det af de seneste efterretninger fremgaar, har mesternes betragtningsmaade og faglige argumenter fund et gehør og støtte saavel hos det almer:e publikum som hos myndighederne, hvilke sidste endog Iig efrem erklærer Iønskrav som det eneste berettigede grundla g for streiker. At gr ibe ind i bedrifternes- udøve'se og administration og derved forstyrre n ær ingslivets naturlige udvikling mø des overalt som utillade!ige indgreb og uberettigede magtkrav. Svendenes krav er derfor opgiv ne, og hvad der maa virke ligefrem forbausende for os herhjemme, hvor bageribedriften er undergivet en formelig tvangstrøie, er, at det beskedne krav paa en smu le indskrænkning i nattearbeidet har i fremtrædende grad medvirket til streikens uheldige udfald.
Det vil have si n inter ess~ i denne forbindelse at se paa for holdene i det samme fag herhjemme: Allerede i 60-aarene blev efter bagermesternes eget initiativ alle nætter forud for søndage frigivne for arbeiderne.
Ved loven af 19de juni 1885 blev arbeidets begyndelse sat til kl. 3 morgen for de bagerier , hvori ikke omskifte af mandskab fandt sted. I det sidste tilfælde skulde hvert sæt have vekslende dag- og natarbeide, saaledes at det sæt arbeidere, der havde arbeidet en uge om natten i den næste uge fik dagarbeidet.
Denne lov bragte allerede forstyrrelse i de driftslige forhold og de mindre bagerier, der ikke havde brug for et fuldstændigt omskifte af folk, indrettede sig med et skiftsystem, der om morg enen samlede hele mandskabet, idet skiftene da samtidig arbeidede.
Denne omgaaelse af lovens brydsomme og uheldige bestemmelse søgtes derefter ved loven af 1894 hindret ved skjærpende og mere detaljerede bestemmelser angaaende skiftenes anvendelse. Loven, der var bragt i forslag af svendene, vedtoges, trods bagermesternes bestemte protest og motiverede modforestillinger, hvori paa det tydeligste godtgjordes den økonomiske og praktiske vanskelighed, hvori faget ved denne lov vilde blive bragt.
At mesternes fremstilling var korrekt, medens svendenes mildest talt v a r altfor optim,istisk viste sig straks, idet bagværket forringedes i kvalitet ved den forcerede drift som loven medførte, og idet de mindre bedrifter dist a nceredes i konkurrencen med de større, der alle indrettede sig med en fuldst ænd ig skift o rdning, som resulterede i en udvidelse af deres produktion paa bekostning af de mindre bedrifter.
At loven var forfeilet, indsaa nu alle, saavel sve ndene , der havde bragt den i forslag, som de mindre mestere, der ganske Jaa under i konkurrencen. Men hvad sker? I 1897 emaneres en ny bagerlov, der helt og uafkottet forbyder bagerarbeidere ja endog mestere benyttelsen af væ rkstedet fra kl. 8 aften til kl. 6 morgen s amt alle helligdagsaftener efter kl. 6 efterm.
Herved var dette "BedUt<niss-Gewerbe" ikke alene berøvet enhver rimelig indrømmelse, men endog stillet under strengere bestemmelser med hensyn paa nat a rbeide og arbeidskraftens anvendelse, end nogen anden bedriftslig virksomhed.
Da imidlertid bagværket maa gjennemgaa _,en gjæringsproces, og denne kræver et forµdga aende arbeide, er sur- og hævlægning tilladt 2-3 timer før det øvrige bageriarbeide begynder ; - men den eller de hertil anvendte svende m a a - efter den af bagersvendene hævdede lovfortolkning - i n tet s o m h e Ist an det arb e•i d e f o r e t a g e, s o m k u n d e fr e m-
skynde den efterfølgende lyagning. Ogsaa dette fik bagersvendene sat igjennem, uagtet de heromhandlede arbeidere · uden g ene for dem h a r tid og leilighed til at udføre et par smaatjenester, der vilde borttage _ den aller. føleligste ulempe ved forbudsloven og brin g e b agværket 1-2 timer før paa markedet. Denne sidstnævnte bestemmelse, - der alene k a n opfattes som en c hikane, - forsøger la ndets b agermestere nu at faa fjernet , et lovforsl ag er nemlig nu indleveret i dette øiemed.
Vil det lykkes bagermesterne at faa gjennemført dette rimelig e forlangende, der ma a ske kunde redde stumperne af det norske bagerhaandv æ rk ?
Den parforcedrift, som nu maa an ven des, ødelægger nemlig efter alle kyndiges s ig e nde vort b agvæ rk, og selv de ukyndig e kan smage gjærstoffet i brød saave l af rug som hvede. Hvorledes vil almenheden stille sig og hv a d vil vore lovg ivere gjøre ?
Svendene erklærer mesternes forslag for uantageligt, og det har vel i Norge mest at sige , Men saa er vel ogsaa ba gerprofess io nen udnyttet · so m prøveklud? Det synes ikke saa sikkert endda . Det næste skridt er angivet ve d det forslag, der fremkom paa bage rsv e ndenes sidste landsm ø de, at optage oprettelsen a f k o mmunale bageri er paa programmet ved kommunevalgene.
J a, hv o rfor ikke? Bagerprofessionen ·kunde vel ogsaa tjene som prøveklud for indfø rels e n af " den socialistiske stat'', hvor alle er bestillingsmænd og in ge n er arbeide re
Skjærpelse af svendeprøve.
Til fællesforeningen for haandverk o g industri har Ba ger mes trenes la ndsforenings formand, H aakon Hansen, nyli g afsendt fø lgende skrivel se: Pa a ba ge rm es t re nes 6te la ndsm øde i Bergen _ i juli d. a. ve dt oges enstemmig en heovendelse til fæ llesmødet i Stavan ge r om forandring i den k g l. pl aka t af llte septemb e r 1901 af svendeprøven for bage rfaget, idet man ø nskede prø•,en skjærpet saa ledes, at det ikke, som nu, overlades vedkommende lærling at vælge sit s ve ndestykke, men at dette vælges af skj ø nsmændene i forening med vedk om mende lærem es ter, bl a ndt de paa arbeidsstedet brugte v a resorter. Ved a nd rage lse n til magistraten om prøve af bagere ma a saaledes angivelsen af det valgte stykke bortfalde, da dette
først · k a n vælge s , efterat skj ø nsm æ ndene er udtagne og umiddelb a rt før pr øve ns a fholdelse.
Bagermestrene, baade de s tørre og de mindre, ønsker denne forandring for at umuli ggjø re ensidigt udd a nnede svende, thi so m prøven nu er, kan man perfektionere si g i en af. de to a lternati ver , saa ledes a t man i lø bet af ganske kort tid k a n aflægge p røv en med de bedste resu lt ater uden derved paa langt n æ r at kunne tilfr edss tille de almindeli g e krav, man b ø r kunne stille til en udl ært b agersve nd.
At bestemmelsen a f vares orten ikke kan angives paa forhaand, er en følge af varens beskaffenhed, da den maa produceres for da g en. Ell ers v il læremesteren kun pa aføre s tab ved gamle ell er ove rliggende varer . Haabende pa a et gu.nstigt resultat, tegner
æ rbødig s t H. Ha nsen, p. t. formand.
Kristiania afdeling af Norsk bagerforbund a fh oldt generalforsamling den 20de juli Halvaarsb ere tning og regnskab oplæstes, og kass ere ren meddeltes d echar ge. Afdelingens indtægter har i første halvdel af 1904 v æ ret kr 4 141,00 , der b a l ance rer udgifterne med et overskn.d af ca kr. 100,00. Adminis trationskasse n havde pr. 2d en juli en formue paa kr. 5 059 ,00 og sygekassen s formu e var paa samme tid kr. 3 87 0 ,00 Til medlemmer af bestyr e lsen valgtes S. · Breien, P. Nerland og L eonard Næss.
Om brødsalg i husene har v i fra es t e rri g m e dd e lt i vort mainummer ifjor, at denne slags h ande l her bl ev forbudt ved en ny l ov, og det synes samtidig som at øvrighede rn e vilde gr ib e energisk ind h vorfor der herskede almindel ig glæde bl a n dt de bo~ s idd ende næringsdrive nd e.
D et fremgaar imidlertid af sene re bere tn ing er i ø sterrigske fagblada, at det de sværre e r b l even ved tilløbet og at den n ye lov fore l ø big kun kan s iges at eksi stere paa papiret , ide t d en saa godt so m overalt i land et glat væk overt r ædes, uden at politi og øvrighed tager sig det ringeste deraf. D et berettes saaledes_. at m an f. eks i se l ve Wien, 9-ag li g paa de :for arbe i derne ved Nordbanens ku lm agasiner normer ede spiset id er kan tr æffe hele rækker af ambul ante hand lende, som paa s elv e Nordban e n s terræn og i de t il stedende gader p,ab enl yst fa l dbyder brød, pøls er o s. v., ja det dri ves endog saa vi dt , at der t ages fast plads paa de paa Nordbaneviaduk t en til de spadserendes bekvemme li ghed anbragte bænke, hvor va r erne udpakkes og falbydes til d e passerende - og den vagthavende politimand ser ganske roligt til uden at l ægge d e handlende et h almstraa i veien. Glæden over d en nye l ov er derfor selvfølgelig nu meget nedstemt Hvorled es skal d e bosiddende forretningsdrivende kunn e eksistere og svare sine skatter under saadanne konkurrencebetingelser?
S. & Jul Sø r ensens bogtrykkeri, Kris ti ania.