NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes Landsforening".
Bladkomiteens formand: Haakon Hansen.
14, nargang !I Udkommer en gang maanedlig. Ab o nn ement, kr 2.40 aarlig , tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos bladkomiteens formand, li lo, joll no, 7. i Haakon Hansen , Univer:sitetsgade 8, Kristiania, hvor ogsaa annoncer bestilles ; pris 15 øre pr. petitlinje, udenlandske 20 øre. 1915,
:ndhold: Hovedstyret for Ba!(ermestrenes Landsfor ening - Pres!(jær. - Bjølsen Valsemølles svar til Aug. Olsen. - Fra Sverige. - Korn og mel.
Porsgrunds Gjærfabri k A/s Haldens Smørfabrik
FREDRIKS HALD
(lndehavere: P. M. Petersen & Søn) TELEroN 73 90 Kontor og Lager i Kristiania, TELEFON 73 90
fabrikerer den kraftigste og fineste Presgjær. anbefaler sin
J. li.WEIDEMANN~ NORSKE PATENTOVN
ER DEN ENESTE BAGEOVN HVOR MAN OPNAAR
1400 KR. AARLIG BESPARELSE•
I BRÆNDSELSFORBRUG •
OVNEN FYRES MED KUL • OPFYRES KUN 1 GANG I DØGNff • D SÆRLIG KONSTRUERET FOR ALLE NORSKE BRØDSORTER• AUl!;J. DER 3-4 GANGE SAA HURTIGT SOM DE GAMLE VEDOVNB • NAAR DE HAR EN SAADAN OVN BEHØVER DE ·INGEN SÆRLIG GJUSLE OVN DA OVNENS ØVERSTE ETAGE
GIVES GRATIS: PAA FULDSTÆNDIGE BAGERIANLÆC.. BAGEOVNE • ÆLTEMASKINER • ALTINVENTAB • OVERALT I NORGE • SKANDINAVISK FABRIK
Patent Rugmel
Ruggrøp
Militærmel
Hvetemel Viking
Hvete mel XXX
Hvete mel 000
- Agentur for Kristiania hos
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgt. 1&3
Rugmel, Hvedemel, Bagepulver, Rosiner etc.
HVEDEMEL
af bekjendt e gode Mærker samt bedste Rugmel anbefales O'Herrer Hagere. Telefon 1211. H. Willumsen.
CASPARY & JOERGES
COLONIALFORRETNING EN GROS
D en bedste Succade b ære r ovenstaaende Mærke. ,,GREGORJ" er
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii. uovertruffen i Ve Is mag og Aroma og h ar et særde le s smukt Udseende
0. Letmolies presgjær
anbefales
som jevn, . hold bar og kraftig. I byer hvor Fabriken ikke har forhandler antages saadan .
Borge & · Rønning
Telefoner 88 84 - 13699. Rugmel, Hvedeinel, SukkeP Krydderier, Mandler, Rosiner, Sirup, Succat = en g:ros.=
ARNE STANG :: Kristiania .
Kolonial- og Melvarer en gros.
KONTOR: Dronningens Gd. 16 I, Telefon 9421, 16369.
VARELAGER: Dronningens Gd. 1311 &Ill , Telefon 16369. Telegrafjdr : ,,Arnestang''.
Albert Mohn & Sønners Eft., Bergen. Etabl. 1800 - SJ.caalevlgs Mølle.
Rugmel, siktet 000 og samfængt Bakervare. Hvetemel, amerikansk og kanadisk Bestmel. ,, Bakerimel fl. Sorter, Sp1:cialitet "Atlet" ,, ~a mfængt - Kneipmel
,,Gjærfabriken STAVANGER"
1 rt SeD med ~iel, prima holdbar Gjær. Havre, Bastematter m. m.
E.A. Mohn
anbefaler
Hvedemel: «American ~uccess • samt flere sort_er rund malet og finmalet.
Rugmel: bedste amerikanske.
Havre Sukker Sirup Smult.
LAKE OF THE WOODS MILLING CO., LTD.
MONTREAL CANADA
,,HARVEST QUEEN" - ,,GOLD
DOLLAR"
,,STANDARD" - ,,GLENWOOD"
NB. Lake of the -W-oods Hvedemel bleges ikke.
Hovedstyret for Bagermestrenes Landsforening
har den 12. juni d . a. indsendt saadan skriv e lse til odelstinget :
I anledning av Norsk Bager- og Konditorforbunds forslag til ny bagerilov tillader vi os , efterat forbundet i skrivelse af september 1914 paany har redegjort for sin opfatning, at fremkomme med endel supplerende bemerkninger til vor tidligere udtalelse.
Vi er fremdeles av den mening, at der ikke foreligger tilstrækkelig grund til a t foret a ge nogen forandring i den nuværende bagerlov af 24. april 1906 . En lov som den af forbundet foreslaaede vil lægge betydelige hindringer iveien for vort haandverks jevne udvikling og vil derigjennem være uheldig for det hele samfund, som er interesseret i , at brødbagningen ikke unødig vanskeliggjøres og fordyres. Som forholdene har udviklet sig med hensyn til arbeidstiden i bagerfaget i de senere aar, har arbeiderne ingen grund til at beklage sig Siden Norsk Bager- og Konditorforbund i februar 1913 indsendte sit lovforslag, er arbeidstiden i de aller fleste bagerier blevet betydelig kortere som følge af de tarifoverenskomster, der blev oprettet i Kristiania og en række andre byer i mai 1913, og som senere har tjent som grundlag ogsaa ved oprettelsen af mange senere overenskomster mellem mestre og svende. Ifølge disse overenskomster, som saaledes nu er gjæl-
dende i næsten a lle de større byer, er arbeidstiden fra kl. 6 morgen til kl. 3 eftermiddag, allsaa brutto 9 timer, alle virkedage undtagen dage før søn- og helligdage , da arbeidstiden er fra kl. 2 morgen til kl. 1 middag, altsaa brutto 11 timer I begge tilfælder er nemlig spisetiden (frokost og middagspauser) medregnet i denne arbeidstid Den effektive arbeidstid er ca. 1 time kortere pr. dag, altsaa 8 timer undtagen paa dage før søn- og helligdage, da den er 10 timer. Naar mestre og svende er blevet enige om at sætte en længere arbeidstid paa saadanne dage, e r det, fordi det da gj æ lder at tilfredsstille 2 dages behov. Den ugentlige arbeidstid er saaledes i alle disse byer 56 bruttotimer og 50 effektive arbeidstimer, altsaa meget nær arbeidernes ideal, ottetimersdagen. En fortegnelse over de gjældende tarifer med opgave over deres udløbstid og ugentlige arbeidstid oversendes vedlagt.
Det fortjener at bem erkes, at de før nævnte nye bestemmelser angaaende arbeidstiden blev indtaget efter forslag af Norsk Bager- og Konditorforbunds representanter At forbundet fandt forslaget meget heldig, fremgaar af, at deres representanter ifølg e forhandlingsprotokollen erklærede, «at forsaavidt mestrene akcepterede deres ovennævnte forslag angaaende arbeidstiden (nemlig det som nu er indtaget i overenskomsterne), vilde de trække sit forslag til forandring i bagerloven tilhage og ikke fremsætte noget nyt saadant forslag, saalænge disse overenskomster
RICH. OSMUNDSEN
K~ISTIANIA
Tlf. 18835.
G en,e,rqlagen,t for Werner & Pfleiderer
Paa Malmøutstillingen fik W. & Pf.s eltemaskiner og andre apparater Kgl. svensk medalje. Moderne, komplette bakerianlæg av alle størrelser: Dampbakerovne (indskuds- og uttræksovne).
_l~nad~- og ~ltemaskiner
Sigteånlæg Avbrækkermaskiner
. .Automatiske avbrækkermaskiner og
1 ) opslagsmaskiner
Konditorovner og maskiner
Brødvogner og knadetraug
Forlang katalog og offerter.
varer » Forudsætningen herfor var dog, at samme bestemmelser om - arbeidstiden skulde gjennemføres ogsaa i de byer, hvor der dengang var overenskomster løbende videre fremover. Forslaget blev forelagt for samtlige medlemmer af Bagermestrenes Landsforening og blev vedtaget for de byers vedkommende, som medhørte under den da paagaaende tarifrevision, medens de øvrige, som rimelig · kunde være , fandt at maatte holde sig til sine overenskomster, saalænge de var gjældende. Det har imidlertid som før nævnt vist sig at nye bestemmelser om arbeidstid er indført i de fleste byer efterhvert som overenskomsterne har været under revision, og forbundet har faktisk allerede nu i alt væsentlig faaet sin betingelse for at trække tilhage sit forslag til forandring i bageriloven opfyldt. Naar det alligevel ikke har trukket sit forslag tilhage er det kun, fordi mestrene ikke fandt at kunne gaa med paa det urimelige krav, at man skulde forandre den arbeidstid, som Jaa til grund for bestaaende overenskomster, endnu før disse var udløbet.
Det vil heraf forstaaes, at der ikke foreligger nogen reel grund for forbundet til at fastholde sit forslag, og endnu mindre er der nogen grund for statsmagterne til at paatvinge et fag , hvor arbeidstiden allerede nu gjennemgaaende er saa kort som i bagerfaget, en kortere arbeidstid end den, som allerede er gjældende inden vort haandverk og vor industri.
Sækkebankermaskiner m. m.
En endnu kortere arbeidsdag har forøvrig de arbeidere (en eller i de største bagerier et par mand), som er beskjæftiget med de forberedende arbeider, hævlægning og deiglavning , før kl. 6 morgen. En times arbeide regnes nemlig da som 2 timer. Deres arbeidstid falder i almindelighet fra kl. 4 morgen til kl. 11 formiddag og bliver altsaa 7 timer, frokostpausen medregnet. Derefter forlader de bageriet og er fri for alt arbeide resten av dagen. De arbeidere, som udfører disse accessoriske arbeider veksler hver uge.
Samtidig med, at arbeidstiden for de almindelige svende ved nævnte tarifoverenskomster er blevet nedsat til ca. 50 effektive arbeidstimer pr. uge og som følge heraf har krævet et større anta! svende end tidligere til den samme arbeidsydelse pr. dag, er lønningerne til den enkelte arbeider steget betydelig. Forbundets paastand om, at lønnen kun udgjør 3 procent af brødets kostende , er helt misvisenrie . I landets største brødfabrik kan muligens arbeidsudgifterne ved en gjennemført specialisering af arbeidet , og ved at dette paa en maade udføres paa akkord af arbeidere, som dag ud og dag ind bare er optaget af produktionen af en bestemt sort større husholdningsbrød, udgjøre 8 pct., naar brødpriserne paa grund af de abnormt høie melpriser er saa høie som nu. Hvis imidlertid melprisen atter bliver saa lav som før , vil lønningen i nævnle tilfælde udgjøre mindst
GERDT
ET ABL. 1786. , '
VAKSDALS MØLLE
FORMALING CA. 350 ooo KGR. KORN PR. DØGN
13 pct. I mindst 90 pct. af bagerierne er desuden en saadan specialisering umulig, og paa grund af de mange forskjellige sorter brød , som de almindelige forretninger er nødt til at føre, bliver den procent, som arbeidslønnen med de nuværende lønninger og den nuværende arbeidstid gjennemsnitlig udgjør af brødets kostende , betydelig høiere end de nævnte 8 pcL
Bliver produktionsydelsen, som man erfaringsmæssig maa gaa ud fra, ved yderligere 8 timers forkortelse af arbeidstiden pr, uge forringet i forhold hertil, vil man maatte gaa til en tilsvarende forøgelse af arbeidsstyrken , og dermed, hvis man da ikke skal nedsætle arbeidernes dagsfortjeneste, en lignende forhøiels e af arbeidslønningerne, De nuværende lønningsudgifter vil isaafald maatte øges med 15 pcL
Dette gjælder selvfølgelig ogsaa fabrikmæssig drevne bedrifter, En uvægerlig følge heraf maa blive en fordyrelse af brødet for det hele samfund
Naar forbundet synes at mene, at samfundet faar finde sig i denne fordyrelse til fordel for 3130 bageriarbeidere med familier, maa vi op lyse om , at heraf er kun 1562 svende ; resten er lærlinge og kjørere, visergutter o. s v. Af nævnte 1562 svende er desuten en stor del konditorarbeidere.
Bagerforbundets paastand, at vore bagerier sammenlignet med udlandets er slet udstyret
m e d maskiner og tidsmæssige arbeidslokaler kan kun hidrøre fra , at de, som paastaar dette, aldrig har seet et udenlandsk bageri og neppe mange af de indenlandske heller Forøvrig foreligger der fra vort hovedstyre autentiske beviser for, at svend e ne ikke vil give de moderne hjælpemidler den plads i sit daglige arbeide , som d e gjør i sin skrivelse til Odelstinget. Der kan saaledes nævnes tilfælder, hvor de vitterlig har neglet at yde større produktion med disse hjælpemidler end ved den tidligere fremgangsmaade.
Mod forbundets anførsler om sundhedstilstanden blandt bagersvendene maa vi nedlægge en bestemt protest og tillader os i saa henseende at henvise til, hvad derom er anført under afsnittet «sundhedsskadeligheden » i vor skrivelse af april 1913 til det ærede Odelsting. Forbundets lovforslag medfører imidlertid ikke bare en direkte forkortelse af arbeidstidenfor den enkelte arbeider, som er !idet paakrævet, men indeholder ogsaa andre bestemmelser, som af rent faglige grunde vil skabe de største vanskeligbeder
Saaledes vil det for alle hverdage foreslaaede forbud mod forudgaaende hævlægning og deiglavning umuliggjøre en praktisk arbeidsordning, hvis man skal skaffe befolkningen et velgjæret og i det hele laget velbagt og sundt brød At vedkommende departement ogsaa tidligere har
havt aabent øie for denne sags vitale betydning for vort fag, sees bedst af Odelstingets prop. nr. 41 190-4-1905 pag. 6 og 7, og denne opfatning fandt dengang ogsaa Stortingets tilslutning. For tiden utføres disse forberedende arbeider i regelen i de fleste bagerier af en mand, i nogen faa større af et par mand i de nærmeste par timer, før de andre arbeideres fremmøde kl. 6 morgen. Først naar dette er udført, kan det egentlige dagsverk begynde, og de øvrige arbeidere gives beskjæftigelse . Skal disse forberedende arbeider nu være forbudt før kl. 6 , maa følgerne bli, e , at den hele arbeidsstok først kan begynde at arbeide ved ottetiden. Del er nemlig en kjendsgjerning, at paa enkelte undtagelser nær maa der for alle brødsorters vedkommende hengaa et par timer fra hæven eller deigen laves, og til den kan formes til brød Ingen kan benegte rigtigheden heraf. Selv i store bedrifter med over 20 arbeidere er det forbudt at anvende mere end 3 mand hertil før kl. 6 morgen, og omskifte af folk finder ugentlig sted. Forresten er mestrene selvsagt nødt til at anvende færrest mulige arbeidere hertil af den simple grund, at dette arbeide skal betales med 100 pct. tillæg , idet 1 times arbeide før kl. 6 morgen beregnes som 2 timer. Derfor er der ogsaa kun et ringe faatal af landets bagersvende, som arbeider før nævnle klokkeslet.
Et andet væsentlig punkt i forbundets forslag er dets forbud mod bagning før kl. 6 morgen dage før søn- og helligdage Paa saadanne dage maa jo bagerierne som før nævnt skaffe befolkningen brød for 2 dage Derfor maa arbeidstiden da være nogen timer længere og begynde noget tidligere, hvis man skal kunne faa denne merproduktion færdig i rette tid. Arbeidstiden begynder nu paa nævnte dage kl. 2 morgen og kan ifølge den gjæld e nde bagerilov fortsælle i 13 timer, heri medregnet de sædvansmæssige spisetider. Ifølge de overenskomster, som nu er vedtaget paa de fleste sleder, er dog denne arbeidstid begrænset til 11 tim e r, spisetid iberegnet.
Forbundets forslag gaar ud paa, at hæv- og deiglavning ogsaa paa disse travle dage først skal begynde kl. 8, hvilket som før paapegt vil medføre, at det egentlige arbeide først kan begynde nogen timer senere. Samtidig foreslaaes, at arbeidstiden ogsaa disse dage begrænses til 8 limer, spisetid medregnet, altsaa til kun 7 effektive arbeidstimer. Arbeidstiden vilde altsaa efter forbundets forslag paa saadanne dage blive reduceret med ca. 38 pct., hvis man gaar ud fra den nu lovhjemlede tid, og ca. 27 pel , hvis man gaar ud fra den tarifmæssige.
At disse bestemmelser vil føre til de største praktiske vanskeligheder og uvægerlig medføre en betydelig øgning i arbeidsudgifterne, som vil maatte fordyre brødet, synes indlysende. Og den
anvisning, som forbundet giver overfor den vanskelighed at skaffe brød nok til søn- og helligdage, nemlig at hage op meget brød de forudgaaende dage, er til liden hjælp; for publikum vil ikke have saa gammelt brød. Hertil kommer, at arbeidstiden jo ogsaa paa disse forudgaaende dage skal reduceres betydelig efter forbundets lovforslag. Derved vil man ogsaa paa saadanne dage faa nok at gjøre med at hage lil dagens eget behov. Leiet ekstrahjælp til merarbeide om lørdage og andre dage før helligdage vil ikke kunne opdrives i et saa stort anlal, at det apveier den foreslaaede sterke reduklion av arbeidstiden. Forudsætningen maatte herfor være, at der blev saa mange bagersvende, at mindst 40 pct. af dem til stadighed gik ledige ugens øvrige dage Dette synes ikke at være nogen ønskelig ordning, og saadanne er heldigvis heller ikke forholdene nu. Som regel er nemlig arbeidsledigheden inden bagerfaget meget liden, og det er ofte vanskelig nok i mange byer at opdrive en eneste ledig svend
Ifølge forbundets opfatning spiller det ingen rolle for en bagerforretning, at arbeidstiden nævnte dage indskrænkes ca. 38 pct. eller til 7 effektive arbeidstimer, heller ikke at arbeidet først kan begynde 4 timer senere. «Det hele er bare en omlægning af arbeidstiden » siges der. Men sagen har en ganske anden stor betydning, end forbundet synes at forstaa ; for det er ikk.i nok for en forretning, at brødet bliver hagt, det skal ogsaa omsættes. Hidtil har omsætningen kunnet foregaa nogenlunde jevnt den hele dag ; men skal forbundets forslag blive lov, vil den først kunne begynde henimod middag Butikpersonale og kjørere vil saaledes være uden beskjæftigelse hele formiddagen, mens deres arbeide den øvrige tid af dagen maa forceres sterkt. At brødet bliver saa sent færdig, vil ogsaa være til stor ulempe for de mange kunder fra landdistrikterne, som skal reise hjem før middag Det maa derfor befrygtes, at denne store kundekreds vil være tabt for byemes bagerforretninger, om forbundets lovforslag skulde blive vedtaget. Det endnu mere umulige i en effektiv arbeidstid af 7 timer paa dage forud for de store høitider, da befolkningen skal skaffes brød for 3, stundom 4 dage, vil enhver kunne forstaa. Det kan her indskydes, at bagersvendene faar udbetalt fuld ugeløn uden fradrag for saadanne helligdage og fridage. Dette er ikke tilfældet i de fleste andre haandverksfag. Med hensyn til kravet om hel fridag lste mai kan oplyses, at det allerede nu er sedvane i de fleste byer at indrette bageriarbeidet saaledes den dag, at det kan være afsluttet kl. 12 middag. Forbundets sammenstillen af lste mai med 17de mai hører intetsteds hjemme. Forøvrig er spørgsmaalet om fridag lste mai noget, som ikke bare vedrører
BJØLSEN VALSEMØLLE A/s
hvor det landskjendte KRONEMEL formales.
bageribedrifterne, men samtlige haandverks- og industrifag. Finder statsmagterne at ville optage tanken om at etablere endnu en ny almindelig lovbestemt fridag, maa selvfølgelig forholdene nøie undersøges og udtalelser indhentes ogsaa fra de øvrige fags korporationer. Men de bageridrivende maa have ret til at gaa ud fra, at de, hvis forretningers mest mulig uforstyrrede drift hele almenheden er interesseret i, ialfald ikke bliver paatvunget nogen saadan lovbestemt fridag før noget andet fag.
Forbundets forslag om at overføre dispensationsmyndigheden for enkelt forekommend e anledning fra politimesteren til kommunestyret kan kun have til hensigt at udelukke enhver mulighed for dispensation
De fleste tilfælder, hvor det kan blive nødvendig at søge dispensation, er, naar arbeidet ikke kan blive færdig i rette tid paa grund af pludselig sygdomsforfald bland t arbeiderne, fordi en bagerovn eller en dampkjede! beskadiges, eller fordi arbeidet uforudseet forsinkes ved daarlig gjæring eller kolde ovne og lignende. I meget sjeldne tilf~lder kan ogsaa en uventet stor ordre , som maa effektueres, gjøre dispensation nødvendig
Men alt dette er tilfælder, som kræver en hurtig afgjørelse samme dag At overlade afgjørelsen af disse dispensationsandragender til et kommunestyre, som samles til møde med maaneders mellemrum, er selvsagt fuldstændig umulig. Det vil i virkeligheden sige det samme som, at der overhovedet ikke bliver adgang til at erholde nogensomhelst dispensation.
Presgjær.
I de nuværende, ikke mindst for bager111 es trene, dyre og vanskelige tider vil, nu da sommeren er indtraadt, sikkert lidt om gjær , dens opbevaring og bedømmelse have sin interesse for læserne.
Som de fleste bekjendt er presgjær en mekanisk blanding af gjærceller med stivelse af poteter eller mais. Cellerne har en rund til oval form, og størrelsen kan være forskjellig, alt efter deres art og egenskaber.
Plasmaindholdet, der er omgivet af en cellemembran, bestaar væsentlig af glykogen, opbygget æggehvide samt fedt, og tjener til at forhindre gjærcellerne i deres uvirksomhedstilstand fra at tilintetgjøres. Midt i celleplasmaet er en lys zone, der benævnes vacuol.
Gjærens formering foregaar ved knopskydning fra modercellen . Efterhvert som knopcellen vokser, snøres den lidt efter lidt sammen ved forbindelsen m e d modercellen, indtil den helt frigjøres og danner egen celle med vacuol. - En gjær, som befinder sig mere eller mindre i saadant knopskydende stadium kaldes umoden, og er !idet holdbar og derigjennem !idet tjenlig for bageriøiemed . I mods æ tning hertil har moden gjær nogenlunde jevnstore veludviklede celler med tydelige vacuoler
De forskjellige næringstoffes indhold i plasmaet har stor indflydelse paa gjærens holdbarhed. Uden nærmere at gaa i detaljer i denne sag skal blot nævnes, at der findes mager, overfedet, æggehvidefattig gjær o s. v. Den fortrinligste og holdbareste gjær til bagning bør inde-
holde glykogen, samt delvis æggehvide i opbygget form .
Tilsætning af sti vel se til gjæren foretages væsentlig i den hensigt at gjøre den holdbarere ; der er dog i flere lande forbudt saadan tilsætning blandt andet f. eks. i Østerrige.
Hvad der imidlertid for bagerne har den største interesse ved siden af holdbarheden er drivkraften eller raskheden , hvormed gjæren formaar at hæve deigen.
Denne kan for ellers to udmærkede gjærprøver være meget forskjellig Dette beror væsentlig paa de anvendte gjærracer . Man har saaledes f. eks. h urtigforgjærende og langsomtforgjærende arter, der begge har sine fordelagtige egenskaber.
Med den i de senere aar sterkt udviklede moderne teknik inden luftgjærbranchen arbeider derfor ogsaa flere af fabrikerne med 2 og optil 3 forskjellige racer.
For at give presgjæren størst mulig holdbarhed særlig nu i sommervarmen, bør kassen eller pakken straks ved modtagelsen udpakkes. og de enkelte gjærpakker anbringes paa et kjøligt sted, som tillige er tørt og luftigt.
En god presgjær har en hvidgul til gulrosa farve, er sprød i bruddet, naar man kniber af et stykke af pakken, og har en frisk svag syrlig lugt. Trykker man en liden gjærklump sammen mellem fingrene til en liden kugle og kaster denne kraftigt mod en sten eller metalplade, saa vil en god gjær beholde sin fasthed uforandret, medens en mindre god nærmer sig mere eller mindre flydende form.
Denne prøve er ikke absolut i alle tilfælder men vil dog i de fleste give et meget godt holdepunkt. Til nærmere og nøiagtigere undersøgelse af gjærens drivkraft findes forskjellige fremgangsmaader og apparater , som dog kræver saa megen tid og arbeide, at en bager ikke faar anledning til af befatte sig hermed.
For alligevel pa& en letvindt l;llaade at kunne undersøge gjæren og derved i visse tilfælder undgaa en mere eller mindre uheldig bagning, skal nedenfor anførte fremgangsmaade anbefales. Den er letvindt og grei at udføre, kræver omtrent intet arbeide, og intet forbrug af material.
Man anskaffer sig i en instrument- eller kemikalieforretning to lige , runde, ikke for tykke, termometre uden træhylse til ca. 50 °. Paa det bord eller sted, hvor gjærpakkerne opbevares , og som bør være nogenlunde trækfrit ophænges det ene termometer i en snor saaledes at termometerkuglen er ca. 10 cm. over bordet. Det andet anbringes i en i løbet af dagen ankommet gjærpakke, som skal anvendes den næste dag
Dette gjøres paa den maade, at termomet e rkuglen trykkes varsomt ved lidt dreiende bev ægelse tvers gjennem papiret midt paa gjærpakkens overflade Termometret anbringes saaledes, at kuglen antages at være nogenlunde i pakkens centrum. Derefter anbringes gjærkiloet et lirlet stykke fra det frithængende termometer og efter ca. 10 minutters forløb aflæses og noteres temperaturen paa begge termometre. Den næste morgen før anvendelsen aflæses igjen. Den eneste betingelse for at forsøget skal helt ud lykkes er, at temperaturen i det omtalte opbevaringsrum holder sig nogenlunde jevn i forsøgstiden
Nu skal meddeles hvorledes man kan drage sig dette forsøg til nytte. Antages for eksempel at man om eftermiddagen modtager gjærpakken maaske fra en uundgaaelig varm jernbanevogn eller varevogn, viser termometret i pakken f. eks. 28°, medens temperaturen i opbevaringsrummet er 20 °. Den næste morgen viser termometret i rummel til eks. 19-21 °, i gjærpakken kan det vise 3 forskjellige ting :
1. At temperaturen har sunket nedover til f. eks. 26°-25°-24° etc betegner, at gjæren er god, idet den lidt efter lidt antager rummets temperatur.
~ugmel
~uggrøp • .. Hvetemel :
Militeermel
Agent for Christiania
THO~LEIF' \1\/IBE
Skippergt. 19
Telefon 18 266.
2. At temperaturen fremdeles staar omkring 28° som den foregaaende aften betegner, at gjæren ved denne høie selvtemperatur kan svækkes noget.
3. At temperaturen er steget i løbet af natten viser, at den gaar varm
Er gjærens temperatur under opbevaringsrummets vil denne selvfølgelig langsomt søge opover i gjærpakken til dettes temperatur , hvorved tilfælde 1 og 2 bortfalder
Praktiserer man jevnt dette, faar man snart lidt øvelse og kan beregne den nødvendige materialmængde i de forskjellige tilfælder Th.
Bjølsen Valsemølles svar til Aug. Olsen.
Herr bagermester Aug . Olsen, her.
De vælger en eiendommelig vei at komme med Deres forespørsel paa, men giver os en kjærkommen anledning til offentlig at fremlægge vort standpunkt.
Det er korrekt, at vi hadde bundet os til voldgiftsafgjørelse ; men det er ukorrekt at hævde, at vi løber fra vore forpligtelser Thi vi var selvfølgelig kun forpligtet til at respektere en lovlig*) opnævnt voldgift, og her ligger sagens kjerne .
"') alle udhævelser foretaget af os.
Børsens reglement siger herom : «Voldgiftsmændene opnævnes af børskomiteen blandt de medlemmer af det faste udvalg, som antages at have praktisk kjendskab tif'I') og ikke er interesseret i den foreliggende sag»
I omhandlede tilfælde har børskomiteen som voldgift opnævnt mænd udenfor brancheud valget, altsaa udenfor den kreds, der antages at have praktisk kjendskab til foreliggende sag Vi har protesteret mod opnævnelsen som ulovlig, en protest, som børskomiteen ikke tog til følge, hvorefter vi meddelte, at vi betragtede den hele voldgift som ulovlig, og at vi som følge heraf ikke vilde kunne respektere dens kjendelser.
Thi kun en lovlig*) opnævnt voldgift var vi gjennem vore slutsedler forpligtet til at følge.
Vi er overbevist om, at enhver giver os ret i vort forlangende om en lovlig opnævnt voldgift. Vi bemerker, at De kjender voldgiften at være lovlig opnævnt; men af hensyn til spørgsmaalets store principielle rækkevidde finder vi ikke at kunne bøie os for Deres kjendelse, men afventer Høiesterets afgjørelse
Man vil forstaa, at man ikke voldgiver store økonomiske interesser til usagkyndige lægmænd. Saadant finder efter vort kjendskab ikke sted nogetsteds. Voldgiftsinstitutionen ved Kristiania børs vil derfor visselig faa sit dødsstød den dag, denne fordring maatle faa lovmedhold
Bergens børs har nøiagtig samme bestemmelser som Kristiania om voldgiftsmændenes opnævnelse og har fundet at maatte afvise alle lignende sager. Den siger herom : c De sager man har villet indbringe for kontoret har næsten
udelukkende været i korn- og melbranchen, og af udvalgets mænd i denne gruppe (lworaf voldgiftsmændene maatte lages*) var praktisk talt alle sterkt interesseret i dette specielle kontraktsspørgsmaal. Helt upartiske dommere, som stod aldeles uhildet , var det ikke mulig at finde uden at opnævne folk fra andre brancher ; men dette giver ikke kontorets nuværende sta/uler nogen rei li/'1).
Det er altsaa ikke blot os, som ikke kan dele Deres opfatning om lovligheden og kompetancen
Det er logisk korrekt, at voldgiflspassussen bør ud af slutsedlen, saalænge man ikke er klar over indholdet af en saa vigtig paragraf som den, der regulerer mændenes opnævnelse. Bjøls~n valsemølle har derfor ogsaa, som vi troecle Yar Dem bekjendt, (jernet denne passus.
Vi saa langt fra tvinger vore forbindelser til at maatte anlægge kostbare processer for at komme til sin formentlige ret, saaledes som De skriver, at vi tverlimod opfordrer enhver til rolig at afvente resultatet af de allerede indledede processer, idet vi tilsikrer dem, at vi frivillig *) vil gaa til opgjør med hver enkelt paa basis af Høiesterets afgjørelse, saasnarl denne maatte foreligge, og saafremt den maatte gaa os imod
Som De vil erindre, behøvede heller ikke De have kommet op i en kostbar proces med os, idet vi gav Dem den samme forsikring
Efter krisens udbrud blev man af forholdene tvunget til at kræve betaling fiks kontant for, hvad man leverede De vil erindre, at vi prompte efterkom Deres bestillinger og imødekommende overfor Dem udstrakte begrebet fiks kontant til en uges tid a to. Men da vi presenterede Dem vor regning , blandet De urelmæssig betalingsspørgsmaalet sammen med spørgsmaalet om de gamle ordres og neglede al betale Da tvang De os til at anlægge process for al faa vore penger, meget mod vor vilje ; men vi havde ingen anden udvei.
Ærbødigst
Bjølsen Valsemølle A / S.
Fra Sverige.
To maaneders udførselsforbud paa eg.
I Sverige er der udstedt udførselsforbud paa eg, gjældende fra og med den 16 juni d. a. til og med den 16 august s. a.
Dog maatte eg, som var bievel indlastet i baad eller jernbanevogn før kl. 12 nat mellem den 15 og 16. juni bestemt for udlandet ogsaa gaa til udlandet.
Det er Sveriges og Stockholms bagermesterforeninger i fællesskab med Sveriges Konditor-
forening efter en forudgaaende henvendelse fra Skaane, som har taget initiativ for at faa udvirket dette eksportforbud. Det har ikke været mangel paa indflydelsesrige modstandere til dette skridt, der har gjort alt for at forhindre det. Til og med Landbrugsdepartementet fraraadede det , hvorimod Statens Lifsmedelskommission tilraadede udførselsforbudet.
Efter udstedelsen er fra forskjellig hold fremkommet misnøie særlig da fra de eksportinteresserede. Denne misnøie vil antagelig lægge sig, naar det viser sig, at egprisen kommer til at holde sig høi , om end ikke saa høi som i tiden før udførselsforbudets udstedelse. Hensigten med forbudet har ingenlunde været at bringe prisen ned, men for at man skulde have tilstrækkelig eg i landet i egnedlægningstiden.
Nu har Lifsmedelskommissionen , i anledning af at flere har indsendt ansøgninger om fribed til at eksportere eg, gaaet igang med at udarbeide en plan for bevilgning til enkelte. Kommissionen mener, at tilladelse til udførsel bør gives saadanne firmaer , som tidligere var sysselsat med egeksport, men i den udstrækning , som landets produktion tillader det, uden at bensiglen med forbudet forfeiles, og levner tilstrækkelig eg til konservering for vort vinterbehov.
Korn og mel.
Priserne fra Amerika viser opgang i den sidsle uge. Del er vanskelig at afgjøre , hvad delte omslag i markedstonen egentlig skyldes. Men det bør muligvis bare betragles som en naturlig reaktion efter de sidste ugers voldsomme prisfald. En medvirkende aarsag har vel ogsaa været klagerne over sterk nedbør, som delvis har hindret indhøstningen af kornet. I Amerika er der altid et eller andet distrikt, som faar for meget regn i denne tid, og dette udnyltes da straks af spekulanterne En anden aarsag, som kan tænkes at ville bringe høie priser, er de smaa beholdninger. Lagrene har minket sterkt i de sidste maaneder, 0g den 1. juli var der i De forenede Stater bare 15,7 mill. bushels hvede Denne nedgang behøver dog ikke at give nogen grund til ængstelse, da sydstaterne allerede nu er i fuld gang med høsten, og der er allerede bragt store mængder af den nye vare ud paa markedet. Stigningen paa det amerikanske marked gjælder i første række juleterminen ; opgangen udgjør 4 a 5 cents pr. bushel , m e ns der for september bare noteres en stigning af l 1/2 i1 2 cents Det fremgaar heraf, at spekulanterne frygter for, at de store mængder af nyt korn , som vil kastes ind paa markedet i de kommende maan e d e r, vil kunne driYe priserne
ned. Fra enkelte hold hævdes ogsaa, at den europæiske kornhøst bliver mindre end ifjor, og følgelig vil man være henvist til Amerika for at dække sit behov. Høstrapporterne fra Amerika tyder paa, at stillingen er udmerket. · Vaarhveden skal staa særdeles godt bl;lade i Staterne og Kanada.
H vad høstudsigterne her i Europa angaar, saa meldes der fra Tyskland om gode udsigter for rugen og havren, mens derimod byg og havre staar mindre gunstig. Ogsaa i Tyskland har man været plaget af en vedholdende tørke, som har sat ager og eng tilhage. I Frankrige skal stillingen være bedre, skjønt man ogsaa her venter paa regn. I Italien har veirforholdene været helt tilfredsstillende. Om de russiske høstudsigter hører man lidet. Ifølge engelske fagblade skal stillingen være ganske god, men transportvanskelighederne hemmer den indenlandske omsætning, og eksport kan der jo foreløbig ikke blive tale om, hvis ikke Dardanellerne bliver aabnet. I de franske kolonier i Afrika bliver der et overskud, som vil komme Frankrige tilgode og fra England meldes, at Ægypten vil have 1 mill. quarters hvede som eksportoverskud
Paa det hjemlige korn- og melmarked er tonen rolig Lagrene herhjemme er ikke store, men man venter nu tilførsler. Telegramveks• lingen mellem Norge og Amerika har jo nu i flere uger været meget usikker, og det ltar været vanskelig at faa forretninger i orden Importørerne holder sig fremdeles lidt tilhage, men dette kan jo ikke gaa i længden, saa man maa tro , at der i den nærmeste fremtid ogsaa vil blive mere liv i forretningerne, hvis man bare kan komme til en ordning med engelskmændene, saa disse herrer lader handelstelegrammer passere. I den sidste uge har det været omtrent nytteløst at telegrafere til Amerika. De fleste telegrammer synes at blive holdt tilhage i England.
Paa Kristiania børs noteredes den 13. ds.: Hvedemel: 1915
rundmalet lste klasse rundmalet 2den klasse do 3die finmalet lste do. 2den do. 3die
Rugmel : Norsk 1 kl. form!. Amerikansk 1 kl. do. 2 kl.
Bygmel
Havregryn, amerikansk
Rugdernæst
Kr.
Rugklid . 17 .00
Mais, hel 20.75
Maisgrøp
» 21.50
Alt pr. 100 kg. netto pr. kontant inklusive sæk.
Kornmarkedet
Loco: Hvede & rug stille. Levering: do. do.
Sukker. Paa Kristiania Børs noteredes den 9. ds.:
Farin, tysk lys Raffinade, tysk, klippet do. hollandsk » kr. 0.56 pr kg. )) 0.621/2 )) » )) 0.67 » » do. crush. tysk og Prager » 0.60½ > » do granulated ) ) 0.57 » )) do. perlesukker . )) 0.60 » » Kandis )) 0.84 » »
TUNSBERGS
Specialmerke
8M0RFABRIKS
,,London'' er uovertruffet til Bagerbrug.
Regelmæssig Import af: Amerikansk Rugmel, Amerikansk Hvedemel
ANTON RASMUSSEN, CHRISTIANIA
Telefon 1597 k, 7808.
SØREN ISVALD
Dronningens Gade 11, Christiania.
Specialforretning engros i Artikler for Bagere og Conditorer. Hvedemel fra anerkjendte amerikanske Møller anbefales.
Alle Slags Maskiner og Inventar i nyeste Konstruktioner fra forstek!. Fabriker. Sigte• og Blandingsanlæg udføres.
Tegnin g og Overs la g gra ti s. - Skriv efter Kataloger og Oplysninger ·
Amerikansk Hvetemel
60 °lo rent, ublandet Rugm.el fra A/S Nedre Foss Mølle hos
H. B. THOMSEN
Telefon e r 21, 9500
J. E. Swedenbergs Kanalbakerovn
Stabæk eneste indenlandske firma. Telef. Stabæk 108 Er bedst Billigst.
Mest tid- og brændselbesparende Største ydeevne.
Let u betjene
Egner sig baade for brød og finbakeri. Grisleanordning indrettes i ovnene efter ønske.
Mineovne erelegantutstyrede og med det nyeste paa bakerovnsteknikens omraade
Korrekt utførelse. Fineste anbefalinger. Største garanti.
Tegninger over anlægutføres gratis
anbefaler
Rugmel Ruggrøp Hvetemel Hvetegrøp.
A/s Smørfabrikken Flora at 1903 Bergen.
Vor Export er ubetinget bedst.
Hjalmar A.
Amundsen,
KRISTIANIA, anbefaler sin
Specialforretning for Bagerier & Conditorier.
For Ba ·kere
Hvetemel
Silver Beil
lyst, kraftigt
}J.E.Mowinckel
Drops, Drage, Lakris, Flødekarameller m. m.
udelukkende i Iste Rangs Kvaliteter. Merk: Holdbar
Joh. Baumann & Co.
Telefon 7C0 - 36 36 - t8612
Amk. Rug- og Hvetemel.
W. C, Fabritius & Sønner A/3 , Kristiania.