,,Bouquet"
fra Lawrenceburg Roller Mills Co., er et udmærket Husholdningshvedemel. Faacs ho s de forsk j ellige Melhandlerc.
Brug
f aaes hos alle stør re Mel handl ere i Lm~ d et.
De Herrer Bagermestre
bedes i ege n In teresse opgive Navn og Adresse til Odense Ovnsbyggeri ved P. Alex Pedersen, Danmark. De vil da g ratis og franko faa tilsendt Prospekt af nyeste Bagerovnskou struk tion og Bageri in dretuing.
Tronohioms Pros[iærfabrik
(Inde haver L. H. Wilhelmsen) anbefaler sin fortrinlige Gjær.
Conditorispreiter
haves tilsalgs. Reparationer udfores af samme.
A.Clausen, ØvreVo ld gd. 4. Tlf.884
Æ]temaskine
moderne af System W erner&: Pfi ei derer pass ende for e t Fin bageri billig tilsa lgs h os Bager H. Hansen, Universitetsgd. 8, Kr.a.
Electromotor 3 1/ 2 H. K. 220 V. samt Transmission kan medfølge.
Maskiner, former, redskaber , brugsartikler for bageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker har i de s idste 25 aar været leveret i b eds te kvalitet fra w. H. Sommer. Bernburg, Tyskland
Plakater for Hagere
,,Fastelavnsboller og Hetevægge anbefales" ,,Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode Vørterkager anbefales" ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen".
trykt i rød Farve haves stadig paa Lager. Pris 40 Øre pr. Stk.
Telefon 1607 k.
S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri N Voldgd 5, Kristiania.
-.. iv.ross ,._ anbefaler sin kraftige og holdbare ,,VietoPia" P.PesgjæP. Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kristiania d. 'hrr. Antb. Johansen & Co., Raadbusgd.1 & 3
Til kollegerne !
Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Sørg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smer, margarin, æg, melk, kolonialvarer, redskaber_. papir osv. averterer i "NORSK BAGERTIOENDE".
Urcgelmæssigheder ved bliulets f'orscmlelsc becles melclt til lanclsf'orcningcns f'ormaml.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsgiverforening". Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmornes kundskab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indm eldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore love cfr. § 4) og arbe idsgiverforeningens love paahyder e n særskilt underskrift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har indsendt indmeldelsesblank ette r i underskrevet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, Haakon Hansen, Kristiania.
Kristiansunds bagermesterforening
af holdt sin ordinære generalforsamling don lltc juni. Foreningens regnskab for budgetaaret oplæstes og kassereren gaves decharge. Som nye medlemmer af b es tyrelsen valgtes Bernh. Jorfald og Even Larsen. De gjenstaaende medlemmer var R. Aarsvold og J ac. Pet ersen . I et senere bestyrelsesmøde valgtes B. J orfald til formand, R. Aarsvold til viceformand, Even Larsen til kass erer og J ac. Peter.sen til sekretær. Generalforsamlingen opnævnte R. Aarsvold og Bernh. J orfald til at ud arbeide et forslag til ny pristarif. En saadan blev forelagt og vedtaget paa et nyt møde den 17d e juni. Det væsentligste punkt i denne var, at der for
fremtiden ikke skal sælges brød og kager under en pris af 20 øre pr. stk.
Man havde den glæde at faa tariffen undertegnet af samtlige byens bageridrivende.
Populær kemi for bakeriet.
8. Fødecmncrne.
Stoffer, som er særeg ne for d e n lovende natur , kald es organiske. De indeholder alle kulstof. Vi har av dis se allerede omt a lt voro brænclematerialier, hvor brændeværdien vi ste sig at v ære avhængig av kulstofmængclen. Likes aa vigtige for os or ele forbindelser, som findcs i vore matvarer og som gir disse der es næringsv ærdi. Vi kan kalde disse fød eemner og dele dom i 3 hovedgrupper: egge hvit estoffer, fettstoffer sa mt mel- og sukkerstoffer.
E g g c h v i t o s t o ff c n e findes baacle i plante- og dyreriket. Do har faat sit navn efter hønseegget s hvite, men fineles baade i blomme og hvit e , i kjøtt, blod, melk osv. I planteriket findes de især rikelig hos skolmfrugterne (or ter, bønner, linser) som or cndnu eggehviterikere end kjøt. Av betydning for bak ere n er kornets eggehvitestoffer. Det vigtigste av disse er det saakaldte g 1 ut c n (norsk: k 1 c i m, tysk: kle b c r) som is ær findes rikelig hos hveten og de kornsla g, som kan bruke s til mygt brød.
Eget for eggehvitestoffene er at do stivner ved ophctning. Vi kjender alle kokt og stekt eggehvite. En vigtig eg-e nskap er at de er seige. Dett e gjør at eggets hvite i bakverk kan holde paa gasarterne na ar deigen hævcr sig. Kornarternes seige eggehvitestoffer g luten et eller kleim en blir først seig ved vandtilsmtning; deigen blir herved saa tøielig, at den kan holde paa do ved gjæringen dannede gasarter
Do egte eggehv itestoffer ind eho lder foruten kulstof, kv ælstof , vandstof og sur sto f tillike svovl. Det e r svovlet som gir egge hvitestoffen e den den onde lugt, naar do raatn cr, idet dor utvikl es sv ovlvand stof. Svovl vandstof kan forene sig med metaller og danner da en morkfarvet forbindelse. Dett e skor f. eks. naar sølvskecr brukes til og. Den mørke farve skriver sig fra det dannede svovls0lv.
Eggehvitestoffene er saa mange, at v1 ikk e her kan opregne dem ~tlle. Vi kan merke os blodets jernholdige røde farves tof og planternes
jernholdige grønne farvestof, bladgrønt, begge er eggehvitestoffer, som forandr er farve ved ophetning. Det vigtigste av m elken s eggehvitestoffer kaldes ostestof, det stivner ved løpe, som or et ensym.
Beslegtet med eggehvitestoffene er 1 i ms t off e n e, som fremkommer n aa r Lon, sene r og brusk kokes. I husholdning en brukes limstoffene som gelatin. De er ogsaa kjøtsuppens væsentligste bestanddeler.
En merkelig rolle i plant e - og dyreriket spiller de saakaldte ens y mer, som staar nær eggehvitestoffene. De er ikke egentlig fødeemner, men har stor virkning paa andre stoffer. De ligner i virkning gjærstoffene, m on or ikk e som dis se levende plant e v æse n er; de ski ll er sig ogsaa fra dem ved at ele ikk e selv forandres uagtet d e virker kemi ske ændringer i sto r e mængder av andre stoffer. D er findos i kornets yterste lag 2 slags ensymer. Det one kaldes diastase og virker paa melstoffet som omdannes til sukker, d e t andet k aldos pep tase og virker paa glutenet (kleimen ) I malt er der særlig vigtige ensymer, som har betydning baade ved ølbrygning og vod brødbakning, naar m a ltprodukter bruke s som tilsætning til deig en, f. ek s diama l t.
Paa lignend e vis findes e n symer i d ut menneskelige legeme, hvor do hjælp or til ved fordøielsen I spyttet :findts et som omdanner melstof til sukker, i mavesækkon et, der virk er omdanne l se av eggehvitostoffeno, i rost en av tarmkanalen er der flere andro.
Fettstoffene fineles meget utbredt i den levende natur. Vi kj ond or det fra voro slagtedyr. Det fineles i melk, hvor det :wsætto r s ig som fløte Smør er mel k ofo tt i sa mm ontrængt tilstand . Me n og:;aa planteriket har meget fett Linolj e presse s av linfrø, bomuld sfrøolj e av bomuldsfrø, rap so lj e av rnps osv. Av fremmede plantefettstoffor kjend os kokusnøttens fett (kokussmør) og palmin som faaos av visse pal mers frugt. N otter er i dot holo riko paa fett (hasselnøtter, valnøtter os v. ) Af kornart orne or havren me st fottr ik. Alle f ettartor har l et for at har skn e og faar h e rv ed en ond lugt. Harskingen kommer ved fu gt ighet, ,varm e, lys og luft samt visse baktori01·. M e 1- og sukkerstoffe no hør es særlig planteriket til, og vi vil dn, først og fremst nævno kornarterne. Hor finelos melstof (st i ve l se) som smaa korn især i don indr e dol av kornot, men s 0ggehvitestoffeno e r most i
den ytre d o!. Mol sto .ffet or ikko opløsolig i vand, men s veller ut; i varmt vand gaar det over til klister. Det kan ved kokning med fortynd e de syrer omdannes til sukker. Det samme kan ske ved ensymvirknin g so m ovenfor n æv nt. Tygger man brød længe og blander det godt med spyt, vil man efterhaanden merke at biten faar søt smak. Som vi siden skal_'se har datto ogsaa betydning vod brødbctlmingen. S uk k e r s t o ff e n e or flere slags. Vi skal merke os r ø r s u k k e r e t som fremstilles fabrikmæssig av sukkerrøret og sukkerboten, som or e n s ukkerholdig rotfrugt; gulerot ind eholdor ogsaa meget rørsukker. Dr u os ukk er e t finelos i dru er og Hore andre frugter; fru gt s ukker o t i de fle ste a v voro bær; m e 1 k o s u k k e r o t findes i molk og or en væsentlig bestanddel av myso st M a 1 t s u kk o r dannes i korn under det s · spiring ved ensymvirkning. Dotte skor i s tor ndstrælming vod maltning. Malt er spirende byg, vørter er et vandigt uttræk av malton, herav lages øl und er tilsætning av humle.
Sukkerstoffene har det tilf æ lle s, a t de ved ster k ophetning d a nner karam eller, som har brun farve. Det or karam ellern e, som gir s ukkerkuløren og brødskorp e n den brune farve. Ogsaa myso s ten s farve komm er h erav. En anden egenskap vod s ukker stoffe n e er, at de gjærer ved gjærsop og gaar over til alkohol og kul syre H orpaa b eror hele brodgj æ ringen. Melstofl'ot omdannes først ved onsym til sukker; sukkeret gjærer ved gjærsop og h erved faar d eig e n kul syre til s in hævning. Disse forhold skal vi se n e re komme nærmoro ind paa. Den ono su kk erart kan ved komi s k e midler omdanne s til don anden.
Undersøgelse af melet.
Skn l man nnclersøge mel paa ronl1od og bag ocvno or de .:.ddro motod or mindre paalid elig o, naar dot gjæ l dor sikkert og i.H)stumt a.t sk,i oln o d o finoro ,Lfskyg·ninger. Nogle m eto der fordrer ogsaa s tørre melmængd or oller or for omstændeligo.
l clot fo lg ond o s kal b es krive s on m oto d o, som or simpul, lot udførlig og paahdelig, samtidig so m don kun krrov or smaa mængdor mel. Don kan udfores paa m eget kort tid; og a lle som har provet d on, ro se r d on for at
vær e meg et tilforl a d olig. Omkostningen ved under søgel se n er ogsaa bare en brødel af en øre. De apparater som kræves, er følgende:
1) et bret, som er overtrukket med sjellakfernis,
2) en hornspatel,
3) for at arbeide b ekvemt er e n vandbeholder af zinkblik at anbefale, omtrent 37 cm. lang, 24 cm. bred og 14 cm. høi. En saadan beholder gjør, at arbeidet gaar let og hurtig for sig, hvilket k a n have betydning, naar gjælder at sammenligne e n hel r æ kke prøver med en gang.
Af det mel som skal undersøges lægger man en vis m ængde paa brett et. Ved hjælp af spatelen trykker man d e t sammen til en aflang firkant og skyver saa firkanten tilside paa brettet. Man tager nu en lignende mængde af e n anden melsort og beh a ndler d e n paa samme maad e, id et man pas se r p aa, at prøvern o bliver omtr en t af samme omfang og tykkelse. Naar den anden firkant er f æ rdig, skyves den til den først e o. s. v. Brettet kommer tilslut til at faa et saadant udseende bed æ kk et med forskjellige prøver, so m ofterhaanden merkes med hvert sit tal: 1 2 3 4 5
Betragter man brettet med m elprøverne, vil man allerede m ed det samme opdag e ka,rakteristiske forskjellig-hoder mell om do enkelte sorter, men dis se vil træde endnu skarpere fr em, naar man stiller brettet med m el et pa a ned i rent vand.
N eddykning-en sk er i s kraa stilling i en pa ssende vinkel, saa brat som mulig, naar man blot tager sig i var e for at molet skal glide af. Den steile neddykning i vand et har til hensigt saa meget som mulig at undgaa luftbl æ r er. En uøvet undersøger vil n emlig ikke saa let faa de enkelte firkanter tæt ind til hin a nden, id e t han ikke passer paa at skjære dem skarpt af, før han skyver dem indtil. D e rfor d a nne s gjern e paa gr æ nsen smaa hulrurn, so m ikk e sees udenpaa, men som straks dann er luftblærer, der forstyrrer bill edet Luftblærerne maa fjernes for at. vandet k an væde alle dele af prøven. I løb ot af 10-12 sekunder
vil dette være i orden; da tager man brettet op af vandet og stiller det hen til tørring. Allerede med det samme brettet er taget op af vandet, ser man forskjellighederne, ogsaa saadanne som man ikke kunde opdage ved d e tørre prøver; men dette træder endnu skarpere frem ved tørring. N aar det fugtede mel er blevet tørt paa brettet, danner det en hornagtig plade, som nøi e viser melets farve, saadan som det arter sig ved bagningen. Jo penere høigul farve melet viser, des bedre lader det sig bage, mens mel, som vis er en graa farve, giver lidet af sig ved bagning og leverer et graat, uans ee ligt bagverk. Mel som indeholder klid, viser altid en udpræget brun farvetone, hvori man ofte kan skjelne de enkelte klidpartikler.
Vil man undersøge melet, særlig paa klidmængcle, saa gjør man vel i at tilsætte vandet 3--4 pct. svovl- eller salpetersyre. Herved træder skaldelone meget mere karakteristisk dag e n. Man gjør v el i at anbringe melet i en høide af 5-8 millimeter paa brettet.
Gjær,., og margarine rabaten.
Fra formanden i bagermestrenes landsforening har vi modtaget følgende:
Vi synes ikke at have noget særligt held med os med hensyn til vort arbeide for at opnaa rabat til vor forenings understøttelsesfond Da det let kan opfattes derhen, at foreningens bestyrel se og da specielt dens formand intet gjør for at fremme de sager voro landsrnødor efter nøie overveielse vedtager til samholdets fremme inden standen, føler jeg det som en pligt at redegjøre i vort fagblad for mit arbeide. Siden landsmødet i januar, eler afsendte skrivelser til margarin- og gjærfabrikanterne, har j eg havt personlige konferancer med begge parters formænd, den første afviste mig med d e n besked noget saadant kund e det ikke blive tale om. Nu det faar vi da se paa, thi er vi enige, faar nok piben en anden lyd. - Formanden i gjterringen var mere forekommende idet han loved mig muligens adgang til generalmøde naar rabatspørgsmaalet kom frem til behandling. Generalmødet or imidlertid afholdt og forslag fra bagernes gjærfabrik om at tilkalde mig som formand i
B. L. F. ved rabatspørgsmaalet blev tilbagevist, hvorefter vort andragende blev afslaaetmed følgende svar:
Porsgrund, den 12te juli 1!107.
Fra forrnanden i De norske gjrcrfabrik ers landsforening.
Til Bag ermestrenes lands{orcnings hovedstyre, Akersgadcn 8, Kristi a nia.
Jeg tillader mig herved at meddele, at de norske gjærfabriker paa sit Jandsmøde d en !). ds. har behandlet Der es andragende om et bidrag fra gjærfabrikernes landsforening og har fattet følgend e beslutnin g :
Efter nøio overveielse af denne sag, er man kommet til d et resultat, at man baad e af principielle og af praktiske grunde er nødt til at afslaa dette andragende.
Ærbødigst Alfred P. Wright.
At gjærfabrikanterne hegg er paa pri se n af sit produkt i forhold til raamaterialernes s tigning, dorimod er der intet at sige, tvertom d e t er e n fremgangsmaade bagerne ogsaa engang faar se at komme efter; men ved at de uden videre gang paa gang vender rygg e n til vore bestrmbelser for at indføre de over hele Europa, hvor organisationsarbeidet paagaar, ellers anvendte veie til at fremme god forstaaelse mellem kjøbor og sælger, l ægge r cl ' herror gjærfabrikanter, der lever af vor virksomhed, for tydelig i dagen, hvilken agtelse de har for os og vor stand.
Denne overseen bærer vi ubetinget selv skylden for, thi vi staar for splittet, vi giver ikke vore leverandører tilstr æ kkelig anledning til at lære at respektere os som en samlet stand med en vilje. De ser saamange eksempler paa den Lrødnid og smaalighed der har saa fremtrædende plads i vort daglige liv, at ele ikke bryder sig om de enkelte mænds henvendelser. Jeg maa derfor henstille til hver især at hjælpe til med at sætte alvor i vort forlangende fra lanclsmøderne. Margarinefabrikanterne har nu ingen ring, saa der maa arbeidet optages m ed den enkelte, og det skal lykk es, trods formænd og andre modstander e. Gjærfabrikanterne derimod, der har sin landsforening med hvem man kan træ:ffe aftal e og overen skomster, de bør
vises, at skal samarbeidet til deres fordel fortsætte, bør de respektere os og og vore krav.
Landsmødet besluttede som bekjendt at ovorlade til hovedstyret at foretage de nødvendige skridt til realisation af det paa mødet vedtagne forslag, dor saaledes bliver at følge, hvis gjærfabrikanterne mod formodning skulde afslaa vort andragende om rabat. Dette forslag lyder:
Bagermestrenes landsmøde har idag 30 Ji 07 besluttet at henstille til landets gjærfabrikanter at aabne en adgang for imødekommelse uf vorc krav med on godtgjørel se af indtil 5 °/ 0 rabat. Indrømmes ikke dette beslutter man at tage sin gjær fra andet hold, eller eventuelt at oprette egne fabriker.
Naar landsmødet har fattet saadan enstemmig beslutning og gjærfaLrikanternes forening har taget sit standpunkt, er tiden inde for os til at handle.
Jeg anser det derfor som min pligt som formand i B. L. F. at opfordre enhver, dor interesserer sig for vort samarbeide at gjøre sit til for at vise dem, som lever af vore bedrifters kjøbeevne, at er de for store til at arbeide sammen med os, saa faar de være os foruden.
Resolutionen bestemmer enten at tage gjær fra andet hold eller at oprette ognefabriker. Det første kan let misforstaaes, men er meningen efter debaten den, at man skul samles om, at tage gjær fra en enkelt fabrik sønden-, vestenog nordenfjelds , indtil vore krav bliver efterkommet. Det andet skridt kan under sagenes udvikling bedre ordnes da sønden- og vestenfjelds grundlaget allerede er tilstede og skulde jeg formode trønderne ogsaa let fik ordnet dette spørgsmaaJ, om det skulde blive aktuelt. - D et bedste af alt vilde være om gjærringens ledelse fik øinene op og imødekom vore krav, thi vi vil jo have den størde betryggelse for holdbart samarbeide i at organisation arbeider med organisation, den største personlige fordel for os opnaaes naturligvis ved a t fabrikanterne til gjensidig nytte og glæde klorer øinene ud paa hverandre, men dertil skal ikke vi opfordre, der selv arbeider for organisation og samhold.
H. H.
Bjølsen valsemølles
noteringer for krone-rugmel har for de sidste forløbne 10 aar været meddelt ved H. P. Fermann saaledes (priserne er ekscl. sæk netto kontant):
Januar Februar Marts April Mai.
Juni
Juli . August September Oktober November December
Januar . Februar. Marts. April Mai
Juni
Juli August September Oktober. .November December 1900 15,00 15,00 15,00 14,76 15,25 14,60 14,75 14,75 14,75 14,25 14,00 13,50
1897 1898 1899 13,50 15,00 16,75 12,75 15,25 16,00 12,25 16,00 15,50 12,00 18,50 16,75
11,50[19,60-18,50-17,50] 16,25 11,25[16,00-15,00-14,00] 15,00 11,60 14,00 16,25 13,25 14,00 16,50 14,50 15,00 15,75 14,75 16,50 15,26 14,76 16,50 15 ,25 15,00 16,25 15,25 1901 13,75 14,00 14,00 14,00 13,75 13,50 14,00 13,75 13,50 13,00 13,50 13,25 1902 14,00 14,50 14,00 14,25 13,75 14,50 14,25 14,25 14,25 13,50 13,25 13,75 1903 13,75 13,75 13,75 13,50 13,50 13,50 13,25 13,00 13,00 13,50 13,75 13,00
1904: 1905 1906
Januar 12,75 13,25 16,75
Februar 13,00 13,50 16,25
Marts [13,75-14,75 ) 13,25 16,00
April 13,75 13,75 15,75
Mai 13,25 14,25 16,60
Juni 12,75 14,00[15,25-14,75-13,75 ]
Juli 13,00 14,25 13,75
August 13,50 14,25 13,75
September 13,75 15,25 14,50 Oktober 13,25 [15,75-16,75-17,50) 14,25
November 13,06 17,25 14,25
December 13,50 17,00 14,25
1907:
Januar 14,50 - februar 15,50-16,50marts 15,75 - april 16,00-16,75 mai 18,0019,00-20,00.
Bagerstreiken i Berlin, hvis ophør den llte f. m. vi omtalte i vort juninummer, søgte endel arbeidsløse ,vende endnu a t holde liv i en tid, efter at lederne liavde erklæret den hævet Tilslut maatte lederne 11ægte streikehjælp til de medlemmer, som endnu ikke 'lavde staaet et halvt a a r i svendeforbundet. Dette iijalp; thi flertallet var af dem, som havde været arJeidsløse ved streikens udbrud, og som havde meldt iig ind for at blive delagtige i streikehjælpen.
NORSK BA GERTIDEND E.
Det sørgelige er imidl e rtid, at streiken ogsaa r a mmer en hel del, som b a r kone og børn at forsørge, og som stod i arbeide, d a str eiken brød ud; thi mesterlaugene har vedt aget, at ingen svend, der før s treik e n stod i arbeid e , men ved streikens udbrud forlod arbeidet uden foregaaende lovlig opsigelse, ikke i de tre første maaneder efter streikens afslutning - altsaa ikke før eftAr den llte september - maa indskrives i arbeidsanvisningkontorets bøger som arbeidssøgende. Ligeledes har mesterl a ugene besluttet, at ingen mest e r, der har bevilliget forbundets krav, kan fa a svende anviste fra arbeidsai::tvisningskontoret før efter den llte september.
Pa a sin side fortsætter forbundet striden mod de mestre, som ikke har villet gaa med paa sv e ndenes krav, og der uddeles saaledes flyveblade med opfordring til boykotting -af enkelte forretning e r
Den nu afsluttede bagerstreik vil iøvrigt m e dføre mange processer; thi bagerlaugene begynd e r nu a t inddrive de før streikens udbrud v e dtagn e beder hos de mestre, der ikke har overholdt de overfor kollegerne indgaaede forpligtelser N ogle af disse mestre har godvillig betalt boden, der efter forretningens størr e l s e vari e rer mellem 20 og 100 m a rk; men der er flere, der har nægtet at bøde, og hos dem vil laugene nu inddrive bøderne ad rettens vei. Ogs a a gj æ rfabrikantringen faar nu e n retssag paa halsen, da den under streiken for a t støtt e mesterlaugene b esluttede, at ingen af dens m e dlemmer saa længe str e iken varede m a atte levere gj æ r til nogen i Berlin og de andre af streiken berørte byer boende bagermestre, der underskrev det str e ikende forbunds krav, idet der nu sige s a t ville blive anlagt sag mod dem for nBcclroh n ng nncl Erpressiing "
I laugkredsen e næres den anskuelse , a t det neppe vil vare længe, før de mestre, der er indgaaede paa forbund e ts krav, vil t a ge deres underskrifter tilbage, da de selvfølgelig ikke med deres høiere driftsudgifter i længden kan konkurrere med de mestre, d er ikke har givet efter for forbundets fordringer, og saameget mere som politiet nu forbyder i butikvindu erne at ophænge plakater eller skilte om at "forretningen har bevilliget svendeforbundets krav "
Hvorledes lager man bihonning. En række retsforha.ndlinger anga aende handel en m ed næringsmidler kaster et eget lys over bestan'ddelen af den i handelen værende honning. Af en retsafgjørelse fremgaar d e t bl. a., at i et tilfælde ikke mindre end 1 000 centner honning var tilsat med vand. Honning indeholdt 26,54 pct. vand, mens egte honnin g kun ind eholder 20 pct. V æ rr e var det med "Germania blomsterhonning•, som var tilsat 60 pct. fremmed e stoffer , ikke bare som etiketten angav med ørfine, neppe læs clige bogsta ve r, druesukker, men endog stivelse s irup En "Fin e ste taffelhonning" havde med lign e nd e smau, tynde mikroskopiske bogstaver anført s om be s tanddele: "ren natur bihonning, drue- og invertsukker" Med store bogstaver stod: ,,Kun egte med dette merke". Andre prøver bestod bare af 25 - 30 pct. honning og forresten af dekstrin. En indeholder kun 7,56 p ct. honning, mens der var bl. a. 66,10 p ct. stivelsesirup, resten vand og sukker.
anbefales I
J. Ødegaard & Co., Christiania. ::Eivecteme1 rundmalet og finmalet, af de bedste Mærker, samt fma Rugmel, an befales til billigste Dagspris.
IAverter i "Norsk Bagertidende" efter bager-og konditorsvende eller pladse.
G. WI CHNE, Bergen
Telegramadr.: Wichne.
Colonialvarer kun en gros.
Alle Sorter Varer for Bageni og Conditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til Dagens billigste Priser.
Averter eft er butikbetjening eller ledige butikdamer. Søg pladse gjen.nem annoncer.
Bergens Gjærfabrik
Pri s belønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898. Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnesen. Etabler e t 1881.
Hvedemel og Rugmel
bedste Mærker
til billigste Dagspris anbefales.
Conr. Halvorsen
Telefon 1156. Chr.ania
Udkommet er og faaes tilkjøbs i alle boglader:
Dr. I. Reichborn-I\iennerud: Skibsbrød, i kommission hos Grøndahl & Søn Pris heftet kr. 0.30.
Tidligere er udkommet : Bredet, dets tilberedning og forhandling.
Pri s indb. kr. 1.20, h eft e t kr. 1.00.
Veiledning ved bedømmelse al madvarer.
Pris indb. kr. 1.20.
Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,
anbefal er Presgj Eer 'felegmmad!'.: Gjærfabrik.
T e lefon No. 43.
A IS Smørfabriken "FLO RA" af 1903
Bergen
anbefaler s in e fortrinlig e Kvaliteter Margarin i dag li g fri sk Tilfø r se l fra Lager h os Herrer
JOHANSEN & ØSTERLID
Skippergaden 30. Telefon 84 42.
NB. Specielt Fabrikat for Bagerihritg.
Telegrafadresse:
FJÆRE.
Peder
Smørfa~rikon "Biør[Vin"
Bergen
Specialiteter i iv.ra.rgar1:n for Husholdnings-, Bagerl og Kondltorbrug.
Fabriken "Arild"
Tro:n.d.hj e:it::n.
Fineste Margarin: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. anbefales særdeles skikket for al Slags Bagværk.
Helmer Husebye,
iv.re1er1
Kristiania og Brumunddalen.
Forretningslokaler : Grøndlandsleret 22-24
T elefon: Kontor e t 10 82
Butikk e n 5665.
Als Isdahl's Gjærfabrik
Bergen
anbefaler prima Presgjær i stad ig frisk V are.
Skriv til mig efter Kataloger og Oplysninger!
H. Nordhausen. B. A. Mindes udstllllng af bagerlartikler.
Fjære,
Toldbodgd. 6, Kristiania. Indgang fra Sklppergd. forh. i Firma Ff ære & Norberg.
L ager at Bageri- og Konditori-Maskiner, · Forme og Redskaber samt Kolonialvarer for Bagere.
E n efor h a ndl er for Norge for
Als ,,STRØMMEN'', Randers, Danmark.
Special ra brik for Vandrørs-Bagerovne, Kon di torovne, Knække brødsovne og maskinelt Bageriinventar.
