No. 7.
li
NORSK BAGERTIDENDE
udgivet af "Bagermestrenes landsforening". 15de juli 1903.
Udkommer en gang maa nedl ig. Abonnement, kr. 2.40 aarlig, tegnes paa nærmeste postanstalt eller hos landsforeningens formand, W. B. Samso11, Carl Johans gade 20, Kristi ania, hvor ogsaa annoncer bestilles. Pris 15 øre pr. petitlinje.2. aarg.
lndhold: L a ndsmødet udsat. Bagerloven. - Forhandling. - Haandverkets redning - Korn- og melnoteringer. - .Agitationsbidrag til Holland. Ægsalg efter v ægt. - Det danske militærbrød. - To merkelige udt.alelser. - De hollandske bagersvendes generalstreikfiasco. - Prøvnin g af æg.
Dram mens Margarin
er u..ct.m~rket
anbefaler Presgjær.
T elegramadresse: Gjærfabrik.
T el efon No. 43.
::Ft..ag::t:iar E. N'"~ss, Bergen., anbefaler sine fortrinlige Sigtet Rugmels- & Hvedemelskvaliteter.
Eneimpo.rtø.r i Bergen af det udmærkede hollandske * Hvedemel.
Sqiørfabriken "ØRNEN''
Leverer absolut den b e d s t e Margarin F asfouriseringsapp ara-t
Moss _ Aktiemøller, Moss
anbefaler
· Patent Rugmel, lVIilitærmel, Ruggrøb, grovmalet og finmal et. til Bagere:
Hvedemel X X X
Hvedemel O O 0
Vort veismagende og nærende ~nækkebrød
tin anbefales enhver Bageriforret- Q) ning og udføres alle Ordres
I "Beregningsbog for Bagere " findes den V ægt man til enhver tid ønsker for enhver B rødso rt og Størrelse i Forhold til enhver Varepris. Den kan mod Postopkrav 5 Kr. + Porto overalt rekvireres fra Cam crm eyers Bo_qhandel, Kristiania.
Kristiania
Hvedemel af forskjellige, bedste amerikanske Mærker.
Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.
J. H. WEIDEMANN's dobbelte Kanal-Bageovne.
'!f. H. Weidemann, Mur ermester Østersø ga de 34. Kjøbenhavn K. T el. 2450.
Johannes Nossum & Co., Trondhjem.
Agenter for : Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - Forsøg disse fortrinlige Sorter. -
Telefon: 7181.
Rgentutt fott Chttistiania hos prompte. Ak tieselskabet
Bmd- O[ Knækkebmdfabriken.
Telegramadr.: Knækkebred.
G. WICHNE, Bergen
Telegramadr.: Wichne.
Colonialvarer kun en gros
Alle Sorter Varer for Bagere og Oonditorer stadig paa Lager i friske prima Kvaliteter til Dagens billigste Priser.
PrBs[iærfabrik's fortrin1ige Presgjær anbefales.
SmørfabrikkBn ,,Biør[vin" Bergen
Specialiteter i ~argar1:n. for Husholdnings-, bageri og Konditorbrug.
Bergens
Gjærfabrik
Prisbelønnet i Liverpool 1886 og paa Bergensudstillingen 1898.
Anbefaler Bagere og Agenter sin prima Gjær. Indehaver: C. J. Arnesen.
Alsisdahl's Gjærfabrik Pors[rnulls , Bergen Gjærfabrik anbefaler prima Presgjær i stadig frisk Vare.
anbefaler sin medaljebelønnede nye kraftige Presgjær.
er allerbeds t
Indregisteret.
Faaes hos de for skj ellige Melhandl ere.
Mel og Gjær.
Mit Lager af a ll e Sor ter Ru g- og H ve d e m el anb efales , samt Gj ær af kje n<lt e gode K va lit e t e r fra B age rn e s Gjær- og Spritfa brik.
C. Smith jr.,
Skippergaden 23
IOluf Bjørneseth & Co. - :Elerge:n..Kolonialvarer en gros.
Sterste udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc. Specialitet: I Brændt Kaffe I
E n eret for Norge til den paten tered e Beh an dling s- & J3rændemethode. S æ lger kun til Handl ende .
Fabriken "Arild"
Trondhjem.
Fineste Mar g arin :
Favorit , PePf'eet, Export, Viking, ES a nb efa le s særde l es skikket for al Slags Bagvæ r k.
R. u:n.ct.r.n.aiet
Hveden1 el
(Registreret varemærke)
fordelagtigste bagerimel
faaes kun h os -
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 1514. - Telegrafadr.: ,,Pauldek".
ITØSSE MØLLER
Bergen., anbefal
Tønsberg~ Smørfa brik
(Leverandører til Marinen.)
Fin este Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin. (Joeralt foretru k ket til 'Bagen'- og Konditoribrug.
Kommissions lager og Agenter i de st ørr e B ye r. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden 1 5 .
Kontor og Lager Mowinckelgaarden No. 4. TELEFON 1514. T eleg ra/adr. : TØSSEMØLLER
Min "Frokostmargarin " egn er s i g fortrinli g t il B ag nin g
Krist ofer Lea~gen
Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik.
En gros & en detail.
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens .Bergen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs". Telefon 892. Kontor: S tr andgaden .6 7 . Lager af all e Sorter Meloarer frd Bjørsvigs Mølle.
Bjølsen Valsemølle ·
Christiania.
Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.
-~ B. A. M I N D E, Bergen <i:>
: Specialforretning
-~ Maskiner, Apparater og Udstyr samt alle Slags Ingredienser for Bagerier og Conditorier
Averter i "NORSK BAGERTIDENDE".
Wilhelm Olsen, Bergen.
En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - bedste Merke1·Sirup, Sukker, Krydderie~.
Telegramadr. : Wilhelm Olsen
Enhver bager
ber forpligte sin leverander af mel, smer, gjær, kolonial, papir o . s . v. til at avertere i "NORSK BAGERTIOENDE"
Kjeb hos dem, der averterer i bladet !
Ur eg elm æss i gh ecl er ve d bl adet s fo rse nd el se bedes meld t til land s for enin ge ns formand.
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt ifl . bes l utning paa landsmødet i Trondhjem aug. d a. i " Norsk arbeidsgiverforening" fra l ste sept. d. · a. at regne; men ønskede hovedstyret at bringe til medlemmornes kundskab, at kun med l emmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesb l anket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og saalede s nyde de forde l e, som denne forening byder, da saavel vore love (cfr. § 4) og arbeidsgiv erforeningens love paabyder en særskilt underskrift af hvert med l em . Vi tør derfor anmode a ll e, som endnu ikke har indsendt indmeldel sesblanketter i underskrevet sta nd, med opgivendo af lønninger, straks at gjøre d otte, og skulde nogen mod formodning ikke have erholdt indmel delsesblanketter, kan disse erholdes vrd he~vendelse til formanden i hov edstyret, W. B. Samson, Kr a
Landsmødet udsat.
Bagerloven .
Vi har i vor t forrige nummer udførlig refereret bagerlovens skjæbne i sto rtinget. Vi tror, at resultatet af debatten : ,iagen tages ikke under beh::rnd l ing " bør modtages med a l mindelig tilfredshed af bagermestr ene. Med den sammensætning aarets storting ha'vde, var det l idet sandsynligt, at vort fors l ag vilde vundet gehør i sin fulde udstrækning· En real itetsbehand l ing vilde neppe bragt os noget be d re end komiteflertall ets indstilling, og dette maa man jo anse for temmelig magert Med vedtagelsen af flertallets indstilling vilde man
have været bundet for lange tider, og udsigterne til at faa reformspørg·smaalet op igjen vilde været meget sn1aa. Det er altsaa gode grunde til ikke at være rnisfornøiet med den trufne afg-jørelse. Vi har ogsaa hørt, at stortingets behandling af bagerl~ven var on skuffelse for svendene, som havde haabet at fatt sagen endelig fastslaa et i den nu komne gjænge.
Man har naturligvis ikke været uopmærksom paa, at vinden nu begynder at blæse fra en anden kant. Bortse et fra den politiske parti~ dannelse vil der - derom kan der ikke være tvivl - pa a kommende storting samles mænd, der sidder inde med et ganske andet syn for næringslivets krav, end flertallet af det sidste tings repræsentanter har vist sig at være i besiddelse af. Da vil visselig tiden være inde for at faa forandret denne lov, som nu i aar r ækker har holdt bagerstanden node, og som er en meningsløsbed i et land, dor roser sig af sine frie institution er.
Der opstaar nu straks det spørgsmaal, hvorledes vort videre arbeide for forandringer i bagerloven bør gribos an Vi maa jo straks ruste os til sagens gjenoptagelse i næste stortingsperiode. Meget taler da for, at man ikke bør blive staaen d e ved det gamle forslag. Der bør udarbeides et nyt, mere rotlinjet udka st; dette bør ikke være belemret mod alle disse særbestemmelser og· undtagelsesregler, som i saa høi grad gjør den nugjældende bagerlov til et tungvidt og upraktisk apparat med deraf fø l gende idelige dispensationsandragender.
Vi har paa et andet sted i bladet roforerot et forsøg paa forhandling med svondene her i Kristiania om forandringer i den nugjældende lov, hvilket er ·bleven mødt med et bestemt afslag. Svendene vil ikke være med paa at flikke paa det gamle klædebon. De ved, at det saa let gaar istykker, naar man rører ved det.
Men det er ikke tvivl om, at en stor del af svenden e har øinene oppe for foilene ved loven, som den nu er og nok vilde være med paa en forandring, hvis de bare turde frigjøre sig fra sin nuværende ledelse, der er i h ænderne paa mænd, hvoraf flere staar altfor fjernt fra den praktiske udøvelse af faget.
Det er forresten et ganske merkeligt tidens tegn, at bagerforbundets hovedstyre i sin svarskrivelse til Kristiani a bagermesterforening tilbyder samarbeide "paa grundlag af en fælles optræden med at kontrollere overholdelse af
den nuværnnde lov særlig med henblik paa det omsiggribende proformamesterskab". Det er meget, som tyder paa, at vi her staar foran en sprængkile i den nugjældendo bagerlov, som før ell er senere vil føre til en fuldstændig reform.· Vi skal i et af de følgende numre referere en interessant høiesteretsdom, som viser, at man ved en omgaaelse af lov en kan tillade sig adsk illige friheder, som ligger ganske udenfor dens forudsætninger Skulde det blive mere alminde ligt at gjøre brug h eraf, vil svendene nok være de første til at bede om at faa loven gjort om igjen.
Der or til hovedstyret indkommot fl.ore forslag til forandring i lov en, hvoraf et enkelt fortjener at nævnos. De t er radikalt og betegner en signalforan drin g·, som vistnok ikke har liden udsigt til at vinde svendenes bifald, ihvei;tfald or det os bekjendt, at fl.ore skal være stemt for det. Forslaget gaar simpelthen ud paa 8 timer s arb ei d s d a g o g s ø nd a g s hvi 1 o. Loven behøvode ikke at lmve a ndre regler, naar undtages bestemmelser for lærlinger s arbeide og mulktbestemmelser.
U d en at gaa nærmere ind paa d ette forslag, som i sin almindeligh od h ar vor sympati , vil vi fremholde nød vendighedon af, at det nye udkast til bagerlov g rundi g og i god tid overveies . Det bør udarbeidos mod et nøie kjondskab til stillingen og til fagets forholde i de forskjellige land s del e og ud en at tjene særinteresser inden faget, saaat on realitetsbehandling i stortinget kan givo et for alle tilfredsstillende resultat.
For at opnaa dette vilde d et være i høi grad ønskeligt, om de ·lokal e foreninger landet rundt straks gik igang mod at drøfte a e ønskemaal, som paa hvert enkelt sted gjør sig gjældende og indsende en motiveret udtalelse herom til hovedstyret. Hovedstyret oller en af dette opnævnt komite kunde da paa grundlag heraf ud arbeide et nyt ·forslag, som sene re burde tilstilles foroningerne til fornyet behandling. Først da er sagen moden til at faa sin endelige dom paa landsmødet .
Vi er bemyndiget til at meddele, at hovedstyret af hensyn til arbeidet med bagerloven har fondet at burde udsætte med afholdelse af landsmødet i Bergen indtil videre.
. Forhandling.
I anledning af udtalelser faldne i stortinget und e r behandlingen af bagerloven - bl. a. fra Castberg og Martinsen afsendte Kristiania bagermesterforening den 5te · juni følgende skrivelse til Det norske bagerforbunds hovedstyre:
Ifølge generalforsamlingens beslutning af 28de mai d. a. i Kristiania bagermesteres forening tillader bestyrelsen paa foreningens vegne at forespørge Det norske bagerforbund om. de skulde være villige at søge et samarbeide istandbragt i anledning eventuelt forandring a:f bagerloven, idet .dette har været fremholdt saave l af pressen som inden stortinget.
I tilfælde et gunstigt svar vil de~ blive nedsat en komite til videre behandling af sagen
Imødeseende D e r es ærede svar snarest.
I b estyrelsen af bagerforeningen
Paul Olsen.
Herpaa indløb følgende svar:
Til
Bager.foreningen, Kl'istiania.
Hr. P. Olsen.
D eres skrivelse af 5/ 0 er behandlet i hovedstyremød e 16/ 0 og meddeles det herved, at vor orgauisation paa landsmøde 1902 enstemmig har modsac s ig forandring af bagerloven, og finder vi derfor, at et samarbeide paa grnudlag beraf med den ærede forening ikke kan finde sted
Skulde· den ærede forening derimod ø nske et samarbeide paa grnndlag af en fælles optræden med at kontrollere overholdelse af den nuværende lov, særlig ed henblik paa det omsiggr i bende proformamesterskab, bedes De underrette os herom, og skal vi da vælge en komite snarest.
Paa hovedstyrets vEgn e. Ærb
J. Jens en, forretn ingsfør er
Paa andre hold har forhandlingen givet bedro resultater, ialfald foreløbig. Kreditgivning paa bagervarer har i de senere aar været saa udbredt, at saavel bagermestre som brødkjørere .nu ende l ig har fondet det paakr ævet at søge det stanset En af Kristiania ba germesterforen ing nedsat komite bestaaende af bagermestre og brødkjørere har derfor udarbeidet et forslag til ordning af forholdet, hvori det bl. a. bestemmes, at n,lle varer skal betales kontant ved modtagelsen Den me&ter eller brødkjører, der overtræder denne bestemmelse, skal betale en større mulkt. Komiteens forslag blev b ehandlet i brødkjørernes forening den 18de juni og efter en længere
debat, der varede til klokken henved et, blev komiteens forslag i alt væsentligt vedtaget.
Den 2den juli behandledes komiteens forslag af bagermesterforeningen, som tiltraadte forslaget, idet man dog for et enkelt punkts vedkommende (mulktbestemmelsen) udbad sig fornyet behandling af komiteen.
Haandverkets redning.
Nedenstaaende gyldne ord til haandverkerstandens overveielse er hentet fra den udenl andske fagpresse, men passer ogsaa godt paa forholdene hos os. Et tysk blad skriver omtrent saaledes:
"Af hvis mund kan man vel vente at høre en fornuftigere dom om, hvad der kan tjene til haandverkerstandens gavn eller til dens skade, end af en forstandig og erfaren haandverksmester, af en mand, som oprigtig elsker sin stand og · søge r at virke til dens gavn ved at løft e sin stemme til oplysning for standsfæ llern e?
Der høres gudskelov endnu hyppigt visdomsord udtalte af saadanne mænd paa de forskjellige fags møder og generalforsamlinger, og det er saare godt. Men hvad der siges paa: et møde eller en ge ner alforsamlin g kommer i regelen kun de tilstedeværende til kundskab eller i det høieste en begrænset kreds a f kollegerne, medens det skrevne og derefter trykte ord kan læses af tusinder. Hvorfor · gribe r da saa faa af haandverkets mænd, naar de har noget paa hjerte, ti l pennen? Ha andverkerne er altfor ængstelige - ell er skal vi sige undseeli ge - for at fremsætte deres anskuelser paa tryk istedetfor i tale.
Dette bør-blive anderledes. Haandverkerne maa, hvis de virkelig vil opnaa noget i retning af deres vilkaars bedring, benytte pressen mere end hidtil, ,og kan de ikke gjøre dette paa egen haand, saa bør de ialfald blive dens medarbeidere, thi hvem er vel bedre skikket til at være fagpressens medarbeidere end erfarne; forstandige haandverksmestre, som har deres ofte mangeaarige erfaringer at øse af Desværre sker dette altfor sjeldent. Men saa meget mere er der grund til, at man, naar man nu og da træffer en af en saadan haandverkermester skreven artikel, skal bidrage sit til at saadanne fornuftige ord kan blive læste i de størst mulige kredse. Vi vil derfor her
henlede vore læseres opmærksomhed paa et par saadanne artikler, som vi beder dem tænke nøie over.
I den første af disse a rtikler, som har staaet i "Thuringer Gewerbe-Zeitung", hæver en erfaren haandverkermester sin stemme til advarsel mod den ofte middels talt letsindige maade, hvorpaa mangen en haandverker nu driver sin forretning uden at have nogen virkelig oversigt over, om han arbeider med tab eller fortjeneste.
Mangel paa evne til at kallrnlere sit arbeide rigtigt er et af de farligste onder for haandverkerstanden, og dette onde har sikkert ikke en uv æsentlig del af skylden for at haandverket i nutiden er saa daarlig stillet, som det er. De fl.este af nutidens haandverkere ofrer hverken tid ell er arbeide paa en omhyggelig og nøiagtig prisberegning for deres produkt. Man stoler for meget paa, at kollegerne - eller i dette tilfælde rettere sagt konkurrenterne - har kalkuleret deres produkters priser og kalkuleret dem rigtigt. ,,Kan han gjøre det for den pris," tænker mange, ,,saa maa jeg kunne gjøre det idetmindste 5 pct. billigere." Dette er jo let nok sagt; men det er absolut forkasteligt, thi sætningen : ,,Kan han gjøre det for den pris, saa kan jeg ogsaa " bør egentli g omskrives saal edes, at den kommer til at lyde: ,,Kan han sætte penge til derpaa, saa kan jeg ogsaa." Men en haandverksmester, d er lever efter disse regler og forlader sig paa sine konkurrenters kalkuler, og som a l drig selv bekymrer sig om, hvad hans egne raavarer, hvad hans egen og hvad hans fremmede arbeidskraft koster ham, og som stadig glemmer, at der foruden disse poster endnu maa tillægges et vist beløb som bidrag til hans husleie, sk atter, renter, og øvrige driftsudgifter, en saadan mester arbeider fuldstændig hen i veiret, og han bringer det sjeldent - for ikke at sige a l drig - videre end til, at man, naar han omsider efter et langt, arbeidssomt og slidfuldt li v er bleven gammel og graa og ikke kan slid e videre, siger om ham: "Ja, han har ganske vist været en flittig og sp arsomme lig mand; men han maa dog sikkert ikke have forstaaet sig rigtig paa sit fag, thi han har nu, da han er gammel og udslidt akkurat lige saa meget eller rettere sagt lige saa lidet, som han havde, da han for tredive aar siden begyndte sin selvstændige virksom" hed." Derfor sig er jeg først og sidst: ,,K o 1-
leger! Regn efter, hvad Eders proa.uk ter k o ster Eder, o g r egn omh y g g e 1 i g o g r i g t i g t.
Den anden artikel er skrevet af en Leipziger haandverksmester. Den er holdt i omtrent samme grundtone, men noksaa djærv og skarp som den foregaaende. Den lyder omtrent som følger : ,, H vad hj æl per a lle foreninger og forbundsforsamlinger os, og hvad hjælper al vor raaben paa lov givnin gens støtte saal ænge flertallet af haandverkerne ikke selv evner at opstille en rigtig kalkule over, hvad deres produkter koster dem selv! Venter man maaske, at frelsen sk al komme fra haandverkskamrene, som man lover sig saameget af? *)
I saa fald vil man komme til at venta forgjæves. Haandverkerkamrene vil vel nok kunne udrette no g et til gavn og støtte for haand verkerstanden; men de vil nepp e evne at berede haandverket den gyld ne fremtid, som saa · mange drømmer om:
Ak nei! Haandverkskamrene har ikke af lovgiverne faaot den dertil fornødne ønskekvi st mod paa veien. Nei endnu maa haandverksmestrene stadig s e 1 v søge at klare forretningslivets klipper og skjær, hvis han vil undgaa, at lide skibbrud paa dem. Nei, "Er du Guds søn, saa hjmlp dig selv!" Dotte gjæ l der endnu den dag i dag, og jeg tør sige det høit og lydt: En virkelig dygtig haandverksmester, men - vel at merke - en mand, der i kraft af virkelig fagduelighed og kundskaber allerede har forst a a et at erhvervo sig a lmin delig agtelse, han trænger ikke til de forskjellige kvaksalvermidler, som man hidtil h ar foregivot at ville hjælpe de dumme mikler, haandverkerne, paa benene med, men som egentlig kun er beregnede paa at smøre dem om munden og opholde dem med snak, for at de fremfor alt ikke skal tabe humøret og blive utaalmodige, hvad jo muligvis kunde komme levebrøds-politikerne meget ubeleiligt. Jeg ved, at det er bitre ord, jeg her bruger; men de or godt mente. Haandverket mangler endnu stadig ær 1 i g e venner, som ikke er bange for at nævne tingene ved deres rette
*) Haandverkskarnrene er i Tyskland tvungne, lovmæssigt fastslaaede foreninger til haandverk ets fremme. De har med forhold mellem mester og svend at gjøre, ordner med boligspørgsmaalet, urbeiclsanvisning, lærlingeuddannelsen op; træffer afgjørelse i strid igheder mellern haandverkerne o. s. v. N. B. T.s red.
navn uden smaalig frygt for muligvis at støde an her eller der. ,, Jeg se 1 v er den rette mand" siger et gammet ordsprog; s~m passer endn u den dag i dag. 'I'hi enhver maa først og fremst sto le paa sig selv og sine egne evner. Men der er dog n1.ange vanskeligheder og hindring er i forretningslivet, som den enl{elte har vanskeligt for at overvinde, men som forholdsvis let kan overvindes; naar stands f æll erne er besjælede af den rett e kollegiale aand og standsfølelse og hylder valgsproget : ,, Alle for en_. og on for alle."
Korn- og melnoteringer.
Kristiania, 15de juli 1903. Kornmarkedet har i den sidste maan e d været noget vigende, paa Grund af de gunstige høstudsigter; dog vil ingen nævneværdig nedgang i prisen finde sted, før den nye høst kommer i markedet. · '
Om kvaliteten kan man endnu ikke udtale sig, dog hvis det nu i Sydrusland indtraadte gode veir vil holde vea, lov er det godt, ba ade kvalititativt og kvantitativt.
Friserne her paa pladsen stiller sig, som følger : Sortehavsrug Kr. 9,90 Stettiner rug « 10,00 pr 100 kg. 'l'ilførslerne belober s ig til 170 000,00 hektoliter rug fra Sortehavet.
Agitationsbidrag til Holland. I Holland paaga11r der for tiden en agitation for 11fskaffelse af n11tarbeidet i bagerierne. Kristi ania bag ersvend es forening har bevilget 200 kroner som bidrag til denne agitation.
Ægsalg efter vægt. I den Sachsiske militærintendantur er det nu bestemt, at æg til bagning at' militærkjæks hereft er skal indkjøbes efter vægt, idet æg af mindre vægt end 50 g ram ikke modtages Som grund hertil anføres, at de tunge æg egner sig bedst til bageribrug. Æghandlerne skal ikke være fornøiede med denne reform.
Det danske militærbrød. For at dette brød i enhver henseende kan blive saa godt som muligt, har krigsministeren nedsat en kommission der skal fremsætte forslag til æn dring er, som eventuelt maatte ansees for ønskelige, i den nuværende indretning af det militære brødb agningsetablissement i Kjøbenhavn og <;l.ernæst tage under overveielse alle forhold vedrørende soldaterbrødets sammensætning, fremstilling, transport og opbevaring m. m. Farmand i kommiss ion en er kaptein af ingeniørkorps et Gottschalk, der er chef for det bygningsdistrikt, hvori brødbagningsetablissementet ligger Som medlemmer er beordrede nagle l æger og intendanter , hvoribhndt overlæge Kier og overintendant Franck. Komiteen har henvendt sig til sanitetsbptein Reichborn-Kjennerud i Kristiania for at kunne blive delagtig i de forbedringer som i den senere tid er foretaget med det norske militærbrød.
To merkeli ge udtalelser af den preussiske handels minister fremkom ved · aabni:ngen af mesterkurset i Cøln:
Angaaende maximal arbeidsdagen sagde ministeren, at han ikk e undsaa sig for offentlig at udtale, at han ikke var nogen ven af denne. Han ønskede ikke nogen foreskrevet arbeidssid for et voksent og fornuftigt menneske. Arbeidet er det eneste middel, haandverkerei1 har til at stræve sig frem med, og ingen af dem, som ved flid og energ i har arbeidet sig op har talt s in e arbeidstimer, men har arbeidet uden at t ænke paa dette.
Overhovedet havde h an aldrig hørt, at et menneske var gaaet tilgrund e af saa og saa meget arbeide, men vel af det modsatte, af lediggang.
En ting skulde l æres særskilt grundig ved mesterkurserne, nemlig · at regne og kalkulere. Det forstod mange haandverkere sig ikke paa. E ll ers vilde de ikke ved anbud komme med saadanne vanvittige priser , s om ikke d ække r omkostuingerne. Ministeren endte me d ønsket: Gud b evare og beskytte haandverk et!
De hollandske bagersvendes generalstreik ~ fiasco. Som man af dagblad enes beretninger om den af det hollandske socialdemokratis ledere planlagte g eneralstreike har set, besluttede ogsaa bagersve nde n e i Amsterdam (ca. et tusinde svende) at deltage i generalstreiken, for derved at bidrage deres til partifællern es seir; men bagersvendene havde her gjort regning uden vert. Den hollandske regjering lod sig ikke forbløffe, den lod nemlig samtlige Amsterdams bagerier besætte med milit ærvagter, og den lod derhos bagern es brød-
Indr egistrerede Mærker
vogne eskortere af militær, naar de kjørte om i byen med brød. Bagermestrene gjorde ligeledes paa deres side, hvad de kw1de for at bøde paa streikens virkninger, og baade de og deres hustruer og deres husstande tog fat i bagerierne, og da der kun bagtes de med mindst arbeide fremstillelige brødsorter, gik det hele stik mod svendenes beregninger. Det varede derfor heller ikk e ret længe før svendene blev klare over, at de havde gjort grundig fiasco ved deres deltagelse i "generalstriken", og striken varede derfor heller ikke meget længe.
Ogsaa de am sterdamsk e husmødre fik føle streiken Bagerne erklærede nemlig, at de vel kunde overkomme at hage det fornødne brød, men saal ænge streiken stod paa, kunde de ikke indlade sig paa at bringe brød til private husholdninger. Man maatte altsaa i hine dage selv hente s it brød hos bageren, ganske som i tidliger e dage, og det gjorde da ogsaa de fleste husholdninger uden videre ophæ• velse; man var bare glad, naar man overhovedet kunde faa brød for gode ord og betaling.
Prøvning af æg. Frisklag te æg synker langsomt til bunden, hvis man lægger d e m i en saltopløsning tillavet af 120 gram kogsalt til 1 liter vand. De, som er 1 dag gamle synker ikke ganske, ældre holder sig paa overfladen, og aldeles gamle vender først den brede ende op, indtil de ganske flyder ovenpaa. Vil man undersøge, om æggene e r skikkede til opbevaring, laver man en opløsning af 1 del salt til 10 dele vand. Synker æggene i denne opløsuing, kan de ndeu betæukeligheder opbevares.
leverer af j?rincip ~un Iste ~angs f abri~ata, der herved anbefales d'fierrer Bagere og Conditorer paa det bedste.
Specialitet : Rene, æ[tB Maltextractkarameller.
Største Udvalg af SIRUP, ROSINER, SUKKER andre· Ba ge riartikler formalede KRYDDERIER garanteret ublandede HVEDEMEL,SUGGADE m, m, m. i prima Kvaliteter l:>il.l.igt
Vaksdals Mølle
Gjenopbygget 1901 - 1902 . Pttoduktion 3000-3200 Tdtt. ~ottn i Døgnet.
Mellen er forsynet med det nyest e og mest tidsmæssige Maskineri.
Alle Mel- og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortement og prima Kvaliteter.
Ca. 30,000 Kg. Brød bages der d aglig i Danmark i Ovn e byggede af Fabfik en ,,STRØMMEN", Randers.
Specialfdbrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
Eneforhandlere for Norge:
Fjære & Norberg
Skriv til os efter Kataloger og Oplysninger ! Skippergaden 28, Kristiania.
Fjære & Norberg
Maskiner og Redskaber for Bagerier
*J. N. Kirkeby, Kristian i a.
*M Rolfsen & Co.,
Automatisk Deigdelemasklne.
Skippergd. 28 · Kristiania.
og Konditorier.
Deigdelemaskiner solgt til følgende:
*Thv. Hjorth, Kristiania.
*W ilh. Røer,
*Nils Berge, *Halfd Fjeldstad, *Chr. Kleven,
*N. Christian sens Enke, J. Johnsen,
*,Joh. K l even, Joh. Schjønneberg,
*Baltzer Eilertsen,
*Joh. Løsnæs, *P. Larsen, •Aug. Olsen (3 Stkr. ), *J Andresen, •Fællesbage ri et *Brødr. Solberg, *Carl Schønwe tter *Herm. Foss, *Otto Larsen, •o Scharff, Henr. Pedersen, *M Fredriksen
*Joh. Hansen, Kristiania. *Gunnar Holby, "H. Nordby, Nordstrand, P. Rynning, *J Møllhausen jnr., * A Hansen, Universitetsgaden, *,Jens Hansen, skien. *Møllearb eidernes Aktiebageri, Mo ss Thomas sen, Christi ansund N. *,J Berg T rom sø. Walcl. Halvorsen, Doran Madsens Eftf., Ar endal. *Kasp er Andresen. Gjøv ik De med • betegnede er a utomati ske Maskine r.
'lJejgdel emaskjne bør være den første Maskjne man anskaffer j e thv ert 'B aged 'lJen befaler sjg selv j Løbef af kort Tjd. Først anskaffet kan den jkke undværes.
Werner & Pfleiderer Oannstatt
- Wiirttemberg.
Berl in
Fabrikmærke.
Universal-Udtrækningsovnen 11 Te\escocar. 11
1 ,Univ e rsal' 1 -Deigæltningsmaskln e, v e ndt om for a t tømm es.
2 Etages Dampbagerovn, uden Udtræk.
Specl'al1'tet ·. Un1·versal Ælte- og Blandemask1"ne :for alle Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kjæx og Biscuit, Honningkage. Marzipan, Tragant, Choco lade, Nudler , Maccaroni etc. etc. Damp Bagepovne f 11 S t B e med fast Herd og Udtrækningsherd, - Or a e Or er agervar r, passende :for de mindste Lokaliteter, Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød.
Deigvalse. - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser :for Conserving, Chocolade- & Cacaofab riker - Bagertrauge. - Transportable Tobbe- & Brødstandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge staar efter Ønske til Tjeneste.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kristiania.