Issuu

Moss Aktiemøller, Moss.

Patent Rugmel

Ruggrøb

Militærmel

Hvedemel Viking

Hvedemel XXX Hvedemel DDD

Agen tu r for C hrist ia n ia hos

Horror Auth. Johansen & Co., Raauhus[U. 1&3.

Viktoria

Rugmel af egen Forma lin g Hvede1nel

rnn d malet og fi n ma let i de bedste Mærker t il b illi gste Dagspr i s h os

Joh. P. Olsens Eft.

Telefon 87 k. Skippergd . 4. Herr. bakere. Se ·her!!

anbefales I

J. Øde~aard & Co.,

Christiania

:E3:vect.eme1

rundmalet og finmalet, af de bedste MæPker, samt fm ~ Rugmel, a n befal es t il l> illi gste Dagspr is.

E n furs t ek lasses murgaard med buti k, 3 værelser, kjøkken og spiskammer i I st e e t age og 3 være lse r og kj øk ken i 2den etage, sam t en bake rimur byg nin g me d 2 ov ne, t ørreov n, liampk jedel, st ald t il 2 hes t e, hø loft og vedsk ur, a lt i udme r ke t sta nd, e r til sal gs veri eiere n, der bo r paa st ede t. Forre tni nge n er i ga ng og god t opdreve n. Sannesu nd pr. Sa r psborg Baker A. Olsen .

mode rn e af Sy s tem W erner & P(l eirl e r er passe n de for e t Fi nb ager i billi g t ilsa lgs hos Bager H. Hansen, Universi t etsgd. 8, Kr.a. E lectro rn oto r 3½ H . K . · 22 0 V. samt Transm i ss ion ka n medfø l ge. _

DIAMAL T

bedst e malt-bag e-hj æl pe midd ~l i fl y de nd e, opl øst, alts aa i strak s- virksom fo rm .

DIAMALT m uli ggj ør ik k e uLe ty de li ge besparelser a f raamater i alie r og forbedrer Lagverke t væse n t li g.

for ru 0 ·brød b m edfø r er vmse n tl ige forbe d r inger af brødet ved siden af betyde li ge bespare l ser.

Generalagent for Norge: Charles Tandberg, Christiania, Dronningens gade 28.

· Vi hverken bager eller sælger andre brødsorte! end .Knæ -kkebrød.

All e bage ri fo rr etn i n ger bø r derfor gj ør e sit i ndkjøb h os os.

• I Akt ie sels k. Christiania Knækkebrødf abrik

: Te l egra m a dr : ,, KnækkebrØd " Christiania, Smedgaden 49. · Te l efo n : ·'7181. Ved udstillingen i Madrid 1907 erholdt hoieste udmerkels e med guldmedalj.e og æreskbrs ,

J'(u da del er saa vanskelig! at faa godt 1\ugmel henledes J) .' fjerrer !3ageres opm·erksomhed paa del arnerikan s~e 'f\ugmel ,,Glo b.u s xxx"

som efter f agmænds tldtalelser er et usædvanlig kraftigt og bagningsdygtigt T{ugll\el.

Bedste B agerr u grn el er "Per feet"

og faaes h os H. Arnet & Co. K orn og Me l fo r ret ni11 g en gros, Skippergaden 14, Christiania. Telefon 9283.

Herrer Bagermestere!

D e t brin ge s h e r ve d i E rindrin g a t ve d H e n ve nd e ls~ · til - Chr. Gund e rs.en, a d r. Kasp e r Ha/p

han s kaff e De m fultlt ud du e li ge

e lig e Folk . Kristiania i Oktob er 1907. I St yre t for Ba ge rs ve nd e n es up o litisk e F

P . Nerland, I. P. Sør e nsen, l'o rmand sc k rc l :t'r

Christiania.

Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.

Kristiania ·

anbefaler sin fortrinlige PresgjE:er. Mel og Gjær.

Schee & Aas

C. Smith jr., Skippergaden 23.

Etab l. : l8G3. ==-~ T e lefon 20 c og 9262. = Lager af a ll e Sorte r Hvedemel, Rn[mel, By[mel & Sirup etc. anbefa l es.

Til •kollegerne !

Vi vil minde om, at medfemmerne af vor organisation faar blodet gratis. Dette er kun muligt derved at der sørges for en stadig tilgang paa betalte avertissementer. Serg for, at Eders leverandører af mel, gjær, smør, margarin , æg, melk, kolonialvarer, redskaber.. papir osv. averterer i "NORSK BAGER TIDENDE".

U reg elmæssigheder ved bladets forsendelse bedes melclt til landsforeningen s f'ormand.

Meddelelse fra hovedstyret.

Bagermestrenes l andsforening er nu indmeldt i "Norsk arbeidsg iv erfo r ening". Hovedstyret øn sk er at bringe til medl e mmernes kundskab, a t kun me dlemm er, der h a r und ert eg net den trykte indmeld el sesh la nk et, er m edlemmer af "Norsk ar b eidsgive rfor ening " og kun disse k a n saa ledes nyd e de ford el e, som denn e forening byd er, da saave l vore lo ve (ofr § 4 ) og arbe i dsgiv erfore nin ge n s l ove paabyder e n særs kilt underskrift af hvert medlem. Vi tør d erfor a nmod e a ll e, som endnu ikke h a r ind send t indmeldelsesblanketter i underskrevet stand, med opgivende af lønnin ger, stra ks a t gjøre dette, og skuld e no ge n mod formodning ikke have e rholdt indmeldels e sblanketter, k a n disse e rhol des ved henvendels e til formanden i hovedstyr et, H aakon Han sen , Krist iani a.

Den internatlonale kogekunst- og for,., plelnlngsudstllllng,

der paa foranledning af "Ho l el vært og r es tauratørforening e n i Kjøbenh a vn" af hold es i d e t b e rømte og af a ll e ti lr e ise n de lovpri s te sommei·etahli sseme nt "Tivoli' ' b eligge nd e i hj e rtet af Kjøbenhavn - i tiden fr a 26do september til 5te oktober d. a., tegner til at blive overordentlig int e re ssa nt og find e r m eget stærk til slu tn in g. Udsti llin gens formaa l e r gjenne m en faglig og a lm enin t e r essa nt sammenstilling af alt henhørende und e r kogekun st og forpleining i videste betydning at ansk ueli ggjøre det sta nd pu nkt, h vorpaa disse fr em -

bringelser . staa r samt at fr e mme do n æv nt o ind ustrigrene.

Ud st ill ingen inddeles i 13 grupper med ialt 42 kla s.se r , hvorund e r anmelde l se r modtages bl. a. a f:

N æ ringsmidler a f enhve r art i r aa og forberedt s t a nd.

Nyd elsc s midler

Kogckunst fra hot el- , restaurant og priv ate kjøkk e ner.

Bordmon te rin ger, dækk etø i, se rvi ce e tc.

M as kin e r og apparater.

Kondit ori-, bag er i- og sukkervarer.

Smør e r stat ning sm idl e r. Kon se rv e r

Fjærkr æ:w l og k a ninavl.

Ko ll e ktivudstilling er fr a kogeskoler, h ærens og fl aa den s forpl e ining, syge - o g ho spitalsforpleining, udrustning og forpleinin g t il ekspeditioner af forskj ellig art

Montering s - og ucl sty r sgj cnsta nde til hote lle r, j e rnbaner, damp s kibe, privat e hj em, hav eanlæg, kontorer etc

Hygi e n o- imtalb t ioner af a ll•) urter, to il etmidl e r etc

Hi s tori e og fag li teratur.

D e r es kgl. h øi h eder prin s Valdemar og prinsesse .1lfaric h a r overtaget protektoratet fo r ud s tillingen , meden s den d anske ministerpræsidcn t , flere a ndre ministr e samt e n stor d el notabilitet e r e r optagn e i ærespræsidiet. Komiteens form a nd or " Hotelvært- og r es tauratørforeningen" s forma nd, k amme rraad C' vViv el , der er ind e haver af den bekjend te Tivolipalm e -ter asse

Profess or , dr. med. Chr Jiirg cnsc u har overtaget hv er vet so m formancl i dommerkomit ee n Prof Jiirgensen, el e r e r l.Jekjcndt som en fremragend e autoritet i diætetiske spørgsmanJ, sto d und e r ud s tillin go n i Stockh olm i spidsen for af deling sbe dømmel se n omfattende n æ ringsmidl er.

Et fik st ud styret pro s p ek t m ed i llust rat ion er fr a Ti vo l i km t illi gemed ud st illinge n s r eg le m e nt sam t anme ld el sosb l anket er hold es v ed h e n vendelse ti l udstillin ge n s bureau, d e r desuden meddeler e nhv e r anden op lysning for ud s till ere . Bureauets adr esse er

Intern. kogekunst- og forpleinings -udstilling, Puggaardsgade 6, Kjøbenhavn B.

Om honningens forfalskning.

Ron uforfalsket honning be staar af ca 1:3 pd. vand, 70 ,\ 80 pc.:t. frugt og druesukker, iL ;) vet. rørsukker og 1 pct. e1rnehvid estof. D en almindeligste forfalskning·smaade bestaar i tilsætning af billigere suk ker arte r i sirupsforrn; men dor tilsættes ogsaa mel og farvestoffe. Sirupen ti lb eredes mest af kunstig fremstillet clruesukker, der fa brikeres af potetesstivelse vod kogning med fortyndetsvovlsyre; syre n fjernos efter kogningen verl tilsmtning af pulveriserot ell er sl emmet kridt (som er kulsur kalk), hv o rv ed der i den brugte v,urlsko liundfmldos svov l sur kalk, som dannes ved at svovlsyron uddriver kuls yren af den kclsure kalk og gaar i forbindelse med kalken. Den san lodes d,tnnede svov l su r e k a lk (gips) fjernes ved at vædsken filtreres, h vorefter den inddampcs til den krystalliserer som drues ukk er Dette kunstige druesukkm· e r billigere end naturligt suk k er, men l angtfra saa sodt. I e nk elt e eg ne i Tyskland forfalskes honning en ogsaa VECT indkogning med sode pærer og æb ler. Det er let aL paa vise disse forfalskninger, naar de er udførte i stor s til, men d et er vanskeligt, naar honningen e r kun i ringere g-rad forfalsket, og er forfalskning·en udført ved tilsætning af "invertsukker~ en sukkerart, dor fremkommer ved kogning af rnrsukker

Lancl Hvccle Rug

Da11mark.

(almind eligt sukker af sukkerrør eller af sukkerroer ) med fortyndet svovlsyre og som best.mr af lige dele frugt- og druesukker. Honningforfalskningerne drives i nuti<l e n i stedse voksende omfang og med et saadant raffinement at man endog kan :finde v o k s p art i k 1 er og p o 11 en ( blomsterstøv) i d en kunstigt fremstillede blanding; men en saadan kunsthonning har ikk e den naturlige honnings aromatiske lugt. Diss e kun stprodukter bringes i hand el en under klingende navne, saasom: taffelhonning, s undhed s honning og lign.

Verdens kornproduktlon.

Under de nuværende forhold antager vi, at efterstaaende tabel over kornproduktionen i de forskjellige euro pæi s ke og de vigtigsto oversjøiske l a nd e vil være af int e re sse.

Tab e llens t a l er h e n tet fra Chr. Christensens og V. Hansens" Land bruget s kulturpl a nter", som nyli g- er udkommet.

De ang iv er kornproduktion en i tusinder kil ogra m- ce ntn er.

Europas aar lig e kornproduktion udgjør for tiden omkring 1 460 millioner kilogramcentner

Som det sees af tab ell en avles hved e n 1

Byg

1230 5 000

urg-e 8 0 ~12

1 100 6 100

S verige

Finland. 30 2 500

R11slancl 11 5 000 200 000

'l'_yskl:rncl 37 000 97 000

Schwez. 2 50 0 465

I folland 1300 3 60 0

Be lg ien

3 600 5 600

England 15 000 5 00

Frankrige

Port.ugal

Spa.nien

94 000 11500

2 8 00 1 800

3 500 6 000

Itulien 4400 1250

V.bterrig

Unga rn

Græken l:rnd.

Rumænien

Bulgarie11

Serbie11.

Forenede stater

Kanuda

Austr::tlien

l3 000 22 000

40 000 13 000

2 000 200

20 000 1800

10 000 1 60 0

3 000 275

180 000 8 000

18 000 8 00

2 1 000 27

størst mængde Nordam erik ,ls forenede stat e r, dernæst i Ru sland; Frankrig, Ungarn og Tyskland.

Rugens hovedproduktionsl a nd er Rusland, d e rnæst Tyskl a nd, langt lavere komm e r Øst errig, Ungarn, Frankrig- og de Forenede s tat e r.

Af byg avler kun Norg e ligesaa store mængder som af rug og hved e Størst e r avlen i Rusland, derefter i Ty s kland, de Forenede Stater, England, Spanien, Øst e rrig, Unog Frankrig.

For havr ens vedkommende staar d e Forenede Stater høiest, dernæst Rusland, Tyskland, Frankrig, England, Kanada og Østerrig.

Af mais avl er de Forenede Stater adskillige gange saameget som hele den øvrige verden tilsammen.

Hovedproduktionen af korn i alt find es saaledes i de For enede Stater, d ernæst Rusland, Tyskland, Frankrig og Ungarn. L æ ng ere nede i rækken kommer Italien, Østerrig, Spanien og Rumæni e n samt Kanada.

Her ses bort fra den uhyre produktion af ris, der særl~g finder st ed i Kina, lndien, Japan og Syd a merika, men hvorom der ikk e have s nogen paa.Iid elig statistik og i ringe rri æ ngde i Italien og Spanien.

Merkellgt brød.

I et fransk bageritidsskrift fortæll(is følgende eksempl e r paa merkelige brødsorter hos forskj ellige folke slag:

I V enezuela f. eks. er der 3 sl a gs brød: Et hvedebrød, som kommer fra De forenede St a ter og som kun de rig e kan kjøbe. De fattige ser paa det som en uopnaaelig luxusartikel. Brødet i den v e nezuelanske hær kaldes "Arapas " og er ganske uspiseligt for andre end dem som er vant til det. Deigen bestaar af maismel, smult og vand. M a n former af disse best a ndd el e stykker av egform og udsætter dem for solvarm en. P a a denne maade tørker brødets overflad e og bliver haardt udenp a a, ' rn edens det indre holder sig seigt og deigagtig. saa at det er ganske ufordøi eligt for andre end tie indfødte. Den tr edje slags brød, som man rister paa glødend e ask e , heder Pisang" og er heller ingen d elikatess e , ligesom det venezuelanske kjøkk en ogsaa er g a nske slet. Folk derborte har ingen anels e om hvorledes landets herlige naturprodukter

kan nyttiggjøre s i kjøkken et og er ud e af stand til at lemp e sig ef t er europæiske forbilleder i kogekunstrn.

Lapp erne derimod knader sit brød af havr egryn og gran- og furubark. Denne masse m a les sa a fin som mulig, formes til flade kager og steges i lukkede ovne. I Nordsv erige bl a nder man byg og havre sammen til brødmel; kun to gange om aaret bager smaafolk i Sv e rige sit daglig e brød og saaledes opbevares d e t paa lageret saasnart det er færdig-bagt

Bebo erne af Karnt8chatka blander lige dele birkebark og gr a nbark og mel sammen for at hage brød af d e t. Islænderne plukker mos som vokser paa fjeldene, tørker og finmaler d en og bruger den baade til brød og andre n æ ringsmidler.

Af disse ek sempler har man et b e vis paa, at man i hvert l a nd for s taar at udnytt e de hjælpekilder som dets naturprodukter byder, selv om d e er aldrig saa ringe.

I Sibirien og N orclkina m a a boghveden hovedsagelig tjen e til brød, mens i Italicn den rød e kastanjes frugt er giver et brødmel. Af ri s hages der brød i Japan og Syclkina, mens man i Ægypten, Arabi en og hele Lillcasien dyrker en egen slags hirse til dette brug.

Mest e iendommelig er vel brødet i P crsien: man brug er der rismel og melk. Bagerovnene graves dybt i jorden og mur es op i sin helh ed. I d e nne hagegrav gjør man op ild, saa at den blir ganske hed. Saa lægger man d e igen som er kj e vlet i gansk e tynde skiver tæt ind til væggen og lar den ganske gjenn emstege, hvilket tag er 5 minutter. D ette persiske brod er meget n ær e nd e , men ikke sa a tørt som man skulde tro, sn a rere lidt saftigt.

Natarbeldets afskaff.J3lse 1 Italien.

Det it a lienske deputerkammer har med stort fleral vedtag et at forbyde natarbeide i bageriern e , e fter e t af a rbeidsr a adet i forbindelse med de socialistiske fagforbund udarbeidet for slag. Regjeringen har heri været understøtet af en lang tid ført agitation for sagen.

Østerrigs b a ger-tidende bemerker, a t enhver fagmand, d e r paa n æ rmere hold h a r havt leilighed til at se fremstillingsma a den af brød og bagerivarer i de it a lienske bagerier, ikke

vil finde nog et stort fremskridt ved denne lov s gjennomførelse. Italienernes bekjondte nøisom h ed komm er ogsaa frem ved deres fremstilling af næringsmidler. For det, italienske hvedebrøcl har det slet intet at betyde, om det bliver færdig nogle t im er før e ll er senere, se lv e kvaliteten bliv er kun i megen ringe grad paavirket deraf. Set fra dette standpu nkt er det ogsaa forklarligt, at natarbeidet ved pres fra arbeiderorganisationernes side a ll erede var afskaffet i en mængde italienske byer. For de italienske bagere betyder altsaa gjennemførelsen af l oven om forbudt natarboide mindst af a lt en omvæltning. Hvor meget det italienske parlaments beslutning end blir rost af cio socialistisko foreninger, betyder det dog ikke : noget kulturfremskridt, da mulig·heden for denne lov s gjennomførelse udelukkende maa tilskrives nøisomhed, og ikke viser, at det italienske fo lk stod tilhage i kulturel henseende.

Hertil bemerkes, at i Norge blev natarbeidet i sin tid afskaffet, men blev efter faa aar delvis optaget igjen, l et brev fra en kollega til "Austri a" heder det:

Da jeg on tid besøgte en broder, der eiede et bageri i Kri stiania, havde jog lciligh ed til at se virkningen af lovens gjennemføre ls e.

l Norge blev natarbeide i bageriei· forbudt ved den lov , der traadte i kraft den l. januar 1906. Ifølge denne lov maatte arbe id et først l>egyndes kl. 6 morgen og maatte i alle tilfæHe være færdig til kl. 6 om aftenen. Om søndagen maatte alt arbeide hvile. Mestrene var dog undtagne, saa at de udenfor denne tid kunde paabcgynde forarbeiderne, som f. eks. at læggo hævstykke, at fyre ovnen op, o. s. v. Det var derfor fuldstæncligt umuligt at skaffe kunderno friskt brød om morgenen.

Hvorledes vi nu forsøgte at hjælpe os? Jeg stod op kl. 2 om natten og fyrede ovnen op og gjorde de nød venclige forarbeider, og naar deigen var ved · at hæve, vækkede jeg min broder, som saa passede deigen, medens jeg gik til ovnen. Dette vort arbeide blev kun nu og da afbrudt af støien fra vore svende, der Jaa og sov oven over bageriet, og hvis snorken lød ned til os. Kl. 6, efter at a ll e de nødvendige forarbe id er var besørgede, vækkede vi svendene, som saa maatte gjøre det andet og sidste arbeide

I l æ ngden blev vi naturli gvis kjed af at udføre ele godt betalte svendes arbeide, medens disse sov. Vi prøvede et andet middel, som

udmerket lod sig gjennemføro om vinteren i den strenge nordiske kulde. Vi l od svendene l ave deigen til natbagningen om eftermiddagen, og sti ll ede det formet men ubagt op paa loftet i melkamret, hvor det holdt, sig udmerket, og tidlig om morg~nen hentede vi det saa ned i det opvarmede b ageri og l od det raske der; kl. 6 kaldte vi paa svtlndene og disse maatio saa bage det. Vi havde derved 2 timers forsprang. Om sommeren, naar der deroppe e r li gesaa varmt som her, kunde man naturligvis ikke gjøre dette eksperiment.

Denne lov s følger var imidlertid meget ugunstige for bagerne. Publikum fik hver morgen gammelt brød, e ll er maatte l ade sig nøie med franskbrød, skonrokker og li gnende. Under disse forhold gik forretningen meget t ilbage, og e n følge he-raf var, at ta lrige arbeidere blev arbeids lø se.

Selv de kundor, ,so~n sædvanligvis hentede rundstykker hos sm bager hvor morgen, holdt op hermed. Alle disse omstænd igh oder havde t ilfølge, at der meget hurtigt indtraadto en forandring, og meci denne sympatiserede selv do mest beg e istrede tilhængere af loven om afs lrnffelse af nattearbeiele i bager ier Naar det norske storting fuldstændig ophævor denne lov vil kun være et tidsspørgsmaal. *)

Gamle kjendetegn paa godt mel.

For 70-76 aar s iden havde vore forfædre ogsaa godt mel og de havdc sine kjendctegn som den dag idag ikk e l>ør kastes vrag paa. De tog hensyn til farve, tørhed og la gt. Godt hved eme l skal: 1) hænge ved fingeren, 2) ikke løb e gjennem hullerne naar sækken som det li gger i faar on rift, 3) naar man trykker · sammen en haandfuld · ska l elet klumpe sig og let g lid e mellom fingrene, 4) kjendes mildt men dog lidt kornet, 6) ikke indeholde sorte ell er mørke fl ekker, et tegn paa at det er blevet varmt; heller in gen graa ell er gule flekker, tegn paa kli, 6) med vand l aget til deig ska l elet snart blive haardt., ot bevis paa at det kan opsuge meget vand, at det altsaa or tørt. Og det skal give . en tøielig deig; dette er i mindre grad tilfældet mod fint mel som ind eho ld er mere st iv else og mindre gluten (k l eim) en d med grovere mel. Om et mel som tog meget vand til sig sagcte *) Det er her overflødig at pege paa de misforstaaelser, som brevskriveren har gjort sig sky ld ig · i.

. man, .at det svellet, ud. Man kan efter den mængde vand som forskjellige mel so rter tager til sig bedømme deres værdi i forhold til hin anden.

For at prøve hvedemelets gorlhed tager man lidt af det i den hule haand 1 trykker det ~ammen og gaar med tommelfingeren let over det sammentrykkede mel. Dets godhed kan man da b edø mme efter dets tæthed Vil man undersøge om melet er fnokket eller blandet eller indeholder kli saa trykker man d et glat og fladt med et knivsl>lad, stiller sig mod lyset og b edø mmer herfra dets hvidh ed og finhed Det b eds te hv ede mel er lyst, gulagtig-hvidt, tørt og tungt.

Trykker man d et sammen i haanden saa baller det sig let i on form, det er lugtfrit og d et srnager næsten so m friskt lim. Den næ stl>edste sort er rn at hvidt og delvis samrneuhængende naar man trykker det i haanden. Den tredi e slags hvedem el afviger meget i farveblandingen fr a de to andre sorter. Og saa smag og lugt forra a der det som mindre værclifuldt. Den fjerde · sla gs er graahvidt. Godt rugmel falder m e re eller mindre i det mørkegule; det daarlige er rødlig, er grovt at kjend e paa og forr aa der klien ved sin farve og lugt. Bedærvet mel er altid s ur e re, rødligt mathvidt og har en skarp stikkende eftersmag. Jo finere kornet mal es, d es mørk ere bliver melet. Det daarlige korn giver m ere kli e nd d et gode. Jo m ere kli m elet · indeholder desto mindre vand opb:tger det for at bliv e til deig Let mel er biødt at kjend e paa Mel og brød som ind eholder sand (t. eks. fra møllestenene) kna se r m ell e m tænderne. Rugmelets lugt er sterkere end hved,emelets, bygmelets og havr emelets Det er n æs t e n fiollignende og lugt er 1s re r godt under v æ kgjøringen. Deigen maa vmrn hvid og falde i det gulø.

Lære,., og forsøgsbageri.

Jol1s. Pit ,?ne r, oldernrnnd i Kjøli enhavns bagerlaug, skriver i en af de sidste numm er a,f "Allgem. B}tcker- und Konditor-Zeitung'• bl. a.: At ogsaa j eg, den ælclste d e ltager og eneste udlænding, kom til Berlin med store fo~ventninger, siger sig selv, men jeg har d e n glæde at kunne sige, at mine stoi·e forventnin ger er hlev_et overtruffet og at dette blev tilfældet, Jigg er vel deri, at jeg ikke har vent e t mig noget umuligt.

I et kursus som var el/ to uger, det vil sige U arbeidsdage, hver paa 7 timer og tiltrods for at jeg var vant baade til aandeligt og legemligt arbeid e - havde jeg nok med disse 7 timer d agli g. Der blev i denne tid undervist i praktisk kemi, botanik, undersøg el se af forskjellige raamaterialer og hjælpemate rialer, og der blev gjort besøg i bager ier, gjærfabriker, meierier og møller. Mer e kan man ikk e vente sig.

For mig gjaldt det først og fremst at komme ind i bagningens kemi, d. v. s. skaffe mig forklaring paa ting, hvis virkning vi kjender som praktiske hagere, uden at være klar over aarsagen og d e tte lykked es, naar man tager den indskrænkcde tid i betragtning, i e n grad som jeg ikke havde tænkt migrnul ig.

Dern æst lagde j eg mig efter at undersøge bagernes raamaterialer og hj æ lpernaterialer, for a t komme efter forfalskning er og p e ngeværdi . Ogsaa her fik man sart meget at lære, at man, med de nødvendige laboratoriegjenstande t1l raadighed, personlig kan udfore disse undersøgelser. De s uden fik man - Yed disse selvstændige undersøg elser af forskjellige produkter forstaaels e n af disse produkt e rs beskaffenhed. -

Det er e n ære for Tyskland, at man d er har oprettct et saa dant institut som dette lære og forsøgsbageri. Den maad e, hvorpaa dette første kursus e r planlagt og ordnet, er efter min mening ligefrem genial og geraader d hrr. dr. Buchwald og d e øvrige l æ rer e til stor ære. Jeg vil med g-læde gjøre alt mit for at muliggjøre et lignende kur:;us for mine danske kolleger, selv om el er vil staa mer e beskedne midler til raadighed. - - - -

Ny kjeksfahrik. Til Drnmm e ns firmarcgi~ter er iflg. ,,!Jr s Bl. ' ' anmelt aktieselskabet kj eks fabrik e n "Meteor", hvis formaal er fabrikation af kjeks og dermed beslægtede produkter med forretningskontor i Drammen Selskahets t eg nede n.ktiekapital er kr. 30 000 fuldt indbetalt.

Hng·er,io111fr11et·11r sti ftcde den 10 ds. en fo!'ening m ed fru Ziener som formand. Fol'ening e 11 vil rette en h env endelse til all e bagermestre om at stæuge sine butikker kl. 8 og vil videre søge at faa Søndagsarbeidet afskaffet.

}'orfalsknlng af natnrsmor. Forleden dag opdagedes i Holland eu smørforfalskning af groveste art, Smøret viste sig nemlig at i11deholde omkr. 40 p ct vand mens uforfalsket ~mør kun har omkr .16 p Gt.

-+ :tv.l:oss

anbefaler· sin kraftige og holdbare

,,Victo:r-ia" P.resgjæ:r-.

Lager i alle Landets Byer.

Age nt e r for Kr istia ni a d ' hr r. Antb. Johansen & Co., Raadbusgd.1 &3 .

Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss,

a n uefal e r Presgj Eer

T e legramad r .: Gjærfabrik.

T e l efon No 43.

A IS Smørfabriken "FLORA" af 1903

Bergen

a n be fa l e r s i ne fo r tr inli ge Kva li teter Ma r ga r in i dag li g fris k 'l'ilfø r se l fr a Lager h o., He r re r

JOHANSEN & ØSTERLID

Skipper g aden 30. Te l efon 84 42

NB . Specielt Fabrikat for Bagerihrug.

Udkomm et e r og foaes til kj øbs i a ll e b oglader:

Dr. I. R e ic h bo rn-Kje nn er u d: Skibsbrød, i k ommiss io n h os Grøndah l & Søn. Pris heftet k r. 0.30.

Ti d li ge re er u dkom m et:

Bredet, dets tilberedning og forhandling.

Pr is in db. kr. 1.20, h eftet k r 1 .00.

Veiledning ved hedemmelse af madvarer.

P ris indb. k r 1. 20.

Als "Strømmen" Randers.

Sp cc ia l fab ri k for Bygning af: Bagerovne, Konditorovne, Skibsbagerovne (M ar in etypen), kontinu er l i ge Kjædeovne (fo r Fa br i k ation a f Kjæx, Biscuits og Knækkebrød )

i a ll e Stø rr e l ser og Ko n struktio n er efter Vandrørsystemet. E n ef orh andler for No r ge:

anbefa l e r prima Presgjær

i sta di g fr isk Va r e

SmørfaorikBn "Blør[vin"

Bergen

S p ecia l iteter i :tv.l:a..rga..r1:n. for Husholdnings#, Bagerl og Kondltorbrug.

Averter

,,No rsk Bagertidende" efter •bager - og kond itorsvende ell er pl aclse.

Fabriken

"rro:n.d.hjezn.

F i nes t e Ma rgari n: Favorit, Perfect, Export B E, Viking, E S, P A. a n befal es særd e les s ki kket fo r a l S lags Bngvæ r k.

Kjøb

hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende," averter selv l bladet!

Maskiner , former, redskaber , brugsartikler for bageri, konditori sukkervare- og chokoladefabriker h ar i ele sidste 25 aar v æ r et l ev eret i beds t e kvali t et fm

W.E.H.Sommer, Bernburg, Tyskland

Plakater for Hagere

,,Bestillinger paa Julekager modtages" ,,Bestillinger modtages" ,,Extra gode Vørterkager anbefales" ,,Ferske Rundstykker Kl. Morgen". trykt i rød Farve haves stadig paa Lager. Pris 40 Øre pr. Stk. S. & Jul Sørensens Bogtrykkerl Telefon 1607 k. N. Voldgd 5, Kristiania.

Averter

· efter butikbetjen ing ell er led ige but ikdamer Søg p l adse gJ ennem annonce r

Averter i "Nors k B agert id /' , , L = bageri eie nd omme til · sal g ell e r bor tl e ie.

Skiens Aktiemelle, Skien.

Rugmel, Ruggrep, Rugaffald, Bygaffald, Bygfodermel

i a n erk jendte kva li tete r fra L ager f or Kristiania bos:

Toldbodgd. 6. PEDER FJÆRE. Kristiania.

Æltemasidne r Dampkjedler Brødsprøiter Deigdelemaskinel' Bagetrauge

Specialforretning for Bagerier og Konditorier med Lager af: Ka vringmaskiner Ros i ner Mandler Essenser - stær k t ko n cenMandelrivemask i ner Cocos Corlnther trerede Melsigtemaskiner Cardemomme Valmuefrø Bagestof t il K av ri nger etc. Former og Redskaber Sirup Honning Sukkerblomster Sækkerensemaskiner Succade Bagepulver lagepapir og Border Stramei Pudder Papskaaler Radeburger Herdefllser - svier Ikke, springer ikke - af næsten ubegrænset Holdbarhed. S & J u l Søren se n s bogtrykke r i, Kri stian ia.

Norsk Bagertidende 6. utg. 1908, 7. Årgang

NORSK BAGERTIDENDE

Ajs HALDENS Smørfabrik,